GESTALTTYPE-INDIKATOR Et terapeutisk værktøj til effektive Coaching processer

Transkript

1 GESTALTTYPE-INDIKATOR Et terapeutisk værktøj til effektive Coaching processer Af Johnny Alsted Alsted Consulting Det er mig en glæde at skrive om et i DK nyt gestaltterapeutiske og innovative diagnoseværktøj Gestalttypeindikator (GTI). GTI en er mere en bare et coaching-værktøj, det er en livsstil, en opskrift på øget awareness/bevidsthed og bedre livskvalitet og performance. GTI en er sammensat af et online spørgeskema og en computerevaluering. Ud fra et gestaltterapeutisk synspunkt, er det udsædvanligt at anvende værktøjer overhoved! Jeg tror det hænger sammen med den kritik, der har været af, at visse diagnoseværktøjer kategoriserer og stigmatiserer klienten og gøre denne til et objekt i det terapeutiske og rådgivningsmæssige forløb. GTI en tager de aspekter af denne kritik op, som er berettigede, og forbinder dem med nogle diagnostiske muligheder, som såvel klienter som rådgiver kan opleve som en støtte. I det følgende vil jeg ligeledes skildre at GTI en efterkommer de krav som gestaltterapiens teori har til diagnosticering, og er et egnet instrument, med hvilke coaches, gestalt- og psykoterapeuter særligt indenfor coaching, vil kunne professionalisere sig med. I artiklen har jeg bestræbt mig på at belyse GTI en fra nedenstående vinkler: 1. Belysning af, hvorfor det kan være relevant for coaches og gestaltterapeuter at anvende indikator/test; 2. Belysning af, hvordan anvendelse af indikator/test passer sammen med coaching og gestaltterapi; 3. Rede- og godtgørelse af GTI en, hvad den kan få frem, og hvilke begrænsninger den har. Hvorfor kan det være relevant for coaches og psykoterapeuter at anvende test: Findes der nogen form for»diagnose«, der støtter terapi- rådgivnings- & coachingprocessen? Gestaltterapiens kritik af diagnosticeringen er velbegrundet. Men er det rimeligt at udlede, at man helt skal give afkald på enhver diagnostisk dimension i terapien? Der findes jo også diagnostiske begreber i gestaltterapien, og disse begreber deflektion, konfluens, projektion, retroflektion og introjektion indebærer på lige fod med alle andre lignende begreber, som er udsprunget af teoretiske modeller, en risiko for, at terapeuterne anvender dem på deres klienter som en forklaring på en bestemt problematisk adfærd. Den forklaring forveksles tit med intervention, som om forklaringen og ikke medicinen vil kunne have en helende virkning. Så»er«klienten en person, der»introjicerer«, og det»forklarer«, hvorfor klienten har en (formentlig) ukorrekt adfærd. I stedet for at helbrede virker stigmaet som en yderligere forstærkelse: Klienten identificerer sig med forklaringen og gør den ukorrekte adfærd til et mønster, som personen ikke kan undslippe denne leder ikke engang efter en udvej længere, fordi det jo er»så let«at bruge sit stigma som en undskyldning. Sammenlignet med dette anser gestaltterapien ikke forklaringen, men den terapeutiske proces som den»helbredende medicin«. Allerede i gestaltterapiens oprindelige værk spørger Perls/Hefferline/Goodman, hvordan man kan undgå at følge en norm og i stedet hjælpe den anden med at udfolde sine muligheder (PHG, tysk udgave, side 247). Svaret er, at man i gestaltterapien finder begreberne i løbet af processen. Den typologi, som forfatterne skitserede (dvs. konfluens, projektion, retroflektion, introjektion deflektion manglede stadig som begreb og blev tilføjet af Erving og Miriam Polster i deres bog Gestalt therapy integrated: contours of theory and practice (1973)), havde ikke til formål at give klienterne prædikat som bestemte typer eller»personligheder«, men at beskrive de handlinger, som klienterne brugte til at»afbryde«sig selv i kontakten. På den anden side ville det stride imod et helt andet gestaltterapeutisk princip, hvis man helt fraskriver sig brugen af diagnoser og udelukkende sætter sin lid til processen. Det er princippet om gennemsigtighed. Det er nemlig vigtigt, at klienten ikke gøres til et objekt i den terapeutiske proces. Skal man i stedet gøre klienten til subjekt i processen, skal han oplyses om processen. Man skal tænke på, at en klient kommer til terapeuten med en form for»selvdiagnose«, for ellers sad han der jo ikke. Han siger f.eks.:»det og det går galt for mig af den og den grund«. Når gestaltterapeuterne ikke imødekommer det synlige eller skjulte krav fra klientens side om at fjerne det beskrevne symptom, skyldes det, at de er bevidste om den»diagnose«, der lyder, at en sådan»bortskaffelse«ikke fører nogen gunstig vækstproces med sig. Klienten har ret til at få besked om denne»diagnose«. Kravet til en gestaltterapeutisk diagnose, som disse overvejelser giver anledning til, lyder: Diagnosen må ikke være stigmatiserende. Diagnosen må ikke trækkes ned over hovedet på klienten som en uigennemskuelig ekspertmening. 1

2 Diagnosen skal være en støtte i klientens vækst- og helingsproces. Ud fra disse betragtninger handler det for gestaltterapien ikke om, at klienter har et problem eller hvorfor, men snarere om hvordan de er påvirket af problemet. Den procesorienterede diagnose med GTI en er ikke en beskrivelse hverken af klientens personlighed eller af, hvordan et angiveligt problem er opstået, men derimod af, hvad det er, klienten gør, der får ham til at opfatte et problem i forhold til sig selv som uløseligt. Beskrivelsen og typiseringen af handlinger i stedet for af personligheder og problemer har i første omgang den afgørende terapeutiske fordel, at klienter mange gange godt kan forestille sig alternative muligheder til handlinger, men ikke alternativer til deres egen»personlighed«. Men der er også en anden, mindst lige så stor fordel: Typiseringen af handlinger i stedet for personligheder bryder med analogien til den fysiske»sygdom«. For efter gestaltterapeutisk opfattelse fremmer det ikke helingsprocessen at sætte navn på et problem. Det, der fremmer helingsprocessen, er derimod den måde, hvorpå klienten takler sit problem. Hvordan anvendelse af test passer sammen med coaching og gestaltterapi: Den gestaltterapeutiske diagnose med GTI en Den gestaltterapeutiske diagnose er baseret på kontaktprocessen og ikke på at identificere en persons eventuelle karakteregenskaber. Men ligesom før er der stadig den problemstilling, at terapeuterne kan have tendens til i deres medvirken i klientens proces at danne hypoteser, f.eks. som denne:»den ene eller den anden handling, som klienten oplever som problematisk, opfatter jeg som introjektion«. GTI en hjælper terapeuten til bl.a. at imødegå sådanne tilskrivninger ved at gøre klientens selvindsigt tilgængelig i den fælles proces. GTI-evalueringen tilskriver ikke klienten en bestemt sygdom og stiller heller ikke nogen diagnose på et problem. Den hjælper derimod med til at følge op på den proces, som klienten gennemgår, når han ser sig konfronteret med et problem, som han ikke selv kan løse på en selvreguleret facon. Grundlaget for GTI en er gestaltterapiens energimodel som beskrives i Energibølgen, og kontaktproblemerne nævnt som (kontaktafbrydelser, kontaktforstyrrelser eller kontakthæmninger) som optræder i den. Energibølgens : Stadier Vha. Energibølgen beskrives processen fra det tidspunkt, et behov opstår, indtil behovet er blevet tilfredsstillet: 1. Førkontakt. Et behov begynder at opstå og lader sig gradvis registrere. Hvilket behov, der er tale om, er stadig ikke klart, i første omgang mærkes det blot som en uro, et ubehag, en udefinerbar spænding m.v., som gør, at opmærksomheden vækkes. Dette stadium kaldes»førkontakt«, fordi der endnu ikke eksisterer nogen konkret kontakt. 2. Kontakt med ens eget behov. Så mærker man, at behovet bliver mere og mere intensivt. Man mærker f.eks.:»jeg er sulten«. I dette stadium begynder kontakten, i første omgang som en kontakt»med sig selv«eller sit behov. Derefter tiltager spændingen, og ny energi, som er nødvendig for at kunne opfylde behovet, bygges op. 3. Kontakt med omverdenen: Se og føle = vælge og vurdere. I dette stadium indtræder kontakten med omverdenen. Man udforsker, hvilke muligheder, der er for at tilfredsstille behovet, f.eks. undersøger man, hvad der er til rådighed, som kan stille sulten. Det kan ske ved, at man fysisk undersøger, hvad der er til rådighed, eller ved hjælp af hukommelsen (»Mon der er noget lækkert i køleskabet?«). Forventningen om at kunne opfylde behovet får næsten den mobiliserede energi til at stige til højdepunktet. 4. Kontakt med omverdenen: Handle, tage affære, omdanne, opløse = aggression. Herefter følger den direkte kontakt: Man gør, hvad behovet forlanger ud fra de ressourcer, som omverdenen stiller til rådighed. Dette stadium kan være langvarigt, hvis det er vanskeligt at tilfredsstille behovet (der skal f.eks. først købes noget, der kan spises). Den aggressive omdannelse af omverdenen, der gør det muligt at opfylde behovet, kræver energi. Da der kan vise sig vanskeligheder undervejs, kan der mobiliseres yderligere energi, men denne energi bliver hurtigt brugt op. Spændingens højdepunkt opnås og overskrides. 5. Kontakt med omverdenen: Assimilation (andre begreber, der anvendes:»integration«,»kreativ tilpasning«). Endelig skal de ressourcer, som omverdenen har stillet til rådighed, indtages (= føde), omdannes og»blandes«med ens egen krop (= fordøjes). Spændingen aftager hurtigt i takt med assimilationen. 6. Efterkontakt. Efter at behovet nu er tilfredsstillet, ophører opfyldelsesprocessen. Dermed er»energibølgen«afsluttet en helhed, en gestalt er blevet lukket. Spændingen 2

3 synker ned på nulpunktet igen, og organismen er klar til den næste»energibølge«. I denne cyklus er deflektion, konfluens, projektion, retroflektion og introjektion tilpasset de enkelte stadier. De fem former for kontakthæmning og forstyrrelser (se den grafisk fremstilling ovenover) Gestaltterapien skelner mellem fem former for kontaktproblemer, som er baseret på, at der altid er en logisk mulighed for at hæmme kontakten.»kontakten«forudsætter jo altid et møde mellem organisme og omgivelser, og i kontakten sker der en forandring af alle de elementer, der indgår i dette møde. Disse elementer findes i omverdenen (genstande, andre mennesker) og i os selv (erindringer, holdninger, behov, smerte, glæde, egne følelser). På de følgende sider beskrives de fem former for kontakthæmning og deres respektive 3

4 problematikker, ligesom det illustreres med eksempler, hvilke problemer der kan opstå, hvis evnen til at hæmme kontakten ikke er til stede. Et eksempel, der giver et overblik over de fem former for kontakthæmning: Forestil dig, at en fremmed mand henvender sig til dig til en fest og spørger, om du vil drikke en øl sammen med ham. Du kan: 1. Affærdige ham med et par intetsigende floskler, uden at undersøge, om det rent faktisk er en kontakt, der kunne være behagelig: Deflektion, kontakten afværges. 2. Sige ja tak, uden at spørge dig selv om, hvorvidt du ikke hellere vil have vand: Konfluens, der bliver ikke trukket nogen grænse mellem dig selv og den anden. 3. Afvise ham, fordi han ligner din eksmand (eller din far eller...), uden at undersøge om han også er nøjagtig ligesom ham: Projektion, en egenskab overføres umotiveret til den anden person. 4. Vende dig slukøret bort, fordi du ikke må drikke alkohol, i stedet for at sige det til ham: Retroflektion, man gør det mod sig selv, som man forventer af den anden eller ønsker at gøre mod den anden. 5. Overtage hans holdning uovervejet, uden at tilpasse den til din egen situation: Introjektion, holdninger, råd, normer osv.»sluges«ubearbejdet, så det tynger og»ligger tungt i maven«(det gælder i øvrigt også fødevarer, som vi så i det eksempel, der blev brugt, da Energibølgen blev forklaret). Da kontakthæmningerne nogle gange også er nødvendige, kan en overdrivelse af en hæmningsform skabe problemer, lige så vel som en underdrivelse af en hæmningsform kan skabe problemer. I GTI-evalueringen betegnes overdrivelse som»hæmning«og underdrivelse som»hæmningsløshed«(det er denne gestaltterapeutiske idé, der er fundamentet for GTI ens evaluering). GTI en arbejder med polariteter Under udviklingen af GTI en er de spredte bemærkninger, der er kommet fra forskellige gestaltterapeuter, taget meget alvorligt. Det har været bemærkninger om, at kontakthæmningerne ikke kun skal vurderes som noget dårligt, men at de ligefrem kan være (livs-)nødvendige (se f.eks. Erving og Miriam Polster, Gestalt therapy integrated: contours of theory and practice (1973)). Det fremgår jo egentlig også af Perls / Hefferline /Goodmans hypotese om, at der sker en selvreguleret prioritering af behov: Tilfredsstillelsen af det vigtigste behov sætter i gang, og derfor må andre aktiviteter, som tilfredsstiller mindre vigtige behov, nødvendigvis hæmmes. Hvis det er korrekt, så er kontakthæmningen som sådan ikke problematisk, før den overdrives og sker for meget, for længe, for ofte eller på det forkerte sted. Hvis det nu er klart, at problemet er overdrevet kontakthæmning, må det også være indlysende, at der også kan finde for lidt kontakthæmning sted.»hæmningsløshed«kan være et lige så tungtvejende kontaktproblem som selve hæmningen. Eksempel: Jeg har sat mig for at lære det sprog, der tales i det land, jeg gerne vil holde ferie i. Hvis jeg for at nå det mål må hæmme mig selv, så jeg ikke bare dumper ned foran fjernsynet, vil det blive et problem for mig, hvis jeg mangler denne evne til at hæmme eller til at give afkald på de umiddelbare men mindre vigtige behov. Løsningen kan ligge i at undersøge, dels om målet virkelig er mit, dels hvordan det kan være, at det ikke lykkes mig at tage mig selv i nakken og besejre min indre svinehund. Energibølgen : Polariteter og den»gyldne middelvej«gti-evalueringen definerer kontaktproblemerne som afvigelser fra den individuelle nulværdi. Hvert problem kategoriseres enten som en»hæmmet«handling eller som en»hæmningsløs«handling (dvs. en handling, hvor en person mangler evnen til at hæmme kontakten). Det første problem i Energibølgens første stadium, førkontakten, består således som hæmning i at»ignorere«og som hæmningsløshed i at»sanse/registrere«.) Den adfærd, som er passende, ligger midt imellem ekstremerne, nemlig i evnen til både at sanse/registrere (hvad der foregår) og at ignorere (det, der bare distraherer). Denne midte har også et dækkende begreb i GTI en, et begreb, som betegner den adfærd, der er passende i Energibølgens enkelte stadier. I modsætning til de begreber, som er knyttet til kontaktproblemerne, udgør disse begreber den testede persons ressourcer. Indført i Energibølgen ser det sådan ud: 4

5 Energibølgens stadier og ikoner I GTI-evalueringen (se side 9) vises det, på hvilke steder en person har tendens til at forlade den passende energiniveaus gyldne midte = dydens smalle sti og overdrevent hæmme sin energi eller bruge den hæmningsløst på de forkerte steder. De kraftigste afvigelser fra den gyldne midte vises i evalueringen vha. ikoner. Ikonerne er tænkt som visuel støtte. En kontakthæmning er altid symboliseret ved advarselstrekanten, mens hæmningsløshed (=manglende evne til at hæmme kontakten) er symboliseret ved den færdselstavle, der angiver forkørselsret. Hvert ikon har et slogan. 5

6 6

7 Energibølgen på side 5 gør det tydeligt, hvorfor en hæmning på ét område medfører en hæmningsløshed på et andet område og omvendt: Midterlinjen, hvor ressourcerne (»den gyldne middelvej«) er anført, viser det passende handlingsstadiums energiniveau. Forlader man energiniveauet ét sted, er det nødvendigt at kompensere et andet sted. GTI viser uproduktive adfærdsmønstre der ændres vha. coaching/terapi GTI en er ikke en personlighedstest, der retter sig mod bestemte, fastgroede karakteregenskaber. Formålet med GTI en er ikke at finde ud af, om klienten»er«trofast, dominerende, ærlig, romantisk, indadvendt eller udadvendt, fuld af gåpåmod, hjælpsom, sparsommelig eller ødsel, egoistisk eller lignende. Dette har nemlig ikke nogen betydning, så længe det ikke giver klienten eller dennes omgivelser problemer, at klienten»er«på den måde. De almindelige»personlighedstests«prøver at finde ud af, hvordan klienten»er«, og coachingen/terapien går ud på at rådgive klienten til at finde den»niche«, som denne passer ind i. I GTI-coachingen spørges der efter, hvordan klienten er kommet frem til»at være sådan«, og hvad der forhindrer denne i at være»anderledes«, hvis det nu kunne være nødvendigt eller nyttigt for ham at være»anderledes«. Målet består i at finde frem til de adfærdsmønstre, som klienten begrænser sig selv med, og at reducere eller håndtere selvbegrænsningerne, så de ikke virker som uproduktive og skadende barrierer. Vigtigt GTI-evalueringen skal relateres til et aktuelt problem hos klienten. Der skal ikke søges efter eksempler fra dennes liv, som passer på resultaterne (derfor er spørgsmål som det følgende uegnede:»kan du ikke komme i tanke om nogen situationer, hvor du har set tingene med lyserøde briller, selv om det senere viste sig, at de situationer slet ikke var så lyserøde?«) 1. Det skal være tydeligt, at formodninger, der dannes på grundlag af GTI-evalueringen, også er formodninger. Det handler ikke om, at du eller GTI en skal»have ret«, men om at foretage en fælles analyse af din klients problem, så han kan blive hjulpet videre. 2. GTI en skal ikke være en erstatning for dialog, men skal derimod stimulere den. GTI en har i sig selv ingen helende effekt og skal derfor ikke fungere løsrevet fra en coaching-, rådgivnings- eller terapiproces, hvor der arbejdes mod målet gennem dialog. GTI-evalueringen bliver derfor heller aldrig udleveret til klienten, uden at der gennemføres et sådant forløb. 3. Målet er ikke at fjerne din klients kontaktproblemer. Målet er, at han lærer at omgås dem, så de ikke længere hindrer ham så meget. Derfor er der ikke megen mening i at benytte GTI en til at måle klientens fremskridt i slutningen af et coaching-,rådgivnings- eller terapiforløb. 7

8 4. GTI-resultaterne må aldrig bliver brugt til at nedværdige, stigmatisere eller på anden måde udøve negativ indflydelse på en person. Derfor skal coachen/rådgiveren/terapeuten altid udvise ubetinget diskretion i omgangen med testresultaterne. Kun klienten selv må evt. gøre dem tilgængelige for andre. Konstruktion af GTI-testen Ud over at testen skal stemme overens med det teoretiske udgangspunkt, som testen er baseret på, skal testen også overholde nogle statistiske kriterier. Ved at man bekræfter bestemte»items«(i dette tilfælde indikatorspørgsmålene), måles den højre side af profilen, se GTI-evalueringen på næste side, som har betegnelsen»kontakthæmninger«(»ignorere«,»tilpasse«osv.). Profilens venstre side (»sanse, registrere«,»afgrænse«osv.), som har betegnelsen»hæmningsløshed«, udledes automatisk uden en tilsvarende bekræftelse. Dermed får de to sider af profilen forskellig status: Den højre side udtrykker testdeltagerens mere bevidste vurdering af sig selv, mens den venstre side belyser aspekter, som personen er mindre bevidst om. Hver skala måles vha. 12 items, hvoraf seks udgør I-værdien (introjekter) og seks udgør P-værdien (projektioner). Målingen sker ved, at klienten besvarer indikatorspørgsmålene og foretager en prioritering i seks niveauer (0 til 5). Det betyder, at der ikke er nogen»midte«, som hvis man havde haft et ulige antal niveauer. Der er anvendt en mild form for forced-choice metode: Dels skal deltagerne foretage en entydig prioritering (det samme tal må ikke afkrydses to gange), dels foregår vægtningen inden for en vis margin, da de kun skal kategorisere 4 items inden for hver gruppe. Man kan altså give en gruppe en høj vurdering (ved at afgive tallene 2, 3, 4, 5) eller en lav vurdering (ved at afgive tallene 0, 1, 2, 3) (det er ud fra dette,»intensiteten«beregnes). Forced-choice-metoden er nødvendig for at tvinge deltagerne til at prioritere, idet de ikke kan svare, at flere udsagn passer lige godt eller lige dårligt på dem. Denne lidt mere milde form for forced-choice gør det samtidig muligt for deltagerne at vægte bestemte grupper af udsagn mellem hinanden (f.eks. således: Den ene gruppe indeholder nogle udsagn, som tilsammen passer mindre på mig, end det er tilfældet i en anden gruppe). De enkelte items i grupperne bestående af fire udsagn er sat sådan sammen, at forced choice-metoden ikke kan foregribe resultaterne. Det vil sige, at alle skalaerne statistisk set har lige stor chance for at få en høj eller en lav værdi. Indikatorspørgsmålene er indirekte: Hvis man bekræfter et bestemt udsagn, tages det som en indikation for en grundlæggende holdning, mening og lignende. På den måde sikres det, at testdeltagerens egne rodfæstede billeder af sig selv eller andre forvrængninger i perceptionen holdes ude. Valget af de enkelte items (deres tilhørsforhold til»deres«skala) er blevet testet efter krydskorrelationsmetoden. Kriteriet var, at hver item skulle opnå en korrigeret item-skalakorrelation med sin egen skala på mindst 0,30 (jf. Diehl/Kohr, Deskriptive Statistik, 1999, side 391ff), og der måtte ikke være nogen korrelation med andre skalaer, som var højere end korrelationen med det pågældende items egen skala. Deflektionsskalaernes og konfluensskalaernes items skulle korrelere negativt med hinanden. Eksempel på en GTI-evaluering 8

9 Spørgsmål Der er en række spørgsmål, som ikke har ladet sig afklare ved hjælp af statistiske metoder. En løsning på disse problematikker mangler stadig og vil kunne fremkomme, efterhånden som der gøres flere praktiske erfaringer på rådgivningsområdet med GTI en. De vigtigste spørgsmål er p.t. de, der er nævnt nedenfor. Enhver, der får nogle erfaringer med disse emner, er velkommen til at bidrage. Hvilken indvirkning har»intensiteten«? Er der signifikante forskelle mellem klienter, som har hhv. en høj og en lav intensitet? Er klienter med en»flad«kurve (f.eks. hvis alle værdier ligger inden for -9 og +9) bedre til at gribe til handling end klienter, som har større udslag på minus- eller plussiden? Hvad kan man udlede hos klienter, som ikke har nogen udpræget»blind plet«(dvs ingen I:P-værdi under 0,87)? Er de mere bevidste om deres hæmninger? Hvilken betydning har det for fortolkningen af de enkelte I:P-værdier, hvis den gennemsnitlige I:P-værdi afviger markant fra 1? Kan man sammenligne værdierne mellem klienterne indbyrdes? Betyder 23 i 4KO (give efter) hos én klient, at han har en større kontakthæmning end en anden klient, som har 9 samme sted, hvis de begge har 4KO som den stærkeste hæmning (ikonet med duen)? 9

10 Energibølgen med ikoner og energiniveauer Hvem har udviklet GTI og Energibølgen? GTI er opstået i et samarbejde mellem firmaet Pro Change Personalentwicklungs GmbH i Pulheim/Tyskland og det tyske Gestalt-Institut i Köln (GIK). Værktøjet blev introduceret på markedet i starten af 2004 efter at være blevet udviklet over en periode på 3 år. Begge institutter har mange års erfaring i personaletræning, organisationsudvikling, coaching, terapi, brug og udvikling af tests samt uddannelse og efteruddannelse. Hvorfor i Danmark? GTI er taget til landet af psykologisk rådgiver Johnny Alsted, som gennem sit firma Alsted Consulting har fået eneforhandling af GTI en i Norden.»Jeg har længe barslet med tanken om et professionelt psykologisk værktøj til at understøtte og højne standarden ved rådgivning, coaching og terapi med det for øje at effektivisere den menneskelige udviklingsproces, samtidig med at coach, rådgiver eller terapeut holdes opdateret på et fagligt højt niveau, når det er de gestaltpsykologiske og terapeutiske udviklingsrammer, der arbejdes med eller ønskes arbejdet med«. Certificering: Individuelle certificeringer eller certificeringer i mindre grupper (2 dage plus 1/2 dags coaching eller supervision, hvor erfaringer med anvendelsen af GTI kan drøftes) finder sted efter aftale. For at blive fortrolig med værktøjet har du også mulighed for at få en»prøvedag«hos mig. Sted: Alsted Consulting, Natskyggevej 20, 4600 Køge. Tlf W:alstedconsultig.dk Pris: kr. ekskl. moms for en certificeringsworkshop inkl. frokost, brugermanual, onlineadgang, 12 gratisevalueringer til øvelsesformål samt 1/2 dag med supervision. Kun certificerede får adgang til værktøjets software. Prøvedag: 2 timer, hvor du får et indblik i GTI-coachingens effektivitet og opbygning samt din egen GTIevaluering. Pris 900 kr. ekskl. moms. Beløbet godskrives ved bestilling af en certificering. 10