Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse

Transkript

1 Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte fokus på hvordan ph.d.ernes uddannelses- og karriereforløb bedst muligt kan rammesættes og indholdsudfyldes i forhold til kompetencebehovet på det nye arbejdsmarked samtidig med, at man fastholder ph.d.-uddannelsernes høje faglige niveau. Hvem? Målgruppen for konferencen er dem, der er optaget af ph.d.-uddannelsens fremtid, herunder ledere fra videregående uddannelsesinstitutioner, sektorforskningsinstitutioner og forskningsfonde samt ph.d.-skoleledere, ph.d.-vejledere, repræsentanter fra ph.d.-studerendes lokale organisationer samt aftagerne. Hvad? Konferencen vil indbyde til stor deltagerinddragelse med henblik på kritisk diskussion af udfordringer og løsninger fra et bredt interessentudsnit. Der vil således være en balance mellem forholdsvis korte og udfordrende oplæg, som skal udgøre afsættet for en række parallelle workshops, som hver især skal udmunde i idéer og eventuelt anbefalinger i forhold til konferencens tema. Denne vekselvirkning mellem oplæg og workshops afvikles i to runder, hvilket fremgår af nedenstående tentative program. Side 1/5

2 Registrering og morgenmad Velkomst og introduktion Regeringens vision for fremtidens videnssamfund (evt. inkl. Q&A) Baggrundsdata Hvad laver de færdiguddannede ph.d.er? Bruges ph.d.ernes særlige kompetencer på arbejdsmarkedet? Oplæg runde 1 Direktør Nils Agerhus, Styrelsen for Videregående Uddannelser Uddannelses- og Forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen Stina Vrang Elias, Direktør, Tænketanken DEA Mini-oplæg A: Eng.D. en nytænkning af en gammel gradstype? Mini-oplæg B: Aftagersiden arbejdsmarkedet udenfor universitetsverdenen Mini-oplæg C: Professionsrettet forskeruddannelse Pause Workshop A: Nytænkning af ph.d.-modellen en ErhvervsPhD version 2.0? [David Ingram] Frokost Workshops runde 1 Workshop B: Hvordan passer ph.d.- uddannelsen til arbejdsmarkedet udenfor universitetsverdenen? [TBC] [David Ingram, Professor, Institute for Energy Systems, University of Edinburgh] 1 Mads Krogsgård Thomsen, CSO, Novo Nordisk Andreas Rasch-Christensen, Forskningsog udviklingschef, VIA Workshop C: Hvordan forenes universitets ph.d.-forløb med den praksisnære tilgang på professionshøjskolerne? Andreas Rasch-Christensen Oplæg - runde Introduktion til eftermiddagens program Mini-oplæg D: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelsen Mini-oplæg E: Internationalisering den danske ph.d.-skole i en international kontekst. Mini-oplæg F: Ph.d.-identiteten hvordan passer ph.d.-studerendes identitet til fremtidens arbejdsmarked? Pause Workshop D: Fremtidens kvalitetssikring [Johnny Laursen] Opsamling og næste skridt Workshops runde 2 Workshop E: Internationalisering og konsekvenser for ph.d.-skolen [ ] Johnny Laursen, Dekan, Arts, Aarhus Universitet [Conor O Carroll, ICRHE] [Ph.d.-studerende] Workshop F: Fremtidens ph.d.-studerende kompetencer og karriereafklaring [Gitte Wichmann-Hansen, AU] Direktør Nils Agerhus 1 [ ] = endnu ikke bekræftet Side 2/5

3 Minioplæg og workshops udfoldet I det følgende vil de enkelte talere og deres oplæg blive præsenteret nærmere. Endvidere vil de efterfølgende workshops, som er koblet til hvert oplæg, blive gennemgået. Mini-oplæg A - v/prof. David Ingram, Institute for Energy Systems, University of Edinburgh - Engineering Doctorate Degree en nytænkning af en gammel gradstype Oplægget præsenterer en alternativ model til det nuværende ph.d.-program, hvor den ph.d.-studerende er tiltænkt en karriere udenfor den akademiske verden. Programmet går under betegnelsen Industrial Doctoral Centre for Offshore Renewable Energy (IDCO- RE). Der er tale er et fireårigt engineering doctorate programme, hvilket i akademisk niveau svarer til en traditionel Ph.d. Graden opnås imidlertid igennem forskning, som er langt mere industrielt fokuseret. Programmet er designet til at skabe Ph.d. ere med god forståelse for business-implikationer og industriel forskning. Workshop A - Nytænkning af ph.d.-modellen en ErhvervsPhD version 2.0? I Danmark har vi med initiativet ErhvervsPhD forsøgt at fremme et tæt samarbejde mellem forskeruddannelse og virksomheder. Der er dog fortsat udfordringer med at styrke udbud og efterspørgsel på disse ph.d.-forløb. Således ligger andelen af erhvervs-ph.d.ere støt på omkring fem pct. af det samlede antal. Spørgsmål, som workshoppen kan forholde sig til: I hvilket omfang opfylder den nuværende Erhvervs- PhD-ordning behovet for en brobygningsmodel mellem universiteter og erhvervsliv? Hvordan kunne den nuværende ErhvervsPhD forbedres, så der skabes mere interesse for ordningen? Hvilke perspektiver er der i supplerende modeller, eksempelvis den Engelske EngD grad? Mini-oplæg B: Mads Krogsgård Thomsen, CSO, Novo Nordisk - Hvilke kompetencer og merværdi efterspørger erhvervslivet? Virksomhedsleder, som har erfaring med brug af ph.d.-uddannede i utraditionelle stillinger. Workshop B - Hvordan passer ph.d.-uddannelsen til arbejdsmarkedet udenfor universitetsverdenen? Ph.d.-satsningen bygger på, at en stor andel af fremtidens ph.d.er bør finde arbejde udenfor universitetsverdenen. Spørgsmål, som workshoppen kan forholde sig til: Er ph.d.-uddannelsen rigtigt sammensat i forhold til de kompetencer, som efterspørges udenfor den akademiske verden? Overuddanner den nuværende ph.d.- uddannelse i forhold til det reelle behov? Mini-oplæg C: Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og udviklingschef, VIA - Professionsrettet forskeruddannelse - udfordringer og perspektiver Repræsentant fra ph.d.-rådet for uddannelsesforskning holder oplæg omkring udfordringer og perspektiver for professionsrettede ph.d.-forløb. Side 3/5

4 Workshop C Professionsrettet forskeruddannelse - udfordringer og perspektiver Professionshøjskolerne har en målsætning om en forøgelse af undervisere med ph.d.-uddannelse. Dette øger fokus på ph.d.-uddannede med ekspertise i velfærdsområdet og med erfaring med praksis, der gør dem i stand til at understøtte udviklingen på velfærdsuddannelserne. Spørgsmål, som workshoppen kan forholde sig til: Hvordan etableres gode ph.d.-forløb med høj forskningskvalitet og en tæt integration med øvrige uddannelsesinstitutioner og velfærdsinstitutioner, som er meget praksisorienterede? Hvordan uddannes ph.d.erne til at blive udviklingsgeneratorer, som bidrager til forsknings- og udviklingsmiljøerne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne? Hvad understøtter ph.d.ernes erfaring med videnspredning og vidensamarbejde med den relevante sektor? Mini-oplæg D: Johnny Laursen, Dekan, Arts, Aarhus Universitet Kvalitetssikring af Ph.d.- uddannelsen En introduktion til udviklingen i kvalitetssikringen af ph.d.-uddannelsen, herunder de paradokser/dilemmaer, som denne udvikling skaber. Workshop D - Fremtidens kvalitetssikring Hvordan og i forhold til hvad? Ph.d.-satsningen udfordrer kvalitetssikringssystemet, både kvantitativt (flere ph.d.-studerende skal håndteres) og kvalitativt (et mindre homogent rekrutteringsgrundlag end tidligere). Spørgsmål, som workshoppen kan forholde sig til, er: I hvilket omfang er den nuværende kvalitetssikring tidssvarende? Hvordan kan den forbedres? Hvilke andre løsninger kan supplere? Vil det give mening, at kvalitetssikringen rækker ud over ph.d.-forsvaret? I hvilket omfang adresserer kvalitetssikringen relevante forhold i lyset af det nye arbejdsmarked? Mini-oplæg E: Conor O Carroll, ICRHE - Internationalisering den danske ph.d.-skole i en international kontekst. Et oplæg om status og fremtid for ph.d.-skolen i et internationalt perspektiv - herunder den danske udfordring samt de globale trends, som vil påvirke den fremtidige danske ph.d.-skole. Workshop E - Internationalisering og dens konsekvenser for den danske ph.d.-skole De internationale ph.d.-studerende udgjorde 15 pct. af det samlede antal ph.d.-studerende i 2003 i 2012 udgjorde de 1/4 af alle ny-indskrevne ph.d.-studerende. Antallet af udenlandske ph.d.ere er derved vokset kraftigt, hvorfor gruppen er væsentlig at følge. Spørgsmål, som workshoppen kan forholde sig til: Er der udfordringer i forbindelse med udveksling på ph.d.-uddannelsen? Er andel af udenlandske ph.d. studerende passende? Er der udfordringer forbundet med strukturen for ph.d.-uddannelsen og internationalisering? Mini-oplæg F - Ph.d.-identiteten hvordan passer ph.d.-studerendes identitet til fremtidens arbejdsmarked? Et oplæg om de forestillinger og den identitet, som driver ansøgningen til ph.d.-uddannelsen. Side 4/5

5 Workshop F - Fremtidens ph.d.-studerende kompetencer og karriereafklaring Ph.d.-uddannelsen er det traditionelle svar på spørgsmålet om, hvem der skal forske og undervise på universiteterne. For mange studerende er det også denne forestilling, som driver søgningen til uddannelserne. Men fremover vil kun ca. en ud af fire færdiguddannede blive beskæftiget som videnskabeligt personale på universiteterne. Spørgsmål, som workshoppen kan forholde sig til, er: Hvordan kan der arbejdes med en bredere professionel identitet som ph.d.-studerende? Hvordan kan vejlederens faglige vejledning suppleres med karrieafklaring? Er det overhovedet vejleders opgave, og er der brug for andre aktører? Hvornår og hvordan skal der sættes ind med karriereafklaring - kan det eventuelt ske før/ved optagelse og følge den færdige kandidat helt frem til efter forsvaret? Baggrund for konferencen Den danske regering besluttede i efteråret 2012 at videreføre ph.d.-satsningen, der betyder, at der årligt optages studerende på ph.d.-uddannelserne. Beslutningen bygger på en intention om at understøtte målet om en høj forskningskapacitet, herunder Barcelona-målsætningen om at tre pct. af BNP skal gå til forskning og udvikling. Ph.d.-uddannede kan bidrage til at højne vidensniveauet i den private (og offentlige) sektor og derigennem fungere som centrale skabere af vækst i samfundet. Rigsrevisionen havde i deres beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse fra maj 2011 og i deres opfølgende notat fra oktober 2012 fokus på, om effekten af ph.d.-satsningen står mål med indsatsen. Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemførte i foråret 2012 et udviklingsprojekt med analyser inden for samspil med erhvervslivet, internationalisering af ph.d.-uddannelsen og modeller for ph.d.-uddannelse, herunder finansiering. Rigsrevisionen konstaterede efterfølgende, at Uddannelsesministeriets analyser var gennemført tilfredsstillende og lagde vægt på, at ministeriet også fremover bør følge med i, om effekten af ph.d.-satsningen står mål med indsatsen. Rigsrevisionen fandt det i den sammenhæng fornuftigt, at ministeriet også fremover vil følge med i, om ph.d.erne bruger deres erhvervede kompetencer, når de finder beskæftigelse. Denne intention forudsætter, at ph.d.-uddannede i stadig stigende grad skal forholde sig til, at det er et nyt primært arbejdsmarked og nye stillingstyper, som de uddanner sig til. Prognoser viser, at kun ca. 25 pct. af de ph.d.-uddannede forventes at finde deres hovedbeskæftigelse i universitetsverdenen fra Der er således tale om en problemstilling, som på indeværende tidspunkt ikke for alvor er slået igennem. På denne baggrund er datagrundlaget begrænset, men dette til trods kan de nyeste data for de ph.d.-uddannedes beskæftigelsessituation indhentes fra Danmarks Statistik. Desuden vil OECD-rapporten Careers of Doctoral Holders og DEAs analyse Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er kunne anvendes. Disse data samles i en pamflet, der udgives forud for konferencen. Side 5/5