Karteldannelse i byggebranchen

Transkript

1 Institut for økonomi Bachelorafhandling Forfattere: Line B. Nielsen Eksamens nr: Astrid Brandstrup Kragballe Eksamens nr: Vejleder: Valdemar Smith Karteldannelse i byggebranchen Aarhus Universitet Business and Social Sciences Antal anslag: eksl. mellemrum Maj 2014

2 Abstract In 2011 a building contractor cartel was revealed to be Denmark s so far biggest cartel. Since then, the case has been expanded to contain more than 30 companies and more than 40 persons to have coordinated 65 projects for more than a half billion kr. This thesis is taking an industrial approach towards the building contractor industry, the cartel within it and the consequences that it may have caused. The research question leads to examine how the competitive situation in the building construction industry is and which consequences the cartel may have caused. In order to assess this, a theoretical and practical basis has been used. The first part consists of a general theoretical framework of cartel theory. This includes the definition of a cartel, factors conducive to cartel formation, the motives for collusion, the incentives to break out of a cartel, factors that influence stability, and which consequences a cartel may cause. Furthermore the way to fight cartels is discussed. In Denmark it is the authorities that enforce the law of competition. Since March 2013 an addition was made to the law of competition; it is now possible to punish cartel members with jail with up to six years of prison. The second part deals with the analysis of the competitive situation of the building contractor industry and the analysis of the consequences. Both Porter s Five Forces and PESTEL are founded in this strategic analysis. These made it clear, that the building contractor industry is characterized by poor competition with a high concentration ratio, low mobility in the market and a low access rate. The big firms in the industry do not steal market shares from each other but instead from the small ones. Furthermore the industry is affected by several external factors. Especially the political factor, as construction of public buildings. The growth of the economy is also a very important factor, since the industry is extremely sensitive to cyclical fluctuations. The analysis of the consequences show that the building contractor cartel has resulted in a death- weight loss, ineffective productivity, a lower consumer surplus, higher prices, and several bankruptcies.

3 Indholdsfortegnelse KAP. 1 INDLEDNING INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE STRUKTUR... 5 KAP. 2 DANMARKS HIDTIL STØRSTE KARTEL, BYGGEENTREPRENØRKARTELLET... 7 KAP. 3 KARTELTEORI DEFINITION AF ET KARTEL KARTELFREMMENDE FAKTORER Salgskoncentration og antal virksomheder Symmetriske virksomheder Vertikal integration INCITAMENTER TIL AT INDGÅ I ET KARTEL Profitmaksimering ved karteldannelse Eliminering af usikkerhed og risiko Udveksling af information og utilfredsstillende performance INCITAMENTER TIL AT BRYDE UD AF ET KARTEL De fire faktorer Gennemsigtighed på markedet Fordel ved free riding KARTELSTABILITET Markedsstrukturelle forhold Strategiske forhold Ikke- økonomiske faktorer Interne forhold og fælles spilleregler KONSEKVENSER AF KARTELLER Priseffekter Produkt- og procesinnovation Velfærdseffekter KAP. 4 KARTELBEKÆMPELSE SANKTIONER STRAFLEMPELSE KAP 5. STRATEGISK ANALYSE PESTEL ANALYSE Politiske og lovgivningsmæssige faktorer Økonomiske faktorer Socialkulturelle faktorer Teknologiske og miljømæssige faktorer Opsamling på PESTEL analysen PORTER S FIVE FORCES... 36

4 5.2.1 Rivalisering i branchen Købernes forhandlingskraft Leverandørens forhandlingskraft Truslen fra nye indtrængere Truslen fra substituerende produkter OPSAMLING PÅ PORTER S FIVE FORCES KONKLUSION PÅ DEN STRATEGISKE ANALYSE VIA SWOT KAP. 6 KONSEKVENSERNE AF BYGGEENTREPRENØRKARTELLET DØDVÆGTSTABET INEFFEKTIV PRODUKTIVITET PRISEFFEKTER KONKURSER KAP. 7 VURDERING ÆNDRINGER I KONKURRENCELOVEN ER KARTELDANNELSE OPLAGT I BYGGEENTREPRENØRBRANCHEN? DET KONTRAFAKTISKE SCENARIE KAP. 8 KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG

5 Figur oversigt 3.1 Eksempel på simpel kartelaftale 3.2 Profitmaksimering ved karteldannelse 3.3 Gennemsigtighed og afvigelse 3.4 Free riding 3.5 Priseffektiver af karteldannelse 5.1 Opsamling via SWOT 6.1 Ekstra velfærdstab fra ineffektivproduktivitet Tabel oversigt 6.1 Dødvægtstab i 1000 kr. for målt på største markedsandele 6.2 Dødvægtstab i 1000 kr. for målt på største profitter 6.3 Følsomhedsberegninger i 1000 kr. scenarie Følsomhedsberegninger i 1000 kr. scenarie Produktivitetsudvikling for bygge- og anlæg 6.6 Udvikling i driftsindtægter og løn pr. ansat for bygge- og anlæg i (1000 kr.) Bilagsoversigt Bilag 1: Konjunkturcyklus Bilag 2: Udvikling i studerende Bilag 3: Koncentration i branchen Bilag 4: Branche udvikling Bilag 5: Tilgangsraten Bilag 6: Beregninger af dødvægtstab for største markedsandele Bilag 7: Beregninger af dødvægtstab for største profitter Bilag 8: Prisudvikling i EU- 15 landene Bilag 9: Prisudvikling i byggebranchen Bilag 10: Konkurser i danske virksomheder Alle komplette dataudtræk fra Experian samt diverse brancheanalyser, brugt som kilder, er tilgængelige på den vedhæftede cd.

6 Kap. 1 Indledning 1.1 Indledning Er du med i et kartel, kan det koste dig dyrt. Det koster dig op til 6 års fængsel og en bøde i millionstørrelsen til din virksomhed, hvis du er med i et kartel. Har du sort samvittighed, så bryd med dit kartel nu. Kun den første, der kommer til myndighederne med afgørende oplysninger, går fri for straf (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2014). Sådan lyder det i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens oplysningskampagne omkring karteller og straffen for at være deltager. Siden 2007 har en karteldeltager kunne slippe uden straf, såfremt deltageren var den første der henvendte sig til myndighederne med afgørende og nye oplysninger, der kunne afsløre kartellet. Effekten heraf var skuffende og der er i de seneste år sat betragtelig større fokus på at bekæmpe karteldannelse i de brancher, hvor konkurrencen er begrænset (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen 2014). Sidste år blev der blandt andet vedtaget en tilføjelse til konkurrenceloven, som nu gør det muligt, at straffe karteldeltagerne med op til 6 års fængsel, hvor sanktioner før kun har været i form af bøder. Samtidig har politiet fået bedre efterforskningsmuligheder i form af telefon- og rumaflytning. ( 2014). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger i dag ekstra mange kræfter på at oplyse om, hvad et kartel egentlig er og at det har alvorlige konsekvenser. Selv i biografen kører deres video Hold dig fra karteller : Karteller! Det lyder jo lidt som noget der kun har med narkobaroner, store biler og store luksus skibe at gøre. Men det er det slet ikke. Karteller er ulovlige aftaler, som helt almindelige konkurrerende virksomheder desværre indgår. Og det ved højlys dag (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013). Om der koordineres licitationer på byggeprojekter med sine konkurrenter eller om kunderne opdeles geografisk imellem dem, er der i begge tilfælde tale om kartelaktivitet. Det er et valg virksomhederne træffer bevidst, og ikke noget de bare lige kommer til. I Danmark findes der Side 1 af 64

7 mange brancher, hvor konkurrencen i dag er rigtig hård og hvor virksomhederne bruger mange ressourcer på at skabe sig en konkurrencemæssig fordel med det formål at opnå en højere profit. I forsøget på at opnå denne højere profit i en presset branche, er sandsynligheden for, at der opstår ulovligt samarbejde mellem virksomhederne højere, eftersom de på den måde minimerer risikoen for dårlig performance og undgår den hårde konkurrence. Antallet af kartelsager, der inden for de seneste år er sendt til SØIK 1, er steget (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen 2014). Heriblandt er sagen om Danmarks hidtil største kartel, nemlig byggeentreprenørkartellet. I 2011 blev dette kartel afsløret efter tre års intens kartelaktivitet, hvor entreprenørerne har fordelt licitationerne imellem sig. Der er endnu ikke afgivet nogen endelig dom, men et stigende antal byggeentreprenører er sigtet og allerede afhørt. Dommen forventes at falde dette forår. Eftersom dette kartel omtales som Danmarks hidtil største kartel på grund af, at der er koordineret projekter til omkring en halv milliard og udbudt 65 licitationer, er det interessant at undersøge, hvordan konkurrenceforholdene er i denne branche samt hvad der gør lige præcis denne branche oplagt til karteldannelse. Ydermere er det interessant at se, hvilke konsekvenser den manglende konkurrence har medført samt hvor alvorlige disse er. Økonomisk teori siger nemlig, at karteller har alvorlige konsekvenser for samfundet i form af prisstigninger, ineffektivitet og et generelt samlet velfærdstab. 1.2 Problemstilling Med omdømmet som Danmarks hidtil største kartel der endnu afventer sin dom, er det derfor interessant at se, hvordan konkurrenceforholdene i byggeentreprenørbranchen er, samt hvilke forhold heri der fremmer karteldannelse. Endnu mere interessant er det, at se på hvilke konsekvenser et kartel i denne størrelse har medført og om det i det hele taget er oplagt med et kartel i byggeentreprenørbranchen. Det er derfor nødvendigt at foretage en strategisk analyse for at kunne analysere konkurrenceforholdene, både de interne i branchen, men også de eksterne faktorer, der påvirker denne som helhed. Konsekvenserne kan herefter analyseres med udgangspunkt i den generelle kartelteori samt relevante tendenser i branchen. 1 Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. SØIK varetager konkurrencesager, der vurderes til at være af forsætlig eller grov karakter. Side 2 af 64

8 1.3 Problemformulering Med henblik på at behandle ovenstående problemstilling, har afhandlingen til formål at besvare følgende hovedspørgsmål: Hvordan er konkurrenceforholdene i byggeentreprenørbranchen og hvilke konsekvenser har byggeentreprenørkartellet medført? Hovedspørgsmålet søges at besvare via nedenstående underspørgsmål: Hvilke faktorer fremmer karteldannelse? Hvilke incitamenter ligger bag indgåelse af et kartel? Hvilke incitamenter er der for at bryde ud af et kartel? Hvad påvirker kartelstabilitet? Hvordan bekæmpes karteller? Hvilke interne og eksterne faktorer påvirker byggeentreprenørbranchen? Hvilke tendenser lægger op til karteldannelse i byggeentreprenørbranchen? Hvordan ville branchen se ud i det kontrafaktiske scenarie? Formålet med denne afhandling er, at undersøge konkurrenceforholdene i byggeentreprenørbranchen samt analysere de konsekvenser det omtalte byggeentreprenørkartel har medført. Ligeledes at vurdere om karteldannelse er oplagt i netop denne branche. 1.4 Afgrænsning Branchen der analyseres afgrænses, så vidt muligt, til at omhandle hovedgruppe 41 i Dansk branchekode Denne omfatter opførsel af bygninger af alle typer, både private og offentlige. Det kan være nybygning, reparation og vedligeholdelse samt tilbygning, ombygning og montagebyggeri. Branchens afgrænses yderligere til at udgøre de 65 største byggeentreprenører valgt ud fra omsætningen, eftersom det stort set er de samme virksomheder der går igen, hvis der sorteres efter antal ansatte, bruttoavance, selskabskapital og omsætning. Dette gøres, da branchen totalt set i 2008, jf. Danmarks Statistik, udgøres af 4753 virksomheder inden for hovedgruppe 41. Side 3 af 64

9 Som sagt, tages der i afhandlingen så vidt muligt, udgangspunkt i hovedgruppe 41, men data fra Danmarks Statistik gør det ikke altid muligt, at præcisere udelukkende hovedgruppe 41. I stedet fås yderligere data gældende bygge- og anlæg, altså hovedgruppe 42. Der afgrænses endvidere til at tage udgangspunkt i år , da det er de regnskabsår Experian gør det muligt, at lave dataudtræk fra. Dog er det ikke altid muligt at finde oplysninger fra andre kilder, som Danmarks Statistik, der dækker over præcis samme årrække. Her kan år 2005 også medtages, derimod kan år 2011 være det år med nyeste data. Da det valgte byggeentreprenørkartel er så nyt som det er, og der endnu ikke er afgivet nogen dom eller givet nogle oplysninger om, hvilke entreprenører der er sigtet i sagen, er det i afhandlingen ikke muligt at præcisere en specifik liste over alle karteldeltagere. 1.5 Metode For at bearbejde ovenstående problemformulering og de tilhørende underspørgsmål anvendes den kritisk rationalistiske tilgang. Denne bygger på den klassiske rationalisme med forestillingen om, at videnskaben tager sit udgangspunkt i en allerede eksisterende teori, hvilken der kan drages konklusioner ud fra. Den kritiske rationalisme afviger dog fra denne, ved at teorien skal efterprøves empirisk (Holm 2011). Videnproduktionsprocessen er derfor den deduktive metode, hvor der tages udgangspunkt i eksisterende teori, som danner grundlag for denne afhandling (Holm 2011). Der kan altså drages konklusioner ud fra antagelser og logiske præmisser, som må anses for at være sande. Der er i denne afhandling udelukkende blevet brugt sekundær data, eftersom der emnet karteldannelse taget i betragtning, ligger en naturlig barriere for hvorvidt det er muligt at indsamle ny empirisk data. Kartelaktivitet er som sagt ulovligt og ved at benytte den videnskabelig tilgang, kan afhandlingen udarbejdes uden indsamling af ny empiri. Den valgte sekundære data, som bliver brugt, er hovedsagligt dataudtræk fra Experian og Danmarks Statistik. Dataudtrækkene vælges for at få information om branchens aktører og deres nøgletal, datterselskaber, konkurser, direktion og bestyrelse i det præcise regnskabsår. Ydermere kan der sorteres efter branchekode, så der fås et optimalt billede af strukturen i Side 4 af 64

10 branchen. Herudover er der brugt informationer fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt brancheanalyser udarbejdet af Dansk Byggeri, Deloitte og Damvad. Disse anses som valide kilder eftersom de bygger på offentliggjorte årsrapporter og blandt andet er udarbejdet af branchegrupper for entreprenører. Ydermere anses Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som værende en valid kilde, da de bekæmper karteller og konkurrencebegrænsende adfærd i Danmark. Der anvendes artikler, blandt andet fra BØRSEN, DR.dk og Politiken, for yderligere at understøtte konklusioner. Disse er nødvendige i afhandlingen, eftersom det er sådan en aktuelt sag, hvor der endnu ikke er afgivet en dom. Hermed anses disse også som valide kilder i nærværende afhandling. Teorien tager udgangspunkt i videnskabelig litteratur og artikler, blandt andet en rapport fra London Economics. 1.6 Struktur Den følgende disposition har til hensigt at give et overblik over afhandlingens struktur og de enkelte kapitlers indhold. Indledningsvist vil kapitel 1 beskrive og indsnævre afhandlingens problemfelt samt præcisere hvad der helt konkret afgrænses fra og ønskes svar på. Heri vil metoden, som har fundet anvendelse, ligeledes blive beskrevet. I kapitel 2 tages der udgangspunkt i en redegørelse af byggeentreprenørkartellet og sagen hidtil. Herefter inddeles afhandlingen i to hoveddele; teori og analyse. Kapitel 3 vil udgøre generel kartelteori, herunder definition af et kartel, kartelfremmende faktorer, incitamenter til at indgå i et kartel, incitamenter til at bryde ud af et kartel, kartelstabilitet og konsekvenser af karteller. Endvidere vil der være et kapitel 4 omhandlende kartelbekæmpelse, herunder sanktioner og straflempelse. Formålet med denne del er, at give et overblik over hvilke overvejelser der ligger bag karteldannelse samt hvilke muligheder der er for at bekæmpe karteller. Side 5 af 64

11 Efterfølgende analyse inddeles yderligere i to dele; en strategisk analyse, kapitel 5, samt en analyse af de konsekvenser, som byggeentreprenørkartellet har medført, kapitel 6. Den strategiske analyse udgøres af en PESTEL analyse, den eksterne, samt Porter s Five Forces, den interne. Formålet med den strategiske analyse er, at analysere branchens konkurrencesituation, dens udviklingsretning samt de faktorer der påvirker, attraktiviteten og konkurrencesituationen aktørerne imellem. Analysen af konsekvenserne udgøres ved at udregne dødvægtstabet, analysere den ineffektive produktivitet, analysere priseffekterne samt hvad konkurser har af betydning for samfundet i sidste ende. Formålet med denne del af analysen er som sagt, at se hvilke konsekvenser byggeentreprenørkarteller specifikt har medført for samfundet. Dette giver videre anledning til, i kapitel 7, at vurdere om et kartel indenfor byggeentreprenørbranchen er oplagt samt vurdere hvordan konkurrencen ville se ud i det kontrafaktiske scenarie. Ville ændringerne i konkurrencelovgivningen muligvis have ændret situationen i branchen, hvis disse var trådt i kraft inden kartellets opstart? Denne vurdering er med til at sætte resultaterne i analysen i en større sammenhæng. Afslutningsvist vil der i kapitel 8 blive konkluderet på opgaven og hermed besvares hovedspørgsmålet samt underspørgsmålene, der blev stillet i problemformuleringen. Side 6 af 64

12 Kap. 2 Danmarks hidtil største kartel, byggeentreprenørkartellet Sagen om byggeentreprenørkartellet indledtes i 2011, hvor bagmandspolitiet kunne sigte ni storkøbenhavnske entreprenørselskaber for at bryde konkurrenceloven 6 om konkurrencebegrænsende aftaler. Virksomhederne kunne sigtes for siden 2008 ulovligt at have aftalt priser og fordelt byggeprojekter imellem sig (DR.dk 2014). Kartellet har siden hen vist sig, at være langt mere omfattende end først antaget, da der i dag er siget mere end 30 virksomheder og mere end 40 personer, typisk direktører eller ejere, i sagen, hvem det er, er endnu ukendt. Virksomhederne og personerne har været involveret i at aftale priser på opgaver for omkring en halv milliard, som udgøres af koordinerede tilbud på tilsammen 65 udbud af byggeprojekter i Storkøbenhavn (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen 2014). Den samlede værdi af opgaverne gør det til danmarkshistoriens mest omfattende kartelsag, jf. Agnete Gersing, som er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Ud af de i alt 65 licitationer udgør størstedelen offentlige udbud (DR.dk 2014). Selve uddelingen af licitationerne foregår i byggeentreprenørkartellet som i det berømte hollandske anlægskartel, der blev idømt bøder for mere end 300 millioner Euro i Her blev licitationerne på entrepriserne udsat for bid- rigging. Det hele foregik sådan, at de virksomheder der skulle deltage i en licitation på et konkret projekt, mødtes inden der blev afgivet bud på dette. De aftalte altså indbyrdes inden licitationen, hvem der skulle have projektet, og hvilke priser der skulle bydes, bygherrens target price taget i betragtning. Ved at byde tæt på denne, var der mindre risiko for at bygherren ville tale med dem. Den anlægsentreprenør der så fik licitation, skyldte de andre i deres fantomregnskab. Gælden blev selvfølgelig ikke afregnet kontant, men derimod blev licitationerne fordelt på skift, så alle fik sin del. Hvis der i sidste ende stadig var noget gæld tilbage i fantomregnskabet, kunne anlægsentreprenørerne sælge råvarer til hinanden mod rabatter eller få et sjak eller maskiner til låns. Således ville alle mellemværender mellem parterne altså blive clearet (Liliegreen 2011). I 2011 sendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen byggeentreprenørkartel sagen til Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og bagmandspolitiet har Side 7 af 64

13 nu i tre år efterforsket byggeentreprenørkartellet. Efterforskningen er endelig inde i den afsluttende fase, hvor stort set alle vidner er afhørt. Snart vil der blive rejst tiltaler i en til to prøvesager, forhåbentlig inden sommer (Espersen, Politiken 2014). Bagmandspolitiet vil ydermere i denne sag gå efter de maksimale bødestraffe, dog vil det ikke være muligt at straffe med fængsel, eftersom denne ændring i loven gælder forbrydelser begået efter 1. marts Ligeledes vil det heller ikke være muligt at bruge de højeste bødesatser fra 2013, eftersom byggeentreprenørkartellet er baseret på licitationer før lovgivningen. SØIK vil altså rejse tiltaler ud fra lovgivningen. Side 8 af 64

14 Kap. 3 Kartelteori 3.1 Definition af et kartel Et kartel opstår, når flere virksomheder koordinerer deres priser eller produktion, for individuelt og kollektivt at øge profitten (Perloff, Carlton 2005). En karteldeltager har det overordnede mål, at mindske det konkurrencemæssige pres på deltagerne, med henblik på at hæve deres priser og hermed profitten. Dannelsen af et kartel karakteriseres som organiseret kriminalitet og ifølge konkurrenceloven 6 er det forbudt, direkte eller indirekte, at indgå aftaler der begrænser konkurrencen. Selvom loven forbyder karteladfærd, vil dette ifølge Adam Smith aldrig kunne forhindres: People of the same trade seldom meet together, even for merriment and diversion, but the conversation ends in a conspiracy against the public, or in some contrivance to raise prices. It is possible indeed to prevent such meetings, by any law which either could be executed, or would be consistent with liberty and justice. But though the law cannot hinder people of the same trade from sometimes assembling together, it ought to do nothing to facilitate such assemblies; much less to render them necessary Adam Smith (Perloff, Carlton 2005, p. 122) Karteller opstår mere sandsynligt på markeder med oligopol konkurrenceform, hvor markedet er domineret af få store virksomheder og lav grad af produktdifferentiering. Det er lettere at etablere et kartel i perioder med intens konkurrence eller lav efterspørgsel, eftersom der på disse tidspunkter er mere at vinde for de virksomheder, der vælger at indgå i et kartel (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Side 9 af 64

15 Figur 3.1: Eksempel på simpel kartelaftale 2&,3&% 5 8,09$*(*('$,:*;,0$ 8)%*$1,:*;,0$ Kilde: (Damgaard, Conlon & Godel 2011, p. 6)!"#$%$ &$'()*$ 2&,3&% 4!"#$%$ &$'()*$! -$*3 &.. 4 0(11(,2 +,*# -$* &.. / 0(11(,2 + -$*3 &.. 5 0(11(,2! -$*3 &.. 5 0(11(,26 +,*# -$* &.. 7 0(11(,2 + -$*3 &.. 4 0(11(,26 Ovenstående figur 1.1 illustrerer hvordan en simpel kartelaftale giver deltagerne nytte, når deltagerne når til enighed. Samtidig er det også et godt eksempel på de problemer, der kan opstå som følge af en sådan aftale. Eksemplet viser, at en aftale mellem deltagerne giver den højeste forventede nytte i forhold til konkurrencesituationen. Samtidig viser eksemplet, at der for begge deltagere er incitament til at bryde ud af aftalen og øge profitten yderligere. Dette vil blive diskuteret i afsnittet om incitamenterne til at bryde ud af et kartel. 3.2 Kartelfremmende faktorer Der er flere forskellige faktorer, som har indflydelse på hvor stor sandsynligheden er for at der opstår karteller i en given industri. Der findes flere forskellige former for aftaler, der danner baggrund for karteldannelse. Stilletiende aftaler er de tilfælde, hvor der ikke direkte er nedfældet nogle aftaler for dannelsen af kartellet. Stilletiende aftaler bliver ofte dannet på baggrund af personlige relationer eller fordi dette er måden man agere på i branchen. Intentionen for dette, er at fastholde relative høje priser. I kontrast til stilletiende aftaler, er der de eksplicitte aftaler, som er karakteriseret ved formelle kontrakter der er indgået mundtlig eller skriftligt (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Som nævnt er det lettere at etablere et kartel i perioder, hvor der er intens konkurrence eller i perioder med lav efterspørgsel. Dette skyldes at der på disse tidspunkter er mere at vinde for de virksomheder, der vælger at indgå i et kartel (Damgaard, Conlon & Godel 2011). For at opretholde kartelaftaler mellem industristens deltagere, er det vigtigt, at der er høje adgangsbarriere der skal hindre, at nye virksomheder kommer ind på markedet. Disse nye virksomheder vil nemlig skabe ustabilitet i kartellet, da det er usikkert om de nye Side 10 af 64

16 virksomheder ønsker at deltage i kartelaftalen. Derved er der forbundet stor risiko ved at indvie nye indtrængere på markedet i den ulovlige aktivitet (Konkurrencestyrelsen 2004). Følgende afsnit vil beskrive hvilke faktorer, der fremmer karteldannelse Salgskoncentration og antal virksomheder Som før nævnt opstår karteller mere sandsynligt på markeder med oligopol konkurrenceform, hvor markedet er domineret af få store virksomheder, og hvor der er en lav grad af produktdifferentiering. Antallet af virksomheder i en industri har stor indflydelse på sandsynligheden for, at der dannes et kartel. Baggrunden for dette er, at hvis antallet af udbydere på markedet øges, bliver det mere problematisk for kartelmedlemmerne at overholde deres aftale, og kartelaftalen har hermed større chance for at blive opdaget (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Ifølge (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) er der forskellige effekter som følge af et stigende antal virksomheder på markedet. Den første effekt som opstår er, at den enkelte virksomheds bidrag til det samlede udbud falder, og virksomhederne derved får et større incitament til ikke at opretholde de aftalte produktionskvoter. Den anden effekt af et stigende antal udbydere er, at det er mere fristende for en virksomhed at underbyde den aftalte pris, da det vil mindske risikoen for at blive opdaget. Den sidste effekt kommer af, at de mange udbydere vil have svært ved at nå til enighed om den politik, der skal stabilisere kartellet. Koordineringen mellem virksomhederne vil altså blive mere vanskelig i takt med, at der kommer flere udbydere, der skal samarbejde om opretholdelsen af kartellet. Vigtigheden af koncentration og antal virksomheder i industrien bliver bekræftet i en empirisk undersøgelse fortaget af Hay og Keller (1974). Denne undersøgelse viser, ved brug af CR4 indekset, at 38 ud af 50 rapporterede tilfælde af karteldannelse har en koncentration over 50%. Ligeledes viser undersøgelsen, at i de tilfælde, hvor der er en koncentration over 50% er der et gennemsnitligt antal virksomheder på 7,25. Dette bekræfter, at der er en bred sammenhæng mellem høj koncentration og graden af karteldannelse (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) Symmetriske virksomheder Jo mere symmetri der er blandt virksomhederne, der indgår i kartelsamarbejdet, jo mere vil konkurrencen på markedet falde og der vil fremkomme højere priser. Der er flere forskellige Side 11 af 64

17 faktorer, der skaber symmetriske virksomheder i en given industri, dog er det gældende for alle faktorerne, at de hæmmer konkurrencen på markedet, og dermed er med til at fremme karteldannelse (Konkurrencestyrelsen 2004). Virksomheder med symmetriske omkostningsfunktioner har lettere ved at indgå i et kartel, i forhold til virksomheder med markante forskelle i deres omkostningsfunktioner. Dette skyldes, at for de virksomheder med gennemsnitsomkostninger der falder i takt med at deres outputniveau stiger, ikke vil kunne fastholde aftalerne om en begrænset produktion. Det vil være mere efficient at øge det samlede output. I et kartel vil de små virksomheder på sigt miste deres fremtidige vækstpotentiale, da der heri fastsættes en begrænset produktion (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Når virksomheder har symmetriske markedsandele er de ens af størrelse, hvilket gør det lettere for kartellet at opdele markedet imellem sig. Hvis markedsandelene i en industri er ens, er der en sandsynlighed for, at de store virksomheder allerede har elimineret de små igennem konkurrence. Modsat hvis der er asymmetriske markedsandele, vil der ofte være en blanding af små og store virksomheder. Dette vil medføre, at de små virksomheder vil være tilbageholdende med at opdele markedet i kvoter baseret på de eksisterende markedsandele, hvorimod de store virksomheder vil være mere villige til, at indgå i et samarbejde for at opnå en karteldominerende effekt. Grad af produktdifferentiering er en væsentlig faktor for, om det er oplagt at danne kartel på markedet. Når produkter er meget differentierede, er det svært for virksomheder, at indgå aftaler de kan enes om. Derfor er det mest naturligt, at der dannes karteller på markeder, hvor der er symmetriske produkter. Homogene produkter gør det lettere for virksomhederne, at dæmpe priskonkurrence og samarbejde om at fastsætte høje priser, der er gældende for hele markedet. Når virksomhederne har homogene produkter konkurreres der kun på prisen og ikke på kvalitet. Kartellet kan derved samordnet fastsætte prisen på markedet, for på denne måde at dele den gevinst prisforøgelsen giver (Konkurrencestyrelsen 2004). Modsat er gældende ved mere differentierede produkter, da virksomhederne får sværere ved at nå til enighed omkring prisen. Dette skyldes at produkterne har forskellige egenskaber og er af forskellige kvalitet. Derved er der langt sværere at opretholdet et kartel i en industri, hvor der er differentierede produkter end i en industri, der har homogene produkter. Side 12 af 64

18 3.2.3 Vertikal integration Vertikal integration sker når en virksomhed opkøber en anden virksomhed i forsyningskæden. Det kan være forlæns integration, hvor man opkøber en forhandler eller baglæns integration, hvor virksomheden køber en leverandør. For at få et succesfuldt kartel er det vigtig, at alle deltagerne retter sig efter betingelserne i aftalen. Hvis en virksomhed foretager vertikal integration og opkøber en leverandør, kan dette give mulighed for at sænke omkostningerne i kartellet og herved give en økonomisk fordel (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). 3.3 Incitamenter til at indgå i et kartel Selvom det, som beskrevet tidligere, er ulovligt for virksomheder at deltage i et kartel, er der stadig mange virksomheder der vælger at indgå sådanne aftaler. De grundlæggende overvejelser og incitamenter til denne adfærd vil blive gennemgået i følgende afsnit. Der er flere forskelle faktorer der giver virksomheder incitament til at indgå i et kartel. Det overordnet formål er at mindske det konkurrencemæssige pres der er på karteldeltagerne, som derved giver dem mulighed for at forhøje deres priser og øge virksomhedens profit. Når virksomheder vælger at trodse lovgivningen for at indgå i et kartel, skal den mulige øgede indtjening være højere end staffen for at blive opdaget og de tilhørende konsekvenser der vil fremkomme ved dette. Beslutningen om at indgå i dannelsen af et kartel kan opstilles ved følgende standard økonomiske model: 1!!! +!!!!!!!! (Damgaard, Conlon & Godel 2011p. 3)!"#$:! :!"#$%&'%'!"##$!"#$%&'!"#!"#$#%&'!"#$%$#&#! :!"#$%&'%'!"#$%&'!"#!"#$%$&!"#$%$#&#!:!"#$%&#'()h!"!"#!"!"#$%!ø!"!:!"#$%&!"!"!"!:!"##$%&'(#)*'$' Virksomheder der vælger ikke at indgå i et kartel vil have en forventet gevinst der er givet ved WL og som giver virksomheden nyttefunktionen U(WL). Vælger virksomheden modsat at Side 13 af 64

19 indgå i et kartel vil den have nyttefunktionen U(WC), men da det er en kriminel aktivitet skal der tages hensyn til staffens størrelse og sandsynligheden for at blive dømt. Graden af straf er gives ved S og sandsynlighed for at blive dømt, er givet ved P og derved udtrykkes den forventet nyttefunktion ved!" = 1!!! +!!!!!!. Denne økonomiske teori implicerer, at virksomhederne bliver motiveret til at indgå i et kartel når den forventede nytte i forbindelse med det kriminelle kartel er større end nytten ved at stå udenfor kartellet (Damgaard, Conlon & Godel 2011) Profitmaksimering ved karteldannelse Et monopol markedet er kendetegnet ved, at der er mange der efterspørger produktet, men at der kun er én udbyder. Det er som udgangspunkt ikke muligt at substituere produkterne på et monopol marked. Ligeledes er markedet præget af høje adgangsbarrierer, hvilket gør det svært for nye potentielle indtrængere. Monopolisten har mulighed for selv at fastsætte den mængde output der ønskes afsat, og har herved eneret til at bestemme markedsprisen (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Den forskel der er på indtjeningen på et konkurrencemarked 2 og på et monopolmarked vil som udgangspunkt være et incitament til at danne et kartel (Konkurrencestyrelsen 2004). Karteldeltagerne vil herved agere som monopolister og alle øge deres indtjening, ved at dele den gevinst der fremkommer. Som hovedregel ønsker alle virksomheder altså, at maksimere deres profit ved at danne et kartel og tilsammen har de mulighed for at opnå monopolmagt (Carlton & Perloff, 2005). Nedenstående figur illustrerer hvordan virksomheder sammen kan opnå en større indtjening ved karteldannelse. 2 Markedet hvor pris = grænseomkostninger Side 14 af 64

20 Figur 3.2 Profitmaksimering ved karteldannelse Kilde: (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009, p. 163) Figur 3.2 illustrerer virksomhederne A, B og D, som til sammen udgør industrien. Det antages at alle virksomhederne i industrien er deltagere i kartellet og har hermed kontrol over output og priser. Ligeledes er der høje adgangsbarriere som gør, at der ikke kommer nye indtrængere på markedet. Industrien opfører sig som en monopolist og deler den opnåede monopolgevinst mellem sig. Virksomhedernes individuelle marginalomkostninger MC vises i de tre første diagrammer og summeres horisontalt for industrien. Den fælles profit maksimering opnås der hvor industriens MC = MR. Herfra bestemmes kartellets output QM, som deltagerne skal dele imellem sig, eftersom QM = qa + qb + qd. Kartelprisen PM bestemmes så hvor QM rammer AR. Deltagernes individuelle output- niveau bestemmes, så hver deltager producerer til samme MC. Af figur 3.2 fremgår det for eksempel, at virksomhed A skal producere en større mængde end virksomhed D, for at de producerer til samme MC. På den måde vil kartellets samlede omkostninger blive reduceret mest muligt. Ekstraprofitten ved at være med i kartellet fremgår af de individuelle skraverede arealer (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) Eliminering af usikkerhed og risiko Et andet incitament til at indgå i et kartel er at eliminere usikkerhed. Der findes to typer af usikkerhed, hvor den første opstår, når kunderne ændrer deres præferencer og efterspørger andre typer produkter. Den anden fremkommer direkte fra konkurrencen med de andre aktører. Virksomheder kan eliminere risikoen i industrien, ved uafhængigt at adskille sig fra deres konkurrenter ved produktdifferentiering, innovation eller vertikal integration og herved opnå Side 15 af 64

21 mere markedsmagt end deres konkurrenter. Oftest er disse strategier omkostningsfulde og udsletter ikke al usikkerheden, da konkurrenterne har incitament til at handle på samme måde. Karteldannelse er oplagt, da dette er en mindre omkostningsfuld metode til risikostyring end at virksomhederne hele tiden skal differentiere sig fra konkurrenterne (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) Udveksling af information og utilfredsstillende performance Meget af den usikkerhed der er i en industri kan blive reduceret, i det omfang at virksomhederne har kendskab til deres konkurrenter. Denne kendskab får de typisk, når de vælger at indgå i et kartel og derfor anses udveksling af informationer mellem virksomheder som et motiv til karteldannelse. Når virksomhederne har kendskab til både deres konkurrenter og til industrien er de bedre rustet til at træffe beslutninger, passende til den konkurrencemæssige position de står i. Da karteller er ustabile af natur, vil man aldrig kunne vide sig sikker på de andre deltagers hensigter. Eftersom udvekslingen af information reducerer den individuelle virksomheds sårbarhed og styrker industriens sammenhold, vil det sikre en effektiv og konsistent reaktionen når kartellet bliver usikkert. Når virksomhederne har kendskab til hinanden, øges incitamentet til en kooperativ adfærd, hvor ingen ønsker at destabilisere industrien ved konkurrere mod hinanden (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Generelt er virksomheder meget fokuserede på deres profit og performance. Hvis virksomheder igennem længere perioder har haft utilfredsstillende performance, kan de blive pressede ud i situationer, hvor der udvikles kartelaftaler. Deres utilfredsstillende performance kan fremkomme ved intens konkurrence og hyppige prisnedsættelser i industrien (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). 3.4 Incitamenter til at bryde ud af et kartel En deltager vil altid søge yderligere profitmaksimering, og vil derfor spørge sig selv om det kan betale sig at bryde ud af kartellet. Jf. figur 3.1 fra tidligere vil det for deltager A være fristende at snyde kartellet og få 8 millioner i stedet for de 6 millioner. I dette tilfælde vil den loyale karteldeltager B kun få 2 millioner. Når en deltager vil afvige fra kartelaftalen vil den producere mere output til en lavere pris end hvad det kollektive kartel kan bære. Dette resulterer i, at kartellet opløses, selv uden indgreb fra staten (Perloff, Carlton 2005). Side 16 af 64

22 Nedenstående vil beskrive incitamenterne til at bryde ud af en kartelaftale samt hvornår det er profitabelt at gøre dette De fire faktorer Der findes fire faktorer, der bestemmer hvorvidt den enkelte virksomhed har incitament til at bryde ud af kartellet (Konkurrencestyrelsen 2004): den kortsigtede gevinst ved at snyde kartellet. Jo højere gevinsten er, jo højere er fristen til at bryde aftalen. det langsigtede tab ved konkurrencen. Jo større tabet er ved at konkurrere mod de andre virksomheder, jo mindre incitament. opdagelse af brud. Jo længere tid der går, før de andre deltagere opdager bruddet, jo større motiv til at bryde aftalen. diskonteringsrenten. Jo højere rente, jo større incitament. Der kan drages en parallel fra de første tre ovenstående faktorer til gennemsigtighed på markedet. Større forbrugergennemsigtighed på et marked øger umiddelbart incitamentet til at bryde ud af et kartel, eftersom forbrugeren har kendskab til priserne og virksomheden, når den bryder ud, sætter priserne lavere end kartellet. Forbrugergennemsigtighed øger altså profitforskellene og hermed de lodrette skift i profitten jf. figur 3.3. Omvendt kan forbrugergennemsigtighed også resultere i, at det bliver nemmere at holde sammen på et kartel, da indtjeningen efter et brud på kartellet bliver mindre (Konkurrencestyrelsen 2004). Forbrugerne bliver mere prisfølsomme, hvilket får virksomhederne til at sætte prisen så lavt, at kartellet ikke eksisterer her. Gennemsigtighed er et svært område at generalisere omkring, men som udgangspunkt siges det, at større forbrugergennemsigtighed er godt for konkurrencen, dog skal antallet af virksomheder på markedet jf. Møllgaard & Overgaard (2001) helst være større end fem. Med hensyn til producentgennemsigtighed, mindsker denne gennemsigtighed virksomhedens incitament til at bryde ud, da det bliver lettere at opdage dem der snyder og bryder ud af kartellet. Dette er det vandrette skift jf. figur 3.3. Dette betyder at deltagerne kan straffe den der bryder ud af kartellet, via priskrig, skiftevis afgivelse af tabsgivende bud ved fordeling efter licitationer eller pres på leverandører, hvilket mindsker incitamentet til at bryde aftalen (Konkurrencestyrelsen 2004). Side 17 af 64

23 3.4.2 Gennemsigtighed på markedet Figur 3.3: Gennemsigtighed og afvigelse Profit afv. sam. konk. A B Øget gennemsigtighed Tid Afvigelse Afvigelse opdaget Kartel nedbrud Kilde: (Konkurrencestyrelsen 2004, p ) Ovenstående figur 3.3 viser hvornår det er fordelagtigt at snyde kartellet, nemlig når arealet A (snyd) > B (ikke snyd). Markedet defineres med n antal virksomheder i k perioder. Som loyal deltager i et kartel fås indtjeningen Π!"#. pr. periode. En virksomhed der snyder kartellet for at få en større profit får indtjeningen Π!"#. indtil de andre deltagere opdager det. Der går k perioder før de andre deltagere opdager, at virksomheden har snydt i periode 0. Hvis der konstateres snyd, vender alle tilbage til optimal konkurrence, hvor hver virksomhed får indtjeningen Π!"#!. Derfor gælder det at Π!"#. > Π!"#. > Π!"#!. Det kan hermed betale sig at snyde kartellet, når nutidsværdien af Π!"#. i k perioder > tabet ved at få Π!"#!. fra periode k og fremefter. Med diskonteringsrenten r, kan det betale sig at snyde når: =!,!,,! 1/(1 +!)!! (Π!"#. Π!"#. ) >! =!!!,!!!, 1/(1 +!)! ( Π!"#. Π!"#!. ). En højere rente gør det mere attraktivt at snyde kartellet, da tilbagediskonteringerne af arealerne A og B bliver større (Konkurrencestyrelsen 2004, p ) Fordel ved free riding Af nedenstående figur 3.4 fremgår det naturlige kartelstabilitetsproblem, hvor free- riderne tjener mere end de loyale deltagere. Det antages at der i begge grupper er et stort antal Side 18 af 64

24 mindre virksomheder og at alle virksomheder producerer homogene produkter, og har samme omkostningsfunktioner. Ydermere er der høje adgangsbarrierer. Figur 3.4: Free riding Kilde: (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009, p. 164) I branchen er der N virksomheder, hvoraf K er deltagere i kartellet. Hermed er N- K de virksomheder, som står udenfor kartellet, altså free- riderne. Free- riderne er pristagere, hvilket vil sige, at de øger deres udbud indtil P = MC. Hermed kan virksomhedernes summerede MC fortolkes som deres udbudsfunktion. Residual efterspørgslen DCARTEL er den afledte funktion af DTOTAL, som fremkommer ved at free- ridernes udbudsfunktion trækkes fra DTOTAL. Karteldeltagerne producerer mængden Q1 til prisen P1, da det er her hvor DCARTEL svarer til outputtet Q1. Hver karteldeltager producerer hermed mængden q1 = Q1/K. Da free- riderne er pristagere, producerer de til kartelprisen, men derimod med et større output Q2. Det vil sige, at hver free- rider producerer q2 = Q2/N- K, og hermed giver det øgede output free- riderne en højere profit end de loyale karteldeltagere. De loyale deltagere får et indtjeningsbidrag på AP1BC, hvorimod free- riderne yderligere får den skraverede trekant i første diagram (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). 3.5 Kartelstabilitet Karteller er fra naturens side ustabile, da den enkelte deltager altid vil være fristet til at bryde ud af kartellet og maksimere sin egen profit. Der er flere forhold, som påvirker kartellets stabilitet, heraf markedsstrukturelle forhold, strategiske forhold, ikke- økonomiske faktorer Side 19 af 64

25 samt interne forhold og fælles spilleregler. Ydermere påvirke de kartelfremmende faktorer, beskrevet i afsnit 3.2, også kartelstabiliteten. Følgende afsnit vil beskrive de omtalte forhold Markedsstrukturelle forhold Et kartel med få deltagere og en høj sælgerkoncentration stabiliserer, eftersom et lille antal deltagere gør det hurtigere og mere effektivt at straffe dem, som bryder ud af kartellet. Samtidig er det svært at styre et kartel med mange deltagere, da det vil være relativt nemt at bryde ud af dette, uden først at blive opdaget efter længere tid (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Ifølge Møllgaard & Overgaard (2001) er et kartel mest stabilt med et deltagerantal på maksimalt fem virksomheder (Konkurrencestyrelsen 2004). Non- kartel deltagere siges også at være en trussel for stabiliteten med deres højere profit, som frister deltagerne til at bryde ud. Producentgennemsigtighed stabiliserer, omvendt destabiliserer forbrugergennemsigtighed. Når der er gennemsigtighed for producenterne, vil der være større risiko for at de finder sammen og laver en effektiv kartelaftale. Forhold som bedre indblik i konkurrenters priser, rabatter og kapacitet giver nemlig grundlag for at etablere en effektiv kartelaftale, om det er stiltiende eller eksplicit. Derimod destabiliserer gennemsigtighed for forbrugerne, eftersom deres viden omkring pris og kvalitet vil resultere i en større prisfølsomhed, hvilket vil få virksomhederne til at konkurrere prisen ned i en situation, hvor kartellet ikke eksisterer. Dette vil ydermere understøtte et af incitamenterne til at bryde ud af karellet; nemlig at gevinsten ved at afvige vil forøges (Konkurrencestyrelsen 2004). Dog skal det bemærkes, at det som før nævnt er svært at generalisere omkring gennemsigtighed. Et stort antal substitutter og konkurrenter udgør en trussel for kartellet og destabiliserer altså, da forbrugeren lettere vil kunne skifte til et andet alternativ. Hermed vil høje adgangsbarrierer alt andet lige stabilisere, da det komplicerer adgangen for nye konkurrenter. Dette hænger også sammen med, at en høj innovationsgrad vil destabiliserer, da deltagere ikke hele tiden vil kunne udvikle, da kartellet jo tilsammen skal udbyde samme mængde til samme priser. Side 20 af 64

26 Høj køberkoncentration destabiliserer kartellet. Købere med stor magt er en trussel for kartellet, da de let vil kunne skifte til alternativer. Snyder (1996) og Dick (1996) har fundet beviser for, at købere med stor magt opfordrer deltagere til at bryde ud af kartellet, eftersom en marked med få store købere oftest er kendetegnet med få, store ordrer, hvilke bliver altafgørende at få. Derimod argumenterer Stigler (1968) for, at jo flere købere der er, jo mindre koncentration, jo større chance er der for, at kartellet bliver opdaget (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Ustabil afsætning destabiliserer. Afsætningen afhænger af efterspørgslen, og når denne falder, vil deltagere være fristet til at bryde ud af kartellet og hermed underbyde kartellet for at sikre et salg. Graden af at bryde ud af kartellet afhænger dog af den enkelte virksomhed. Ekstra kapacitet øger stabiliteten, så længe kapaciteten er under kontrol i kartellet. På den måde kan reservekapaciteten bruges i de situationer med lille efterspørgsel (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). En høj forskel mellem kartelprisen og den kontrafaktuelle pris 3 fører til ustabilitet, da det fremkalder indtrængning på markedet samtidig med, at den store forskel øger deltagernes incitamenter til at bryde ud af kartellet (Damgaard, Conlon & Godel 2011) Strategiske forhold Deltagernes forskellige mål destabiliserer kartellet, da de før eller siden bryder ud med hver deres kortsigtede mål. Som beskrevet i ovenstående afsnit, vil ekstra kapacitet øge stabiliteten, så længe den er under kontrol i kartellet. Hvis den derimod er hos illoyale deltagere, vil det have modsatte effekt og destabilisere. Her vil de nemlig kunne straffe de store spillere og skrue op for produktionen og hermed bryde ud af kartellet. Et stort antal eksisterende og nye free riders vil destabilisere, da prisen ikke kan opretholdes. Dette har samme konsekvenser, som øget forbrugergennemsigtighed kan have, hvor prisen når et niveau, hvor der ikke kan eksistere et kartel. 3 Den pris der ville være uden kartel. Side 21 af 64

27 Muligheden for internt at straffe illoyale deltagere stabiliserer, eftersom kartellet ikke kan benytte sig af legal straf fra offentlige instanser. Evnen til at pålægge disse sanktioner er vigtige. Straffene kan være en reduktion af efterspørgslen efter den illoyale deltagers produkt eller en stigning dennes omkostninger (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009) Ikke- økonomiske faktorer Det social aspekt ved kartelstabilitet bliver tit set som overfladisk, men er ligeså relevant som de økonomiske forhold, som Yames (1973) siger: In my view the prospensity of an oligopoly to behave monopolistically or competitively is unlikely to depend upon industry characteristics alone. The personalities of the oligopolists, the presence or absence of an esprit de corps or sense of group loyalty or mutual confidence and trust among them may in some cases be as important as industry characteristics (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009, p. 183). Social homogenitet blandt deltagernes direktører eller bestyrelse øger stabiliteten, da tillid, forståelse og sociale spilleregler indenfor murerne gør, at tingene glider lettere igennem. Gruppehomogenitet, forstået på den måde, at der er tale og fælles faglige baggrund, kultur, syn på konkurrence og generelt forståelsen af markedet, stabiliserer. Typisk har folk kendskab til hinanden inden for en branche, måske har nogle samme uddannelse eller lignende. Selv de steder hvor en karteldannelse virker usandsynlig, kan en fælles baggrund være med til at skubbe det i den rigtige retning (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). Det interpersonelle magtforhold blandt direktørerne stabiliserer også kartellet Interne forhold og fælles spilleregler Muligheden for at sætte effektive regler inden for kartellet øger stabiliteten. For eksempel kan en deltager give garanti for, at der ikke sælges billigere til andre kunder end tidligere og generelt bare andre, ellers gives erstatning. Herved bliver det dyrt at sætte prisen ned ved at snyde kartellet. En deltager kan også love at sælge ligeså billigt som andre virksomheder. Det vil sige, at hvis man snyder med prisen, vil de loyale deltagere sælge ligeså billigt. Side 22 af 64

28 Hvis prisen falder til under et bestemt niveau, har alle i kartellet lov til at sætte prisen ned i en vis periode. Jo længere, jo hårdere straf. Altså har deltagerne lov til at konkurrere frit i en periode og sætte prisen ned (Lipczynski, Wilson & Goddard 2009). 3.6 Konsekvenser af karteller Karteller er gjort ulovlige både nationalt og internationalt, da de hæmmer konkurrencen. Som nævnt tidligere er formålet med karteldannelse at maksimere deltagernes profit, hvilket i sidste ende sker på bekostning af købere og slutforbrugere. Deltagerne konkurrerer ikke aktivt, fordi prisen og mængden sættes til et kunstigt niveau, nemlig over konkurrenceniveauet, som skal overholdes. Det generelle prisniveau på markedet presses op, hvilket påvirker samfundet og den enkelte forbruger negativt. Faktisk viser empirisk forskning, at medianen af kartellets overpris er ca %, samtidig er den gennemsnitlige overpris 46-49% af den kontrafaktiske pris (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Afsnittet her vil beskrive de konsekvenser, som karteller kan medføre, både pris-, innovation- og velfærdsmæssigt Priseffekter Den økonomiske teori forudsiger, at markedsprisen under fuldkommen konkurrence vil være lig de marginale omkostninger. Under monopol vil markedsprisen derimod sættes over de marginale omkostninger, hvilket kun de mest succesfulde karteller vil være i stand til. Alternativet til karteldannelse behøves dog ikke være fuldkommen konkurrence, men derimod kan den kontrafaktiske pris ligge over fuldkommen konkurrence prisen, dog altid under kartelprisen, jf. figur 3.5. Dette skyldes, at alternativet til karteldannelse er en form for oligopol, hvor få virksomheder har markedsmagt og hermed kan tage priser, der ligger over fuldkommen konkurrence priser. Ydermere formår kartellet ikke altid at nå monopolprisen. Kartellet har altså ikke altid som mål at have monopolprisen, da en stor forskel mellem kartelprisen og den kontrafaktuelle pris vil gøre kartellet ustabilt. Dette vil fremkalde ny indtræden og øge incitamentet til at bryde ud af kartellet (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Side 23 af 64

29 Figur 3.5: Priseffekter af karteldannelse 6%"3& ;-%,&* 2%"3& = > =(?00&3,.0 1"#1&% 2%"3&+./ >(?00&3,.0 1"#1&% 2%"3&+./ ;.$/,&%0-3,$-* 2%"3& 8&9-/: ;-%,&* <$-/,",5 ;.$/,&%0-3,$-* <$-/,",5 7$-/,",5 Kilde: (Damgaard, Conlon & Godel 2011, p. 12) Arealet A, illustreret i figur 3.5, viser renteindtægterne, altså den ekstra profit, der skal fordeles blandt deltagerne i kartellet. Denne kommer fra de aktuelle købere, som køber produkter fra deltagerne til højere priser. Arealet B viser skaden, som de højere priser forvolder dem, som vælger ikke at købe. Der er altså tale om en mistet nytte, for dem der ikke køber kartellets produkter. Denne er påvirket af priselasticiteten, hvilken afhænger af produktet og den pågældende sektor. Empirisk forskning viser, at karteller forøger det generelle prisniveau på markedet med 10-20% (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Alt i alt bruger samfundet altså flere ressourcer, som ikke stiller forbrugeren bedre, hvilket resulterer i et dødvægtstab. Dettes beskrives nærmere i afsnittet om velfærdseffekter. Priseffekten påvirker hovedsagligt køberne på downstream markedet. I nogle situationer kan køberne være i stand til at videregive omkostningerne, som kommer af kartelpriserne, længere nede i forsyningskæden. Hvis omkostningerne kan videregives af alle parterne uden problemer, vil det resultere i, at slutforbrugeren bærer de totale omkostninger af kartellet. Graden af hvorvidt det er let at videregive omkostningerne, afhænger af konkurrencen, markedsmagten, prisfølsomheden og prisfastsættelsen. Når kartellet sælger til det offentlige, og typisk når der er tale om karteller med bud- runder, skal det bemærkes, at videregivelsen ikke gøres gennem priser, men gennem højere skatter, som kan videreføres til alle skatteborgere, personer der afhænger af overførselsindkomster og bruger af offentlige serviceydelser i form af en reduceret kvalitet af ydelserne (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Side 24 af 64

30 3.6.2 Produkt- og procesinnovation Karteldannelse mindsker også virksomhedernes incitamenter til at innovere, både produkt- og procesmæssigt, eftersom karteldannelse mindsker det konkurrencemæssige pres, hvilket hermed mindsker incitamentet til at investere i R&D for at adskille sig fra sine konkurrenter og overleve. Dette resulterer i at produktiviteten hæmmes, hvilket giver et samfundsøkonomisk tab på lang sigt. Incitamentet til at innovere linkes typisk sammen med konkurrence, da et konkurrencemæssigt pres giver virksomhederne anledning til at innovere. Ydermere afhænger innovationen også af faktorer som investeringsklima, finans- og pengepolitik, sektor og produktelasticiteten (Damgaard, Conlon & Godel 2011) Velfærdseffekter En af de mest gennemgribende velfærdseffekter er effektivitetstabet. Markedsineffektivitet opstår fordi udbud falder til under fuldkommen konkurrenceniveau og prisen stiger, hvilket resulterer i, at de købere som gerne ville købe produktet nu ikke har mulighed for at købe det. Heraf kommer dødvægtstabet sammen med et lavere consumer surplus og et større producer surplus. Altså er kartellet ikke effektivt, da der ikke produceres til hvor efterspørgsel er lig med marginalomkostningerne. Dette velfærdstab kan være særdeles signifikant hvis prisstigningen er meget høj og også hvis efterspørgslen er meget elastisk (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Karteldannelse kan ydermere resultere i intern ineffektivitet hos deltagerne og hermed tab i produktiviteten sammen med stigning i produktionsomkostningerne. Dette på baggrund af, at kartellet reducerer procesinnovation, som tidligere beskrevet, og fordi at de ansatte i kartelvirksomhederne reducerer deres arbejdsindsats. Endvidere resulterer en reducering i produktinnovation typisk i en dårligere kvalitet og et ringe udvalg for forbrugerne, hvilket hænger sammen med det lavere consumer surplus (Damgaard, Conlon & Godel 2011) Side 25 af 64

31 Kap. 4 Kartelbekæmpelse Som beskrevet tidligere er karteldannelse ulovligt jf. konkurrenceloven 6: 6. Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen (Konkurrenceloven 2013, p. 313). Stk. 2 i 6 beskriver overordnet, at de ulovlige indgåede aftaler indebærer at koordinere købs- eller salgspriser, at begrænse og kontrollere produktionen og at opdele markeder eller forsyningskilder. Der er dog en række undtagelser i 7 som siger, at 6, stk. 1 ikke er gældende for virksomheder med en årlig omsætning under 1 mia. kr. og med en markedsandel på under 10%, samt en årlig omsætning på under 150 mio. kr. Stk. 2-4 siger overordnet, at disse undtagelser ikke gælder, såfremt de begrænser konkurrencen. Ligeledes gælder 6, stk. 1 ikke jf. 8 der omhandler efficiensforsvaret, når samordningen mellem virksomhederne bidrager til at styrke effektiviteten i samfundet og generelt stiller forbrugeren bedre. Foruden bestemmelserne i konkurrenceloven, har lovgiverne andre metoder til at bekæmpe karteldanne på. Dette kan være, at øge sandsynligheden for, at kartelaktivitet opdages af myndighederne via en øget og mere effektiv politimæssig indsats. Ligeledes destabiliserer kartellerne ved at tilbyde straflempelse til de deltagere, der vælger at samarbejde med myndighederne. Ydermere kan lovgiverne øge størrelsen og type af straffe med det formål, at mindske virksomhedernes incitament til karteldannelse (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Faktisk viser undersøgelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at udviklingen i antal bøder der er givet for kartelsager er steget markant fra 2004 med 0 bøder til 2013 med 7 bøder. Ligeledes er antal anmeldelser til SØIK steget fra 2 anmeldelser i 2004 til hele 12 anmeldelser i 2013 ( 2014). Dette tyder på, at der gennem perioden har været stigende fokus på bekæmpelse af konkurrencebegrænsende aktivitet. Konkurrencestyrelsen valgte i 2007 at lægge større fokus på at håndhæve konkurrenceloven. Dette betyder også at virksomheder og advokater har fået et bedre kendskab til Side 26 af 64

32 konkurrenceloven og retspraksis, hvilket giver nogle mere komplicerede sager ( 2014). 4.1 Sanktioner Sanktionsordninger for kartelvirksomheder består både af økonomiske og ikke- økonomiske sanktioner. Disse sanktioner kan både rettes mod virksomheder og enkeltpersonerne. Den enkelte virksomhed kan kontrollere medarbejderens adfærd, hvis denne ikke er overensstemmende med virksomhedens. Samtidig gør sanktionerne det sværere for virksomheden at få medarbejderen til at deltage i kartelaktivitet, da medarbejderen som enkeltperson kan blive straffet. Straffe, som er rettet mod enkeltpersoner, skal generelt være mindre end straffen rettet mod virksomhederne, da enkeltpersonerne sandsynligvis også vil blive straffet internt i virksomheden via lønnedgang, afskedigelse eller degradering (Damgaard, Conlon & Godel 2011). Ifølge konkurrenceloven 23 kan virksomheder og personer blive straffet med bøde ved forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af konkurrenceloven. Der sondres mellem tre niveauer af grovhed, når det skal vurderes hvilken størrelse grundbeløbet på bøden skal være. En meget alvorlig overtrædelse kan for en virksomhed give en bøde fra 20 mio. kr. og opefter, mens en meget alvorlig overtrædelse kan give en enkeltperson en bøde på minimum kr. Samtidig sondres der mellem overtrædelsens varighed. Der tillægges forskellige procentsatser til grundbeløbet alt efter overtrædelsens varighed, dog først ved en varighed over et år. Til sidst tages der også højde for virksomhedens omsætning, når bøden skal fastlægges; jo mere alvorlig overtrædelsen er, jo større del af omsætningen skal betales i bøde ( 2014). Pr. 1. marts 2013 vedtog politikerne en tilføjelse til konkurrenceloven 23, der gør det muligt at dømme kartelsager med fængselsstraf. Det skal her bemærkes at denne lov kun er gældende for forbrydelserne begået efter 1. marts 2013: Side 27 af 64

33 23, stk. 3. Straffen for den, der i strid med 6, stk. 1, eller EUF- traktatens artikel 101, stk. 1, jf. 24, stk. 1, indgår en kartelaftale, jf. 2. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er forsætlig og af grov beskaffenhed navnlig på grund af overtrædelsens omfang eller de skadevirkninger, den er egnet til at medføre. Ved kartelaftale efter 1.pkt. forstås en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om 1) priser, avancer el.lign. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser, 2) begrænsninger af produktion eller salg, 3) opdeling af markeder eller kunder eller 4) koordinering af bud. (Konkurrenceloven 2013, p. 324). Straffen kan altså stige fra bøde til fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Under særligt skærpende omstændigheder kan fængselsstraffen dog vare op til 6 år ( 2014). Empirisk litteratur finder ligesom den økonomiske teori, at straf har en afskrækkende effekt, da de dømte afskrækkes fra at begå yderligere kriminalitet. Fængsel har ydermere en passiviseringseffekt, idet det reducerer kriminalitet ved fysisk at forhindre, at der begås mere kriminalitet (Damgaard, Conlon & Godel 2011). 4.2 Straflempelse Virksomheder har mulighed for at undgå straf i kartelsager, ved at være den første deltager som melder sig frivilligt til myndighederne med oplysninger, som disse ikke tidligere var i besiddelse af, der kan føre til en afsløring af kartellet jf. konkurrenceloven 23 a. Deltageren skal samarbejde med myndighederne under hele behandlingen af sagen og samtidig må den ikke have tvunget andre til at være deltagere i kartellet ( 2013a). Andre deltagere som melder sig til myndighederne med oplysninger, men som ikke er den første i kartellet, har mulighed for at få strafnedsættelse. Dette gælder både for bøde- og fængselsstraf. Det er vigtigt at oplysningerne der gives, indebærer en merværdi for myndighederne og ikke blot er de samme oplysninger som hidtil modtaget. Ydermere skal deltageren have ophørt al kartelaktivitet, når oplysningerne gives. En deltager der melder sig, som den anden i rækken, kan få nedsat sin straf med 50%. Den tredje deltager, der melder sig, kan få nedsat sin straf med 30% og de efterfølgende deltagere kan få strafnedsættelse på op til 20% ( 2013b). Side 28 af 64

34 Kap 5. Strategisk analyse Den strategiske analyse har til formål at definere hvilke vilkår byggeentreprenørbranchen konkurrerer under. Det gælder såvel både de eksterne og de interne faktorer. Til at belyse de udefra kommende effekter bruges en PESTEL analyse og til at analysere de interne forhold i branchen fortages der en Porter s Five Forces analyse. 5.1 PESTEL analyse For at analysere hvilke eksterne faktorer, der påvirker branchen og konkurrencesituationen for byggeentreprenørerne anvendes PESTEL modellen. Modellen giver et indblik i, hvilke samfundsmæssige faktorer der påvirker virksomhederne i branchen, samt hvilke vilkår entreprenørerne agerer under. De makroøkonomiske faktorer har stor betydning for konkurrencen på markedet og virksomhedernes individuelle strategiske valg (Johnson, Whittington & Scholes 2011). Modellen anses mest som en tjekliste, der belyser hvilke eksterne udfordringer og muligheder branchen stå overfor. I denne analyse tages der udgangspunkt i den aktuelle situation branchen står i og de faktorer, der ligger til baggrund for denne situation. Ligeledes ligger fokus også på at analysere, hvilke eksterne forhold der fremmer karteldannelse. Det kan være problematisk at opdele de forskellige faktorer inden for de enkelte hovedområder i modellen, da nogle faktorer påvirker branchen på én eller flere måder. Da det kan være svært at skelne mellem, om en faktor er politisk eller lovgivningsmæssig, behandles disse samlet. Ydermere behandles de teknologiske og miljømæssige faktorer samlet, da det ikke er disse der har størst indflydelse på byggeentreprenørbranchen Politiske og lovgivningsmæssige faktorer Der er mange politiske og lovmæssige faktorer, der har betydning for byggeentreprenørbranchen. For at opnå en effektiv branche er det vigtig at sikre stærke rammevilkår for denne. Der er flere forskellige offentlige instrumenter, der kan reguleres, for at skabe bedre eller dårligere forhold for byggeentreprenørerne (Damvad 2013). I dette afsnit vil nogle af disse faktorer gennemgås, med henblik på at belyse hvilken ekstern rolle de politiske og lovgivningsmæssige faktorer har for branchen og virksomhederne heri. Side 29 af 64

35 Love, reguleringer og bekendtgørelse skaber de eksterne rammer for, hvordan virksomhederne i branchen kan og må agere. Derfor har disse stor indflydelse på innovation, konkurrence og omkostningseffektivitet i byggeentreprenørbranchen. Nogle vigtige elementer der påvirker branchen er byggesagsbehandling, planloven og bygningsreglementet. Det er i stor udstrækning landets kommuner der håndhæver disse regler, og derfor kan der være nogle dele af landet, der giver lokale virksomheder bedre muligheder for at agere under de eksterne rammevilkår. Dette medfører, at nogle dele af landet bliver mere attraktive at arbejde i, hvorved der sker en geografisk opdeling. Konkurrenceforholdene bliver hermed forringet når byggeomkostningerne ændrer sig, alt efter hvor i landet projektet er. Planloven har ikke nogen direkte effekt på konkurrencesituationen, men påvirker i stedet branchens innovative muligheder. Når entreprenørernes muligheder for at være innovative forringes, fremmer det karteldannelsen, da konkurrencen mellem virksomhederne øges, eftersom det er svært at differentiere sig fra konkurrenterne. Virksomhederne bliver alt andet lige mere symmetriske, hvorved det er nemmere at fastholdet et koordineret samarbejde. Politiske initiativer har stor betydning for omsætningen i branchen. Det er vigtigt for virksomhederne, at der bliver skabt politiske initiativer til at bygger skole, hospitaler og andre offentlige bygninger. Det er med til at skabe vækst i branchen, og branchen er afhængig af de offentlige investeringer. Finanspolitikken fra 2012 er med til at stimulere branchen i form af højere budgetter til kommunerne til bygning af skoler, ældreboliger, daginstitutioner og skoler, samt bedre budgetter til regionerne til forbedring af sygehuse. Ifølge Dansk Byggeri er der forventninger om, at denne vækstpakke vil give en fremgang i beskæftigelsen (Deloitte, Dansk byggeri 2013). Når virksomhederne har flere arbejdsopgaver, forbedres konkurrencen i branchen, da der ikke er den sammen kamp om opgaverne, og ikke lige så mange det byder ind på de forskellige licitationer. Hvis der modsat er få arbejdsopgaver, giver det incitament til at danne kartel, da entreprenørerne herved kan fordele opgaverne i mellem sig, frem for at konkurrere om dem. Dette var tilfældet, da finanskrisen indtrådte i I juni 2013 vedtog folketinget, at selskabsskatten gradvist skal falde frem til I 2013 er selskabsskatten på 25%, og for indkomst året 2016 vil skatten være faldet til 22%. Dette vil medføre, at virksomhederne vil få et bedre resultat og en større indtjening. En større indtjening vil for en branche, hvor der kartel, medfører et større velfærdstab for samfundet i Side 30 af 64

36 form af et højere dødvægtstab. Dette vil gennemgås nærmere i afsnittet omkring konsekvenser af kartellet. Regeringen valgte i 2013 at genindføre håndværkerfradraget, hvilket vil sige, at husejere kan fratrække udgifter til håndværker fra i skat. Dette sker som et forsøg på at fremme det private boligbryggeri og renovation ( 2014). De private husejere får hermed større incitament til at få lavet eller ombygget deres boliger, da der kan spares penge. Håndværkerfradraget forventes at gælde frem til udgangen af 2014, og vil alt andet lige være med til at skabe en økonomisk fremgang i branchen. Disse politiske tiltag hænger sammen med de økonomiske faktorer der gennemgås i næste afsnit, da de politiske faktorer kan være med til at fremme eller hæmme økonomien i byggeentreprenørbranchen Økonomiske faktorer De økonomiske faktorer har den største indflydelse på byggeentreprenørbranchen, da det er de økonomiske faktorer, der bestemmer om der er potentiale for vækst i branchen. Byggeentreprenørbranchen er ekstrem følsom over for landets konjunktursvingninger, derved blev branchen hårdt ramt, da krisen indtrådte i Krisen har medført et markant fald i antallet af fuldførte boliger. Ifølge Danmarks statistik er antallet halveret fra 2007, hvor der blev færdiggjort 32 tusinde boliger, til 2012 hvor kun 16 tusinde boliger blev færdiggjort (Danmarks Statistik 2013). Byggeentreprenørbranchen blev hårdt ramt under den økonomiske krise i 2008, da meget byggeri blev sat i bero. Dette kom som følge af usikkerheden til fremtiden og hermed forbrugerens reducerede forbrug (Deloitte 2012). Når der sker en økonomisk nedgang som denne, fremmes karteldannelse i branchen. Dette skyldes, at dårlig performance, som beskrevet i teoridelen, giver incitament til at indgå i en kartelaftale. Ydermere rammes byggebranchen tidligere end andre brancher når en krise indtræffer, da denne er afhængig af politiske initiativer, hvilket fremmer væksten i samfundet. Dette beviser bilag 1, hvor det kan ses at konjunkturværdien er faldende allerede fra august Konjunkturværdien er sammensat af forskellige konjunkturindikatorer, blandt andet ordrebeholdning og beskæftigelse. Side 31 af 64

37 Når en krise rammer byggeentreprenørerne, er der stor sandsynlighed for at flere virksomheder går konkurs og på den måde påvirker andre virksomheder. Dette skyldes, at virksomheder i byggeentreprenørbranchen ofte er afhængige af hinanden. Hvis en mindre entreprenør har størstedelen af deres omsætning ved en enkelt eller få af de store hovedentreprenør, er disse meget sårbare overfor en eventuel konkurs. Dette var tilfældet da E. Pihl & Søn A/S gik konkurs. Her blev mange underleverandører ramt økonomisk, da de ikke fik fuld betaling for det arbejde de allerede har udført (Deloitte, Dansk byggeri 2013). Dette gennemgås nærmere i senere afsnit i analysen omkring konsekvenserne ved konkurser i branchen. Byggeentreprenørerne bruger mange ressourcer på at udarbejde tilbud til bygherrer, både private samt offentlige. Ressourcerne bliver blandt andet brugt til gennemregning af tilbud, prækvalifikationer og skrivning af tilbudsmaterialer. Derfor er det vigtig, at virksomhederne har en forholdsvis høj andel af vundne opgave, i forhold til den mængde af tilbud de sender ud. Når udbud annulleres eller en ny udbudsrunde skal foretages, under ændrede forudsætninger, er dette forbundet med store omkostninger for de virksomheder, der har arbejdet på at give et tilbud på licitationen. Et eksempel på dette var, da et stort almennyttigt boligselskab annullerede et udbud, bestående af både renoveringer og nybyggeri. Der var 80 virksomheder, der havde givet sammenlagt 346 bud. Det har kostet virksomhederne meget tid og mange penge at færdiggøre disse bud (Deloitte, Dansk byggeri 2013). Andre eksempler på store udbud, der er blevet annulleret de seneste år og som har medført store omkostninger for branchen, er Copenhagen Arena, Sygehus i Kolding og fængsel på Falster. I et kartel vil disse annullerede udbud være med til at skabe ustabilitet, da det kan fører til uenighed omkring koordineringen af arbejdsopgaver. Byggebranchen står over for nogle store udfordringer i form af betalinger fra deres kunder. Det giver store konsekvenser for virksomhederne, når deres betalinger bliver udskudt eller ikke kommer. I entreprenørbranchen er der en høj pengebinding i arbejdskapitalen, i forhold til andre virksomheder i byggeindustrien. Dette medfører, at der for byggeentreprenørerne er høj pengebinding i de kortfristede nettoaktiver. Endvidere er dette lig med at byggeentreprenørerne har større omkostninger forbundet med finansiering. Det er ofte de Side 32 af 64

38 store og mellemstore virksomheder, der står med de høje finansieringsomkostninger, da den stigende arbejdskapital pr. ansat kommer som resultat af, at der i branchen er sket en forringelse af faktureringsbetingelsen for store byggeopgaver og projekter (Deloitte 2012) Socialkulturelle faktorer I dag er der flere der vælger at tage en videregående uddannelse. Ses der på mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse, er der sket en stor stigning i antallet af studerende jf. Danmarks statistik, bilag 2. Siden 2008 var der i alt studerende på de tre typer uddannelser, hvor der i 2013 samlet set var studerende, hvilket svarer til en stigning på 23,9%. Dette medfører, at der er større behov for universiteter og giver derved vækst i branchen, både ved nybyggeri og udvidelse af eksisterende bygninger. Forbrugerens villighed til at investere deres penge i byggeri, har alt andet lige en stor effekt på branchen. Når forbrugerne er usikre på fremtiden, er der større tendenser til at disse vælger at opspare frem for at forbruge. Når forbrugeren vælger at spare deres penge frem for at forbruge, er byggebranchen en af de brancher der rammes hårdest. Dette skyldes, at mange kun vælger at investere i byggeri, hvis de føler de har et økonomisk overskud. Når reallønnen falder, hvilket sker når priserne stiger mere end lønningerne, mindskes forbrugerens rådighedsbeløb. Hermed er der ikke samme mulighed for at forbruge. I 2011 lå inflationen på 2,8%, hvor lønningerne kun steg med godt 2% (Kjær 2011). Det er meget sjældent at reallønnen falder, men når dette sker, vil den forholdsvis høje inflation ramme privatforbruget og væksten i samfundet, som giver byggeentreprenørerne færre arbejdsopgaver. Byggeentreprenørbranchen er en branche, der er meget afhængig af arbejdskraft. Før krisen indtraf, manglede der arbejdskraft inden for denne sektor, hvilket ikke er tilfældet i dag. De seneste år er der sket en stor stigning i antallet af registrerede udenlandske byggeentreprenør. Der er en tendens til, at flere virksomheder vælger at bruge udenlandsk arbejdskraft, da der ofte er penge at spare, da de kræver en mindre timepris end danske medarbejdere. Side 33 af 64

39 5.1.4 Teknologiske og miljømæssige faktorer Byggeentreprenørbranchen er en udsat branche, da der er mange forhold, den har svært ved at skabe kontrol over. Entreprenørerne står over for nogle udfordringer, der skal tilpasses i arbejdet og tages forbehold for. I branchen er der udfordringer i hvordan vejrforholdene i Danmark er. Dette skyldes, at de under ekstreme vejrforhold er nødt til at udskyde deres arbejde, og derved kan det skabe forsinkelse i byggeprojekterne, hvilket giver økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Byggeentreprenørerne har ikke nogen magt over denne situation, de må derimod sikre en god planlægning og lægge plads til forsinkelser ind. Ifølge Dansk byggeri arbejder branchen på at realisere de politiske mål om, at være CO2- neutral i Boliger står for ca. 40% af det samlede energiforbrug i Danmark. Derfor står branchen overfor en stor udfordring i at ændre byggeriet, så det samlede energiforbrug bliver mindre. Det er nødvendigt, at virksomhederne i fremtiden får energieffektiviseringen ind som en naturlig del af arbejdet, for at opfylde de politiske miljømæssige krav (Dansk byggeri 2011/2012). For at opretholde kravene om, at energiniveauet skal falde, er det nødvendigt, at ændre på flere af de metoder der i dag arbejdes med. Virksomhederne er alt andet lige nødt til at anvende materialer af en anden og bedre kvalitet end de tidligere har gjort. Forbrugeren er i dag mere miljøbevidst og efterspørger i nogen grad mere, at deres bygninger er miljøvenlige og billigere at forsyne med el, vand og varme. Det sætter nogle krav til, at byggeentreprenørerne kommer med forslag til at opfylde disse ønsker, uden at prisen stiger for meget. Dette giver byggeentreprenørerne mulighed for at differentiere sig fra konkurrenterne og derved være mere innovative, hvilket vil forbedre konkurrenceforholdene i branchen Opsamling på PESTEL analysen Ud fra analysen kan det konkluderes, at byggeentreprenørerne arbejder i en branche, hvor mange eksterne faktorer har betydningen for konkurrencen og den strategi, virksomhederne i branchen skal sammensætte. Det er især de økonomiske og politiske faktorer der har den største indflydelse. Politisk set kan der her både skabes muligheder, men også begrænsninger for branchen. Når politikkerne skal sætte skub i økonomien, kan det ske ved et forsøg på at sætte gang i forskellige byggeopgaver og projekter, hvilket giver gode muligheder for Side 34 af 64

40 byggeentreprenørerne, da disse opgaver ofte er omfangsrige og kræver store virksomheder til at gennemføre. Ligeledes kan politikkerne begrænse væksten i branchen ved at stoppe eller udsætte byggerier. Når konkurrencen er intens og efterspørgselen er lav, vil dette være med til at fremme karteldannelse i branchen. Dette sikrer virksomhederne en bedre økonomi og mindsker risikoen for konkurs. Byggeentreprenørbranchen svinger i takt med konjunkturen. Når der er dårlig økonomi i landet er der også en dårlig vækst i branchen og omvendt. Dette medfører lange perioder, hvor branchen kæmper med at få gang i økonomien og skabe vækst. Samtidig medfører det en stigning i antallet af virksomheder med negativt resultat og virksomheder der bliver ramt af konkurs. Da branchen får tildelt licitation ved budrunder, bruges der mange omkostninger på gennemregning af tilbud, uden nogen garanti for at vinde licitationen. Disse omkostninger kan ramme virksomhederne hårdt da byggeentreprenørerne har en presset økonomi efter finanskrisen. Der opstår gode muligheder for branchen, når der sættes gang i offentlig byggeri. Eftersom flere vælger at tage en videregående uddannelse, er der blevet et større behov uddannelsesinstitutioner, hvilket er med til at skabe nye projekter for branchen. Branchen står overfor udfordringer i form at vejrforhold, mere miljøbeviste forbruger og planen om at regulere CO2 forbruget, det lægger ekstra pres på virksomhederne, der skal ændre deres arbejdsrutiner. Dette kan give en bedre konkurrence i branchen i form af mere differentierede virksomheder. Ydermere har forbrugernes villighed til at forbruge stor indflydelse på branchen, der påvirkes hvis forbrugeren vælger at opspare frem for at forbruge. Det kan dermed konkluderes, at byggeentreprenørbranchen bliver påvirket af mange negative makroøkonomiske faktorer, og i lige så høj grad er afhængige af initiativer der kommer ude fra, som hjælper til at skabe stabilitet og vækst for virksomhederne. Ligeledes kan det konkluderes, at der er mange eksterne faktorer, der er med til at fremme karteldannelse i byggeentreprenørbranchen, hvor virksomhederne i denne forsøger at sikre sig selv ved ulovligt samarbejde. I årene op til finanskrisen er arbejdsopgaverne for byggeentreprenørerne faldende og konkurrence er hermed blevet mere intens. Side 35 af 64

41 5.2 Porter s Five Forces En branches konkurrencesituation analyseres ved Porter s Five Forces. Denne har til formål at analysere branchens situation i forhold til den nuværende virkelighed, branchens udviklingsretning, indtjeningspotentiale og hermed attraktiviteten samt konkurrenceintensiteten mellem aktørerne (Porter 1979). Dette gøres gennem fem kræfter, henholdsvis rivaliseringen i branchen, købernes forhandlingskraft, leverandørens forhandlingskraft, truslen fra nye indtrængere og truslen fra substituerende produkter (Dobbs 2014). Ifølge Porter er en branche ikke attraktiv at konkurrere i, når alle fem kræfter er høje. Her vil der være for meget konkurrence og for meget pres til at konkurrere profitabelt (Johnson, Whittington & Scholes 2011). Porter s Five Forces kritiseres for at være et statisk analyseværktøj, som eksisterer i et dynamisk miljø. Følgende analyse vil ikke kun fokusere på branchens nuværende situation, men også analysere fortidens udvikling i branchen og inkludere betydningen for nuværende situation. Yderligere kritik er, at alle fem kræfter vægtes lige højt, hvilket ikke er gældende for alle brancher. Til sidst kritiseres den også for at se negativt på leverandørerne på en sådan måde, at virksomheden er en slags konkurrent og helst skal være stærkere end leverandørerne, i stedet for at se på forholdet som et samarbejde, hvilket er en fordel man kan drage nytte af. Branchen der følgende vil blive analyseret defineres som byggeentreprenører i Danmark, der hører til hovedgruppe 41 i Dansk branchekode Denne omfatter opførsel af bygninger af alle typer, både private og offentlige. Det kan være nybygning, reparation og vedligeholdelse samt tilbygning, ombygning og montagebyggeri. Hovedgruppen indeholder to undergrupper, henholdsvis 41.1 og Gruppe 41.1 indeholder gennemførelse af byggeprojekter, som omfatter udviklingen af byggeprojekter ved indsamling af de fysiske, tekniske og økonomiske midler der kræves, for at gennemføre et projekt. Dette vedrører både bolig- og erhvervsbyggeri. Gruppe 41.2 dækker over opførelse af bygninger, herunder total opførsel af både bolig- og erhvervsbyggeri. Byggeriet sker for egen regning, hvor der er mulighed for udlicitering af dele eller hele byggeprocessen (Danmarks Statistik 2007). Side 36 af 64

42 5.2.1 Rivalisering i branchen De konkurrencemæssige kræfter påvirker alle den direkte konkurrence mellem den enkelte virksomhed og de mest umiddelbare konkurrenter. Lave adgangsbarrierer øger antallet af konkurrenter, samtidig kan magtfulde købere med lave switching costs tvinge sine leverandører til høj rivalisering for at kunne tilbyde den bedste aftale. Jo mere konkurrencedygtig rivaliseringen er, jo værre er det for de allerede etablerede i branchen. De konkurrencedygtige rivaler defineres som de virksomheder med tilsvarende produkter rettet mod det samme kundesegment (Johnson, Whittington & Scholes 2011). Ifølge data fra Experian, bilag 3, er branchen domineret af tre store virksomheder i perioden , henholdsvis MT Højgaard A/S, NCC Construction Danmark A/S samt E. Pihl & Søn A/S. Dette bekræfter samtidig at der er tale om et oligopol marked, hvor karteller typisk opstår, som også blev beskrevet i teoriafsnittet. Konkurrenternes forholdsmæssige størrelse er fordelt på en sådan måde, at MT Højgaard er suverænt dominerende fra år med en markedsandel på 21% i 2007 hvorefter den stiger markant til 27% i Herefter falder den fra E. Pihl & Søn har i samme år en markedsandel på 11% i 2007 til 18% i I 2011 falder den igen. NCC Construction Danmark starter i 2007 ud med at have en markedsandel på 10%. Denne falder i 2009 til 7%, hvorefter den i 2010 stiger til 11%. I 2011 falder den igen, ligesom de to andre dominerende virksomheder. Det skal dog bemærkes, at virksomheden med den største markedsandel på 46% i 2006 er E32, Motorring 3, Kopenhagen. Denne er filial af det tyske Bilfinger Berger Ag. Ligeledes er den største spiller i 2012 Hochtief Facility Management, også filial af det tyske Hochtief Solutions Ag. Denne har en markedsandel på 26%. Grunden til at disse to tyske filialer dominerer branchen i 2006 og 2012 er med stor sandsynlighed, at de i disse to år har fået tildelt store projekter i Danmark og har fået dem på grund af at kunne tilbyde en billigere licitation. Den billige arbejdskraft fra udlandet udgør samtidig en trussel for de danske byggeentreprenørfirmaer, som tidligere beskrevet i PEST analysen. Jf. bilag 3 er markedskoncentrationen høj, da CR4 indekset ligger på 43% i 2008 og stiger i 2010 til 62%. Selvom de dominerende virksomheder i branchen bliver større, har de stadig nogenlunde det samme indbyrdes forhold. Mobiliteten i markedsandelene er lav, da de 4 År tages udgangspunkt i, da dette er de regnskabsår, som var mulige at lave dataudtræk fra i Experian. Side 37 af 64

43 gennemsnitligt vækster med 5% og det ses også af bilag 3, at de største spillere i branchen tager markedsandele fra de små virksomheder og ikke hinanden. Omsætning og antal beskæftigede er begge indikatorer for væksten i branchen. Jf. data fra Danmarks statistik, bilag 4, er omsætningen stigende i med 26,3%. Fra falder omsætningen markant med 37,7%, hvorefter den i 2011 stiger til cirka samme niveau, som i Dette niveau er dog langt fra, da omsætningen var på sit højeste i 2008 før finanskrisen. Antal ansatte følger grundlæggende samme udvikling som omsætningen, med en stigning i på 13,4%. Herefter falder antallet til 2010 med 35,8%, hvorefter den, ligesom omsætningen, stiger igen. Ved sammenligning med konjunkturcyklus, bilag 1, ses de samme tendenser; opgang til 2008 efterfulgt af et stort fald i konjunkturværdien frem til 2011 hvor konjunkturcyklussen vender igen. Udviklingen i væksten bærer altså bræg af at være en meget konjunkturfølsom branche, som rammes hårdt af finanskrisen. Samtidig bærer den også bræg af at være en af de brancher, som er relativt hurtigt ovenpå igen, eftersom kursen vender allerede tre år efter krisen. Som nævnt i PESTEL analysen rammes byggebranchen tidligere end andre brancher ved en økonomisk krise. Byggeentreprenører har høje udgangsbarrierer. Der er høje omkostninger forbundet ved at forlade branchen, eftersom der typisk er mange penge bundet i anlægsaktiver, jf. bilag 4. Som byggeentreprenør er der mange penge bundet i maskiner. Samtidig er graden af differentiation lav, da et byggeprojekt er svært at differentiere og give brandværdi. Der konkurreres hermed udelukkende på pris inden for branchen. Fordelingen af licitationer foregår efter budrunder, hvor laveste pris vinder licitationen. Dette fører til at de forskellige virksomheder ofte underbyder hinanden uden muligheden for overskud, med håbet om at underskuddet senere vendes til overskud (Rasmussen, BØRSEN 2012) Købernes forhandlingskraft Køberne er byggeentreprenørens umiddelbare kunder men ofte ikke slutbrugerne af det færdige projekt. Magtfulde købere kan forlange lavere priser eller kvalitetsforbedringer, hvilket kan reducere profitten hos byggeentreprenørerne (Johnson, Whittington & Scholes 2011). Side 38 af 64

44 Antallet af ordre og hermed købere er, som beskrevet i PESTEL analysen, meget konjunkturfølsom. I gode tider er der mange ordre og i dårlige tider er der få. Totalt set er der mange købere og hermed er koncentrationen af disse lav. De store købere er typisk det offentlige, som udbyder de store projekter som skoler, universiteter, hospitaler og plejehjem. De mindre købere er private bygherre som efterspørger bygning af boliger, renovering med mere. Der er en gensidig afhængighed mellem byggeentreprenørerne og køberne, forstået på den måde, at køberne har den magt, at de vælger hvilken byggeentreprenør de vil have til at lave sit projekt, omvendt findes der ikke rigtig noget alternativ til byggeentreprenørerne, så et af deres tilbud er nødt til at blive valgt. Der findes hermed ikke nogen trussel om baglæns integration. Endvidere betyder dette også at køberne er forholdsvis priselastiske når der er tale om offentlige bygherrer, og knap så priselastiske når det drejer sig om de private opgaver. Skoler og hospitaler er jo en nødvendighed, og antallet af udbydere er mindre, end hvis der var tale om projekter for private bygherrer. Køberen har altid magten til at kunne aflyse en licitation og dette gør at byggeentreprenøren taber penge, da de har brugt tid på at udarbejde et tilbud. Projekterne der efterspørges er fra købernes side rimelig differentierede, idet der efterspørges alt fra store offentlige projekter som skoler og hospitaler, men også privat boligbyggeri. For de store offentlige projekter falder udbuddet af byggeentreprenører, da det kun er de store, der kan levere disse projekter. Hermed falder købernes forhandlingskraft i takt med projekternes stigende størrelse Leverandørens forhandlingskraft Leverandørerne forsyner byggeentreprenørerne med det de har behov for, for at kunne færdiggøre det endelige produkt. Såvel som råmaterialer inkluderer dette også arbejdskraft. De faktorer som øger leverandørernes magt er omvendt af de faktorer som styrker købernes magt (Johnson, Whittington & Scholes 2011). Branchen er præget af et stort antal leverandører. Som sagt leverer disse ikke kun byggematerialer, men også arbejdskraft. Den enkelte hovedentreprenør skal sammensætte de Side 39 af 64

45 rigtige underentreprenører 5, heriblandt VVS ere, elektrikere, murere, malere og tømre, for at kunne færdiggøre et projekt. Både underentreprenører og leverandører skal altså med i det enkelte projekt. Koncentrationen af leverandørerne må altså siges at være lav i branchen. Byggematerialerne er standardiserede, hvorimod arbejdskraften og hermed underentreprenørerne ikke er standardiseret, men også afhænger af sit faglige ry. Disse skal kunne levere til tiden og levere den rette kvalitet, eftersom hovedentreprenørerne skal kunne levere smarte løsninger til bygherren og spare denne for både tid og omkostninger. De skal altså evne at projektstyre. Ydermere spiller leverandørens økonomiske situation også en rolle en underentreprenør med dårlig økonomi harmonerer ikke med professionalisme og faglig dygtighed. Salget til byggeentreprenørerne udgør størstedelen af totalsalget hos leverandørerne. Uden byggeentreprenørerne vil leverandørerne altså ikke rigtig have en omsætning. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, som tidligere beskrevet i afsnittet omkring rivaliseringen i branchen, at der er tale om en branche, hvor udbuddet af licitationer udelukkende bliver valgt på grund af pris. Antageligvis har hovedentreprenørerne typisk kontrakter med sine underentreprenører og leverandører af byggematerialer og jo større byggeentreprenører der er tale om, og hermed større projekter, jo større rabatter er der at hente. Omkostningerne forbundet med at skifte leverandør vil altså være de manglende rabatter og skalafordele. Der er som sådan ikke nogen stor risiko for at leverandørerne fortager forlæns integration. Der har før i tiden været fokus på modulbyggeri, hvilket er et eksempel på forlæns integration, hvor leverandøren går ind og producerer, for eksempel et badeværelse På denne måde kan hovedentreprenøren købe dette og herefter skal der kun foretages montering. Her fratages altså arbejdskraft fra byggeentreprenørerne, men der er stadig en del der skal leveres til hovedentreprenøren, derfor vil der altid være behov for denne Truslen fra nye indtrængere For at kunne vurdere truslen fra nye indtrængere, skal det overordnede fokus være på de adgangsbarrierer, der eksisterer i branchen. Adgangsbarrierer består af forskellige faktorer, 5 Firma der påtager sig udførelsen af en del af et arbejde for en hovedentreprenør. Side 40 af 64

46 som nye indtrængere skal kunne overkomme, for at konkurrere profitabelt. En attraktiv branche at være i, er en branche med høje adgangsbarrierer, da en sådan branche er i stand til at reducere truslen fra nye indtrængere. Vurderingen af denne trussel afhænger også af graden af konkurrence, som eksisterer i branchen (Johnson, Whittington & Scholes 2011). Dette betyder at konkurrenceindikatorerne bruges i denne del af analysen. Adgangsbarriererne i byggeentreprenørbranchen er høje, hvilket tilgangsraten blandt andet underbygger. Ud fra data fra Danmarks statistik, bilag 5, er tilgangsraten, som defineres som andelen af nytilkomne virksomheder i procent af de eksisterende virksomheder i branchen, faldet fra 25,01% i 2006 til 13,88% i , det vil sige et fald på i alt 11,13 procentpoint over fem år. Faldet sker fra 2006 til 2009, hvor den i 2008 og 2009 ligger på henholdsvis små 8,81% og 9,68%. Herefter stiger den igen. Denne udvikling viser at det, især i perioden , har været svært som potentiel ny virksomhed at komme ind i branchen. Ifølge Konkurrencestyrelsen er der tegn på alvorlige konkurrenceproblemer når tilgangsraten for andre erhverv, hvori byggeri indgår, er mindre end 8% (Konkurrencestyrelsen 2007, p. 55). Tilgangsraten for 2009 på 8,81% har været nede og tangerer omkring dette punkt, så det viser altså, en lav grad af konkurrence blandt virksomhederne i branchen. Der skal i beregningerne tages højde for finanskrisen, som rammer i Fornyelsen i branchen er generelt lav, hvilket konkurrenternes forholdsmæssige størrelse også argumenterer for i afsnittet omkring rivaliseringen i branchen det er de samme virksomheder, som dominerer branchen år efter år. Byggeentreprenørbranchen er stærkt domineret af priskrig. Som tidligere beskrevet, sker fordelingen af licitationer efter budrunder, hvor den laveste pris vinder licitationen. Hermed er risikoen for hævn fra allerede etablerede virksomheder via priskrig stor. Især når der er få dominerende spillere i branchen de vil kunne underbyde mindre byggeentreprenører. Dette hænger samtidig sammen med, at der er fordele forbundet ved at have været i branchen i længere tid og have et godt samarbejde med sine leverandører og hermed en god adgang til forsyningskanalerne. Det giver loyalitet og med dette større sandsynlighed for at få leveret sine varer til tiden til en konkurrencedygtig pris. Med en dominerende byggeentreprenør 6 År 2011 er det seneste år med oplysninger om antal eksisterende virksomheder og antal nye virksomheder i branchen. Side 41 af 64

47 følger også skalafordele, eftersom større ordre bliver billigere. Dette resulter i, at denne byggeentreprenør har mulighed for at byde på licitationer til en lavere pris Truslen fra substituerende produkter I byggeentreprenørbranchen er der ikke nogen ren substitution til erhvervet, derfor tages der i denne analyse afstand fra truslen fra substituerende produkter. 5.3 Opsamling på Porter s Five Forces I foregående analyse blev kræfterne, der påvirker byggeentreprenørbranchen, behandlet. Formålet med analysen var, at analysere branchens situation i forhold til den nuværende virkelighed, dens udviklingsretning, attraktiviteten samt konkurrenceintensiteten. Rivaliseringen i byggeentreprenørbranchen er høj, da høje adgangsbarrierer og høj markedskoncentration dominerer branchen. Tre entreprenører, henholdsvis MT Højgaard A/S, NCC Construction Danmark A/S samt E. Pihl & Søn A/S har domineret branchen fra 2007 til 2011 med høje markedsandele. Tyske filialer dominerede i 2006 og 2012 branchen med de højeste markedsandele, hvilket har en betydning for truslen af branchen, som beskrives i nedenstående SWOT analyse. Mobiliteten i markedsandelene er lav, da de gennemsnitlig vækster med 5%. Samtidig viser analysen, at de store spillere i branchen ikke tager markedsandele fra hinanden, men derimod fra de små. Dette er endnu et resultat af høje adgangsbarrierer. Udviklingen i branchen bærer bræg af at være meget konjunkturfølsom, i gode tider stiger væksten i branchen og omvendt. Byggeentreprenører har høje udgangsbarrierer, da mange penge er forbundet i anlægsaktiver. Endvidere er graden af differentiation lav, da et byggeprojekt er svært at differentiere og give brandværdi, der konkurreres kraftigt på pris. Køberne har generelt en lav forhandlingskraft. Der er overordnet set en lav koncentration blandt disse. De store købere er typisk offentlige bygherrer, som udbyder licitationer som skoler, universiteter og hospitaler. De små købere er derimod de private, som efterspørger boligbyggeri og renovering. Der findes ikke nogen trussel om baglæns integration, eftersom der ikke er noget alternativ til byggeentreprenørerne. Projekterne der efterspørges er fra køberens side rimelig differentierede, specielt de offentlige. Dette resulterer i, at antallet af Side 42 af 64

48 byggeentreprenører der er i stand til at levere de store byggeprojekter falder og ligeledes falder købernes forhandlingskraft. Leverandørens forhandlingskraft er ligeledes forholdsvis lav, eftersom et stort antal leverandører giver en lav koncentration med rimelig standardiserede byggematerialer. Dog er underleverandørerne, som også anses som produkter fra leverandøre, også afhængig af sit faglige ry og økonomiske situation. Hovedentreprenørerne skal nemlig kunne spare bygherrerne for tid og omkostninger. Størstedelen af totalsalget hos leverandørerne lægger hos byggeentreprenørerne, dette mindsker altså leverandørens forhandlingskraft. Det skal dog nævnes at der er omkostninger forbundet med at skifte leverandører, nemlig rabatter og skalafordele. Disse er dog ikke altafgørende, da en dygtig entreprenør vil kunne skaffe rabatter igen ved ny mulig leverandør på sigt. Truslen fra nye indtrængere er lav, hvilket den lave tilgangsrate underbygger. Andelen af de nytilkomne virksomheder er faldet fra 2006 til Fornyelsen i branchen er altså generel lav, det er de samme virksomheder der dominerer branchen år efter år. Der er som sagt tale om en branche, som er stærkt domineret af priskrige, hvor laveste pris vinder den enkelte licitation. Jo større udbyderen er, jo større skalafordele følger der og jo billigere kan denne udbyde licitationerne. Dette beviser altså, at der generelt er høje adgangsbarrierer og små, nye virksomheder ikke har stor chance for overlevelse i denne branche. 5.4 Konklusion på den strategiske analyse via SWOT Nedenstående opsummeres PESTEL samt Porter s Five Forces analyse i en SWOT (Jobber 2007), som vil blive kommenteret i følgende konklusion på den strategiske analyse. Side 43 af 64

49 Figur 5.1: Opsamling via SWOT Interne forhold Stærke sider Svage sider Høje adgangsbarrierer Branchestrukturen lægger op til Lav koncentration blandt køberne karteldannelse Ingen trussel om baglæns integration Høje adgangsbarrierer blandt køberne Høj markedskoncentration Forholdsvis priselastiske købere ved Lav mobilitet i markedsandelene offentlige licitationer Meget konjunkturfølsom branche, Lav koncentration blandt som rammes hårdt af finanskrisen leverandørerne Høje udgangsbarrierer jf. store Lille mulighed for forlæns integration anlægsaktiver blandt leverandørerne Lav grad af differentiation, hermed Skalafordele at hente som større prispres laveste pris vinder byggeentreprenør og gode aftaler licitation Ren substitution til Knap så priselastiske købere ved byggeentreprenører findes ikke private byggeprojekter Dyrt i tilfælde af køber aflyser licitation Differentierede projekter fører til at mulige udbydere mindskes Lav tilgangsrate Lav grad af fornyelse i branchen Eksterne forhold Muligheder Trusler Politiske tiltag Skattelettelser Offentlige investeringer Håndværkerfradrag Flere studerende Billig arbejdskraft Innovation Kilde: Egen tilvirkning Økonomisk kriser, herunder usikkerhed til fremtiden Annullering af udbud Fald i reallønnen Udskudte betalinger fra kunderne Høje finansieringsomkostninger Konkurser Vejret Miljøbevidste forbrugere CO2 reducering Side 44 af 64

50 På baggrund af ovenstående analyser anses byggeentreprenørbranchen for at være en attraktiv branche for de spillere der allerede er i branchen, eftersom adgangsbarriererne er så høje som de er. Disse mindsker muligheden for at nye konkurrenter kommer til, ligeledes til deres overlevelse og hermed kan de store spillere dominere og stjæle markedsandele fra de små. Ser man derimod på branchen som ny mulig spiller, er det ikke en særlig attraktiv branche. Den er præget af en lav og usund konkurrence med ekstrem høj konkurrenceintensitet aktørerne imellem. Dette gør, at der er et for stort pres til at kunne konkurrere profitabelt. Flere af branchens svage sider, som den lave mobilitet i markedsandelene, høj markedskoncentration og lav tilgangsrate er ydermere markedskarakteristika som øger stabiliteten af karteller. Byggeentreprenørbranchen er ydermere en branche der er under enormt pres ved en økonomisk krise og rammes hårdt af interne konkurser, da der hersker en gensidig afhængighed mellem hoved- og underentreprenørerne. Generelt har køberne ikke nogen særlig forhandlingskraft, men muligheden for annullering af udbud udgør en stor trussel mod byggeentreprenørernes arbejde. Et fald i reallønnen som følge af en økonomisk krise kan, som før nævnt, føre til at forbrugeren vælger at opspare frem for at forbruge, hvilket i denne branche udgør en stor trussel. Byggeentreprenørbranchen er afhængig af politiske tiltag, som håndværkerfradrag, og offentlige investering. Jo flere offentlige investeringer, jo flere projekter og altså mere arbejde. Initiativer der kommer udefra skaber vækst i branchen, hvilket samtidig skal ses som en usikkerhed i fremtiden for denne branche. Side 45 af 64

51 Kap. 6 Konsekvenserne af byggeentreprenørkartellet Karteldannelse vil, som beskrevet, altid medføre konsekvenser for økonomien som helhed, i form af generelle prisstigninger, begrænset produkt- og procesinnovation, markedsineffektivitet og intern ineffektivitet, mistillid og altså en generel hæmning af konkurrencen i branchen. Forestående konsekvens- analyse laves på baggrund af den strategiske analyse, som lægger op til karteldannelse indenfor byggeentreprenørbranchen. Ligeledes opfylder denne mange faktorer i teorien, som fremmer karteldannelse i lige præcis denne branche. Konsekvens- analysen vil indeholde udregninger af dødvægtstabet, en analyse af den ineffektive produktivitet, priseffekterne samt konkursernes betydning i branchen. 6.1 Dødvægtstabet Som beskrevet i teoriafsnittet, er den mest gennemgribende velfærdseffekt af karteldannelse, dødvægtstabet. Dette opstår som følge af de forhøjede priser, som monopolisten sætter og som resultat heraf falder den udbudte mængde. Så snart at prisen overstiger de marginale omkostninger, vil der opstå et dødvægtstab og jo tættere prisen er på monopolprisen, jo større vil dødvægtstabet også blive. Altså mindskes velfærden, jo mere monopolmagt kartellet har. Ligeledes er størrelsen på dødvægtstabet også afhængig af, hvor prisfølsom markedsefterspørgselen er. Ved en perfekt elastisk efterspørgsel vil kartellet ikke have mulighed for at tage en pris over de marginale omkostninger og herved vil der ikke opstå et dødvægtstab. Jo mere uelastisk efterspørgslen er, jo højere pris vil karteller kunne tage og jo større døsvægtstab vil der opstå. Den sidste faktor der påvirker størrelsen af dødvægtstabet er størrelsen på markedet. Et stort marked vil resulterer i et større dødvægtstab og omvendt (Motta ). Harberger (1954) kom med den første teori til at måle velfærdsomkostningerne ved markedsmagt, altså dødvægtstabet. Hvis både monopolprisen og prisen på det konkurrerende marked er kendte, er det ligetil at udregne dødvægtstabet. Dette er ikke tilfældet, derfor et det nødvendigt at bruge estimerede værdier. Der tages udgangspunkt i omsætningen!!! og profitten!!!!. Harberger sammenligner monopolprisen med prisen på det konkurrerende marked! =!! =!! og udleder at!"# =!!!!!!!!!". Side 46 af 64

52 For at beregne dødvægtstabet er det nødvendigt at redegøre for tre forskellige faktorer, hvoraf to faktorer, renten på fortjenesten og priselasticiteten, kan udregnes og den tredje afhænger af prisen og mængden på monopolmarkedet. Harberger var under den antagelse, at priselasticiteten var lig med 1, men ud fra antagelsen om, at en profitmaksimerende monopolist altid vil vælge det output, som gør renten på fortjenesten lig den inverse efterspørgselspriselasticitet, vil beregningen af dødvægtstabet ikke afhænge af priselasticiteten. Hermed udledes!"! =!!!!!!!!! (Martin 1994). Byggeentreprenør kartellet fandt, som sagt, sted i og blev opdaget i 2011, derfor tages der i det følgende udgangspunkt i profitten (= årets resultat) for disse fire år for at give det mest retvisende billede af kartellets velfærdsmæssige tab. For at indregne normalprofitten for virksomhederne, regnes der her med, at normalprofitten svarer til 2% af virksomhedernes samlede aktiver. For de virksomheder hvor den beregnede normalprofit overstiger den halve profit, korrigeres der for dette ved at dødvægten for disse virksomheder er lig nul, som det fremgår af bilag 6 samt 7. Dette gøres for at give et realistisk billede af dødvægtstabet, da krisen har ramt flere af virksomhederne og derved har påvirket deres profit. Eftersom det er vanskeligt at give det præcise bud på normalprofitten, foretages der en følsomhedsanalyse på denne for at se om udregningerne er robuste. Standarden er som sagt 2% af virksomhedens samlede aktiver, men i bilag 6 og 7 regnes følsomhedsanalysen med henholdsvis 1,5%, 2,5% og 3%. I følgende analyse udregnes der dødvægtstabet for to scenarier; første er der valgt byggeentreprenørerne i top fire med de største markedsandele og hermed er det dem, som vurderes at have den største effekt på velfærden. MT Højgaard, NCC Construction Danmark og E. Pihl & Søn, som i brancheanalysen blev analyseret som de suverænt mest dominerende, er naturligvis med i alle fire år. Endvidere er Hoffmann A/S samt NCC Construction A/S med forskelligt fra år til år, se bilag 6. Sidste scenarie er virksomhederne valgt ud fra højeste profit i perioden. Her indgår andre byggeentreprenører som Sjælsø Gruppen A/S og A. Enggaard A/S, jf. bilag 7. Dette gøres, da det er interessant at se hvor stort dødvægtstabet er, hvis der ses bort fra markedsandelen som den bestemmende faktor. I et kartel sænkes mængden jo og priserne stiger, hvilket med al sandsynligheden vil øge profitten, derfor er det ikke sikkert at det er de virksomheder med størst markedsandel, som hæmmer velfærden mest. Side 47 af 64

53 Tabel 6.1: Dødvægtstab i kr. for målt på største markedsandele År Dødvægtstab i t.kr , , , ,21 Kilde: Data fra Experian + egen tilvirkning Af tabel 6.1 fremgår det at kartellet påvirker velfærden negativt i 2008 med ,01 t.kr. hvorefter tabet stiger i 2009 til ,16 t.kr. I 2010 falder tabet til ,21t.kr., hvor det i 2011 yderligere falder. Dødvægtstabet viser, at selvom virksomhederne har været påvirket af finanskrisen, har flere virksomheder i de forskellige år stadig opretholdt en overnormalprofit, i en ellers økonomisk presset branche. I det næste scenarie, hvor der måles på største profit, ses det at disse har skabt et endnu større dødvægtstab. Faktisk er er tabet op til knap seks gange så stort i 2011, der er altså tale om et dødvægtstab på et helt andet niveau end forrige scenarie. Tabel 6.2: Dødvægtstab i 1000 kr. for målt på største profitter År Dødvægtstab i t.kr , , , ,16 Kilde: Data fra Experian + egen tilvirkning Ud fra tabel 6.2 ses der en halvering i dødvægtstabet fra I 2011 stiger dødvægtstabet ekstremt, faktisk til et højere niveau end i På baggrund af ovenstående to scenarier, kan det konkluderes at velfærdseffekten ikke er størst ved de virksomheder der har den største markedsandel, men derimod ved dem der sorteres efter største profit. Umiddelbart virker det logisk, eftersom!"# =!!!!!!!!!, men det er altså vigtigt at bemærke at niveauet af den beregnede normalprofit er rimelig ens, jf. bilag 6 og 7. Denne ligger på t.kr. blandede i begge scenarier. Det medfører altså, at byggeentreprenørerne i scenarie to, har langt større overnormale profitter end i scenarie et. Det skal dog bemærkes at der er en outlier, FM- Søkjær Holding 1 A/S, i scenarie to i 2011, der har en meget lille aktivbeholdning. Dette resulterer i en meget stor overnormal Side 48 af 64

54 profit, hvilket gør at dødvægtstabet i 2011 er så højt, som vist i tabel 6.2. Argumentationen omkring, at det ikke nødvendigvis er de byggeentreprenører med største markedsandele, som giver det største dødvægtstab, kan sammenholdes med den generelle teori omkring karteldannelse. Her begrænses mængden og priserne stiger, hvilket giver en større profit. Man behøves altså ikke nødvendigvis at have den største markedsandel, for at opnå den største profit. For at understøtte ovenstående beregninger, er der foretaget en følsomhedsanalyse på begge scenarier, hvor procentsatsen af aktiverne ændres i forhold til standarden som er 2%. Som nedenstående viser, ændres dødvægtstabet i takt med, at procenterne ændres, dog har ændringerne ingen betydning for den samlede konklusion, da denne ikke er følsom overfor disse. Tabel 6.3: Følsomhedsberegninger i 1000 kr. scenarie 1 Kilde: Experian + egen tilvirkning Tabel 6.4: Følsomhedsberegninger i 1000 kr. scenarie 2 Kilde: Experian + egen tilvirkning 6.2 Ineffektiv produktivitet Som ovenstående afsnit viser, resulterer kartellet i et dødvægtstab. De høje priser som kartellet skaber resulterer i en ineffektiv allokering af omkostningerne, hvilke er højere på monopolmarkedet end på det konkurrerende marked. De forhøjede omkostninger bliver fordelt på højere lønninger og færre investeringer, hvilket har den konsekvens, at der sker en produktivitetsforringelse inden for branchen (Motta ). Side 49 af 64

55 Figur 6.1: Ekstra velfærdstab fra ineffektiv produktivitet Kilde: Motta Figur 6.1 viser det ekstra velfærdstab der er ved ineffektiv produktivitet i branchen. Ved fuldkommen konkurrence er der ikke noget dødvægtstab. Kartellet producerer derimod mængden der svarer til!!! og hermed opstår dødvægtstabet svarende til arealet RSZ. Som før nævnt skaber kartellet højere omkostninger, dette fører til et omkostningsniveau fra omk. til omk.. Prisen stiger nu endnu mere til Pm med tilhørende mængde Qm. Velfærdstabet er nu forøget svarende til arealerne R ST samt Pomk. VT Pomk. på grund af forringelsen i produktiviteten. Dette har altså medført at consumer surplus er blevet mindre og producer surplus er blevet større og giver altså det ekstra velfærdstab. Tabel 6.5: Produktivitetsudvikling for bygge- og anlæg Kilde: Danmarks statistik Tabel 6.5 viser produktivitetsudviklingen i bygge og anlægsbranchen. Denne er fra steget med 9,62%. I kartelperioden stiger produktiviteten kun med 2,07%, hvor den 2009 er faldet med 2,05%. I 2011 ses det at produktiviteten stiger kraftigt med 7,04%. Side 50 af 64

56 Altså, ses det at produktiviteten har været ringe i kartelperioden, og at den stiger i 2011, hvor kartellet opdages. I årene op til kartellet, altså , ses det at der har været en lav udvikling i produktivteten, specielt viser år 2007 en negativ udvikling på 3,66%. Dette kan tyde på, at der allerede i årene før er tegn på karteladfærd i branchen, da en negativ udvikling i produktiviteten, som teorien siger, er et tegn på lav konkurrence. Følgende tabel 6.6 viser udviklingen af driftsindtægter og løn pr. ansat for bygge- og anlæg. Denne kan holdes op mod tabel 6.5 og være med til at belyse den ringe udvikling i produktiviteten inden for denne branche. Tabel 6.6: Udvikling af driftsindtægter og løn pr. ansat for bygge- og anlæg (i kr.) Kilde: Danmarks statistik Tabellen viser, at der i perioden har været en stigning i den gennemsnitslige løn pr. ansat på 21,4% 7. Samtidig er driftsindtægterne pr. ansat faldet i kartelperioden fra kr. i 2008 til kr. i Dette argumenterer yderligere for, at der i kartelperioden, har været en forringelse i produktiviteten og altså en ineffektiv allokering af omkostningerne. Lønnen til deltagerne i kartellet er altså steget, samtidig med at driftsindtægterne er faldet. Holdes de to ovenstående udviklinger sammen, er det tydeligt at se at der i kartelperioden har været en generel forringet produktivitet i branchen. Denne forringelse medfører, som det kan ses af figur 6.1, en velfærdsforringelse udover dødvægtstabet. Det indebærer at forbrugeren får en lavere kvalitet end denne er berettiget til, hvis der havde eksisteret konkurrence i branchen. Det er ikke muligt at beregne et præcist resultat for denne produktivitetsforringelse, da der er for mange ukendte faktorer. Derved vil velfærdstabet derfor ikke kun være det tab der fremkommer af tabel 6.1 og 6.2, men et yderligere beløb skal pålægges som følge af den ineffektive produktivitet i branchen. 7 Der er ikke taget højde for inflation i tallene fra tabel 6.6, men eftersom det gælder for både driftsindtægter og løn, bør det alt andet lige give samme retvisende resultat. Side 51 af 64

57 6.3 Priseffekter Som beskrevet i teoriafsnittet omkring incitamenterne til at indgå i et kartel, er det primære formål at mindske det konkurrencemæssige pres der er på karteldeltagerne. Dette pres fører nemlig til at karteldeltagerne kan hæve priserne til de kontrafaktiske priser og hermed i sidste ende øge virksomhedens indtjening. Jf. figur 3.5 som illustrerer priseffekterne af karteldannelse, ses det, som sagt, arealet A, som er den ekstra profit der skal fordeles blandt deltagerne i kartellet, og altså tabet for de forbrugere der køber produktet til den højere pris. Endvidere ses arealet B, som illustrerer skaden, som de højere priser forvolder dem, der ville have købt produktet til den kontrafaktiske pris, men som ikke vil købe det til kartelprisen. I praksis er det vanskeligt at beregne de præcise omkostninger, der har været ved byggeentreprenørkartellet, da det er svært at beregne, hvad prisen ville være uden kartellet, altså areal A. Ligeledes er det vanskeligt at beregne hvor mange mulige købere der vælger ikke at købe et projekt som følge af kartelprisen. Dette er en nødvendighed for at udregne arealet B. I analysen er der derfor taget afstand fra beregning den præcise priseffekt, men derimod vil udvikling af priserne sammenlignet med andre EU- lande blevet behandlet, for at give bedst mulige bud på, hvordan priseffekten er blevet af byggeentreprenørkartellet. I 1998 blev det i det såkaldte el- kartel afdækket, at en række elinstallatører over 20 år tidligere havde dannet kartel ved samordning af bud på licitationer. Dette kan sættes parallelt med byggeentreprenørkartellet, da udbuddet foregår på akkurat samme måde; nemlig ved licitationer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderede at dette kartel, havde ført til overpriser på licitationerne på mindst 20% og ligeledes på overpriser på andet el- arbejde som regningsarbejde med mere. Overpriserne som følge af el- kartellet betyder altså, at det i byggeentreprenørkartellet ikke er usandsynligt, at overpriser også har været en konsekvens. I byggebranchen er der ofte ikke to byggerier der er ens og derved kan det være svært at tegne et generelt billede af priserne i branchen. En af konsekvenserne ved, at der på markedet er en begrænset konkurrence er netop, at der sker en udvikling i priserne, så de ligger på et kunstigt højt niveau. Det er muligt at sammenligne prisudviklingen i Danmark med andre lande i EU, dog skal der tages højde for forskelle i kvalitet, velstand og konjunktursvingerne der kan være forskellige, landene imellem. Herudover kan reguleringer, markedsstruktur og Side 52 af 64

58 bygningsstandarder også være med til at bidrage til forskelle i priserne. Bilag 8 viser udviklingen i flere europæiske lande i perioden , hvor udviklingen ses som et indeks i forhold til gennemsnittet i EU- 15 landene. Det vil sige, at hvis landet har over 100 i indeks ligger dette over de gennemsnitlige priser i EU Priserne i bilag 8 er købekraftskorrigerede, så der er taget højde for forskelle i den generelle prisudvikling i landene. Det ses at Danmark de fleste år har højere priser end i de andre lande, hvor prisen topper i 2007, med et indeks på 156. I slutning af perioden ligger priserne i Danmark på 122, som stadig er højt, set i forhold til gennemsnittet i EU- 15 landene. Det store fald i priserne i Danmark skyldes, at det samlede prisniveau er faldet relativt meget med over 4% fra , hvor branchen blev hårdt ramt at finanskrisen. I byggebranchen er prisudviklingen i de fleste individuelle brancher stødt stigende i perioden Jf. bilag 9 ses det, at priserne i byggebranchen er steget relativt meget i forhold til den generelle prisudvikling i samfundet (Damvad 2013). Dette kommer som følge af den begrænsede konkurrence der er i branchen, som dog de seneste år er blevet forbedret, sammenlignet med andre EU- lande. Alt i alt tyder det på, at der i Danmark har været et prisniveau, som ligger højere end den kontrafaktiske pris, hvilket også kommer til udtryk i afsnittet omkring dødvægt. Dette kommer jo som følge af højere priser. Udviklingen i størrelsen af dødvægtstabet viser også, at konkurrencen i 2011 er forbedret set i forhold til de tidligere år. Den forbedret konkurrence kommer da kartellet i 2011 bliver opdaget. Dette presser virksomhederne i branchen til at sænke priserne og kæmpe på et mere konkurrerende marked end hidtil. Drages der en parallel til El- kartellet, som ligger indenfor samme sektor, kan det ses, at der over en lang periode har været kartel og køberen har betalt overpris for produkterne. I Danmark har branchen haft højere priser end gennemsnittet for EU- 15 landene. Dette tyder på, at byggeentreprenør priserne i Danmark har været over den kontrafaktiske pris, og at der derved er sket et værdfærdstab for samfundet, i form at disse overpriser. Flere empiriske studier bekræfter ligeledes, at der i karteller opstår en højere pris, der medfører et samfundsøkonomisk tab, idet forbrugeren enten ikke køber eller køber til en overpris. 8 Det skal her bemærkes at Norge ikke er en del af EU. Side 53 af 64

59 6.4 Konkurser Som tidligere nævnt, er der i byggeentreprenørbranchen en høj markedskoncentration. Dette medfører at få virksomheder sidder med størstedelen af omsætningen for hele branchen. Mange underentreprenører i denne branche er så afhængige af hovedentreprenørerne, så hvis denne rammes af konkurs, vil underentreprenørerne også rammes af økonomiske problemer, og i værste tilfælde selv gå konkurs (Deloitte, Dansk byggeri 2013). E. Pihl & Søn A/S indgav konkursbegæring i august 2013 på grund af behov for nye nedskrivninger og uenighed omkring et stort projekt. På dette tidspunkt var det landets næststørste byggeentreprenør med adskillige underentreprenører under sig og mange igangværende projekter. E. Pihl & Søn var på dette tidspunkt i gang med store projekter som FN byen i Nordhavnen, Nørreport Station, byggeri af over 100 lejligheder på lystbådehavnen i Vejle og Navitas i Århus. Flere af de store projekter stod stille i en periode, indtil der blev fundet nye byggeentreprenører til overtagelse (Borre, Politiken 2013). Konkursen skabte forvirring omkring udbudsreglerne i en i forvejen presset branche, hvor konkursniveauet ligger højere end andre virksomheder i det danske erhvervsliv. Jf. bilag 10 ses det, at konkurser i byggebranchen gennemsnitlig i 2013 ligger 0,2% højere end alle andre virksomheder. Samtidig er byggeentreprenørbranchen en branche med en soliditetsgrad, hvilket er forholdet mellem egenkapital og lån, som er lavere end andre erhverv (Bisnode 2013). Dette er tankevækkende eftersom det er en branche, som skal ses i forhold til de risici der er forbundet med stor konkurrence om udbud af projekter. Når der er tale om udbud af store projekter og hvor der hele tiden sker nye konkurser, prøver den enkelte virksomhed at holde på sin likviditet ved enten at betale dine leverandører så sent som muligt eller ved at få afregning fra kunden så hurtigt som muligt. Derfor er det vigtigt at den enkelte virksomhed har en stor likviditet, da udskudte betalinger, som også benævnes i PESTEL analysen, kan forringe virksomhedens soliditetsgrad. E. Pihl & Søns konkurs skabte i 2013 som sagt tvivl omkring udbudsreglerne, om hvorvidt projekterne fra den konkursramte byggeentreprenør skal i udbud igen eller projektet kan overdrages til ny byggeentreprenør uden at afholde en ny licitation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen besluttede, at de fleste konkursbo må overlades til ny byggeentreprenør uden afholdelse af ny licitation, eftersom denne for de store projekter tager lang tid og Side 54 af 64

60 medfører, at de halvfærdige byggeprojekter blot vil stå stille hen. Dette vil resultere i at projekterne bliver fordyret og forsinkede, hvilket er lig med højere omkostninger og et ressourcespild for samfundet ( 2013c). Eftersom E. Pihl & Søn, ifølge brancheanalysen, blev analyseret til at være en af de tre mest dominerende virksomheder med markedsandele på 11-18% samt ovenstående argumentationer, er det klart at konkursen har medført adskillige underentreprenørers konkurser. Dette har haft samfundsmæssige konsekvenser som følge af stilstående byggeprojekter, forlængede byggeprocesser og nedlukning af arbejdspladser. Hvis der ikke havde været den høje markedskoncentration og så mange kartelfremmende faktorer i branchen, havde der ikke været de omkostninger forbundet i én konkurs, som det konkluderes at E. Pihl & Søn har medført. Virksomhederne ville ikke være afhængige af hinanden på samme måde, hvis koncentrationen var mindre og branchen med sundere konkurrence. Side 55 af 64

61 Kap. 7 Vurdering I dette kapitel vil det vurderes, hvilken betydning den nye lovændring vil have for konkurrencen i byggeentreprenørbranchen. Ligeledes vil det vurderes, om konkurrenceforholdene i denne branche er oplagt til karteldannelse, samt hvordan konkurrencen ville være i det kontrafaktiske scenarie. 7.1 Ændringer i konkurrenceloven Myndighederne har, som beskrevet i kapitel 4, tilføjet en ændring i konkurrenceloven, og hermed straffen for at indgå i et konkurrencebegrænset samarbejde, som et led i bekæmpelse af karteldannelse. Ændringen har som udgangspunkt det formål, at mindske virksomhedernes incitamenter til at indgå i et ulovligt samarbejde. I forhold til formlen som bliver beskrevet i afsnit 3.3 ses det, at graden af staf alt andet lige er blevet højere efter den nye tilføjelse i konkurrenceloven. Nettogevinsten ved at indgå i et kartel skal således være højere end tidligere, for at opretholde samme nytte som hidtil. Ligeledes er sandsynligheden for at blive dømt større end tidligere, da der nu er et øget fokus på bekæmpelse af karteller. Den større sandsynlighed for at blive dømt og den højere straf, gør det nødvendigt at den forventede gevinst ved at indgå i kartel bliver højere. Hvis branchen fortsat ville være præget af karteldannelse, ville priserne i byggeentreprenørbranchen stige yderligere. Dog vurderes det, at ændringen i konkurrenceloven vil medføre, at konkurrenceforholdene i byggeentreprenørbranchen vil blive forbedret. Kartellet vil blive ustabilt, da incitamenterne til at bryde ud af kartellet, er blevet forøget, da den første virksomhed, som kommer med afgørende oplysninger i afsløringen af kartellet vil gå fri fra straf. Eftersom ændringen i konkurrenceloven ikke har været gældende i mere end 14 måneder, kendes den endelige effekt ikke, men ud fra ovenstående argumenter vurderes det, at ændringen vil være med til at forbedre konkurrenceforholdene i byggebranchen. 7.2 Er karteldannelse oplagt i byggeentreprenørbranchen? Byggebranchen har tidligere været præget af karteldannelse, blandt andet det store el- kartel, der blev afdækket i 1998, som havde eksisteret i over 20 år. Fordelingen af licitationerne havde medført, at der blev betalt en overpris på mindst 20%. Byggeentreprenørkartellet Side 56 af 64

62 anses som Danmarks hidtil største kartel, da det udgør opgaver for omkring en halv milliard kroner fordelt på 65 forskellige koordineret licitationer. At byggeentreprenørbranchen er oplagt til karteldannelse understøttes af de motiver, der er gennemgået i teoriafsnittet. Virksomhederne i branchen har været under et ekstremt pres efter finanskrisen indtrådte. Den økonomiske usikkerhed og forringet performance giver motiv til at indgå i et koordineret samarbejde mellem entreprenørvirksomheder, da dette sænker risikoen for negativt resultat. Ydermere opnås der en øget profitmaksimering igennem karteldannelsen som sikrer, at entreprenørvirksomhederne opnår en højere fortjeneste. I byggeentreprenørbranchen er virksomhederne meget symmetriske og konkurrerer overvejende på priser. Derved at det svært at differentierer sig fra konkurrenterne. De symmetriske virksomheder er ligeledes med til at stabilisere kartellet, da det er lettere at nå til enighed og fastholde de interne aftaler. I den strategiske analyse, gennemgås en række eksterne og interne faktorer, som har indflydelse på byggeentreprenørbranchen. Flere af disse faktorer er med til at fremme karteldannelsen i branchen. Når branchen svinger i takt med konjunkturerne, giver usikkerhed i perioderne med lavkonjunktur. I disse perioder kan der med fordel dannes kartel, da der er en begrænset efterspørgsel og en hårdere konkurrence. I 2006 var branchen allerede følsom overfor krisen, som først indtrådte i 2008, eftersom antallet af arbejdsopgaver var faldende. Dette gav yderligere incitament til at danne et kartel. Byggeentreprenørbranchen er attraktiv for de aktører der allerede eksisterer, men grundet de høje adgangsbarrierer er det svært for nye aktør at indtræde i branchen. De høje adgangsbarrierer stabiliserer kartellet. Konkurrenceformen i branchen er en oligopol konkurrenceform, hvor kun få virksomheder dominerer branchen. Dette lægger ligeledes op til, at denne branche er oplagt til karteldannelse. Ud fra ovenstående vurderes branchen til at være oplagt til karteldannelse. Dette sammenholdes med den generelle kartelteori samt den strategiske analyse, hvor flere faktorer indikerer en branche med lav konkurrence. Side 57 af 64

63 7.3 Det kontrafaktiske scenarie I det kontrafaktiske scenarie ses der på, hvordan branchen ville være, hvis denne ikke var præget af karteldannelse. Byggeentreprenørkartellet har medført en række samfundsøkonomiske konsekvenser, som nævnt i kapitel 6, i form af prisstigninger, velfærdstab og ineffektiv produktivitet. Forbrugerne har betalt en overpris for det arbejde, som byggeentreprenørerne har udført. Samtidig er branchen præget af en ineffektiv produktivitet. Havde der ikke været denne kartelaktivitet i branchen, havde konkurrenceforholdene været sundere og byggeentreprenører havde derved været mere konkurrerende og hermed innovative. Priserne ville hermed være lavere, da denne har en afgørende betydning. Yderligere ville virksomhederne differentiere sig ved innovation og herigennem skabe sig deres konkurrencemæssige fordel. Figur 3.5 fra tidligere viser, at det ikke kun er dem der køber et produkt til en forhøjet pris, der rammes at karteleffekten. Det er ligeledes de forbruger, der vælger ikke at købe på grund af den forhøjede pris. I det kontrafaktiske scenarie ville disse forbrugere ikke fravælge byggeprojekterne, da prisen ikke er sat på et kunstigt højt niveau. I branchen er der som sagt en høj markedskoncentration, hvor de dominerende virksomheder ikke tager markedsdele fra hinanden, men derimod fra de mindre virksomheder. I det kontrafaktiske scenarie, ville markedet være mindre koncentreret. Der ville dog stadig være dominerende virksomheder, men disse ville være mere konkurrerende og forsøge at erobre markedsandele fra hinanden og ikke kun fra de mindre virksomheder. Hermed ville det også været lettere for nye indtrængere at komme ind på markedet og der ville antageligt være en højere tilgangsrate. Det at byggeentreprenørerne ville være nødt til at skabe deres konkurrencemæssige fordel via innovation, ville også medføre at de ineffektive virksomheder naturligt ville forlade markedet. Side 58 af 64

64 Kap. 8 Konklusion Nærværende afhandling havde til formål at undersøge konkurrenceforholdene i byggeentreprenørbranchen, samt analysere hvilke konsekvenser byggeentreprenørkartellet har medført. Gennem en introduktion af kartellet og gennemgang af den generelle kartelteori, blev der dannet grundlag for at kunne gå videre med den samlede analyse. Et monopol marked er kendetegnet ved, at mange efterspørger produkterne, men kun én udbyder. Her er det alt andet lige heller ikke muligt, at substituere produkterne, samtidig med markedet er præget af høje adgangsbarrierer. Monopolisten kan selv fastsætte det ønskede mængde output og samtidig bestemme markedsprisen. Et kartel agerer som en monopolist. Derfor er forskellen på indtjeningen der er på konkurrencemarkedet og monopolmarkedet et incitament til at indgå i et kartel. Hermed skal den forventede nytte, altså den øgede indtjening ved at indgå i det ulovlige kartel og hermed trodse lovgivningen, være større end nytten ved at stå udenfor. At være en del af et kartel eliminerer endvidere usikkerhed og risiko og gør det muligt for deltagerne af udveksle informationer og opnå højere gennemsigtighed. Den mindskede konkurrence ved karteldannelse betyder også at utilfredsstillende performance forsvinder. Omvendt for at bryde ud af et kartel skal den kortsigtede gevinst ved at snyde kartellet være høj og det langsigtede tab ved konkurrencen skal være lavt. Tiden der går fra bruddet på kartellet til, at de andre deltagere opdager det skal være lang samtidig med en høj diskonteringsrente. Som free rider er der den fordel, at denne får en højere profit ved at sænke prisen og hæve outputtet. Free riderne bliver hermed naturligvis billigere end karteldeltagerne, dog skal straffen ved at blive tages i betragtning. Som det fremgår af afhandlingen, indledtes sagen om byggeentreprenørkartellet i 2011, hvor politiet kunne sigte ni storkøbenhavnske entreprenørselskaber for at koordinere deres udbud og hermed bryde konkurrenceloven 6 om konkurrencebegrænsende aftaler. Sagen viste sig at være større end forventet og i dag er mere end 30 virksomheder og mere end 40 personer sigtet, for at have koordineret 65 udbud af byggeprojekter til en samlet værdi på omkring en Side 59 af 64

65 halv milliard siden Dette gør det til Danmarks hidtil største kartel. Karteldeltagerne vil, alt andet lige, få enorme bøder, eftersom myndighederne har sat bødestørrelsen op. Bøderne gives alt efter grovhed og overtrædelsens varighed. Samtidig har myndighederne indført fængselsstraf i op til 6 år, for at kunne bekæmpe karteldannelse yderligere. Udover dette har myndighederne øget sandsynligheden for at kartelaktivitet opdages via en øget og mere effektiv politiindsats. Ligeledes har der siden 2007 været indført straflempelse i form af, at første deltager som melder sig frivilligt til myndighederne med oplysninger, som de ikke tidligere var i besiddelse af og som kan afsløre kartellet, slipper fri for straf. Andre virksomheder der melder sig selv, kan få strafnedsættelse. Byggeentreprenørbranchen er præget af lav konkurrence med en høj markedskoncentration. Det ses at det er de samme virksomheder, henholdsvis MT Højgaard A/S, NCC Construction Danmark A/S og E. Pihl & Søn A/S, som dominerer branchen i perioden Fornyelsen i branchen er altså lav. Ligeledes er mobiliteten i markedsandelene lav, de store spillere i branchen tager ikke markedsandele fra hinanden, men derimod fra de små. Byggeentreprenørerne har høje udgangsbarrierer og graden er differentiation er lav, da et byggeprojekt er svært at differentiere. Dette betyder, at branchen er præget af priskrig, hvor laveste pris vinder licitationen. Det betyder også, at virksomhederne underbyder hinanden med urealistiske lave priser, med håbet om det på et tidspunkt vender til overskud. Med en lav forhandlingskraft fra både køberne og leverandørerne og ikke nogen egentlig trussel fra substituerende produkter, giver det aktørerne i byggeentreprenørbranchen en stor fordel. Den lave tilgangsrate til branchen underbygger, at truslen fra nye indtrængere er lav. Generelt er det en branche med høje adgangsbarrierer, hvor nye virksomheder ikke har stor chance for overlevelse. Der er mange eksterne faktorer der påvirker byggeentreprenørbranchen. Denne er nemlig meget afhængig af politiske og økonomiske tiltag, som skaber muligheder, men også begrænsninger i branchen. Politikkerne kan sætte skub i økonomien og udbyde byggeprojekter som skoler, hospitaler og universiteter. Ligeledes kan politikkerne udsætte byggerier, hvilket giver yderligere omkostninger til virksomhederne. Branchen karakteriseres som en konjunkturfølsom branche, som er afhængig af vækst i samfundet og at forbrugeren har penge. Sparer forbrugeren, spares der også i denne branche. Side 60 af 64

66 Byggeentreprenørkartellet har medført store samfundsøkonomiske konsekvenser i form af dødvægtstab, lavere consumer surplus, ineffektiv produktivitet og forhøjede priser. Ud fra analysen konkluderes det, at det ikke nødvendigvis er de virksomheder med de største markedsandele, som har skabt det største dødvægtstab. Dette hænger sammen med den generelle kartelteori, hvor mængden falder samtidig med, at priserne stiger. Data omkring produktivteten i branchen viser, at denne er faldende i kartelperioden, men stiger igen efter kartellet bliver opdaget. Samtidig ses det, at løn pr. ansat er stigende sammen med et fald i driftsindtægterne pr. beskæftigede. Dette indikerer endvidere at branchen er ineffektiv, hvilket medfører et yderligere velfærdstab. Endnu en konsekvens, som kartellet har medført, er en stigning i priserne. Priserne i byggebranchen er steget relativt meget, set i forhold til de generelle priser i samfundet. Ligeledes er priserne i Danmark i denne branche højere end de gennemsnitlige priser for EU- 15 landene. Det tyder derfor på, at priserne i Danmark ligger på et kunstigt højt niveau. Strukturen i branchen og den gensidige afhængighed betyder, at når en stor dominerende virksomhed, som E. Pihl & Søn går konkurs, rammer konkursen rigtig mange underentreprenører og resulterer i flere konkurser. Disse har et andet samfundstab end ovenstående, da konkurser medfører tab af arbejdspladser, stilstående projekter og forlængede byggeprocesser. Generelt konkluderes det, at der over en lang periode har været begrænset konkurrence i byggeentreprenørbranchen. Dette har medført flere samfundsøkonomiske konsekvenser, som ikke kun rammer slutbrugeren, men også hæmmer andre led i forsyningskæden. Fremtiden tyder på en branche med en sundere konkurrence, hvor der er større fokus på differentiation og innovation, da det er nødvendigt for at have en stabil position på det fremtidige marked. Side 61 af 64

67 Litteraturliste Bisnode 2013, Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark, Bisnode. Borre, M. & Politiken 2013, last update, Pihl- konkurs trækker stribe af entreprenører med ned [Homepage of Politiken], [Online]. Available: konkurs- traekker- stribe- af- entreprenoerer- med- ned/ [2014, 25-04]. Damgaard, M., Conlon, G. & Godel, M. 2011, The Nature and Impact of Hardcore Cartels, London Economics, London. Damvad 2013, Konkurrencesituation i dansk byggeri 2013, Damvad. Danmarks Statistik 2014, last update, Dansk branchekode 2007 [Homepage of Danmarks statistik], [Online]. Available: [2014, 05-03]. Danmarks Statistik 2013, last update, Erhvervslivets sektorer [Homepage of Danmarks Statistik], [Online]. Available: [2014, 10-04]. Dansk byggeri 2012, last update, Årsberetning 2011/2012 [Homepage of Dansk byggeri], [Online]. Available: nger/%c3%85sberetning_ pdf [2014, 15-04]. Deloitte 2012, Byggebranchen Markedsnyt 2012, Deloitte. Deloitte & Dansk byggeri 2013, Analyse af byggebranchen 2013, Deloitte; Dansk byggeri. Dobbs, M.E. 2014, "Guidelines for applying Porter's five forces framework: a set of industry analysis templates", Competitiveness Review, vol. 24, no. 1, pp. 32. DR.dk 2014, last update, 46 firmaer sigtet: Sag om byggekartel vokser massivt. Available: [2014, ]. Espersen, J.M. & Politiken 2014, last update, Bagmandspolitiet på vej med tiltaler i Danmarks største kartelsag [Homepage of Politiken], [Online]. Available: Side 62 af 64

68 paa- vej- med- tiltaler- i- danmarks- stoerste- kartelsag/ [2014, 02-04]. Holm, A.B. 2011, Videnskab i virkeligheden : en grundbog i videnskabsteori, 1. udgave edn, Samfundslitteratur, Frb , last update. Available: [2014, ] a, last update, En fest for "Kartellet" [Homepage of Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen], [Online]. Available: KFST/Synspunkter/ En- fest- for- Kartellet?tc=E538038EB1E04A96B9964BE4C0F85F46 [2014, 22-04] b,, Konkurrencesager i tal. Available: i- tal [2014, 30-04] c, last update, Stop karteller [Homepage of Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen], [Online]. Available: karteller [2014, 25-04] a, 8. april- last update, Fritagelse for bøde og/eller fængelsstraf. Available: for- boede- og- eller- faengselsstraf [2014, 30-04] b, 8. april- last update, Nedsættelse af bøde og/eller fængelsstraf. Available: af- boede- og- eller- faengselsstraf [2014, 30-04] c, last update, Undgå udbudspanik efter Pihl- krak [Homepage of Konkurrence- og forbrugerstyrelsen], [Online]. Available: KFST/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/ Undgaa- panik- efter- Philkrak?tc=1EC3F6D423A5406D85AFE0B1D977173D [2014, 09-04] d, last update, Video - Hold dig fra karteller [Homepage of Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen], [Online]. Available: [2014, 25-04]. Jobber, D. 2007, Principles and practice of marketing, 5. edition edn, McGraw- Hill, London. Side 63 af 64

69 Johnson, G., Whittington, R.,1958- & Scholes, K. 2011, Exploring strategy, 9. ed. edn, Prentice Hall, Harlow etc. Kjær, C. 2011, last update, Største fald i din realløn i 30 år [Homepage of TV2 finans], [Online]. Available: :st%C3%B8rste- fald- i- din- reall%c3%b8n- i- 30- %C3%A5r.html [2014, 15-04]. Konkurrenceloven 2013, Lovsamling i erhvervsret (23. årgang), Syddansk Universitetsforlag, Odense. Konkurrencestyrelsen 2007,, Konkurrenceredegørelse 2007 [Homepage of Konkurrencestyrelsen], [Online]. Available: KFST/Publikationer/Dansk/2007/~/media/KFST/Publikationer/Dansk/2007/Konkurr enceredegoerelse%202007%20analyse% pdf. Konkurrencestyrelsen 2004, Konkurrenceredegørelse, Konkurrencestyrelsen, Danmark. Liliegreen, C. 2011, last update, KARTELLET [Homepage of Entreprenøren], [Online]. Available: - %20Kartellet.pdf [2014, 14-04]. Lipczynski, J., Wilson, J.O.S. & Goddard, J.A. 2009, Industrial organization : competition, strategy, policy, 3. ed. edn, FT Prentice Hall, Harlow. Martin, S. 1994, Industrial economics : economic analysis and public policy, 2. edition edn, Macmillan, New York. Motta, M , Competition policy : theory and practice, Cambridge University Press, New York, N.Y. Perloff, J. & Carlton, D. 2005, Modern Industrial Organization, 4th international ed edn, Pearson Higher Education, Harlow. Porter, M.E. 1979, How competitive forces shape strategy, Harvard Business Review - LA English. Rasmussen, P.B. & BØRSEN 2012, Hoffmann- chef kæmper mod for lave bud, BØRSEN. Side 64 af 64