Dagsorden Socialudvalget

Transkript

1 Dagsorden Socialudvalget Mødedato: Tirsdag den 10. oktober 2017 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Jens Bertram (C) Duygu A. Ngotho (A) Bente Borg Donkin (F) Gitte Kondrup (A) Michael Mathiesen (C) Lisbeth Læssøe (C) Deltagere: Fraværende: Jens Bertram Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Budgetrevision pr. 30. august 2017 for Socialudvalget Beslutningssag: Forslag om nyt tildelingskriterie i forbindelse med 25 % boliger Beslutningssag: Faste plejehjemslæger Beslutningssag: Demensvenlig indretning Orienteringssag: Status på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter som sundhedsfagligt knudepunkt Beslutningssag: Projekt "Uddeling af sterilt værktøj i Helsingør Kommune" Orienteringssag: Kommende sager i Socialudvalget Meddelelser/Eventuelt...28 Bilagsliste...29

2 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28336 Socialudvalget

3 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Budgetrevision pr. 30. august 2017 for Socialudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/19688 Socialudvalget Uddybning af forventet regnskabsresultat og foreslåede justeringer af budget 2017 for Socialudvalget Indledning Som led i kommunens økonomistyring har Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering i samarbejde med Center for Økonomi og Ejendomme udarbejdet budgetrevisionen pr. 30. august 2017 for Socialudvalget. Budgetrevisionen for Socialudvalgets 4 budgetområder viser et samlet forventet merforbrug på kr., og budget 2017 foreslås opjusteret med i alt kr. Mikkel Elkjær, leder af Økonomi Service, deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 viser et samlet forventet merforbrug på kr., fordelt med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikkerammestyrede område på, jf. tabel 1. Når der tages højde for de budgetreguleringer, som anbefales under de enkelte budgetområder i det følgende, i alt kr. på Socialudvalgets rammestyrede område, vil merforbruget blive reduceret til kr. I forhold til Budget i Balance sagen er der tale om en afvigelse på kr., som primært skyldes, at mindreforbruget i myndigheden på budgetområde 619 Omsorg og Ældre, bliver mindre end tidligere antaget. I forbindelse med Budget i Balance sagen var der en forventning om et mindreforbrug på 4 mio. kr. i myndigheden på budgetområde 619 Omsorg og Ældre. Dette mindreforbrug byggede desværre på nogle forudsætninger og antagelser som ikke har vist sig at være korrekte jf. redegørelsen. Efter budgetkorrektionen som følge af AktivitetsBaseretAfregning (ABA)-afregningen vil der på myndigheden på budgetområde 619 Omsorg og Ældre være et mindreforbrug på kr. På det ikke rammestyrede område vil mindreforbruget blive kr., når der tages højde for de budgetreguleringer, som anbefales.

4 Socialudvalget Mødedato Side 4 Budget 2017 foreslås opjusteret med i alt kr. Tabel 1. Budgetrevision for Socialudvalget Budgetområde: kr Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Budgetområde 620 Anden Social Service Budgetområde 621 Sundhed Ikke-rammestyret område: Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Budgetområde 620 Anden Social Service Budgetområde 621 Sundhed I alt *Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - 1. Budgetområde 618 Særlig Social Indsats På budgetområde 618 Særlig Social Indsats forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget vedrører udelukkende Center for Rusmidler Omsorg og Støtte. Mindreforbruget skyldes salg af flere pladser til Fredensborg, mindre køb af døgnpladser eksternt samt forsinkelse på opførelse af skæve boliger. Myndighedsområdet blev i forbindelse med behandling af budget i balancesag fået tilført kr. til at finansiere det forventede merforbrug i Budgetområde 619 Omsorg og Ældre På budgetområde 619 Omsorg og Ældre forventes et merforbrug på kr.

5 Socialudvalget Mødedato Side 5 Såfremt Byrådet godkender de foreslåede budgetreguleringer på kr. (jf. afsnit foreslåede justeringer i bilag 1) og de udgiftsneutrale tillægsbevillinger på kr. (jf. afsnit 2.5 udgiftsneutrale tillægsbevillinger, i bilag 1), vil merforbruget blive reduceret til kr. Hjemmeplejen forventer et merforbrug på kr., som bl.a. kan forklares med en reduktion af de faktiske ydelsespriser for 2017 på 6 % i forhold til 2016, hvilket reducerer hjemmeplejens budget. Samtidig er der en stigning i de leverede hjemmeplejeydelser på 9 %. Herudover er lønforbruget steget markant i sommermånederne på 22,7 % i forhold til samme periode i 2016, hvilket bl.a. skyldes rekrutteringsvaskeligheder, som har betydet at hjemmeplejen har måtte anvende eksterne vikarer i større omfang. Den stigning forventedes ikke pr Forskellen fra 30.4 til nu er kr. Forklaringerne på udviklingen i forbruget i hjemmeplejen fremgår af bilag 1, afsnit Myndigheden ser ud til at have et merforbrug på kr. Når midtvejsreguleringen af plejehjemmene og hjemmeplejen med kr. er gennemført, vil merforbruget være reduceret til et mindreforbrug på kr. Samlet set er dette mindreforbrug mindre end tidligere, og området følges tæt ift. køb og salg plejehjemspladser, udgifter til fælles hjælpemiddeldepot og stigende udgifter til de private leverandører af personlig og praktisk hjælp. Forklaringerne på udviklingen i forbruget i myndigheden fremgår af bilag 1, afsnit Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en række justeringer på udvalgets budgetområder, som påvirker kommunens kasseholdning med i alt kr., jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Foreslåede justeringer til budget 2017 på Socialudvalgets budgetområder ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger Beskrivelse af forslag til justering: kr Tillægsbevilling: LC74 - Kræftplan IV 615 Bøgehøjgård, administrationsbidrag 357 Midtvejsregulering 2017 til plejehjem og hjemmeplejen Klippekortsordning for hjemmeboende borgere Færre udgifter til boligsikring I alt De væsentligste foreslåede justeringer vedrører: Justeringen på kr. vedrører AktivitetsBaseretAfregning (ABA-afregning) til plejehjemmene og hjemmeplejen. Den stigende ABA-afregning skyldes stigende plejetyngde på plejehjemmene, og at hjemmeplejen har leveret 9 % flere ydelser, svarende til ydelser i forhold til 2016 samt at borgerne i højere grad modtager dyrere sygeplejeydelser frem for hjemmeplejeydelser. Justeringen på midtvejsreguleringen på kr. skyldes således, en aktivitetsstigning ud over de forudsætninger der ligger i budget 2017, i form af øget plejetyngde, flere leverede ydelser samt levering af dyrere ydelser. Justeringen på kr. vedrører klippekortsordningen til hjemmeboende borgere. Klippekortsordningen for hjemmeboende borgere er puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet, som udløb i I forbindelse med overførselssagen fra 2016 blev

6 Socialudvalget Mødedato Side 6 midlerne fejlagtigt ikke overført til Midlerne anvendes i budget 2017 og der skal aflægges regnskab til Sundheds- og Ældreministeriet. Såfremt midlerne ikke anvendes i 2017, skal Helsingør Kommune tilbagebetale midlerne til ministeriet. 3. Budgetområde 620 Anden Social Service På budgetområde 620 Særlig Social Indsats forventes et mindreforbrug på kr., fordelt med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikkerammestyrede område Mindreforbruget skyldes færre udgifter til boligsikring(boligstøtte) på , på det ikke rammestyret område som delvis modsvares af et merforbrug på det ikke rammestyret område på kr. Merforbruget skyldes primært et forventet merforbrug på kropsbårne hjælpemidler på kr., mens der er et mindreforbrug på udgiften til Begravelseshjælp på kr. 4. Budgetområde 621 Sundhed I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 621 Sundhed fordelt med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område Det forventede regnskab og foreslåede justeringer for de enkelte totalrammer og uddybende bemærkninger fremgår af bilag 1. Derudover foreslås udgiftsneutrale tillægsbevillinger på udvalgets budgetområder på i alt kr. Disse er udspecificeret i bilag 1 og er indarbejdet tillægsbevillingsoversigten i økonomiafsnittet. Evt. afledte effekter af justeringerne i 2017 for budget vil blive indarbejdet som tekniske korrektioner til Økonomiudvalgets og Byrådets 2. behandling af budget Økonomi/Personaleforhold Budgetrevisionen medfører en samlet positiv tillægsbevilling på i alt kr., som er fordelt med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikkerammestyrede område, jf. tabel 3. Tabel 3. Tillægsbevillingsoversigt Budgetområde: kr Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt Rammestyret område Særlig Social Indsats Omsorg og Ældre Anden Social Service Sundhed Ikke-rammestyret område

7 Socialudvalget Mødedato Side Anden Social Service I alt kr. søges finansieret af kommunens kassebeholdning, og de resterende kr. søges finansieret af udgiftsneutrale tillægsbevillinger. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget De enkelte fagudvalg behandler budgetrevisionen for deres budgetområder, inden Økonomiudvalget og Byrådet behandler den samlede budgetrevision for alle kommunens budgetområder henholdsvis den 23. oktober og den 30. oktober Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme, og Center for Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, 1. at der ansøges om positive tillægsbevillinger på i alt kr. til det rammestyrede område, jf. tabel at der ansøges om negative tillægsbevillinger på i alt kr. til det ikkerammestyrede område, jf. tabel 3.

8 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Forslag om nyt tildelingskriterie i forbindelse med 25 % boliger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/18413 Byrådet Sagsfremstilling Der foreligger følgende forslag fra A, F, L og Ø: Indledning/baggrund: I Helsingør Kommune er der årligt 3-4 forsørgere, der sammen med deres barn står uden bolig. Helsingør Kommune har mulighed for at anvise borgere en bolig i de almennyttige bebyggelser, idet Helsingør Kommune råder over anvisningsretten til 25 % af de ledige lejligheder. Sagsfremstilling: På byrådsmødet den 27. marts 2017 besluttede et flertal at udvide kriterierne til at omfatte: Familier eller enlige forsørgere med hjemmeboende børn under 18 år på tidspunktet for tildeling af bolig som er udsat fra seneste bolig. Kriteriet gælder ikke ved ordinært samlivsophør, for ny-tilflyttere og for personer, som boligselskaberne ikke kan udleje til f.eks. pga. mislighold af tidligere lejemål. På trods af denne vedtagelse er der fortsat forsørgere, med hjemmeboende børn, der er hjemløse/boligløse. Der er børn, der bor i en bil, sammen med deres forsørger. Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt for Helsingør Kommune, at der bor børn under sådanne forhold, og samtidigt kan det også blive særdeles dyrt for Helsingør Kommune. Der er langt større chance for, at der skal iværksættes sociale foranstaltninger over for børn, der er hjemløse. Derfor foreslår Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Lokaldemokraterne, at der indføres endnu et tildelingskriterie: Familier eller forsørgere hvor administrationen skønner, at det vil være i barnets tarv, at familien eller forsørgeren tildeles en bolig. Indstilling: Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Lokaldemokraterne foreslår, at der indføres endnu et kriterie for at komme i betragtning til en lejlighed omfattet af 25 % kriterierne: Familier eller forsørgere hvor administrationen skønner at det vil være i barnets tarv, at familien eller forsørgeren tildeles en bolig.

9 Socialudvalget Mødedato Side 9 Beslutninger Byrådet den Sagen sendes til behandling i Socialudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget. Supplerende sagsfremstilling Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, 1. at der indhentes en udtalelse fra Børne- og Uddannelsesudvalget, således, at problemstillingen kan belyses set fra en børnefaglig vinkel. 2. at Center for Borgerservice, IT og Digitalisering undersøger, hvor mange familier der i dag anvises bolig med henvisning til barnets tarv. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Fraværende: Duygu A. Ngotho (A). Indstillingerne godkendt. Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Uddannelsesudvalget Det vil altid være i et barns tarv, at barnet og deres familie har et hjem. Som det er i dag, er der familier, der ikke får tildelt en bolig. Det skyldes dog ofte andre forhold end kriterierne. Ændring af kriterierne vil derfor ikke i alle tilfælde føre til en bolig, fordi der samtidig vil være tale om familier med gæld til boligselskaber og/eller, at boligselskaberne ikke ønsker familien retur. Børnefamilier, der er i huslejerestance med fare for at blive udsat, får oftest bevilget betaling af denne huslejerestance både 1. og 2. gang, de er i restance, hvis alternativet er anbringelse uden for hjemmet. Center for Børn, Unge og Familier har af og til sager, hvor borgerne ikke er i personkredsen for 25 % boliger, men hvor en bolig er nødvendigt for at kunne varetage barnets trivsel og fortsatte udvikling. I disse sager har Socialudvalget givet forvaltningen en elastik ift. kriterierne- dvs. at Center for Børn, Unge og Familier går i dialog med Center for Borgerservice, It og Digitalisering og finder frem til en løsning, hvis det er muligt. Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering anbefaler, at et evt. nyt kriterier efterfølges af undtagelsesbestemmelser: Kriteriet gælder ikke ved ordinært samlivsophør, for ny-tilflyttere og for personer, som boligselskaberne ikke kan udleje til f.eks. pga. mislighold af tidligere lejemål, herunder gæld. Centrene gør samtidig opmærksom på, at det nye kriterie vil medføre øgede udgifter for kommunen. Center for Børn, Unge og Familier og Center for Borgerservice, It og Digitalisering indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget udtaler sig i forhold til det nye kriterie. Supplerende sagsfremstilling til Socialudvalget Center for Borgerservice, IT og Digitaliserings bemærkninger til dot nr. 2 er, at kriteriet

10 Socialudvalget lyder: Mødedato Side 10 Familier eller enlige forsørgere med hjemmeboende børn under 18 år på tidspunktet for tildeling af bolig, som er udsat fra seneste bolig. Kriteriet gælder ikke ved ordinært samlivsophør, for ny-tilflyttere og for personer, som boligselskaberne ikke kan udleje til f.eks. pga. mislighold af tidligere lejemål. Siden kriteriets indførelse er der kommet 5 ansøgninger fra rådgivere, jobkonsulenter mv. Der er blevet givet afslag på ansøgningerne primært fordi der ikke tidligere havde været en effektiv udsættelse, at der var tale om samlivsophør mv. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering henviser til undtagelsesmuligheden til kriterierne, dvs. hvor to ledere vurderer, at det giver mening at undtage fra kriterierne og dermed give borgeren/familien en bolig. Dette er sket 7 gange i 2017 heraf til 1 børnefamilie. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at Socialudvalget drøfter et nyt kriterie på baggrund af udtalelsen fra Børne- og Uddannelsesudvalget.

11 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Faste plejehjemslæger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/19203 Socialudvalget Høringssvar fra Ældrerådet - status på faste plejehjemslæger Indledning Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Regeringen, Danske Regioner og KL har afsat penge til, at der i alle landets kommuner implementeres en ordning, hvor beboere på plejehjem tilbydes at være tilmeldt en læge, der er fast tilknyttet plejehjemmet. Formålet med faste plejehjemslæger er at skabe større tryghed hos plejehjemsbeboerne og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Dette skal opnås gennem et bedre samarbejde mellem de praktiserende læger og plejehjemspersonale og en forbedring af den sundhedsfaglige behandling af beboerne. Med denne sag orienterer Center for Sundhed og Omsorg om erfaringerne fra pilotperioden samt præsenterer den aktuelle status for implementering af faste plejehjemslæger i Helsingør Kommune. Derudover skal Socialudvalget tage beslutning om den aktuelle økonomi i implementeringen, og hvorvidt der kan gives gebyrfrit lægeskift for nuværende plejehjemsbeboere. Retsgrundlag Retsgrundlag for ordningen findes i aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for Jf. bekendtgørelse om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort m.v. er det gebyrfrit at skifte læge i forbindelse med flytning. Ellers koster det borgeren et gebyr på 190 kr. Der er ikke er noget juridisk til hinder for at fritage borgere for at betale gebyr for lægeskift. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionsmålet om tidlig indsats i Helsingør Kommunes overordnede vision. Sagsfremstilling 1. Indhold i ordningen Ordningen med faste plejehjemslæger består af to dele: Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet plejehjemmet. Tilbuddet gælder almindelig sundhedsfaglig behandling. Det inkluderer dels de planlagte ydelser f.eks. konsultationer, såvel som akutte ydelser f.eks. akutte sygebesøg hos borgeren. Den fasttilknyttede læge tilbyder, og honoreres særskilt for, sundhedsfaglig rådgivning af og faglig sparring med plejehjemspersonalet på det plejehjem, lægen

12 Socialudvalget er tilknyttet. Mødedato Side 12 Kommunerne skal til og med 2019 årligt bidrage til en national monitorering og opfølgning på implementering af ordningen. Som beskrevet i Socialudvalgssag Orienteringssag: faste plejehjemslæger den 8. november 2016, ville Center for Sundhed og Omsorg forsøge at etablere ordningen i mindre skala inden fuld implementering. Planen var, at dette skulle ske på Plejehjemmet Falkenberg, men det blev i stedet plejehjemmene Grønnehaven og Strandhøj, da det var de plejehjem, der blev søgt ved opslaget til pilotfasen. 2. Pilotperioden 2.1. Formål Formålet med pilotperioden var at udvikle modeller for sundhedsfaglig rådgivning og stuegang og drage de første indledende erfaringer, som grundlag for implementering af ordningen på de resterende fem plejehjem i kommunen. Der blev indgået kontrakter mellem plejehjemmene Grønnehaven og Strandhøj og to lægepraksisser, og pilotperioden gik i gang den 1. februar Erfaringer Erfaringer fra pilotperioden viser, at beboere og pårørende er glade for ordningen. Der har været stor interesse for at skifte til den faste læge både fra nye og nuværende beboere, hvilket indikerer, at der har været tilfredshed med ordningen. De sundhedsfaglige rådgivningstimer har givet anledning til kompetenceudvikling og mere faglig sparring mellem de forskellige fagligheder på plejehjemmene. Ordningen har medført færre enkeltstående sygebesøg på plejehjemmet, da tilgang af flere patienter til lægepraksisserne fra plejehjemmet har givet lægerne bedre mulighed for at planlægge deres besøg. Det har samtidig givet de faste læger et bedre kendskab til plejehjemmets arbejde med beboerne, hvilket har bidraget til et bedre samarbejde og kommunikation omkring og med beboerne. 3. Udbredelse til flere plejehjem Efter pilotperioden har begge lægepraksisser ønsket at fortsætte som faste plejehjemslæger på henholdsvis Grønnehaven og Strandhøj. På baggrund af de positive erfaringer fra pilotperioden har Center for Sundhed og Omsorg valgt at søge efter flere interesserede lægepraksisser til at dække de resterende plejehjem. Efter ansættelsesprocessen er der nu indgået kontrakt mellem plejehjemmene Kristinehøj, Birkebo og Montebello og yderligere tre lægepraksisser. Alle tre plejehjem begynder samarbejdet den 1. oktober Der mangler endnu at blive fundet faste plejehjemslæger til plejehjemmene Falkenberg og Bøgehøjgård. Derudover har de faste læger på Grønnehaven og Birkebo et loft for, hvor mange beboere de kan optage i deres praksis, og derfor har alle beboere på disse plejehjem i dag ikke mulighed for at skifte til den faste læge. Efter anden ansøgningsrunde har yderligere en lægepraksis meldt sin interesse for at blive tilknyttet Bøgehøjgård som fast plejehjemslæge. Uanset udfaldet af denne kontakt planlægger Center for Sundhed og Omsorg at søge efter faste plejehjemslæger til de resterende plejehjem i efteråret Håbet er således, at alle plejehjem har faste

13 Socialudvalget Mødedato Side 13 plejehjemslæger primo 2018 og ikke som tidligere beskrevet medio Gebyr for lægeskift Det er gebyrfrit at skifte læge, hvis det sker i forbindelse med flytning. Ellers koster det borgeren et gebyr på 190 kr. For ordningen med faste plejehjemslæger betyder det, at nuværende beboere skal betale et gebyr på 190 kr., mens nye beboere kan skifte til den faste læge gebyrfrit. I pilotperioden indgik Center for Sundhed og Omsorg en aftale med Center for Borgerservice, IT og Digitalisering om, at nuværende beboere på Grønnehaven og Strandhøj i pilotperioden blev fritaget fra at betale gebyr ved skift til de faste læger i pilotperioden. Kristinehøj, Birkebo og Montebello står nu over for samme udfordring, som Grønnehaven og Strandhøj gjorde, hvor de nuværende beboere ikke har samme muligheder som nytilflyttede beboere for at skifte til den faste læge gebyrfrit. Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering ønsker at tilbyde de nuværende beboere på Kristinehøj, Birkebo og Montebello at skifte til de faste læger gebyrfrit. Når der er fundet faste plejehjemslæger til Falkenberg og Bøgehøjgård, og alle Grønnehavens og Birkebos beboere får mulighed for at skifte til de faste læger, bør disse også tilbydes gebyrfrit lægeskift. Centrene foreslår, at dette tilbud skal gælde i to måneder fra ordningen indføres på plejehjemmene, således at beboerne får mulighed for at møde lægen, før de tager beslutningen. De nuværende beboere bliver gjort opmærksomme på, at de efter den nævnte periode skal betale gebyr, hvis de ombestemmer sig og ønsker at skifte til den faste læge senere. Nye beboere, som flytter ind på plejehjemmet, vil også blive gjort opmærksom på, at det er gebyrfrit at skifte læge ved indflytning, men at det vil koste de 190 kr., hvis de vælger at skifte senere. Økonomi/Personaleforhold Ifølge Center for Økonomi og Ejendomme har Helsingør Kommune, som beskrevet i Socialudvalgssagen den 8. november 2016, en forventning om via bloktilskudsnøglen at modtage i alt kr. i perioden til sundhedsfaglig rådgivning. Midler der kan flyttes mellem årene, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Socialudvalget blev på mødet den 8. november 2016 orienteret om, at Center for Sundhed og Omsorg ønskede midlerne fra 2016 øremærket plejehjemslæger og overført til budgettet for Beslutningen om overførsel af mindreforbruget fra 2016 til 2017 skete først i forbindelse med Byrådets godkendelse af overførselssagen i marts Således er budgettet for 2017 på kr. Da der i 2017 frem til 1. oktober kun har været gennemført pilotforsøg med ordningen, er forbruget på midlerne pr. 1. september 2017 på kr. Helsingør Kommune er fortsat i den indledende fase af implementering af faste plejehjemslæger på alle kommunens plejehjem. Derfor anbefaler Center for Sundhed og Omsorg, at de resterende midler i projektet fordeles hen over projektårene. Nedenfor vises budget samt forventet forbrug i : Sundhedsfaglig rådgivning Budget kr kr kr. Forventet forbrug kr kr kr.

14 Socialudvalget Mødedato Side 14 Gebyrfrit lægeskift På Kristinehøj, Birkebo og Montebello bor der tilsammen 194 beboere. Erfaringerne fra pilotperioden på tre måneder på Strandhøj og Grønnehaven viser, at omkring beboere på hvert plejehjem skiftede til den faste læge. Kendskabet til ordningen er nu større end ved indgangen til pilotperioden. Der er derfor en forventning om, at samlet ca. 100 nuværende beboere vil skifte til de faste læger på de tre plejehjem. Ved yderligere udrulning til Bøgehøjgård og Falkenberg og fuld dækning på Grønnehaven og Birkebo forventes det, at yderligere ca. 100 nuværende beboere vil skifte til de faste læger. Dette svarer til et beløb på ca kr., som Helsingør Kommune ikke får i indtægt i forbindelse med betaling af gebyr ved lægeskift en indtægt der dog ikke er kalkuleret med, da nuværende beboere på plejehjemmene formentlig ikke havde skiftet læge i samme omfang, som hvis ordningen havde eksisteret. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Sagen giver anledning til videre borgerrettet informationsarbejde til plejehjemsbeboere og pårørende om faste plejehjemslæger. Sagen sendes i høring hos Ældrerådet. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, 1. at udvalget beslutter, om nuværende beboere på plejehjemmene kan få lov at skifte læge gebyrfrit. 2. at midlerne til faste plejehjemlæger fordeles over årene som beskrevet, således at mindreforbrug i 2017 og 2018 overføres til det efterfølgende regnskabsår.

15 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Demensvenlig indretning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/14754 Socialudvalget 1: Evaluering af demensvenlig indretning 2: Døgnrytmelys er beroligende for personale og beboere 3: Link til TV-indslag om døgnbelysning på Strandhøj 4: Demensvenlig indretning - høringssvar fra Ældrerådet Indledning Socialudvalget besluttede den 11. oktober 2016, hvordan enheder i Center for Sundhed og Omsorg skulle anvende 2,1 mio. kr. til demensvenlig indretning på kommunens plejehjem. Til demensvenlig indretning på kommunens plejehjem og rehabiliterings- og træningscenter blev der afsat 1 mio. kr. fra værdighedsmidlerne og 1,1 mio. kr. fra Puljen til intelligente investeringer. Indsatserne skulle fungere som pilotprojekter, der kunne implementeres hurtigt og synliggøre nytteværdien for beboere og medarbejdere hurtigst muligt. Socialudvalget får med denne sag en evaluering på demensvenlig indretning i enheder under Center for Sundhed og Omsorg, og skal træffe beslutning om ændret brug af allerede bevilliget midler samt anvendelse af uforbrugte midler til demensvenlig indretning. Retsgrundlag Finanslov Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer sig til Helsingør Kommunes Politik for et værdigt ældreliv og kommunens demenshandlingsplan Vi er fælles om demens. Sagen har sammenhæng til kommunens mission om borgernes livskvalitet og til visionsmålet om tidlig indsats. Sagsfremstilling 1. Baggrund Borgere og medarbejdere gav under udarbejdelsen af Helsingør Kommunes Politik for et værdigt ældreliv udtryk for, at fysisk indretning og arbejdsgange på plejehjem og træningscenter med fordel kunne gøres mere demensegnede. Dette ville styrke trivslen og funktionsevnen i dagligdagen hos borgere med demens. I maj 2016 besluttede Socialudvalget, at der skulle gennemføres en analyse af demensvenlig indretning og arbejdsgange på plejehjem og træningscenter. Analysen blev gennemført af KUBEN Management og Friis & Moltke, og der var afsat 1 mio. kr. til dette formål. Socialudvalget besluttede i oktober 2016 at anvende værdighedsmidler og midler fra Puljen til intelligente investeringer, til afprøvning af indsatser, der kunne styrke demensvenlige indretning på kommunens plejehjem og træningscentre. Erfaringerne herfra skulle danne

16 Socialudvalget Mødedato Side 16 baggrund for forslag til fremadrettede investeringer til forbedringer af demensvenlighed på kommunernes plejehjem og HRT. Der blev udmøntet 2,1 mio. kr. til konkrete aktiviteter fordelt på 7 indsatser, jf. vedlagte oversigt i bilag 1. De 7 indsatser er: Udearealer - demensring og beplantning Reminiscensunderstøttende og digital oplevelsesbaseret teknologi Døgnrytmelys i bolig Wayfinding Aktivering af gangarealer Uderumsinventar, mobile og flytbare oplevelseselementer Opdeling og zoneinddeling af fælles opholdsrum Center for Sundhed og Omsorg ansøgte derudover om kr. fra satspuljen Demensvenlig indretning til demensvenlig indretning af fire plejehjem. Plejehjemmet Falkenberg fik bevilget kr. til demensvenlig indretning af badeværelser og wayfinding i februar Disse er medtaget i evalueringen. De resterende 6 aktiviteter, der var søgt om fra satspuljen Demensvenlig indretning, men som ikke blev bevilliget, handlede om: wayfinding på Plejehjemmet Grønnehaven, ny lyssætning og døgnlys underste etage på Plejehjemmet Montebello, aktivering af gangareal på Plejehjemmet Falkenberg, sansestimuli på Plejehjemmet Falkenberg og Plejehjemmet Bøgehøjgård. 2. Evaluering af implementeringsgraden for igangsatte aktiviteter Indsatserne er fuldt implementeret med undtagelse af to aktiviteter. Den ene er Aktivering af gangarealer på Plejehjemmet Kristinehøj, der forventes at være fuldt implementeret ultimo 2017, mens den anden er Reminiscensunderstøttende og digital oplevelsesbaseret teknologi på Plejehjemmet Kristinehøj, som endnu ikke er igangsat. Øvrige aktiviteterne er implementeret uden nævneværdige ændringer, og derfor i overensstemmelse med det beslutningsgrundlag, Socialudvalget træf beslutning ud fra i oktober 2016, jf. bilag Evaluering af effekten Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) udkom med to publikationer i 2015 og 2016 med anbefalinger til demensvenlig indretning og nogle generelle positive effekter ved demensvenlig indretning. Evalueringen af indsatserne, der er gennemført på plejehjem og træningscenter i Helsingør Kommune, lægger sig tæt op ad disse, jf. bilag 1. Effekten er især, at dørsøgende borgere og urolige borgere bliver mindre dørsøgende og roligere, når der er aktiviteter på gangene og på udearealerne, der appellerer til at blive i området. Ligesom det er nemmere for borgerne at orientere sig, når der er skilte, farver og kontraster på vægge, døre og installationer. Teknologierne, der er implementeret, giver færre konflikter og øget selvstændighed, og dermed en øget livskvalitet for borgerne. Medarbejdernes arbejdsmiljø opleves ligeledes forbedret, fordi medarbejderne ikke bliver så bekymrede om, hvorvidt beborene går fra plejehjemmet, samtidig med at medarbejderne oplever, at de i mindre grad skal følge, men i højere grad kan guide borgerne til en værdig hverdag. Det giver færre konflikter og færre afbrydelse i andre samværet med andre beboere. 4. Fremadrettet investeringer Der er fortsat et behov for at arbejde mere med demensvenlig indretning. De indsatser, der har været arbejdet med, ønskes udbredt yderligere, særligt er der en interesse for:

17 Socialudvalget Mødedato Side 17 døgnrytmebelysning og sansestimulering (Montebello, Strandhøj, Falkenberg), aktivering af gangarealer (Kristinehøj, Grønnehaven, HRT), udearealer (Grønnehaven) og Wayfinding (Kristinehøj, Montebello, Strandhøj). 5. Ændring og yderligere demensvenlig indretning Plejehjemmet Kristinehøj har endnu ikke iværksat aktiviteter for kr. i forbindelse med Reminiscensunder-støttende og digital oplevelses-baseret teknologi. Kristinehøj finder, at midlerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt på aktiviteter knyttet til gangarealer og wayfinding på to afdelinger, der ikke er omfattet af eksisterende bevilling til Aktivering af gangarealer. Center for Sundhed og Omsorg vurderer fortsat, at Plejehjemmet Montebello har et udtalt behov for ny lyssætning og døgnbelysning i afdeling i den underste etage, hvor en del ligger under terræn. Da den nuværende belysning ikke er tidssvarende, og ikke er demensvenlig. Plejehjemmet Montebello har indhentet revideret tilbud i forhold til det, der er indgivet i ansøgningen til satspuljen Demensvenlig indretning - om lyssætning til underste afdeling, således at grundbelysningen i underste etage samt de 3 fællesrum bliver styrket. Økonomi/Personaleforhold Der er i budget 2016 samlet bevilget kr. til demensvenlig indretning samt til gennemførelse af en analyse af demensvenlig indretning og arbejdsgange. I budget 2017 er der bevilget kr. til demensvenlig indretning fra satspuljemidlerne. I 2016 var der et samlet forbrug på demensvenlig indretning på kr. og der blev overført kr. til Kr. Puljen til intelligente investe-ringer - konkrete aktiviteter Demensvenlig indretning, Værdighedsmilliarden konkrete aktiviteter - analyse Demensvenlig indretning, Værdighedsmilliarden konkrete Bevilling 2016 Forbrug 2016 Uforbrugte midler 2016 overført til 2017 Bevilling 2017 Forventet Forbrug i

18 Socialudvalget Mødedato Side 18 aktiviteter - analyse I alt Mindre forbruget på kr. fra Puljen til intelligente investeringer skyldes, at Reminiscensunder-støttende og digital oplevelses-baseret teknologi på plejehjemmet Kristinehøj ikke er igangsat. Plejehjemmet Kristinehøj finder, at midlerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt på aktiviteter knyttet til gangarealer og wayfinding, hvilket administrationen anbefaler. Mindre forbrug på kr. på demensvenlig indretning i værdighedsmilliarden i 2017 består af kr. til Plejehjemmet Grønnehaven, og kr. til Plejehjemmet Kristinehøj, hvor aktiviteten er igangsat/implementeret, men faktura endnu ikke modtaget, samt et mindreforbrug i myndigheden i forhold analyse om demensvenlig indretning og arbejdsgange gennemført af KUBEN Management på kr. Plejehjemmet Montebello vurderer at have et udtalt behov for ny lyssætning og døgnbelysning i afdeling i underste etage. Administrationen anbefaler, at mindreforbrug i myndigheden anvendes til dette. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Ældrerådet modtager sagen til orientering. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, 1. at Plejehjemmet Kristinehøj anvender kr. til gangarealer og wayfinding i stedet for Reminiscensunder-støttende og digital oplevelses-baseret teknologi. 2. at mindreforbrug på kr. i forbindelse med værdighedsmilliarden anvendes til ny lyssætning og døgnbelysning til afdeling i underste etage på Plejehjemmet Montebello.

19 Socialudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter som sundhedsfagligt knudepunkt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/1698 Socialudvalget 1: Ældrerådets høringssvar fra møde den 2. oktober 2017 Indledning Den 8. november 2016 blev Socialudvalget præsenteret for resultatet af analysen af Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT), som Muusmann udarbejdede i efteråret Analysen havde til formål at sikre høj kvalitet for borgerne, sammenhæng i borgernes forløb samt økonomisk bæredygtighed. På baggrund af analysen blev der udarbejdet en implementeringsplan for det videre udvikling af HRT, som et sundhedsfagligt knudepunkt i Helsingør Kommune. Socialudvalget godkendte implementeringsplanen den 7. februar Center for Sundhed og Omsorg fremlægger i denne sag en status for arbejdet med at implementere analysens anbefalinger og udvikle HRT til sundhedsfagligt knudepunkt. Retsgrundlag Servicelov: 83 og 86 Sundhedslov: 138 og 140 Relation til vision og tværgående politikker Analysen af Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter er et led i undviklingen af det nære sundhedsvæsen og understøtter målsætninger for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Analysen understøtter desuden kommunens visionsmål om tidlig indsats og har sammenhæng både til kommunens politik for et værdig ældreliv og sundhedspolitik Lev godt og længe Sagsfremstilling Nedenfor gøres status over implementering af HRT-analysens anbefalinger. Nr. Anbefaling Status Tidsramme 1 Kerneopgave og rehabiliterende tilgang Formulering af en fælles kerneopgave for HRT Rehabilitering og genoptræning som kerneopgave samt udvikling af den rehabiliterende tilgang er igangsat som et sundhedsfagligt knudepunkt i kommunen samt styrkelse af den Den tværfaglige forløbsbeskrivelse for borgers midlertidige ophold og HRTs akutfunktion som central del af

20 Socialudvalget Mødedato Side 20 rehabiliterende tilgang. 2 Tværfaglig borgerforløbsbeskrivelse på de midlertidige pladser med mål for indsatsen og afgrænset tidsramme. Målgruppe- /diagnosespecifikke forløbsbeskrivelser. 3 Ledelsesstruktur og teamstruktur Implementering af ny tværfaglig ledelsesstruktur med et mindre ledelsesspænd for den enkelte leder, indførelse af teamstruktur og ny mødestruktur. 4 Fysiske forhold Tilpasning af fysiske forhold for at smidiggøre arbejdsgange og understøtte en fælles identitet, fx skiltning, uniformer, hjemmeside, indkøb af mobiltelefoner. 5 Kompetenceudviklingsplan herunder udvikling af kompetencer til at varetage kommunale akutfunktioner (nationale kvalitetsstandarder). 6 Budgetmodel og ledelsesinformation Konsolidering af nuværende det nære sundhedsvæsen er ved at blive udviklet. Der er implementeret tværfaglig modtagelse af borgere (inden for de første 24 timer), hvor der sættes mål for de første 3 dage af det midlertidige ophold. Rehabiliteringsplan (på 3. hverdag) med borgers mål for det midlertidige ophold og tværfaglig konference om borgers progression bliver implementeret fra d.1. november. Nye arbejdsgange for udskrivelse bliver implementeret i november og december. Herefter vil forløbsbeskrivelser for specifikke målgrupper blive udviklet. Ny ledelsesstruktur trådt i kraft den 1. juli. Der er ansat 2 afdelingsledere (en sygeplejerske og en en terapeut). HRT har nu 4 afdelinger: 2 døgnafdelinger (tværfagligt ledet), Køkken og Service samt Ambulant Genoptræning/Forløbsprogram mer. Den 1.november bliver tværfaglig teamstruktur samt ny mødestruktur implementeret. Ny rumfordeling med plads til de tværfaglige teams besluttet. Ny skiltning, hjemmeside og mobiltelefoner til udvalgte medarbejdere implementeret. Udvikling af kompetencestrategi for HRT er igangsat (del af SO s mål for udvikling af det nære sundhedsvæsen) Med nuværende budgetmodel og ny ledelsesstruktur er afdelingsledere tæt inddraget i styring og drift for deres Udvikling: 1. halvår 2017 Implementering: indtil udgangen af kvartal halvår 2017 Udvikling: 2. halvår 2017 Implementering: Indtil udgangen

21 Socialudvalget Mødedato Side 21 budgetmodel samt udvikling af ledelsesinformation til økonomistyring, aktivitetsstyring og effektmåling. 7 Samarbejde mellem HRT, Center for Job og Uddannelse samt Center for Særlig Social Indsats i det Sammenhængende borgerforløb Styrkelse af samarbejdet om borgere, der går på tværs af kommunens centre ift., fx borgere med hjerneskade, borgere med psykiske problemer/misbrug/ hjemløshed samt yngre borgere med demens/ alkoholdemens 8 Lægetilknytning Lægeekspertisen på hospitaler og hos praktiserende læger skal være mere tilgængelig for HRT s personale, og samarbejdet skal foregå mere systematisk. Indsatsen indgår i projektet Tværsektoriel Stuegang, som kommunen har fået satspuljemidler til sammen med regionen og 7 andre kommuner. 9 Hjælpemidler Tilgængeligheden af hjælpemidler skal styrkes. Der skal endvidere ses på kommunens nuværende organisering af hjælpemiddelområdet mhp. at det tilpasses sundhedshusets muligheder for nye løsninger ift. hjælpemidler. respektive afdelinger. Den økonomiske handleplan følges. Der er udviklet ledelsesinformation på parametre for: ventetid, belægningsprocent, forløbslængde og sygefravær. Den 1. januar 2018 bliver der implementeret ny organisering af hjerneskadeområdet. Der bliver ansat en hjerneskadekoordinator med reference til leder på HRT. Koordinatoren skal varetage faglig ledelse af et tværgående team bestående af medarbejdere på tværs af centrene Job og Uddannelse, Særlig Social Indsats og Sundhed og Omsorg. Der er etableret tæt samarbejde mellem HRT og Center for Job og Uddannelse ift. borgere i ambulant genoptræning med henblik på at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet. Tværsektoriel stuegang er igangsat 1. maj. Målgruppen er multisyge borgere i komplekse forløb pga. manglende koordination mellem sektorer Første erfaringer er, at der lægefagligt reageres hurtigere og mere målrettet på borgernes problemstillinger, færre borgere mangler behandlingsplan og HRTs sygeplejersker får nødvendige lægefaglige oplysninger gennem sparring med projektlæge. Der pågår et analysearbejde vedr. Hjælpemiddelcentralens indsats i SO mhp. at driftoptimere og sikre hurtig levering af hjælpemidler til borgerne. Arbejdet afsluttes oktober 2017, hvorefter der skal tages stilling den fremtidige organisering og drift af hjælpemiddelområdet. Indledende drøftelser: 1. halvår 2017 Implementering: 2. halvår 2017 Mulige indsatser ift. øvrige borgergrupper afdækkes i 2018 November 2016 december 2019 Analyse: Majoktober 2017

22 Socialudvalget Mødedato Side 22 Ovenstående status viser, at implementeringen af anbefalingerne i HRT analysen går planmæssigt. HRT gennemgår pt. store forandringer med positiv effekt på borgerforløb, organisering og fysiske rammer. Udviklingen foregår i tæt samarbejde med A-MED. Forandringsprocesserne er tilrettelagt med medarbejderinddragelse, bl.a. i arbejdsgrupper, workshops og med anvendelse af forbedringsmetoden, som bl.a. bruges i udviklingen af den tværfaglige forløbsbeskrivelse for borgers midlertidige ophold. Sygefraværsprocenten er faldet markant det seneste 2 år fra 5,6 % for perioden oktober 2015-september 2016 (13 dage pr. ansat) til 4 % for perioden september 2016-august 2017 (9,4 dage pr ansat). Den nye ledelsesstruktur med 4 afdelingsledere betyder et mindre ledelsesspænd (antal medearbejdere/leder), hvilket gør det muligt for lederne at være tæt på den daglige drift og medarbejderne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages.

23 Socialudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Projekt "Uddeling af sterilt værktøj i Helsingør Kommune" Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/6037 Socialudvalget 1: Tilbagemeldinger og observationer fra projektperioden Indledning Socialudvalget besluttede den 5. april 2016 at igangsætte projekt Udlevering af sterilt værktøj i Helsingør Kommune. Projektet er målrettet stofbrugere, der anvender intravenøs injektion, og forløb i perioden 13. juni juni Sundhedsstyrelsen anslår, at op til 90 % af landets ca stofbrugere, der anvender intravenøs injektion, er smittet med hepatitis C (HCV). Derudover er der risiko for ødelagte vener samt smitte med HIV og infektioner. Den primære årsag til smitte er, at borgerne deler deres brugte injektionsudstyr. Ved at udlevere sterilt injektionsudstyr vil Helsingør Kommune bidrage til at løfte sundhedstilstanden og livskvaliteten for den enkelte stofbruger, samtidig med at afledte omkostninger, såsom indlæggelser, behandlinger, operationer og medicinudgifter, reduceres. Borgerne er sikret anonymitet ved brug af tilbuddet og er orienteret om muligheden både skriftligt og mundtligt. Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Socialudvalget godkender at projektet overgår til drift. Retsgrundlag Sundhedsstyrelsen 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Sundhedsstyrelsen 2012 Forebyggelsespakke seksuel sundhed Sundhedsstyrelsen 2013 Forebyggelsespakke stoffer Regeringen 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Relation til vision og tværgående politikker Projektet understøtter Helsingør Kommunes visionsmål om forebyggende og tidlig indsats. Sagsfremstilling Det har i projektperioden været særligt fokus på følgende emner: 1. Værktøj og tilgængelighed 2. Borgernes brug af tilbuddet 3. Brugt værktøj i det offentlige rum

24 Socialudvalget 1. Værktøj og tilgængelighed Mødedato Side 24 Det sterile værktøj afhentes i færdigpakkede lynlåsposer fra Helsingør Rusmiddelcenter og bo- og aktivitetstilbuddet Stubben (Kirkens Korshær). Indholdet i poserne er det samme, som i de poser, der udleveres på Mændenes Hjem, Reden og Valmuen i København. Der foretages en ugentlig optælling af afhentede poser. 2. Borgernes brug af tilbuddet De 73 personer, der pt. får medicin for deres stofmisbrug, modtog i starten af projektet et orienteringsbrev om, hvor i kommunen de kan afhente gratis sterilt værktøj anonymt. Derudover orienteres borgerne mundtligt af såvel personale på udleveringsstederne og fra borger til borger. 3. Brugt værktøj i det offentlige rum Projektgruppen har taget kontakt til kommunens daginstitutioner samt viceværter tilknyttet Boligselskabet Nordkysten med kontaktoplysninger, hvis der var ønske om yderligere information om projektet eller behov for indrapportering af evt. problematikker eller fund. Projektgruppen har ligeledes taget kontakt til Stengade Apotek for at orientere om projektet, og hvor det aftaltes, at apoteket vil modtage eventuelle indleverede kanylebokse. 4. Registreringer og observationer fra projektperioden Helsingør Rusmiddelcenter og Stubben har samlet udleveret 256 pakker og 98 kanylebokse. Der er ikke foretaget fund af brugt værktøj eller kanylebokse, hverken i det offentlige rum, på udleveringsstederne, på kommunens daginstitutioner eller hos Boligselskabet Nordkysten. Der er ikke registreret nogen stigning i antallet af indleverede kanylebokse hos Stengade Apotek. 5. Konklusion og anbefaling på baggrund af projektperioden Modtagelsen blandt borgerne har overvejende været positiv, jf. bilag 1, dog med et udtalt ønske om variation i sprøjternes størrelse. Center for Særlig Social Indsats anbefaler derfor, at: Udleveringen af sterilt værktøj og kanylebokse fra Stubben og Helsingør Rusmiddelcenter fortsætter. Helsingør Rusmiddelcenter dækker udgifterne til materialet, og poserne pakkes af sundhedsfagligt personale. Ønsket om at øge antallet af forskellige kanylestørrelser imødekommes. Det fortsat vil være muligt for borgeren at afhente værktøjet anonymt. Der fortsat vil være optællinger af udleveret værktøj og kanylebokse. Der afdækkes eventuelle problemer/fund i forbindelse med udleveringen af materiale. Økonomi/Personaleforhold Udgiften til drift afholdes inden for eget budget. Helsingør Rusmiddelcenter har beregnet en stykpris på kr. 0,80 pr. færdigpakket lynlåspose, og den forventede udgift vil samlet beløbe sig til kr pr. år. Center for Særlig Social Indsats foreslår, at denne udgift afholdes inden for Helsingør

25 Socialudvalget Rusmiddelcenters budget. Mødedato Side 25 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget Sagen skal til orientering i Udsatterådet den 12. december Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at projektet overgår til drift og at udgiften afholdes inden for eget budget.

26 Socialudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager i Socialudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28332 Socialudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Opsparing af timer for ledsagelse Særlig Social Indsats Erhverv, Politik og Organistation Ultimo 2017 Effekt af hverdagsrehabilitering efter 52 uger Sundhed og Omsorg Ultimo 2017 Godkendelse af kvalitetsstandarder på Ældreområdet fra 1. januar 2018 Orientering om eventuelle konsekvenser af vedtaget budget Sundhed og Omsorg Økonomi og Ejendomme Fælleslegatet 2017 Status på aktiviteter i Sundhedsaftalen Borgerservice, IT og Digitalisering Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Sundhedsfaglige tilsyn Særlig Social Indsats Primo 2018 Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapporter 2017 Særlig Social Indsats Primo 2018 Status på Værdighedspolitikken Sundhed og Omsorg Primo 2018 Driftsoverførsler fra regnskab 2017 til 2018 Økonomi og Ejendomme Primo 2018 Regnskab på Socialudvalgets område 2017 Økonomi og Ejendomme Primo 2018 Godkendelse af kvalitetsstandarder Særlig Social Indsats Primo 2018 Magtanvendelser Erhverv, Politik og Organisation Særlig Social indsats Sundhed og Omsorg Primo 2018 Social og mental rehabilitering for borgere i eget hjem Sundhed og Omsorg April 2018 Årsregnskab Fælleslegatet 2016 Borgerservice, IT og Digitalisering Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder

27 Socialudvalget Mødedato Side 27 Sag/Overskrift Ansvarligt center Nyt Sundhedshus Sundhed og Omsorg Løbende Status - Det sammenhængende borgerforløb Erhverv, Politik og Organisation Løbende Indsatser for at forebygge indlæggelser Sundhed og Omsorg Kørselsanalyse Økonomi og Ejendomme Fair konkurrence uden konkurser Sundhed og Omsorg Brugerstyret Personlig Assistance (BPA) Særlig Social Indsats Resultaterne omkring triagering efter fuld implementering Sundhed og Omsorg Kultur på recept Sundhed og Omsorg Anvendelse af værdighedsmidler Sundhed og Omsorg Forslag til paragraffritagelse fra sygedagpengeloven i forbindelse med frikommuneforsøg Ankeafgørelser orientering Den afklarende samtale til borgere med kronisk sygdom Erhverv, Politik og Organisation Borgerservice, IT og Digitalisering Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg Familieorienteret alkoholbehandling Særlig Social Indsats

28 Socialudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28329 Socialudvalget

29 Socialudvalget Mødedato Side 29 Bilagsliste 2. Beslutningssag: Budgetrevision pr. 30. august 2017 for Socialudvalget 1. Uddybning af forventet regnskabsresultat og foreslåede justeringer af budget 2017 for Socialudvalget (125100/17) 4. Beslutningssag: Faste plejehjemslæger 1. Høringssvar fra Ældrerådet - status på faste plejehjemslæger (135280/17) 5. Beslutningssag: Demensvenlig indretning 1. 1: Evaluering af demensvenlig indretning (132481/17) 2. 2: Døgnrytmelys er beroligende for personale og beboere (132703/17) 3. 3: Link til TV-indslag om døgnbelysning på Strandhøj (132705/17) 4. 4: Demensvenlig indretning - høringssvar fra Ældrerådet (135288/17) 6. Orienteringssag: Status på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter som sundhedsfagligt knudepunkt 1. 1: Ældrerådets høringssvar fra møde den 2. oktober 2017 (135505/17) 7. Beslutningssag: Projekt "Uddeling af sterilt værktøj i Helsingør Kommune" 1. 1: Tilbagemeldinger og observationer fra projektperioden (131135/17)

30 Socialudvalget Mødedato Side 30 Ib Kirkegaard Jens Bertram Duygu A. Ngotho Bente Borg Donkin Gitte Kondrup Michael Mathiesen Lisbeth Læssøe

31 Bilag: 2.1. Uddybning af forventet regnskabsresultat og foreslåede justeringer af budget 2017 for Socialudvalget Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

32 Uddybning af forventet regnskabsresultat og foreslåede justeringer af budget 2017 for Socialudvalget 1. Indledning Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 for Socialudvalgets 4 budgetområder 618, 619, 620 og 621 viser et samlet forventet merforbrug på kr., fordelt med er merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område. Når der tages højde for de budgetreguleringer, som anbefales under de enkelte budgetområder i det følgende, i alt kr. på Socialudvalgets rammestyrede område, vil merforbruget blive reduceret til kr. I forhold til Budget i Balance sagen er der tale om en afvigelse på kr., som primært skyldes, at mindreforbruget i myndigheden på budgetområde 619 Omsorg og Ældre, bliver mindre end tidligere antaget i budgetrevisionen pr og i Budget i Balance sagen. På det ikke rammestyrede område vil mindreforbruget blive kr., når der tages højde for de budgetreguleringer, som anbefales. Budget 2017 foreslås opjusteret med i alt kr. 2. Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer af Socialudvalgets budgetområder I det følgende uddybes det forventede regnskab og evt. foreslåede justeringer til budget 2017 for de enkelte totalrammer under Socialudvalgets budgetområde 618, 619, 620 og Budgetområde 618 Særlig Social Indsats I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 618 Særlig Social Indsats. Mindreforbruget vedrører udelukkende det ikke rammestyrede område jf. tabel 1a Tabel 1a. Budgetrevision for budgetområde 618 kr Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Myndigheden Center for Job og Oplevelse Kronborghus Kronborgsund CROS SPUC

33 Socialpædagogisk Vejledning Akt.tilbud Nygård Petersborg Øvrig Psykiatri og Handicap Ikke Rammestyret Myndigheden I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme forventer et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område. Myndigheden Ved budgetrevisionen pr forventedes der et merforbrug på myndighedsområdet på kr. Dette merforbrug voksede til kr. i august måned. På baggrund af dette besluttede Byrådet den i forbindelse med behandling af sag vedr. Budget i Balance at overføre kr. til myndighedsområdet fra bufferpuljen til servicedrift under budgetområde 824 puljer til finansiering af merforbruget i Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme forventer på den baggrund at budgettet i 2017 overholdes på myndighedsområdet. Byrådet blev på sit møde den 28. August 2017 orienteret om Analyse af Det Specialiserede Voksenområde i Helsingør Kommune. I analysen indgår en række anbefalinger der skal være med til at nedbringe det forventede merforbrug i 2018 og frem. Et af de tiltag der er sat i værk er Projekt Bo og Liv som har til formål at sikre at der sker en fokuseret opfølgning med fokus på borgernes mål, der afspejles i handleplanernes indsatsformål og indsatsmål. Projektet har endvidere til formål at frigøre økonomi på området. På nuværende tidspunkt har den fokuserede opfølgning betydet, at 9 borgere er flyttet i egen bolig og der er frigjort økonomi svarerende til ca kr. årligt. Udfører enheden Samlet set forventer udfører enheden et mindreforbrug på kr., som beskrives nærmere nedenfor. Center for Job og Oplevelse forventer at overholde budgettet. Centeret har i 2017 startet et nyt hold STU op, STU4. Det nye tilbud er løntungt, men udgifterne hertil har kunnet dækkes af færre STU elever på de eksisterende tilbud. Nyruphus forventer et lille merforbrug på kr., som skyldes et fald i antallet af STU elever og nedsættelse af takster for afklaringsforløb. Kronborghus og Kronborgsund forventer at overholde budgettet. SPUC forventer at overholde budgettet på den samlede ramme. Der er mindre afvigelser på tilbuddene, som hovedsageligt skyldes fratrædelser, ikke budgetterede refusioner og 2

34 tomgangshusleje. Der er endnu ikke modtaget specificerede opkrævninger på forbrugsudgifter fra DOMEA, så SPUC forudsætter i sin forventning til årets resultat, at forbrugsudgifterne kommer til at ligge på det budgetterede niveau. Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte(CROS) forventer et mindre forbrug på kr. Heraf er kr. på Skæve boliger, som skal overføres til 2018, da de først forventes klar 1. juni 2018, og kr. på alkoholbehandling (døgnbehandling og fritvalg). Dette beløb skal overføres til myndigheden, da budgettet ikke bliver anvendt i Den resterende del af mindreforbruget på kr. skyldes hovedsageligt flere indtægter til ambulant stofmisbrugsbehandling på grund af køb af flere pladser fra Fredensborg kommune. Socialpædagogisk Vejledning forventer at overholde budgettet. Petersborg og Aktivitets- og samværstilbud Nygård forventer at overholde budgettet Ikke-rammestyret område Center for Særlig Social Indsats og Center for Økonomi og Ejendomme forventer at budgettet overholdes på det ikke rammestyrede område Foreslåede justeringer Der er ingen justeringer på området 3

35 2.2 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre I 2017 forventes der et samlet merforbrug på kr. på budgetområde 619 Omsorg og Ældre område, jf. tabel 2a. Såfremt Byrådet godkender de foreslåede budgetreguleringer på kr. (jf. afsnit foreslåede justeringer) og de udgiftsneutrale tillægsbevillinger på kr. (jf. afsnit 2.5 udgiftsneutrale tillægsbevillinger), vil merforbruget blive reduceret til kr. Tabel 2a. Budgetrevision for budgetområde 619 Omsorg og Ældre kr Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Myndigheden Hjemmeplejen Grønnehaven Montebello Strandhøj Falkenberg Bøgehøjgård Kristinehøj Birkebo HRT Frivillighed I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Merforbruget på det rammestyrede område vedrører: På plejehjemmet Falkenberg er der en forskel mellem oprindelig budget og korriget budget på kr., som skyldes overført mindreforbrug fra 2016, øget plejetyngde samt ABAafregning fra januar til august Myndigheden forventer umiddelbart et samlet merforbrug på kr., hvilket er en ændring i forhold til budgetrevisionen pr. 30. april, hvor forventningen var et merforbrug på kr. I forbindelse med Budget i Balance sagen var der en forventning om et mindreforbrug på 4 mio. kr. i myndigheden. Dette mindreforbrug byggede desværre på nogle forudsætninger og antagelser som ikke har vist sig at være korrekte jf. redegørelsen. Efter budgetkorrektionen som følge af AktivitetsBaseretAfregning (ABA)-afregningen vil der på myndigheden være et mindreforbrug på kr. De væsentligste forklaringer på det samlede merforbrug i myndigheden på kr. er følgende: Der er foreløbigt overført kr. fra myndigheden til hjemmeplejen og plejehjemmene, som følge af AktivitetsBaseretAfregning (ABA-afregning). Hjemmeplejen har leveret 9 pct. flere ydelser, hvilket svarer til flere ydelser, i forhold til 2016 og samtidig modtager borgerne i højere grad dyrere sygeplejeydelser 4

36 frem for hjemmeplejeydelser, bl.a. på grund af tidligere udskrivelse fra hospitalerne. ABA-afregningen af plejehjemmene skyldes øget plejetyngde. Center for Økonomi og Ejendomme forventer samlet, at skulle ABA-afregne plejehjem og hjemmeplejen med kr. i Myndighedsbudgettet anbefales opjusteret med de kr., hvilket vil nedbringe merudgifterne tilsvarende. Midlerne fordeler sig med en opjustering af hjemmeplejen med kr. og med en opjustering af plejehjemmene med kr. Merudgifter på kr. på køb og salg af plejehjemspladser, som skyldes et fald i antallet af udenbys borgere på plejehjemmene i Helsingør Kommune fra 60 borgere i 2016 til pt. 49 borgere, forventningen ved budgetrevisionen pr og Budget i Balance sagen var 60 borgere. Konsekvensen af faldet i antallet af udenbys borgere på kommunens plejehjem på 11 borgere (60 49) er, at Helsingør Kommune modtager færre indtægter på den mellemkommunale afregning med andre kommuner. De 11 ledige plejehjemspladser er nu fyldt op med 11 Helsingør-borgere, som har stået på venteliste til en plejehjemsplads. Belægningsprocenten er således uændret på plejehjemmene. I budgetforliget blev der besluttet en servicereduktion på 5 plejehjemspladser og disse pladser står fortsat tomme. De forventede netto merudgifter på køb og salg af plejehjemspladser i 2017 vil blive søgt eftergivet i forbindelse med overførselssagen for 2017, idet merindtægter i tidligere år er blevet lagt i kommunekassen eller anvendt til at finansiere udgifter andre steder på Socialudvalgets område. Mindreudgifter på SOSU-uddannelserne på kr., som skyldes, at Helsingør Kommune ikke har kunnet opfylde uddannelses dimensioneringen på 26 SSH-elever. Helsingør Kommune har 14 SSH-elever under uddannelse. Af mindreforbruget på kr. vil de kr. blive søgt overført til 2018 i forbindelse med overførselssagen for 2017, hvor midlerne skal anvendes til kompetenceløft fra SSH til SSA. Merudgifter på udgifterne til det fælles hjælpemiddeldepot på kr. Helsingør Kommune finansierer 60 pct. af de samlede udgifter til det fælles hjælpemiddeldepot i samarbejde med Fredensborg Kommune. Til budgetrevisionen pr og i Budget i Balance sagen var forventningen, at der ville være balance. Helsingør Kommune er blevet informeret om det forventede merforbrug på kr. ultimo september Pt. pågår der en analyse af området, som forventes at være klar i november Merudgifter til private leverandører af personlig og praktisk hjælp på kr. De øgede udgifter skyldes de samme forhold som i hjemmeplejen bl.a. flere dyrere ydelser og flere leverede ydelser, bl.a. som følge af tidligere hjemtagning fra hospitalerne. Der forventes udgifter til private leverandører af personlig og praktisk hjælp på kr. i 2017 mod udgifter i 2016 på kr. Udgiften til private leverandører er steget i forhold til forventningen pr og i forhold til BIB-sagen. Det er en fejl, at denne stigning ikke blev varslet ved budgetrevisionen pr Der er mindreudgifter på fasttilknyttede læger på plejecentre, initiativer vedr. kronikere og lungesatsning og demensvejledere til implementering af handlingsplan på i alt kr. Heraf vil der blive ansøgt om overførsel af kr. til 2018, idet midlerne er disponeret til indsatser i 2018 og Der er mindreforbrug på social- og mental rehabilitering på kr. i Årsagen til mindreforbruget skyldes, at Helsingør Kommune også har fået puljemidler til klippekortsordning for hjemmeboende borgere på kr. Disse puljemidler skal anvendes først. Såfremt Helsingør Kommune ikke anvender puljemidlerne, skal disse betales tilbage til Sundheds- og Ældreministeriet. Helsingør Kommune har modtaget tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet om overførsel af de uforbrugte midler fra 2016 til De uforbrugte klippekortsmidler fra 2016 på kr. er fejlagtigt lagt i kassen i forbindelse med overførselssagen fra Det anbefales derfor, at disse midler på kr. tilbageføres til SO, jf. nedenfor. 5

37 Hjemmeplejen forventer et merforbrug på kr. mod kr. pr I Budget i Balance sagen, som blev behandlet på Socialudvalgets møde den 15. august 2017, fremgik det, at der var en forventning om et merforbrug i hjemmeplejen på kr. Det var ikke tydeligt, at der heri indgik forskellen mellem et merforbrug på kr. og en forventning om et mindreforbrug i myndigheden på kr. Som det fremgår af redegørelsen om myndighedsbudgettet har det vist sig, at en række antagelser ikke har holdt. Forskellen fra skyldes dels ændringer i Hjemmeplejens indtægter (ABA-afregninger) dels ændringer i Hjemmeplejens udgifter: 1. Ved budgetrevisionen forventedes en reduktion i Hjemmeplejens afregningspriser på 6 pct. Efterfølgende blev de faktiske priser kalkuleret, og her viste det sig, at priserne faldt med 7 pct. Dermed er Hjemmeplejens indtægtsgrundlag faldet i forhold til forventningen pr med kr. 2. Ved budgetrevisionen blev det forventet, at antallet af hjemmeplejeydelser ville stige med 10 pct. i forhold til Nu forventes en stigning på 9 pct. Dermed er forventningen til Hjemmeplejens indtægter faldet med kr. i forhold På udgiftssiden er Hjemmeplejens lønforbrug i sommermånederne steget markant med 22,7 pct. i forhold til samme periode Den stigning forventedes ikke pr Forskellen fra til nu er kr. Stigningen i lønforbruget skyldes bl.a. rekrutteringsvanskeligheder, som har betydet, at Hjemmeplejen må anvende flere eksterne vikarer end ventet. Udgiften til eksterne vikarer er på nuværende tidspunkt på kr. mod kr. i samme periode i Stigningen i lønudgiften generelt skyldes desuden en stigning i medarbejderflowet. Årsagen til denne stigning er blandt andet at flere medarbejdere tager imod muligheden for betalt uddannelse. Et fald i lønudgifterne i den resterende del af året afhænger således af om udgiften til vikarer kan reduceres og at stigningen i medarbejderflowet stopper. Helsingør Kommune tilslutter sig til SKI aftalen på vikarer fra 1.november 2017, jf. beslutning i BIBsagen i august Rekrutteringsvanskelighederne følges nu tæt i MED, og der er iværksat handlinger for at begrænse vikarforbruget. Hjemmeplejen har desuden fortsat fokus på at nedbringe fraværet ud over de 1,5 pct., det blev nedbragt i Hjemmeplejens lønbudget er også udfordret af, at en række vedtagne effektiviseringer for 2017 har vist sig vanskeligere at gennemføre end ventet. F.eks. er der først udsigt til, at der kan sammenlægges distrikter, herunder aftenplejen, i løbet af Dertil kommer, at Effektiviseringen vedrørende 1. møde hos borgeren er blevet forsinket, fordi det nye låsesikringssystem i Hjemmeplejen først er endelig implementeret i oktober Sammenlagt betyder disse forsinkelser, at Hjemmeplejen ikke kan realisere effektiviseringer for ca. 1 mio. kr. i år. Den forventede stigning i antallet af hjemmeplejeydelser på nu 9 pct., svarende til flere ydelser, i forhold til 2016 skyldes primært, at borgerne er mere syge/har brug for mere hjælp, både når de visiteres til hjemmehjælp første gang (antallet af borgere, som får hjemmehjælp er derimod nogenlunde uændret i forhold til 2016) og når de udskrives fra hospitalsophold. Stigningen kan bl.a. ses som en konsekvens af den skærpede og succesfulde indsats med at hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalerne. Hjemtagningen afføder både flere sygeplejeydelser, f.eks. kompressionsbehandling og dispensering af medicin, men også flere hjemmehjælpsydelser som hjælp til indtagelse af mad og drikke samt personlig hygiejne. Der forventes en mindre ventedagsbetaling i 2017, således er der allerede jf. BIBsagen flyttet 1,0 mio.kr. fra budgetområde 621 Sundhed til Hjemmeplejen. 6

38 I hjemmeplejeanalysen blev det besluttet, at der skal foretages en analyse af den nuværende budgettildelingsmodellen på ældreområdet. Budgettildelingsmodellen og de tilhørende reguleringsmekanismer, herunder ABAafregningsmodellen, har fungeret i deres nuværende form siden 2003 og er løbende blevet tilpasset skiftende behov og ønsker. Den decentrale model er en kompleks model, fordi den involverer en lang række delberegninger, der genberegnes hvert år, fordi den indeholder adskillige budgetreguleringer henover året; og - for hjemmeplejens vedkommende fordi den indebærer, at afregningspriserne varierer fra år til år. Konsekvensen er, at det er vanskeligt for medarbejdere og politikere at få det fulde overblik over ressourcernes bevægelse fra kommunekassen til de enkelte enheder og borgere. Kompleksiteten betyder også, at økonomistyringen er besværliggjort, og at der er en forringet reaktionstid i forhold til at igangsætte initiativer til at imødegå evt. merforbrug eller besparelser. Endelig er det fra et centralt perspektiv svært at forudsige finansieringsbehovet. Det vurderes derfor, at der er grundlag for at gennemgå modellen med henblik på enten at justere den eller udarbejde en helt ny model, der er mere enkel og gennemskuelig, og samtidig tilstræber et mere retvisende og stabilt budgetgrundlag. Plejehjemmene forventer overordnet et merforbrug på kr. Plejehjemmet Birkebo forventer et merforbrug på kr., som primært skyldes udgifter til fastvagt til en meget udadreagerende borger med demens. Bestyrelsen og den daglige ledelse vil forsat arbejde med og have fokus på, at arbejde med at tilrettelægge og optimere driften af Birkebo mest muligt. Plejehjemmet Bøgehøjgård har forventer et merforbrug på ca kr. vedrørende administrationsudgifter, som er opstået i forbindelse med overdragelsen af plejehjemmet Bøgehøjgård til OK-fonden. Administrationsudgifterne dækker over administrationshonorar, revisionshonorar, licens til Silkeborg Data, Atea, forsikring samt arbejdsskadeforsikring. Herudover er der en problematik omkring afregning af feriepengeforpligtigelse til OK-Fonden, som administrationen sammen med Bøgehøjgård vil forsøge at afdække. De øvrige plejehjem forventer samlet set et mindreforbrug på kr. Helsingør Rehabilitering- og Træningscenter forventer et merforbrug på kr., som skyldes overført merforbrug fra tidligere år på kr. Der er udarbejdet en handleplan for afvikling af merforbruget, og der vil blive afviklet kr. årligt i en 3-årig periode. HRT har i samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme fokus på den løbende økonomiopfølgning og i anvendelsen af økonomisystemet OPUS. Sygefraværet er faldende og er i øjeblikket på 9,4 dage pr. medarbejder, mod tidligere 13,9 dage Foreslåede justeringer Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en række justeringer på budgetområde 619, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Den største af justeringerne vedrører midtvejsreguleringen til plejehjemmene og hjemmeplejen. Justeringerne fremgår af tabel 2b nedenfor. Tabel 2b. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 619 Omsorg og Ældre ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr

39 Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: LC74 - Kræftplan IV 615 Bøgehøjgård, administrationsbidrag 357 Midtvejsregulering 2017 til plejehjem og fritvalgsområdet Klippekortsordning for hjemmeboende borgere I alt Der foreslås justeringer på kr. Justeringen på kr. vedrører Helsingør Kommunes andel af lov- og cirkulære midler til kræftplan IV. Midlerne skal anvendes til rehabilitering af patienter med kræft, en værdig og god palliativ indsats og tilskud til rygestop til særlige grupper. Justeringen på kr. til administrationsbidrag på plejehjemmet Bøgehøjgård, skal dække de udgifter plejehjemmet Bøgehøjgård har til OK-Fonden, efter at plejehjemmet pr. 1. januar 2017 er det blevet et selvejende plejehjem. Administrationsbidraget skal dække følgende udgifter: administrationshonorar, revisionshonorar, licens til Silkeborg Data, Atea, forsikring samt arbejdsskadeforsikring. Justeringen på kr. vedrører AktivitetsBaseretAfregning (ABA-afregning) til plejehjemmene og hjemmeplejen. Den stigende ABA-afregning skyldes stigende plejetyngde på plejehjemmene, og at hjemmeplejen har leveret 9 pct. flere ydelser i forhold til 2016 samt at borgerne i højere grad modtager dyrere sygeplejeydelser frem for hjemmeplejeydelser. Justeringen på midtvejsreguleringen på kr. skyldes således, en aktivitetsstigning ud over de forudsætninger der ligger i budget 2017, i form af øget plejetyngde, flere leverede ydelser samt levering af dyrere ydelser. Justeringen på kr. vedrører klippekortsordningen til hjemmeboende borgere. Klippekortsordningen for hjemmeboende borgere er puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet, som udløb i I forbindelse med overførselssagen fra 2016 blev midlerne fejlagtigt ikke overført til Midlerne anvendes i budget 2017 og der skal aflægges regnskab til Sundheds- og Ældreministeriet. Såfremt midlerne ikke anvendes i 2017, skal Helsingør Kommune tilbagebetale midlerne til ministeriet. Derudover anbefales en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som fremgår af tabel 5 nedenfor. 8

40 2.3 Budgetområde 620 Anden Social Service I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 620 Anden Social Service fordelt med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel 3a. Tabel 3a. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forvent regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Begravelseshjælp og Befordring Hjælpemidler og befordring Sekretariat og forvalt Øvrige sociale formål Ikke-rammestyret område: Førtidspension Personlige tillæg m.v Sociale formål Boligydelse til pensionister Boligsikring (boligstøtte) I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Borgerservice, It og Digitalisering forventer et merforbrug på det rammestyrede område på kr. Merforbruget skyldes primært et forventet merforbrug på kropsbårne hjælpemidler på kr., mens der er et mindreforbrug på udgiften til Begravelseshjælp på kr. Merforbrug på kropsbårne hjælpemidler skyldes at, bevillingerne til hjælpemidler er styret af lovgivningen på området (Serviceloven 112), som fordrer, at kommunerne skal levere det bedste, billigste og relevante hjælpemiddel til den enkelte borger. Årsagen til merforbruget er, at flere og flere borgere kan hjælpes i eget hjem. Både de borgere der i dag udskrives hurtigere fra hospitalet og derfor tidligere i deres sygdomsforløb, har brug for kommunens involvering, men også de aldrende borgere, som generelt oplever længere og længere tid i deres eget hjem. Desuden er den teknologiske udvikling af diverse hjælpemidler en væsentlig faktor omkring kommunens udgifter. Det betyder, at kommunen ofte skal bevillige bekostelige hjælpemidler for at følge med den generelle udvikling på området BID er fokuseret på at anvende de indgående aftaler og udbud, og Socialudvalget har løbende fulgt udviklingen. 9

41 Alligevel oplever Center for Borgerservice, It og Digitalisering, at udgifterne til hjælpemidler er stigende. Der er derfor blevet igangsat en analyse på området, med henblik på at få afdækket om det er muligt yderligere at reducere udgifterne eller om området skal tilføres flere midler Ikke-rammestyret område Center for Borgerservice, It og Digitalisering forventer et mindreforbrug på det ikke rammestyrede område på kr. Mindreforbruget skyldes færre udgifter til boligsikring(boligstøtte), som bl.a. skyldes gode konjunkturer og flere i job, som så mister deres boligstøtte Foreslåede justeringer Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en justeringen på i alt kr. på det ikke rammestyrede område budgetområde 620. Midlerne vil blive tilført kassebeholdningen og medføre en forbedring af kommunens likviditet. Justeringen fremgår af tabel 3b nedenfor. Tabel 3b. Foreslåede justeringer til budget 2017 for budgetområde kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: 0 Ikke-rammestyret område: Færre udgifter til boligsikring I alt Justeringen vedrører mindreforbruget på boligsikring. Derudover anbefales en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som fremgår af tabel 5 nedenfor. 10

42 2.4 Budgetområde 621 Sundhed I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 621 Sundhed fordelt med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel 4a. Tabel 4a. Budgetrevision for budgetområde 621 Sundhed kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning Patientrettet sundhedsfremme Ikke-rammestyret område: Aktivitetsbestemt medfinansiering I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Sundhed og Omsorg forventer et merforbrug på kr. på det rammestyrede område. Merforbruget på det rammestyrede område vedrører vedligeholdende træning SL og nye opgaver på specialiseret rehabilitering. Opgaverne er overgået til kommunerne uden kompensation for omkostningerne. På grundlag af forbruget frem til 31. august 2017 forventes der et forbrug på kr. i På specialiserede rehabilitering har der pr. 31 august været et forbrug på kr. og på 86.2 et forbrug på kr. Udfordringen med den specialiserede rehabilitering er tidligere beskrevet i et orienteringspunkt til socialudvalget den 15. august Ikke-rammestyret område Center for Sundhed og Omsorg forventer et mindreforbrug på kr. på det ikkerammestyrede område. Mindreforbruget vedrører den aktivitetsbestemte medfinansiering. Nordsjællands Hospital, som er Helsingør Kommunes optagelses-hospital, er overgået til et nyt registreringssystem (Sundhedsplatformen) pr. 1. marts Overgangen til det nye system har bevirket en lavere aktivitet på hospitalerne. Den lave aktivitet skyldes både en planlagt nedjustering af aktiviteten og at der i det nye system henstår mange fejlregistreringer. Region Hovedstaden har forventning om, at disse fejlregistreringer vil være rettet i løbet af året og at der kan forventes en stigende aktivitet, når systemet er blevet indfaset. 11

43 Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme forventer ikke, at aktiviteten helt stiger til det niveau, der ligger til grund for budgettet på medfinansieringen og det skønnes, at der vil blive et mindreforbrug på kr. 2.5 Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler udgiftsneutrale tillægsbevillinger på udvalgets budgetområder på i alt kr., jf. tabel 5. Tabel 5. Foreslåede udgiftsneutrale tillægsbevillinger til budget 2017 på Socialudvalgets budgetområder kr Budgetområde/beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: Særlig Social Indsats -254 Udbudsbesparelse fødevarer Omsorg og Ældre -864 Udbudsbesparelse, sygeplejeartikler -36 Udbudsbesparelse, leje af linned -138 Udbudsbesparelse, fødevarer -860 Omplacering af midler til IT-drift -155 Koordination social- og mental rehabilitering -150 Drift af træningscenter 272 Uomgængelig frigivelse, valg af Ældrerådet Anden Social Service -99 Udbudsbesparelse, sygeplejeartikler -99 I alt

44 3. Økonomiske konsekvenser af korrektioner Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Økonomi og Ejendommes foreslåede korrektioner på Socialudvalgets budgetområder vil medføre tillægsbevillinger på i alt kr., jf. tabel 6. Tabel 6. Tillægsbevillingsoversigt kr Budgetområde: Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt Rammestyret område Særlig Social Indsats Omsorg og Ældre Anden Social Service Sundhed Ikke-rammestyret område Anden Social Service I alt kr. søges finansieret af kommunens kassebeholdning, og de resterende kr. søges finansieret af udgiftsneutrale tillægsbevillinger. 13

45 Bilag: 4.1. Høringssvar fra Ældrerådet - status på faste plejehjemslæger Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

46 Ældrerådets møde den 2. oktober 2017 høringssvar Sag nr. 16/19203 Faste plejehjemslæger Ældrerådet følger centrets indstilling og imødeser det gode samarbejde med stor forventning dog således, at ordningen kvalitetssikres, således, at det ikke ender i institutionel selvtilstrækkelighed.

47 Bilag: : Evaluering af demensvenlig indretning Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

48 NOTAT Center for Sundhed og Omsorg Beskrivelse af løsningsforslag og forventede effekter Nedenfor er oprindelige beskrivelse fra sagsfremstilling i oktober 2016 i forhold til baggrund og forventet effekt af de løsningsforslag, som Center for Sundhed og Omsorg anbefalede implementeret og/eller afprøvet. Fremstillingen er uddybet med en opdatering i forhold til implementeringsgrad og effekt for borger og medarbejder. Afslutningsvis er en oversigt over de bevilligede midler til demensvenlig indretning. Sekretariat for sundhed og omsorg Stengade Helsingør Cvr nr Dato Sagsnr. 16/14754 Sagsbeh. Ditte Rejnholdt Rudolfsen Udviklingskonsulent Tlf mobil: drr04@helsingor.dk 1. Udearealer demensring og beplantning Demensring er en teknologi med særlig demensegnethed, som de fleste plejehjem allerede har implementeret. Demensring er en nedgravet, aktiv antenne med meget lidt jorddækning, der afgrænser en perimeter, der kan registrere, når en beboer med en given håndholdt enhed bevæger sig inden for en afstand af to meter fra antennen. Når perimeteren nærmes eller krydses af en beboer, der bærer en alarmbrik, afgives trådløst signal herom til modtager, der bæres af personale. Skærmende beplantning kan etableres, så hegn og udgange fra uderum ikke umiddelbart er synlige. Herved mindskes oplevelsen af at være lukket inde væsentligt, og der skabes naturlige rum i haven, samt mulige distraktioner på vejen mod matrikelgrænsen. Derfor anbefales det at have: - Fokus på opgradering af basal sikring (demensringe, skærmende beplantning osv.) for at skabe tryghed for personalet for, at beboere kan bevæge sig mere frit. Evaluering: Aktiviteterne er implementeret på Plejehjemmet Montebello og Plejehjemmet Strandhøj, og de bevilligede midler er anvendt til dels demensring, der giver alarm, hvis borgere, der er omfattet af ordningen, forlader området, og dels til beplantning, der skærmer området af, så gangveje mv. ikke er nær så synlige for beboere. Medarbejderne oplever, at borgeren får øget selvstændighed og medarbejderne oplever større tryghed og mindre uro på grund af indsatsen. 2. Reminiscensunderstøttende og digital oplevelsesbaseret teknologi Den fysiske udgave af de reminiscensfremmende rammer eksisterer på flere kommunens plejehjem, fx erindringsrum, der er indrettet med respekt for en given tidsperiode, som beboerne forventes at kunne relatere til og genkende via en række tidstypiske ting i rummet. Erindringsrummets fysiske karakter vanskeliggør tilpasning af rummets indretning og ting til den enkelte beboers eller mindre beboergruppers behov.

49 SIDE 2 Dato Sagsnr. 16/14754 Der findes digitale løsninger, som også kan orientere sig mod erindringssporet som del af kognitiv træning. Disse digitale løsninger kan både være interaktive og ikkeinteraktive. Evaluering: Aktiviteterne er implementeret på Plejehjemmet Birkebo, hvor der er indkøbt særlige film, der er egnet og ligger op til dialog med borgere med demens, og implementeret på Plejehjemmet Falkenberg, hvor der er indrettet et sanserum, hvor borgerne kan komme og blive påvirket positivt af lyd, lys og billeder. Aktiviteten er endnu ikke igangsat på Plejehjemmet Kristinehøj, jf. punkt 5. Medarbejderen oplever mindre rastløsheden og uroen blandt beboerne, og færre konflikter med beboerne grundet, at der er aktiviteter, der støtter deres hukommelse og beroliger samt skaber dialog og aktivitet. 3. Døgnrytmelys Døgnrytmelys er en grundbelysning med automatisk og dynamisk styring af belysningsstyrke og farvetemperatur hen over døgnet i glidende overgange - konfigureret efter en given døgnrytmeprofil. Lyskonceptet kan også give mulighed for indstilling af enkeltarmaturer i forhold til lysindstillinger, der skal understøtte særlige funktioner og formål. Herigennem underbygges en naturlig døgnrytme for beboerne, der skal sikre hensigtsmæssigt søvnmønster og beboere der trives bedre. Foreløbige resultater fra nationale og internationale projekter om døgnrytmelys indikerer, at døgnrytmebelysning har positiv betydning for især beboertrivsel og reduktion af uhensigtsmæssig adfærd. Evaluering: Aktiviteten er implementeret på Plejehjemmet Strandhøj. Der er anvendt det bevilligede beløb samt en egenfinansiering på kr. Medarbejderne oplever, at borgerne får en øget selvstændighed mulighed for bedre at kunne orientere sig samt en bedre døgnrytme, medarbejderne oplever færre konflikter og uro. 4. Wayfinding At klare sig selv og finde rundt uden at være afhængig af hjælp fra andre er for mange mennesker væsentligt for trivsel og livskvalitet. Dette gælder også for personer med demens. Derfor kan de enkelte boliger og servicearealer med fordel indrettes, så det bliver lettest muligt at orientere sig. Herved kan det enkelte menneske med demens udnytte sin resterende orienteringsevne bedst muligt. Det er et kendt symptom hos personer med Alzheimers sygdom, at evnen til at finde vej mindskes markant for til sidst at gå tabt. Det skyldes, at den rumlige forståelse svækkes i de moderate og sene faser af sygdommen. Disse personer kan ikke danne det kognitive kort i hjernen (hippocampus), som er grundlaget for at kunne orientere sig, og de har dermed ingen eller markant nedsat stedsans.

50 SIDE 3 Dato Sagsnr. 16/14754 Nogle personer med demens har en tilsyneladende formålsløs vandring, som kan skyldes desorientering og vanskeligheder ved at finde vej. Vandringen kan dog også være en naturlig energiudladning eller skyldes fx fysisk og psykisk uro. Forskning har dokumenteret, at en hensigtsmæssig indretning af det fysiske miljø kan hjælpe personer med demens til delvist at kunne kompensere for den tabte stedsans og dermed blive bedre til at finde vej med øget selvstændighed og selvværd som positive følger. Evaluering: Aktiviteten er implementeret på Plejehjemmet Grønnehaven, hvor der er opsat skilte og arbejdet med farver på vægge og omkring døre og samt sat hegn omkring sansehaven. Aktiviteten på Plejehjemmet Falkenberg er igangsat, der arbejdes med farver, kontraster og figurer/billedere på vægge og døre. Falkenbergs indsats er finansieret af satspuljen Demensvenlig indretning. Medarbejderne oplever, at borgeren får øget selvstændighed ved selv at kunne finde rundt og dermed også mere ro. Medarbejderne kan i højere grad guide borgerne, frem for at følge borger, hvilket giver færre afbrydelser i samvær med andre beboere. 5. Aktivering af gangarealer En udbredt udfordring på mange plejehjem, og især plejehjem med mange beboere med demens, er muligheden for aktiviteter. Mange steder opleves inaktivitet blandt beboerne, da mange borgere med demens ikke selv kan igangsætte aktiviteter. Derfor kræves personalets tilstedeværelse meget direkte, både for at igangsætte og fastholde aktiviteter. Ved at aktivere gangarealer med pop-op aktiviteter skabes mulighed for at beboere selv går i gang med småaktiviteter, mens de passerer aktiviteten og den spontane lyst opstår. Der er med andre ord noget at snakke om. Aktiviteterne har også til formål at skabe interessante oplevelser, som kan optage borgere på vej mod døre og dermed forsinke deres evt. retning mod yderdøre. Derfor anbefales det at: - Skabe små pop-op aktiviteter på gangene, der ikke nødvendigvis kræver personalemedvirken for at benytte. - Skabe steder på gangen, både for at minimere oplevelsen af lange gange, men også for at distrahere ift. udgange. - Udnytte gangenes arealer som aktive bidrag til fællesarealer, så de for beboerne har flere funktioner end blot fordeling. Evaluering Aktiviteterne er implementeret på Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter med særlig indretning, interesseskabende kunst og udsmykning. Aktiviteten er under implementering på Plejehjemmet Kristinehøj på enkelte afdelinger. Plejehjemmet Kristinehøj ønsker at indrette resterende gangarealer på

51 SIDE 4 Dato Sagsnr. 16/14754 plejehjemmet med de uforbrugte midler fra Reminiscensunderstøttende og digital oplevelsesbaseret teknologi. Medarbejderne oplever, at borgerne bliver optage af aktivitet på gange og dermed mindre dørsøgende. Medarbejderne oplever færre konflikter med urolige og dørsøgende beboere. 6. Etablering af uderumsinventar som mobile og flytbare oplevelseselementer Haven er et sted, de fleste har erindringer om fra oplevelser gennem livet. Haven er derfor ofte et sted, hvor de dybereliggende erindringer kan vækkes til live. Haven bør derfor rumme elementer, der kan vække minder eller give sansemæssige oplevelser. Det kan fx være: - en flagstang til at markere højtider og begivenheder - et vandbassin med springvand, så man kan høre vandet løbe ned over fx sten, og hvor man eventuelt kan se fisk og vandplanter - et arbejdsbord, hvor man fx kan plante sommerblomster i potter - et tørrestativ eller tørresnore kan give beboerne mulighed for at hænge vasketøj op/tage tøj ned - en brændestak, hvor man kan hente brænde til pejsen - en campingvogn eller et kolonihavehus. Uderummet bør indrettes, så det kan stimulere sanserne og medvirke til at fastholde og fremme beboernes fysiske funktionsevner. Det skal samtidig være et fristed, hvor beboerne kan få oplevelser sammen med personale og pårørende under åben himmel. Evaluering: Aktiviteten er implementeret på Plejehjemmet Grønnehaven og Plejehjemmet Bøgehøjgård, hvor der begge steder er etableret sanse- og træningsområder udendørs. Borgere og medarbejdere oplever øget mulighed for fysisk aktivitet og liv omkring plejehjemmene. 7. Opdeling og zoneinddeling af fælles opholdsrum De fælles opholds- og fællesrum skal have en størrelse, så der er tilstrækkelig plads til, at beboerne alle kan samles. Ikke alle personer med demenssygdom kan håndtere de store sammenhængende fællesrum, idet nogle demenssygdomme medfører, at beboerne ikke kan håndtere et stort socialt fællesskab. Det fremmer trivsel hos personer med demenssygdomme og det daglige samvær med de øvrige beboere, hvis de fysiske rammer også giver mulighed for at afspejle den enkelte beboers behov for ro, samvær, hvile og tryghed. Her vil en fleksibel opdeling og zoneinddeling give gode muligheder at skabe rumlige situationer der afspejler den enkeltes beboer, og dermed nedsætte risiko for overstimulering, konflikter osv. Ved at skabe fredelige nicher i fællesarealerne gives

52 SIDE 5 Dato Sagsnr. 16/14754 mulighed for både at kunne trække sig tilbage, men samtidigt overskue og føle sig med i omgivelserne. Zoneinddelingen er ikke nødvendigvis statisk og kan kalde på muligheden for løbende og fleksibel indretning i takt med ændringer i beboersammensætningen i bo-enheden. Evaluering: Aktiviteten er implementeret på Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter, hvor der er arbejdet med lys og indretning af fjernsynstue og dagligstue i bunden af cafeen og runde cafeborde med PH-lamper i forlængelse af fællesborde, så cafeen er zoneopdelt. Medarbejderne oplever en større søgning mod fællesskabet og fællesarealer. 8. Badeværelser Etablering af kontrast mellem vægge og sanitet opfylder beboere med demens behov for at kunne orientere sig, og selv finde rundt på toilettet. Når institutionspræget samtidige nedtones, og personlige ejendele kommer i centrum, skabes en hjemmelig atmosfære, der kan medvirke til at reducere konflikt Evaluering: Indsatsen er igangsat på Plejehjemmet Falkenberg med midler fra satspuljen Demensvenlig indretning. Medarbejderne oplever, at borgere får en øget selvstændighed, da borgerne bedre kan orientere sig på badeværelset, og oplever badeværelset som et rarere sted, og medarbejdernes arbejdsmiljø forbedres, når borgerne trives og samarbejder. Oversigt over bevilligede midler til aktiviteter i forhold til demensvenlig indretning. Løsningsforslag Udearealer - demensring og beplantning Reminiscensunderstøttende og digital oplevelsesbaseret teknologi Døgnrytmelys i bolig Wayfinding Stykpris og antal ,5 x udearealer x teknologi boliger x areal Samlet pris Hvilke enheder? Montebello Strandhøj Kristinehøj Birkebo Falkenberg Lille Strandhøj Grønnehave Finansiering Puljen til intelligente investeringer Puljen til intelligente investeringer Puljen til intelligente investeringer Puljen til intelligente investeringer

53 SIDE 6 Dato Sagsnr. 16/14754 Wayfinding Aktivering af gangarealer Uderumsinventar, mobile og flytbare oplevelseselementer Opdeling og zoneinddeling af fælles opholdsrum Badeværelser x areal x et gangareal x udearealer x fællesareal kr. x 74 boliger kr. Falkenberg HRT Kristinehøj Grønnehave Bøgehøjgaard Satspulje Demensvenlig indretning Værdighedsmidler Værdighedsmidler HRT Værdighedsmidler kr. I alt (ekskl. moms) Puljen til intelligente investeringer I alt (ekskl. moms) Værdighedsmidler - aktiviteter I alt (ekskl. moms) Satspuljemidler Samlet beløb (ekskl. moms)

54 Bilag: : Døgnrytmelys er beroligende for personale og beboere Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

55 Lørdag den 27. maj 2017 HelsingørDagblad 9 Døgnrytmelys er beroligende for personale og beboere På Plejehjemmet Strandhøj har man fået sat døgnrytmelys op i demensafsnittet. Plejehjemslederen håber på, at det vil give en roligere hverdag for beboere og personale. Af Thea Berg Johansen thea.johansen@hdnet.dk Foto: Lars Johannessen fotolars@hdnet.dk ESPERGÆRDE: I demensafsnittet på Plejehjemmet Strandhøj har man fået nyt lys. Den del af plejehjemmet, hvor der bor 11 demente borgere og som bliver kaldt Lille Strandhøj, har fået nyt LEDlys, der skifter farve og intensitet i takt med døgnet. Døgnrytmelyset forandrer sig over hele døgnet ligesom det naturlige lys udenfor. Det står op med solen om morgenen, giver et kraftigt og energiskabende dagslys om dagen, og sidst på dagen bliver lyset langsomt varmere. Døgnrytmelyset har dokumenteret effekt, og lederen af Strandhøj håber på, at man vil kunne mærke effekterne af det nye lys på hendes plejehjem. - Det er kun tre uger siden, vi fik det installeret, så det er stadig nyt for os. Men vi kan godt forestille os, at det kommer til at give øget livskvalitet for beboerne, siger Gitte Just, der er leder af plejehjemmet Strandhøj. Hun fortæller, at den type lys, der er blevet sat op på Lille Strandhøj, har dokumenteret effekt på flere forskellige områder. - Det kan give bedre søvn, og så skal det skabe mere ro og mindske vredladen adfærd blandt beboerne, fortæller plejehjemslederen, der tilføjer, at døgnrytmelyset også har en beviseligt gavnlig effekt mod depression. Det er ikke kun beboerne på Lille Strandhøj, der får noget ud af det nye lys. - Det virker også til at give mere ro på afdelingen for personalet, og nattevagterne oplever mere energi, fortæller Gitte Just. Tina Herlufsen, der arbejder på Lille Strandhøj, skulle lige vænne sig til døgnrytmelyset. - Lige i starten, der tænkte jeg, hold nu op, det er lyst, men så vænnede jeg mig til det. Nu synes jeg, der er helt mørkt på den anden gang, siger hun. Det er nemlig kun den ene af de to gange på Lille Strandhøj, hvor det nye lys er blevet sat op. Døgnrytmelyset har endnu ikke gjort en tydelig forskel på Lille Strandhøj, men beboere og personale glæder sig til at se affekten. - Havde det været vinter, havde det nok været mere tydeligt for os, siger plejehjemslederen, der ikke er i tvivl om, at det er et plus for beboerne, at det nye lys er blevet installeret. - Det er jo virkelig bevist, at det virker på vores kroppe, det synes jeg er fantastisk, siger Gitte just. Styr på det I fællesstuen på Lille Strandhøj sidder nogle beboere ved spiseborde og lægger kabale. Andre sidder i bløde lænestole og slapper af. Inde på Ulla Gutschiks værelse er der også meget hyggeligt. Ulla Gutschik er 79 år og har boet på Lille Strandhøj i cirka et halvt år. Hun har fuldstændigt styr på, hvordan hun skal styre det nye lys, der er blevet sat op, og viser, hvordan man kan sætte det på vågelys, når man vil sove til middag, og hvordan man tænder for det igen. - Det er en behagelig måde, det bliver mørkt på, så er det ikke bare sådan bum, siger Ulla Gutschik, der synes at døgnrytmelysets om aftenen, minder om en solnedgang. Døgnrytmelyset er kun instaleret på en af gangene på Lille Strandhøj. Den anden gang føles helt mørk nu. Gitte Just, der er leder af Plejehjemmet Strandhøj, under det nye døgnrytmelys. Ulla Gutschiks demonstrerer, hvordan man skruer op og ned for det nye lys på hendes værelse. Ulla Gutshinks er beboer, og Tina Herluftsen er ansat på Lille Strandhøj. DANMARK Færgetrafikken vokser - undtagen i Øresund ØRESUND: De færger, som stævnede ud fra danske havne i 2016, havde flere passagerer om bord end året før. Med en klar undtagelse: Færgerne til Sverige og Norge, hvor færgerne var pålagt id-kontrol. Det viser tal fra Danmarks Statistik. - Det her viser med alt tydelighed, at id-kontrollen har en negativ effekt for den vigtige samhandel med vores skandinaviske naboer, siger Jakob Ullegård, der er direktør i Danske Rederier. Samlet set steg antallet af passagerer på de danske færger med omkring Den stigning har været større på færgeruter intern mellem danske havne og på færgeruter til andre destinationer i udlandet end Sverige og Norge. For trafikken med vores to nærmeste nordiske naboer, faldt i samme år med over passagerer. Det trækker dermed det samlede resultat ned. Det hælder malurt i bægeret for Danske Rederier, hvor Jakob Ullegård glæder sig over den ellers voksende trafik. - Her er det klart, at billettilskuddet til ø-færgerne kan tilskrives en del af udviklingen, men set over en kam, så flytter de danske færger altså både flere biler og flere passagerer end tidligere, siger han. Det er ikke kun mennesker, der i stigende grad transporteres rundt på de danske farvande. Mængden af gods på danske færger er også steget. Danske Rederier har tidligere klaget over at blive pålagt, hvad de føler er en myndighedsopgave. Derfor glæder man sig over, myndighederne har valgt at fjerne id-kontrollen mod Sverige. Kronprins Frederik vil have alle til royalt fødselsdagsløb LØB: Næste år kan kronprins Frederik putte 50 lys i fødselsdagskagen. Men før han når så langt, vil han fejre sin runde fødselsdag ved at løbe en tur i fem forskellige danske byer. Og han vil have danskerne med på løbeturen. Derfor inviterer han til royalt fødselsdagsløb i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København. - Når jeg næste år fylder 50, vil jeg blandt andet fejre dagen med et løb, hvor hele Danmark kan være med. Jeg har altid holdt meget af sport og fysisk aktivitet, og ikke mindst løb, siger kronprinsen i en pressemeddelelse. - Royal Run skal være et løb, der henvender sig til de erfarne løbere, men i lige så høj grad til dem, der binder løbeskoene for første gang, og alle er velkomne uanset alder. Jeg håber, at rigtigt mange vil deltage i Royal Run til næste år, når vi skal løbe sammen igennem fem af Danmarks smukke byer. Man kan melde sig til to forskellige distancer - enten en mil (1,6 kilometer) eller ti kilometer. Selv løber kronprins Frederik en mil i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense. Løbedagen slutter med ti kilometer gennem Københavns gader. Invitationen til det royale løb er blevet sendt ud til offentligheden i en video på kronprinsens 49-års-fødselsdag fredag. Man kan løbe med kronprinsen 21. maj næste år. Danske biler udleder for tredje år i træk mere CO2 KØBENHAVN: Målet er en mere klimavenlig og grøn transport i Danmark. Men for tredje år i træk spolerer bilerne den ambition ved at sende flere drivhusgasser ud i atmosfæren end året forinden. Dermed går det stadig den forkerte vej med at få knækket kurven for bilers CO2-udslip. Det skriver Ingeniøren på baggrund af en ny statistik fra brancheforeningen Energi- og Olieforum. Tal herfra viser, at bilerne på de danske veje sendte godt 11,3 millioner ton CO2 ud i atmosfæren sidste år. Det er en spids mere end de godt 11,1 millioner ton i 2015, hvor der var tale om en tilsvarende svag stigning fra Fra 2007 er CO2-udslippet fra den danske transportsektor, hvor vejtrafikken udgør omkring tre fjerdedele, ellers faldet med ti procent. Det skyldes altovervejende, at bilerne er blevet mere økonomiske, skriver Ingeniøren. /ritzau/