Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne

Transkript

1 Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne

2 Spørgsmål: Hvad går metoden tværkulturel konfliktmægling ud på og hvordan bruges metoden i praksis? Hvordan kan metoden bidrage til at løse familiekonflikter som omhandler tvangsægteskab og æresrelateret vold? Hvordan kan man arbejde med den udsattes relation til familien samtidig med at varetage sikkerhed for vedkommende? Hvad har effekt og hvad er succeskriterier for at det lykkedes? Copyright Farwha Nielsen: farwhan@gmail.com

3 Tendenserne i slutningen af 1990erne og starten af 2000 og frem til nu Ingen eller begrænset dialog med forældregenerationen En særlig forforståelse af forældrene omvendte retsprincipper Manglende forståelse af de unges dilemmaer og problemstillinger i det danske samfund Manglende helhedsperspektiv for hele familien Ingen udvikling i familiernes undertrykkende traditioner Nutidens tankegang Er vi kommet videre?

4 Tværkulturel dialog og mægling er en specifik metode udviklet til at forbedre sociale relationer begrænset af kønslige- og aldersmæssige hierarkier. Ved at tage de ubalancerede magtforhold med i betragtning, fremmer metoden dialog mellem de ældre og de yngre generationer. Det har været et effektivt redskab i løsningen af f.eks. familiekonflikter, herunder æresrelaterede problemstillinger blandt etniske minoriteter i Danmark.

5 Retten til at bestemme er placeret hos forældrene Alderdom = Visdom = magt over de unge Ungdom = Umodenhed = potentiel trussel mod familiens status Styring og kontrol af de unge for at guide/tvinge dem i kulturfællesskabets retning Copyright Farwha Nielsen: farwhan@gmail.com

6 Nøgleordet i styring af adfærd er respekt: Respekt for forældrene Respekt som bestemt form for kommunikation Regler for kommunikation: Minimale drøftelser med de ældre Overtrædelse kan medføre dårligt omdømme og social isolation Leveregel: Tal ikke direkte til forældrene

7 Kommunikationskoder: Undgå øjenkontakt Undgå at tale om bestemte emner (såsom kæreste, ægteskab, konflikter med den ældre generation) Svar ikke tilbage (eksempel: klik-lyd) Det er tilladt at drøfte søskendekonflikter, som ofte bliver løst med henvisning til alders- eller kønsforskelle. Drøftelse af forbudte emner, især ægteskab og seksualitet, betragtes som pinlig. Kontinuerlig overtrædelse af dette tabu kan føre til at pigen opfattes som værende letlevende og udskejende.

8 Kommunikation (forsvarsposition i modsætning til dialog) Analyse- og forhandlingsevner mit hjerte var ved at hoppe ud af brystkassen, hver gang jeg prøvede at tale med min far og det endte med at jeg opgav kampen (caseinterview, 2005) Selvstændighed både psykisk og samfundsmæssigt (manglende viden om, hvordan samfundet fungerer. En vigtig viden i tilfælde af nød) Psykosociale selvstændighedsproblematikker (refleksionsvanskeligheder)

9 Anerkendelse af de unges behov for at opretholde familiære relationer samtidig med at beskytte dem optimalt. Kan man anvende almindelig konfliktmæglingsmetode, hvor parterne drøfter sagen selv og mægleren er mere passiv? Kun delvis brug af den almindelige konfliktmæglingsmetode - grundet forstærket ubalance i magtforhold Hvordan kan metoden bruges i kommuner, politi og NGO er?

10 Hvordan kan sikkerheden for den udsatte optimeres, når man samtidig har kontakt til familien? Kan vi som professionelle overhovedet stole på familiernes ord? Hvad skal der til for at fastholde familierne i den positive udvikling efter at en sag er færdig?

11

12 Konfliktmægler Uoverensstemmelser Relation mellem aktørerne 27/04/2017

13

14

15 Beskyt den udsatte optimalt inden dialogen indledes Detaljeret kortlægning af konflikterne samt familiestruktur Grundig overblik over den udsattes relation til forskellige medlemmer af familien En realistisk vurdering af, hvad der kan forhandles med familien Håndtering af mulige tolkningsproblematikker Hvor og hvordan skal dialogen foregå? Hvem skal udføre det?

16 Konfliktparterne adskilt til at begynde med

17 Saras sag Dialog med familien som ikke vil støtte hende Samtaler frem og tilbage i samarbejde med politiet Tvangsægteskab Hendes muligheder for at klare sig Skilsmissen og kontrakt med familien Ønskede muslimsk skilsmisse Ønskede at være væk fra familien Efterfølgende konflikter for den unge og familien 27/04/2017

18 Relationer mellem parterne Kontakt og katalysator for forandring Aspekter af tværkulturel konfliktmægling Konflikten eller sagen Oplysning om lovgivning Empowerment 27/04/2017

19 Forebyggelse af familiens tab af status gennem dialog med de professionelle voksen-til-voksen samtale Håndtering af familiens dilemmaer Øget sikkerhed for den unge via synlig markering af, hvad der ikke kan accepteres af samfundet Familien får muligheden for at se deres situation fra et andet perspektiv Forandringsmuligheder

20 Alt afhængig af konfliktmæglerens kompetencer, føler familien sig anerkendt og hørt Livskvalitet for hele familien Annullering af f.eks. et tvangsægteskab Samarbejde med familien kan også forebygge yderligere konflikter eller omsorgsproblematikker for andre børn og unge i familien

21 Koordineret samarbejdsindsats, herunder afklaring af rollerne i teamet Tværfagligt arbejde Tværkulturelle kompetencer Varig opfølgning på sagen Håndtering og coaching af den unge og familien i forandrings- og implementeringsfasen

22 Grundig viden om familierelationer blandt etniske minoriteter Viden om religiøse og kulturelle praksisser i forskellige miljøer og deres effekter Anerkende og respektfuld personlighed og sprog Gennemslagskraft i forhandlinger uden at dominere

23 Konflikten Kontakt til myndigheder Forløbet inden jeg kom inde i sagen Konsekvenser for familien trussel om tvangsfjernelse af de andre børn Udredningsfasen synliggørelse af hemmeligheder Bearbejdelsesperiode, henholdsvis hos den unge og familien Mægling Opfølgning og implementering af nye aftaler