Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen

Transkript

1 1 November 2018

2 Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen Hvordan sikrer vi, at den indsats, vi leverer, har den største effekt for borgerne? Det spørgsmål var startskuddet for Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen. Projektets formål er at koble den store faglige viden, der allerede findes blandt medarbejdere og ledere på de vidt forskellige tilbud i Social- og Handicapafdelingen, med den nyeste forskningsbaserede viden på området. Projektet kobler sig til Gladsaxestrategi s målsætning om Lige muligheder for at lykkes, hvor der bla. er fokus på, at Gladsaxe Kommune skal gå forrest og bruge de metoder, som bedst bidrager til, at borgere med funktionsnedsættelser kan udvikle og bruge egne ressourcer, tage ansvar for egen tilværelse og opnå et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Projektets baggrund Socialforskningsinstituttet (SFI) kortlagde i 2015 de metoder, som sociale botilbud i Region Syddanmark benyttede. Undersøgelsen viste overordnet, at botilbuddene benyttede et stort antal forskellige metoder, og at udvælgelsen af metoder ofte skete uden fælles dialog i tilbuddet. Konklusionen var, at der var et udviklingspotentiale for øget vidensbasering af tilbuddenes indsatser. På baggrund af SFI s undersøgelse gennemførte Social- og Handicapafdelingen en tilsvarende undersøgelse med henblik på at undersøge, om det samme gjorde sig gældende i Gladsaxe Kommune. Konklusionen var, at der sker en masse rigtig godt pædagogisk arbejde på tilbuddene, men at der også her ofte mangler en fælles faglig dialog om de metoder, som benyttes på tilbuddet. Arbejdet fortsatte derfor i 2017 med opstart af Bevidst Metodevalg. I første omgang startede to pilotprojekter på Botræningstilbuddet Buddingecentret og i Ungehuset. Pilotprojekterne har bidraget med at udvikle et fagligt forløb, som nu er klar. I 2018 udruller Social- og Handicapafdelingen næste fase af Bevidst Metodevalg på udvalgte tilbud på Social- og Handicapafdelingens område. Fokus på viden og erfaringer Projektets udgangspunkt er, at det er det enkelte tilbud, som allerbedst kender tilbuddets målgruppe, og ved hvad der virker. I processen med Bevidst Metodevalg drøfter medarbejdere og ledere tilbuddets socialfaglige tilgange og metoder. Tilgangen er undersøgende, og der er fokus på også at få sat ord på tilbuddets tavse viden og praksis. To konsulenter deltager i processen og sparrer med tilbuddet om fx metodernes dokumenterede effekt og afgrænsning af tilbuddets faglige metoder. Tilbuddets eksisterende viden kobles efter behov med den nyeste viden udefra. Processen skal lede til, at tilbuddet finder frem til hvilke metoder, tilbuddet fremøver ønsker at bruge. Til brug for dialogen er der udarbejdet et metodekatalog, som kort beskriver en række faglige metoder med særligt fokus på de metoder, der er sikker viden om virker. Metodekataloget udbygges løbende med de metoder, som er relevante. Metodehus I løbet af processen samler konsulenterne de metoder, som der er enighed om, tilbuddet fremover skal indeholde, i et grafisk metodehus, som samlet beskriver det enkelte tilbuds faglige ståsted. Beskrivelsen skal gøre det nemt at skabe overblik og kommunikere om tilbuddets indhold og indsatser både over for borgere, pårørende og nyansatte. Samtidig kan kompetenceudviklingen fremover være mere fokuseret på netop de metoder, som tilbuddet benytter. Processen Bevidst Metodevalg foregår ud fra en proces, som varer i alt 12 uger, og som foregår dels i hele personalegruppen, og dels via ugentlige møder i en mindre arbejdsgruppe. Projektet gennemføres i samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen enhed Analyse og Udvikling. Der har i pilotprojektet været en løbende dialog med Socialstyrelsen. 2

3 Metodehus for Bevidst Metodevalg Slutproduktet for tilbuddet, efter processen med Bevidst Metodevalg, er et grafisk overblik over tilbudets værdigrundlag, tilgange og metoder. Det grafiske overblik kommer også til at bestå af et lille hæfte med korte beskrivelser af de metoder og tilgange, som tilbuddet bruger. Metodebeskrivelserne suppleres med korte cases fra tilbuddets praksis, som beskriver, hvordan de enkelte metoder konkret anvendes på tilbudet. Arbejdet med casene forgår på en workshop i Trin 3. Forløbet i tilbuddets arbejde med Bevidst Metodevalg Bevidst Metodevalg består af en møderække som består af ca. et møde pr. uge i løbet af en periode på 3 måneder. De fleste møder foregår i arbejdsgruppen, men der er også aktivitet, som involverer hele personalegruppen. Trin 4-5 foregår efter de 3 måneder og strækker sig over længere tid, da det handler om implementering, evaluering og opsamling. 3

4 Drejebog for Bevidst Metodevalg Trin Aktivitet Formål / indhold Uge Kortlægning af nuværende praksis Anbefalet varighed: 5 uger (1 møde pr. uge ekskl. ledersparring) TRIN 1 Personalemøde Formål: Bevidst Metodevalg præsenteres, og der vælges deltagere til arbjedsgruppen. Antal aftales med tilbudsleder. Inden opstart 1. arbejdsgruppemøde Formål præsenteres for arbejdsgruppen. Metodehus og begrebsdefinitioner præsenteres. Arbejdsgruppens opgave præsenteres. Konsulent præsenterer konkret metodehus for tilbuddet med svarene fra 2015 samt Tilbudsportalen. Den nuværende anvendelse af metoderne drøftes, jf. spørgeguide. Uge 1 Bilag: Spørgeguide til Bevidst Metodevalg Trin 1 (1a/1b) 2. arbejdsgruppemøde Videre arbejde med at tilrette nuværende metodehus. Opfølgning på evt. afklaringspunkter fra sidste møde. Metodehuset opdateres på baggrund af input fra møderne. Uge 2 Bilag: Spørgeguide til Bevidst Metodevalg Trin 1 (2) 3. arbejdsgruppemøde Selvevaluering via redskabet: Lovende praksis, Socialstyrelsen (gennemgå ca. halvdelen af spørgsmålene på dette møde) Bilag: Excelark fra Socialstyrelsen Uge 3 4. arbejdsgruppemøde Selvevaluering via redskabet: Lovende praksis, Socialstyrelsen (gennemgå resten af spørgsmålene på dette møde) Bilag: Excelark fra Socialstyrelsen Uge 4 5. arbejdsgruppemøde á 1 time Resultat fra selvevaluering drøftes mhp. læringspunkter. - Hvad er tilbuddet faglige styrker og svagheder? Uge 5 Ledersparring ml. tilbudsleder og dennes leder Tilbudsleder fremlægger resultater af Trin 1 for områdeleder. Forventninger til valg af tilgange og metoder i tilbuddets fremtidige metodehus drøftes mhp., om der er særlige metoder, som skal indgå, eller andre krav til det fremtidge metodehus. OBS: Dette møde bookes af tilbudsleder Bilag: Dagsorden til ledersparring 1 og 2 Uge 5 (efter 5. arbejdsgruppemøde) 4

5 Trin Aktivitet Formål / indhold Uge Afklaring af fremtidige metodebrug Anbefalet varighed: 5 uger TRIN 2 Punkt på personalemøde Orientering om projektets fremdrift og den videre opgave med kvalificering af metodehuset via viden om evidens og principper for lovende praksis. Uge 6 6. arbejdsgruppemøde Metodeanalyse Metodegennemgangen sker med afsæt i SH s fælles metodekatalog og viden om evidens og lovende praksis fra Socialstyrelsen og SFI/ VIVE. Uge 7 Bilag: Spørgeguide til Bevidst Metodevalg Trin 2 Bilag: Metodekatalog Social- og Handicapafdelingen 7. arbejdsgruppemøde Metodeanalyse Metodegennemgangen sker med afsæt i SH s fælles metodekatalog og viden om evidens og lovende praksis fra Socialstyrelsen og SFI/ VIVE. Uge 8 Bilag: Spørgeguide til Bevidst Metodevalg Trin 2 Bilag: Metodekatalog Social- og Handicapafdelingen Personalemøde Udkast til fremtidigt metodehus drøftes på personalemøde Bilag: Spørgeguide til Bevidst Metodevalg Trin 2 Uge 9 Ledersparring ml. tilbudsleder og dennes leder Tilbudsleder fremlægger resultater af Trin 2 for områdeleder mhp. godkendelse af forslag til metodehus (rette faglig profil, rette antal metoder mv). OBS: Dette møde bookes af tilbudsleder Uge 10 Bilag: Dagsorden til ledersparring 1 og 2 Endeligt fremtidigt metodehus udarbejdes og samles med de relevante metodebeskrivelser fra metodekataloget. 5

6 Trin Aktivitet Formål / indhold Uge Implementering Anbefalet varighed for trin 3: 2 uger TRIN 3 Nedenstående afpasses i forhold til de lokale behov: Workshop 1 Den samlede personalegruppe på tilbuddet deltager. á 2 timer Formålet med mødet er: a) at arbejdsgruppen præsenterer og begrunder endeligt metodehus. b) at metoderne præsenteres. Uge 11 Workshop 2 á 2 timer Møde ml. leder og konsulenter á 1 time Punkt på personalemøde Forankring Bilag: Program for medarbejderworkshop om fremtidigt metodehus Den samlede personalegruppe på tilbuddet deltager. Formålet med mødet er: c) at udarbejde lokale casebeskrivelser af metodeanvendelse (hvis metoderne er kendte i forvejen). d) at tilbuddet drøfter, hvad der skal gøres anderledes for at arbejde metodetro ud fra det nye metodehus. e) at leder får input til udarbejdelse af handleplan for implementering. Bilag: Program for medarbejderworkshop om fremtidigt metodehus På baggrund af workshop og input fra sidste personalemøde udarbejdes endeligt metodehus og handleplan for implementering. Planen skal indeholde opfølgningsplan for revurdering af tilbuddenes metodevalg. Tilbudsleder og relevante medarbejdere fremlægger tilbuddets fremtidige metodehus og hovedpunkter i handleplan for relevante samarbejdsparter i SH, jf. aftaler fra ledersparringsmøde 1 og 2. Handleplan indarbejdes i den strategiske aftale Tilbuddet sikrer, at viden om det nye metodehus konsekvensrettes i materiale om tilbuddet (Nexus, Tilbudsportalen, egen hjemmeside mv.) Uge 12 Uge 12 Bilag: Handleplansskabelon Konsulenterne deltager på dette punkt. Opsamling på den samlede proces. Læringspunkter / gode råd til næste tilbudsproces? Hvad er næste skidt i forankring af nyt metodehus for tilbuddet? Næstkommende personalemøde Jf. handleplan 6

7 Læs også Lovende praksis på det specialiserede socialområde I Bevidst Metodevalg tager vi udgangspunkt i Socialstyrelsens og SFI s redskab Lovende praksis. Socialstyrelsen har med input fra både forskning og input fra en lang række interessenter og ledere på det sociale område udpeget 11 temaer, som er fællestræk for tilbud, der har en særlig god sandsynlighed for at skabe positive forandringer for borgerne. Der 11 fællestræk for lovende praksis: 1. Teori og viden: Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden. 2. Virkning: Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål. 3. Beskrivelse: Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder hvilken gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål den har. 4. Mål: Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd. 5. Overførbarhed: Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere. 6. Økonomi: Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet. 7. Faglig refleksion: Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion. 8. Relationelt samarbejde: Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle. 9. Individuel tilrettelæggelse: Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod og involverer borgerne i praksis. 10. Monitorering: Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat. 11. Opfølgning: Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis. Læs mere på eller følg link. 7

8 Gladsaxe Kommune Social og Handicapafdelingen Rådhus Allé Søborg Redaktion: Jeanette Baudtler, Jesper Jensen, Claus Bager Jensen, Freia Maria Flachs og Malene Ravn,. 1. udgave. November 2018 gladsaxe.dk Telefon: Mail: handicapraadgivning@gladsaxe.dk 8