Københavns Universitet Tina Høegh. Oplæg til Poetisk Pædagogik. Indledning
|
|
- Dorte Lotte Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Indledning Jeg vil gerne introducere mit oplæg med en digtoplæsning. Den er udført i en 1.g. af en ung fyr jeg benævner Kalle. Han laver en oplæsning af Benny Andersens digt, Godhed fra samlingen Den indre Bowlerhat. Det skal lige forklares inden at han, og klassen, var blevet instrueret i at det er smart kort at puste ud inden oplæsning, ellers kan man hurtigt få hobet for meget luft op og derved blive forpustet. Han er dog sanger og vant til at suge godt ind inden han begynder, og da han kommer i tanke om det, standser og puster ud, udløser det den latter i klassen som I kan høre i begyndelsen. Kalle Mit ph.d.-projekt er foregået mellem elevers fremførelser af frie versformer med sammenlignende analyser af digteres fremførelser, bl.a. har jeg analyseret Inger Christensens egen fremførelse af bundne vers, sonetkransen Sommerfugledalen, og jeg brugte Dan Turèll-oplæsninger til at eksemplificere for eleverne. Mit projekt var en afprøvning i danskundervisning i 10.klasse og en 1. og 2. g.: Jeg ønskede at få den umiddelbare oplevelse af poesiens substans i sprog af lyd og skrift som hjælp for at vi kunne nærme os kunsten. En erfaring i krop, stemme og øre som supplement til det analytiske intellektuelle tekstarbejde almindeligvis på dette uddannelsesniveau. Overgang. Målet overordnet var at begrunde og vise de redskaber jeg mener, skal tilføjes danskundervisningen. I. Målene med afhandlingen... Dias 2: Jeg beskriver sprog og poesi som skriftligt og lydligt rytmisk materiale vi former betydninger med, og jeg indsætter vores store erfaring med sproget i krop og stemme for undersøgelser af sprogkunsten. Det indebærer udvikling af tre redskaber som jeg kort vil beskrive her: Først, Dias 3 ved studiet af sprogrytme i praksis, behøver vi dels at få lyd og betydning fremført af et levende menneske der fortolker en tekst i klassen, og vi behøver at kunne fastholde den fortolkning. Jeg har udviklet hvad jeg kalder en fremførelsestransskription. Lydhørheden for betydninger og betydningsdannelsen
2 2 skærpes når vi skal lytte og se efter detaljerne og nedfælde dem i et eller andet format. Vi skal udforske det sproglige materiale. Jeg har søgt en metode for i klassen at tale om sproget selv. Det er svært at fastholde fokus på sproget og ikke behandle sproget transparent for i stedet at tale om meningen. Vi ser ikke det sprog, vi ser med, så lidt som vi ser de øjne, vi ser med, siger K.E.Løgstrup i Vidde og Prægnans. En transskription skal skærpe vores syn og bevidstgøre vores afkodning af betydninger. Det andet redskab jeg vil tilføre undervisningen er metode for at kunne skabe fælles Dias 4. Det er vigtigt at vi behandler stoffet i dansk både receptivt og produktivt, vi skal afprøve og udvikle teksten selv. Undervisningsmetoden her skal føre hele klasserummet, lærer og elever, ind til et eksperimentarium hvor forskellige roller skal indtages i samtalen om litteraturen, Det æstetiske felt. Det lyder fint, men det er ikke så fremmed for os, det er nemlig igen et fokus på sproget og kommunikationen der kan hjælpe os ind i dette felt. Jeg kan bedst vise det ved at illustrere det for jer i mit case-eksempel om lidt. Endelig og som det tredje redskab Dias 5 foreslår jeg studie og udvikling af klassesamtalen, og jeg foreslår en sprogbrugsanalyse jeg finder meget anvendelig for samtalens kommunikative detaljer når klassen i flere lag af kommunikation udveksler om litteraturen og samtidig efterprøver, imiterer litteraturen og forklarer den for hinanden. Ved undervisningsafprøvningerne opstillede jeg tre til fire kameraer i lokalet til at indfange hvad der foregik i klasserne undervejs, min case er en analyse af ca. 25 minutters undervisning hvor klassen og jeg talte om Benny Andersens digt Godhed, og Kalle er den første af to oplæsere. Den anden har jeg benævnt David. II. Det sproglige, rytmiske materiale Det jeg i første omgang vil undervise i er lydhørhed for sprogets materiale. Jeg anvender en anden rytmisk beskrivelse end den traditionelle metrik og versfod som jeg ikke finder, har øget forståelsen af sprogrytme tilstrækkeligt, især ikke i forhold til de frie versformer. Jeg anvender i stedet rytmisk beskrivelse som Jörgen Larsson i Göteborg i 1999 har introduceret i Norden, fra Richard Cureton i USA. Det er
3 3 ud fra ideen om fire grundlæggende bevægelser, eller tidslige kompetencer, som vi opfatter vores verden med: Dias 6. Jeg nummerer dem fra bunden for det er sådan jeg kan tydeliggøre deres funktion. Nederst ligger vores pulsfornemmelse, bevægelse eller kompetence 1, oven på den ligger nummer 2, gruppering og segmentering, dernæst 3, vores opfattelse af at bevæge os fra eller mod noget, mod højdepunkter, og øverst 4, som lige præcis ikke er en bevægelse, men netop vores evne til at billedliggøre forløb og strukturer. - Dias 7 Den første bevægelse vi kender, er en cyklisk, evig puls som en næsten objektiv basis vi forholder hændelser og derfor læsning af tekster, med. Den ligner musikkens takt og kan tælles, her viser jeg fx fire/fjerdedelstakt med kraftigste betoning på et-slaget. Antallet af lodrette prikker angiver størrelsen af trykket. whoomm dumdumdum. En naturlig baggrund der relaterer fart og tempo. - Den næste temporale kompetence, Dias 8 bevægelse nummer 2, er den grupperende, den deler op, deler forløb i enheder, og er derfor meget vigtig når vi skal forstå, den segmenterer. I tekster er der afsnit, i digte strofer og linjer, på laveste niveau er der stavelser som mindste segment. Inden jeg begyndte i skole, kunne min ældre bror blære sig med at performe legelatin og bede mig om at oversætte: - Dias 9 Lægtilæs kulitorum femihverum, ude til venstre er der små og store o er der angiver henholdsvis svagt og stærkt tryk i stavelser. Her er altså tre segmenter, lægtilæs med tryk på første stavelse, kulitorum, og femihverum, med tryk på tredje stavelse. God skolelatinsk rytme. Et segment er defineret ved kun at have et tryk pr. segment, og det er vigtigt for sprogrytmen om trykket ligger først, sidst eller i midten, og hvor lange segmenterne er. Almindelig prosa vil ofte have længere segmenter end digte, fordi der ikke er så mange tryk i prosa, så tæt betydning som i digte. Når jeg som barn ikke kunne oversætte latinen, kunne min bror belære mig: Figur dias 10 gruppering legelatin på dansk Læg ti læs kul i to rum, fem i hvert rum. Her er syv segmenter, altså også syv tryk, og det er mange, men det skyldes denne bydeform med meget information at der falder så mange tryk. - Den tredje temporale kompetence har vi også stor erfaring med Figur dias 11: Den lineære bevægelse, forventningen mod det kommende og erfaringen af det
4 4 der var lige før, vi forventer noget komme når ganske få informationer er givet. Hvis jeg indleder med hvis...så forventer I at denne sammenhæng får sit hovedsætnings...så.. som jeg lige gjorde. Forskellige genrer giver os forskellige forventninger til, og former på tekst. Nyhedsartikler har i reglen højdepunktet, hele budskabet i begyndelsen, pileretningen vender mod venstre, bagud og artiklen taber energi og kraft og nyhed ved yderligere læsning, mens kriminalromaner leder frem mod en opklaring og et mål og et højdepunkt i slutningen. Pileretningen her vender mod højre, forventningsretningen: Indledende hvis-ledsætninger peger således fremadrettet mod hovedsætningens så... Overordnet forstår vi disse tre tidslige kompetencer ved at sætte dem på billede Dias 12. Det er den fjerde temporalitet, en ikke-bevægelse. Vi kan således intellektuelt få overblik over små og store historier og forløb; der er berettermodellen som på hollywoodsk fortæller krimien. Denne fjerde kompetence, den billedlige fastfrysning, er overblikket over tiden, altså netop ikke i tid, men i billede. Dias 13 Disse bevægelser er ikke underordnede hinanden, men dynamisk indvirkende med hinanden, jeg lægger dem dog i lag fordi de illustreres bedst sådan. De bevægelser kan jeg notere på fremførelsestransskriptionen og vise hvordan den enkelte fremfører binder linjen sammen, inddeler i segmenter og forholder sig til pulsslaget. Læs op og forklar Dias 14 Og jeg kan tolke hvad et menneske gør i tid og rum på den hvide papirside når jeg foreslår en transskription der, ud over disse sproglige angivelser og parasproglige angivelser, altså netop rytme, tone osv. supplerer med hvad fremføreren gør Dias 15 kropsligt, gestisk, om han flytter sig osv. Her angivet til højre, og hvordan han anvender stemmen, stemmedynamikken, til venstre. Yderst til venstre har jeg sat segmenterne over hinanden, så jeg får et overblik over segmenternes energiretninger. Her er stigende energi frem mod trykket og langsom pointering i de tre tætte tryk. Læs op fra samme Dias og fortsat de næste tre Dias til døre frakker Grunden til at han segmenterer så tydeligt her er den måde digtet er sat grafisk op vis Digtet afslutningsvis, Dias 19
5 5 Med denne udformning på transskriptionen håber jeg at supplere forskningen med notation af de valg vi gør os med levende tale i sprogkunst, men man kan også arbejde med denne transskription langt mindre detaljeret og nørdet på andre uddannelsesniveauer Dias 20 udskrift beskåret 1 lag ved at skære fx gestik væk, og endnu ned på et niveau hvor man blot skal lytte efter hvor fremføreren lægger linjerne og linjedelingen lydligt, og hvor der er tryk og pauser Figur Dias Og så kræver det sådan set herfra kun en mobiltelefon fx at optage på og gentage afspilningen, og det kræver trænet lydhørhed når fire elever fx sammen får til opgave at udskrive disse fire linjer. Overgang Arbejdet om den fremførte tekst kræver arbejde i Det æstetiske felt, og jeg bevæger mig nu videre til redskab nummer 2. Den undervisningspraksis jeg vil supplere danskundervisningen med. III Det æstetiske felt indtages Det handler først og fremmest om indramning af kunsten. Dias 22 Kunsten skal have mulighed for udtryk og meddelelse. Den skal have ramme, frames som kunst: skulpturen sættes i en grøn park eller på en havnefront, den fremførte tekst skal ligeledes rammes ind i klassens rum for at foregå over for sine tilhørere. Mundtligt fremført tekst er fortolket i sin lydlighed, og det er dét der tilfører det litterære klasserum en håndsrækning: Når man hører teksten blive læst på en lidt anden måde end man selv ville have læst op, hører man hvor den anden tolker noget andet af teksten end én selv, dvs. betydningerne ligger i lyden, tolkningen er medhørt lyd af teksten i eget hoved, og det er den pædagogiske håndsrækning jeg vil gribe, for i dét øjeblik bliver vores erfaring med lyd og betydning som sprogbrugere tydelig for os. Rammen for oplæsningen i klassen Dias 23 er en cirkel hvor alle har front mod alle og kan se og høre. Der er en særlig fremførerplads. Det er dog det mentale rum for arbejdet der er det vigtigste, det er det æstetiske felt som Arnold Berleant ridser det op: Dias fremføreren indtager én af fire roller. Tilhørerne er af en særlig slags Dias 25, for de skal give god faglig og seriøs respons der kan forbedre og finpudse fremførerens oplæsning, siger performanceteorien ang. undervisning i mundtlig fortolkning. Tilhørerne indgår i
6 6 fællesskabet som aktive og responsive for at få den bedst fortolkede tekst frem i klassen. Der ligger derfor klare ritualer for responsen. Kunstneren vil være til stede Dias 26 i situationen som den der har betrådt erfaringens sti allerede, historisk for længe siden eller kulturelt fjernt, stien er afprøvet og forsøgt beredt i værket. Og værket er objektet Dias 27, kunstværket der ligger imellem deltagerne til fælles undersøgelse og afprøvning, Den æstetiske transaktion i midten af modellen Dias 28 mellem disse aktører opstod kun delvist, men ganske spontant i den forsøgstime jeg havde med 1.g. efter at klassen en tid havde formuleret sig om digtet og Kalles indledende oplæsning. Kalles oplæsning var smukt læst, sikker stemme og rytme, to steder snubler han i teksten, det viser jeg i min afhandling er digterens skyld - Benny Andersen sørger for at han snubler og holder pause ved bl.a. som at holde vejret ved hjælp af brud på digtets rytmiske opbygning og dermed brud åp oplæserens rytmiske forventning. Men Kalle er ikke rigtig sikker på at han har forstået teksten: Der ligger en ironisk tone i digtet som varsles allerede i begyndelsen: jeg har altid prøvet at være god, det er meget krævende. Kalle er usikker på den Benny Andersenske underfundighed, fremgår det ved samtalen efter, og det er flere i klassen. Det stikker dem ikke i øjnene at det fra begyndelsen falder tekst-jeget svært at være god i længere tid ad gangen, eller at jeget er bedst til at være god ved andre når jeg et er alene. Benny Andersens undgænger -figur er beskrevet af litteraturkritikken. Undgængeren er figuren der ikke helt er livsduelig, besværet som han er af livets krav om medborgerskab og engagement. Indlæggene i samtalen fra eleverne viser at de forsøger at forstå og forklare jegets problemer, de formulerer at man er bange for at involvere sig, man er bange for at miste noget selv, man. Dvs. de bruger sig selv og en følelse de forsøger at identificere når de skal finde ind i en fortolkning. Der sker et skift i klassens arbejde da David siger: læs op Dias 29. For beskrivelse og analyse af samtalens retninger, har jeg benyttet mig af Bachtins indsigter om det dialogiske, men jeg har gjort det ved en dansk Bachtin-oversætter og sprogbrugforsker, Nina Møller Andersen, vha. hendes operationalisering af Bachtins begreber. Jeg har forsøgt at koge det ned i en model: det dialogiske ord i levende kommunikation, Andres ord i mit, Dias 30
7 7 Overordnet set på figuren er her flere stemmer, og her er altså flere personer til stede, symboliseret ved de mindste cirkler Peg, blå er elevernes, brun er lærerens stemme lige nu. Den store lyseblå parentes her Peg skal forestille en forstørrelse af en sådan blå stemme, lad os sige jeg er blå elev lige nu. Jeg er påvirket af de pile der indfører andres tale i min. Pilen fra oven og ned Peg er symbol på at jeg taler fra en kultur og med denne kulturs moral fx, i mit tilfælde protestantisk demokratisk kodeks som influerer min tale, superadressaten kalder Nina Møller Andersen denne stemme. Den er af andre teoretikere er blevet sammenlignet med det freudianske Over-jeg. Således vil man kunne høre institutionen skole tale med fra oven, og lærerens ord høres, såvel som tidligere ord der er blevet sagt om emnet, historisk set, og ord fra andre elever (peg), og den grå cirkel kunne være kammeratens eller mor eller far hjemmefra der også vikler sig ind over vores tale. Et Nærstudie, en sprogbrugsanalyse, af den store lyseblå parentes er altså analyse af denne tostemmighed når det fremmede ord klinger med i vores ytringer. I tilfældet med Davids ytringer, kan analysen vise hvilke indsigter og modtagere David trækker op på én gang når han siger: læs Dias 31 (gentagelse af Davids Ytring. Det der viser sig i første linje orange pile Dias 32. Det tostemmige ord er dels at hans ytring har retning bagud mod det de andre elever har sagt om tekstens stakkels jeg, man føler, dvs. David kaster line i tid, i regressiv retning, blot for at argumentere med det modsatte faktisk, men tråden i ytringsrækken er trukket, symboliseret ved orange pil bagud; David taler desuden fremad mod sine modtagere, han taler til læreren, men rammer også klassekammeraterne og får lydhørhed hos dem med sit ordvalg... Selvfed, en ungdomsdiskurs, og de andre ler lidt. Det er den orange pil fremad. Men David har hørt noget mere i teksten Dias 33 Det tostemmige modsatrettede ord gengivelse af personens tale. Han kan høre det modstemmige, eller tostemmige modsatrettede ord i det forsvar som jeg et i teksten forsøger sig med over for netop en overordnet ideel moral, superadressaten, der byder at være god, sådan som vores moralkodex og religion fordrer, men som jeg et forsvarer sine dårlige forsøg på godhed over for: Jeg prøver og jeg gør hvad jeg kan, men stakkels mig, det går ikke så godt efterligner David jeg et
8 8 Det der begynder vores indtagelse af det æstetiske felt er at David skifter Deiksis, i dette tilfælde person. Her skifter han klassekammeraternes brug af Man når de forsøger at identificere sig med tekstjegets problemer, han udskifter man ud med Personen, personen er selvfed, dvs., nu har han distanceret sig at skulle føle med personen, nu kan han tage en objektiveret identitet og beskue de komplekse valg som digtets forfatter har formet for os i udstillingen af undgængeren... med skift i deiksis får vi et kunstværk at beskue og ikke mindst undersøge i det æstetiske felt. Når læreren derefter spørger om David kunne tænke sig at forsøge sig med at fremføre teksten på den selvfede måde, får vi endnu en rolle i det æstetiske felt varetaget: Læreren siger Transskript uddrag Dias 34. Læs op. Altså får vi her varetaget den særlige lytterinstans, tilhørerrollen: Hvis vi sammen prøver at gøre teksten mest mulig selvfed. Den tilhører der kræves for denne undervisning er jo den aktive, responsive, medansvarlige tilhører som medskaber af tekstfortolkningen. Dias 35, sidste gang det æstetiske felt. Det er denne dobbeltlagede, modsatrettede dialog mellem stemmer, stemmer i teksten vi fortolker, ord der lige er blevet sagt, skoleinstitutionen som samtaleramme og alle de med- og modbetydninger jeg gerne vil fange i den hastige dialog, når jeg vil bevidstgøre os hvor meget vi allerede ved fra vores erfaringer med sproget til daglig, og hvad der skal til for at vi kan studere kunsten som kunst. Kunsten er et stykke af verden vi kan blive kloge på os selv af, og det er en hjælp når vi kan holde tingene ud i fri arm og beskue det...men det er sproget der skaber muligheden. Jeg mener at der ligger store muligheder for at undersøge det fremmede her - netop ved indsættelse af den objektiverede identitet: Her kan det historisk fremmede som kulturelt fremmede få udtryk - når man fremfører, er man nødt til at kende sin tekst godt, og helst udenad, og man er måske nødt til at udspørge dem derhjemme for at ens historie får rigtigt liv, hvordan var farfars liv og hvorhenne? Lolland? Pakistan? Performance fordrer kendskab og indlevelse - det er det kunsten kan - fordre nærvær, og dermed give oplevelse og nye erfaringer.
Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereKompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august
Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereLyttesansen - en del af mundtligheden Træning af receptive og produktive evner ved mundtlig tekstfortolkning
Lyttesansen - en del af mundtligheden Træning af receptive og produktive evner ved mundtlig tekstfortolkning Tina Høegh Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Klasseundervisning Mundtlig fortolkning
Læs mereMundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre
Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs mereSyng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers
Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen
Læs mereSTYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereJeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereWorkshop om skriftlighed
Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereÅrsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold
Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereDramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana
Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til
Læs mereTværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs merePædagogisk vejledning til
1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mere- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse
- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereAnalyse af Sloggi - reklame
Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereOm at forstå ting, der er vanskelige at forstå
Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:
Læs mere[ E-KATALOG ] POWERPAUSER
[ E-KATALOG ] POWERPAUSER Powerpauser er ideer til den gode pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen. Med disse powerpauser
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain
Læs mereHåndbog til synopseprøven i dansk
Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereIndskoling et legende og lærende univers
Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning
Læs mere!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt
af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereBrugervejledning. ClaroRead fra Dictus -PC
Brugervejledning ClaroRead fra Dictus -PC 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 INSTALLATION... 3 CLAROREAD-VÆRKTØJSLINJE... 3 AFSPIL... 4 STOP... 4 GEM TEKST SOM LYDFIL... 4 INDSTILLINGER... 5
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereINDHOLD. I INTRO side 2
INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereManual til Groupcare: Indhold, formål og brug
Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs merePædagogisk materiale i tilknytning til Midtimellem af Lis Pøhler
Pædagogisk materiale i tilknytning til Midtimellem af Lis Pøhler Midtimellem Af Carsten Flink og Ursula Seeberg Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 2018 Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har i samarbejde
Læs mereMin Hjernesmarte Sangbog
Min Hjernesmarte Sangbog Indhold Alarmen i min hjerne.... 3 Amygdala-sangen.... 4 Arbejdshukommelsen er trang... 5 Hyldestsang til hjernen... 6 Hippocampus hoppedans... 7 Hjernens viskelæder... 8 Man kan
Læs mereTwitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.
Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og
Læs mereIDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes
Læs mereOm besvarelse af skemaet
Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet
Læs mereIDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling HABIBI og elevernes
Læs mereDel Tid Beskrivelse Fokuspunkter
Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant
Læs mereINSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress
INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,
Læs mereTRILLIUMS CIRKELTRÆNING
TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereMål for forløb Lasst uns Schlittschuh laufen
Tysk 5.-6. klasse Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Mundtlig Lytning Eleverne kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik Eleverne har viden om det tyske
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereUdkast læringsmål det ca. 6 årige barn
De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand
Læs mereRapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen
Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND
PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs mereKULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs merePrædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde
1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014
Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen
Læs mereGør digitale medier synlige i klasselokalet
Gør digitale medier synlige i klasselokalet På en tre meter lang berettermodel gjorde 5. årgang deres arbejde med digitale medier synlige på Skolen ved Søerne. Selv om 5. klasserne arbejdede med digital
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier
Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler
Læs mereRELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereIDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling TO og elevernes egne kreative
Læs mere