Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato:
|
|
- Ernst Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilagsnotat Notat til sagen: Politikkontrol Forløbsprogrammer for borgere m. sygdom Se næste side. Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg Tlf Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget Hørning Dato: Sagsbeh.: Tove Tranæs Voss Tlf.: Dok: Sag: 16/4280
2 Bilag til sagsfremstilling 1. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Undersøgelser har dokumenteret, at personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a. en række kroniske sygdomme, tidlig død, brug af sundhedsvæsenet, sygefravær, medicinforbrug, forringet funktionsevne, arbejdsløshed og førtidspension. Selvvurderet helbred er altså et væsentligt mål for en målgruppes helbredstilstand. Selvvurderet helbred belyses på baggrund af spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? 1.1 Effekten på selvvurderet helbred under et forløb i DKS Dette diagram (1.1) viser udviklingen i borgernes vurdering af eget helbred under et forløb i Det kommunale Sundhedscenter (DKS). Analysen er baseret på data fra de 180 borgere, som har gennemført et forløb i perioden OG ønsket at besvare spørgsmålet både ved start og slut. Der ses en tydelig positiv udvikling fra start til slut. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at andelen, som angiver at have det vældig godt mere end fordobles med en stigning på 12 procentpoint. Tilsvarende er det bemærkelsesværdigt at andelen, som angiver at have det mindre godt, næsten halveres med et fald på 20 procentpoint. At der ikke er nogen, som angiver at have det fremragende ved start (mod 11 % i baggrundsbefolkningen), tolkes som et udtryk for, at det lykkes at rekruttere de rigtige borgere til Det kommunale Sundhedscenter med et reelt behov for en sundhedsprofessionel ledet sundheds- og rehabiliteringsindsats. 2
3 1.2 Langtidseffekten på selvvurderet helbred Dette diagram (1.2) viser fordelingen af borgernes vurdering af eget helbred ved start og 12 måneder efter start. Analysen er baseret på de 72 af de 180 borgere, som deltog på enten Et sundt liv med kronisk sygdom eller Ny kurs mod en sundere livsstil, OG som valgte at besvare opfølgningsskemaet 12 måneder efter afsluttet forløb. Blandt denne gruppe borgere ses det, at den positive udvikling i selvvurderet helbred holder sig efter endt forløb. Der er således 17 % af borgerne, som 12 måneder efter start vurderer deres helbred som vældig godt (til sammenligning gælder det 37 % i baggrundsbefolkningen) og fortsat kun 24 %, som vurderer deres helbred til at være mindre godt (til sammenligning gælder det 17 % i baggrundsbefolkningen) Der er en væsentlig mindre andel der svarer på opfølgningsskemaet. Man kunne forestille sig at det var de borgere som ikke formåede at holde fast i deres livsstilsændringer som sprang fra. I en kvalitativ undersøgelse hvor vi interviewede både borgere som deltog, og ikke deltog i 12 måneders opfølgningen, fandt vi dog ikke et tydeligt mønster i hvilke borgere der valgte at deltage i opfølgningen og hvilke der sprang fra. 2. Fysisk aktivitet i hverdagen På forløbene i DKS indgår fysisk aktivitet og træning som et væsentligt element enten i form af konkret træning eller som emne i motiverende samtaler. Derudover understøttes borgerne i at finde aktivitets- og træningsformer, som de er motiveret for at fortsætte med efter endt forløb ligesom de understøttes i at finde ind i socialt forpligtende træningssammenhænge med andre borgere. Borgernes motionsvaner i hverdagen afdækkes i spørgeskemaerne via spørgsmålet Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? 3
4 2.1 Effekten på fysisk aktivitet i hverdagen under et forløb i DKS Dette diagram (2.1) viser udviklingen i borgernes fysiske aktivitet i hverdagen under et forløb i Det kommunale Sundhedscenter (DKS). Analysen er baseret på de 178 borgere, som har gennemført et forløb i perioden OG ønsket at besvare spørgsmålet både ved start og slut. Der ses generelt en positiv udvikling med en forskydning i retning mod flere dage med fysisk aktivitet. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at tre ud af fire borgere, som ved start er helt fysisk inaktive, dvs. kun fysisk aktive 0-1 dag om ugen, rykker sig og bliver mere aktive. Her er således tale om et fald på 18 procentpoint til 6 % (til sammenligning gælder det for 18 % af baggrundsbefolkningen). Tilsvarende ses en bemærkelsesværdig stigning på 11 procentpoint i andelen af borgere, som ved afslutningen af forløbet angiver at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Andelen af borgere der er aktiv 6-7 dage om ugen stiger således fra 26 % til 37 % (til sammenligning gælder det for 31 % af baggrundsbefolkningen). 2.2 Langtidseffekten på fysisk aktivitet 4
5 Dette diagram (2.2) viser fordelingen af borgernes angivelse af antal dage, hvor de er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen ved start og 12 måneder efter start. Analysen er baseret på de 72 af de 178 borgere, som deltog på enten Et sundt liv med kronisk sygdom eller Ny kurs mod en sundere livsstil, OG som valgte at besvare opfølgningsskemaet 12 måneder efter afsluttet forløb. Der ses her, at den positive effekt af forløbet holder sig for en relativt stor gruppe af borgerne. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen, som er fysisk inaktive fortsat ligger under andelen i baggrundsbefolkningen samt at andelen, som lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet i hverdagen, fortsat holder sig større end andelen i baggrundsbefolkningen. Dette til trods for, at populationen af borgere, som deltager i forløb i DKS har kroniske helbredsudfordringer. 3. Tilfredshed Ved afslutningen af et forløb i DKS bliver borgerne bedt om at evaluere forløbet. De bliver blandt andet spurgt, hvorvidt de vil anbefale andre at deltage i pågældende forløb. 3.1 Vil anbefale forløbet til andre Dette diagram (3.1) viser fordelingen af svar fra de 157 borgere, som har valgt at evaluere forløbet, på spørgsmålet: Vil du anbefale andre i samme situation at deltage i forløbet? Det er bemærkelsesværdigt og glædeligt, at hele 89 procent i høj grad vil anbefale forløbet til andre. 5
Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereRammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereHedensted Kommune Midtvejsevaluering af Sundhedstilbuddet For ledige og sygemeldte borgere 30+
Hedensted Kommune Midtvejsevaluering af Sundhedstilbuddet For ledige og sygemeldte borgere 30+ Det har givet mig selvtillid i og med at min vægt er gået ned. Det har også givet mig troen på, at der er
Læs mereNotat. Tiltag 1.2 Lær at tackle job og sygdom. Økonomiudvalget. 2. status på Sundhedsplan til Økonomiudvalget
Notat Til: Fra: Notat vedr.: Økonomiudvalget Beskæftigelse & Sundhed 2. status på Sundhedsplan 2015 - til Økonomiudvalget Tiltag 1.2 Lær at tackle job og sygdom Borgere som: modtager sygedagpenge er sygemeldt
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs merePlan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget
Kultur- og Sundhedsudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Politikker: Sundhedspolitik Sundhedsaftale med Region Midtjylland Overordnet kostpolitik
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereMålgruppe: Rygere i Skanderborg Kommune, med særlig fokus på storrygere Unge, potentielle rygere
Notat Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Beskæftigelse & Sundhed Notat til sagen: 2. status på Sundhedsplan 2015 Der gives status på Tiltag nr. 2.2.: Flere borgere bliver røgfire Tiltag nr. 4.2.: Sundhedssamtaler
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereEn analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.
En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. Indledning. Udgangspunktet for denne patienttilfredshedsundersøgelse, var en undren over at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har stillet krav
Læs meredårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle
Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereSPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet
SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,
Læs merePlejehjemsundersøgelse i Aarhus kommune -2017
Plejehjemsundersøgelse i Aarhus kommune -2017 Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen på plejehjem i Aarhus Kommune i 2017. Undersøgelsen er gennemført i uge 42, hvor 20 interviewere
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport
Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1 Metode...1 2. Generelle forløb...2 2.1 Resultater forløb 1...3 2.1.1 Baggrundsoplysninger...3
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mereBilag. Bilag 1: Afgrænsning
Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereUndersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud
Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs mereIntroduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014
Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter Afrapportering af projekt 2010-13 Status på forandring 2014 Specialkonsulent og afdelingsleder Tove Tranæs Voss Skanderborg Sundhedscenter - et sundhedshus
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser blandt psykiatriske patienter
15. april 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser blandt psykiatriske patienter 2014 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig spørgeskemaundersøgelse af
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014
Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereNOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund
Læs mereI dette notat præsenteres analyseresultater, der supplerer evalueringen af stressklinkkerne fra april Notatet redegør for følgende analyser:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og HR NOTAT BILAG 1 Notat med supplerende analyser til evalueringen af stressklinikker 2017 I dette notat præsenteres analyseresultater,
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereAalborg Kommune: Ældre- og Handicapforvaltningen Analyse af træningsområdet Analyse af borgeroplevet kvalitet
Aalborg Kommune: Ældre- og Handicapforvaltningen Analyse af træningsområdet Analyse af borgeroplevet kvalitet Rapport September 2015 Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet
Læs mereesundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje
esundhedskompetence blandt ambulante medicinske patienter med kroniske sygdomme Gustav From, Edith Nielsen, og Michael E. Røder fra Gentofte Hospital Lars Kayser og Astrid K. Knudsen fra Københavns Universitet
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereUndersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereNyuddannede SOSU ers frafald fra ældreplejen. Hanne Giver, Akademisk medarbejder
Hanne Giver, Akademisk medarbejder 2004 Uddannelse SOSU-Erhverv 2008 Kobling til Danmarks Statistik 2006 Ikke i job Forlader job Spørgeskema 2004 Skemaer sendt: 6.347 Besvarelser: 5.696 Svarpct.: 90% Figur
Læs mereEVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE?
DECEMBER 2017 REGION SJÆLLAND EVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE? RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW
Læs mereEvalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen
Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet
Læs mereProjekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ
Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereKOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009
KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereBilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig
Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;
Læs mereBILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE
BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mere1 Kultur- og Sundhedsudvalget
1 Kultur- og Sundhedsudvalget Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse 1.1 Strategi for sundhedsindsats for flygtninge og indvandrere Der skal udvikles en administrativ strategi for, hvordan en
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereEn undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)
En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereDette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.
Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereHvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Læs mereHvordan udvælger vi målgruppen?
Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse
Læs mereKommunehenvisning. Henvisning til kommunens forebyggelsesområde og akutfunktion 23. august 2018
Kommunehenvisning Henvisning til kommunens forebyggelsesområde og akutfunktion 23. august 2018 lho@medcom.dk Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen publicerede i juni 2016 anbefalinger for Forebyggelsestilbud
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereTilfredshedsmåling i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2018
Tilfredshedsmåling i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsmålingen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk hjælp og
Læs mereStatus på forandringer og sundhedsplan november 2016 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb
Status på forandringer og sundhedsplan 2016-18 3. november 2016 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Oversigt Forandringer: Sundhedssamtaler på vej til mestring Strategi for sundhedsfremmeindsats for flygtninge
Læs mereSkema til slutafrapportering
1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereBilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 system og anvendelse DEFACTUM
DEFACTUM Oluf Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 4440 data.management@rm.dk www.defactum.dk Bilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 system og anvendelse Side 1 af 6 Indhold 1 Opbygning af MoEva
Læs merePlan for opfølgning på politikker i 2016. Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget
Kultur- og Sundhedsudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Politikker: Sundhedspolitik Sundhedsaftale med Region Midtjylland Overordnet kostpolitik
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereKommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner
Læs mereEn indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud
Konceptbeskrivelse En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Forebyggelse og Træning. Møde i Social og sundhedsudvalget, maj 2019. Indholdsfortegnelse Konceptbeskrivelsens formål...3 Baggrund...3
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereFormål med undersøgelsen
CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mere