Tysk fra klasse

Transkript

1 Tysk fra klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet

2 I dag: Kl : Workshop med faglige indspark - Forventninger og refleksion af vores fælles oplæg - Tidligere sprogstart i tysk - Kobling mellem indhold og sproglig opmærksomhed/fokus on form, elevernes læring, evaluering, tasks Kl : Workshop med fokus på undervisningsaktiviteter og læremidler

3 I morgen: Kl : Workshop med fokus på hands-on materialeudvikling

4 Tidligere sprogstart i tysk: et par li1eraturhenvisninger (2014a) Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger (2014b) Tidlig tysk og fransk hvordan kan forskningsanbefalinger for den 8dligere sprogstart omsæ;es 8l undervisningspraksis

5 Hvordan kan vi i vores undervisningspraksis leve op til forskningsanbefalingerne? Daryai-Hansen & Gregersen (2014). Tidlig tysk og fransk, Sprogforum 58 (2014), s i samarbejde med: Susanne Dupont Lundh og Selma Mesic Randersgades Skole, Den Internationale Profilskole i København Det er en udfordring at skabe sammenhæng og god progression for elevernes læring!

6 Byg på emner der interesserer eleverne, brug målsproget i undervisningen og skab meningsfulde sprogbrugssituationer, bl.a. gennem internationale projekter Hvilke indhold/emner skal der fokuseres på i 5. og 6. klasse?

7 Indhold og emner Daryai-Hansen, Søndergaard Gregersen et al. (2014b) Alt om mig Verden Barnets verden Skolen Nær- området Forslag Fl en emne- katalog i 5. og 6. klasse

8 Alt om mig 1. Mig og min familie 2. Hjemme hos os Verden 1. ÅrsFder/Kalenderen 2. Andre lande 3. TradiFoner, musik, film m.m. på målsproget 4. Fagintegreret undervisning Barnets verden Skolen 1. Skolens rum og mennesker 2. Klasseværelset og klasserumssprog Nærområdet 1. Mit kvarter 2. Mine venner 3. Min dagligdag/frifdsinteresser

9 Byg på emner der interesserer eleverne, brug målsproget i undervisningen og skab meningsfulde sprogbrugssituationer, bl.a. gennem internationale projekter

10 Das Bild der Anderen - ein internafonales E- Mail- Projekt für jugendliche Deutschanfänger. - Lernergruppen, die möglichst im gleichen Alter sind und beide Deutsch als Fremdsprache benutzen. - nicht für MuAersprachler aus deutschsprachigen Ländern

11

12 Etwinning - Planung und Durchführung gemeinschaftlicher Projekte mit KollegInnen aus anderen Ländern. - Projekte können einfach oder komplex sein - Finden Sie einen Partner, nutzen Sie IKT und Ihre Kreativität, um SchülerInnen zu motivieren.

13 Alt om mig 1. Mig og min familie 2. Hjemme hos os Verden 1. ÅrsFder/Kalenderen 2. Andre lande 3. TradiFoner, musik, film m.m. på målsproget 4. Fagintegreret undervisning Barnets verden Nærområdet 1. Mit kvarter 2. Mine venner 3. Min dagligdag/frifdsinteresser Skolen 1. Skolens rum og mennesker 2. Klasseværelset og klasserumssprog Det er en udfordring at skabe sammenhæng og god progression for elevernes læring!

14 Daryai-Hansen et al. (2014) Arbejd med elevernes samlede sproglige og kulturelle forkundskaber, giv feedback og tematiser sproglæringsstrategier, fx ved at bruge portfolioer.

15 En spiralformet progression Før- fase Emne 1 Emne 2-10 Før- fase EBer- fase EBer- fase Før- fase EBer- fase Emne 11

16 Das Drei-Phasen-Modell 1. VOR Grundlegendes Lernmodell 2. WÄHREND 3. NACH Grundlegendes Modell zur Unterrichtsplanung Musik, Filme, Texte, og selvfølgelig taskbaseret undervisning!

17 Tre-fase-modellen FØR: - læringsmålene præciseres - elevernes sproglige/kulturelle ressourcer reaktiveres UNDER: aktiviteterne gennemføres EFTER: - opsamling af det lærte - (selv)evaluering - drøftelse af elevernes læringsstrategier - brugen af det lærte (fx i internationale projekter)

18 Den Europæiske Sprogportfolio (Little 2004, Thomsen 2009) 1. En sprogbiografi 2. Et sprogpas 3. Et dossier

19 1. Min Sprogbiografi Portfolioens første del bruges i starten af 5. klasse. Denne del indeholder elevens sprogbiografi, som støtter elevens indsigt i og refleksion af dennes flersprogede og interkulturelle kompetencer. fx Hvilke sprog/kulturer har jeg kendskab til? Hvorfor vil jeg lære fransk/tysk? Hvad ved jeg om fransk-/ tysksprogede lande? Hvad kan jeg allerede sige/forstå/skrive på fransk/tysk?

20 2. Mit Sprogpas I den Europæiske Sprogportfolio er sprogpasset et evalueringsværktøj, der med jævne mellemrum opsamler, hvilke kommunikative kompetencer eleven vurderer at have. Vi udvider sprogpassets koncept og strukturerer sprogpasset tematisk (se emnekatalog). Hvert emne bygges op omkring en række lektioner. Alt undervisningsmateriale og alle elevprodukter samles i de respektive emner i sprogpasset.

21 3. Mit Dossier I dossieret kan eleven samle souvenirs og produkter, som ikke er relateret til undervisningens tematiske enheder, fx en dansk reklame, eleven har fundet, hvor tyske ord bruges, et postkort eller en tysk sang, eleven kan lide.

22 Tre grundlæggende spørgsmål 1. Hvad skal eleverne lære i tyskundervisningen? 2. Hvordan skal eleverne lære: Hvilke aktiviteter og materialer understøtter denne læring? 3. Hvordan sikrer vi os, at der sker læring: Hvordan evaluerer vi elevernes individuelle og fælles læring?

23 Tre grundlæggende spørgsmål 1. Hvad skal eleverne lære i tyskundervisningen? 2. Hvordan skal eleverne lære: Hvilke aktiviteter og materialer understøtter denne læring? 3. Hvordan sikrer vi os, at der sker læring: Hvordan evaluerer vi elevernes individuelle og fælles læring?

24 Fagformål Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder. Stk. 2. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

25 Kursets centrale mål Indhold Sproglig form I N T E G R A T I O N

26 Kursets centrale mål Hvad synes I om det? Indhold Hvad er det? Sproglig form Hvad er det? I N T E G R A T I O N Hvordan gør I det?

27 Elevernes læring Indhold Indholdsorienteret kommunikafon, kulturdimension K O B L I N G Sproglig form Fokus on form Sproglig opmærksomhed

28 Hvad er kommunikation? (Lund, 1999) Alle typer af sprogbrug: lytte-, læse-, skrive og taleaktiviteter Eksempel: at planlægge en fest - Man udveksler idéer (lytte, tale) - Man finder madopskrifter (læse) - Man laver indkøbslister, sender invitationer (skrive, læse) - Man tjekker med hinanden (tale, lytte) Input output interaktion (Haastrup & Pedersen, 1998)

29 Kommunikative kompetencer (Udenrigsministeriet, 2001) Social kontekst Tekst Lyd/Ord/Sætning - FoneFsk - Ortografisk - Morfologisk - Leksikalsk - SyntakFsk

30 Wogensprecher: Hallo! - Eleverne sidder i en kreds - En elev finder en bevægelse til Hallo!. - Han står op, siger Hallo og laver bevægelsen samtidig og ser på eleven, som sidder til højre for ham. - Nu rejser begge elever sig og siger Hallo og laver bevægelsen. - Én efter én rejser eleverne sig og skaber derved optisk en bølge og akustisk et crescendo

31 Kommunikative kompetencer Hallo! Affe Social kontekst Tekst Lyd/Ord/Sætning - FoneFsk - Ortografisk - Morfologisk - Leksikalsk - SyntakFsk

32 Anbefaling 8: Sprog og bevægelse - multimodalitet Fremdsprache Deutsch 48/2013, S Den etablerede sammenhæng skal være passende stabil trænes aktivt (ca gange)

33 Sproglæreren 2 (2014) Tema: Bevægelse i fremmedsprogene

34 Die Ampel Grün = gehen Rot = stehen Gelb = in die Hocke gehen Der Letzte scheidet aus J Lernziele?

35 Sprogsyn: hvad? At tilegne sig et funktionelt sprog Sprog som kommunikation et funktionelt og interaktionelt sprogsyn Ord Sætning Tekst Sprog som social handling

36 Tre grundlæggende spørgsmål 1. Hvad skal eleverne lære i tyskundervisningen? 2. Hvordan skal eleverne lære: Hvilke aktiviteter og materialer understøtter denne læring? 3. Hvordan sikrer vi os, at der sker læring: Hvordan evaluerer vi elevernes individuelle og fælles læring?

37 Tilegnelsessyn: hvordan? Et funktionelt sprogsyn og et kommunikativt tilegnelsessyn at udvikle intersprog gennem hypotesedannelse og brug af læringsstrategier Det er ikke tilstrækkeligt for sprogtilegnelsen at eleverne 'bruger' sproget: at kommunikere flydende forkert (Pedersen)

38 Tidligere sprogstart: praksisanbefalinger Fokuser på mundtlig interaktion og lytteforståelse, men arbejd fra start af med alle færdigheder samt fluency og korrekthed (Daryai-Hansen et al. 2014) -> Sproglig opmærksomhed / fokus på form

39 Karen Lund (1999) Altså kommunikation er ikke blot målet; kommunikative aktiviteter er selve midlet hvorigennem man lærer det nye sprog. Man lærer at kommunikere ved at kommunikere.

40 Kirsten Haastrup (2004) Fokus på form... retter åbenlyst elevernes opmærksomhed mod sproglige elementer i det omfang disse tilfældigt dukker op i lektioner hvis altoverskyggende fokus er betydning og kommunikation. (Long 1991: 45-46)

41 PPP-model (Presentation, Practice, Production) 1. Præsentation af nyt stof: en sproglig form, en sproghandling osv. 2. Øvelse: praktisere eller træne det sproglige input gennem en række øvelser (drills) 3. Kommunikative aktiviteter (fx små rollespil) for at anvende de allerede indlærte færdigheder i en kommunikativ sammenhæng (Lund) Fokus på grammatik, ordforråd -> kommunikation for at indøve det man har lært

42 Kirsten Haastrup (2004) Focus on meaning Focus on form Fokus on forms Diskuter de tre begreber - find eksempler fra jeres undervisningspraksis

43 Sprachliche Aufmerksamkeit Schreiend J Was machst du in den Osterferien?

44 Pantomime

45 Elevernes læring Indhold T A Sproglig form Indholdsorienteret kommunikafon, kulturdimension S K Fokus on form Sproglig opmærksomhed S Før- task og ecer- task fasen

46 Tre grundlæggende spørgsmål 1. Hvad skal eleverne lære i tyskundervisningen? 2. Hvordan skal eleverne lære: Hvilke aktiviteter og materialer understøtter denne læring? 3. Hvordan sikrer vi os, at der sker læring: Hvordan evaluerer vi elevernes individuelle og fælles læring?

47 Evaluering af elevernes læring Feedback UndervisningsdifferenFering Elevernes læring Indhold T A Sproglig form Indholdsorienteret kommunikafon, kulturdimension S K Fokus on form Sproglig opmærksomhed S

48 Daryai-Hansen et al. (2014) Arbejd med elevernes samlede sproglige og kulturelle forkundskaber, giv feedback og tematiser sproglæringsstrategier, fx ved at bruge portfolioer.

49 En spiralformet progression Før- fase Emne 1 Emne 2-10 Før- fase EBer- fase EBer- fase Før- fase EBer- fase Emne 11

50 Dobson (2012), Evaluering for læring Evaluering af læring: afsluttende, summativ evaluering Evaluering for læring: løbende, formativ evaluering Evaluering som læring: elever og lærere udvikler egen evalueringskompetence (elevernes selv-evaluering, evaluering eleverne imellem) = metaforståelse for læring for læring (sammenhæng mellem fag, evaluering, læreproces)

51 Resultat af Norges skolepolitiske evalueringssats Elever lærer bedst når de 1) forstår hvad de skal lave, og hvad der forventes af dem, 2) får tilbagemeldinger som fortæller dem om kvaliteten af deres arbejde eller præstation, 3) får vejledning i hvordan de kan forbedre sig, 4) er involveret i eget læringsarbejde ved blandt andet at vurdere eget arbejde og udvikling. Eksempel: Eleverne udformer deres egne prøver. De skulle teste sig i det, de kunne = at tage ansvar for egen læring og evaluering + feedback fra læreren og evaluering af hinanden

52 Neuner-Anfindsen, Lernstrategien Schritt für Schritt aufbauen (2012) Gemeinsamer Europäischer Referenzrahmen + Lernstrategienkatalog Lernziele im Bereich Lesen, Hören, Sprechen, Schreiben + strategische Lernhandlung Wenn, dann - Formulierungen Evaluation Feedback Unterrichtsdifferenzierung