Bachelorafhandling. Institut'for'Økonomi'' ' '

Transkript

1 Bachelorafhandling. Institut'for'Økonomi'' ' ' Forfattere:.. Louise'Blæsbjerg' Studienr.* * Regitze'Aa.'Madsen' Studienr.* ** * Vejleder:. Valdemar'Smith' ' Antal'anslag:' ' ' ' ' ' Det.københavnske.Byggekartel. E'Cartel'in'the'construction'industry'E' ' ' ' ' ' ' ' ' Aarhus'Universitet' Business'and'Social'Sciences' Maj'2015' '

2 Abstract(( This paper is focusing on delivering an analysis and valuation on Byggekartellet, which wasacartelinthegreatercopenhagenarea.itwasactiveinthemarketofconstructionin theyears2006c2010.in2010fiveoftheparticipatingcompaniesencounteredavisitfrom TheDanishCompetitionandConsumerAuthoritywhichputanendtothecartel. Untilthenthecartelhadparticipatedinenterpriseswiththedevelopersinthemarketfor 400C500 million DKK. Byggekartellet had 28 participating contractors and companies of constructionwhowereallbasedinthegreatercopenhagenarea. The30thofMarch2015,14participantspaidfinesfromSØIK(theprosecutingauthorityof economicalandinternationalcrimesindenmark)forparticipatinginthecartel. Byggekartelletwasbuildupbyaninnercircleandanoutercircle,whichmeansthatsome companieswereanintensepartofthecartelwhilstothersweren tpartoftheinnercircle ofcompaniesbutstillparticipatedontheouterpartsofthecartel. The purpose is to investigate and conclude on why Byggekartellet rose and which consequencesthishadonthemarketandfortheparticipatingcompanies. Themainfocusisonanalysingthemarketandthefactorsinthemarketthathavehadan influenceonthemakinganderuptionofthecartel.furthermorethepaperisfocusingon callsfortenderinenterprisesandcompetitivebiddingbecausebyggekartelletusedcoorc dinationoftheirbidswhenparticipatingincallsfortender. Themethodusediscriticalrationalism.ThustheanalysiswillincludeusingrelevanttheoC riesaboutcartelsandinvestigatingthisthroughamarketanalysisandacompetitiveanalyc sis.theframeworkusedforthemarketanalysisisthepestframework.forthecompetitic veanalysisporter sfiveforcesframeworkisused. Thepaperincludesasectioninwhichthetheorythatisusedinthepaperisdescribed.The theoryselectedisrelevanttheoryaboutcartels.thiswillbethebasisfortheevaluationof whythecartelinthemarketofconstructionemerged. Furthermorethepaperincludesasectioninwhichtherewillbeincludedananalysisofthe marketandthecompetitionintheindustry.thepestframeworkandporter sfiveforces willbeusedasbasisfortheanalysis.

3 EventuallythepaperincludesasectioninwhichitwillbeevaluatedonwhyByggekartellet emergedandwhichinfluencethefinancialcrisishashadandwhichconsequencesithas broughtwithit. It is concluded that the market has a high level of transparency and a low concentration. Thishasmeantthattherewasmadeanexplicitcartelagreement. Altso,itisconcluded,thattheparticipatingcompaniescouldearnhigherprofitsinthebeC ginning.whilethepricelevelwashighatthemomentbecauseoftheeconomicboominthe marketwhichmeantthattheydidn tgetcaught. When the financial crisis stepped in it meant that the cartel was under the risk of being caught. It is furthermore concluded that with the cartel over pricing followed in the market. The developershavepaidforthisbyoverpricesintheamountof10c50percent. Itisconcludedthatthecompanieswhowereapartoftheinnercirclemadeprofitsfrom participatingwhilstthecompanieswhowereapartoftheoutercircledidn tseemtomake extraprofitfromparticipating. The14companieswhohavepaidbynowhavebeenmetwithsanctionssuchasbeingexC cluded from calls for tender with Copenhagen Municipality and being met with claims of paymentandsuchfromthedeveloperswhohavelostfinancesasaconsequenceofthecarc tel.

4 Indholdsfortegnelse- 1.#Indledning#...#1! 1.1.#Problemformulering#...#2! 1.2.#Metodeafsnit#...#2! 1.3.#Afgrænsning#...#4! 1.4.#Struktur#...#4! 2.#Redegørelse#af#Byggekartellet#...#5! 3.#Teori#om#karteller#...#7! 3.1.#Definition#af#et#kartel#...#7! !Konkurrenceloven!...!9! 3.2.#Kartelfremmende#markedsforhold#...#9! !Markedsstrukturen!...!10! !Homogene!produkter!...!11! 3.3.#Individuelle#incitamenter#til#deltagelse#i#et#kartel#...#12! !Profitmaksimering!...!12! !Økonomisk!teori!for!kriminalitet!...!13! !Risikostyring!og!forbedring!af!sikkerhed!...!14! !Vidensdeling!...!15! 3.4.#Kartelstabilitet#...#15! !Markedsgennemsigtighed!...!16! !Muligheden!for!at!straffe!modvillige!karteldeltagere!...!17! !IkkeIøkonomiske!sanktionsmekanismer!...!18! !Eksterne!sanktionsmekanismer!...!18! 3.5.#Individuelle#incitamenter#til#at#bryde#ud#af#kartellet#...#21! !Forventet!gevinst!eller!tab!ved!kartelbrud!...!21! !FreeIriding!...!23! 3.6.#Bekæmpelse#af#karteller#...#25! !KonkurrenceI!og!Forbrugerstyrelsen!...!25! !Afsløring!af!budkarteller!...!26! !Øget!strafferamme!...!27! 3.7.#Konsekvenserne#af#et#kartel#...#28! !Konsekvensen!af!højere!priser!...!28! !ProduktI!og!procesinnovation!...!29! !Den!overordnede!velfærdseffekt!...!30! 4.#Ekstern#analyse#af#byggebranchen#...#30! 4.1.#Markedsanalyse#...#30! !Politiske!og!lovgivningsmæssige!faktorer!...!31! 4.1.2!Økonomiske!faktorer!...!32! 4.1.3!Sociokulturelle!faktorer!...!34!

5 4.1.4!Teknologiske!faktorer!...!36! 4.1.5!Konklusion!på!markedsanalyse!...!37! 4.2.#Konkurrenceanalyse#...#38! !Truslen!fra!nye!indtrængere!...!38! !Købernes!forhandlingsmagt!...!40! !Truslen!fra!substituerende!produkter!...!41! !Leverandørernes!forhandlingsmagt!...!42! !Rivaliseringen!i!branchen!...!43! !Konklusion!på!konkurrenceanalysen!...!46! 5.#Afgørende#faktorer#for#Byggekartellet#...#47! 5.1.#Årsager#til#dannelsen#af#Byggekartellet#...#47! 5.2.#Finanskrisens#påvirkning#på#Byggekartellet#...#51! 6.#Konsekvenserne#af#Byggekartellet#...#52! 6.1.#Byggekartellets#påvirkning#af#markedet#...#53! 6.2.#Konsekvenserne#af#virksomhedernes#deltagelse#...#55! 7.#Konklusion#...#58! Litteraturliste#...#60# Bilag#!

6 Figurer:(! Figur!3.1!*!Et!simpelt!kartelspil!! Figur!3.2!*!Fælles!profitmaksimering!i!et!kartel!med!tre!deltagere!! Figur!3.3!*!Forventet!gevinst/tab!ved!brud!af!kartelaftaler!! Figur!3.4!*!Ligevægt!med!K!kartelvirksomheder!og!N*K!free*riders! Figur!3.5!*!Illustration!af!priseffekten!ved!kartelaktivitet!! Figur!4.1!*!Udvikling!i!det!regionale!konjunkturbarometer!!! Tabeller:(! Tabel!2.1!*!Bødestørrelser!! Tabel!3.1!*!Ny!strafferamme!! Tabel!4.1!*!Antal!konkurser!i!byggebranchen! Tabel!5.1!*!Gennemsnitlig!ændring!i!omsætning!! Tabel!6.1!*!Den!kontrafaktisk!pris!på!kartellets!byggeprojekter! Tabel!6.2!*!Dødvægtstabet!ud!fra!kartellets!indtjening!! Bilag:! Bilag!1!*!Virksomhedernes!branchekoder!! Bilag!2!*!Væksten!i!byggebranchen!! Bilag!3!*!Personer!med!en!fuldført!erhvervsuddannelse!! Bilag!4!*!Antal!uddannede!i!indeværende!år!! Bilag!5!*!Andel!af!befolkningen!med!en!erhvervsuddannelse!! Bilag!6!*!Påbegyndte!boligbyggerier!i!det!private!og!offentlige!! Bilag!7!*!Antal!nye!virksomheder!! Bilag!8!*!Fuldført!arbejde!! Bilag!9!*!Markedsandele!for!ti!største!virksomheder!! Bilag!10!*!Kartelvirksomhedernes!omsætning! Bilag!11!*!Rekonstrueret!Porter s!five!forces!!! Regnskaber! hentet! fra! CVR.dk,! diverse! beregninger! og! Håndværksrådets! konjunkturvurdering!er!gemt!på!vedlagte!usb*stick.!!!

7 1.#Indledning## Inden$ for$ det$ seneste$ år$ har$ medierne$ øget$ deres$ opmærksomhed$ på$ karteldannelser$ i$ Danmark.$Opmærksomheden$skyldes$det$store$byggekartel,$der$blev$afsløret$i$2010,$hvor$ KonkurrenceL$og$Forbrugerstyrelsen$fandt$grundlag$for$at$lave$en$kontrolundersøgelse$hos$ fem$virksomheder.$sagen$blev$for$alvor$omtalt$i$medierne,$efter$elindco$byggefirma$a/s$i$ november$2014$valgte$at$betale$en$historisk$høj$bøde$på$10$mio.$kr.$for$deres$deltagelse$i$ Byggekartellet$fra$2007$til$2009$(KFST$(b),$2014).$$ $ I$ forbindelse$ med$ sagen$ udtalte$ Agnete$ Gersing,$ direktør$ fra$ KonkurrenceL$ og$ ForbrugerL styrelsen$følgende:$ Sagen'sætter'en'tyk'streg'under,'hvor'alvorlige'konsekvenser'det'kan'få' for' virksomheder,' der' aftaler' priser' med' konkurrenter.' Det' afskrækker' forhåbentlig' mulige' kartelmagere,'at'de'nu'både'risikerer'fængselsstraf'og'endnu'større'bøder. '(KFST$(b),$2014).$$ $ I$ forbindelse$ med$ byggerierne$af$de$nye$supersygehuse,$har$konkurrencel$ og$ ForbrugerL styrelsen$ indgået$ et$ samarbejde$ med$ en$ række$ hospitaler$ i$ hele$ landet$ for$ at$ intensivere$ bekæmpelsen$af$karteller$i$byggebranchen.$samarbejdet$skal$sikre$at$entreprenørerne$ikke$ snyder$med$priserne$for$byggerierne$til$milliardbeløb$(tv2oj,$2015).$$ $ Agnete$Gersing$har$vedrørende$samarbejdet$med$hospitalerne$udtalt:$ Langt'de'fleste'virk? somheder'gør'sig'umage'med'at'overholde'loven,'og'vi'forventer'også,'at'det'er'tilfældet'her.' Alligevel'opstår'der'karteller'af'og'til.'Karteller'giver'typisk'markante'overpriser'og'kan'sam? tidigt'være'svære'at'opdage.'med'samarbejdet'øger'vi'chancen'for'at'afsløre'mulige'karteller' væsentligt. $(KFST$(c),$2015).$$ $ Spørgsmålet$bliver$dog,$om$der$med$det$øgede$fokus$på$supersygehusene$også$er$kommet$ et$generelt$øget$fokus$på$karteller$fra$de$danske$myndigheders$side?$det$er$derfor$relevant$ at$undersøge,$om$myndighederne$har$gjort$noget$aktivt$for$at$forhindre$fremtidige$kartell ler.$$ $ Da$Byggekartellet$er$Danmarkshistoriens$største$kartelsag$(P1$Business:$Kartellet,$2014),$ er$det$interessant$at$undersøge,$hvorfor$det$københavnske$byggekartel$blev$dannet.$det$er$ i$ den$ forbindelse$ relevant$ at$ analysere,$ hvilke$ faktorer$ i$ byggebranchen,$ der$ har$ påvirket$ virksomhederne$i$byggekartellet$til$at$begå$ulovlige$handlinger.$$ $ Det$ tyder$ på,$ at$ Byggekartellet$ har$ påvirket$ byggemarkedet,$ hvorfor$ det$ afslutningsvis$ er$ spændende$at$undersøge,$hvilke$konsekvenser$byggekartellet$har$medført$for$den$efterføll gende$ tilstand$ i$ byggel$ og$ anlægsbranchen,$ da$ det$ unægteligt$ må$ have$ en$ betydning$ for$ markedet,$når$det$har$været$udsat$for$et$omfattende$kartel.$$ 1

8 Deterendvidereinteressantatvurdere,hvaddedeltagendevirksomhederharopnåetved deltagelse i Byggekartellet og hvilke konsekvenser afsløringen af byggekartellet efterfølc gendeharmedført. 1.1.#Problemformulering# Formåletmedafhandlingeneratvurdereogundersøge,hvilkefaktorer,derharmedvirket tildannelsenafbyggekartelletsamthvilkekonsekvenserkarteldannelsenharhaft.detsøc gesbelystgennemfølgendeproblemformulering: Hvorfor' opstod' det' københavnske' Byggekartel,' og' hvilke' konsekvenser' har' Byggekartellet' haft'for'markedet'og'for'de'deltagende'virksomheder. Problemformuleringenvilblivebesvaretudfrafølgendeunderspørgsmål: Hvaderetkartel? Hvilketmarkederattraktivtforkarteller? Hvadgørsamfundetforatbekæmpekarteller? Hvilkefaktorerharindflydelsepåkarteldannelsen? HvilketendenserpåvirkerdannelsenafByggekartellet? HvilkekonsekvenserfinanskrisenharmedførtforByggekartellet? 1.2.#Metodeafsnit# Ovenståendeproblemformuleringvilblivebesvaretudfraenkritiskrationalistisktilgang. Kritiskrationalismebyggerpådenklassiskerationalisme,dertagerudgangspunkti,atviC denskabenstammerfraenteori.forskellenfradenklassiskerationalismefindesidenemc piriskeafprøvningafteorieniforholdtilhypoteserne.iforbindelsemedkritiskrationalisc meanvendesdeduktionsomenvidenskabeligmetodeforståelse,dersikrer,atvidenopnås gennem logiske slutninger fra den kendte teori(holm, 2014). Afhandlingens problemforc muleringvilblivebesvaretudfrakendtteoriomkarteldannelse,dersammenholdesmed virkeligheden. Afhandlingenharenteoretisktilgang,hvilketbetyder,atderkuneranvendtsekundærdaC ta.daafhandlingenomhandlerbyggekartellet,derharovertrådtkonkurrencelovgivningen, vildetværeproblematiskatindsamleprimærdata,somikkevilindeholdebias.desuden vilderværeennaturligbarriereiindsamlingenafprimærdata,dadedeltagendevirksomc hederikartelletnæppeerinteresseredeiatudtalesigomkringderesulovligeadfærd. 2

9 Dataindsamlingentilafhandlingenerafsluttetd.30.marts2015.DaByggekartelsagenstaC digerigang,ogderdermedstadigkommernyeinformationer,erdetnødvendigtatvælge endato,hvorindsamlingafdataafsluttes. Densekundæredataindeholderdataudtræk,nyhedsartikler,materialefraKonkurrenceCog Forbrugerstyrelsen,brancheanalysersamtvidenskabeliglitteratur. Experian, CVR.dk, Danmarks Statistik samt Bisnode er anvendt til indhentning af diverse dataudtræk.dataene,dererindhentetfrahjemmesiderne,erbrugttildenkvantitativedel af afhandlingen. Experian og CVR indeholder virksomhedernes egne oplysninger og må derforværetroværdigekilder.bisnodeindhenterdatafraerhvervscogselskabsstyrelsen samtcvrogmåderforværeenvalidkilde.danmarksstatistikmåligesomdeandresider også betragtes som valid, da virksomheden udarbejder egne data ud fra undersøgelser af markedet. Til udfærdigelse af afhandlingen er der brugt nyhedsartikler fra forskellige medier til at undersøgemarkedetogdermedunderstøttekonklusionerne.dererblevetbrugtetbredt udvalgafdagblade,somallevurderesatværevalide.3fogugebladeta4erbeggemedier, dertalerformedlemmernessag,hvorforartiklernemåskekanindeholdebias,damedierne kanindeholdepolitiske holdninger. I forbindelse med anvendelsen af disse, er der derfor tagetforbeholdforproblemet. MaterialetfraKonkurrenceCogForbrugerstyrelsenervurderetsomvalid,dastyrelsenhøC rerundererhvervscogvækstministeriet.derertaleomenoffentligmyndighed,ogderfor måstyrelsenværepolitiskuafhængig. Deforskelligebrancheanalyser,dererbrugtiafhandlingen,erudformetafDanskByggeri, Håndværksrådet, Deloitte og Damvad. Analyserne bygger på brancheorganisationernes egnedata,ogmåderforantagesatværevalide.damvadhardesudenbrugtdatafrastatic stikbankensamteurostat. Slutteligterderanvendtvidenskabeliglitteraturtilatredegøreforteorienbagkarteller, ligesomdererbrugtanalysemodeller.tilanalysenafkonkurrencenpåmarkedeterpestc analysenogporter sfiveforcesvalgtsomanalyseværktøjer.pestcanalyseneranvendt,da den undersøger, om markedsforholdene har påvirket karteldannelsen, hvorimod Porter s FiveForceseranvendtforatanalysere,omkonkurrencenimarkedetfremmerkarteldanC nelsen. 3

10 1.3.#Afgrænsning# Ibilag1fremgårdefemtenvirksomheder,derpr.30.marts2015harerkendtathavedelC tagetibyggekartellet.ibilagetkanvirksomhedernesbranchekoderses.davirksomhederc neharforskelligebranchekoder,vil19cgrupperingenfradanmarksstatistik,byggecoganc læg(gruppef)bliveanvendttilanalysenafmarkedet. Gruppe F fra Danmarks Statistik indeholder følgende brancher: Byggeentreprenører, AnC lægsentreprenører,bygningsinstallation,bygningsfærdiggørelseogmureremv.(danmarks Statistik,2012).Analyseogkonklusionerviltageudgangspunktidefemtenvirksomheder, der er offentliggjort ved dataindsamlingens afslutning. Til analysen af, hvorfor kartellet opstod, er der primært brugt data fra årene 2004 til 2011, hvorimod der er brugt nyere datatilatvurdere,hvilkekonsekvenserbyggekartelletharmedført. Markedsanalysen vil tage udgangspunkt i hele Danmark, da PESTCanalysenpåvirkerkonC kurrencen på hele markedet, hvorimod konkurrenceanalysen vil koncentrere sig om det sjællandskemarked.afgrænsningenerforetaget,dakartelletprimærtvarlokaliseretikøc benhavn,ogdetantagesderfor,atdetersjællandskevirksomheder,derkonkurrerermed virksomhederneibyggekartellet.desudenvarbyggekartelletaktivtpålicitationsmarkedet, hvorforafhandlingentagerudgangspunktinetopdetmarked. 1.4.#Struktur## Afhandlingen består af syv kapitler, som vil besvare problemformuleringen fremstillet i kapitel1.ikapitel2vilderbliveredegjortforbyggekartellet,somvilværeudgangspunkt forafhandlingen. Ikapitel3vildenrelevanteteoriiforbindelsemedkarteldannelseblivebeskrevet.Deter dermed afhandlingens teoretiske afsnit. Teorierne, der fremlægges i kapitlet, vil senere ligge til grund for vurderingen af, hvorfor Byggekartellet opstod, og hvilke konsekvenser detharmedført.dervilbliveredegjortfordefinitionenpåetkartel,hvilkemarkedsforhold, derlæggeroptilkarteldannelse,samtdenindividuellebeslutningstagenomkringkarteldelc tagelse. Afslutningsvist i kapitlet vil KonkurrenceC og Forbrugerstyrelsens bekæmpelse af kartellersamtkonsekvenserneafdisseblivebeskrevet. Kapitel4byderpåeneksternanalyse,hvorPESTCanalysenogPorter sfiveforcesbliver brugtsomanalyseværktøjertilatbeskrivehenholdsvismarkedsforholdeneogkonkurrenc ceforholdeneibyggebranchen.underhvertanalyseværktøjerderlavetendelkonklusion, somskalopridsehovedpunkterneianalysen. 4

11 Ikapitel5vurderesdet,hvorforByggekartelletopstod,samtforhold,derkanhaveværet afgørendeforafsløringenafbyggekartellet.teorienoganalysenfrahenholdsviskapitel3 og4,vilikapitel5blivesammenholdtiårsagernetilatbyggekartelletkunneopstå. KonsekvenserneafByggekartelletvilblivevurderetiKapitel6.Hervildetblivevurderet, hvilkekonsekvenserbyggekartelletharhaftformarkedetsamtfordedeltagendevirksomc heder.konsekvensernepåmarkedetvilblivevurderetudfraenberegningafdetdødvægtc stabsommarkedetharoplevetiforbindelsemedkarteldannelsen. Afhandlingen afsluttes i kapitel 7, hvor hovedkonklusioner gennem afhandlingen bliver opridsetiensamletkonklusion. 2.#Redegørelse#af#Byggekartellet## Ibegyndelsenaf2010fikfembyggevirksomhederuventetbesøgafKonkurrenceCogForC brugerstyrelsen (KFST). KFST havde fået flere tips om karteldannelse i byggebranchen, somsenereskullevisesigathavemangeinvolveredeparter(p1business:kartellet,2014). UnderbesøgethosJuliusNielsen&SønfandtKFSTtosåkaldtesortebøger,derharspillet enstorrolleiforbindelsemedopklaringenaf DetstoreByggekartel (BergsagelNielsen, 2015). IdesortebøgerfandtKFSThåndskrevnenoteromca.50manipuleredelicitationer.Efter fundetafdetosortebøgerindgikledelsenijuliusnielsen&sønenaftalemedmyndighec derne.hvisjuliusnielsen&sønsamarbejdedemedmyndighederneomatafslørekartellet, villevirksomhedenslippeforatblivestraffet.juliusnielsen&sønbidrogmedvigtigeinc formationertilkfstogerdermeddenførstevirksomhedidanmark,derharfåetbevilget et betinget tiltalefrafald. Først når sagen er slut, og Julius Nielsen & Søn har fastholdt et loyalt samarbejde med myndighederne, bliver tiltalefrafaldet endeligt(høberg og Brahm, 2011). ByggekartelletiKøbenhavnvaretsåkaldtbudkartel.EnhåndfuldentreprenørvirksomheC deraftalteismugindenlicitationerihovedstadsområdet,hvemderskullevinde,oghvem derskulleafgiveetproformatilbud.underdehemmeligemøderindenlicitationerneaftalte deltagernedesuden,hvorstortetberegningsvederlag,detabendevirksomhederskullehac ve.licitationerneblevderforrentskuespilfradedeltagendevirksomhedersside(høberg ogbrahm,2011). OfreneforByggekartelleterenblandetflok.Altfraandelsboligforeninger,milliardkoncerC nerogstatsligestyrelserharværetofrefordetkøbenhavnskebyggekartel(lund,2014). I april 2010 anmeldte KFST virksomhederne til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og InternationalKriminalitet(SØIK). 5

12 KortefteranmeldelsendeltogKFSTipolitietsransagningerafenrækkevirksomheder,og sidenharsøiksefterforskningførttil,at28virksomhederharmodtagetetbødeforlæg.de 28 virksomheder er blevet sigtet for tilbudskoordinering på byggeprojekter til en samlet værdiaf400c500mio.kr. Indtilnuharfjortenvirksomhedenbetaltderesbøder.Bøderneudgørensamletstørrelse på25mio.kr..nedenforsesnavnenepåvirksomhederne,derharbetaltderesbøder(kfst (a),2014). Tabel2.1CBødestørrelser Navn Bødevirksomhed(DKK) Bødeledende medarbejder(dkk) Antalforhold Datovedtagelse ASONA/S november2014 BGBA/S* november2014 ElindcoByggefirmaA/S november2014 Enemærke&PetersenA/S** november2014 HovedstadensBygningsentreprise marts2015 JakonA/S december2014 KarlA.HansenEnterpriseA/S december2014 KjellPedersenEntreprise december2014 Kjær&LassenA/S marts2015 N.H.Hansen&SønA/S* juli2014 StoreSHedebygEntrepriseA/S december2014 TømrerfirmaetKnudToftJensenApS oktober2014 TømrermesterJimJensenA/S marts2015 ØensMurerfirmaA/S december2014 Samletbødeforbyggekartellet *Derertaleom2x25.000kr.ibøde **Derertaleomentidligereledendemedarbejder! Kilde:KFST(a),2014 Somdetkansesovenforaftabel2.1,erbøderneafgivetefterdengamlelovgivning,idetden nye lovgivning som beskrevet under afsnit , ikke gælder med tilbagevirkende kraft. Kartelletvaraktivtiårene2006til2010,hvorforkartelvirksomhederneerunderlagtden gamlelovgivningpåområdet(p1business:kartellet,2014). Nogle af virksomhederne, som har valgt at betale deres bøder, er utilfredse med kartelc stemplet.deharefterderesegetudsagngrundettidsnødkun låntenpris fraenkonkurc rent.denlånteprisdækkeroverdesituationer,hvorenvirksomhedlånerenkonkurrents pris.virksomhedenbrugerderefterdenlåntepristilatafgiveetproformatilbud,somer dyrereendkonkurrentens. Formåletforvirksomhedernevedatlåneenprisafkonkurrenterneer,atdeikkevilstille sigselvietdårligtlysoverforbygherren.hvisikkedeeristandtilatafgiveettilbud,risic kerervirksomheden,atdenikkebliverinviterettilatafgivetilbud,nårbygherrenudbyder nyeentrepriser.virksomhederneargumentererselvfor,atselvomderestilbuderkunstigt 6

13 udarbejdet, vil der stadig være konkurrence mellem de andre virksomheders bud. Derfor menerdeikke,atdeterligesåslemtsomatdelemarkedetmellemsig(bergsagelnielsen, 2015). Detkanderfortydepå,atdererenindreogenydreringiByggekartellet.Denindrering harbeståetafdethardcorekartel,somismugharaftalt,hvemderskullevindelicitationerc ne.denydreringbestårafvirksomheder,derkunharlåntenkeltepriserfrakonkurrenterc ne.denydreringharikkeværetdirektemedvirkendeikartellet,meninterageretmedden indrering.alleformerforkoordineringafprisermedkonkurrenterne,opfattesefterkonc kurrencelovensomdeltagelseietkartel(gersing,2015).desigtedevirksomheder,derikke vælgeratbetalebøden,vilsenereblivestilletforendomstol. Mindstfemvirksomhederafviseratbetalebøden,mensderesterendeendnuikkeharbeC sluttetsigfor,omdevilbetalebøden.larsstorrchansen,administrerendedirektøridansk Byggeri,serfremtiletretligtopgørogudtalerfølgende: Detergodt,atvifårprøvetnogle af#de#sager#ved#domstolene.#både#fra#juridisk#side#og#fra#virksomhedernes#side#er#der#blevet# sat$ spørgsmålstegn$ ved$ dels$ det$ juridiske$ indhold$ i$ sagerne$ og$ dels$ ved$ bødernes$ størrelse. $ (RitzausBureau(b),2015). 3.#Teori#om#karteller# 3.1.#Definition#af#et#kartel## Et ulovligt samarbejde mellem konkurrerende virksomheder, hvis formål er at begrænse konkurrencenimarkedet,kaldesetkartel.etsamarbejdemellemkonkurrerendevirksomc hederkandrejesigomfiretyper.defiretypererprisen,begrænsningerafproduktionen, markedsdelingogsamordningaftilbud. Etpriskartelerkarakteriseretved,atdeltagerneafkartelletaftaleratensrettekøbsCeller salgspriser,ensprisforhøjelser,ensrabatterellerforbudmodatgiverabat.etkartel,der begrænser produktionen, omhandler en aftale omkring udbuddet fra de forskellige deltc agerer.detbetyderaltså,atdererenbegrænsningfor,hvormegetoghvaddeforskellige karteldeltagerermåproducereellersælge. Markedsdeling mellem karteldeltagerne er en aftale om deling af geografiske områder af markedet.detbetydersamtidig,atkarteldeltagerneaftaleretforbudmodatværeaktivepå hinandensområder.aftaleromkringmarkedsdelingskalikkenødvendigvisværedelingaf geografiskområder,menkanogsåværeaftaleromkringdelingafkunderogkundekategoc rierelleromimportcellereksportbegrænsninger. 7

14 Etbudkartelsøgeratlaveaftaler,dersamordnertilbudellersystemer,derpåforhåndbeC stemmer, hvem vinderen af licitationen skal være. Deltagerne i et budkartel bestemmer i samarbejde,hvemderskalvindelicitationensamtidigmedatprisniveauetfordeforskellic gebudbestemmes(kfst(a),2013). Defireforskelligetyperafkartellersøgeralleatbegrænsekonkurrencenimarkedet,vedat kunnekrævehøjerepriserforderesprodukterogopnåenhøjereprofit.aftalernekanindc gåsmellemvirksomhedernepåforskelligemåder.aftalenkanværeeksplicitellerstiltienc de. Deneksplicitteaftaleerenmundtligellerskriftligaftalemellemkarteldeltagerne.DenekC splicitteaftaleerderforogsådet,derkarakterisereretkartel.denstiltiendeadfærderen underforståetaftalemellemvirksomhederneibranchen.dereringenkommunikationmelc lem virksomhederne, men de opnår alligevel det samme udfald, som ved indgåelse af et kartel. Stiltiende adfærd opstår ved hjælp af personlig kontakt, fælles værdier og måden, hvorpåmanhandleribranchenclivecandcletcliveattitude(lipczynskietal.,2013). Figur3.1CEtsimpeltkartelspil Kilde:Damgaardetal.2011,side6 I figur 3.1 ses et spilteoretisk eksempel på outputtet fra et kartel samt outputtet under konkurrence.eksempleterenforsimplingiforholdtilvirkeligheden,daderkunertodelc tagere.detodeltagerekanvælgemellematoverholdekartelaftalenelleratfravigeaftalen. BeggedeltagereharenforventningomatopnåenmaksimalprofitsetiforholdtilkonkurC rentenshandlinger.hvisdeltagernebefindersigpåetmarkedmedkonkurrence,vildesøc geatmaksimerederesegenprofitogdermedbeggevælgeatfravige.deltagerneharmodc satmulighedforatmaksimerederesprofit,vedatsamarbejde.iforbindelsemedetsamarc bejde mellem de to deltagere vil et kartel opstå, og karteldeltagerne kan opnå en større profit.nåretkartelsamarbejdeeretableret,vildeltagernehavemulighedforatbrydeudaf kartelletogopnåenhøjprofitpåkortsigt.incitamenterneforendeltagertilatbrydeudaf kartellet,vilblivebeskrevetiafsnit3.5. 8

15 3.1.1.#Konkurrenceloven# Bekendtgørelsenr.700af18.juni2013afkonkurrencelovenhartilformålatfremmeden effektivesamfundsmæssigeressourceanvendelsegennemenvirksomkonkurrencetilgavn forvirksomhederogforbrugere,jf.krl. 1. EtkartelbegrænserkonkurrencenpåmarkedetogeristridmedKrl. 6,hvisordlyder: # 6.'Det'er'forbudt'for'virksomheder'm.v.'at'indgå'aftaler,'der'direkte'eller'indirekte'har'til' formål'eller'til'følge'at'begrænse'konkurrencen. Stk.'2.'Aftaler'efter'stk.'1'kan'f.eks.'bestå'i 1)'at'fastsætte'købs?'eller'salgspriser'eller'andre'forretningsbetingelser, 2)' at' begrænse' eller' kontrollere' produktion,' afsætning,' teknisk' udvikling' eller' investerin? ger, 3)'at'opdele'markeder'eller'forsyningskilder, 4)'at'anvende'ulige'vilkår'for'ydelser'af'samme'værdi'over'for'handelspartnere,'som'derved' stilles'ringere'i'konkurrencen, 5)' at' stille' som' vilkår' for' indgåelse' af' en' aftale,' at' medkontrahenten' godkender' tillægs? ydelser,' som' efter' deres' natur' eller' ifølge' handelssædvane' ikke' har' forbindelse' med' afta? lens'genstand, 6)'at'to'eller'flere'virksomheder'samordner'deres'konkurrencemæssige'adfærd'gennem'op? rettelsen'af'et'joint'venture,'eller 7)' at' fastsætte' bindende' videresalgspriser' eller' på' anden' måde' søge' at' få' en' eller' flere' handelspartnere'til'ikke'at'fravige'vejledende'salgspriser. Stk.' 3.' Stk.' 1' gælder' også' for' vedtagelser' inden' for' en' sammenslutning' af' virksomheder' og' samordnet'praksis'mellem'virksomheder. '(MortensenogJensen,2014). Konkurrerende virksomheder, der indgår aftaler, der indirekte eller direkte begrænser konkurrencenpåmarkedet,kanderfordømmesefterdennelovbestemmelse.bliveretkarc tel opdaget, vil deltagerne blive dømt efter denne bestemmelse. Når deltagerne er blevet dømt, opstår spørgsmålet, hvilken straf de skal have. Denne problemstilling fremgår af konkurrencelovenskapitel8omkringstrafogstraflempelse.krl.kapitel8vilblivebeskrec vetunderafsnittet3.6.ombekæmpelseafkarteller. 3.2.#Kartelfremmende#markedsforhold# IetstudielavetafTheUKOfficeofFairTradingkonkluderesdet,atkartelaftalernemmere opstårefterenperiodemedintenskonkurrenceiensektorellerienperiodemedlavefterc spørgsel, men med forventning om fremtidig vækst i efterspørgslen. I begge tilfælde har virksomhederne i industrien oplevet lave priser og lav profit, hvilket resulterer i, at virkc somhederneharmegetatvinde,vedatdeltageietkartel(damgaardetal.2011). 9

16 Nogleindustrierermeretilbøjeligetilindgåelseafkartellerendandre.Markedsstrukturen, produktdifferentieringen,afsætningselasticitetenogdenvertikaleintegrationmellemvirkc somhederneermedtilatpåvirke,hvorvidtindustrienermererisikofyldtendandre #Markedsstrukturen# Kartellerharstørresandsynlighedforatopståpåmarkedermedmarkedsformenoligopol. Oligopolerkarakteriseretved,atdererfåudbyderepåmarkedet,hvilketbetyder,atantalC let af virksomheder er en vigtig faktor i forhold til indgåelse af et kartel. Med færre virkc somheder på markedet vil der være en større sandsynlighed for karteldannelse, da virkc somhedernesamtidigharmulighedforatkontrollerehinanden.medstigendeantaludbyc derepåmarkedet,vildetblivenemmereforkarteldeltagerneatafvigefrakartelletsaftale, udeniførsteomgangatbliveopdaget. På grund af virksomhedernes forskellige synspunkter, omkring optimal kartel politik, kommunikationogforhandlinger,kræverdet,atkarteldeltagerneforenerderesforskelligc heder.densidsteeffekt,bliverderved,atkoordineringblivermerevanskelig,nårantallet afvirksomhederstiger(lipczynskietal.,2013). Somtidligerenævnterderforskelpåmåden,hvorpåmanindgåraftaler.VedhøjkoncenC trationietmarkederderstørresandsynlighedfor,atderopstårstiltiendeadfærd,dader er få virksomheder på markedet, som har omtrent den samme størrelse. Markeder, hvor virksomhederne har tilsvarende markedsandele, har større sandsynlighed for en succesc fuldkarteldannelse. Etlavereniveauafkoncentration,vilmedførestørresandsynlighedforeksplicitkarteldanC nelse,daderermangevirksomhederpåmarkedet,ogdetdervedikkeermuligtatlaveen aftale,udendirektekontaktmedhinanden(lipczynskietal.,2013). Virksomheder, der minder om hinanden har nemmere ved at deltage i et kartel sammen. Ens omkostningsniveau fremmer karteldannelsen, frem for de virksomheder, der har en udpræget forskellig omkostningsstruktur. En virksomhed med en gennemsnitsomkostc ningsfunktion, der falder, når outputtet stiger, vil være modvillig til at indgå i et kartel (Lipczynskietal.,2013). Iforbindelsemedlicitationererderkunétvindendebud.Detbetydersamtidig,atomkostC ningsniveauetfordedeltagendevirksomhederermindrerelevant,dadetkunpåvirkerden ene virksomheds profit. Det betyder derfor ikke noget, at virksomhederne har forskellige omkostningsniveauer,dadeforskelligetilbudkantilrettelæggesefterhvilkenvirksomhed, derskalvindelicitationen. 10

17 3.2.2.#Homogene#produkter## Mangelpåproduktdifferentieringerendnuenfaktor,derfremmerkarteldannelse.KartelC dannelse fremmes, når produkterne er homogene. Ved homogene produkter er det nemc mereforkarteldeltagerneatfastlæggeenpris,daderikkeerforskelpådesolgteprodukc ter.karteldeltagerevilderimodhavesværtvedatbliveenige,hvisprodukterneerdifferenc tieret. Homogeneprodukterblivermeredifferentierede,hvisdererswitchingcosts,dakøberikke længereerindifferentvedvalgetmellemudbydere. Højeswitchingcostsfremmerkarteldannelsenietmarked.Switchingcostsopstår,nåren køber vælger at skifte mellem udbydere. Omkostninger indeholder transaktionsomkostc ninger,kompatibilitetsomkostningeroglæringsomkostninger(lipczynskietal.,2013). Foratetkartelkanværesuccesfuldt,skaldeltagernerettesigefteraftalevilkårene.Deter derfor vigtigt, at karteldeltagerne kan overvåge hinanden. En karteldeltager, der er vertic kaltintegreretdownstream,kanhaveenfordel.hvisdeltagerenejerenforhandler,kandet blivemuligtatunderbydekartelprisenvedatreduceretransferprisentilsinegenforhandc ler.kartelletkankunforhindreatkartelaftalenbliverundermineretafdeltageren,hvisde har fuld bevidsthed omkring den omkostningsstruktur, der er hos forhandleren (Lipczynskietal.,2013). IllustrerendekanenfusionmellemenproducentogendistributørgiveproblemerforfakC tiskeellerpotentiellekonkurrenter.fusionenharmulighedforathindreellerfjernekonc kurrenternesadgangtilforsyningerellermarkeder.pådenmådemindskeskonkurrenterc nesevneog/ellerincitamenttilatkonkurrere. Envertikalfusionkanskabeellerforstærkeenhøjkoncentrationpåmarkedet.SomtidligeC renævntpåvirkerenhøjkoncentrationdenfællesadfærdpåmarkedet,ogderopståren stiltiende adfærd, hvor virksomhederne agerer som monopolister. Vertikal integration svækker konkurrencen, da et marked med få udbydere, vil blive påvirket af hver enkelt virksomhedsbeslutninger.gensidigafhængighederenforudsætningfor,atvirksomhederc ne kan maksimere deres profit, og den stiltiende adfærd opstår mellem virksomhederne (KFST,2008). Vertikalintegrationfremmerderforikkedirektekarteldannelsen,medmindredererethøjt niveauafovervågningimarkedet.dedeltagendevirksomhedkanse,hvisandrekarteldelc tagerebryderaftalen.enbrancheudenvertikalintegrationfremmerderforkarteldannelc sen. 11

18 3.3.#Individuelle#incitamenter#til#deltagelse#i#et#kartel## Derertonødvendigebetingelseriforbindelsemedetableringenafetkartel.Førstskalder væremulighedforathæveprisernepåmarkedet,udendetøgerkonkurrencenfradeikkec deltagendevirksomheder.denforventedeprofitvedatindgåietkartel,skalendviderevæc rehøjereendstraffenforatbliveopdaget(carlton&perloff,2005). Virksomhedervilaltidkoncentreresigomderesmulighedforprofit.Eftermangeårmed lavmulighedforprofit,eksempelvisfordiderharværetintenskonkurrencepåmarkedet, samtidigmedhyppigeprisnedsættelser,vilvirksomhedernehaveetstørreincitamenttilat indgåietkartel(lipczynskietal.,2013) #Profitmaksimering## Målet med et kartel er overordnet at mindske konkurrencen, der normalt eksisterer på markedet.somtidligerenævntindgårkartellerenfællesaftaleomatøgeprisenogdermed profitten,såprisenliggeroverdetkonkurrencemæssigeniveau(damgaardetal.2011). Denfællesprofitmaksimeringietkarteltagerudgangspunkti,atallevirksomhederneien industrideltagerikartellet,derhardenfuldekontroloverprisenogoutputtetpåmarkec det. Det er en forudsætning, at virksomhederne producerer et identisk produkt, men dog ikkeatdeharensomkostningsfunktioner.tilsidsterdetvigtigtatnyeindtrængereerforc hindretiatindtrædepåmarkedet. Virksomhederneskalnukoncentreresigomatmaksimerekarteldeltagerneskombinerede profitienfællesprofitmaksimering,såkartelletsadfærdkommertilatfremståsomenenc keltmonopolistsadfærd. Figur3.2CFællesprofitmaksimeringietkartelmedtredeltagere Kilde:Lipczynskietal.,2013,side211 12

19 Figur3.2viserensituationmedtrevirksomheder,deralledeltagerikartellet.Dettesker under ovenstående forudsætninger. De tre virksomheders omkostningsfunktioner, MC, summereshorisontalt.dervedopnåskartelletsmarginaleomkostningskurve,somtilsvarer industriens marginale omkostninger, jf. ovenstående figur. Den fælles maksimale profit opnåsvedatvælgedetoptimaleudbudiindustrien,!!,deropnås,nårdenmarginaleomc sætningafledtafdengennemsnitligeomsætningsfunktionerligindustriensmarginaleomc kostninger. Når den optimale udbudsmængde er fundet, aflæses den tilsvarende pris på efterspørgselskurven.denoptimaleprisbliverderved!!. Deindividuellevirksomhedersproduktionsniveaubliver!!,!! og!!,dersammenlagtgiver detsamledeudbudikartelletpå!!.detbetyder,atdeltagerneietkarteldelerudbuddet mellemsig,sådefælleskanopnådenhøjestefællesprofit.hvisenvirksomhedermindre effektivendenanden,vildetteogsåbetyde,atudbudsmængdenvilbliveomfordelttilen mereeffektivdeltagerikartellet(lipczynskietal.,2013).isærpålangtsigtvilomfordeling afudbudsmængdenfindestedietkartel.figur3.2viserudbudsmængdenpåkortsigt,da dertagesudgangspunktidemarginaleomkostninger,hvorfordefasteomkostningerikke ermedregnet. Pålængeresigtkanvirksomhedermedhøjefasteomkostningerderfortænkesatblivebedt omatlukkeproduktionenned,foratkunnefastholdedenhøjefællesprofitikartellet. Detfremgårdesudenaffigur3.2atvirksomhederneopnårenekstraprofitvedatindgåi kartellet,nemligdetskraveredeområde.denneekstraprofitafhængerafvirksomhedernes egnegennemsnitligeomkostningerogdenekstraprofiterderforikkeensforallekarteldelc tagerne #Økonomisk#teori#for#kriminalitet## Kartelleropstårkun,hvisdeltagerneikkeforventeratbliveopdagetafmyndighederneog dermed blive straffet hårdt. Høje forventede straffe vil reducere sandsynligheden for at kartelleroverhovedetopstår(carlton&perloff,2005). Enstandardøkonomiskmodelforkriminaliteterkarakteriseretved,atpotentiellekrimiC nelle er rationelle og søger at maksimere deres nytte. De kriminelle vælger mellem den adfærd,dermaksimererderesnytteudfradeforventedeomkostningersamtfordele. NedenforkansesensimpelmodelpræsenteretafBecker(1968).ModellenviserindividuC elledeltageresvalgmellembegåelseafkriminalitetellerdeltagelseidenlovligeaktivitetpå markedet(damgaardetal.2011). 13

20 1!!!! +!!!!!!! Hvor! :Forventetnettogevinstfrakriminalitet! :Forventetgevinstvedlovligaktivitet!:Sandsynlighedenforatbliveopdaget!:Størrelsenafstraffen!:Nyttefunktion (Damgaardetal.2011,side3) Denkriminelleadfærd,vilværeforbundetmedenstørreprofit,menogsåenrisikoforat bliveopdagetogderforforventedeomkostninger,beståendeafenstraf. Envirksomhed,dervælgerdenlovligeadfærdpåmarkedet,ogikkedeltagerietkartel,vil opnådenforventedegevinstfordenlovligeaktivitet,!! ogdentilhørendenytte.denlovlic geadfærdbliverderforbeskrevetvedhjælpaf!(!! ).Virksomheder,dervælgeratdeltage ikartellet,ogdermeddenkriminelleaktivitet,vilopnåenforventetgevinstpå!!,hvisdelc tageren ikke bliver straffet. I det tilfælde hvor virksomheden bliver opdaget og derved straffet,vilnettogevinstenvære!!!.sandsynlighedenforatbliveopdaget,!,brugestil atbestemme,hvorstorenrisiko,derer,foratdetohændelsersker.afligningenovenfor sesdet,atvenstresidenbeskriverdenforventedenyttevedatdeltageietkartel,hvorimod højresidenvisernyttenveddenlovligeadfærd. Enforudsætningforatvilledeltageietkartelerdermed,atdenforventedenytteafkrimiC nalitetenskalværestørreenddenforventedenyttevedatoverholdeloven.deterikkekun denekstranytte,virksomhedenkanopnåvedatbegåkriminalitet,derfårdemtilatindgåi etkartel.virksomhederderermindrerisikoaversevilhaveenstørretendenstilatindgåi karteller. Det skyldes at virksomhederne er mere villige til at tage en chance, samt at de tagerflererisikablebeslutninger(damgaardetal.2011) #Risikostyring#og#forbedring#af#sikkerhed# Et ulovligt samarbejde mellem virksomheder mindsker risikoen for tab af profit og efterc spørgselpåmarkedet.risikoenkanopståafdendirektekonkurrencemellemvirksomhec derne,ellersomfølgeafændringerikundernespræferencer.virksomhedernekanforsøge atminimererisikoenvedatdifferentieresigfradeandrevirksomhederpåmarkedet.diffec rentieringenkanværeproduktudvikling,produktdifferentieringellervertikalintegration. Konkurrencestrategierne er dog usikre, da konkurrenterne kan gøre brug af de samme strategier.samtidigerstrategierneforbundetmedstoreomkostninger.karteldannelseer et alternativ til risikominimering, der vil forbedre sikkerheden, da karteldeltagerne ved, hvordandedeltagendevirksomhederagererpåmarkedet.karteldeltagernemåikkediffec 14

21 rentieresigisammegrad,hvilketvilgivedemfærreudviklingsomkostninger.risikostyring erdermedetincitamenttilatindgåikarteller,dadetmindskerusikkerhedenogrisikoen påmarkedet(lipczynskietal.,2013) #Vidensdeling## En stærk motivationsfaktor for karteldeltagerne er udveksling af information om markec det.allevirksomhederbehøverenmængdeinformationommarkedet,foratkunnetræffe de rigtige beslutninger. Hvis virksomhederne på et marked er meget afhængige af hinanc den,erdetvigtigtathaveenstormængdeinformationommarkedet,dakonkurrenternes handlingerkanhavestorekonsekvenserfordenenkeltevirksomhed.deteriallevirksomc hedersinteresse,atderinvesteresmedfornuft,dafejltagelserkanhavestorekonsekvenser foralle.denoverskydendekapacitetpåmarkedetkanførertilprisnedsættelserellerandre initiativer,derkanskabeustabilitetiindustrien. Vidensdelingen kan bestå af førc og efterunderretninger, hvor kommunikationsmidlet afc hængerafdenpåkrævedestabilitet.kommunikationsmidletkanbådeværemundligtsladc derogetskriftligtmemo.vidensdelinggørvirksomhedernemindresårbaresamtidigmed, at det øger markedets samhørighed. Vidensdeling gør det muligt for virksomhederne at handlemereeffektivt,nårenustabilhandlingindtræffer. Vidensdelinggivervirksomhederneenbedreforståelsefor,hvordehverisærbefindersig påmarkedetiforholdtilhinanden.foratkunneopnådenmaksimalevidensdeling,kandet væreetincitamenttilatindgåietkartel.pådenmåde,kanvirksomhederneopnådenviden omhinanden,somdeharbrugfor(lipczynskietal.,2013). 3.4.#Kartelstabilitet# Nårkarteldeltagerneerblevetenigeomenfællesaftale,kanderopståinterneogeksterne stabilitetsproblemer. De interne stabilitetsproblemer er deltagernes incitamenter til at bryde ud af kartellet, for at opnå større markedsandele og øget profit på kort sigt. For at undgå,atdeltagernebryderkartelaftalen,erinternesanktionsmekanismernødvendige.et kartel kan anvende sanktionsmekanismer bestående af en kombination af markedsoverc vågningogtriggerstrategier(damgaardetal.2011). Entriggerstrategianvendesefterenkarteldeltagerharbrudtkartelaftalen.KartelletpåbeC gynder en periode med aggressiv priskonkurrence, for at straffe den modvillige konkurc rent. 15

22 Markedsgennemsigtighed er derfor et karakteristikum, der stabiliserer kartellet, da afvic gelser opdages og straffes. De eksterne stabilitetsproblemer består af efterspørgselsstød ellernyeindtrængerepåmarkedet. IfølgeSuslow(2005)brydesca.24pct.afallekartellergrundetinternefaktorer,hvorimod de eksterne stabilitetsproblemer henholdsvis efterspørgselsstød bryder 42 pct. af kartelc lerne, mens nye indtrængere på markedet bryder 16 pct.. Til sidst står konkurrencemync dighedernesindgrebfor18pct.afkartelnedlæggelserne(damgaardetal.2011). Nedenforbehandlesdeinterneogeksternesanktionsmekanismer.UnderdeinternesankC tionsmekanismer vil markedsgennemsigtigheden, muligheden for at straffe deltagere og ikkecøkonomiskeforholdblivegennemgået.mensderunderdeeksternevilblivebeskrevet forskelligebarrierersamteffektenafefterspørgselsstød #Markedsgennemsigtighed## Markedsgennemsigtighedfindespåbådeforbrugersidenogproducentsiden.SkalgennemC sigtigheden på markedet øges, er det vigtigt, at markedsgennemsigtigheden omhandler bådeprisogkvalitet.deterirrelevantatsnakkeomprisgennemsigtighed,hviskvaliteten påprodukterneikkeergennemskuelige.omvendthargennemsigtighedomkringkvaliteten ingenbetydning,hvisikkedererkendskabtilpriserne.påetfuldtgennemsigtigtmarked skal forbrugerne og producenterne uden videre kunne observere de faktiske priser på markedet samtidig med, at de skal kunne vurdere produkternes kvalitet. Ofte er det dog sværtatøgegennemsigtighedenpåkvalitet,dakvaliteteretsubjektivtbegreb. En øget markedsgennemsigtighed for forbrugerne er som udgangspunkt positiv for konc kurrencenogvelfærden.markedsgennemsigtighedenerenforudsætningfor,atforbrugerc nehurtigtogkraftigtkanreagerepåændringeriprisogkvalitet.virksomhedernevilderc forværepressedetilatkonkurrere.idesidste5c10årerderkommetmerefokuspå,aten øgetmarkedsgennemsigtighedharenbagside,darisikoenøgesforatvirksomhederfinder sammenoglavereteffektivtkartel. Fuld forbrugergennemsigtighed er ikke en garanti for at opnå størst mulig konkurrence, nårdererfåvirksomhederpåmarkedet.nårderermangevirksomhederpåmarkedet,er derentendenstil,atdenkortsigtedegevinststigerrelativtmereenddetlangsigtedetab. Antalletafvirksomhedererderforcentraltiforbindelsemedmarkedsgennemsigtigheden (Konkurrencestyrelsen,2004). Øget gennemsigtighed på producentsiden vil, modsat gennemsigtigheden på forbrugersic den,hæmmekonkurrencenogføretilprisstigningeroglaverevelfærd. 16

23 Den øgede gennemsigtighed på producentsiden vil ofte føre til at virksomhederne får en indsigtikonkurrenternespriser,rabatterogkapacitet.gennemsigtighedenpånetopdisse forholdhoskonkurrenternekanmedføre,atvirksomhedernekanindgåieffektivekartelafc taler,enteneksplicitellerstiltiende(konkurrencestyrelsen,2004) #Muligheden#for#at#straffe#modvillige#karteldeltagere## Denøgedegennemsigtighedpåproducentsidenharenuheldigvirkning,dadetblivermuC ligt og nemmere for virksomhederne at opdage, om en deltager af kartellet bryder deres aftale.alteftergradenafgennemsigtighedfårkartelletogsåmulighedforatse,hvornårog hvilkendeltager,derbryderkartelaftalen.nårkartelletnemtkanfåinformationeromdisse forhold,bliverdetogsålettereforkartelletatstraffedenmodvilligedeltager.detgørdet derformindreattraktivtatbrydeudafetkartel(konkurrencestyrelsen,2004). Hvilkenudbudsformenbygherreskalvælge,afhængerafordrestørrelsen.Idenforbindelse anvendestilbudsloven.vedbyggecoganlægskontrakter,derharenværdipåoptil kr.,skertilbudsindhentningenvedhjælpafunderhåndsbud,hvorordregiverenindhenter tilbudfraénenkeltvirksomhed.underhåndsbudbrugesogsåvedkontrakterpåenværdi mellem kr.og3mio.kr.,menherskalderindhentesminimum2tilbud.licitation skalanvendesnårbyggecoganlægskontraktenharenværdipåover3mio.kr.(kfst(a), (u.d.)). Bygherren opfordrer flere forskellige virksomheder til at afgive et licitationstilbud på bec stemteentrepriser.nårbygherrenudbyderentrepriser,skaldetfremgå,atdererflere,der byderpåentreprisen,samtatderertaleomenlicitation.licitationstilbuddetskalafgives indenforenbestemttidsfrist,somallevirksomhedernekender. Virksomhederne afgiver deres tilbud ud fra samme udbudsgrundlag. Derudover skal de væreskriftligeogbindendeforvirksomheden. Detilbudsgivendevirksomhederharrettilatovervære,nårbuddeneåbnes,hvilketskerpå sammetid.nårbuddeneerblevetåbnet,skalordrentilfaldeentendetlavestebudellerdet økonomisk mest fordelagtige tilbud alt efter hvilket kriterium, bygherren på forhånd har bestemt(bygningskulturdanmark,2012). Gennemsigtigheden ved licitationer er høj, da virksomhederne kan se, hvad de konkurrec rendevirksomhederbyder.denhøjegennemsigtighedpålicitationsmarkedetpåvirkerric sikoenfordannelseafkarteller.pådenmådeforsvinderdenegentligekonkurrence,dader påforhånderbestemtenvinderafbuddet.kartelletdannerdervedkunstigebud,foratfå konkurrencentilatsynesopretholdt(konkurrencestyrelsen,2004). 17

24 Gennemsigtigheden på markedet er en væsentlig sanktionsmekanisme, for at afværge de internestabilitetsproblemer.kartelletkanstraffedenmodvilligedeltagervedatreducere efterspørgslen på den modvillige parts produkt, eller ved at hæve virksomhedernes omc kostninger.efterspørgslenkanreduceresvedatanvendetriggerstrategien,somdererrec degjortforunderafsnit3.4.(lipczynskietal.,2013). Påmarkeder,hvorlicitationbrugestilatfordeleordrerne(såkaldtbudkonkurrence),kan enstraffrakartelletvære,atdeandrevirksomhederikartelletpåskiftafgivertabsgivende bud.pådenmådekandenafvigendedeltagerfrakartelletikkevindeefterfølgendeentrec priser. Straffenkanogsåskeviaetpresfradecentraleleverandørerpåmarkedet.HvisvirksomC hederneikartelletbesidderenstorsamletmarkedsandel,kankartelletoftelæggeetpres påleverandørernetilikkeatleveredevigtigeråvarertildenafvigendevirksomhed.pres fra leverandøren med højere priser og dårlige betingelser for levering, kan true en virkc somheds eksistens og truslen om leverandørpresset kan i visse tilfælde afværge brud fra karteldeltagerne(konkurrencestyrelsen,2004) #IkkeKøkonomiske#sanktionsmekanismer## DeikkeCøkonomiskefaktorersåsomlederskab,tillidogdensocialebaggrunderrelevantei forholdtiletkartelsstabilitet.nåretkartelskaldannesogefterfølgendestabilisereskræc verdet,atdererentilatledeogorganiserediskussionerogforhandlinger.virksomhederc neernødttilatbliveoverbevist,overtaltogenddatruettilatdeltageikartellet.lederskab erderefterennødvendigkvalifikationforatopnåensuccesfuldaftale. Tillidmellemkarteldeltagerneerenvigtigfaktorforstabiliseringafkartellet.Hvisderikke ertillidmellemvirksomhederne,vildetværesværtatopretholdeaftalen. Sammesocialebaggrunderogsåmedtilatforstærkekartelletsstabilitet.HvisejereogmaC nagerekommerfrasammesocialebaggrund,kandetværesværtatføreensligemændbag lyset.dererenstorrisikoforbundetmedatføreenligemandbaglyset,damanikkekun lider økonomisk tab, men også blive udstillet som umoralsk i den sociale gruppe (Lipczynskietal.,2013) #Eksterne#sanktionsmekanismer# Kartelstabilitetenafhængeraf,hvorhøjeindtrængningsbarrierer,dererpåmarkedet.Med lave indtrængningsbarriere vil kartellet møde konkurrence fra nye indtrængere. Der kan opståincitamentfornyevirksomhedertilatforsøgeattrængeindpåmarkedet,ogsætte prisenlavereendkartelprisen. 18

25 Foratkartelletkanoverlevedette,kræverdetimplementeringafmål,derkanhæveindC trængningsbarriererne. Indtrængningsbarrierer er af Bain(1956) defineret som Conditi? ons' that' allow' established' firms' or' incumbents' to' earn' abnormal' profits' without' attracting' entry (Lipczynskietal.,2013).Typerneafindtrængningsbarriereerstordriftsfordele,abC solutte omkostningsfordele og lovmæssige og geografiske indtrængningsbarrierer. DesuC denbliverderredegjortforkartelletsstabilitetiforbindelsemedefterspørgselsstød. Stordriftsfordelekanhæveadgangsbarriererne,oggøredetsværerefornyeindtrængereat kommeindpåmarkedet,forudsatatthe'minimum'efficient'scale(mes)erstoriforholdtil dentotalestørrelseafmarkedet.meserdetpunkthvorengivenvirksomhednårdemindst muligegennemsnitligeomkostninger.dermedvilvirksomhedensgennemsnitligeomkostc ningerpålangsigt(lrac)værepåetminimum.detkræverstoremarkedsandeleatopnå MES.EtnaturligtmonopolvilderforhaveletterevedatopnåMES,dadevariableomkostC ninger vil falde, i takt med at produktionen stiger. Ofte opstår situationen på markeder, hvordevariableomkostningererlave,mendertilgengældharhøjefasteomkostninger. Detervæsentligtforenvirksomhedatkunnebenyttesigafstordriftsfordele,menhvorstor fordelener,afhængerafhældningenpålrac.hvishældningenerlav,ogomkostningerne dermedikkebliverbetydeligtmindrevedenøgetproduktion,vilfordelenikkeværestor. Ermarginalomkostningernederimodaftagende,vilstordriftsfordeleværeattraktive.KarC tellermedstoremarginalomkostningervilhaveenstordriftsfordel,hvilketvilgørestabilic tetenafetkartelbedre(lipczynskietal.,2013). Absolutte omkostningsfordele er også med til at hæve indtrængningsbarriererne på et marked. Virksomheder har omkostningsfordele, hvis deres gennemsnitlige omkostninger over tid, LRAC, er lavere end den indtrængende virksomheds omkostninger, uanset proc duktionsniveauet. Derermangegrundetil,atnyeindtrængerekanhaveenlavereLRAC.Detkanblandtandet skyldes,atdeetableredevirksomhederharadgangtilbedreproduktionsprocesser,erinc dehavereafpatenterellerendelafhemmeligehandelsaftaler.patentererikkekonkurrenc ceskabende, men er sat i verden for at sikre forbrugerne. Det kan bedre betale sig for en virksomhedatinvestereiforskning,hvisvirksomhedenersikretenprofit.inoglebrancher er det sværere at kopiere andre virksomheders resultater og produkter, hvorfor nye indc trængerehervilhavestørrestartomkostninger. DeetableredevirksomhedersomkostningsfordelekanbeståafandrefaktorersomeksemC pelvisråmaterialer,hvornyeindtrængereernødttilatkøbedyrerematerialer.denyeindc trængere kan ligeledes stå overfor en udfordring hvad angår effektive og kvalificerede medarbejdere,daetableredevirksomhederharmedarbejderemedstørreerfaring. 19

26 Finansiering er tilsvarende nemmere for etablerede virksomheder, som ofte kan optage billigerelån,dadeermindrerisikableforlångivere.deterdermednemmereogbilligere foretableredevirksomheder,atinvestereinyeprojekterogekspandere. MarkederprægetafvertikalintegrationtvingernyeindtrængeretilligeledesathaveproC duktionpåflereniveauer.hvisdenyeindtrængereikkeeristandtildet,kandeværetvunc get til at købe materialer af en konkurrent. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nye indtrængere ikke altid har højere LRAC end de etablerede virksomheder. Særligt på markeder,hvorteknologienerikonstantforandring,kannyevirksomhederhaveenfordel, hvisdeharfåeteninnovatividé. Omvendtkandeetableredevirksomhedervælgeatbenyttesigaflimitpricingforatholde potentielle indtrængere ude af markedet. Limit pricing er defineret ved, at en given virkc somhedsætterprisensålav,atpotentielleindtrængereikkevilindpåmarkedet.prisener lavere end monopolprisen og højere end de gennemsnitlige omkostninger (Lipczynski et al.,2013). Lovmæssige og geografiske indtrængningsbarrierer er barrierer, som de etablerede virkc somhederikkeharnogenumiddelbarindflydelsepå. De lovmæssige indtrængningsbarrierer bygger specifikt på landets egne gældende love. Eksempelviserdernoglemarkeder,hvordetkræverregistrering,certificeringellerlicens at komme ind på. Enerettigheder samt patenter er ligeledes bestemt af lovgivningen. Der kandesudenværeloveomkringskat,indkøbogarbejdsforhold,sombådeetableredevirkc somhederognyeindtrængereskaloverholde. De geografiske barriere er først og fremmest de fysiske barriere, da der er forhindringer forbundetmedatflyttetiludlandetsåsomtransporttid.detmedførerogsåtekniskeudforc dringer i form af transportmuligheder og sundhedc og sikkerhedsforanstaltninger. UdforC dringerneermedtilatdefinerelandetskultur.kulturellebarrierersamtsprogbarriererer ogsådefineretsomengeografiskindtrængningsbarriere(lipczynskietal.,2013). Vedatsættefokuspådisseindtrængningsbarriererøgerkarteldeltagernestabiliseringenaf kartellet.hvisderopretholdeshøjeindtrængningsbarriere,minimeressandsynlighedenfor kartelbrud. Enreduktionidentotaleefterspørgselvildogbelasteenkartelaftale.MedudsvingiefterC spørgslenvilvirksomhederneunderbydekartelprisenforatbeskyttederessalgsvolumen. Virksomhederne reagerer forskelligt på efterspørgselsstødet. Nogle virksomheder ser udc svingene i efterspørgslen som midlertidige og opfordrer de andre i kartellet til at holde modetoppe.andrevirksomhederserudsvingenesomentrusselforderesfremtidigeposic tion på markedet og overvejer enhver strategi for at overleve. Hvis kartellet er præget af 20

27 indbyrdesmistankeogusikkerhed,kandetresultereiatkartelletbrydersammengrundet manglende tillid. Ingen karteller har fuld kontrol over efterspørgslen, og historisk set er kartelaftalerbrudtsammenunderefterspørgselsstød.karteldeltagerneernødttilatarbejc desammenogbliveenigeomenfællesændringiproduktionenogmedarbejderstabenfor at undgå modstridende handlinger, der i sidste ende kan føre til brud på kartellet (Lipczynskietal.,2013). 3.5.#Individuelle#incitamenter#til#at#bryde#ud#af#kartellet# Enafårsagernetilatdeltageietkartel,ersomtidligerenævnt,atmanopnårenstørreproC fit.deltagerneikartelletvildogstadigoverveje,hvaddekanopnåvedatføredeandredelc tagerebaglyset.figur3.1,somtidligereerbrugttilatvise,hvorforenkartelaftalevilvære optimalforvirksomhederne,kanpådenandensideogsåvise,hvorfordetkanværeprofic tabeltatbrydeaftalen. Hvisenafdeltagernevælgeratbrydeaftalenogsætteenlavereprisenddetaftalte,vildelC tagerenopnåenprofitpå8mio.kr..dendeltager,deroverholderkartelaftalen,vilderfor opnåenlavereprofitpåkun2mio.kr..hvisalledeltagerneikartellettænker,atdevilkunc neøgederesudbudogsætteprisenned,vildetautomatiskfåkartellettilatbrydesammen. For at kunne opnå et succesfuldt kartel, er det derfor vigtigt, at kartellet har evnen til at overholdeaftalen(carlton&perloff,2005). Gennemsigtighedenpåmarkedetharderforbetydningfor,hvorvidtkartelletkanopretholC des (Konkurrencestyrelsen, 2004). Alt efter graden af gennemsigtighed, kan deltagerne vurdere,omdeterøkonomiskfordelagtigtatbrydekartelaftalen.desudenkandetovervec jes,omdeterfordelagtigtatholdesigudenforkartelletogaldrigdeltagecensåkaldtfreec rider #Forventet#gevinst#eller#tab#ved#kartelbrud# Det er for en virksomhed fordelagtigt at overholde kartellets aftale, da man er sikret en øget indtjening. Det er optimalt for den enkelte virksomhed at overholde aftalen, når nuc tidsværdien af det langsigtede tab er større end nutidsværdien af den samlede gevinst. Modsætningsvistvildetværeoptimaltforenvirksomhedatbrydeudafkartellet,hvisnuC tidsværdienaftabetermindreendnutidsværdienafdensamledegevinst. Foratdenenkeltevirksomhedkanvurdere,omdeterfordelagtigtatbrydekartelaftalen, spillerfirefaktorerindherpå.defirefaktorerpåvirkersamletvirksomhedensbeslutning. Nedenforerdefirefaktorerstilletop(Konkurrencestyrelsen,2004): Denkortsigtedegevinstvedatbrydeaftalen 21

28 Detlangsigtedetabvedkonkurrence,efteratbruddeteropdaget Hvornårdeandreopdageretbrudpåaftalen Diskonteringsrenten Treafdeovenfornævntefaktorerkanpositivtpåvirke,hvorvidtdenenkeltevirksomhed skalbrydekartelaftalen,menskunenafdemvilpåvirkenegativt. Detviløgefristelsentilatbrydeudafkartelletpositivt,hvisdenkortsigtedegevinsterhøj samtidigmed,atperioden,hvorkartelletikkeopdagerbruddet,erlang.diskonteringsrenc tenerligeledesenvigtigfaktor,dadiskonteringsrentenermedtilatbestemme,hvormeget virksomhedernelæggervægtpåfremtidensgevinsterogtab.vedenhøjerediskonteringsc rente,bliveretfremtidigttabmindrebyrdefuldt.deteraltsåkun,hvisdetlangsigtedetab vedatkonkurrereerforstort,atdenenkeltevirksomhedvilhavemindrelysttilatbryde aftalen. Gennemsigtigheden påvirker alle faktorerne undtagen diskonteringsrenten, hvorfor en øgetgennemsigtighedspillerenstorrolle.daeffekterneafdeforskelligefaktorerpåvirkeri forskellige retninger, er den samlede effekt af en øget gennemsigtighed usikker(konkurc rencestyrelsen,2004). NedenforkanseshvordangennemsigtighedenpåmarkedetvilpåvirkevalgetomkringafC vigelseafkartelaftalen. Figur3.3CForventetgevinst/tabvedbrudafkartelaftale Kilde:Konkurrencestyrelsen,2004,side216 22

29 Figur3.3tagerudgangspunkti,atderernensvirksomhederpåmarkedet.HvisallevirkC somhedernelaveretkartelogdelermonopolindtjeningen,vilhvervirksomhedkunneopnå enindtjeningpå!!!"#. pr.periode.hvisenenkeltvirksomhedvælgeratbrydekartelaftac len,vilvirksomhedenopnåindtjeningen!!!"#. pr.periode.denneindtjeningkandenafvic gende virksomhed fastholde, indtil de andre virksomheder i kartellet opdager afvigelsen. Efter kartellet har opdaget, at den afvigende virksomhed har brudt aftalen, vil alle virkc somhedernefåindtjeningen!!!"#!. pr.periode.veddenneindtjeningvilkartelletværeopc løst, og virksomhederne på markedet konkurrerer på helt normalt vis C en såkaldt NashC konkurrence. NashCkonkurrencenskerunderforudsætningaf,atallevirksomhedernevendertilbagetil normal konkurrencesituation. Det fremgår af figur 3.3 og den økonomiske teori, at!!!"#.! >!!!!"#.! >!!!!"#!..! Somtidligerenævntvilenvirksomhedafvigefrakartelaftalen,nårnutidsværdienaf!!!"#. i en periode er større end tabet forbundet med at få!!!"#!. i den fremtidige periode. Hvis man inddrager diskonteringsrentenr, vil det betyde, at man vælger at fravige fra aftalen, når: =!,!,,! 1/ 1 +!!!!"#.!!"#.! > =!!!,!!!, 1/ 1 +!! (!!"#.!!"#!.)! (Konkurrencestyrelsen2004,side216) Hvismankiggerpåfigur3.3fremgårdet,atarealetAerstørreendarealetB.Hvisdetteer tilfældetkandetbetalesigfordenenkeltevirksomhedatbrydekartelaftalen.enøgetgenc nemsigtighedpåmarkedetviloftebetyde,atbruddethurtigereopdages,ogperiodenefter karteldannelsenmedfuldkonkurrencevilblivelængere.samtidigvoksergevinstenvedat afvige, mens tabet bliver større, når bruddet hurtigt opdages. Ved øget gennemsigtighed bliverarealetaderformindreogarealetbbliverstørre(konkurrencestyrelsen,2004) #FreeKriding## Et marked, der består af to grupper af virksomheder, kartelvirksomheder og freecriders, kanhaveenbetydningfor,hvorvidtdeterfordelagtigtforenvirksomhedoverhovedetat deltageietkartel. Ifigur3.4ersituationenmedfreeCridersvist.Imodellennedenforerdetforudsat,atderer etstortantalafsmåvirksomhederibeggevirksomhedsgrupper.desudenerdetforudsat, atallevirksomhederneproducereretidentiskprodukt,allevirksomhederneharidentiske omkostningsfunktioner, og nye indtrængere er forhindret i at komme ind på markedet. 23

30 Slutteligterdetforudsat,atfreeCrider virksomhederne er pristagere (Lipczynski et al., 2013). Figur3.4CLigevægtmedKkartelvirksomhederogNCKfreeCriders Kilde:Lipczynskietal.,2013,side212 Ifigur3.4ervisttreforskelligediagrammer.DiagrammetihøjresideviserfreeCridervirkC somhedernes kollektive marginale omkostningsfunktion, som er alle freecridernes indivic duelle marginale omkostningsfunktioner summeret. Idet freecriders forudsættes at være pristagere,vilderesmarginaleomkostningsfunktionværeetudtrykforderesudbudsfunkc tion.diagrammetimidtenviserkartelletssituation,nårdererfreecriderspåmarkedet.på sammemådesomvedfreecriders,erkartelletskollektivemarginaleomkostningsfunktion fundetvedatsummeredeindividuellemarginaleomkostningsfunktioner.desudenerden residualeefterspørgselsfunktionforkartelletogsåvistimidterstediagram.denresiduale efterspørgselsfunktion for kartellet er fundet ved at trække freecrider virksomhedernes totaleudbudfraindustriensefterspørgselsfunktion. Kartelletmaksimererderesfællesprofit,nårdenresidualemarginaleomsætningerligmed karteldeltagernes kollektive marginale omkostningsfunktion. Kartellet opnår et udbud på!!, som samtidig fastlægger prisen!!, som bestemmes ud fra kartellets residuale efterc spørgselskurve.freecridervirksomhederne,somerpristagere,bestemmerderesudbudud frakartelletsfastlagteprispå!! ogopnårderforetudbudpå!!.detkansesidetmidterste diagramatindustrienssamledeudbudbliver!! +!!. Foratse,hvadfreeCridervirksomhedernefårudafatståudenforkartellet,skaldiagramC metivenstresideaffigur3.4anvendes.diagrammetvisersammenligningenafenindivic duelkarteldeltagerogenfreecridersudbudogprofit.grundentil,atsammenligningenkan ske i samme diagram, er forudsætningen om, at alle virksomhederne på markedet har 24

31 samme marginale omkostningsfunktion. Når kartellet har fastlagt den samlede mængde, derskaludbydes,bliverdennemængdefordeltpåallededeltagendevirksomheder.hver karteldeltagerskalderforudbyde!! =!! /!!,mensfreecridervirksomhederneerpristagec re,hvorfordekanudbyde!! =!! /(!!).Detbetyder,atenfreeCridervirksomhedkan udbydemereendenkarteldeltagendevirksomhed.dafreecriderskanudbydemeretilden sammeprissomkartellet,vildetbetydeatderesprofiterhøjere.denekstraprofit,somen freecridervirksomhedopnårvedatståudenforkartellet,ervistivenstrediagramifigur 3.4,somdetskraveredeområdesomerforskellenmellemkarteldeltagerensogfreeCrider virksomhedensudbud. EnsituationmedfreeCriderspåmarkedetharderforstorbetydningfordannelsenafetkarC tel.dettekanbegrundesmedspørgsmålet: Hvorforskulleenvirksomhedvælgeatdeltage ietkartel,hvisdetermereprofitabeltatståudenforkartellet? Truslenomkringkartellets stabilitetstiger,nårderfindesfreecriderspåmarkedet.detfremgåraffigur3.4,atenhver karteldeltagerkanvælgeatøgesitudbudogdermedopnåenstørreprofit(lipczynskiet al.,2013).markedsgennemsigtighedenvilsomtidligerenævntpåvirkevirksomhedensrisic koforefterfølgendeatblivestraffetafkartellet. 3.6.#Bekæmpelse#af#karteller# Somtidligerenævnterdetenforudsætning,atdenforventedeprofitvedatindgåietkartel skalværestørreenddenforventedestrafitilfældeafbrud.deterdermedmyndighedernes opgaveatsørgefor,atdeforventedeomkostningervedatdeltageietkartelerstørreend detforventedeudbytte.omkostningerneveddeltagelsekanhævesvedatøgesandsynligc hedenfor,atetkartelbliveropdagetogvedathævestørrelsenpåstraffen(damgaardetal. 2011).IDanmarkerdetKonkurrenceCogForbrugerstyrelsen,derhartilopgaveatstyrke konkurrencenblandtandetvedopdagelseafkarteller(kfst(c),2014) #KonkurrenceK#og#Forbrugerstyrelsen# KFSTerendelafErhvervsogVækstministerietogerpolitiskuafhængigepåenrækkeomC råder. KFST har til formål at informere og vejlede virksomheder og forbrugere. KFST har særligt fokus på at afsløre karteller, da de medfører økonomiske konsekvenser for både virksomhederogforbrugere.såledesopfordrerkfsttilatanmeldealleformerforkartelc dannelserogbrudpåkonkurrenceloven.kfstundersøgeranmeldelsercblandtandetvia uanmeldte kontrolundersøgelser af virksomheder. Hvis der findes brud på loven, sendes sagenvideretilsøikmedhenblikpåstrafferetligforfølgelse. Det er ligeledes styrelsens opgave at offentliggøre kartelsagerne og bødevedtægterne, så samfundetbliverinformeretomvirksomhedernesbrudpåloven.itidenefterafgørelserne 25

32 forsøgerkfstatlavelovforbedrendearbejdeforatforebyggeeventuellenyeulovligeaftac ler(kfst(c),2014) #Afsløring#af#budkarteller# Myndighederneharregistreretnogletypiskesporefteretbudkartelogopfordrersamtidig samfundet til at holde øje med sporene. Først og fremmest kigger konkurrencestyrelsen efter,omderermistænkeligemønstrevedlicitationerneellerbuddene.dissemønstrekan værestavefejlitilbuddene,dergårigen,hvisbuddeneerlavetpåbaggrundafdesamme materialer.detkanforekomme,atvinderbuddeneroterermellemdedeltagendevirksomc hederietsærligtmønster.nyeaktørerpåmarkedetvilofteafgiveettilbudmedenmarc kantreduktionipriseniforholdtildeandreaktører.deterettydeligttegnpåtilbudskoorc dinering. Manglendebudtagetibetragtningafantaludbyderepåmarkedet,kanværeettegnpåtilC budskoordinering. Konkurrencestyrelsen kigger efter, om der er nogle geografiske områc der,derikkeafgiverbud,dadetkanværetegnpåmarkedsdeling.detkanogsåværeopc sigtsvækkende,hvistilbudsgiverepludseligtrækkerderestilbudtilbage. Nårudbydernevedenlicitationerindgåetietkartelsamarbejde,vilkarteldeltagernehave bestemt vinderen på forhånd. De andre karteldeltagere vil dermed aflevere et proforma bud,dadetpåforhåndvides,atlicitationenertabt.proformatilbuddenekanafslørekartelc let,dadetafgivnetilbudkanværelangthøjereendforventetiforholdtiltidligerebud,afgic vetafsammevirksomhed.proformabuddenekanligeledesværesjuskedeogmangledele afberegninger.identiskefejlogberegningeriproformabuddenekanvækkemyndighederc nesmistanke. Nårkonkurrencestyrelsenforetageruanmeldtekontrolbesøg,undersøgerde,omengiven virksomhedharhaftkendskabtilfortroligeoplysninger.detundersøges,omvirksomheden harhaftadgangtilkonkurrenternespriserellergebyrer.mankaneksempelvisheltkonkret undersøgeomf.eks.wordcdokumentereroprettetafdensammeperson,hvorvedmankan afsløre,omenvirksomhedharrettetienkonkurrentstilbud. TilsidstbørdeinvolveredeparterværeopmærksommepådialogenmellemdetilbudsgiC vendevirksomheder.derkanbrugesbestemteterminologier,derafslører,attilbudsgiverc neharenrelation ud over licitationerne. Det kan endda forekomme, at karteldeltagerne direktetaleroversig(kfst(b),2015). KFSTharøgetopmærksomhedenpåkartellerforatfåafsløretflereulovligeaftalerpåmarC kedet.i2013harkfstanmeldttolvsagertilsøik,hvilketerdethøjesteantalnogensinde 26

33 (KFST (c), 2014). For at øge anmeldelser af kartelaftaler kan offentligec og private virkc somhedersøgeerstatning,hvisdeerblevetførtbaglysetafetkartel.sikkerhedenforerc statning skal fremme antallet af anmeldelser, og dermed styrke konkurrencen (KFST, 2012). Konkurrencestyrelsen tilbyder ligeledes, at karteldeltagerne kan søge om straflempelse. StraflempelsenbestårafentenfritagelseforbødeCog/ellerfængselsstraf,etsåkaldttiltaleC frafaldellereneventuelnedsættelseafbødenog/ellerfængselsstraffen(kfst(b),2013). Foratenkarteldeltagerkanblivefritagetforenbødeog/ellerfængselsstraf,erdernogle betingelser,derskalværeopfyldt.betingelsernefortiltalefrafaldfindesikrl. 23a,hvor de forskellige situationer er fremstillet. De centrale betingelser i ansøgningen er dog, at karteldeltagerenskalværedenførste,derhenvendersigtilkfstoggiveroplysningeromc kringkartellet,sommyndighederneikketidligereharværetibesiddelseaf.desudenskal deltagerensamarbejdeunderhelesagsbehandlingen.nårkarteldeltagerensøgeromstrafc fritagelse,erdetenforudsætning,atkarteldeltagerenharbragtsindeltagelseikartellettil ophør,samtatkarteldeltagerenikkemåhavetvungetandretilatdeltageikartellet(kfst (c),2013). Hvisansøgerenikkeerdenførstetilatsladreomkringkartellettilmyndighederne,vilanC søgningenautomatiskblivebehandletsomenansøgningomkringstrafnedsættelse.derer firebetingelser,derskalværeopfyldtforatkunnegiveenstrafnedsættelseibødensstørc relse.enforudsætningforoverhovedetatkunneopnåenstrafnedsættelseer,atkarteldelc tagerenkangiveoplysningeromkartellet,somindebærerenbetydeligmerværdi.derudc overerbetingelsernedesammesomvedfritagelseafstraf,nemligsamarbejdemedmync dighederne,ophørafdeltagelseikartelletogingentvangafandretildeltagelseikartellet. Hvismanerdenandenkarteldeltager,derkommermedenbetydeligmerværdiafinformaC tionertilmyndighederne,vilmankunneopnåennedsættelseafbødenpå50pct..hvisman erdentredje,vilstrafnedsættelsenudgøre30pct.ogforderesterendeansøgerevilstrafc nedsættelsenvære20pct.(kfst(d),2013).straflempelsenskalletteafsløringenafkartelc lerogmindskelystentilatindgåietkarteliførsteomgang #Øget#strafferamme# Virksomheder bliver straffet, hvis de har overtrådt Krl. 23. Budkarteller bliver desuden straffetefter 23,stk.3,nr.4.Myndighederneskalsomtidligerenævntsørgefor,atden potentiellegevinstvedulovligadfærderstørreenddenpotentiellegevinstveddenlovlige adfærd. 27

34 Tabel3.1CNystrafferamme Overtrædelsens grovhed Grundbeløbet for virksomheder fra 1/ Grundbeløbet for virksomheder før 1/ Grundbeløbet for fysiske personer fra 1/ Grundbeløbet for fysiske personer før 1/ Mindre alvorlige overtrædelser < 4 mio. kr kr. > kr. Alvorlige overtrædelser Mellem 4 mio. kr. og 20 mio. kr til 15 mio. kr. > kr. < kr. Meget alvorlige overtrædelser > 20 mio. kr. > 15 mio. kr. > kr. Kilde:RedigeretudgaveafChristensen&Svane,2012 Bødeudmålingen bliver bestemt efter virksomhedens omsætningsstørrelse samt varighec denoggrovhedenaflovovertrædelsen.strafferammenblevhævetpr.1marts2013forat mindskelystentilatindgåietkartel.særligtdepersonligebødererblevethævet.udover destørrebøderkandetgivefængselsstrafatbegåøkonomiskkriminalitet(gersing,2013). Lovændringerne er ikke med tilbagevirkende kraft. Agnete Gersing, direktør for KonkurC rencecogforbrugerstyrelsenmeneratskærpelsenvilgivestyrelsenlangtbedremulighec derforatbekæmpealvorligeovertrædelsereffektivt(christensen&svane,2012). 3.7.#Konsekvenserne#af#et#kartel# Somtidligerenævnterformåletmeddannelsenafetkartelatbegrænsekonkurrencenpå markedet.kartelletsultimativemåliforbindelsemedbegrænsningenafkonkurrencener atøgekartelletsprofitpåbekostningafkøberneog/ellerforbrugerne. Etkartelbrugerderforprisensometværktøjtilatopnåmålet.DererdogogsåandrekonC sekvenserforbundetmedkarteldannelsenpåetmarkedcnemligproduktogprocesinnovac tionensamtdenoverordnedevelfærdseffekt(damgaardetal.2011) #Konsekvensen#af#højere#priser# Etkartelforventeratkunneøgeprisenogdervedfåenhøjereprofit.Figur3.5visersituatiC onen,hvoretkartelerdannetogtagerenkartelprisfremfordenkontrafaktiskepris.ved karteldannelsenvilkartelletopnåenprofitsvarendetilarealaifigur3.5.arealetaviser denfællesprofit,somkartelletopnårved,atnoglekøberefortsatkøberprodukternetrods højerepriser.grundetdenhøjereprispåmarkedetvilkarteldeltagernemisteendelkøbec re,somikkevilbetaledenhøjeprisforprodukterne.tabetafkøbereervistifigur3.5som arealetb.(damgaardetal.2011).nårkartellererpåspilienbranche,tagerdeigennemc snitoverpriseriforholdtildenkontrafaktiskeprispåmellem10og50pct.(gersing,2015). 28

35 Figur3.5CIllustrationafpriseffektenvedkartelaktivitet Kilde:Damgaardetal.2011,side12 Prisstigningervilgenereltpåvirkekøberneidownstreammarkedet.TypiskharkartelvirkC somhedernes kunder mulighed for at videregive de ekstra omkostninger ved karteloverc prisersamtreducereudbuddettilkøbernelængerenedeisupplychain.deterderforisidc steendeforbrugerne,derkommertilatbetaleforkartelvirksomhedernesoverpriser.iforc bindelse med offentlige licitationer, vil det derfor i sidste ende være skatteborgerne, der betalerforoverpriserne(damgaardetal.2011) #ProduktK#og#procesinnovation## KarteldannelsevilpåvirkehastighedenafproduktCogprocesinnovation.LavproduktinnoC vationharenlangvarigeffektpåprodukterneskvalitetogvariation,menslavprocesinnoc vationpåvirkerdeninterneeffektivitetogproduktivitet.karteldannelsereducererkonkurc rencen på markedet. FreeCrider virksomhederne får derfor et incitament til at investere i forskning og udvikling for at kunne overleve på markedet ved at differentiere deres proc duktellerøgeproduktiviteten. Innovationvilderfordestabiliserekartelletvedatgøredetsværereforkarteldeltagerneat opretholde kartelaftalen, og det giver derfor yderligere incitamenter for karteldeltagerne tilatreducereinnovationenisektoren.underkarteldannelsevilprodukterneskvalitetog variationblivemindre,endhvisvirksomhedernehavdekonkurreret.øgetproduktvariatic onerenvigtigårsagtilpåvirkningenafconsumersurplus,daforbrugernebliverpåvirket negativt af reduceret produktvariation. Ligeledes vil en lavere produktkvalitet betyde, at forbrugerneopnårmindreforpengene(damgaardetal.2011). 29

36 3.7.3.#Den#overordnede#velfærdseffekt# Velfærdstabet stiger i forbindelse med kartelaktivitet, da ineffektiviteten stiger som følge af,atudbuddetliggerunderdetkonkurrencemæssigeniveau.dettebetyder,atnoglekøbec resomtidligerenævntikkelængerekøberproduktetgrundethøjerepriser.velfærdstabet kanhaveensignifikantstørrelse,hvisprisstigningenerstorsamtidigmed,atefterspørgsc lenermegetelastisk.desudenvilkarteldannelsepåetmarkedogsågiveanledningtilinc ternineffektivitetikartelvirksomhederne,hvilketmedførertabafproduktivitetogstigenc deproduktionsomkostninger.disseeffektervilstige,bådefordikartelletreducererprocesc innovation,ogfordimedarbejderneikartelvirksomhedernecogenmindredelaffreecrider virksomhedernecreducererindsatsniveauet(damgaardetal.2011). Nårderertaleometbudkartel,kanbygherrendogikkefravælgeattageimoddet billigste tilbud.detbetydersamtidig,atbygherreniforbindelsemedkartellerbetaleroverpriserfor deudbudteentrepriser,idetbranchenikkeerprisfølsom.bygherrenmisterderforconsuc mersurplusvedatbetaleoverprisforentreprisernesvarendetilareala+bifigur3.5.den mistedeconsumersurplussvarertildetdødvægtstab,sombygherrerneopleverunderkarc teldannelse. Bygherrernes consumer surplus under fuldkommen konkurrence, hvor den kontrafaktiskeprisudbydes,opdelesiarealetaogb,nåretkarteldannes.arealetasvarer tildenekstraprofit,kartelvirksomhederneopnårveddenhøjerepris,hvorimodarealetb svarertildødvægtstabet,sombygherrerneoplever. 4.#Ekstern#analyse#af#byggebranchen# 4.1.#Markedsanalyse## Til at analysere de samfundsøkonomiske forhold i byggebranchen anvendes PESTC analysen.deeksterneforholdindeholderen række forskellige faktorer, der alle påvirker virksomhedernes adfærd på markedet og dermed også konkurrencen. Det er derfor relec vantatanalyserefaktorernemedhenblikpåatvurdere,hvorvidtfaktorerneharhaftindc flydelsepådannelsenafbyggekartellet.defirefaktorererpolitiskeoglovgivningsmæssige, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske (Jobber, 2010). Analysen samler en bred mængdedata,derermedtilatidentificere,hvilkefaktorer,dereriforandringogdermed påvirkermarkedet.analysenvilbådebelysemulighederogtruslerforvirksomhedernepå markedet.somanalyseværktøjkanpestkritiseres,dadenikkefindernogenløsningsforc slag,menblotopridsermarkedsforholdene. Analysen bliver her brugt til en sammenfattende diskussion om, hvorfor Byggekartellet opstod.ipestcanalysenbliverdertagetudgangspunktihelemarkedet,daalleovenståenc defaktorerpåvirkerkonkurrencenihelelandetogikkekunsjælland. 30

37 4.1.1.#Politiske#og#lovgivningsmæssige#faktorer# Depolitiskeoglovgivningsmæssigeforholdharindflydelsepådestrategiskebeslutninger, envirksomhedtræffer,daforholdeneergrundlæggendefor,hvordanetarbejdekanudføc res.hervilderblivegjortredeforstatensindgribenunderfinanskrisen,samtstatensforc søgpåatbekæmpekarteller. Statenpåvirkerdepolitiskeoglovgivningsmæssigefaktorergennemforskelligetiltag.UnC derfinanskrisenudarbejdedestatenforskelligehjælpepakker,derskullehjælpededanske bankerogherigennemdedanskevirksomheder.hjælpepakkerneblevgivetafstatenforat beroligebankerne,dadeunderfinanskrisenhavdetabtmangepenge.folkblevbangefor athavepengetilatståibankensamtidigmed,atbankernevarbangeforatlånepengeud tilhinanden. Hjælpepakkerneblevsåledesgivetforatskabeentryghedomkringbankerne.HjælpepakC kernetilbankerneindeholdertreelementer;købafaktierellerlignendeibankerne,garanc tiforbankernesudlånogtilførselafkortsigtetkapitaltilbankerneherognu(fredslund Madsen,2008). Underfinanskrisenkommangevirksomhederiøkonomiskuføreogrisikeredeatendeien kreditklemme.hjælpepakkerneoggarantiernetilbankerneskulleværemedtilatafhjælpe nogleafdevirksomheder,dervarendtietøkonomiskuføre.ijanuar2009lavederegerinc genkreditpakken,derskulleværemedtilatafværgedevirksomhederogprivatpersoner, dervilleendeienkreditklemme,hvordeikkehavdemulighedforatlånepengetilsunde projekter.kreditpakkenblevudbetalttil43ansøgereoghavdeetomfangpåca.46mia.kr. (BørsenOnline,2010). UdoverhjælpepakkerneoggarantiernetilbankernevilleregeringenogsåsikredanskerC hvervslivslikviditet.istartenaf2009besluttederegeringenatforlængekredittidernefor momsogacskat.vedatudskydebetalingenafmomsogacskatfordetdanskeerhvervsliv, sendteregeringen61,4mia.kr.afstedmodvirksomhederne.demangepengeskullepuste liv i erhvervslivet og afværge skaderne efter finanskrisen. Pengene skulle bruges som driftskapital til de mange virksomheder med kreditproblemer. Regeringen mente, at udc skydelsen af momsc og skattebetalingerne skulle afspejle, at regeringen ikke var i panik, samtatdeønskedevækstinitiativerskullehaveenlangsigtetpositiveffekt. Dervardogogsåenvisskepsisoverforregeringensvækstinitiativ.NielsRønholdt,analytiC kerfrasydbank,udtalte,atdeekstramilliardervillegivelufttilvirksomheder,menatdet ikkevilleføretilefterspørgselpålængeresigt.desudenudtaltehanogså,atdetisærville være byggebranchen, der ville få glæde af regeringens forslag omkring udskydelse af momscogskattebetalingerne(baynielsenetal.,2009). 31

38 KonkurrenceCogForbrugerstyrelsensendteijuni2012etforslagomændringerafkonkurC rencecogstraffelovenihøring.forslagetfrakfstvillemedføreenmarkantskærpelseaf sanktionerne for konkurrenceretlige overtrædelser. Lovforslaget omfattede to primære lovændringer,dergavanledningtilopmærksomhedfraerhvervslivetsside.detførstevar forhøjelsenafbødeniveauet,ogdetandetvarindførelsenaffængselsstrafforindgåelseaf kartelaftaler. ITabel3.1frateoriafsnitteterdennyestrafferammeopstillet.Detsestydeligt,atstraffeC rammenerstegetmarkantsamtidigmed,atfængselsstraferblevetindført.virksomhederc neibyggebranchenskalderfornokengangoverveje,omgevinstenvedatdeltageietkartel sammenholdtmedstraffengør,atdetbedrevilkunnebetalesig,atståudenforetkartel (Christensen & Svane, 2012). Det betyder også, at KFST forventer, atindførelseafisær fængselsstrafvilmedføre,atflerevirksomhederogpersonervilmeldesigfrivilligttilstyc relsenforatfåstraflempelseogdermedundgåfængsel.ifremtidenforventerkfstdesuc denflerewhistleblowere 1 idanmark.hidtilharderikkeværetmangesladrehanke,fordi straffenharværetforlav(tholstrup,2012) #Økonomiske#faktorer## Dennefaktorharenafgørendeindflydelsepåvirksomhedernessucces,daøkonomienhar indflydelse på virksomhedernes udbud og efterspørgsel. Her vil der særligt blive underc søgt,hvilkenindflydelsefinanskrisenhavdepåbyggebranchen. Afbilag2fremgårdet,atbyggebrancheniperiodenfra2004til2008oplevedehøjvækst. Detsattetydeligesporibranchen,somoplevedeenstigningiomsætningenpå50,3pct. 2 i defireår.desudenkunnehøjkonjunktureniperiodenogsåmærkespåantalletafbeskæftic gedeibyggebranchen,somiperiodenstegfra til beskæftigede.iefteråret 2008ramtesDanmarkaffinanskrisen,somefterfølgendeogsåsattetydeligesporibyggeC branchen.ideefterfølgendeårfaldtbådeomsætningenogantalletaffuldtidsbeskæftigede drastisk.fra2008til2010faldtomsætningenmed29,8pct. 3 ogsattesåledesogsåtydelige sporiantalletafbeskæftigedeibranchen,somfaldtfrade til personeri perioden. Detharisærværetdesmåogmellemstorevirksomheder,derharværethårdtramtunder finanskrisen.hverandenafdesmåogmellemstorevirksomhederoplevedeefterfinanskric sens start nedgang i omsætningen. Virksomhederne blev derfor meget usikre på, hvad fremtidenskullebringeogoplevedesamtidig,atkunderneblevfærreogmindrekøbestærc 1 Sladrehank (Ordbogen.com). 2 ( )/ *100 = 50,3 pct. 3 ( )/ *100 = 29,8 pct. 32

39 ke.detresulteredei,atvirksomhedernebegyndteatafskedigemedarbejdere.virksomhec derneharefterfinanskrisensstartkunnemærkedenfaldendeefterspørgsel,somharbetyc detmanglendeordrerogkunder.demanglendeordrerogkunderafspejlersigderforogsåi denfaldendeomsætning,sombranchenoplevedeiperiodenfra2008til2010.mangeafde småogmellemstorevirksomhederoplevede,atdemistedekonkreteordrerogfastekunc der,somfølgeaffinanskrisen(håndværksrådet,2008). Afbilag2fremgårdetslutteligt,atomsætningenogantalletafbeskæftigedefra2010igen erstigende.omsætningenerfra2010til2012stegetmed18,8pct., 4 hvorimodantalletaf beskæftigede stiger noget langsommere, da der kun er blevet ansat personer, svac rendetilenstigningpå3,0pct. 5 Konkurrencesituationen i en branche kan beskrives ud fra prisniveauet. Prisudviklingen bruges derfor ofte som en indikator. I byggebranchen i Danmark har prisniveauet været højtiforholdtilandrelande.detkanderfortydepåenlavgradafkonkurrence.desuden oplevedebyggebranchenstoreprisstigningeriperiodenfra2004til2007,hvorprisniveauc etidanmarklå56pct.overdetgennemsnitligeprisniveauieu15clandene. Prisforskellenemellemlandenekandoggodtafhængeafandrefaktorerendkonkurrencen. Kvaliteten,velstandenoginputprisernemellemlandenekanværefaktorerafbetydningfor prisforskellene. Desuden kan prisforskellene mellem landene også skyldes bygherrernes forventningerogkravtilvirksomhederne.derskalselvfølgeligtageshøjdeforforskellene, når man vurderer, hvorvidt det danske prisniveau er højt eller lavt. Efterfinanskrisens starterprisniveauetidanmarkfaldet,ogi2011låprisniveauetkun22pct.overdetgenc nemsnitlige prisniveau i EU15Clandene, hvilket er et fald på 34 procentpoint. Danmarks prisniveauerderforforbedretendeliårenefra2008til2011. Faldet i prisniveauet fra 2008 til 2011 er et udtryk for, at byggebranchen er meget konc junkturfølsom.detskyldesatprisniveauetidanmarkstegmarkantiperiodenoptilfinansc krisensstart,hvorefterprisniveauetfaldtsomfølgeaffinanskrisensindtræden,hvordanc markoplevedenedgangivæksten. Deovenfornævnteprisniveauerkandogværesværeatsammenlignepåtværsaflandene, damarkedspriserneindeholderskatterogafgifter,såsomkonkretemomssatserpåbyggec rierne.eftersommomssatsernepåbyggerierpåtværsafeu15clandeneerforskellige,bør markedspriserne renses for skatter og afgifter. Danmark har derefter et prisniveau, der ligger24pct.overdetgennemsnitligeprisniveaui2007,menfaktisk2pct.underi ( )/ *100 = 18,8 pct. 5 ( )/ *100 = 3,0 pct. 33

40 Markedsprisernerensetforskatterogandreafgiftererderforetudtrykfordenpris,derer mestrelevantforbygherrensbeslutningstagen(damvad,2013). SomkonsekvensaffinanskrisenoplevedebyggeCoganlægsbrancheniførstehalvåraf2008 ialt287konkurser.itabel4.1kandetses,atantalletafkonkurserikkestoppede,ogiførste halvåraf2009oplevedebyggebranchenenstigningpå86,4pct.iforholdtilførstehalvår SeniorøkonomFinnBoFrandsenfraDanskByggerivurderedei2008,atdestoreentrepreC nøreribranchenikkevillebliveramtafkonkurserne.detvarderimoddesmåognyevirkc somheder, der blev etableret i de gode tider, der ville være udsat for konkurser. Det var isæriårenefremtilfinanskrisensstart,atmangesvendeslogsignedsomselvstændige,da vækstenibranchenvarhøj.ibegyndelsenaf2004varder34.200virksomheder,mensderi begyndelsenaf2008var47.500virksomheder,somimidtenaf2008faldttil faldet pådeomkring2000virksomhederskyldeshovedsageligt,atantalletafudenlandskevirkc somheder(isærfraøsteuropa)erfaldetidanmark(skadhede,2008). Tabel4.1CAntalkonkurseribyggebranchen Første!halvår!2007! Første!halvår!2008! Første!halvår!2009!! Antal&konkurser& 213& 287& 535& Stigning&i&pct.&& 34,7&pct.& 86,4&pct.& & Kilde:Jørgensen,2009 Påtrodsafvurderingenafdestoreentreprenører,gikdetalligevelgaltfornogleafdestore entreprenøreribranchen.iaugust2013gikdennæststørsteentreprenøribranchene.pihl ogsønkonkurs.konkursenvarmedtilatskabeennervøsogfastslåetstemningibranchen, der medvirkede til flere konkurser. Nervøsiteten og den anspændte stemning i branchen var medvirkende til, at bygherrerne holdt på pengene som følge af uvisheden omkring, hvilkenentreprenørdennæstekonkursvilleramme.demangeproblemeribranchenskal isærfindesietekstremtpressetmarkedovenpåkonkursenafe.pihlogsønsamtsjælsø Gruppen,derbeggegikkonkursimidtenafaugust2013(Borre,2013) 4.1.3#Sociokulturelle#faktorer## Dennefaktorindeholderdesocialeogkulturelleforhold,derharindflydelsepåbranchen. Der vil her blive set nærmere på de demografiske forhold såsom uddannelsesniveau og efterspørgslenpåmarkedet. Byggebranchenharværetramtaffinanskrisen,hvilketharpåvirketniveauetpåerhvervsC uddannelserne.antalpersoneribefolkningen,sommaksimaltharfuldførtenerhvervsudc 34

41 dannelse, er faldet støt fra 2007 til 2013, hvilket fremgår af bilag 3. I 2007 var der personer i Danmark med en erhvervsuddannelse. Udviklingen er nedadgående ogerfremtil2013faldetmed6,87pct 6.Dererfleregrundetil,atantalletaferhvervsudC dannedefalder.dererflerefaglærtehåndværkereidenældregeneration,somtrækkersig ud af arbejdsmarkedet samtidig med, at mange unge vælger erhvervsuddannelserne fra (KildallRysgaard,2014). Af bilag 4 fremgår det, at personer med fuldført uddannelse i indeværende år inden for byggeoganlægerstegetfra2005fremtil2010.stigningenkanskyldes,atderermangelpå arbejdskraftfremtilfinanskrisensstartomkring2008.efteropsvingetfalderantalpersoc nermedfuldførteuddannelsertiletniveaui2014,somliggerunderniveaueti2005.i2005 varder3.511fagudlærte,mensderi2014kunblevudlært2.741personer.branchenhar dermedoplevetetfaldpå770fagudlærte. Mensregeringenharhaftfokuspåatfåungeunderuddannelse,harerhvervsuddannelserC ne fået et dårligt ry. Regeringer bør derfor forbedre uddannelserne og gøre det mere atc traktivtfordeungeattageeterhvervsuddannelseforatforebyggemangelpåerhvervsudc dannedeifremtiden(flensburg,2015). Omvendtkanfaldetifuldførteuddannelserogsåskyldes,atdeungeharhaftsværtvedat findepraktikpladserunderfinanskrisen.i2009vardermangelpåpraktikpladserindenfor byggecoganlægsområdet,hvor669elevermangledeenpraktikpladsforatkommevidere med deres uddannelse. Arbejdsgiverne er tilbageholdende med at binde sig til en uddanc nelsesaftalemedennylærling.detoffentligeharforsøgtatimødekommemanglenpåprakc tikpladservedatgivearbejdsgiverenettilskudsamtmulighedenforatindgåkortereudc dannelsesaftaler(kragh,2009). Isoleret set er København i en større mangel på erhvervsuddannede end resten af DanC mark.detfremgåribilag5,atenlangtmindredelafbefolkningenikøbenhavnhartageten erhvervsuddannelseiforholdtilrestenaflandet.denstoreforskelskyldes,atmangeinduc strieroghåndværkerflyttetvækfradedyrekommuneromkringhovedstaden.somfølge afatbyggeindustrienflyttervækfrabyen,tagerfærrekøbenhavnereerhvervsuddannelser, dadetbliversværereatfindeenpraktikplads. Jo'længere'der'er'mellem'skole'og'virksom? hed,'des'mindre'bliver'gejsten'i'uddannelsen (KildallRysgaard,2014),sigerMortenRyum, somerformandforerhvervsskolerneselevorganisation.højeboligpriserfårligeledeserc hvervsuddannedetilatflyttelængerevækfrakøbenhavn,dadeikkeharrådtilatbosætte sig der (Kildall Rysgaard, 2014). Under lavkonjunktur er der færre jobs at søge. Det har betydet,atfolkermerevilligetilatpendlelængeretilogfraarbejde.detkanderforpåvirc 6 ( )/ *100 = 6,87 pct. 35

42 keflerefaglærtetilatvælgeetarbejdeikøbenhavnsområdet,mensdestadigboriprovinc sen. Under finanskrisen er antal påbegyndte private boligbyggerier faldet markant med 74,5 pct. 7 fra2006til2009.sebilag6.dereretmindreudsvingpåantalpåbegyndteoffentlige byggerier.detstørsteudsvingerfra2005til2008,hvordereretfaldpå60,31pct. 8.EfterC spørgslenpåoffentligebyggerierermerestabil,dadeternødvendigtatopretholdevelfærc den,samtskabeflerejobsienkrisetid.daflereafdebygherrer,derblevførtbaglysetunc derkartelsagen,varoffentligevirksomheder,kandettydepå,atniveauetafudbudharvæc retmerestabiltunderfinanskrisen #Teknologiske#faktorer## Dennefaktorkanhaveenvæsentligindflydelsepåenvirksomhedsfremtid,dateknologiske gennembrudkanmedførestorekonsekvenser.dervilherbliveanalyseret,hvilkenudvikc lingderharværetibranchen. Byggebranchenerikkeenbranche,dererprægetafstorteknologiskudviklingmedepokeC gørendegennembrud.dereristedetfokuspåproduktcogprocesinnovationen. RenoveringsC og vedligeholdelsesarbejde er et eksempel på entrepriser i byggebranchen, derikkekanudføresmedinnovativemetoder.hovedentreprenørenmåhaveetindgående kendskabtildenoriginalebyggeteknik,darenoveringenskaludføresmedsammeteknik, somveddetoriginalebyggeri.(teknologiskinstitut,2007c2009).slotscogejendomsstyrelc senerpålistenovervirksomheder,dererblevetførtbaglysetafdetkøbenhavnskebyggec kartel.hererblandtandettaleomistandsættelseafrosenborgslotsfacaderoggesimser, hvilket er en entreprise, der kræver en ombygning af den oprindelig konstruktion(statsc advokatenforsøik,2014). Hvisbyggebranchenvilopnåenhøjereproduktivitet,måvirksomhedernefokuserepånyC byggeri,hvorderogsåstillesstørrekravtildesignogoperationelleløsninger.detkræver etændretsynpåbyggerietsprocesser,hvismanviludvikleløsninger,derleveroptilforc brugernesefterspørgselpåfunktionalitet(teknologiskinstitut,2007c2009). Øgetfokuspåenergieffektivitetharstorindflydelsepåudviklingenafbyggeriet,dabæreC dygtighedbliverprioriterethøjt.idanmarkbestår40pct.afdetsamledeenergiforbrugaf bygninger alene, hvilket ForskningsC og Innovationsstyrelsen forsøger at ændre ved at fremme byggebranchens udvikling. Udviklingen inden for bæredygtige løsninger kan dog medføreulemper,hvisløsningenvisersigatkomplicereprocessenibyggeriet(teknologisk Institut,2010). 7 ( )/33.074*100= 74,46 pct. 8 ( )/2.172*100= 60,31 pct. 36

43 Bygherrenerencentraldelafudviklingen,dabranchenskalleveoptilbygherrenskravog forventninger.hvisfordeleneveddennyeteknologiikkeersynligforbygherren,vilbygc herrenikkeværemedtilatøgeanvendelsenafden. Bygherrenharinteresseienteknologiskudvikling,derkanforbedrelogistikpåbyggepladC sen og give tidsmæssige besparelser, hvis det giver en besparelse eller kvalitetssikring af byggeriet.deterdogusikkertomenbesparelsepåbyggerietvilnåudtilbygherren(storc gaardetal.,2006).underfinanskrisenharvirksomhederneselvværetnødsagettilatstopc peudviklingen.over30pct.afdesmåogmellemstorevirksomhederharværetnødttilat udskydederesinvesteringer,hvilketvistesigatværeenstorproduktionsbegrænsningfor virksomhederne(håndværksrådet,2008) #Konklusion#på#markedsanalyse# Byggebranchen oplevede i perioden fra 2004 til 2008 høj vækst, som efterfølgende blev erstattet ved finanskrisens indtog, hvor virksomhederne oplevede store fald i omsætninc gen. Finanskrisen satte derfor sine spor på markedet. Byggebranchen oplevede mange konkurseriårene2008og2009,hvorforstatenintroduceredeforskelligehjælpecogbankc pakker.bankpakkerneskulleskabestabilitetibankerne,sådeigenvillelånepengeudtil sunde projekter. Samtidig introducerede staten en hjælpepakke omkring forlængelse af kredittidenpåmomsogskattebetalingerne,forpådenmådeatskabevækstidetdanske erhvervsliv. Hjælpepakken var især til gavn for byggebranchen, da de mange milliarder skullebrugessomdriftskapitaltilvirksomhederne. Byggebranchen er en meget konjunkturfølsom branche, hvilket ses ved, at prisniveauet steg i periodenoptilfinanskrisenogefterfølgendefaldt.statenpåbegyndtederforogså offentlige byggerier for at udligne den manglende efterspørgsel fra private bygherrer. Alt sammenforatundgåatflerevirksomhederendnødvendigtskullegåkonkurs. Denmanglendeinvesteringslystkunneogsåfindeshosdemangevirksomhederibranchen, somunderfinanskrisenstoppedemedatinvestere.deterisærbygherren,derhardencenc tralerolleiudviklingenafbranchen,dahovedentreprenørerneskalleveoptilbygherrens forventninger. Hovedentreprenørerne skal både kunne vedligeholde bygninger af ældre byggestilsamtopførenyebyggeriermedmoderneteknologi. Iopsvingetfremtil2008varbranchenprægetafmangelpåarbejdskraft,hvilketkanskylC desdetøgedeantaluddannedeibyggecoganlægsbranchen,somførstblevfærdiguddannet efterfinanskrisensindtog.efterfølgendeerantalletafuddannedefaldet,hvilketkanskylc des,aterhvervsuddannelserneerblevetnedprioriteretsamtmangelpålærepladser.især 37

44 Københavnerhårdtprægetafmangelpåerhvervsuddannede,daenmindredelafbefolkC ningenikøbenhavnhartagetenerhvervsuddannelse. 4.2.#Konkurrenceanalyse# TilatanalyserekonkurrencenibyggebranchenanvendesPorter sfiveforces.dekonkurc rencemæssigespilleregler,såvelsomdepotentielletilgængeligestrategierforvirksomhec derne,bliverpåvirketafbranchensstruktur.udoverbranchensstrukturbliverkonkurrenc cen også påvirket af faktorer uden for branchen C dog i en mere relativ forstand C da alle virksomhederne i branchen bliver påvirket. Konkurrencen afhænger derfor af, hvilke forc skelligeevnervirksomhedernehartilathåndteredeforskelligefaktorer. Niveauetafkonkurrencenibranchenafhængeraffembasiskonkurrencemæssigefaktorer; truslen fra nye indtrængere, købernes forhandlingsmagt, truslen fra substituerende proc dukter,leverandørernesforhandlingsmagtogrivaliseringenibranchen.densamledestyrc keaffaktorernefastsætterdetultimativeprofitpotentialeibranchen.defemfaktorerfastc sætter altså intensiteten i branchen og dermed også, hvor attraktiv branchen er.(porter, 1980). Porter s Five Forces kan kritiseres for at være en statisk model, der bruges på markeder, dererikonstantudviklingogheletidenændrersig.porter sfiveforceskanderforkritisec resforkunatskabeetøjebliksbillede,sommanefterfølgendekanhavesværtvedatbruge, damarkedethurtigtændrersig.desudenvægterallefemfaktorerensimodellen,hvilket pånoglemarkederikkeerligerelevant. ModellenbrugestilatvurderekøbernesogleverandørernesforhandlingsmagtogserderC for køberne og leverandørerne som modstandere. I nogle brancher kan virksomhederne dragefordelafatsamarbejdemedentenkøberneellerleverandørerneogderforkanforc handlingsmagtenmellemparterneværeubetydelig. Påtrodsafatmodellenkunskaberetøjebliksbilledehardetikkenogenbetydningforden efterfølgende analyse, da analysen bruges til vurdering på konkurrencen på byggemarkec detfra2006til #Truslen#fra#nye#indtrængere## Attraktivitetenienbrancheafhængerafantalletafnyeindtrængerepåmarkedet.Truslen fra nye indtrængere afhænger af de indtrængningsbarrierer, der er til stede i branchen. Hvis indtrængningsbarriererne er høje og/eller de nye indtrængerekanforventeskarpe modsvar fra etablerede virksomheder, vil truslen fra nye indtrængere være lav (Porter, 1980). 38

45 AfBilag7fremgårdet,attilgangenafnyevirksomhederiRegionHovedstadenogRegion Sjællandpr.åribyggeCoganlægsbranchenfra2007til2012erfaldetmed35pct. 9 Enaf årsagernetilfaldetitilgangenafnyevirksomhederkanskyldeshøjereadgangsbarriereri branchen.derskaldogogsåtageshøjdefor,atfinanskrisenindtræfferidenneperiode. Tilgangsratenerenindikatorfor,hvordankonkurrencenerpåmarkedet.HvistilgangsraC tenerunder8,0pct.,erdetettegnpåvæsentligekonkurrenceproblemeribranchen,der ikke beskæftiger sig med fremstilling af varer (Konkurrencestyrelsen, 2007). Af bilag 7 fremgårdet,attilgangsrateni2007låpå16,2pct.,menherefterfaldtmed3,6procentpoint fremtil2012,hvordenlagdepå12,6pct..tilgangsratenvarpåsitlavesteniveaui2009,da tilgangsratenvarpå9,0pct. Deetableredevirksomhederpåmarkedetkanopnåstordriftsfordele,somdemindreeller nyevirksomhederikkeisammegradkanopnå.etableredevirksomhederharenfordel,når der skal bydes på seriebyggerier som funktionsudbud eller mere vidtgående konceptudc bud.udbudsformernelæggermereoptilenselvstændigbeslutningvedrørendevalgafmac terialer og udførelsesmetoder. Virksomhederne får derfor større mulighed for at arbejde med omkostningsbesparende modulbyggerier og muligheden for at genbruge byggeproc cesser (Deloitte, 2013). De etablerede virksomheder opnår en stordriftsfordel, da de har knowchow samt forbindelser til leverandører. Nye indtrængere vil ikke have de samme forudsætninger til at byde på offentlige licitationer, som de etablerede virksomheder på markedet,davirksomhedensstørrelseogerfaringerikkeerstornoktilatfuldføreentrec priserne. Detkanværeenudfordringfornyevirksomhederatfølgemedudviklingenpåmarkedet. Udviklingenpåmarkedetkræver,atvirksomhedernekanudnyttenyeprodukterogmetoC der, hvilket kræver væsentlige investeringer (Deloitte, 2013). Det er sværere for små og nye virksomheder at opnå billig finansiering. Større etablerede virksomheder i byggec og anlægsbranchenharnemmerevedatfåbilligfinansieringafbankerne,dadeharenstørre egenkapital.deterderforenstorulempefornyevirksomheder,dadetypiskharenmindre egenkapitalogderforermererisikofyldte(schmidtklausen,2014). KraveneforatkommeindpåbyggeCoganlægsmarkedeterikkestore.Dettagerca.3C3,5år at blive udlært i erhvervsuddannelserne inden for branchen (Undervisningsministeriet, 2015). Efter afsluttet uddannelse kan den udlærte allerede vælge at starte egen virksomc hed.desmånystartedevirksomheder,vilikkeværenogentrusselforetableredevirksomc heder,derbyderpålicitationer.desmånystartedevirksomhedervilhaveopgaver,derfalc 9 ( )/2545*100 = 34,89 39

46 der ind under udbudsformen, underhåndsbud, da det er mindre og ikke længerevarende opgaver.detkræverendelkapitalogmedarbejdereatkunnebydeindpåoffentligeentrec priser,somharværdierpåover3mio.kr..smånystartedevirksomhedervilhavesværtved atkonkurreremeddestoreetableredevirksomheder,hvorfordetersværtatkommeind påmarkedetforlicitationer,daadgangsbarrierernehererhøjereendiselvebyggecoganc lægsbranchen. Truslenfranyeindtrængereergenerelthøjpåmarkedet,daindtrængningsbarrierernetil byggec og anlægsbranchen er lave. Da tilgangsraten ligger over de 8 pct, som er grænsec værdien, er der ikke risiko for konkurrencebegrænsning i forhold til indtrængningenpå markedet.dogertruslenfranyeindtrængerelav,nårmankiggerpåmarkedetforlicitatioc ner.detkræverenvisstørrelseogkapitalforenvirksomhedatudførestorebyggeprojekc ter.desmåvirksomhedervilhavesværtvedatfåbilligfinansieringtilinvesteringer,hvorc fordeharsværerevedatkonkurreremeddestorevirksomheder #Købernes#forhandlingsmagt## Attraktivitetenimarkedetfalderitaktmed,atkøbernepåmarkedetfårmereforhandlingC smagt.købernekonkurrerermedbranchenomatpresseprisenned,forhandlehøjerekvac litetellermereservice.købernespillerdermedkonkurrenterneibranchenopimodhinanc den og tvinger dem til at konkurrere. Købernes forhandlingsmagt afhænger af antallet af vigtigekøbereogderesmarkedssituation,samtkøbersafhængighedafbranchensprodukc tersammenlignetmedkøbersoverordnedeforretning(porter,1980). Købernepåmarkedetforlicitationerkandefineressomoffentligeogprivatebygherrer.Det kan både være andelsboligforeninger, milliardkoncerner eller statslige styrelser (Lund, 2014). De offentlige og private bygherrer udbyder entrepriser til licitationer, hvor de fastsætter hvilkebetingelserogkrav,derskalopfyldesaftilbudsgiverne.bygherrernekanbenyttesig af udbud med funktionskrav, hvor det er op til tilbudsgiveren at løse entreprisen på den mesteffektivemåde.dermedopnårbådebygherrenogtilbudsgiverendenbedsteogmest fordelagtige løsning (Forbrug DK, 2014). Det er en fordel for bygherrer at benytte sig af licitationer,dadepådennemådeindhenterfleretilbudendvedunderhåndsbud.bygherc renkananvendeentenenoffentligellerenbegrænsetlicitation.vedenoffentliglicitation skal bygherren meddele, hvilke licitationsbetingelser, der er gældende for entreprisen, så tilbudsgiveren ved, om vinderen bliver valgt ud fra den billigste løsning eller den økonoc miskmestfordelagtigeløsning.hvisbygherrenvælgeratanvendeenbegrænsetlicitation, skalderudoverdetovenståendeogsåoplyses,hvormange,dervilbliveindkaldttillicitac tionen(kfst(b),(u.d.)). 40

47 Efteratbygherrensentrepriseopgaveerblevetoffentliggjort,overgårforhandlingsstyrken tilvirksomhederne,dervælgeratbydepåentreprisen,idetvirksomhederneudfradeopc stilledekrav,skallaveetkonkurrencedygtigttilbud,somhverenkeltvirksomhedforventer, kanvindelicitationen.dererenhøjgradafmarkedsgennemsigtighed,daalletilbudbliver åbnetogoffentliggjortvedenlicitation.bygherrenkangennemskueprisogkvalitetudfra tilbudsmaterialet,fradetilbudsgivendevirksomheder.bygherrer,derudbyderentrepriser tilenværdiover3mio.kr.skalilicitation.kravetermedtilatsænkekøberensforhandc lingsstyrke,dadeikkekanvælgedensammeudbyderhvergang. Koncentrationenafkøbereafhængerafkonjunkturenimarkedet.Afbilag8fremgårdet,at fuldførtarbejdeiperiodenfra2006til2012iregionhovedstadenogregionsjællander faldetmed45,7pct. 10 Antalletafkøberevilværestørre,nårdererhøjkonjunkturimarkeC det, da køberne har en større købekraft. I bilag 8 fremgår det af diagrammet, at fuldført arbejdeiperiodenmellem2006og2008erstabil.førsti2009faldermængdenaffuldført arbejdet,hvilketstemmeroverensmedstartenpåfinanskrisen.itaktmedatmængdenaf fuldførtarbejdetfalder,medførerdetogså,atantalletaflicitationerfalder. Købernebliverbedrestilletitaktmed,atderbliverudbudtfærrelicitationer,hvilketmedC fører, at flere virksomheder vil byde på de enkelte entrepriseopgaver grundet mangel på andet arbejde, og derved bliver prisen presset ned. Samtidig med at prisen falder, vil køc berneogsåoplevehøjerekvalitetogservice. Køberneharenstorforhandlingsstyrke,nårdeudarbejderforudsætningernetilentrepriC sen.bygherrenkanselvvælge,omentreprisenskalværeenoffentligellerbegrænsetlicitac tion,hvorfordeharmagtenover,hvilkevirksomheder,dermåbydepåentreprisen.køberc nesforhandlingsmagtmåderforiforbindelsemedlicitationerværelav.køberensforhandc lingsstyrkeerlille,dakøberenskalvælgeettilbud,selvomdetmåskeerdyrereendforvenc tet #Truslen#fra#substituerende#produkter## Allevirksomhederienbranchekonkurrererienbredereforstandmedbrancher,derproC ducerer substituerende produkter. De substituerende produkter er de produkter, der opc fylderdensammefunktionogbehov,sombranchensegetproduktopfylder.desubstituec rende produkter begrænser dermed branchens potentielle afkast ved at sætte et prisloft for,hvadbranchenkantageforderesprodukter.antalletafsubstituerendeprodukterpåc virkeraltsåattraktivitetenpåmarkedet(porter,1980). 10 ( )/ *100 = 45,7 pct. 41

48 IndenforbyggeCoganlægsbranchenfindesderikkenogensubstitutter,daderikkeernoC getalternativtilhåndværksfagene,nårderskalbyggesellerrenoveresbygninger.truslen frasubstituerendeprodukteransesderforsomikkeeksisterendepåbyggecoganlægsmarc kedet #Leverandørernes#forhandlingsmagt# LeverandørernesforhandlingsmagtafhængerafantalletafleverandørerogderesmarkedsC situation,samthvorafhængigebranchensvirksomhedererafdenenkelteleverandør.lec verandørerne kan anvende deres forhandlingsmagt overfor virksomhederne i branchen vedattruemedathævepriserneelleratreducerekvalitetenafdeindkøbtematerialerelc lerservices.magtfuldeleverandørerkanderforpresseattraktivitetenibranchen(porter, 1980). IbyggeC og anlægsbranchen er der mange underleverandører. Hovedentreprenøren, der harvundetlicitationen,haransvaretfor,atdemangeunderleverandører,derskaludføre arbejdetpåbyggepladsen.alkommunikationgårderforgennemhovedentreprenøren.det ernødvendigt,atdereretgodtsamarbejdemellemdeinvolveredeparterforatkunneudc føreentreprisenmedsucces.hovedentreprenørenerderforafhængigaf,atdeforskellige underleverandørerudførerderesarbejdetiltidenogindenfordeaftaltepriser.enunderc leverandøreromvendtogsåafhængigaf,athovedentreprenørerneharentrepriseopgaver, der skal fuldføres. Der er dermed en høj gensidig afhængighed mellem hovedentreprenøc renogdennesunderleverandører(damvad,2013). Leverandørernekanværemegetafhængigeafhovedentreprenøren,hvisenstordelafleC verandørens omsætning kommer fra den samme eller få store virksomheder. LeverandøC renerdermedmegetafhængigafvirksomhedenstabafordreellerkonkurs.afafsnit under de økonomiske faktorer fremgår det, at der var mange konkurser i begyndelsen af finanskrisen C efterfølgende gik store entreprenører også konkurs. Hvis en stor hovedenc treprenør går konkurs, vil det ramme mange underleverandører, der nu ikke får betaling fordetfuldførtearbejde.hovedentreprenørenskonkurskanskabeendominoeffekt,hvor flereunderleverandørerendermedkonkurs.leverandørenmisterindtjeningvedenkonc kurs,ogsamtidigfærreordreifremtiden.afhængighedengiverleverandørerneenlavforc handlingsstyrke(deloitteogdanskbyggeri,2013). Konjunkturenpåmarkedetharenafgørendeeffektpåleverandørernesforhandlingsstyrke. Under lavkonjunktur er underleverandørernes forhandlingsstyrke lavere end under højc konjunktur.underlavkonjunkturbyderhovedentreprenørerpålicitationerimangelafanc detarbejde,hvilketafspejlersigideresprissætning.heleværdikædenbliverdervedpresc 42

49 set, og underleverandørerne bliver derfor i højere grad under lavkonjunktur spillet op imodhinanden(damvad,2013) Leverandørernes forhandlingsmagt er derfor lav, da leverandørerne er afhængige af hoc vedentreprenørerneogderesarbejde.hvisikkeenunderleverandørsigerjatilatfuldføre en hovedentreprenørs arbejde, kan der hurtigt findes en anden underleverandør, der vil fuldførearbejdet #Rivaliseringen#i#branchen## Rivaliseringenblandtetableredevirksomhederibranchenforekommer,fordienellerflere konkurrenter i branchen enten føler sig presset eller ser en mulighed for at forbedre sin position. Hvis en virksomhed i branchen laver konkurrencemæssige træk, vil det påvirke denneskonkurrenter,somvillavemodtræk.virksomhederneibrancheneraltsågensidigt afhængige. Rivaliseringen i branchen afhænger af virksomhedernes størrelse, koncentration og vækc stenibranchen.medmegethøjkoncentrationibranchenoglavvækstvilattraktiviteteni branchenværelav(porter,1980). Byggebranchenerprægetafnoglestorevirksomhederogenmassesmå.Afbilag9fremgår det,atdefemstørstevirksomhederpåsjællandi2006måltpåomsætningenvarmthøjc gaarda/s,e.pihl&søna/s,skanskadanmarka/s,hoffmanna/sogsjælsødanmarka/s. KoncentrationenibranchenkanbeskrivesudfradefemstørstevirksomhedersmarkedsC andele.koncentrationsmålet!!! udregnessåledes:!!!! =!! Kilde:Lipczynskietal.,2013,side244 Detbetyder,atbyggebranchenpåSjællandhavdeetkoncentrationsmålpå!!! = 0, , , , ,025 = 0,2 = 20!!"#..Et koncentrationsmål på 20 pct. viser, at markedet var påvirket af nogle forholdsvis store virksomheder set i forhold til resten af virksomhedernepåmarkedet. Afbilag9fremgårdet,atSjælsøDanmarkCdenfemtestørstevirksomhedChavdeenmarC kedsandelpå2,5pct..densjettestørstevirksomhed,lind&risøraf1980a/s,havdekun enmarkedsandelpå0,7pct..dabranchenvarprægetafetstortantalvirksomheder,varde fem største virksomheder relativt store. Koncentrationsmålet lå dog ikke på en kritisk grænse,hvilketbetyder,atdervarensundkonkurrencepåmarkedet.detkandiskuteres, om koncentrationsmålet er anvendeligt i forhold til byggebranchen på Sjælland. De store!!! 43

50 virksomheder i branchen antages at tage entrepriseopgaver i hele Danmark og udlandet. Dermederdetusikkert,omkoncentrationsmåletkanbrugesforbranchenpåSjællandaleC ne.destorevirksomhedertagerligeledeskundestoreentrepriser,dadetermereomfatc tende at tage mange små entrepriseopgaver frem for få store. De store virksomheder på markedetharderforomsætningtilknyttetflereområderidanmark(mthøjgaard,2015). Demindrevirksomhederpåmarkedetbyderpåentrepriser,derermindreogbefindersigi lokalområdet. Det er derfor mere sikkert, at de mindre virksomheders omsætning er tilc knyttetlokalområdetogdermedsjælland. Af bilag 10 fremgår det, at karteldeltagernes omsætning i 2006 lå på et niveau fra t.kr.til t.kr.,hvilketerenstorforskeliforholdtilomsætningsniveauetfordestore virksomhederibranchen.detfremgårafbilag9,atdetistørstevirksomhederibranchen havdeenomsætning,derlåpåetniveaufra t.kr.til t.kr.. Aftabel2.1fremgårdet,atdererforskelpå,hvormangeforholddedeltagendevirksomheC der er blevet dømt for. N.H. Hansen& Søn og Elindco Byggefirma A/S er blevet dømt for henholdsvisfjortenogtolvforhold,hvilketindikerer,atdeharværetidenindreringsamc menmedjuliusnielsen&søna/s.juliusnielsen&søna/serenstørrespillerikartellet, dadesortebøgerblevfundetpåderesadresseogvarmedtilatafslørekartellet.dererni virksomheder, der kun er blevet dømt for ét eller to forhold. Virksomhederne må derfor væreendelafdenydreringoghardervedkun lånt enprisafenkonkurrent.virksomhec dernehovedstadensbygningsentreprisea/s,karla.hansenentreprisea/sogjakona/s er blevet dømt for henholdsvis fire, fem og seks forhold, og det kan derfor være svært at vurdere,omdehartilhørtdenindreellerdenydrering.daderstadigerfjortenvirksomc hederderikkeharbetaltderesbødeforlægogdetkunvidesatfemvirksomhedermedsikc kerhedvilgårettensgang,erdetstadigusikkerthvadderesterendevirksomhedervælger. Afbilag10fremgårdet,atdererenomsætningstendensblandtdedeltagendevirksomheC der.devirksomheder,sommåantagesathavedeltagetidenindrering,harenomsætning, derliggeromkring t.kr.til t.kr..dedeltagendevirksomhederidenindre ringharderforværetensidige. Virksomhederneidenydreringerderimodmegetforskelligeogliggermellem3.836t.kr. og t.kr.,hvilketpassergodtmed,atvirksomhedernekunhar lånt priserafkonc kurrenter og derfor ikke direkte har deltaget i den indre ring, hvor virksomhederne har aftalt,hvemderskullevindelicitationerne. Små virksomheder er defineret ved, at der maksimalt må være 50 beskæftigede i årsarc bejdsenheder samtidig med, at omsætningen eller den samlede årlige balance ikke må 44

51 overstige10mio.eur,svarendetil74,55mio.kr.. 11 MellemstorevirksomhedererkarakteC riseret ved et maksimum på 250 beskæftigede i årsarbejdsenheder samt en årlig omsætc ningpåmindreend50mio.eurellerensamletårligbalancepåhøjst43mio.eur,svarenc detilhenholdsvis372,74mio.kr.og320,55mio.kr.(europackommissionen,2006).dade deltagendevirksomheder,medundtagelseafenemærke&petersena/sogjakona/s,ligc gerindenfordefinitionerneovenfor,erdetrelevantemarkeddesmåogmellemstorevirkc somheder. VækstenforvirksomhedernepåSjællandharligesomrestenafmarkedetværetprægetaf finanskrisen.derforoplevedevirksomhederneetfaldibådeomsætningen,antalletaffuldc tidsbeskæftigedeogantalletafvirksomheder.afbilag2fremgåromsætningen,antalletaf fuldtidsbeskæftigedeogantalletafvirksomheder.virksomhederneibyggecoganlægsbranc cheniregionhovedstadenogregionsjællanderfra2004til2008stegetmed40,0pct. 12, hvorefteromsætningenfaldtmed30,0pct. 13 fremtil2010.derefteroplevedevirksomhec dernepåsjællandigenenstigningiomsætningen.påsammemådesomomsætningen,blev antalletaffuldtidsbeskæftigedeogvirksomhederpåmarkedetogsåpåvirketogfulgtederc forudviklingeniomsætningen. Figur4.1CUdviklingenidetregionalekonjunkturbarometer Kilde:Håndværksrådet,2008,side10 Udviklingen for de små og mellemstore virksomheder fordelt på regionale konjunkturbac rometrefremgåraffigur4.1.detkanses,atregionhovedstadenerdenregion,derharvæc rethårdestramtiforholdtilrestenaflandet.desmåogmellemstorevirksomhederiregic 11 Valutakurs på 7,45 d ( )/81.773*100 = 40,0 pct. 13 ( )/ *100 = 30,0 pct. 45

52 onhovedstadenharislutningenaf2008etkonjunkturbarometerpåminus39pct.,hvilket svarertil10procentpointunderlandsgennemsnittet.samtidigharregionsjællanddetrec lativtbedstekonjunkturbarometersammenlignetmedhelelandet.regionsjællandligger medetkonjunkturbarometerpåminus23pct.påtrodsafathavedetbedstekonjunkturbac rometer, har Region Sjælland alligevel oplevet det største fald på 16 procentpoint i 2008 (Håndværksrådet,2008). ForallevirksomhederpåbyggeCoganlægsmarkedeterderenhøjrivalisering.KoncentraC tionsmålet,somerberegnetpåbaggrundafdefemstørstevirksomhedersomsætning,vic ser, at markedet er påvirket af relativt store virksomheder. Det relevante marked er afc grænsettilsmåogmellemstorevirksomheder.detmådogantages,atkoncentrationsmålet ikke kan blive højere, da virksomhederne har en omsætning på mellem 74,55 mio. kr. og 372,74mio.kr..Demellemstorevirksomhederkanderforikkefåendominerenderolle,når destorevirksomhederpåmarkedetikkehardet.desudenvarbranchenvedfinanskrisens start præget af store fald i konjunkturbarometrene. Branchen var derfor ikke attraktiv i 2008,daderikkevarmegetarbejdeatfåibranchen.Detbetyder,atrivaliseringenforde småogmellemstorevirksomhederogsåmåværehøj #Konklusion#på#konkurrenceanalysen## KonkurrencenibyggeCoganlægsbranchenerhøj.Deterisærrivaliseringenibranchen,der harbetydningforkonkurrencen.markedetharetkoncentrationsmålpå20pct.overdefem største virksomheder i branchen. Koncentrationsmålet er på alle virksomhederne i branc chen, dog er det relevante marked afgrænset til de små og mellemstore virksomheder, hvorfor koncentrationsmålet er usikkert, men anvendes stadig til at give en indikation af markedsstrukturen. Truslen fra nye indtrængere, købernes og leverandørernes forhandlingsmagt påvirker konkurrencenpåmarkedetiennegativretning,idetdisseerlave.deetableredevirksomc hederpåmarkedetopnårstordriftsfordele,somsmåvirksomhederharsværtvedatopnå, især fordi de har svært ved at opnå billig finansiering. Det er dog nemt at starte en virkc somhed inden for byggec og anlægsbranchen, da det blot kræver en erhvervsuddannelse. DenystartedevirksomhedererforsmåtilatkonkurreremedvirksomhedernepålicitatiC onsmarkedet,hvorfortruslenfranyeindtrængerepålicitationsmarkedeterlav. Købernesforhandlingsmagtafhængeraf,hvoriudbudsprocessenmanbefindersig.Inden udbuddeterblevetoffentliggjort,erdetalenebygherren,derharmagtentilatvælgehvilke krav,derskalværeientreprisen.desudenkanbygherrenogsåvælgeenbegrænsetlicitatic on,hvorbygherrenselvkanvælgeetantalvirksomheder,derskalkommemedetbudpå entreprisen.efterentreprisenerblevetoffentliggjortmisterbygherrenmagten,ogprisen 46

53 afhænger af, hvad virksomhederne i byggec og anlægsbranchen kan udføre entrepriseopc gaventil.nårbudrundenerslut,skalbygherrenvælgedetentreprisetilbud,derentener den billigste eller økonomisk mest fordelagtige, hvorfor bygherren efter offentliggørelsen af entreprisen har en lav forhandlingsmagt. Købernes forhandlingsmagt bliver desuden ikke bedre, da der ikke findes nogle substituerende produkter på markedet. Det betyder samtidig,atkonkurrencenpåmarkedetbliverpåvirketnegativt,damanikkeharmulighed foratvælgeetalternativ. Leverandørernesforhandlingsmagtafhængerafkonjunkturenpåmarkedet.Derermange underleverandørerpåbyggecoganlægsmarkedet.underhøjkonjunkturharunderleveranc dørerne en højere forhandlingsstyrke end under lavkonjunktur. Det skyldes, at hovedenc treprenørerneunderlavkonjunkturbyderpåflereentrepriseopgaver og derfor presser prisenned.detbetyder,atunderleverandørerneligeledesbliverspilletopimodhinanden. Desudenernogleunderleverandørermegetafhængigeafenellertohovedentreprenører, hvilketbetyder,atenevt.konkursafdenne,vilbetydeatunderleverandørenmisterindtjec ning og fremtidige ordrer. Omvendt er hovedentreprenøren også afhængig af underlevec randøren,dadeskaloverholdedenfastsattetidsplan.leverandørernesforhandlingsstyrke erderforlav. 5.#Afgørende#faktorer#for#Byggekartellet# Dererforskelligeårsagertil,atByggekartelletblevdannet.ÅrsagerneerhenholdsvismarC kedsfaktorerne og konkurrencen på markedet sammenholdt med den relevant teori omc kringkarteldannelse.nedenforvildetblivevurderet,hvorfordetkøbenhavnskebyggekarc telletopstod,samthvilkenindflydelsefinanskrisenharhaftderpå. 5.1.#Årsager#til#dannelsen#af#Byggekartellet# Ibilag11erPorter sfiveforcesfremstilletienrekonstrueretform.rivaliseringenibranc chenerimodelleninddeltitogrupperckartelletogfreecriders.kartelletkonkurrerermed freecrider virksomhederne, som også konkurrerer med hinanden, men kartellet har lavet enhemmeligaftaleogkonkurrererderforikkemedhinanden.rivaliseringenibranchener derfor blevet mindre, fordi alle virksomhederne i branchen ikke konkurrerer med hinanc den(marshallogmarx). For Byggekartellet betyder den rekonstruerede model af Porter s Five Forces, at der er mindrekonkurrencepåmarkedet,nårdelaverenhemmeligaftale.etkartelopstårtypisk påmarkeder,hvormarkedsformeneroligopol.ibyggebranchenerdermangevirksomhec derogmarkedeterderforsomudgangspunktikkeoplagttilkarteldannelse.byggekartellet blev dannet under opsvinget frem til finanskrisen, hvorfor virksomhederne ikke dannede 47

54 kartelletpåbaggrundaflavefterspørgseloglavmulighedforprofit,somteorienellerslægc geroptil.påtrodsafatmarkedetikkeumiddelbartlagdeoptilkarteldannelse,erderallic gevelnogleforhold,dertalerforkarteldannelse. MulighedenforatovervågehinandensamtatvirksomhederneharetmegethomogentproC dukt,talerfordannelsenafetkartel.karteldeltagernekannemtholdeøjemed,hvordande andreagererpåmarkedet,daalletilbud,dergivespåenlicitation,offentliggøres.grundet enlavkoncentrationimarkedethardedeltagendevirksomhederværetnødsagettilatlave eneksplicitkartelaftale.virksomhederneharikkeudenaftalemedhinandenkunnetfordec leentrepriseopgaverimellemsig. Etvigtigtincitamentfor,atetkarteloverhovedetkanopstå,erforventningenomkringproC fitmaksimering.iafsnit3.3.1.forklaresudgangspunktetforprofitmaksimering,nårderikke ernoglefreecriderspåmarkedet.iensituationudenfreecriders,vilkarteldeltagernekunne tageenmonopolpris.dabyggekartelletkunharbeståetaf28virksomheder,derharværet fordeltpåenindreogydrering,harkartelletsvirksomhederikkeværetalenepåmarkedet og har derfor ikke kunne tage monopolprisen. Situationen med freecrider virksomheder skaldertageshøjdefor.iafsnit3.5.2.fremgårdet,atkartelvirksomhederneogfreecrider virksomhedernedelerprofittenpåmarkedet.markedsprisenbliverderformindre,nårder erfreecriderspåmarkedet. Påtrodsaf,atderharværetfreeCriderspåmarkedet,harByggekartelletalligeveloverlevet fireårpåmarkedet.detkanskyldes,atdestorevirksomhederpåmarkedetikkeharhaft interesse i de byggeprojekter, renoveringsprojekter mv., som Byggekartellet har budt på. Omvendthardeheltsmåvirksomhederpåmarkedetikkehaftkapitalentilatkonkurrere medbyggekartellet,hvorforkartelletharkunnetagereilængeretidpåmarkedet.byggec kartelletharderforihøjeregradkunnetsætteprisenhøjerepåderestilbud,udenatandre harunderbudtdem.detkanderfortydepå,atbyggekartelleterpåetmarkedudenfreec riders.risikoenfor,atderkommernyemindrevirksomhederindpåmarkedet,erderfor lille, da små virksomheder ikke kan opnå samme billige finansiering, som de store virkc somheder. Iopsvingetfremtilfinanskriseni2008havdebyggebranchentravlt.DedanskevirksomheC derhavdeenstorinvesteringslyst,sombyggebranchenskulleafhjælpe.iopsvingetvarder et stigende antal beskæftigede samtidig med, at en del nye virksomheder blev etableret i branchen.grundetdenstoreinvesteringslystvarderentrepriseopgavernoktildemange virksomheder,ogdermedkunnebyggekartelletbedreopstå,udenattiltrækkesigformec genopmærksomhed. 48

55 Underhøjkonjunkturerderfærre,derbyderpålicitationer,hvilketkunnemedføre,atde entrepriser,byggekartelletbødpå,ikkeerblevetbudtpåafandrevirksomheder.prisudc viklingen kunne ligeledes gøre det lettere for Byggekartellet at skjule aftalen. ByggebranC chenerkonjunkturfølsom,idetprisudviklingenfølgerkonjunkturerneimarkedet.somfølc geafopsvingetstegprisniveauet,hvilketgjordedetnemmereforvirksomhederneatlave eneksplicitkartelaftalemedstigendepriser.licitationernesprocesvarogsåenfordelfor virksomhederne,dervilleetablerebyggekartellet.bygherrernekanstillekravtilbyggeproc jekterne, men når først entreprisen er offentliggjort, er det op til virksomhederne at løse entrepriseopgavenpådenmåde,defindermestfordelagtig.deteraleneoptilkarteldeltac gerenatsætteprisen,dabygherrenernødsagettilatvælgedettilbud,derentenerbilligst eller økonomisk mest fordelagtigt, alt efter hvilket kriterium bygherren på forhånd har valgt.dabygherrenernødttilatvælgedetbilligstafgivnetilbud,skabtedetenmulighed forbyggekartelletforatafgivetilbudpåbygherrernesentreprisertiloverpriser. DaByggekartelletharbefundetsigpålicitationsmarkedet,harmarkedsgennemsigtigheden værethøj.kartelletkunnenemtovervågehinanden,daalletilbuddeneblevoffentliggjort, ogdetkunnederforhurtigtopdages,hvisendeltagervalgteatbrydekartelaftalen.denhøc je gennemsigtighed på byggemarkedet gør også, at de deltagende virksomheder opnår et størretabvedatbrydekartelletenddenforventedegevinst.detskyldes,atdenafvigende deltager kun vinder én licitation, før de andre deltagere i kartellet opdager bedrageriet. Efterfølgendevilkartelletkunnestraffedemodvilligedeltagere. Iafsnit3.4.2.forklaresdet,atkarteldeltagerneunderbudkonkurrencekanskiftestilatafC giveettabsgivendetilbudforatundgå,atdenafvigendedeltagervinderflerelicitationer. DetvarderfornemtforByggekartelletatovervågehinandenogundgå,atnogenbrødkarC telaftalen. ModsætningsviskunneByggekartelletogsåstraffenyevirksomheder,dervarentrusselfor deresøgedeprofit.byggekartelletkunnevælgeatpressedecentraleunderleverandører,så denyekonkurrenterikkevillemodtagedenødvendigeogvigtigematerialer.desudenkunc nebyggekartelletogsåpresseleverandørernetilatsættepriserneopellergivedårligelec veringsbetingelser. Eftersom hovedentreprenørerne er meget afhængige af underleveranc dørerne,villedetderforpåvirke,atdenyekonkurrenterkunnefåstoreproblemermedat færdiggørederesprojekterogdermedfremoverbliveudenforlicitationsmarkedetistorc københavn. PåtrodsafdenhøjemarkedsgennemsigtighedkunnederalligevelværenogleinformatioC ner, som Byggekartellet ikke kunne opnå inden dannelsen af kartellet. Virksomhederne kunneefterlicitationernesedeandretilbudsgivendevirksomhederstilbudogderforsamc menligne dem med deres egne. Det er ikke nødvendigvis informationer, virksomhederne 49

56 individuelt ville kunne bruge til noget, da entrepriserne var meget forskellige og derfor krævedenyeberegningerhvergang.byggekartelletsdeltagerekunneefterdannelsendele informationeromkringderesomkostninger.påbaggrundafdedelteinformationerkunne Byggekartellettræffederigtigebeslutninger,somvarmestfordelagtigeforalledeltagernei kartellet. Kartelleropstårkun,hvisdeltagerneforventer,atgevinstensammenholdtmedstraffenved denulovligeadfærd,erstørre,enddenlovligeadfærd.denøkonomiskemodelforkriminac litet,derbliverpræsenteretiafsnit , er karakteriseret ved, at deltagerne søger at maksimerederesprofit.nårvirksomhedernevurdererdenforventedegevinst,skalsandc synligheden for at blive opdaget også medtages. Sandsynligheden for, at Byggekartellet blev opdaget, var ikke stor, hvilket kunne være et incitament for virksomhederne til at etablereetkartel.i2007erbyggecoganlægsbranchenikkeikonkurrencestyrelsenssøgec lys,dabranchenikkevistetegnpåvæsentligekonkurrenceproblemer(konkurrencestyrelc sen,2007). Når branchen ikke er i mediernes søgelys, er der større chance for, at kartellet kan tage overpriser på licitationer uden at tiltrække sig for megen opmærksomhed af offentlighec den.itilfældeaf,atkartelletbliveropdaget,vilkonkurrencestyrelsenmeldesagentilsøik, som vil forelægge en bøde ud fra strafferammen, der er gældende på dagældende tidsc punkt. Strafferammen, der fremgår af tabel 3.1, bliver bestemt ud fra lovovertrædelserne samt størrelsenafdenenkeltevirksomhedsomsætning.strafferammenblevhæveti2013,hvilc ketindikerer,atstrafferammenpådaværendetidspunktvarforlav.dettyderderforpå,at virksomhederneharvurderet,atgevinstenveddeltagelseikartelletsammenholdtmedden forventedebødestørrelseerstørre,enddenforventedegevinstvedatståudenforkartellet. Under ethvert økonomisk opsving kommer der på et tidspunkt nedgang i konjunkturen. ByggeCoganlægsbrancheneri2006prægetafmangelpåarbejdskraftpåbaggrundafden storeinvesteringslyst.branchenefterspørgerflerehåndværkere,mensflerenyevirksomc hederskyderfrem.dekarteldeltagendevirksomhedermåderforværeopmærksommepå, atenopbremsningikonjunkturenvilfåstorekonsekvenserforbranchen. Usikkerheden om fremtiden kan dermed være et incitament til at etablere et kartel, da virksomhederneviakartelletkanopnåenstørreprofitogdermednemmerekommeigenc nemenperiodemedlavkonjunktur.kartelletvillehavemulighedforatopretholdeenhøjec reprisogdermedmindskerisikoenfortabafprofit.samtidigerkartelletmedtilatskabe sikkerhed,dadedeltagendevirksomhederved,hvordandeandredeltagereagererpåmarc kedet. 50

57 5.2.#Finanskrisens#påvirkning#på#Byggekartellet# Da finanskrisen ramte Danmark i 2008, blev byggebranchen hårdt ramt. Byggebranchen oplevedestorefaldibådeomsætningenogantalletafansatte,hvilketogsåresulteredei,at mangevirksomhedergikkonkurs.påbaggrundafdemangearbejdsløseibranchenvarfolk ogsåvilligetilatrejselængereforatfåarbejde.detgjaldtikkekunmedarbejdere,menogc så virksomheder. Den faldende investeringslyst C og dermed faldende efterspørgsel fra bygherrernecmedførte,atvirksomhedernebødpåflereopgaverimangelpåandetarbejc de, hvorfor priserne blev presset ned. Det fremgik også af det faldende prisniveau, som byggebranchenoplevedeefterfinanskrisensindtræden. Statenprøvedeatafhjælpedenmanglendeefterspørgselsamtdemangekonkurservedat indføreforskelligebankpakkeroghjælpepakkertildanskerhvervsliv.meddissebankcog hjælpepakkervillestatensikre,atbankernestadigvillelånepengetilsundeprojekter,men ogsåsikrefremtidigvækstidanmark. Af bilag 10 fremgår deltagerne af Byggekartellets omsætning fra 2004 til 2011 samt den generelleomsætningpåmarkedetisammeperiode.derskaltageshøjdefor,atomsætninc genikkeeroplystforalledeltagerne,ogatnogleafdeltagerneefternogleårikkelængere oplyserderesomsætning.påtrodsafmanglendedatafranogleafvirksomhederne,vildac taetalligevelblivebrugttilatvurdere,hvorvidtvirksomhederneigennemsnitharopnået enstørreomsætningveddeltagelseibyggekartellet. Tabel5.1.CGennemsnitligændringiomsætning 2004! 2003/04! 2005! 2004/05! 2006! 2005/06! 2007! 2006/07! 2008! 2007/08! 2009! 2008/09! 2010! 2009/10! 2011! 2010/11! Gennemsnitlig*ændring*(Byggekartellet)*! ** 21,16* 14,58* @1,45* Gennemsnitlig*ændring*(København*og*Sjælland)* ** 9,41* 16,67* 12,37* Kilde:Bilag10 Aftabel5.1.fremgårdengennemsnitligeændringiByggekartelletsomsætning.I2005klaC redevirksomhederneibyggekartelletsiglangtovergennemsnittetoghavdeenstigningi omsætningen fra 2004 på 21,16 pct. Stigningen varede dog ikke ved i samme grad, og i 2006 oplevede virksomhederne kun en stigning i omsætningen på14,58pct.,hvilketvar under markedsgennemsnittet. Virksomhederne oplevede derfor et fald i udviklingen på 6,58procentpoint,iforholdtildetforrigeårsomsætningsudvikling.VirksomhedernekunC nederforhaveetincitamenttilatindgåietkartelforigenatkunneoplevestorestigninger iomsætningen. Efterdannelsenafkartelleti2006oplevedekarteldeltagernestørrestigningeriomsætninC genendmarkedet.isærdafinanskrisenbrødud,klaredebyggekartelletsigvæsentligtbedc re end markedet. I 2008 har Byggekartellet oplevet en stigning i omsætningen på 19,40 51

58 pct.,mensudviklingengenereltpåmarkedetnæstengikistå.detsammegørsiggældendei året2009.byggekartelletoplevedekunetfaldiomsætningenpå5,40pct.,hvorimodresten afmarkedetvarhårdtramtogmistede21,29pct.afomsætningen,setiforholdtil2008. Byggekartelletklaredederforfinanskrisensførsteårlangtovergennemsnittetiforholdtil resten af markedet. Byggekartellet har haft mulighed for at støtte hinanden og komme nemmereigennemfinanskrisenendandrevirksomhederpåmarkedet.detnoteresogså,at derikkeernogenafdedeltagendevirksomheder,derergåetkonkurs.dabranchenoplec vedemangekonkurserunderfinanskrisen,kankarteldannelsenhavepåvirketdeltagernes chanceforatkommeigennemkrisen. Byggekartelletblevafsløreti2010.AfsløringensatteogsåsinesporiByggekartelletsgenC nemsnitlige omsætning. Byggekartellet oplevede i 2010 og 2011 et fald i omsætningen, hvorimod markedet oplevede en stigning i omsætningen. Efter kartelbruddet oplevede markedet altså en stigning i den gennemsnitlige omsætning, hvorimod Byggekartellets virksomheder oplevede et fald. Den store forskel mellem markedets og Byggekartellets omsætning kan være en af årsagerne til, at offentligheden øgede opmærksomheden på markedet. Især de mange henvendelser fra aktører på markedet omkring mulig konkurc rencebegrænsendeadfærd,fikkfsttili2009atindledeensystematiskefterforskning(p1 Business: Kartellet, 2014). Henvendelser fra aktørerne i markedet kan være kommet fra virksomhederellerbygherrer,derharoplevetmistænkelighederiforholdtillicitationerne. Somfølgeafatmarkedetgenereltklaredesigdårligere,bødflerevirksomhederpålicitatiC oner,fordidemangledearbejdsopgaver.hvisdererkommetflerespillerepådetrelative marked,kandethaveværetentrusselforkartellet.bygherrernekunneidenforbindelsefå mistankeomkringdenkonkurrencebegrænsendeadfærdhosvirksomhederne,hvisdenye virksomhederstilbudvarmegetbilligereendbyggekartellets.efterdensystematiskeefterc forskningtogkfstpåetuventetbesøghosfemvirksomheder.detresulteredei,atkfst fandttosortebøgerhosjuliusnielsen&søn,somvarbrugttilatholdestyrpåkartellet. Detkanderfortydepå,atJuliusNielsen&Sønharhaftenledenderolleikartelletogderfor harværetmedtilatstabiliserekartellet,mensdetstodpå. 6.#Konsekvenserne#af#Byggekartellet## Byggekartelletharmedførtkonsekvenserbådeformarkedet,menisærogsåfordedeltaC gendevirksomheder.nedenforvilkonsekvensernepåmarkedetogfordeenkeltevirksomc hederblivevurderet. 52

59 6.1.#Byggekartellets#påvirkning#af#markedet## Byggekartellet blev dannet i København og bestod af små og mellemstore virksomheder, dervaraktivepålicitationsmarkedet.byggekartellets28deltagereharkoordineretpriser påentrepriseopgaverpåmellem400og500mio.kr.(bergsagelnielsen,2015).denulovlic geadfærd,derblevudvistafbyggekartelletsdeltagere,ramteenrækkekommunerogpric vate virksomheder. Det vides endnu ikke, i hvor stort et omfang den ulovlige adfærd har påvirket prisniveauet, men når karteller er på spil, tager de i gennemsnit overpriser på mellem10og50pct..selvomenoverprispå10pct.ikkelyderafmeget,løberdetopistore beløbpåbyggeprojektertilmillioner(gersing,2015). Itabel6.1erdenkontrafaktiskeprisberegnetudfraforudsætningenom,atByggekartellet hartjent t.kr.eller t.kr..indtjeningerneersetiforholdtilforventningen om, at overpriserne ligger mellem 10 og 50 pct.. Tabel 6.1 viser derfor den faktiske pris, somkartelvirksomhedernekunnehavefået,hvisderhavdeværetkonkurrencepåmarkec det. De kontrafaktiske priser for byggeprojekterne ville under konkurrence derfor blive mindre. Tabel6.1CDenkontrafaktiskeprispåkartelletsbyggeprojekter Overpris((t.kr)( 10( 20( 30( 40( 50( Indtjening)på) )t.kr.)) ,36) ,33) ,31) ,29) ,67) Indtjening)på) )t.kr.)) ,45) ,67) ,38) ,86) ,33) Kilde:Egneberegningerudfradataomkringindtjeningogprocentviseoverpriser(eksempelpåberegning: /1,10 = ,36) Itabel6.2erdødvægtstabet,derviserbygherrernestabteconsumersurplus,beregnet.Det eraltsådenværdi,somdeoffentligeogprivatebygherrerharmistetvedatbetaledenhøje pris.hvisdeoffentligeogprivatebygherrerharbetalt t.kr.fordetudførtearbejde, villebygherrernealtefterkartelletsoverprismiste36.363,64t.kr.til ,33t.kr..det eraltsådenværdi,sombygherrernenormalvisvillekunnespare,hvisdervarkonkurrence påmarkedet.samtidigbetyderdet,atdenneværditilfaldervirksomhederne,derhardeltac getikartelletogvundetlicitationerne. Dødvægtstabet i forbindelse med budkarteller er lidt specielt, idet bygherrerne ikke kan fravælgeetdyrttilbud,hvorimodpåforbrugermarkedetvilforbrugernekunnefravælgeat købeproduktet,hvisprisenblevforhøj. 53

60 Tabel6.2CDødvægtstabetudfrakartelletsindtjening Overpris((t.kr.)( 10( 20( 30( 40( 50( Indtjening)på) )t.kr.)) ,64) ,67) ,69) ,71) ,33) Indtjening)på) )t.kr.)) ,55) ,33) ,62) ,14) ,67) Kilde:Egneberegningerudfrakontrafaktiskeprisogoverprisenpåentrepriseprojekter De højere priser betyder dermed ikke, at virksomhederne mister kunder, idet prisen på deres projekter først afsløres, når alle tilbud er afleveret. Overpriserne på entrepriserne betyder derimod, at bygherrerne mister consumer surplus, eftersom bygherrerne betaler mereforprojekterneenddenreelleprispåmarkedet. Karteldannelsen kan have påvirket procesinnovationen på byggemarkedet, da kartellet reducerede konkurrencen. Idet konkurrencen bliver mindsket, er det mindre nødvendigt forvirksomhederneibranchenatskillesigudfradeandrevirksomheder.fordikartellet kunharværetaktivtpåenlilledelafmarkedetsamtbrancheniforvejenikkeerprægetaf storteknologiskudvikling,harbyggekartelletikkehaftdenstoreindflydelsepådenteknoc logiskeudvikling. Derermangeandrefaktorer,derspillerindpåprocesinnovationen.Detstoreopsvingoptil finanskrisenharligeledesgjortkonkurrencenmindre,daderharværetarbejdenoktilalle. Isådanenperiodeharvirksomhederneikkehaftfokuspådifferentiering.FlereafdekarC teldeltagendevirksomhederpåpeger,atdeharhafttravltunderopsvinget,hvilketharvæc retgrundentildeltagelsenikartellet(p1business:kartellet,2014).underfinanskrisengår mange virksomheder konkurs grundet manglende arbejde, hvilket kan indikere, at virkc somhederneunderkrisenharhaftstørrebehovforatdifferentieresigvedentenproduktc ellerprocesinnovation. EfterByggekartelletblevafsløretharmyndighederneøgetopmærksomhedenpåkarteller, både i byggebranchen, men også i andre brancher. I byggebranchen samarbejder Byggeri København og KFST for at forhindre eventuelle kartelaftaler bag Københavns Kommunes licitationer.samarbejdetmellembyggerikøbenhavnogkfsterendelafenstørreindsats i branchen. Agnete Gersing sagde i en pressemeddelelse d. 19. marts 2015, Forhåbentlig' har'vores'indsats'en'afskrækkende'effekt'på'de'virksomheder,'der'måtte'overveje'at'koordine? re'deres'tilbud'på'bygge?'og'anlægsopgaverne.'samarbejdet'kan'også'afsløre'konkrete'over? trædelser' af' konkurrenceloven '(KFST (a), 2015). Københavns kommune vil i forbindelse med samarbejdet også sikre, at københavnernes skattekroner bruges fornuftigt. Karteller gørbyggerierdyrere,ogdeteruacceptabelt,atdekøbenhavnskeskatteborgereskalbetale fordet.meddetnyesamarbejdevilkøbenhavnskommuneihøjeregradsikre,atentrepric seopgavernebliverbyggettilenkonkurrencemæssigepris. 54

61 KFSTharlavetforskelligetiltagforatforhindrekarteldannelseogidentificereeventuelle tegnpåkartelleribranchen.kfstharsammenmedbyggerikøbenhavnindsamletdatafra hovedentrepriserétårtilbageforatanalysere,omderertegnpåkarteller.derudovervil de også systematisk gennemgå tilbudsmateriale på tre aktuelle byggeopgaver (KFST (a), 2015). Påtrodsafdenøgedeopmærksomhed,vildetværesværtatundgåkartellerfuldstændigt.I P1BusinessbliverAgneteGersingspurgt,omKFSTharopnåetatfålukketforkartelleri byggebranchen,tildetsvarerhun: Nej,'jeg'tror'desværre'aldrig'at'vi'opnår'det'helt.'Vi'gør' hvad'vi'kan,'men'der'er'rigtig'rigtig'mange'penge'at'tjene. (P1Business:Kartellet,2014). 6.2.#Konsekvenserne#af#virksomhedernes#deltagelse# 14afde28virksomheder,derersigtetfordeltagelseiByggekartellet,harbetaltdetbødeC forlægsøikharfremlagt.aftabel2.1fremgårdet,atdefjortenvirksomhedersamlethar betalt kr.ibødefordeltagelsenibyggekartellet. Iovenståendeafsnitfremgårdet,atByggekartelletharkoordineretpriserpåmellem400til 500mio.kr..Byggekartelletharvedenindtjeningpåde400mio.kr.bedragetformellem 36,4mio.kr.og133,3mio.kr.,hvorimod,hvisByggekartelletharhaftenindtjeningtættere påde500mio.kr.,harvirksomhedernebedragetformellem45,5mio.kr.og166,7mio.kr.. Deltagerne i Byggekartellet har derved bedraget for store summer penge, og bøden skal væretilsvarendedenekstraindtjening,virksomhederneopnårveddeltagelseikartel,for atvirksomhedernevillefravælgedenulovligeadfærd. Pr.30.marts2015,havdekunhalvdelenafdesigtedevirksomhedervalgtatbetalederes bødeforlæg, og dermed accepteret deres deltagelse i kartellet. Der er i alt blevet udstedt bøderpå40mio.kr.(kfst(b),2014).danogleafvirksomhederneharfåetnedsættelseaf deresbøde,mådentotalesumdogværemindre. Ifølgetabel6.2skalByggekartellethavetagetenoverprispå15til20pct.forikkeathave lidtettab,iforbindelsemeddeltagelseikartellet.desmådeltagerekanhavedeltagetiinc genellerfåforholdogskalderforhaveenlillebødeellersletingen,hvorimoddepotentielc lestorespillere,derhardeltagetidenindrering,skalbetaleenstørrebøde. Dererstorforskelpåstørrelsenafdedebøder,somvirksomhederneharbetalt.DetskylC des, at bødestørrelsen beregnes ud fra virksomhedernes omsætning samt varigheden og grovhedenaflovovertrædelsen. 55

62 AtenvirksomhedsomN.H.Hansen&SønA/Sharbetalt2,2mio.kr.for14forhold,mens Enemærke&PetersenA/Sharbetalt1,0mio.kr.forétenkeltforhold,kanvirkemistænkC somt.dererflereafvirksomhedernefradenydrering,dererutilfredsemedstørrelsenpå deresbøder. KjellPedersenEntrepriseA/Sfikiførsteomgangetbødeforlægpå kr.,somsenere blevreducerettil kr..ledelsenmenerdogstadig,atdenbetaltebødeerforstori forhold til deres lovovertrædelse samt de andre virksomheders bødestørrelser. Kjell PeC dersenanklagerdesudensøikforikke,atdifferentieremellemdem,derhardeltagetiden indrering,ogdem,derhardeltagetidenydrering,ogdermedaf renvenlighed harlånt enprisudtilenkonkurrent.påtrodsafatkjellpedersenentreprisea/sharvalgtataccepc terebødeforlægget,menerdestadig,atdeterkrænkendeatfåkartelstemplet.kjellpederc senaccepterer,atdeharovertrådtkonkurrenceloven,menikkeatdehardeltagetietkarc tel. SpecialanklagerNielsKjærsgaardfraSØIKharudtalt,atuansetommanhardeltagetiden indre eller den ydre ring, så har man brudt konkurrenceloven. Hvis en virksomhed låner ellerudlånerenpristilenkonkurrent,påvirkerdetbudprocessenogdermedogsåkonkurc rencen(ritzaubureau(a),2015). Det er usikkert om de virksomheder, der har befundet sig i den ydre ring, har opnået en profitvedatdeltageikartellet.janelvingfraøensmurerfirmaa/sharudtalt,atvirksomc heden har modtaget prisoplysninger fra en konkurrent i 2006 og 2009 for ikke at blive udelukketfrafremtidigelicitationer.janelvingmenerikkeselv,atvirksomhedenhardelc tagetietkartel,dadeikkeharvundetnogleaflicitationerne,ogkundendermedikkehar lidtnogettab.idetvirksomhedenikkeharvundetlicitationerne,menalligevelvalgtatbetac lebøden,daøensmurerfirmaharovertrådtkonkurrenceloven,hardeltagelsenikartellet ikke været fordelagtig for Øens Murerfirma A/S. De andre virksomheder i den ydre ring kanværeudsatforsammesituationsomøensmurerfirmaa/s.virksomhederneidenydre ring er også utilfredse med at få kartelstemplet, da de ikke mener, at de har deltaget i et kartel.doghardeovertrådtkonkurrenceloven,hvorfordeharvalgtatbetalebøden.det betydersamtidig,atvirksomhedernekanrisikeresletikkeathavetjentnogetvedathave deltaget ikartellet.devirksomheder,derharværetidenindrering,måderforomvendt haveopnåetenstørregevinstveddeltagelseikartellet. Devirksomheder,derikkebetalerbøden,vælgersamtidigatgårettensvej.Detbetyder,at virksomhederneskaligennemenlængereproces.hvisvirksomhederneogsøikikkekan bliveenigeombetalingafbøderne,skalsagernevideretildomstolene.alleredenuventer femvirksomhederpåderesanklageskriftfrasøik,dadeharbestemtatdeikkevilbetale bøden.søikbliverkritiseretfor,atprocessentagerforlangtid,hvilketkanvisesigatvære 56

63 enfordelfordeanklagedevirksomheder.søikkanførstføreensagmodvirksomhederne, nårdeharbeviserfordereslovovertrædelser. Konsekvensenved,atSØIKharenlangsagsbehandlingstid,kanvære,atbeviserogpapirer forsvinder,hvorfordetbliversværereatløftebevisbyrden.demanglendebevisermedføc rer,atflerevirksomhederbliverfrifundet.sagsomkostningernebliversamtidigstørre,når sagenforløberoverlængeretid.virksomhedernekanimellemtidenhavemistetellerskjult deresværdier,ogdetbliverderformerebesværligtatinddrivebøderfravirksomhederne. IfølgeP1businessharSØIKvundet80pct.afderessager,mensØkokrimharvundet89pct. afderessager.dendårligerestatistikforsøikkanværeenkonsekvensafdelangesagsbec handlingstider(p1business:kritikafsøik,2015). Defjortenvirksomheder,derharvalgtatbetalederesbøder,kanhavehaftetønskeom,at sagen efterfølgende blev lukket så virksomhederne kunne komme videre. For nogle virkc somhederersagenalligevelikkeheltlukket,davirksomhedernekanblivemødtaferstatc ningskravogudelukkelseframarkedet(p1business:kartellet,2014). KøbenhavnsKommuneharvalgtatudelukkeallevirksomheder,derdømmesfordeltagelse ibyggekartelletellerbetalerbødeforlægget,fradeltagelseikøbenhavnskommunesudbud itreår.virksomhederneudelukkesikkekunsomhovedentreprenører,menogsåsomunc derentreprenører.desigtedevirksomhederudelukkesderforforaltarbejdeikøbenhavns Kommune.SelvomdenenkeltevirksomhederikkeharførtKøbenhavnsKommunebaglyC set,vildealligevelsendeetsignaltilmarkedetomatdeltagelseikartelfåralvorligekonsec kvenser. På trods af at virksomhederne i første omgang kommer på listen over virksomheder, der ikke må byde på Københavns Kommunes udbud, får de alligevel mulighed for en såkaldt selfccleaning. Det betyder, at virksomhederne får mulighed for inden de tre år er gået, at bydepåkøbenhavnskommunesudbud,dadegernevilhavesåmangeleverandørersom muligt,foratkunneopnåenhøjkonkurrencepåmarkedet.virksomhederneskaldogoverc bevisekøbenhavnskommuneom,atdeharforetagetinitiativer,dersikrer,atdetikkekan skeigen.initiativernekunnevære,atdeinvolveredeerblevetafskediget,samtindførelseaf nyekontrolsystemer(kragh,2014). Virksomhederne, der har betalt deres bøde, og de efterfølgende virksomheder, der bliver dømtveddomstolene,kanrisikereatmødeeterstatningskravfradebygherrer,dererblec vetførtbaglysetafbyggekartellet.isærdeoffentligebygherrerharudtalt,atdevilrejseet erstatningskrav.deterdogikkesikkert,atbygherrernekanopnåerstatning.detafhænger nemligaf,omdererårsagsforbindelseogombygherrenharlidtettab(p1business:kartelc ler,2014). 57

64 Detnyeerstatningsdirektiv,dererblevetvedtagetafEU sministerråd,harforbedretmuc lighederneforbygherrernetilatsøgeerstatning,nårdeharværetudsatforulovligeprisafc taler.fristerneforatfremsætteetkravbliverlængeresamtidigmed,atdomstolenebliver udstyretmedbeføjelsertilatanslådenøkonomiskeskade,somkartelletharmedført.før detnyeerstatningsdirektivskullebygherrernebevise,atdehavdelidtettab.bygherrerne slippernuforatståmedbevisbyrden,hvilketgørdetnemmereforbygherrerneatrejseet erstatningskrav. FordedeltagendevirksomhederafByggekartelletbetyderdet,atdeifremtidenkanblive mødtaferstatningskrav,somdeskalbetale,hvorfordetreelleøkonomisketabbliverstørre fordevirksomheder,derharpåførtbygherrerneskade(bendsen,2014). Det er kun virksomhederne, der har vundet licitationerne, der kan blive mødt med et erc statningskrav.hvisvirksomhederneidenydreringikkeharvundetnoglelicitationer,kan de ikke blive mødt af et erstatningskrav. Det må derfor primært være de virksomheder i denindrering,derblivermødtmeddissekrav. 7.#Konklusion## Byggebranchenliggerikkeumiddelbartoptilkarteldannelse,damarkedetbestårafmange virksomheder,ogmarkedetderforerprægetaflavkoncentration.påtrodsafmarkedsforc holdene opstod Byggekartellet i 2006 på licitationsmarkedet. Det skyldes, at licitationsc markedet er præget af høj markedsgennemsigtighed, hvorfor virksomhederne nemt kan overvågehinandenogdermednemtkanstraffemodvilligedeltagere.dadererlavkoncenc trationpåmarkedet,harvirksomhederneikartelletværetnødsagettilatlaveeneksplicit aftaleomkringkoordineringenafderesbud. Byggekartelletfandtethulimarkedet,hvordestorevirksomhederikkefandtinteresseiat byde på entrepriserne samtidig med, at de små virksomheder ikke havde kapitalen og dermedmulighedenforatbyde.grundetopsvingetfremtilfinanskrisenkunnebyggekarc tellet skjule den ulovlige adfærd, da markedet var præget af travlhed. Prisudviklingen i byggebranchengjordedetligeledesnemmerefordeltagerneatskjulekartellet.byggekarc telletharderforubemærketkunnetagerepåmarkedetidefireårkartelletvaraktivt. Deltagerne i Byggekartellet har i forbindelse med karteldannelsen vurderet, at gevinsten ved den ulovlige adfærd har været større end gevinsten ved den lovlige adfærd. Det kan skyldes,atstrafferammeni2006varforlav.myndighedernevalgtei2013athævestraffec rammen,hvilketkanindikere,atdenvarforlav. 58

65 Byggekartelletblevdannetunderopsvingetogkanderforhavehaftenforventningom,at markedetpåettidspunktvilleknække.usikkerhedenomfremtidenharderforværetendc nuetincitamenttilatdannekartellet. UnderFinanskrisenklaredeByggekartelletsigbedreendrestenafmarkedet.Udviklingeni kartellets omsætning var i 2008 og 2009 langt bedre end markedet, hvilket kunne være grundentildenøgedeopmærksomhedpåkartellet,somefterfølgendeblevafsløretistarc tenaf2010. SomfølgeafByggekartelletsaktivitetpåmarkedetblevderudførtentrepriserformellem 400og500mio.kr..Bygherrernehargivetenoverprispåmellem10og50pct.,hvilkethar betydetenoverprispåmellem36og166mio.kr.,afhængigafstørrelsenpåindtjeningen samtdenprocentviseoverpris. EfterafsløringenafByggekartelleterderkommetøgetopmærksomhedpåbranchen.KFST harblandtandetlavetetsamarbejdemedbyggerikøbenhavn,somskalværeenafskrækc kendeeffektforfremtidigekartelaftaler,samthjælpetilafsløringenafaktivekarteller.ifølc gekfstkankarteldannelseikkeundgås,uansethvormegetfokusmanharpåområdet,da deraltidvilværeekstrapengeattjeneiforbindelsemeddenulovligeadfærd. Påtrodsafdenstoreoverpriserdetikkeallededømtevirksomheder,derharopnåeten gevinst ved deltagelsen i kartellet. Dette er tilfældet for virksomhederne i den ydre ring, der kun har lånt en pris og derved ikke vundet en licitation på baggrund af den ulovlige adfærd.dettyderdermedpå,atnoglefåafdeltagerneharopnåetenmegetstorgevinstved atdeltageikartellet. De virksomheder, der vælger ikke at betale bøden, skal have ført sagen ved en domstol. GrundetSØIKslangesagsbehandlingstid,hvorbevismaterialekangåtabt,erderenchance foratvirksomhederneuretmæssigtfrikendes. Eftervirksomhederneerkendtskyldigeikarteldeltagelse,bliverdeitreårudelukketfraat byde på licitationer udbudt af Københavns Kommune. Virksomheder har mulighed for at benyttesigafselfccleaning,ogdermedmulighedforatbydepålicitationerneudbudtafkøc benhavnskommuneindendetreårergået. Udover bøden og udelukkelsen fra licitationsmarkedet kan virksomhederne blive mødt medeterstatningskrav,hvisbygherrerneharlidtettabiforbindelsemedbyggekartellet. 59

66 Litteraturliste## BayNielsenetal.(2009):Erhvervslivetfår60mia.Kr..BerlingskeBusiness,20.Februar ). Bendsen,Jørgen(2014):Kartelofrefårbedremulighedforerstatning.Børsen,27.NovemC ber ). BergsagelNielsen,Camilla(2015):Dabyggerietfikkartelstemplet.JyllandsCPosten,19.JaC nuar,8. Borre,Martin(2013):PihlCkonkurstrækkerstribeafentreprenørermedned.Politiken,17. Oktober. traekkercstribecafcentreprenoerercmedcned/(besøgt25.april2015). BygningskulturDanmark(2012):Hvilkenudbudsformskalmanvælge?, vaelge.html(besøgt11.april2015). BørsenOnline(2010):Oversigtoverhjælpepakker,31.August. Carlton,D.ogPerloff,J.(2005):ModernIndustrialOrganization(fourthedition).Pearson Christensen,A.ogSvane,A.(2012):KanmankommeifængselforatudøvekartelvirksomC hed?nr.3,september.hortencorporatenewsletter DanmarksStatistik(2012):StatistiskÅrbog2012.Tilgængeligtpå: Damgaardetal.(2011):TheNatureandImpactofHardcoreCartels.LondonEconomics Damvad(2013):Konkurrencesituationenidanskbyggeri,December2013.Tilgængeligpå: delig_december_2013_.pdf 60

67 Deloitte(2013):Analyseafdendanskebyggesektor.14.Maj.Tilgængeligpå: strategi/hovedrapport_endelig_140513_final.pdf DeloitteogDanskByggeri(2013):Analyseafbyggebranchen.Tilgængeligpå: sanalyse/analyser/ regnskabsanalyse20for20byggec 20og20anlægsbranchen pdf EuropaCKommissionen(2006):Dennyedefinitionafsmåogmellemstorevirksomheder. pdf(besøgt21.april2015). Flensburg,Thomas(2015):Håndværkerebliverenmangelvare menakademikerekomc merioverskud.politiken,19.januar. mangelvarecccmencakademikereckommercicoverskud/(besøgt25.april2015). ForbrugDK,(2014):Udbudmedfunktionskrav.VideoonlineafKFST. FredslundMadsen,Ib(2008):Fåetoverblikoverhjælpepakkerne.Videoonline,Jyskebank TV.Tilgængeligpå: hjaelpepakkerne(besøgt24.april2015). Gersing,Agnete(2013):Kartellergiverfængselsstraf,bragtiLicitationen,25.Februar, faengselsstraf?tc=0e69a3f a7b4f1e8a4a72c5001(besøgt11.april2015). Gersing,Agnete(2015):Kartellergørondt,bragtiJyllandsCPosten,24.Januar, ondt?tc=e538038eb1e04a96b9964be4c0f85f46(besøgt11.april2015). Holm,AndreasBeck(2014):Videnskabivirkeligheden(førsteudgave).Samfundslitteratur. Høberg,J.ogBrahm,K.(2011):Densyngendetømrer.JyllandsCPosten,17.September. Håndværksrådet(2008):KonjunkturvurderingDecember2008,12.December.Tilgængelig påusbcstik. 61

68 Jobber(2010):PrinciplesandPracticeofMarketing(sixthedition).McGrawCHill Jørgensen,JensKurt(2009):Byggerietslårkonkursalarm.Finans,6.Juli. søgt24.april2015). KFST(2008):Rapportfraudvalgetomændringaffusionskontrolreglerne.Tilgængeligpå: dvalget20om20aendring20af20fusionsreglerne pdf(besøgt11. April2015). KFST(2012):Bliverdinkommunesnydt?,November.Tilgængeligpå: mmuc ne20snydt2020karteller20monopoler20og20unoedvendige20omkostnin ger20ved20udbud vejle.pdf KFST(a)(2013):Hvaderetkartel?,8.April, April2015). KFST(b)(2013):Hvaderstraflempelse?,8.April, 11.April2015). KFST(c)(2013):FritagelseforbødeCog/ellerfængselsstraf,8.April, faengselsstraf(besøgt11.april2015). KFST(d)(2013):NedsættelseafbødeCog/ellerfængselsstraf,8.April, ellercfaengselsstraf(besøgt11.april2015). KFST(a)(2014):Fjortenvirksomhederharaccepteretbøderi Detstorebyggekartel,22. December,sidstopdateret23.Marts2015, ore20byggekartel20boedeoversigt(besøgt11.april2015). 62

69 KFST(b)(2014):Historiskhøjbødeikartelsag,3.November. HistoriskChoejCboedeCiCkartelsag?tc=E538038EB1E04A96B9964BE4C0F85F46(Besøgt 11.April2015). KFST(c)(2014):ProfilBrochure,April.Tilgængeligpå: 0profilbrochure DK.pdf KFST(a)(2015):ByggeriKøbenhavnsamarbejderforatforebyggekarteller.19.Marts. ByggeriCKoebenhavnCsamarbejderCforCatCforebyggeC karteller?tc=e538038eb1e04a96b9964be4c0f85f46(besøgt29.april2015). KFST(b)(2015):Erduofferforaftaltspil?,Februar.Tilgængeligpå: 520web.pdf KFST(c)(2015):Hospitalersamarbejderforatundgåkarteller.12.Februar. HospitalerCsamarbejderCforCatCundgaaC karteller?tc=267d7ef e3952ed ff(besøgt30.april2015). KFST(a)(u.d.):HvilketærskelværdiergælderitilbudslovenforbyggeCoganlægskontrakC ter. forcbyggecogcanlaegskontrakter?tc=e538038eb1e04a96b9964be4c0f85f46(besøgt 11.April2015). KFST(b)(u.d.):HvilkeoplysningerskalderindgåienannonceringafenbyggeCoganlægsC opgave? annonceringcafcencbyggecogc anlaegsopgave?tc=72d438346cbd f afaf(besøgt25.april2015). KildallRysgaard,Kåre(2014):Hvertiendefaglærteerforsvundetfrahovedstaden.UgeC breveta4,14.marts. hovedstaden_19477.aspx(besøgt25.april2015). Konkurrencestyrelsen(2004):Konkurrenceredegørelse2004,Juni. Konkurrencestyrelsen(2007):Konkurrenceredegørelse2007,Juni. 63

70 byggegogganlaegskontrakter?tc=e538038eb1e04a96b9964be4c0f85f46$(besøgt$11.$ April$2015).$ $ KFST$(b)$(u.d.):$Hvilke$oplysninger$skal$der$indgå$i$en$annoncering$af$en$byggeG$og$anlægsopG gave?$ annonceringgafgengbyggegogganlaegsopgave?tc=72d438346cbd f afaf$ (Besøgt$25.$April$2015).$ $ Kildall$Rysgaard,$Kåre$(2014):$Hver$tiende$faglærte$er$forsvundet$fra$hovedstaden.$Ugebrevet$ A4,$14.$Marts.$ hovedstaden_19477.aspx$(besøgt$25.$april$2015).$ $ Konkurrencestyrelsen$(2004):$Konkurrenceredegørelse$2004,$Juni.$ $ Konkurrencestyrelsen$(2007):$Konkurrenceredegørelse$2007,$Juni.$ $ Kragh,$Torben$(2009):$Byggeriet$støvsuget$for$praktikpladser.$3F$Søhøjlandet,$8.$Juli.$ e29fg4ce1g86e0g1a80c4bd00577d$(besøgt$25.$april$2015).$ $ Kragh,$Torben$(2014):$Alle$karteldeltagere$udelukkes.$Licitationen,$19.$November.$ LrIY7G$(Besøgt$29.$April$2015).$ $ Lipczynkski$et$al.$(2013):$Industrial$organization$(fourth$edition).$Pearson$ $ Lund,$Michael$(2014):$Se$Listen:$De$er$blevet$snydt$af$det$københavnske$byggekartel,$23.$DeG cember,$ 2015).$ $ Marshall,$R.$og$Marx,$L.$(2012):$The$Economics$of$Collusion$(first$edition).$The$MIT$Press$ $ Mortensen,$B.$og$Jensen,$C.$(2014):$Lovsamling$i$erhvervsret$2014$(24.$udgave).$Syddansk$ Universitetsforlag$ $ MT$Højgaard$(2015):$MT$Højgaard$skal$renovere$297$boliger$i$Åbyhøj.$8.$Januar.$ 297GboligerGiGAabyhoej.aspx$(Besøgt$25.$April$2015).$ $ P1$Business:$Kartellet$(2014):$Radioudsendelse.$P1,$19.$December,$13.30.$Tilgængelig$på:$ $ P1$Business:$Kritik$af$SØIK$(2015):$Radioudsendelse.$P1,$20.$Marts,$13.30.$Tilgængelig$på:$ ).$ $ Porter,$Michael$(1980):$Competitive$strategy$(first$edition).$The$Free$Press$

71 Ritzaus$Bureau$(a)$(215):$Citathistorie$fra:$Entreprenørvirksomhed$angriber$BagmandspolitiG et,$19.$januar.$infomedia$artikelgid:$e4c7ea06$ $ Ritzaus$Bureau$(b)$(2015):$Retsopgør$på$vej$i$danmarkshistoriens$største$kartelsag,$23.$JanuG ar.$infomedia$artikelgid:$e4c9825b$ $ Schmidt$Klausen,$Jane$(2014):$Små$firmaer$betaler$mere$for$lån.$Licitationen,$22.$December.$ b&ret=2farticle2fview2f fsma_firmaer_betaler_mere_for_lan3fcom.oc psoft.vp_03d com.ocpsoft.vp_03dsma_firmaer_betaler_mere_for_lan26co m.ocpsoft.vp_03d#.vttxllriy7g$(besøgt$25.$april$2015).$ $ Skadhede,$Jørgen$(2008):$Byggeriet$ramt$af$rekordhøjt$antal$konkurser.$Tv2$Finans,$8.$Juli.$$ $$$$$ $ Statsadvokaten$for$SØIK$(2014):$$Bødeforlæg$til$Karl$A.$Hansen.$3.$December,$vedtaget$15.$ December.$Tilgængelig$på$KFST.dk:$ 20og20boedevedtagelser/ Karl20A20Hansen.pdf$$ $ Storgaard$et$al.$(2006):$Indlejret$teknologi$i$byggeriet.$Statens$Byggeforskningsinstitut.$ indlejretgteknologigfinal52.pdf$$ $ Teknologisk$Institut$(2007G2009):$Udvikling$af$byggeriets$produktivitet$og$kvalitet$ $specielt$ for$smv er.$ oggkvalitetg8211gspecieltgforgsmvg8217ger/25486$(besøgt$25.$april$2015).$ $ Teknologisk$Institut$(2010):$Byggebranchen$får$nyt$innovationsnetværk.$ innovationsnetvaerk/28685?cms.query=byggebranchen$(besøgt$25.$april$2015).$ $ Tholstrup,$Susanne$(2012):$Forbrydelse$og$straf.$Børsen,$6.$Juli.$ $ Tv2oj$(2015):$Indsats$mod$karteldannelse.$Videoklip$fra$Tv2$Østjylland,$12.$Februar.$ ).$ $ Uddannelsesguiden$(2015):$Erhvervsuddannelser$(EUD)$mv.$