På udkig efter uproduktive adfærdsmønstre!

Transkript

1 På udkig efter uproduktive adfærdsmønstre! Af. Johnny Alsted, psykologisk rådgiver og indehaver af Alsted Consulting For mange coaches er Gestaltterapeutiske ideer og arbejdsmetoder ikke noget nyt i deres arbejde. Nyt er derimod et innovativt værktøj en Gestalttype-indikator (GTI), som for første gang, systematisk inddrager Gestaltmetodens viden og gøre den brugbar som coaching-værktøj og hjælper coach og coacheen med hurtigere at komme på sporet af coacheens vækstforhindringer. Et eksempel på, hvordan GTI-resultatet kan fortolkes En mellemleder i en mellemstor produktionsvirksomhed, Hans Prøvesen, fortæller:»jeg er altid meget grundig, ja vel egentlig kritisk, når jeg vælger leverandører. Vi har som regel ingen problemer, men pludselig kom vores leverandør af en bestemt komponent i leveringsvanskeligheder, fordi der havde været flaskehalsproblemer i hans råstoflogistik. Vi har ofte krævet det yderste af den pågældende leverandør, og derfor bar jeg over med forsinkelsen. Men min chef blev rasende og kaldte mig blødsøden, og det ramte mig meget. Nu føler jeg mig som en lus mellem to negle, og jeg føler, at jeg bliver trukket i fra begge sider, og at jeg er kommet i klemme mellem min chefs krav og det, jeg har lovet leverandøren. Jeg har det rigtig dårligt med det og ved ikke, hvad jeg skal gøre«. Hans Prøvesens GTI-profil er vist nedenfor. På de følgende sider bruges eksemplet til at vise, hvordan GTI-evalueringen kan bidrage til en forståelse af Prøvesens dilemma.

2 Med udgangspunkt i GTI-evalueringen kunne Hans Prøvesen spørge sig selv, om han måske har handlet forhastet og set tingene fra leverandørens perspektiv og så at sige»malet«hans måde at forholde sig på»lyserød«. GTI-evalueringen indikerer en scorer på -14,2. Det kan jo være, at leverandøren rent faktisk bare udnytter, at Prøvesen er så godmodig. Det er også påfaldende, at Prøvesen forsvarede sig selv ved at henvise til, at han i flere tilfælde har haft presset leverandøren. Prøvesen føler sig altså skyldig, hans kontakthæmning er udpræget, GTI en viser her en meget høj scorer på +24,8. Disse to resultater hænger måske sammen på følgende måde: Prøvesen har taget skylden på sig pga. det pres, han har udøvet, og at han derfor må acceptere det, som leverandøren nu engang kan præstere. Han tager altså de lyserøde briller på og foretrækker, at han selv lider, frem for at leverandøren lider. Det kan også være, det er sådan, han omgås sin chef, som fik mulighed for at lukke sin vrede

3 ud,mens Prøvesen føler sig dårligt tilpas i stedet for at gribe til handling. Denne tilgangsvinkel kunne tyde på, at Hans Prøvesens problem ligger i forholdet til leverandøren. Dette er et udbredt problem, og ikke kun et fænomen som i eksemplet. Det opstår i kontakten mellem mennesker, når vi tillægger omverden at have den forventning til os, at det er bedst at»ignorerer«vores behov for at være OK! Fortæller Johnny Alsted indehaver af Konsulentfirmaet Alsted Consulting, der har licensrettigheden i Norden, til certificering og markedsføring af GTI en.. Det kan betyde, at Prøvesen regner med, at leverandøren forventer af ham, at han stiller sine egne interesser i baggrunden. Derfor kan det være, at han holder dem for sig selv og undlader at fortælle leverandøren om dem, det er her hans»blinde plet«ligger, GTI en viser den laveste I:P på 0,57. Johnny Alsted er sikker på hvor Hans Prøvesens udfordring ligger, idet hans bemærkninger og problem er spejlet op i mod, og vurderet på baggrund af resultatet fra GTI-evalueringen. GTI en er udviklet af Dr. Stefan Blankertz og Gestalt Institut Køln (GIK) efter en 3 årig udviklingsperiode, og er nu på det tyske marked. GTI en hjælper med at finde og rette op på de uproduktive adfærdsmønstre. Gestalttype-indikator (GTI) skal indsætte i begyndelsen af coaching processen Eller når, coach og coachee ikke kan komme videre, siger Johnny Alsted. Værktøjet består i en online version, af et spørgehæfte, som Coaches og terapeuter kan få licens til ved en certificering. Indikatorspørgsmålene er i 6 kategorier, i hvilket personen foretager en prioritering. Det er en mild form for forced-choice-metode, med henblik på 1. At bestemme sine egenskaber (f. eks»hvor tilbageholden«,»harmonisøgende«,»angrebslysten«,»skyldbevidst den pågældende er«, osv ) 2. Hvad man tror andre menneskers forventninger er til en. (f.eks. Jeg tror de har en forventning at jeg skal:»være ubemærket«,»være selvhjulpen«,»kende alle fakta«,»kunne bilægge strid«osv.) 3. Problemer man ser ved andre dvs. udefra måder og manerer man vurdere sine medmennesker på (f.eks.»andre tager ikke hensyn til mig«,»mange er konfliktsky«,»ingen tager initiativ«osv.) 4. Værdier! Som er vigtige for en (f.eks.»klare grænser«,»harmoni«,»traditioner«,»integritet«,»sparsommelighed«, osv.) 5. Ønsker! Som man har til sin egen person (f.eks.»være mindre eftergivende«,»være mere lystbetonet«,»være mindre overilet«, osv.) 6. Holdninger! Som man ofte møder hos sine medmennesker, eller tror de indeholder; (f.eks.»det vigtigste er, at alle forstår hinanden«,»selvbeherskelse fører til ægte lykke«. eller»man vil gøre det som alle andre gøre«, osv.)

4 GTI softwaren genererer ud af svarene en profil, der viser hvordan personen bærer sig ad med at lægge sten i vejen for sig selv.. Testen viser hvad personen skaber sine problemer med, hvilke adfærd der ligger til grund siger Johnny Alsted. Diagnosen kan eksempelvis hjælpe med at komme på sporet af en coachees bestemt udfordring f. eks at komme succesfuldt ud af forhandlinger. Derved er det vigtigt at betone siger Alsted: Det er ikke målet med diagnosen at fremstille en personlighedsprofil for coacheen. Det drejer sig meget mere om at stoppe tanke- og adfærdsmønstre. Et mønster, som personen på et eller andet tidspunkt har tilpasset sig, men som under de aktuelle betingelser, blokerer for ham, og som igen og igen fører til tilbagevendende konflikter, fejlsonderinger, gennemførelses- og beslutningssvagheder, præcisere Alsted. Teoretisk underbygning fra Gestaltterapien Navnet Gestalttype-indikator (GTI) har værktøjet af gode grunde, fordi dets teoretiske baggrund udspringer fra gestaltpsykologien og gestaltterapien. Gestaltpsykologien blev etableret i begyndelsen af det 20. århundrede. Dens centrale indsigt forenklet udtrykt var at helheden - det meningsdannende, er det centrale i gestaltbegrebet. De gamle gestaltteoretikere sagde, at helheden er mere end summen af delene. Ligesom i en organisation eller et individ, hvor det fælles potentiale gerne er større en summen af de enkelte dele. Gestaltpsykologerne klarlagde en perceptuel lovmæssighed: Tilbøjeligheden til at danne færdige figurer, at danne en helhed/mening i kontakt med livet. Det ufærdige billede (det vi ser, hører, tænker, føler) opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en perceptuel proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten. Denne perceptuelle lovmæssighed udvider gestaltterapien til at omfatte selve den måde, vi fungerer på som menneskelig organisme. Vi danner uvilkårligt gestalter/meninger dagen igennem og livet igennem. Gestaltdannelsen opfattes som en grundlæggende dynamik i det menneskelige væsen. Efter dette, er vi ikke kun passive mål for indtryk. Meget mere bedømmer, strukturerer og komplettere vi automatisk objekterne som vi ser med vores subjekt. Et simpelt eksempel.

5 De tre figurer mangler lidt af stregen for at være færdige. Alligevel er vi tilbøjelige til at se og omtale dem som færdige - som en blomst, ikke som en del af en blomst, som en firkant, ikke som fire hjørner, som et ansigt, ikke som buede linjer i et mønster. Mere eller mindre selekterer vi en afhængighed af vores behov, udefra hvad vi iagttager og opfatter. Kort sagt: Vi konstruerer vores egen verden. Dette er nøglen til forståelse, hvorfor der er forskel på menneskers meningsdannelse, selvom det objektive er ens. I GTI-coaching gælder det om at iagttage og bearbejde de blokeringer som føre til et brud i kontakten. Kontakt er et centralt begreb i processen og forløbet. Den står som udveksling mellem et individ og omverden, men også for udvekslingen mellem tanker og følelser inde i personen. Man kan konstatere: Kontakten er tråden til ens selv.. f. eks til ens behov og mål. Er kontakten forstyrret, handler man uhensigtsmæssigt. Uhensigtsmæssigt betyder, at en person i sin handel, ikke opnår, hvad denne gerne vil opnå fortæller Alsted. I fokus: Adfærd, ikke personlighed Fra Alsteds synsvidde er det fokus på tanke og adfærdsmønstre der bestemmer om indsatsen med gestaltforsøg i coachingen bliver succesfuld. Alsted er overbevist. I coaching ønsker personen ikke at tale stolpe op og ned som sin personlighed, men heller om at finde løsninger for sine problemer. Gestalttype-indikatoren er lige præcis fremstillet til dette og afslutter en metodisk løkke, hvad angår forbindelsen mellem gestaltarbejde og coaching/rådgivning. Alsted Med værktøjet bliver gestaltterapeutiske ideer og teorier for første gang systematisk anvendt og gjort brugbar ved coaching. Grundlaget fra gestaltterapien og GTI: Energibølgen Kontakt er ifølge den gestaltterapeutiske synsvinkel den grundlæggende livsfunktion. Åndedræt, indtagelse af væske og mad, at hjælpe andre, arbejde og slappe af, beskytte sig, elske og hade, nyde og lade sig frastøde, sanse og forstå er alt sammen kontakt: Kontakt med omverdenen, kontakt med andre mennesker, kontakt med sig selv. Selve kontakten følger en nøje fastlagt proces, som i gestaltterapiens teori beskrives som energi, der følger en bølges cyklus, derfor energibølgen. I stadium 1 opstår en fornemmelse af at have et behov, en spændingstilstand opbygges. I stadium 2 retter opmærksomheden sig mod dette, og man definerer, hvilket behov det er. Det kan for eksempel være tørst. I stadium 3 må man rette sin opmærksomhed mod omverdenen for at finde ud af, hvilke

6 muligheder der er for at få dette behov opfyldt. I stadium 4 omsættes en af mulighederne til handling. I stadium 5 bearbejder og integrerer vi oplevelsen. Og i stadium 6 konstatere vi, om det er lykkedes, og hvis ja, er»energibølgen«afsluttet, og vi kan koncentrere os om et andet behov en ny»energibølge«. Problemet opstår ifølge gestaltterapeutisk anskuelse, hvis man i kontaktcyklussens stadier, bringer for lidt versus for meget energi ind i kontakten. I hvert stadium eller fase, har den enkelte et valg, enten at indgå kontakt, eller at afvise og afbryde kontakten. Ifølge gestaltteorien forholder et menneske sig passende, hvis han i hvert stadium er selvregulerende, så han finder en passende balance mellem kontaktindgåelse og afbrydelse. Et simpelt eksempel: Den som er sulten, gøre noget godt, ved at spise noget mad og derved dække sit behov. Er køleskabet derimod kun fyldt med fordærvet mad, er det bedst ikke at spise noget, dvs. at afbryde kontakten. Få kompetencer og magt over dine beslutninger Ens handlinger bliver først problematisk, når den indre dialog er konfliktfyldt, man er uenig med sig selv, fordi man egentligt hellere ville havde forholdt sig anderledes forklare Johnny Alsted I GTI-coaching med gestalt som baggrund, handler det om at genvinde sine beslutningskompetencer.

7 Ophavsmande til GTI en Dr. Stefan Blankertz fra det tyske firma Pro Change GmbH og hans kollegaer fra Gestaltinstituttet i Køln har videreudviklet gestaltterapiens energimodel til GTI en, så testen præcist viser, i hvilke stadie i cyklussen, hvor coacheens nødvendige selvregulering forhindres. Vigtigt er: Når snakken handler om hæmninger og blokeringer, drejer det ikke sig om et patologisk fænomen. At hæmme eller afvise en kontakt er slet og ret en mulighed, som reaktion på et kontakttilbud. Den anden mulighed er, at indgå og tåle kontakten. Begge kan efter situation være god som dårlig og være retningsgivende for succes eller ikke succes. Til dette behøves både kontakthæmning og til en hver tid, forbindelse til dens aktuelle modvægt, så der i situationen opstår en passende forhold. Det vil sige: Begge kan i overdreven form få negative følger. De 5 former for kontaktforstyrrelser I energibølgens 6 faser, se side 7, arbejder Stefan Blankertz med 5 forskellige kontaktforstyrrelser. Enkelte af disse kan optræde i flere faser, andre er begrænset til en enkelt. En af disse kontaktforstyrrelser er deflektion. Den som deflekterer, vender sig bort, henholdsvis viger uden om. F.eks. en chef som ignorerer en optrappende konflikt mellem nogle medarbejdere. På den anden side skader det også, overhovedet ikke at kunne vende sig bort. Et eksempel: En vis person kan ikke prioriteter og sætte grænser. En yderligere kontaktforstyrrelse er introjektion, dvs. at råsluge, at sluge ting ubearbejdet uden at gøre det til sit eget det kan være mad, problemer og værdier. Et eksempel: En leder lægger mærke til, at en af sine medarbejder bliver mobbet, men griber ikke ind, fordi han/hun engang har slugt reglen, at det for en hver pris er bedst at opretholde freden. introjektion kan nogle gange også være nyttigt, f. eks ville det i en akut nødsituation, være uhensigtsmæssigt at skulle bruge tid på en instruktion og udvælge procedure, frem for at handle omgående. Konfluens er den gestaltterapeutiske fagterm for at smelte sammen med sin omverden. Man føler sig et med sin omverden, og bøjer af overfor grænser. På den anden side, er det modsatte at afgrænse sig for meget heller ikke særligt fremmende, da det ville umuliggøre samarbejdet i f. eks et Team. Projektion er ligeledes en kontaktforstyrrelse. Derved forstår man at et menneske skyder en anden person noget i skoene uden grund f. eks værdier, holdninger, attituder osv. som personen ubevidst selv indeholder, og konflikten er godt igang. Dog gælder det også her: Projektioner er nogle gange også uundgåelige. Ifølge Gestaltpsykologien supplere vores hjerne automatisk, ikke synlige dele af en ting/situation, tænk på eksemplet fra før med blomsten, kassen og ansigtet. Også dette er ikke andet en at projicere, at fylde og gøre færdig. En lignende kontaktforstyrrelse er retrofleksion, som betyder, det der egentligt skulle rettes mod andre personer (f. eks ros og belønning eller kritik) bliver rettet mod en selv. Retrofleksion har også sin positiv side. Man gør f. eks noget godt hvis ens moraliserende målestok, som man benytter mod andre, også bruges mod en selv.

8 GTI en opdager upassende tanke- og adfærdsmønstre Dr. Stefan Blankertz har under udviklingen af GTI en, taget hensyn til kontaktforstyrrelsernes art og forskellighed. Som i procesforløbet polariseres ved tanke- og adfærdsmønstre med for lidt energi hæmning som er ikoniseret ved en advarslestrekant og for meget energi hæmningsløshed ved et forkørselsskilt. I midten af disse findes den gyldnende midte, hvor organismen har den rette energi og er selvregulerende, se ovenstående. GTI-evalueringen viser på en skala med talværdier, se side 2, hvor coacheen ligger udefra midten, og hvis! det optimale afbalancerede og passende forhold. På denne måde hjælper indikatoren, en til at fremskaffe et overblik over roden og baggrunden til ens problemer. Man skal være opmærksom på at GTI-evalueringen kun levere antydninger. Men hjælper coachen til bedre at tyde sin klients bemærkninger. Hvad der gemmer sig bag resultatet skal coaching forløbet senere vise og afklare. Et eksempel: En chef der ønsker coaching, har et dilemma, han er som type introvert dvs. indadvendt. Han er bange for at forsvinde, når han skal lede et møde. Hans ønsket var gør

9 mig venligst ekstrovert beretter Alsted, som måtte skuffe den lidt indadvendte og tilbageholdende chef, idet det i coaching ligesom i gestaltterapi, ikke drejer sig om at ændre nogen til noget de ikke er. Udefra et gestaltorienteret synspunkt, er det ikke det at være introvert der skaber belastningen, derimod omgangen/kontakten og forholdet til det at være introvert. Testresultatet: Materiale til at kunne planlægge strategien Chefens problem var selvskabt, det opstod udefra hans fantasi, om at omverden forventer dette af ham, jeg dur kun hvis jeg er ekstrovert, var hans opfattelse af sig selv fortæller Alsted. GTI en viste i dette tilfælde en høj totalværdi ved projektion. Mere nøjagtigt viste analysen i kontaktcyklussens stadium 3 kontakt med omverden en tendens til at»male sort«som i cyklussen er vist med en advarselstrekant og teksten Advarsel - faren lurer overalt. Sammen med det som klienten fortalte og analysens resultat, udledte Alsted coacheen tror at de ansatte mener han er en dårlig chef, hvis han ikke selv kan lede møderne, det viste sig at holde stik. Godt nok giver GTI en ikke handlemåder til fremtiden, men den levere materiale, så den fremtidige strategi kan udarbejdes. I den henseende må det respekteres, at personen nu engang bærer hindringen i sig og dermed må finde en forståelse og vej, som kan være produktiv for ham, udtrykker Alsted og siger videre. At når blikket bliver rettet mod ganske personlige indre blokeringer kommer mange strategiudviklingskoncepter til kort. Han er sikker på det ville nytte meget lidt at sige til den introverte chef. Du må optræde mere udadvendt og selvsikkert. Ved at inddrage GTI resultatet bliver det gjort klart at problemet ikke opstår ved at chefen er introvert, men derimod at han projicerer sine egne fantasier ud på sine ansatte. Vi kom frem til at afprøve, hvad der ville ske at afgive noget af sin lederrolle i forbindelse med mødeledelsen, fortæller Alsted. Resultatet af den ny strategi blev: Teamet vågnede op og var nu mere tilfreds med deres chef en før.