STILLADSINFORMATION NR. 109 DECEMBER 2013

Transkript

1 STILLADSINFORMATION NR. 109 DECEMBER 2013 Læs i dette nummer bl.a. om: - Leder og Nye regler side Tre 25-års jubilarer i København side Stillads - vores egen bog om branchen side Nye svende i Esbjerg og København 1 side 42-47

2 StilladsInformation er en intern informationsskrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub Stof til bladet sendes til: Arne Iversen, Egemosevej 5, Lille Tvede, 4700 Næstved Sidste frist for indlevering af artikler, kommentarer, tegninger, billeder m.m. til nr er onsdag d. 19. februar Bladet udkommer marts Indhold 3-5: Leder v/ Jacob Jespersen 6-8: Nye regler og 1. januar 2014 v/ John E. Jakobsen 9: Certificering af stilladsfirmaer v/ John E. Jakobsen 10-14: Tre 25-års jubilarer i København v/ Arne Iversen 15-23: Tour de Rækværk v/ Thomas Strømsholt 24-25: Nyt fra Aarhus v/ Jeppe W. Mikkelsen 26-29: Stillads - vores egen bog om branchen v/ Jacob Jespersen 30-31: Stilladsarbejdersolidaritet - kulturarv v/ Karsten Mathiasen 32-33: Med og mod AT i retten v/ John E. Jakobsen 34-37: Nyt fra landsklubben v/ Jacob Jespersen 38-41: Sudoku og krydsord v/ Lars Emanuel Nye svende i Esbjerg og København v/ Thomas Strømsholt 48-49: Nyt om uddannelse v/ John og Jeppe 50: Nyt fra Vestsjælland v/ Martin Neess 51: Nyt fra Guldborgsund v/ Andy Andresen 52-55: Nyt fra København v/ John E. Jakobsen 56-57: Stilladsen på 3F kongres v/ Jacob Jespersen 58: Borgerstueundervisning v/ Kim Søder 59-61: Faglige sager v/ John E. Jakobsen 62: Nyt fra Fyn v/ Per Højeng-Carlson 63: Nyt fra Sydøstjylland v/ Henrik Ommen 64-67: Sommerfest for lærlinge - og andre... v/ Nicklas og Olaf 68: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 69-71: I job med løntilskud - som pladsmand v/ Jacob Frandsen 72-73: Nyt fra Esbjerg v/ Gunnar Eg 74-76: Temadag i Esbjerg v/ Gunnar Eg 77-79: Skoleadresser og landsklubadresser 2

3 LEDER Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Den 1. januar 2014 udløber Handleplan 2, hvilket betyder, at vi herefter skal være fuldt sikret, når vi går op på næste dækshøjde. Fuldt sikret betyder, at alle steder, hvor der er mulighed for at vi kan falde ned, også gavlene, skal sikres. Det lyder alt sammen meget rimeligt. Når vi nu er i gang med at sikre os, kan vi lige så godt gøre det ordentligt. Vi har lavet en undersøgelse i hele landet, og billedet er meget klart. De fleste frokoststuer har intet hørt fra deres firma om, hvad man har tænkt sig 1. januar. Enkelte steder har man prøvet at arbejde med sele og yo-yo, og holdningen er, at det ikke er problemfrit. Og enkelte andre steder forsøges der med forskellige typer af rækværk. Vi har selvfølgelig hørt rygterne om, at vi bare skal klikke os ind, og så er alting godt... Men hvad blev der af de store tanker om at finde på nye løsninger, som også holder på lang sigt. Hvad blev der af mestrenes gejst og ideer; hvor blev leverandørerne af, og hvad har Arbejdstilsynet egentlig foretaget sig fremadrettet i denne sag i de sidste par år??? 3

4 Det er lidt som om, at alle går og venter på hinanden, og derved sker der ikke rigtigt noget. Men så alligevel. Enkelte firmaer i landet har faktisk forsøgt at lave noget seriøst arbejde, både opskydelige rækværker, og andre måder at bygge stilladser på, og meget af dette virker faktisk. Desværre ser det ud til, at nogle af de gode rækværk og nye måder at bygge på er pakket væk igen. Uvist hvorfor, men meget synd for branchen. Heldigvis er der stadig firmaer, som er i gang med at udvikle deres egne modeller, og dette er rigtigt godt. De danske stilladsarbejdere har ikke været vant til at have noget at støtte sig til, når der skiftes højde. Man er vant til, at der ikke er rækværk, og dermed er man også vant til kun at stole på sig selv i højden. Når man går fra ingen sikkerhed - udover sin uddannelse - og begynder at sikre sig, så vil man automatisk støtte sig til denne sikkerhed, om det så er rækværk, sele eller andet, og derfor skal denne nye sikkerhed også være til at stole på. Derfor ser vi også kun selen som en nødløsning. Vi er ikke sikre på at stilladset holder, hvis uheldet er ude og man falder mellem tre og fem meter ned. Vores fastgørelser skal kunne tage 80 kg, men ankerpunktet for selen siger kg. Hvad sker der, hvis man er tre meter ude fra ankerpunktet, og så falder ned og laver en såkaldt pendul effekt? Hvem skal få denne mand op igen i tide? En anden ting. Når vi bruger sele og yo-yo, kommer vi til at håndtere grejet flere gange, altså flere skjulte løft af grejet og det har aldrig været meningen med sikkerhed. Hvad hvis vi går for hurtigt i stilladset og yo-yo en stopper. Taber man grejet? Selen stiller en del ubesvarede spørgsmål. 4

5 Det er ingen hemmelighed, at Stilladsarbejdernes Landsklub har været i Paris for at kigge på stilladser og rækværk. Arbejdsgiverne har tidligere været dernede, men de mente ikke at kunne finde løsninger. Det kunne vi godt! Stilladsarbejdernes Landsklubs holdning er, at forskellige former for opskydeligt rækværk er vejen frem. Det være sig blivende rækværker eller opskydelige rækværker til såvel rammer som søjler eller 1-meter løft i søjler. Fornuftige løsninger med sele og yo-yo er vi heller ikke afvisende overfor. Derudover skal selen selvfølgelig bruges de steder, hvor der ikke er mulighed for at bruge rækværk - specielle stilladser, værkarbejde m.m. Vi hilser arbejdet med nye metoder i forskellige firmaer velkommen og hjælper meget gerne med udviklingen. Vi opfordrer samtidig alle stilladsfirmaerne i landet til at komme ind i kampen på dette spørgsmål og ikke kun tænke kortsigtet. 5

6 NYE REGLER Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, København Den 1. januar nærmer sig hastigt. Handleplan 2 siger, at vi skal være fuldt sikrede fra 1. januar 2014 (læs også lederen). Bekymrede kolleger henvender sig hver dag og er meget usikre på fremtiden. De har især to spørgsmål: 1) Når nu vi skal være klikket ind hele tiden, så er det vel slut med akkorden? 2) Hvor mange bøder og hvor store bøder kan Arbejdstilsynet give os, når der ikke er fundet en forsvarlig måde at lave fuld sikkerhed på? For det første, så skal vi ikke være klikket ind hele tiden. Hvis der findes en forsvarlig måde at være klikket ind, så gælder det kun mens man monterer ramme/søjle og hegn. For det andet så er vi enige med Stilladssektionen om, at branchen fortsat skal køre på akkord. Det er den måde, vi er mest effektive på, og derudover så er folk på akkord gode til at finde løsninger, som mindsker arbejdsbyrden. Vi har heldigvis også gode erfaringer fra Handleplan 1 og 2, som siger at vi sammen med Sektionen kan udforme priskuranten til fordel for begge parter. Med hensyn til bøder, så er det vores arbejdsgiver, som skal lave montagevejledninger, så vi kan montere efter gældende regler. Hvis han har lavet disse regler og det er forsvarligt at arbejde efter dem og han har købt det rette udstyr og vi arbejder efter hans vejledninger så vil vi ikke få nogen bøder! Har han ikke lavet nogen vejledning, og skriver, at vi skal montere som vi plejer - ja, så får vi ikke nogen bøder men måske gør mester... 6

7 Er vi klar til 1. januar? Nej, det er vi ikke! Vi har følgende problemer: 1) Producenterne/leverandørerne Ingen af producenterne har lavet en montagevejledning, hvor der anvises en måde, så der kan monteres med fuld sikring. Flere producenter har forsøgt at angive nye ankerpunkter, men ingen har kombineret dette med en anvisning af, hvordan rammer/ søjler og hegn monteres med fuld sikring. De foreløbige anvisninger angiver et sikkert ankerpunkt under montagedækket det er useriøst og direkte farligt; man risikerer jo at snuble i sikkerhedslinen. 2) Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet lovede på et stort anlagt møde i Odense i 2009, at de ville spørge alle leverandørerne om montagevejledninger, og hvis disse ikke var fyldestgørende, ville AT tvinge leverandørerne til at udfærdige nye og fyldestgørende montagevejledninger. Vi har intet set fra leverandørerne, og Arbejdstilsynet har ikke svaret på, hvor langt de er kommet med afdækningen og sanktionerne. Vi har spurgt AT både i august og her i november og har ikke fået noget svar. 7

8 3) Arbejdsgiverne Generelt har arbejdsgiverne levet op til en del punkter i handleplanen især de første par år. Der er stort set ikke sket nogen udvikling i Fornuftige tiltag og ideer har været på bordet, men er gået i stå. Ingen arbejdsgivere har anvist 1-meter løft ved søjlestilladser, som en løsning på problemet. Det på trods af at denne løsning kan iværksættes med øjeblikkelig virkning. Af ergonomiske hensyn kræver det samtidigt, at arbejdsgiverne køber flere 2-meter søjler. Mestrene har været i Frankrig og kigge på muligheder, men har holdt eventuelle løsninger tæt til kroppen. 4) Arbejdsgiverne efter 1. januar 2014 Efter vores oplysninger er der kun mellem to og seks virksomheder, som har forholdt sig seriøst til tiden efter 1. januar. Vi ved, at arbejde med yo-yo og et nyt opskydeligt rækværk er på banen. Men afprøvning, godkendelse og vejledninger kan ikke nås inden 1. januar. Vores forslag er derfor: Vi vil gerne finde løsninger hurtigst muligt. Men som det ses ovenfor, kan det ikke nås til 1. januar. Vi har fundet nogle sjak, som afprøver opskydeligt rækværk for egen regning (vi køber endog opskydeligt rækværk selv) Vi har fundet nogle sjak, som selv prøver at klikke sig ind, mens de arbejder og de kommer med en uvildig vurdering. Ligeledes ved vi, at enkelte mestre er i gang med at afprøve metoden Vi anbefaler flere løsninger, så de enkelte virksomheder i samarbejde med montørerne kan finde den løsning, som passer dem bedst. Vi vil operere med flere datoer/deadlines. Til nogle stilladstyper kan der hurtigere findes løsninger end til andre. Ligeledes vil der være produktionstid på alle de tiltag, der ikke er sat i produktion endnu. 8

9 CERTIFICERING Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Stilladssektionens certificeringsordning I sidste nummers artikel om Stilladssektionens certificeringsordning, lovede vi, at der ville komme et interview med nogle af de stilladsarbejdere, som arbejder i et certificeret firma. Det venter vi med til et senere nummer. Status er nemlig som følger: Kun tre firmaer er godkendt og seks mere er på vej. De tre godkendte er FA Stillads, Dansk Stillads Service og Herlev Stilladser. De fleste arbejdsgivere er blevet overrasket over, hvor svært det er at blive certificeret. Set med landsklubbens øjne, så lover det godt for certificeringen. Det er rigtig godt, at Stilladssektionen har sat overliggeren så højt, at det er svært at blive certificeret det betyder nemlig, at det ikke bare er et stempel, som kan bruges på firmaets brevpapir, men at det er en reel garanti for, at firmaerne har en professionel tilgang til at levere kvalitetsstilladser, og at folkene i firmaet får lov at arbejde efter reglerne. Vi har snakket med folkene i de tre firmaer og kan fortælle følgende: - FA er først ved at køre tingene ind og vil gerne vente med at udtale sig. - DSS mærker ingen forskel endnu, men de er jo også miljøcertificeret i forvejen. - Og Herlev Stilladser er først lige blevet godkendt. 9

10 25-ÅRS JUBILARER I KØBENHAVN Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i løbet af året rundet 25 års uafbrudt medlemsskab af denne stolte klub, og det skulle selvfølgelig fejres på behøring vis. Det foregik i klubhuset på Dortheavej, som ligger dør om dør med vores fagforening, 3F København. I klubhuset var der fint dækket op til fest, og i baren stod Store Claus med julelys både i øjnene og i huen, og han sørgede for, at ingen behøvede at tørste den aften. Buffet en var meget fin og rigelig, så sultne behøvede ingen være ret længe. Op mod et halvt hundrede glade mennesker - nuværende som gamle kolleger samt familie til de tre jubilarer var mødt frem for at lykønske og råbe hurra! Claus Andersen, Lars Henriksen og Flemming Manly Hansen 10

11 Traditionen tro holdt formand John tale for de tre jubilarer - først for dem alle og så lidt til hver enkelt. Han sagde blandt andet: 25 års medlemskab af klubben det er stort. Da I startede for år siden var det sjældent, at vi kunne fejre 25 års jubilæum. Men det har ændret sig og de sidste to år har vi kunnet fejre henholdsvis ni og tolv kolleger. I år er I så tre, og det siger noget, om hvad vi har været igennem af slid og slæb det har været og er stadig en hård branche. I er i en branche som der bliver holdt øje med: Arbejdstilsynet, Jyllandsposten, ja selv Morten Spiegelhauer og Operation X holder øje med os. Men vi er stolte af vores branche, og det har vi grund til at være. Derfor fejrer vi også, at I har været aktive i klubben i 25 år at være klubmedlem er aldrig ligegyldigt have holdninger, tage jer af nye kolleger stå på branchens ret. Derfor tak til jer alle tre, hvad enten I har stået på klubbens holdninger i borgerstuen, i vores udvalg og bestyrelser eller ude på barrikaderne. 11

12 Uddrag af Johns taler til de tre jubilarer på de følgende sider: Flemming Manly Hansen Off-shore Indmeldt 5. maj 1987 Du startede i 1987 i Rodahl, sammen med Mølle og Kiddet, men i virkeligheden er du jo født ind i branchen. Din far, bedst kendt som Hø til geden var stilladsarbejder i mange, mange år og har blandt andet lært Bjarne Høpner op. Og han stillede gerne op for klubbens holdninger. Din bror, Kiddet, hev dig ind i branchen, så du er flasket op med stilladserne og klubben. I Rodahl kørte du også sammen med Tom Frederiksen I var et stille og roligt sjak, som godt ku bygge stilladser og godt ku li en lille en. Så blev det WASA og makkerpar med Bjarne Sharky. Videre til De Forenede Stilladser, De grønne og værkstrejken. Det var godt at have dig med i den strejke, og der begyndte vi for alvor at se dig i bestyrelsen og i klublokalet i Rantzausgade. Så tak for din indsats for klubben. Domino, SGD, Heibing, og så skulle du pludselig være skolelærer altså på stilladsskolen, hvor du var i to år. Herefter Alpha og så ud til Palle Plat i Holbæk, men det fik du hurtigt nok af. I 2003 tog du på off-shore arbejde og dér har du været lige siden. Du er kendt for at være grundig og velovervejet, og du vil bygge flotte og sikre stilladser, og jeg tror, at dit temperament passer godt til arbejdet off-shore - sikkerhed og grundighed frem for alt. Du har været medlem af klubben i alle årene, men det har fagforeningens computer haft det lidt svært med... Et stort tillykke med dine mere end 26 år i klubben! 12

13 Lars Henriksen Oldenborg Stilladser Indmeldt 18. august 1988 Du startede i Stæhr, sammen med Fuglene Steen og Preben, som havde jubilæum sidste år. Så blev det JEB ude hos Jørgen og John en sjov og rodet butik, men også masser af holdning og sammenhold. I JEB fik du Marek ind i 1990 og I kørte sammen med Jens og Michael og Niels og Jesus. I var nærmest et storsjak allerede dengang. Dette sjak var med til at starte Johnny og Byens Stilladser op, og han havde vist ikke overlevet i sin skurvogn uden jer. Da det ikke gik længere ude i Byens, blev I headhuntet af Verner Olsen til DSS. Jesus hed jo i virkeligheden Jens Løvemod og da Kim Staal opdagede, at det var Jesus, så sluttede det hurtigt...dog ikke uden klubbens mellemkomst for at finde en løsning. Total, Herfølge, Peri, BMS, Total igen, Barberens og så Frihavnen. For godt tre år siden startede dig og Marek så i Oldenborg, og der er I stadigvæk han snakker meget, men det kan I jo åbenbart håndtere... Du siger selv, at man nærmest skulle stå ret og til personlig samtale for at komme ind i klubben i 1988, og at det ku du faktisk godt lide. Sådan gør vi ikke længere, men du er med til at holde klubben på rette spor. Du står på dine meninger og er ikke bange for at fremføre dem - på klubmøder og landsmøder stiller du kritiske og gode spørgsmål, og det gør klubben stærk. Det er vi glade for, og vi håber, at du vil være kritisk og aktiv i mange år frem. Et stort tillykke med dine 25 år i klubben! (Lars var side 9-mand i nr læs mere der - red.) 13

14 Claus Andersen VK Stillads Indmeldt 2. oktober 1988 Startede i branchen i 1984 Du startede i Revsbæk i Næstved i 1984 sammen med Ib Kolding. I 1987 skiftede I til Albrico hos Kim Staal. At du så først skiftede til københavnerklubben i 1988, må du forklare oppe i baren bagefter, men det var vist noget med at bakke op om den lille ny klub i Næstved når kollegerne kommer fra en anden stilladsklub, så går vi ikke så meget op idet! Albrico blev sammen med Centrum og ABC til DSS. Af makkere kan vi især nævne Leif Pagh og Kim Sørensen, som begge har fejret 25 års jubilæum de sidste par år. Det har altid været hyggeligt at hilse på jer gamle drenge når vi mødtes ude i byen. Og du er kendt som en af de gode, gamle drenge du siger ikke så meget.du har dine holdninger men når de andre råber op, så er der ingen grund til, at du også gør det! Efter 10 år i DSS- koncernen, så var det tid til 10 år i Barbererens Stilladser. Det er jo også lidt sydpå, og i virkeligheden så er du jo sydsjællænder. Herefter gik det lidt hurtigere med firmaskift - Byens Stilladser, Herfølge Stilladser, så Thers og i 2011 blev det så til VK Stillads i Haslev. Og så er du jo for tilbage på Sydsjælland... Jeg tror på, at du bliver hængende i VK, og så kan du jo sige 10 år i DSS, 10 år i Barberens og 10 år i VK. Et stort tillykke med dine 25 år i klubben! 14

15 TOUR DE RÆKVÆRK Af: Thomas Strømsholt, København Stilladsarbejdernes Landsklub Januar 2014 skal vi efter planen være klar med en løsning på, hvordan vi kan montere stilladser under fuld sikring af montøren. I forbindelse med dette arbejde er vi gentagne gange støt på franske montagevejledninger, hvor der arbejdes med et blivende rækværk. Rækværker monteres fra den underliggende højde, er en del af den endelige konstruktion og yder fuld sikring til montøren under hele montagefasen. Det virkede lidt for fantastisk til at være sandt. Rækværket virkede stort, klodset og blev på de fleste videoer monteret af to mand. Men det er jo så nemt at tage nej-hatten på, så vi besluttede i stedet at tage kontakt til Layher Frankrig for at undersøge deres løsning nærmere. Layher Frankrig var meget imødekommende, og vi fik hurtigt et møde i stand. Så vi valgte at pakke håndbagagen, hoppe i sikkerhedsskoene og så afsted til Frankrig for at se på stilladser og montage af samme. Inden jeg fortsætter vil jeg gerne lige indsparke en bemærkning Jeg var ærlig talt en anelse skeptisk, det virkede lidt for nemt. Hvorfor skulle franskmændene montere rækværket to mand, når det efter sigende nemt skulle kunne monteres af en? Hvorfor benyttede de alle stålrækværket, når det selvsamme rækværk fandtes i aluminium? Kan det leve op til kravene til udbøjning og brudstyrke? Hvis løsningen var så lige til, hvorfor pokker har vi så gået rundt i seler så længe? Arrrgh Forventningerne til denne nye franske løsning var ærligt talt ikke så høje fra min side. 15

16 Der var kun en måde at få afklaring på og den startede for mit vedkommende på motorvejen mod Billund kl 03:00 om natten. Her mødtes jeg med landsklubbens formand, Jacob Jespersen fra Aarhus, som skulle være min makker på turen. Vi ankom til Frankrig tidligt om morgenen og tog direkte fra lufthavnen til hotellet, hvor vi kunne aflevere vores baggage. Hjemmefra havde vi lagt et program, hvor første dag var på egen hånd og anden dag var sammen med Layher. Vi trak i arbejdstøjet og bevægede os ind mod Paris for ved selvsyn at konstatere, om dette blot var en af de mange fantastløsninger, som vi kunne arkivere skråt. Efter en interessant køretur med tog og metro blev vi endelig sluppet fri i de parisiske gader. Der gik ikke længe, inden vi stødte på det første stillads. Havde ærlig talt forventet noget sjusk Men der stod det første stillads altså, monteret med net, bundskærm mod nedfald, skakt og med disse blivende rækværker monteret nedefra. Disse rækværker var monteret alle steder, front og gavl. Der var ingen slinger i valsen her. Det var et godt stillads med den fornødne sikkerhed for bruger og forbipasserende, og samtidig vidnede disse blivende rækværker om, at montøren havde monteret stilladset fuldt sikret. 16

17 Vi gik videre, da vi jo ikke kunne lade et enkelt stillads ligge til grund for en konklusion om noget som helst. Det næste stillads, vi mødte, var ligeledes med net, bundskærm, skakt, hejs til håndværkere, flot konstrueret tyverisikring, afspærring omkring materiale/ hejsested og igen med blivende rækværker, monteret fra underliggende højde. Det var uden tvivl et godt stillads og igen god sikkerhed for bruger og forbipasserende. De blivende rækværker, monteret nedefra, har været klar til at sikre montøren inden han overhovedet kom op af opgangslemmen. Sådan fortsatte det resten af dagen. Overalt hvor vi kom, var stilladserne monteret med de blivende rækværker monteret fra underliggende højde. Der tegnede sig uden tvivl et billede af, at det var sådan man gjorde i Paris. Men vi gik nu målrettet på jagt efter stilladser monteret på anden vis 17

18 Vi fandt en kæmpe konstruktion monteret på en kæmpe stålkonstruktion. Her var ikke benyttet de omtalte blivende rækværker Vi stod længe og observerede mod stilladset for at følge deres arbejdsgange, men kunne ikke rigtigt se, at der skete noget. Tanken var lidt, at det måske kun var facadestilladser, hvor man gik så meget op i sikkerheden. Men der blev vi sat til skamme Pludselig kom en seks -otte meter høj konstruktion, hængende i en tårn-sving-kran til syne bagfra kuplen. Vi ville senere erfare, at for at spare egenvægt havde man bygget en konstruktion på jorden, hvorfra man kunne bygge disse moduler, under fuldsikring (montage tårne). Dernæst løftede kranen hele sektionen op til montørerne, der også her stod fuldt sikret, hvorefter de koblede sektionen fra jorden på det eksisterende stillads. Imponerende arbejde 18

19 Men vi gik videre, der måtte da være undtagelser. Undtagelsen, der bekræfter reglen, blev da også fundet. Hvor man skulle eftermontere ladetårne, trappeløb, skakte o.l. brugte man de midlertidige rækværker i netop de felter. Dvs. nedefra monterede man et midlertidigt rækværk i feltet, og når man kom op, et almindeligt rækværk, som vi selv kender det fra danske stilladser. Dette med henblik på, at det kunne fjernes igen. Derudover fandt vi på to dage mindre end en håndfuld stilladser, hvor der var benyttet det midlertidige opskydelige rækværk. Rækværket der flyttes med op efterhånden som montøren skifter højde. Næste dag stod vi tidligt op og tog afsted mod Lahyer Frankrig. Her havde vi et møde fra morgenstunden. Dernæst havde Layher lavet et program med nogle byggepladsbesøg, hvor vi ville blive vist rundt på deres byggepladser, så vi kunne se dem arbejde og prøve grejet, og der ville være mulighed for at tale med montørerne. Værterne for mødet var ingen ringere end præsidenten for Layher Frankrig og hans næstkommanderende. Så der var virkelig mulighed for at spørge ind. Layher Frankrig har ca. 200 montører ansat i to datterselskaber. Holdningen var, at man ikke kunne være producent uden selv at arbejde med grejet. Dog havde de kun ansatte, der arbejdede i Paris, da de ikke ville udkonkurrere deres kunder / køberne af deres stilladsmateriel. 19

20 Layher har fast haft montører arbejdende på Eiffeltårnet siden En entreprise de var meget stolte af. Før i tiden var stilladsarbejdere i Frankrig uddannede, ligesom i Danmark. Men så tog branchen en drejning, og såkaldte multi - håndværkere tog over. Dog viste der sig hurtigt et behov for uddannelse inden for stilladsmontage. Kravet blev rejst af arbejdsgiverne og sygekassen. Sygekassen i Frankrig kan sidestilles med Arbejdstilsynet i Danmark, dog virker det lidt anderledes. Sker der en ulykke, og reglerne ikke er fulgt, dækker virksomhedens forsikring ikke, og arbejdsgiveren bliver straffet. Endvidere kan sygekassen også uddele bøder, hvilket de er ret effektive til. En fransk arbejdsgiver kan komme i fængsel ved grove overtrædelser af reglerne. Det skulle efter sigende virke ret effektivt Hvilket vores tur rundt i Paris dagen før kunne bekræfte. Netop for at undgå faldulykker ved montage, blandt andet grundet dårlig uddannelse, indførte man kravet om fuldsikring. Kravet om fuldsikring ved arbejde i højden blev indført for ca. 15 år siden. 20

21 Layhers erfaring viser, at seler kun er til specielle opgaver, hvor anden sikring er umulig. Endvidere kræver montage iført sele, ifølge Layhers erfaring, højt uddannede montører. Dette både med hensyn til stilladsmontage, men bestemt også inden for faldsikring og evakuering. Layher ville til en hver tid foretrække rækværker frem for seler. Endvidere havde de konstateret, at en stilladsmontør gik ca. 25% ned i produktivitet ved brug af sele under montage. I Paris bliver 90% af alle stilladser bygget, med de blivende rækværker, der bliver monteret nede fra. De sidste 10% er speciel montage, eller montage med de opskydelige rækværker, der flyttes med op under montage. Igen, oftest på grund af eftermontage. Layher finder disse rækværker, som sekundær løsning. De sinker montagen på grund af det ekstra arbejde med at montere to rækværker i stedet for et. Endvidere var erfaringen, at disse rækværker aldrig kom længere end til hejsestedet. De midlertidige rækværker var jo ikke en nødvendighed for stilladset, og den ekstra montage gjorde, at de fleste hoppede uden om. Dette kontra de blivende, der var en del af det færdige stillads. Endvidere er der også indbygget diagonal i de blivende hegn, så man sparer også den del af montagen. Summa summarum. Layher Frankrig, der har arbejdet med fuldsikring i over 15 år, anbefalede som producent og stilladsvirksomhed at bruge blivende rækværker frem for opskydelige midlertidige rækværker, og slet ikke at arbejde i sele, med mindre der absolut ikke var andre muligheder. 21

22 I Frankrig fortryder man, at man ikke holdt fast ved en egentlig uddannet stilladsbranche. Da man mistede de uddannede montører, viste der sig hurtigt et stort behov for udvidet instruktion og grundigere planlægning fra arbejdsgiverside. Layher bruger mange ressourcer på at hjælpe deres kunder med at planlægge deres arbejde. De har udviklet planlægningsprogrammer, der både planlægger stilladserne og beregner dem. Endvidere bruger de meget tid på at støtte deres kunder, således at de kan løse deres stilladsopgaver. For mig at se er den service, Layher yder, kun en del af det, som vi i Danmark bliver uddannet til på den 2-årige stilladsuddannelse. Layher har på grund af efterspørgsel fra arbejdsgiverne og sygekassen oprettet en uddannelse, der nu er et krav i Frankrig. For at få certifikat til at bygge stilladser, skal man kunne dokumentere seks måneders stilladserfaring. Herefter kan man blive optaget på stilladsuddannelsen. Stilladsuddannelsen i Frankrig strækker sig over fire-fem dage, med en afsluttende certifikat-prøve. Men det har også vist sig, at der var et behov for at brugerne af stilladserne blev uddannede. Derfor har det siden 2004 været et krav, at man for at arbejde på et stillads skal have certifikat til dette. Dette er et obligatorisk certifikat-kursus, der strækker sig over en dag. 22

23 Efter mødet blev vi vist rundt i Layhers showroom. Her vi fik lov til at prøve kræfter med disse rækværker, inden vi kom ud på byggepladserne. Efter vi havde boltret os under kyndig vejledning, var det tid til at komme ud i virkeligheden. Vi blev kørt rundt af Layhers næstkommanderende, der selvfølgelig ikke talte så meget engelsk Heldigvis havde vi tolk med. Ude på pladserne fik vi igen demonstreret, hvordan montørerne benytter disse opskudte rækværker. Vi fik også lov til at deltage i selve montagen, både af stillads og af rækværker. Dog mente vores tolk - forståeligt nok - at det var bedst at blive på jorden Layhers program var så tæt pakket, at vi var tæt på ikke at nå vores fly hjem den aften. Nå ja, en lille sur, meget nationalistisk, fransk taxachauffør, der forsøgte at drive os til vanvid, havde vist også sin del af fortjenesten. Men alt i alt, var det en meget lærerig tur, der helt sikkert fik min tvivl gjort til skamme. De blivende rækværker monteret nedefra har været brugt i Frankrig i over 15 år, og de virker! Endvidere kan jeg kun tilslutte mig Layhers konklusion - at almindelig stilladsmontage i sele, klikket ind, er unødvendigt og ineffektivt. Montage under fuldsikring er muligt uden sele. 23

24 NYT FRA AARHUS Af: Jeppe Weng Mikkelsen, klubformand Vi kom lidt sent i gang i år, men til gengæld er der stadig rimeligt med arbejde i de forskellige firmaer her sidst på året. Der bliver kørt mange akkorder hjem, og enkelte steder ser mester sit snit til at køre sparekniven igennem tallet på bundlinjen. Det giver lidt ballade og faglige sager i huset på Sommervej. Med hensyn til akkorder så er det blevet aftalt, at folkene ved Per Berg prøver at tælle nogle af deres opgaver op efter priskuranten. Meningen er selvfølgelig, at de på sigt skal overgå til at køre som et rent akkord-firma, men vi tager det helt roligt og ser hvordan det går med de første opgaver, der tælles op. På vores generalforsamling i oktober blev der nedsat en gruppe af folk fra forskellige akkordfirmaer, der skal hjælpe Per Berg sjakkene med optællingen og udfærdigelsen af akkordsedlerne. Vi har haft dialog med både folkene og ledelsen i Persolit fra Aabenraa (de har også en afdeling i Odense). De har haft et par mindre stilladser i Aarhus og deres timeløn på 175,- er blevet spædet op med et Aarhus-tillæg på 24,-. Mere kunne det åbenbart ikke blive til ved lokalforhandlingen. Det giver 199,- og det er ikke fordi vi vil gøre en stor sag ud af den manglende ene krone, men vi har sat den nedre grænse for timelønsarbejde ved 200,-. Så stram lidt op Persolit-folk! 24

25 Som mange nok har hørt, så udkommer bogen om stilladsbranchens snart. Den vil blive præsenteret ved et arrangement i København i december måned. Vi synes i Aarhus, at det er så god en ide, at vi har tænkt os at efterligne med et arrangement i vores afdeling på Sommervej i januar måned. Det bliver torsdag den 16. januar, hvor vi dels viser den gamle stilladsfilm fra konflikten i København i 78 i ny digitaliseret udgave og dels præsenterer bogen for alle interesserede. I forhold til hvad der skal ske med stilladsbranchens handlingsplan efter 1. januar, så er der en del uro på bagsmækken af lastbilerne i Aarhus. Derfor har jeg i skrivende stund aftalt med klubbestyrelsen, at vi snarest samler folkene og stiller os i lytteposition, så vi er klar til at høre alt, hvad der bliver sagt når arbejdsgiverne kommer med deres ideer til fremtidens mest sikre og ergonomisk bedst egnede arbejdsmetoder. Skulle der, mod forventning, være stilhed i arbejdsgiverlejren vil vi pænt opfordre til, at de kommer med et samlet udspil. Det er trods alt dem, der hævder at have retten til at lede og fordele arbejdet Aarhus ønsker glædelig jul og godt nytår. Vi ses i

26 STILLADS VORES EGEN BOG OM BRANCHEN Af: Jacob Jespersen, landssklubformand Så er det sikkert og vist! Den 6. december udkommer bogen Stillads - om stilladsarbejderne og stilladsbranchen! Som nogle af jer måske kan huske, gik landsklubben for snart tre år siden sammen med en journalist og en fotograf i gang med et bogprojekt, der skulle fortælle omverdenen noget om, hvad det er vi kan, når vi i dag har en så stolt og stærk branche! Journalist Peter Rasmussen og fotograf Søren Zeuth fik frie hænder til at interviewe og fotografere kollegerne. De er nu kommet med deres bud på hvad det er, der gør vores branche til noget særligt og hvad det er andre grupper måske kan drage ved lære af Bogens ca. 170 sider er et mix af portrætter af vores kolleger - nogle portrætter er korte, andre lange - blandet med længere artikler, som fortæller mere grundigt om branchen, vores nye og gamle historie. En enkelt mester og en arbejdsmarkedsforsker er også kommet til orde og det med udsagn, vi kun kan være stolte af!! Med nuværende og 300 tidligere stilladskolleger det vil sige i alt mindst spændende historier at vælge imellem er flere blevet valgt fra end til Men 70 af jer har forfatteren fået plads til i bogen og de 70 giver et rigtig godt indtryk af, hvor vi som branche står i dag, og hvad det er vi kommer fra Havde det alene drejet sig om at slå os selv for brystet, havde vi ikke brugt penge og kræfter på projektet. Men vi har ønsket at fortælle vores historie og erfaringer på en måde, så andre kan gøre brug af det. Og så vi selv bliver mere klare på, hvad det er vi kan, og hvad det er vi skal holde ved. Vi synes, bogen lever op til det mål! Læs bogen og døm selv!!! 26

27 27

28 Fra bogens forord: Det sker, at en gruppe arbejdere gør status og fortæller deres historie. Men det sker ofte først, når historien er slut! Når Mærsk har slukket lysene på Lindø, og når den sidste flaske er tappet på Carlsberg. Vi er ikke ved at lukke og slukke. Til gengæld har vi noget på hjerte, som vi gerne vil ud med. Så derfor bogen her om stilladsarbejderne i Danmark. Vi giver ordet til nogle af de mange stilladsfolk, unge som gamle, der gennem tiden har gjort branchen til det, den er i dag. Hver for sig er stilladsarbejdere hverken mere modige eller konsekvente, end folk er flest. Men sammen er vi noget særligt. Læs bogen for fortællingen om hverdagen. I en tid med modgang og krise er der god grund til også at skildre makkerskabet, den faglige stolthed og daglige sejre, små som store Læs bogen for historien. Der skrives ikke meget om arbejderbevægelsens udvikling, specielt ikke med udspring i medlemmernes hverdag. Så her er chancen for at blive klogere på et lille hjørne af den. Læs bogen som et indlæg i debatten. Især, hvis du mener, at fagbevægelsen har brug for et kærligt spark i røven. Der er mange, der taler om organisering, men få gør noget ved det. Det gør vi. Derfor vil vi gerne puste til gløderne med den erfaring, vi har gjort os. 28

29 Medlemmer kan bestille bogen til kr. 75,- gennem landsklubben. Bestil på eller Bogen sælges også fra Forlaget Solidaritet til kr. 100,- plus forsendelse. Bestil på Vi kan tilbyde pakkeløsninger til 3F afdelinger og andre. 29

30 STILLADSARBEJDERSOLIDARITET, EN BEVARINGSVÆRDIG KULTURARV Af: Karsten Mathiasen, 1920-klubben klovn, historiefortæller og tidligere stilladsarbejder Den 24. oktober deltog John formand og jeg i en konference på Arbejdermuseet om vores Immaterielle kulturarv. Det er vigtigt for os at have god kontakt med de mennesker, som arbejder på det højeste niveau med arbejderhistorie. Vi har brug for dygtige allierede. Der var mange fine indlæg fra panelet om arbejdet med at samle erindringer og bruge dem som kilde til velfærdssamfundets historie. Men jeg syntes, at der manglede noget, så i en spørgepause rejste jeg mig og sagde, at der i de foregående indlæg havde manglet èt meget vigtigt begreb, nemlig SOLIDARITET. For solidaritet er det, der altid har bundet arbejderne sammen for at forsvare sig overfor dem, der udnytter arbejdskraften. Jeg fortsatte nognlunde sådan her: -Vi er to mand her fra Stilladsarbejdernes Brancheklub, og jeg vil gerne fremhæve, at SOLIDARITET altid siden vores faglige klub blev startet i 1920 har været alfa og omega i den måde, stilladsarbejderne har kæmpet for vores rettigheder. Nogle gange har solidariteten svigtet hos enkelte, men til gengæld er den vokset i fællesskabet. Men nu om stunder kan vi godt føle os som Asterix og gallerne under romernes belejring. For i et neoliberalt kapitalistisk samfund vil magthaverne helst have, at enhver skal være sig selv nok. SOLIDARITET er blevet et slemt fy-ord på linje med terrorisme. Holder de sammen de sataner? Det må bekæmpes! Derfor ser vi, at nogle medier (som f.eks. Jyllandsposten og visse pressefolk) hele tiden samler materiale imod stilladsarbejderne. Derfor har vi brug for støtte i vores kamp for at bevare SOLIDARITETEN. 30

31 Efter mit indlæg kom mange hen til os i den følgende kaffepause og ville snakke og fortælle om, hvordan de skam selv havde været på barrikaderne i deres unge dage. På billedet ses John i snak med Søren Kolstrup, lektor på Syddansk Universitet og formand for SFAH (Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie) I øvrigt vil jeg opfordre alle til at optage nogle gode historier på Jeres iphones, når I alligevel sidder og udveksler løgnehistorier. Så kan I dele dem på facebooksiden Stillads.dk Vi har fået digitaliseret store dele af det gamle materiale med klubbens historie. I kan få det overført til jeres bærbare bare ved at stikke et USB stik i røven på den fra klubbens harddisc. Især vil jeg fremhæve de fantastiske historier med Karate-Mogens. Arbejdermuseets fine sal fyldt med folk optaget af arbejderbevægelsens historie 31

32 MED OG MOD AT I RETTEN Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København En af vores kolleger blev i marts måned stoppet af Arbejdstilsynet på en byggeplads. Han kørte i Herlev-elevatoren fra tre til fem meters højde. Han er bundmand og makkeren gik og byggede i 15 meters højde. Han kørte i elevatoren, fordi der lød nogle mislyde, når elevatoren var i denne højde. Han ville tjekke, om der var noget galt med de to skinner. De to tilsynsførende fra Arbejdstilsynet kaldte ham ned og sagde, at han ikke måtte køre i elevatoren, da den ikke er beregnet til persontransport. Han forklarede, at det gjorde han heller ikke, men at han skulle tjekke skinnerne. Han forklarede, at vi godt må bruge elevatoren, når vi skifter højde det er beskrevet i branchevejledningen. Det mente de ikke var tilladt og gav et strakspåbud om ikke at bruge elevatoren til persontransport. I første omgang troede vores kollega ikke, at han ville høre mere, men Arbejdstilsynet ringede til stilladsfirmaet og sagde, at de ikke ville få en bøde, men at det ville montøren. Firmaet var fritaget, fordi montøren havde fortalt, at han var godt instrueret om reglerne. Vores kollega fik derefter tilsendt en administrativ bøde på kr , idet han ulovligt havde benyttet en elevator, som ikke var godkendt til persontransport. Han følte, at det var uretfærdigt og oplyste, at det ville han ikke betale. 32

33 Det betyder så, at Arbejdstilsynet sender sagen videre til politiet, som så rejser en sag ved domstolen. I retten fortalte vores kollega, at han ikke brugte elevatoren til persontransport, men til kontrol af tandstangen i tre til fem meters højde. Vores kollega og Stilladsklubben fortalte, at når vi skifter højde i elevatoren, så er vi at betragte som elevatormontører og ikke stilladsmontører. Anklageren, Arbejdstilsynet og dommeren erkendte, at man godt måtte køre i elevatoren ved inspektion af elevatoren, og når man skifter højde. Men, men, men Det viste sig, at Arbejdstilsynet i deres indberetning til politiet nu havde skrevet, at vores kollega var på vej op til makkeren, og at han brugte elevatoren, fordi han havde dårlige ben. Vores kollega understregede, at hvis han skulle op til kollegaen, så ville han jo ikke være stoppet i tre og fem meter. Dommeren stod nu med det problem, at han havde to modstridende forklaringer. Han mente derfor, at han var nødt til at stole på Arbejdstilsynets forklaring, idet de jo var to mod en. Derfor idømte han vores kollega en bøde på kr ! Vi må lære følgende af denne historie: - Hvis vi ikke vil betale en administrativ bøde fra Arbejdstilsynet, så skal vi bede om at se Arbejdstilsynets og politiets forklaringer. De stemmer ikke nødvendigvis overens med strakspåbuddet. - Hvis vi vælger at gå i retten, så skal vi have makkeren med som vidne, så vi ikke står alene med vores forklaring. Det er åbenbart ikke altid, at tvivlen kommer den tiltalte til gode! 33

34 NYT FRA LANDSKLUBBEN Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Overenskomst 2014 Det er ved at være tid til fornyelse af vores overenskomst og priskurant. Forhandlingerne starter i februar, og efter planen skal de være klar 1. marts. I skrivende stund er alle krav ikke kommet ind endnu, men mon ikke der er mange, som ønsker sig nogle mere effektive regler angående social dumpning. Betragtelig forhøjelse af mindstelønnen, akkordafsavnstillæg og kædeansvar er nogle af svarene på dette. Overenskomsten er bygget op på den måde, at vi har en absolut mindsteløn, men meningen har aldrig været at man skulle arbejde til den. Meningen er at man hvert år forhandler lokalt om forhøjelser - eksempelvis gennem lokalaftaler. Derfor er der heller ikke mange danske bygningsarbejdere, som arbejder til mindstelønnen, men det gør de fleste overenskomstdækkede udenlandske kollegaer derimod. Dette er også social dumpning, og derfor er en seriøs forhøjelse af mindstelønnen og indførelse af akkordafsavnstillæg en god ide. På vores eget område - altså stilladsbranchen - skal vi forhandle om priskuranten. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvad vi skal have, men vi skal mødes med arbejdsgiverne i priskurantudvalget i løbet af december, og så må vi se, hvad vi kan finde ud af. Stigninger på priskuranten skal træde i kraft pr. 1. marts, men der er de store overenskomstforhandlinger sikkert ikke på plads, og vi kender ikke lønstigningen, før der er stemt om OK Det sker sikkert i slutningen af marts eller i løbet af april. 34

35 Landsklubben på besøg Vi er efterhånden kommet godt med i Midtjylland. Vi har fået en meget bedre kontakt til folkene hos Brunsgaard i Herning, som vi har besøgt en del gange efterhånden, og sidste gang holdt vi møde i deres lokale 3F afdeling i Herning. Hver gang vi har været i Herning, er vi kørt derfra med en fornemmelse af, at folkene har rykket sig siden sidst. De virker utroligt interesserede og indstillet på, at de selv er med til at ændre deres hverdag. De har selv en masse ideer til dette, men de er også realister og ved godt, at alting ikke kommer på en gang. Vi håber at se et par stykker af dem i brancheugen i uge fem og på landsmødet i marts. Medlemsmæssigt går det også godt i Herning. 10 ud af 12 mand er nu medlem af landsklubben. Vi har også aflagt en enkelt besøg hos et sjak fra Cito i Viborg, og her snakkede vi blandt andet om let grej. Folkene er meget glade for deres alu-rammer, der gør hverdagen meget lettere. Vi snakkede også om, hvad der sker 1. januar, og vi kom ind på andre firmaer i området, og det er netop dette, som er meningen med vores opsøgende arbejde i hele dette område. Når frokoststuerne i firmaerne bliver styrket, og lønningerne begynder at ligne hinanden, og når de forskellige firmaers folk begynder at snakke sammen på tværs, så går de fra at være konkurrenter til at blive kollegaer. Dette er målet for vores arbejde. 35

36 Et sjak fra Aarhus-klubben har været en tur i Holstebro for at snakke med nogle stilladsfolk fra firmaet Danicon. De var ved at lave en stor overdækning, og vi var blevet kontaktet, fordi et andet firma ikke havde fået opgaven, og der var frygt for, at den lave løn var årsagen til dette. Det viste sig, at de set i forhold til området var ok med lønmæssigt, og arbejdet så også godt ud. Vi vil kontakte folkene igen senere - med henblik på at snakke klub, uddannelse og meget mere. Bestyrelseskursus for stilladsbranchen i uge 4 Efter et par års pause afholder vi igen bestyrelseskursus. Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer af lokale stilladsklubber, og vi vil arbejde målrettet med de problemer og udfordringer, som den lokale klub står over for. På kurset arbejder vi med organisering gennem praktiske aktiviteter. Hvordan arbejder vi i den lokale klub, og hvordan inddrager vi medlemmerne i arbejdet? Hvad gør vi når vi føler at vores arbejde bliver truet af social dumpning? Hvordan takler vi pressen? Vi lærer at lave løbesedler, pressemeddelelser og meget mere. Vi håber at kurset kommer til at foregå på Langsøhus i Silkeborg, men det kan vi desværre ikke love. Ellers bliver det på et af 3F s andre kursussteder. Er du/i interesseret i at deltage på dette kursus, så kontakt landsklubbens formand på

37 Brancheugen for stilladsarbejdere 2014 Traditionen tro holder vi i uge fem brancheuge - måske bedre kendt som priskurantkursus. Her kommer vi rundt om de fleste ting, som en stilladsarbejder bruger i sin hverdag. Vi laver opgaver i priskuranten, hvidbogen og i overenskomsten, og vi forhandler ny lokalaftale med firmaet. Vi arbejder med handlingsplanerne og meget mere. Deltagerne plejer at være et godt miks af tidligere deltagere og nye folk, af akkordfolk og timelønsfolk, og dette er også styrken ved kurset. Vi lærer af hinanden. Det foregår på 3Fs kursus ejendom Langsøhus, som ligger i Silkeborg. Er du interesseret, skal du kontakte din afdeling og tilmelde dig brancheugen for stilladsarbejdere i uge fem. Snak evt. med din klub. Landsmøde 2014 Næste års landsmøde foregår på Langsøhus i Silkeborg den 1. og 2. marts. Det er her, vi diskuterer landsklubbens arbejde i det foregående år, og vi lægger rammerne for det fremtidige arbejde. Vi diskuterer branchens problemer og træffer beslutninger ud fra dette. På landsmødet vælges ny bestyrelse og medlemmer til vores forskellige udvalg. I kan allerede nu begynde at finde delegerede til landsmødet, og husk at invitere jeres faglige sekretær. Til landsmødet har lokalklubberne ret til at sende en delegeret pr. påbegyndt 10 medlemmer, dog fra 70 og derover giver 30 medlemmer ret til en delegeret. Alle lokalklubber/lokalområder har dog ret til to delegerede. Håber vi ses i Silkeborg! 37

38 SUDOKU Af: Lars Emanuel, Amager Stilladser, København Hej allesammen! Hermed lidt hovedbrud til en vejrligsstund... Reglerne er: Rækkerne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang. Kolonnerne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang. Kvadraterne skal indeholde fra 1-9, men kun én gang. Der skal ikke regnes - kun bruges noget logisk sans. Løsningen på sidste nummers sudoku Sudoku Sudoku 3-13l Løsningen kommer næste gang. God fornøjelse! 38

39 KRYDSORD Af: Lars Emanuel, Amager Stilladser, København Hej igen! Der er en lille stigning i antallet af indsendte løsninger - ialt 12. Seks fra København og seks fra resten af landet. Nu bliver det vinter, og så får I måske tid til at løsexordet og sende løsningen til mig. Kodeordet er igen de små tal i felterne. Løsningen på kryds 3-13: Skaf dog arbejde Blandt de rigtige løsninger blev følgende vindere udtrukket: 1. præmie Jonas Nørskov Q Stillads, Aarhus 2. præmie Shak Yablonka NSU, Nordjylland 3. præmie Nicolas Andersen E&P, København Også denne gang er der tre præmier, nemlig: En flaske Havana Club, en halv flaske Gammel Dansk og en stilladstrøje. Løsning: Navn: Firma: Klub: Løsninger - mærket Stilladskryds - inden til: Lars Emanuel, Nålemagerstien 87, 2300 København S. eller helst på lars.emanuel@kabelmail.dk God fornøjelse! Angående præmier! Præmier fås for københavnernes vedkommende ved henvendelse til Lars Emanuel. For provinsfolkenes vedkommende sker det ved henvendelse til landsklubbens kasserer, Jan Skytte. 39

40 LE 4-13 SIGNAL ILT SPION ORG. FORE- STILLING TONE TONE ORD RING LØB TIDS- PUNKT MØNT INTRIGEN DEL AF FUGL RAK 10. KVINDE TØJET 2 ENS BOGS. 7. BINDEORD PIGE 4. FISK TIDS- ANGIVELS E 2 ENS SLÅ RETNING DK. Ø STILLADS- ARBEJDE SES KORT- FARVE STEDORD AL FØL STEDORD 13. SKRÆNT 11. BOGS. 8. NEO SAHARA 40

41 RE URAN AFGIFT MUSIK BIORD 3 ENS 2. DRENG PRESSER 2 ENS TID ATTER DRENG 14. UNG PIGE 11. STADE EPOKE SVING 1. PLANTE AFSNIT 5. BOGS TONE 9. BOGS. ANB. OMRÅDET ENE 16. F. GE 12. TONE FLOD STORBRI- TANNIEN TONE 15. N SNE S ILT 17. SY BIORD 41

42 NYE SVENDE I ESBJERG OG KØBENHAVN Af: Thomas Strømsholt, skuemester Stilladsarbejdernes landsklub I uge 40 blev der afholdt svendeprøve i Esbjerg. Så tirsdag morgen gik turen til AMU-Vest, for at følge de kommende svendes sidste dage som lærlinge. Jeg havde fra den tidligere skuemester, Bjarne Holm, fået fortalt, at jeg godt kunne glæde mig til at opleve, hvad de havde at byde på ovre i Esbjerg - hvilket til fulde blev indfriet. Det var et stort hold med dygtige kollegaer, der alle var kommet godt igennem den skriftlige prøve om mandagen. Jeg nåede lige at hilse på, inden de på bedste stillads manér satte kul på og gik i gang med at kaste med stål ude på pladsen. Rundt om tre af de fire opgaver stod trækvogne med grej, og der blev monteret på de forskellige opgaver - meget struktureret. Der var ingen tvivl om, at man her havde forstået budskabet vedrørende god planlægning og brugen af tekniske hjælpemidler. Det var en fornøjelse at overvære. Den sidste gruppe byggede hængestillads, og også her foregik montagen sikkert og velforberedt. Den mundtlige prøve bød på nogle gode fremlæggelser, der blev udvist en god forståelse for de specifikke emner, men også evnen til at kæde det sammen med hverdagen var god. Alle på holdet bestod meget velfortjent. Der er uden tvivl igen kommet et hold dygtige stilladsarbejdere ud af reden på Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg 42

43 Eksempler på de praktiske svendeprøver... - Esbjerg - Glostrup 43

44 Den efterfølgende uge var det så i Glostrup, at slaget skulle stå Igen mødte jeg ind om tirsdagen, hvor alle havde bestået den skriftlige prøve om mandagen. Jeg gik ned på pladsen og afventede, at grupperne ville komme ned, så jeg kunne sige godmorgen. Grupperne kom ned på pladsen og påbegyndte deres arbejde med de forskellige opgaver. Arbejdet her bar også præg af god planlægning, og en god forståelse for brugen af tekniske hjælpemidler. Der var dog nogle små problemer med el-hejsene, men tydeligvis ikke noget montørerne ikke er vant til fra hverdagen, så opad det gik. Her blev bygget murerstillads, gangbroer og fritstående stillads. Alle opgaverne blev monteret med professionalisme og godt humør. Jeg kan med sikkerhed sige, at også fra Fabriksparken i Glostrup udvandrede der nogle stolte svende, der godt ved, hvordan stålet skal op Der var nogle af eleverne både i Esbjerg og i Glostrup, der var lidt fortørnede over deres karakterer. Derfor vil jeg lige slå fast, at ingen får frikort på den 2-årige stilladsuddannelse! Dette er uanset om man er IKV mand, eller man har været hele den to-årige uddannelse igennem. Vi har en seriøs professionel uddannelse, som vi er stolte af. Hvis vi ønsker at verden omkring os skal vægte det at være uddannet stilladsarbejder, kræver det, at der også ligger nogle evner bag bæltet. Det ville være ødelæggende for uddannelsen, hvis den endte med at være en to-årig varmestue, der solgte bælter ved udgangen. 44