Økonomiudvalget efterspurgte på budgetseminaret i januar 2014 en opfølgning på kommunens faglige målsætninger; de såkaldte københavnermål.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalgets aflæggerbord Opfølgning på Københavnerfortællingens målsætninger Økonomiudvalget efterspurgte på budgetseminaret i januar 2014 en opfølgning på kommunens faglige målsætninger; de såkaldte københavnermål Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Rikke Østergaard Københavnerfortællingens vision om vækst og livskvalitet er omsat i en række konkrete mål, som vi kalder københavnermålene. De dækker over syv indsatsområder: Vækst Beskæftigelse Uddannelse Sundhed Storbykultur Social mobilitet Grøn by De syv adm. direktører er hver ansvarlig for i tæt samarbejde med relevante forvaltninger at drive arbejdet med realisering af et af de syv indsatsområder. Under hvert indsatsområde arbejdes med en række mål, som skal være besluttet i Borgerrepræsentationen. De skal vise, hvad vi konkret vil opnå for at realisere visionen om et København med både livskvalitet og vækst, og hvordan vi vil følge med i, om vi lykkes i vores bestræbelser. Der er vedlagt plancher for hvert indsatsområde, som viser hvilke mål, der arbejdes med, hvad status er på målopfyldelse og hvilke nye tiltag og omprioriteringer, som vil kunne bidrage til højere grad af målopfyldelse. Center for Økonomi og HR Rådhuset, 2. sal vær København V ros@okf.kk.dk EAN nummer

2 BR-besluttede mål for vækst 1) Vækst i BNP 5% årlig gennemsnitlig vækst i BNP frem mod ) Vækst i arbejdspladser nye private arbejdspladser i København frem mod ) Vækst i befolkningstal nye københavnere i 2025

3 Status på målopfyldelse Mål 1) Vækst i BNP 5 % årlig gennemsnitlig vækst i BNP i København frem mod ) Vækst i arbejdspladser nye private arbejdspladser i København frem mod ) Vækst i befolkningstal nye københavnere i 2025 Målopfyldelse (Farverne indikerer om København i dag er på vej til at realisere målet) Den årlige vækst i BNP i København: I 2012: 2,2 %. I 2011: 1,1 % I 2010: 5,0 %. Tal for 2013 foreligger p.t. ikke. Den gennemsnitlige vækst i BNP i København i perioden var på 1,7 %. Antal nye private arbejdspladser skabt i København: Fra 2011 til 2012: arbejdspladser Fra : Et fald på private arbejdspladser Tal for 2013 foreligger p.t. ikke. For at nå målet skal der skabes nye private arbejdspladser i eller pr. år. København har i alt ca arbejdspladser, hvoraf ca. 2/3 er i den private sektor og 1/3 i den offentlige sektor. I dag har København indbyggere og i 2025 forventes at være næsten indbyggere. Det svarer til en vækst på 33 % over en 20-årig periode fra Befolkningsvæksten alene vil give ca. 1,8 pct. vækst i BNP årligt.

4 Tiltag som kan bidrage til vækst Eksempler på typer af indsatser (faktorer), som påvirker vækstmålene: Vækstfaktorer0 Styrke mulighederne for en større innovationskraft og videnniveau i etablerede og nye virksomheder Tiltrække udenlandske virksomheder, investorer og talenter Eksempel på viden (evidens) som understøtter indsatsen Innovative virksomheder har 5,6 % højere bruttoværditilvækst pr. årsværk end ikke innovative virksomheder 10 % stigning i udenlandske investeringer øger lokale virksomheders produktivitet med 0,5 % eller kr. pr. job Styrket erhvervsservice med korte sagsbehandlingstider Konkurrencedygtige skatter/afgifter Strategisk byudvikling, sikre fremkommelighed og skabe en attraktiv by Innovative og intelligente indkøb med fokus på pris, innovation, beskæftigelse m.v. Højt udbud af arbejdskraft, uddannelse og beskæftigelse Velfungerende erhvervsservice giver øget fokus på forretningsudvikling og færre administrative byrder for virksomheder Forbedret infrastruktur påvirker arbejdsudbud (rejsetider), transportomkostninger, markedsadgang m.v. Liveability (attraktiv by) bidrager til at tiltrække og fastholder talenter, og skabe forbedret image og omdømme for byen. Innovative indkøb er en central kilde til innovation i virksomheder. København og regionen kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Virksomheder med højtuddannede er 5-7 % mere produktive. Videre proces ØU forelægges status på arbejdet med en samlet erhvervs- og vækstpolitik den 17. juni Forslag til en samlet politik behandles af ØU og BR i august. ØU vedtog den 1. april 2014, at etablere Københavns Erhvervsråd med bl.a. repræsentanter fra Københavns erhvervsvirksomheder. Rådets første møde foregik 30. april og det forventes at holde yderligere 2 møder i 2014, herunder et dialogmøde i juni for en udvidet skare af virksomheder med fokus på fremtidens rammer for virksomheder i København.

5 Københavnermål beskæftigelse Reduktion af ungeledighed med 10 pct. Mål om ungeledighed på 5,2 pct. i 2015 Aktuel status: Ungeledighed på 4,9 pct. Konklusion: Målet er nået Eliminering af overledighed 2011: Overledighed cirka Aktuel status: Underledighed ca Konklusion: Målet er nået 1

6 Københavnermål beskæftigelse Fleksjob: 653 personer i 2014 Aktuel status: 565 personer Løntilskudspladser: i 2014 Aktuel status: pladser Empowerment: 60 pct. af borgerne i Jobcenter København skal være aktivt selvbetjenende Aktuel status: 37 pct. af borgerne er aktivt selvbetjenende Jobrotationsforløb: 400 i 2014 Aktuel status: 130 forløb 2

7 Københavnermål beskæftigelse Nyt overordnet mål (ikke BR-godkendt): I top 20 over kommuner med færrest offentligt forsørgede Eksempler på delmål: Top 10 over kommuner med mest uddannede unge Top 5 over kommuner med sygemeldte i job 65 pct. reduktion i fejl i sagsbehandlingen Flere ledige i job Færre på langvarig kontanthjælp Flere kontanthjælpsmodtagere i aktivitet Flere i fleksjob 3

8 Mål på Uddannelsesområdet Min. 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Eleverne skal kunne det samme i 8. kl., som de i dag kan i 9.kl. (Folkeskolereformen) Flere unge får erhvervskompetencegivende uddannelse Flere unge er aktive i ungdomsklubber, foreninger, fritidsjob mv. hvori gennem de rustes til uddannelse. 1

9 Data om målopfyldelse Mål Evt. udgangspunkt Status 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse Flere unge (30-34 årige) får erhvervskompentencegive nde uddannelse Flere unge er aktive i fritiden 89 % (2009 Profilmodel) 89 % (2012 Profilmodel) 69,3 % (2011) 72,3 % (2013) registrerede klubbrugere (baseline 2014) Målet om, at eleverne i 8. kl. skal kunne det samme som 9. kl. i dag, kan først måles efter implementeringen af Folkeskolereformen. Det ventes, at Undervisningsministeriet gradvist opskriver prøvekravene, så 8.klasses nationale tests gradvist bringes til at afspejle de krav, som i dag stilles i 9.klasse. 2

10 Nye tiltag/veje til målopnåelse Målene skal nås igennem lokal og grund implementering af: - Folkeskolereformen - Erhvervsuddannelsesreformen - Kontantshjælpsreformen samt ved - Intensiveret samarbejde ml. forvaltningerne - Intensiveret samarbejde med erhvervsuddannelserne - Bedre støttetiltag i de eksisterende tilbud - Flere praktikpladser 3

11 Sundhed Statusrapportering til ØU 20. maj 2014 Katja Kayser //Adm. dir., Sundheds- og omsorgsforvaltningen, formand for kredsen om københavnermålet om sundhed 11

12 Mål Længere levetid Større lighed i sundhed Flere gode leveår Målene er besluttet i BR i regi af sundhedspolitikken Længe Leve København Et godt helbred er en forudsætning for, at vi kan trives og giver os frihed til at kunne leve det liv, som vi ønsker sundhed er ikke kun et mål i sig selv, men et middel til fx at fremme indlæringsevnen hos børn og muligheden for at gennemføre en uddannelse. 22

13 Situationen i København Middellevetiden i København er ca. 2,2 år kortere end Danmarks middellevetid Den kortest uddannede fjerdedel af københavnere har ca. 6 år kortere middellevetid end den bedst uddannede fjerdedel Uligheden skyldes i høj grad rygning, alkohol og fysisk inaktivitet. Rygning er den enkeltfaktor, der har størst betydning (40%) og er årsag til 23,8% af alle tabte leveår i København Kortuddannede Københavnere med højst en faglært uddannelse har dobbelt så mange leveår med nedsat livskvalitet pga. sygdom, som københavnere med en videregående uddannelse 33

14 Strukturelle og individuelle tiltag, der bidrager til målopfyldelse Strukturelle tiltag Indrette byen til leg og bevægelse på tværs af generationer Sikre at bevægelse, sund mad og trivsel er en central del af børn og unges hverdag i kommunes institutioner og skoler Fremme et sundt arbejdsliv på kommunens arbejdspladser Skabe et bymiljø med renere luft og mindre støj Individuelle tiltag Forbedre ledige københavneres fysiske og psykiske sundhed som led beskæftigelsesindsatsen Rekruttere og fastholde flere børn og unge i foreningsidrætten Særlig støtte til københavnere i bydele med stor ulighed i sundhed Styrke en sundere ryge-, alkohol- og rusmiddelkultur blandt unge Støtte ældre i at leve et aktivt og selvstændigt liv 44

15 Status for Storbykultur Storbykultur er et nyt strategisk mål for Københavns kommune, som ikke er koblet til allerede BR-besluttede mål. Der er derfor sat en proces i gang, hvor mål og grundlag drøftes. Storbykultur skal udtrykke Københavns kvaliteter og sikre byens position som en af verdens bedste byer også i fremtiden.

16 Proces Analyse Udforskning af storbykultur Identifikation af 3-6 mål for København Fælles forståelse af Københavns storbykultur på tværs af forvaltninger Hjælp til løsninger For at afdække flere perspektiver på København, nationale og internationale inddrages eksterne aktører, f.eks. : Danske og internationale forskere Virksomheder Københavns Borgerpanel Foto: Colourbox

17 Udforskes Hvad er det særlige ved København? Hvori adskiller byen sig fra større europæiske byer? Hvilke styrkepositioner har København? Hvad er Københavns Liveability Hvad vil det sige at være en storby(kultur)? Som international by Som hovedstad Som by for københavnerne Hvordan sikres fleksibilitet og risikovillighed, så Købehavn til stadighed udvikler sig som storby?

18 Københavnermål: Social mobilitet Social mobilitet handler om udvikling og bevægelighed i den enkeltes liv og mellem generationer og kan komme til udtryk på forskellige måder. Fx kan social mobilitet for nogle borgere handle om at rykke sig fra en meget til en lidt mindre socialt udsat position, mens det for andre kan handle om at gå fra at være på offentlig forsørgelse til at blive selvforsørgende. Overordnet mål: 5 % færre socialt udsatte københavnere i Delmål: 150 flere udsatte københavnere får anvist en bolig. Det svarer til en stigning på 18 pct. 90 færre udsættelser på årsplan. Det svarer til et fald på 17 pct. 100 færre unge begår alvorlig kriminalitet. Det svarer til et fald på 24 pct. 300 flere borgere med særlige behov kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Det svarer til en stigning på 1,4 pct. 730 færre københavnere lever i langtidsfattigdom. Det svarer til et fald på 5 pct. 480 flere københavnere klarer sig bedre og har derfor mindre behov for hjælp. Det svarer til en stigning på X pct. (baseline endnu ukendt). Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Derudover samarbejdes med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om, hvordan Københavns Kommune kan komme i top-20 over kommuner med færrest offentligt forsørgede. Essensen af målsætningerne er godkendt af Borgerrepræsentationen. Dog skal de konkrete måltal vedtages af de relevante politiske udvalg for at sikre målbare, ambitiøse og koordinerede mål på tværs af kommunens fagområder. 1

19 UDVALGTE AKTUELLE MÅLGRUPPER Unge hjemløse KARAKTERISTIK Halvdelen af de unge hjemløse har en psykisk sygdom og halvdelen har mindst ét misbrug (typisk hash). Målgruppen er kendetegnet ved at have en høj forekomst af psykiske problemer, tidligere anbringelser og misbrug (typisk hash). De unge har svært ved at komme videre fra deres udsatte position og de er i overhængende risiko for at blive en fast del af hjemløsemiljøet på herbergerne. Udsatte børn og unge med mangelfuld skolegang KARAKTERISTIK For udsatte børn og unge er god skolegang den stærkeste faktor for at opnå social mobilitet. Børn og unge, som mistrives i skolen og ikke udvikler sig fagligt, har nemlig en forhøjet risiko for ikke at få en uddannelse og for at ende i misbrug, kriminalitet, langtidsarbejdsløshed mv. En mangelfuld skolegang kan skyldes mange faktorer som eksempelvis mange faglige nederlag, psykiske problemer, mobning, problemer i hjemmet, hashmisbrug, ensomhed mv. OMFANG Antallet af unge hjemløse er steget 50 pct. fra , så der nu er 225 unge hjemløse københavnere ml år (SFI, 2013). Af de 225 opholdt 9 pct. sig på gaden, 28 pct. på herberg, 38 pct. som såkaldte sofa-sovere, mens resten enten opholdte sig på natcafé, hotel, udslusningsbolig, i fængsel, hospital eller andet. OMFANG Data bag Folkeskolereformen viser, at over 20 pct. af de elever, hvis forældre kun har grundskole eller har en ukendt uddannelsesbaggrund, scorer 1 i de nationale test, mens andelen ligger under 5 pct. for elever med forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse for alle test. BEHOV De unge hjemløse med massive sociale og/eller psykiske problemer bør hurtigst muligt hjælpes videre til egen bolig med bostøtte en evidensbaseret tilgang, der er gode erfaringer med både i København og resten af landet. Målgruppen bør tilbydes misbrugsbehandling samt psykiatrisk udredning og behandling. Der bør fremadrettet fokuseres på borgernes ringe betalingsevne og tilvejebringelse af billige boliger som målgruppen kan betale. BEHOV Betydningen af børn og unges sociale baggrund i forhold til deres faglige resultater skal mindskes, og implementeringen af Folkeskolereformen er afgørende for udsatte børn og unges muligheder for en god skolegang. Forebyggelse og tidlig indsats på skolerne, specialiseret behandling (fx ift. hashmisbrug) samt omstilling af ungeområdet i Socialforvaltningen kan også bakke op om udsatte børn og unges skolegang. Som en del af det samlede mål på hjemløseområdet arbejdes der efter en målsætning om færre unge hjemløse uanset om de opholder sig på gaden, herberg, på sofaen hos venner eller familie, i fængsel eller andre steder. Yderligere er det målsætningen at færre unge udsættes af egen bolig, og at unge i gennemsnit får en kortere opholdstid på herbergerne. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

20 UDVALGTE LØSNINGSFORSLAG Unge hjemløse Der er behov for at investere i følgende tiltag for at kunne imødekomme udfordringerne vedrørende unge hjemløse og styrke indsatsen for at nå målet om færre udsættelser og flere anvisninger af boliger: FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS: Intensiv forebyggende bostøtte til funktionelt unge hjemløse. Det vil sige de unge, der allerede har en bolig, men som på grund af sociale problemer har så lavt et funktionsniveau, at de ikke kan bo i boligen. Akuttilbud til sindslidende og kursusforløb til pårørende til sindslidende. Én unge-indgang, hvor udsatte og hjemløse unge kan få taget hånd om alle deres problematikker ét sted, herunder visitation til misbrugsbehandling, psykiatri, beskæftigelsesfremmende aktivering, botræning mm. Yderligere bør de unge tilbydes en systematisk tværfaglig sagsbehandling, hvor deres sociale, misbrugsmæssige, økonomiske og helbredsmæssige problemstillinger udredes, og den unges sag koordineres. MISBRUG : Varig kapacitetsudvidelse af U-turn, der er et tilbud om anonym rådgivning og længerevarende forløb til unge under 25 år, der ryger hash eller tager andre stoffer. Yderligere foreslås et fokus på let tilgængelighed til rådgivning og behandling fx i form af udvikling af et digitalt selvhjælpsprogram. SPECIALISEREDE HERBERGSPLADSER TIL UNGE: 20 nye ungepladser efter Servicelovens 110, der er skærmet fra det traditionelle herbergsmiljø. Yderligere ønskes en central fordeling til samtlige ungepladser på herbergsområdet mhp. yderligere specialisering byens herbergspladser. BOLIG OG BOSTØTTE: En øget adgang til billige boliger for målgruppen er en vigtigt forudsætning for at kunne hjælpe de udsatte unge videre til en mere stabil livssituation. Derfor bør fokus rettes mod tilvejebringelse af billige boliger, både gennem aftaler med boligselskaberne og ved at eks. 2-3 fra målgruppen deler en lejlighed med bostøtte. Udsatte børn og unge med mangelfuld skolegang Der er behov for at investere i følgende tiltag for at kunne imødekomme udfordringerne vedrørende udsatte børn og unge med mangelfuld skolegang og styrke indsatsen for at nå målet om at flere unge får en uddannelse: FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS PÅ SKOLERNE: Fortsættelse af ordningen med socialrådgivere i de københavnske folkeskoler vil betyde, at Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen fortsat kan sætte tidligt ind ift. elever, som har det svært i skolen, og styrke dialogen og samarbejdet mellem forældrene, skolerne og det sociale system. Ledere og medarbejdere fra forvaltningerne vurderer ordningen som meget effektfuld, bl.a. ift. at forebygge, at elevers vanskeligheder udvikler sig, og reducere det bekymrende fravær blandt eleverne. En fortsættelse af ordningen vil bidrage til, at flere elever får gode resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, og dermed får et godt afsæt for et sundt ungdomsliv med ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse. TÆT PÅ FAMILIEN: En ambitiøs omstilling af det sociale ungeområde, så de unge og deres familier i højere grad bliver selvhjulpne, og deres sociale mobilitet øges. Omstillingen sigter med inspiration fra Sverige på at gøre kontakten mellem familierne og forvaltningerne tættere, bruge den unge og familiens egne ressourcer og netværk endnu mere aktivt og i stigende grad ansvarliggøre den unge og familien for egen udvikling. Omstillingen vil omfatte en udvikling af sagsbehandlernes arbejde og rolle, etablering af intensive og fleksible indsatser samt udvikling af et fælles ungesyn og styrkede samarbejdsstrukturer og værktøjer på ungeområdet. MINDRE FRAFALD PÅ ERHVERVSSKOLERNE: Et styrket samarbejde mellem Københavns Kommune og erhvervsskolerne kan bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse, bl.a. ved at hjælpe de unge med at reducere deres forbrug af rusmidler, at få det bedre psykisk og at få en bedre boligsituation. Det samme kan ske gennem et styrket samarbejde med produktionsskolerne. Det at unge får en ungdomsuddannelse har stor betydning for de unges sociale mobilitet, sundhed og senere beskæftigelse. På erhvervsskolerne er der trods en stor indsats en meget høj grad af frafald (48 % mod 13 % på de gymnasiale uddannelser).

21 PÅ KØBENHAVNER MÅL GRØN BY KØBENHAVNERMÅL FRA: Miljømetropolen KBH 2025 Klimaplanen Metropol for mennesker I cirklerne fremgår, hvad der skal til, for at målene nås. Styregruppen for grøn by vil have fokus på de tværgående udfordringer, kvalificering af kausaliteten og mulige nye veje Omfattende energirenoveringer i hele København Mere grøn adfærd hos Københavnerne CENTRUM FOR VERDENS KLIMAPOLITIK Københavns CO 2 -udslip skal i 2015 være reduceret med mindst 20% ift København skal være CO 2 -neutral i (fra KBH 2025 Klimaplanen) 20 % målet blev nået i I 2013 var udledningen reduceret med 21 % ift VERDENS BEDSTE CYKELBY #1 Mindst 50% cykler til arbejde og uddannelse 41 % i 2013 (36% i 2012) Flere biler på nye drivmidler VERDENS BEDSTE CYKELBY #2 Antallet af alvorligt tilskadekomne københavnske cyklister er mere end halveret ift (118) 102 pers. i 2012 (80 i 2011) VERDENS BEDSTE CYKELBY #3 Mindst 80% af de københavnske cyklister føler sig trygge i trafikken. I 2012 svarede 76 % at de følte sig trygge i trafikken Kryds og strækninger ombygges Kampagner for hensynsfuld adfærd 1

22 EN BLÅ OG GRØN HOVEDSTAD #1 FLERE BLIVER LÆNGERE 90% af københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. I 2015 opholder københavnerne sig 20% mere i byens rum end i 2010 (1 t. 29 min. om ugen). Målsætningen svarer til, at københavnerne opholder sig 1 time og 45 min. i byens rum om ugen. Opfyldt for 96 % af københavnerne, og dermed er målet nået. Måler er nået. Flere aktiviteter, opholdssteder og bedre adgang til Havnen Øget kvalitet og flere rekreative funktioner EN BLÅ OG GRØN HOVEDSTAD #2 Københavnerne besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i 2007 (i gennemsnit en time hver anden dag) Hver uge opholder københavnerne sig i gennemsnit 4 timer og 20 minutter i byens grønne og blå områder. Det er en stigning, men stadig et godt stykke fra målet. Øget involvering af Københavnerne FLERE GÅR MERE I 2015 er fodgængertrafikken steget med 20% ift. 2009, svarende til 12 min. om dagen. Måler er nået. MERE BYLIV FOR ALLE I 2015 er 80% af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet. Måler er nået. 2

23 Mulighed for Ren luftzone i København Flere partnerskaber med virksomheder Mere grøn adfærd hos Københavnerne REN OG SUND STORBY - LUFT Luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes. REN OG SUND STORBY - RENHOLD København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden Forurening med kvælstofdioxid ligger fortsat over EU s grænseværdi. Grænseværdi for partikler er overholdt. I en international benchmarkundersøgelse fra 2013 af renholdelsen i seks europæiske hovedstæder ligger København på en delt tredjeplads. Styrket tværgående samarbejde ved gadeog parkrenholdelse REN OG SUND STORBY - STØJ ER a) Københavnerne skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra gadetrafikken. b) Alle skoler og daginstitutioner må i dagtimerne kun være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken. Status: Et stort antal boliger/bygninger skal støjdæmpes, hvis målet skal nås. REN OG SUND STORBY - ØKOLOGI Kommunen skal være gået foran med mindst 90% økologi i kommunens institutioner. Andelen af økologiske fødevarer er i starten af 2014 opgjort til 79 %. Flere støjisolerende vinduer og støjdæmpende asfalt Stort antal boliger, skoler og institutioner skal støjisoleres Styrket indsats i omlægningen af centralkøkken REN OG SUND STORBY - RENHOLD REN OG SUND STORBY - ØKOLOGI Affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer Målet nået i 2011 ved systematisk at fjerne gadeaffald inden for 8 timer i Indre By og andre særligt belastede områder. Andelen af økologiske fødevarer i byens madforbrug skal være mindst 20%. Andelen af økologi i de private københavnske husholdninger ligger uændret på 17 % i