Stedet Tæller Kvalitet i kysternes turistbyer. egil fischers ferieby. femmøller strand

Transkript

1 Stedet Tæller Kvalitet i kysternes turistbyer egil fischers ferieby femmøller strand 1

2 Stedet Tæller v./dansk Bygningsarv Borgergade København K Pr. 13. marts modtog Grundejerforeningen Femmøller strand (GFSS) en startbevillingen til revitalisering af Egil Fischers Ferieby under fokusområdet Kvalitet i kysternes turistbyer. I bevillingen var anført følgende bemærkninger og forventninger til det videre arbejde: At der fokuseres på en proces, som involverer og forankrer projektet hos grundejerforeningen At det fysiske koncept for området udvikles yderligere At det bør overvejes, om den gamle plans adgang til vandet skal føjes til projektet At en evt. skulptur ligger uden for RealDanias fokus At den samlede finansiering af projektets realisering og drifts sandsynliggøres Vi mener med nedenstående beskrivelse at have imødekommer disse bemærkninger og forventninger. I forlængelse af generalforsamlingen den 6. juli blev projektforslaget fra Schønherrs tegnestue præsenteret og særdeles godt modtaget. Særligt interesserede medlemmer af GFFS har direkte medvirket i diskussioner om planens tilblivelse. Vi fremsender derfor en ansøgning om støtte til projektrealiseringen jf. vedlagte Skitseforslag fra Schønherrs tegnestue bilag 4 pkt. 17, samt interessent analyse bilag pkt. 18, Detaljeret anlægsoverslag bilag pkt. 19 og Fischers gavebrev bilag pkt. 20. GFFS Grundejerforening Femmøller Strand 2

3 Fotograf med ophavsret til billederne: Kjeld Nielsen, Femmøller strand 3

4 4 1:4000

5 indhold 1 PROJEKTET : ANSØGER OG KONTAKTPERSON 7 2: PROJEKTETS FORMÅL 7 3: PROJEKTRESUMÉ 7 4: BESKRIVELSE AF PROJEKTETS IDÉ, KONCEPT OG AKTIVITETER 8 5: PROJEKTETS SUCCESKRITERIER 8 6: DET UDVALGTE OMRÅDE, BYGNINGER MM. 8 7: NYE FYSISKE RAMMER FOR PROJEKTET 9 8: PROJEKTETS BRUGERE OG MÅLGRUPPER 16 9: PROJEKTETS DRIFTORGANISATION 16 2 GENNEMFØRELSESFASEn 17 10: GENNEMFØRELSESFASENS PROCES OG AKTIVITETER 11: INTERESSENTER 12: PROJEKTORGANISATION 13: FORMIDLING og KOMMUNIKATION 3 ØKONOMI OG TIDSPLAn : ØKONOMI TIL ETABLERING 15: DRIFTSØKONOMI 16: TIDS- OG HANDLINGSPLAN 4 bilag : SKITSEFORSLAG 21 18: Interessent ANALYSE 32 19: Detaljeret anlægsoverslag 33 20: Fischers gavebrev 34 5

6 Egil Fischers Ferieby er Danmarks første planlagte ferieby og derfor et enestående eksempel og en værdifuld kulturarv vi bør værne om og passe på! Danmarks geografiske midtpunkt! Egil Fischers Ferieby erne 6

7 1 PROJEKTET 1.0 PROJEKTET 1: ANSØGER OG KONTAKTPERSON 2: PROJEKTETS FORMÅL 3: PROJEKTRESUMÉ 4: BESKRIVELSE AF PROJEKTETS IDÉ, KONCEPT OG AKTIVITETER 5: PROJEKTETS SUCCESKRITERIER 6: DET UDVALGTE OMRÅDE, BYGNINGER MM. 7: NYE FYSISKE RAMMER FOR PROJEKTET 8: PROJEKTETS BRUGERE OG MÅLGRUPPER 9: PROJEKTETS DRIFTORGANISATION 1: ANSØGER OG KONTAKTPERSON Ansøgerne er et konsortium bestående af VisitDjursland og Grundejerforeningen Femmøller Strand (GFFS) med støtte fra såvel Nationalpark Mols Bjerge, Syddjurs Kommune, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling som BLIS (By- og Landskabskultur i Syddjurs). Den juridiske ansøger er: VisitDjursland Ny Lufthavnsvej Kolind tlf Repræsenteret ved Flemming Rasmussen flemming@visitdjursland.com. 2: PROJEKTETS FORMÅL Projektets formål er en revitalisering af Feriebyen med udgangspunkt i Egil Fischers oprindelige idéer. Egil Fischers Ferieby fra 1923 ved Femmøller Strand er et tidligt eksempel på 20érnes fritidsbevægelse med kur, helsebade og legemsøvelser i det fri, som lagde grunden til de mange badehoteller langs landets kyster. Egil Fischers Ferieby ved Femmøller Strand skulle fungere som en rigtig by med liv hele året, og er anlagt efter en storstilet byplan med akser, allétræer og pladsdannelser, og ikke mindst en karakteristisk bindingsværksbebyggelse med stråtag. Den oprindelige plan kan stadig aflæses, men tiden og manglende vedligeholdelse har sløret dens oprindelige hovedtræk. Feriebyen rummer flere fortællinger og har dermed et stort potentiale for oplevelser og formidling, både om arkitekten Egil Fischer og hans vision for området, men også om stedet i sig selv ved foden af Mols Bjerge. Med landskabsplanen udarbejdet af Schønherrs Tegnestue bliver de unikke, stedsbunde, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter synliggjorte og tilgængelige til gavn for såvel de fastboere og for sommerhusbeboerne, som for feriebyens og Nationalpark Mols Bjerges gæster. Det barokinspirerede haveanlæg med aksefaste alléer vil blive det naturlige samlingspunkt for såvel fællesaktiviteter som for individuelle besøgende, ligesom sommerhusbebyggelsen og det tilknyttede strandområde vil opleve fornyet aktivitet. En revitalisering af Feriebyen vil være fordelagtigt for både sommerhusbeboerne og for kystturismens gæster. 3: PROJEKTRESUMÉ Planen for Egil Fischers Ferieby blev udarbejdet i 1920 erne, som det første sammenhængende planlagte område for en ferieby i Danmark. Et unikt og moderne sted for fritidslivet, men området har siden tilblivelsen udviklet sig og tidens tand har sat sine spor. Et unikt stykke kulturarv fra 20 erne vil gå tabt, hvis ikke der gøres noget nu! Projektets idé er derfor: at fastholde og videreudvikle dette unikke sted ved en nænsom restaurering tilføje nutidige elementer således at historien bevares, og områdets attraktion øges. Den bærende idé i projektforslaget er at fokusere på fornyelse og videreudvikling af hovedlinjerne i byplanen: Den kommercielle og den kulturelle akse samt strandområdet. Det er således hensigten/forventningen, at folkelige aktiviteter i parken og på strandarealerne vil øges gennem grundejerforeningen og andre institutioners arrangementer samt at der sker en yderligere tilgang af individuelle kvalitetsbevidste gæster, der her kan opleve en enestående kombination af kultur og natur. Området vil blive et fokuspunkt for Nationalpark Mols Bjerge. 7

8 5: PROJEKTETS SUCCESKRITERIER Et af grundejerforeningens medlemmer konstaterede tørt på generalforsamlingen: Det projekt kan jeg gå helhjertet ind for, fordi Egil Fischers tanker er fremmet. Værdien af mit sommerhus vil herved øges betydeligt. Hvis beboerens bemærkning bliver sandhed, så har vi øget kvaliteten i området til et niveau, som vil være attraktiv for fremtidens kvalitetsturister og beboere. Succeskriterierne er klare: Områdets kvalitet skal løftes, så det er attraktivt også for kommende generationer Historie, kultur og fritid skal fremstå som et sammenhængende hele Egil Fischers Ferieby skal være et fokuspunkt for Nationalparken Mols Bjerges tilbud til sine gæster Parkområdet såvel som stranden skal være et naturligt samlings- og mødested En øget tilgang af fælles arrangementer foruden eksisterende aktiviteter Helårsturismen skal fremmes sammen med områdets helårsbrug, sådan at serviceerhvervene kan eksistere 6: DET UDVALGTE OMRÅDE, BYGNINGER MM. Området svarer til det, der er omfattet af Egil Fischers plan fra 1923, inkl. veje- og stiforbindelser til Naturparken nord for området og Mols Bjerge syd for området. I skitseform afgrænses området i dag af: Lyngsbækvejen mod øst, vandet mod syd, Lyngsbækgård Skovdistrikt mod nord og Mølleåen, Vestervangen og Nørrehald mod vest og med en kerne bestående af en barok inspireret park. 4: BESKRIVELSE AF PROJEKTETS IDÉ, KONCEPT OG AKTIVITETER Egil Fischers Ferieby fortæller en historie, der i dag ikke har den opmærksomhed og interesse, som den berettiger til, og et stort potentiale for en udvikling, der kan tilføje nye oplevelser til den eksisterende kystturisme i regionen. Stranden er allerede et yndet udflugtsmål ligesom Molskroen, der er velkendt for sine unikke kulinariske oplevelser, trækker gæster til fra hele landet, men ingen, ud over områdets beboere, har endnu opdaget det storslåede parkområde. Projektet idé er derfor at give de besøgende en sammenhængende oplevelse og forståelse af områdets historiske baggrund og oprindelige idé samt at skabe mulighed for nye aktiviteter kan opstå. Konceptet er at påpege, hvordan de oprindelige visioner for området fortsat kan genfindes i områdets landskabelige udformning, ligesom aftegningen af den oprindelige landskabsplan fortsat kan påvises. De besøgenes muligheder for at komme rundt i hele området og opleve stedets mange kvaliteter skal optimeres. Målet er at forbinde konteksten, sådan at stranden, den omkringliggende bebyggelse, alléerne, pladserne og akserne arbejder på samme niveau, som Fischer havde haft for øje men ud fra nutidens krav og behov. De oprindelige aktiviteter genfortolkes og gives en nutidig ramme, der trækker på områdets unikke karaktertræk og historie samt tilføjer et nyt kulturhistorisk lag i en direkte forlængelse af områdets tradition og arkitektur og det landskabelige formsprog. Området åbnes op for nye eventprægede aktiviteter eller særlige arrangementer, der ligger i tråd med områdets oprindelige vision om sundhed og bevægelse, eksempelvis folkedans. Målgruppen er områdets faste beboere, sommerhusbeboere og sommerresiderende samt gæster i området i øvrigt, hvis antal forventes øget som følge af projektet. Denne bruger forøgelse vil berige området med fornyet liv og vækst, ligesom den øgede aktivitet vil være grobund for en opblomstring af de oprindelige tiltænkte funktioner og aktiviteter, så som offentlig og privat service, overnatningsmuligheder, spisesteder, markedsplads, salgsboder og små butikker, trafikalt omstigningspunkt og bilparkering m.v. Den særlige bebyggelse, der giver området karakter, er delvist beskyttet af deklarationer. En ny samlet lokalplan for Egil Fischers Ferieby, som Syddjurs Kommune også er fortaler for, vil sikre bevaringen af de oprindelige huse samt sikre at den fremtidige bygningsmæssige udvikling i form af ombygninger, tilbygninger og nybyggeri sker i overensstemmelse med den oprindelige byggeskik i forhold til materialevalg, farver og arkitektonisk udformning. Fischer erhvervede selv, og i samarbejde med Karen Blixens søster Ellen Dahl omkring 1920 de arealer, som hans plan omfattede, og sikrede dermed at planerne blev gennemført ved de efterfølgende byggerier og udlægning af friarealer. Byggerier som i dag alle er unikke og fredede. Umiddelbart nord for Feriebyen erhvervede Fischer et skovområde, som i dag er udlagt til rekreative formål. Alle friarealer samt skovområdet vedligeholdes af Syddjurs Kommune. Som i de gamle østjyske byer lagde Fischer sin ferieby i en dal ud mod en vig, som en levende ferieby, der kunne fungere hele året og ikke blot henligge som spøgelsesby uden for feriesæsonen. Her skulle være liv, lys, luft og udsigt, med inspiration i det man oplevede som almuens sunde liv på landet. Her skulle være helårshuse, sommerhuse og store fredede friarealer. Her skulle være privat og offentlig adgang til stranden, parkeringspladser, busdrift til de lokale storbyer, badehotel med anløbsbro, kurhotel, kirke og kirkegård, idrætspladser af forskellig art, udsigtspladser, samt små virksomheder og forretninger. Grundplanen består af en akse, Kulturaksen, fra Kirkebakken fra nord mod syd ned til vandet. En anden akse, Den Kommercielle, følger Hovedgaden med Østtorvet over for Molskroen og et lignende torv, Vesttorvet. Kulturaksen skulle især omfatte kirke og friluftsliv, mens den Kommercielle akse især skulle forbeholdes handlende og håndværkere. Den nu berømte Molskroen skulle placeres centralt, hvor vejene mødtes, og Vestervangen skulle være en diagonal til området ligesom Fuglsøvejen var det. Feriebyen fik også sin egen stjerneplads, hvor Parkvej, Ellevang og Vestervang mødes. Karakteristisk for byen blev med tiden også de spændende og hyggelige Egil Fischerhuse, der ligesom Nørrehald er arkitektoniske klenodier og fredede. Området har siden Fischers tid udviklet sig kraftigt med mange sommerhuse, ustyret beplantning, vej- og parkeringsanlæg og nogle få butikker. Der er nu behov for at fremkalde de oprindelige værdier og landskabsarkitektoniske intentioner, som tidens tand i nogen grad har fjernet eller skjult i området. Hvis man i forvejen kender Fischers plan kan den genfindes, men området ville vinde ved at blive revitaliseret efter Fischers ideer. Samtidig vil der skabes mulighed for at fastholde og udvikle de helt særlige kulturværdier, som stedet repræsenterer, som et væsentligt bidrag til Ebeltofts identitet som turistby. Endvidere har Skulpturlandskab Syddjurs, som er et initiativ iværksat af Syddjurs Kommune, valgt Egil Fischers Ferieby som et af de steder, hvor der skal placeres en skulptur. 8

9 Egil Fischers Ferieby : NYE FYSISKE RAMMER FOR PROJEKTET Fischers Ferieby kendetegnes ved at være opbygget omkring Barokhavens grundtanker. Et lignende eksempel, med rødder i barokkens tidsånd, er Fredensborg Slotshave. Kendetegnet for sådanne anlæg er deres stramme, geometriske opbygning, hvor man bevæger sig i kanten, og har det store overblik fra midten og ned over anlægget. Lige linjer af lindealléer danner bevægelseslinjerne imens græsfladen spænder ud mellem allé-rækkerne og giver rumlige kontraster. Den store græsflade er sammen med de lange kig gennem alléerne et vigtigt element i barokhavens markering af uendeligheden. Egil Fischers Ferieby har en særlig historisk kulturværdi og besidder mange spændende tanker og idéer som man bør værne om med respekt. Derfor har tilgangen til den oprindelige plan været nænsom og respektfuld. Tiden har sat sit præg på området, hvilket bevirker, at ikke alt kan genskabes som Fischer havde tiltænkt sig det Men det er heller ikke alt der bør genskabes, da tiden er blevet en anden og nye krav og behov er opstået. Derfor har forslaget dybe rødder i den oprindelige plan, men med nyfortolkninger her og der. Fredensborg Slotshave. Brede Allé I nærværende projekt er der fokuseret på området i sin helhed; kulturaksen, strandarealet, udsigtspunkter og områdets tilgængelighed. 9

10 Plan 1: Stiruter Egil Fischer hus, originale eller opført i samme stil Bænke

11 A. Området i sin helhed Grænselinie mellem flade og terrænstigning Allétræer Den oprindelige to-rækkede allé-beplantning med røn genetableres, og vejene rettes op, hvor der er behov. Dette gøres for at opnå de lange kig på tværs af området, så der igen kommer en synlig kontakt fra bagvedliggende sommerhusveje til strandens horisontale linjer. Fischers mange planlagte kig er igennem tiderne bl.a. blevet slørret pga. ændring i beplantning og fældning af sygdomsramte træer uden at erstatte de manglende. Men allétræerne er vigtige elementer i Fischers barokanlæg. Udsigten virker dragende og er af stor betydning når man færdes i området, da arealet mellem strand og skov er næsten uden terræn. Udsigter Da området blev grundlagt i 1923 var jorden et udyrket hedelandskab beklædt med lyng og små buske. Siden hen er stedet vokset til, og der er ikke meget tilbage af det oprindelige landskab. Udsigtsposter fra baglandet er over tid blevet begrænset og utydeliggjort. Derfor reetableres og forbedres en række udsigtspunkter. Udover udsigten fra Egil Fischers Mindesmærke, så er der andre fine udsigtspunkter som sjældent opdages af de lokale eller besøgende. Det skyldes dels ringe information omkring stiers eksistens og dels manglende vedligeholdelse af beplantningen. Udsigtspunkterne er en del af Fischers plan, og der er god grund til at bevare disse små åndehuller og udsigter. Placering af bænke, udarbejdelse af informationsmateriale samt reducering af beplantning skal være med til at få folk til at bruge og opdage disse spots. Udsigtsposter forårsaget af terrænet samt bygninger i landslabet Stiforløb Egil Fischers Ferieby er unikt placeret mellem havet og Nationalparken Mols Bjerge. Det er oplagt at koble Feriebyens stisystem sammen med Naturparkens, så beboere og besøgende enten kan starte en vandretur fra Feriebyen eller besøge den som en perle på ruten. Men det er desværre svært at finde rundt i de mange trampestier og følge en længere rute. Derfor er der behov for enten skiltning med små pæle og/eller informationsmateriale, der kan bringes med ud på ruten. Der foreligger en del sammenhængende stier, men enkelte steder ophører ruten og man må bevæge sig langs veje. Stierne løber igennem områdets mange forskellige karakterer, men ved at etablere et nyt stiforløb langs med engarealet kan stiruterne kobles på andre ruter med tilknytning til Mols Bjerge og derved forlænge stiforløbet betydeligt. Adgangsforhold De primære adgangsforhold til området sker fra henholdsvis Ebeltoft (øst) og fra Rønde (vest), hvor handelsvejen går tværs igennem feriebyen. Handelsvejen huser i dag Molskroen, en bager, en kiosk og en enkelt butik. Fischers idé var at skabe en handelsgade, der var placeret midt i feriebyen. Moderne tider har imidlertid gjort det svært for butikker at overleve og derved bevare en mangfoldighed i butikker. Men lokalsamfundet har dog stadig et ønske om at handelsmiljøet skal brede sig langs med den gamle handelsgade, jf. Egil Fischers tanke for stedet. For at nå dertil er området afhængige af besøgende udefra. Restaureringen af Fischers plan skal være grobund for denne positive udvikling. Arealet med øst, med parkerings- og affaldsareal, nytænkes med beplantning og græsarmerede parkeringsarealer. En lund stående i græs er dermed områdets velkomstplads, hvor en sti/sivevej med allétræer mimer den oprindelige indkørselsvej. Denne løsning skal naturligvis videreudvikles i en senere projektering da parkeringspladser sandsynligvis giver nogle trafikale- og funktionsmæssige udfordringer. Mod vest foreslås etablering af to rækker træer så man ankommer til området på en lignende måde og får en fornemmelse af at blive mødt med udslåede arme. Træerne byder velkommen og leder ankomne ind i området via en port af allétræer. Man kan også ankomme fra Helgenæs (sydvest), hvor man kører igennem et smukt skovbryn inden man møder Egil Fischers ferieby med havet på højre side og feriebyen på venstre side. En stemningsfuld præsentation af området og et dragende første møde med kulturaksens sydlige ende. Udsigtpunker og kig Indgange 11

12 Lysning omkring buste Bænke Vesttorv Spredte træer Enggræs Bold Grusplads til fx petanque, dans, ect. Vesthaven, Vesttorvet og Østtorvet Karakteristisk for Fischers ferieby er, at han har plukket matrikler ud af bebyggelsesplanen og etableret små offentlige haver/torve. De to torve på Hovedgaden danner Den Kommercielle akse på tværs af Kulturaksen og de har i dag hver deres udtryk. Torvene er to nicher på hovedgaden og to åndehuller på ruten gennem feriebyen, men de mangler en form for genkendelighed og ensartethed. For at opnår genkendelighed forslås der at vesttorvet hæves op til vejens niveau, at der plantes en bøgehæk som indrammer torvet samt en udtynding af træer for at genspejle østtorvet åbenhed. Det vil give torvet den skraphed og lyse tone som østtorvet besidder. Begge torve udstyres med en forplads. Vesthaven er charmerende som den fremstår i dag, men har visse udfordringer i forhold til beplantningen ud mod engarealet. Det er vigtigt at beplantningen regelmæssigt holdes ned 1-2 steder. Tydligheden af at haven må benyttes af offentligheden er ringe og derfor etableres der i havens østlige ende, og hvor vejene omkring mødes i en stjerne, en rund ankomstplads. En gangvenlig sti leder beskueren gennem den smukke lund og ud til den dragende udsigt mod engarealet. Heden Fra området blev udstykket i 1923 til i dag, er der sket mange forandringer i forhold til beplantningstypologier. Heden er i dag det sidste aftryk der er tilbage fra det oprindelige landskab. Dette er alene grund nok til at værne om denne rekreative udstykning som Fischer i sig tid grundlage. Gyvel og pil er efterhånden blevet nogle dominerende elementer i beplantningssammensætningen, hvilket har en uheldig effekt for det autentiske udtryk. Heden har fået den kedelige etikette at være en form for left-over areal og derfor vil en sti på hver sin siden af arealet definere rummet klart og giver arealet en indramning. Brugen af Heden er i dag desværre minimal. Dette vil projektet ændre ved at etablere legemuligheder der harmonerer med den vilde lyng. Perfekt for områdets mange børnebørn, feriegæster samt institutioner der kan tage på udflugt dertil. 1:3000 Overløbsbassin Parkering på græsarmering Bevaring af p-pladser Spredte træer Spredte træer Buskhæk Bænke Strandsti Badehuse Løg i plæne/ enggræs Bænke Plænegræs Østtorv rundt i området stiforbindelse Bassin i aksens ende Krokus i afgrænset ferlt i plæne 12

13 B. Kulturaksen Mindesmærke Ifølge Fischers oprindelige plan skulle der have været placeret en kirke for ende af kulturaksen, på toppen med udsigt ud over parken og med blik mod havet. Tiden blev en anden og i stedet står der i dag en buste af Egil Fischer som mindesmærke. Den kulturelle akses begyndelse kan tydeligere markeres med en lysning omkring Egil Fischers Mindesmærke og rydning af selvplantede store træer i udsigtslinjen mod syd. Således skabes der en højtidelig plads, hvor beboere og besøgende kan oveskue et naturligt kig mod syd ned over Barokanlægget. Den eksisterende trappe ligger i aksens midte, men en renovering af denne ville være til gavn for det overordnede udtryk. Stadion Den nordlige del af parkområdet er oprindelig tiltænkt sportsaktiviteter. Derfor etableres der to runde grusfelter til fritidsaktiviteter såsom petanque og dansearrangementer, samt en boldbane med plænegræs. Syge og fejlplacerede træer på græsfladen fjernes, mens trærækken rundt om stadion bliver forøget med en række. Kanten rundt om Stadion (under allétræerne), rundt om grusfelterne samt boldbanen er plænegræs, mens den resterende plæne kan stå som engareal dele af året. Ved at skabe en veldefineret kant af plænegræs omkring engarealerne opnås et helhedsudtryk der vinker robust og velplejet via ganske få driftsmidler! Grønningen Den midterste del af anlægget, Grønningen, udlægges som markedspladsen og samlingsstedet for diverse aktiviteter. Vejen løber på tværs af pladsen, og for at minimere denne opdeling er parkeringspladsen brudt op på midten og vejen på det pågældende stykke, gjort til et sammenhængende opmærksomhedsfelt. Dele af den eksisterende parkringsplads ud mod vejen bevares, og er de primære parkeringspladser til handelsgaden. Yderligere etableres der sekundære parkeringsmuligheder på græsarmering langs med alléerne. Disse bruges dog kun ved større arrangementer og i højsæsonen for strandgæster. Indkørsel til disse pladser sker fra handelsgaden og der vil ikke blive mulighed for ud- og indkørsel fra andre veje. De sekundære parkeringspladser kan imidlertid give nogle udfordringer i forhold til beboerne omkring og infrastrukturelle redegørelser. Den senere projektering må tage stilling dertil. I et veldefineret rektangulært felt mellem de to alléer, der afgrænser Grønningen, lægges der løg i plænen. Derefter får feltet lov at gro til enggræs, mens den resterende flade står som plæne. På plænen, i kanten af Grønningen, kan beboere og gæster brede picnictæppet ud, opstille boder, mv. Der er en del selvsåede træer der har fået lov at vokse sig store og smukke. Men de står desværre uhensigtsmæssigt og slører rummets stamme og veldefinerede form. Enkelte træer vil blive bevaret mens træer placeret i midteraksen vil blive fjerne. Bassin I den sydlige del af kulturaksen etableres en overløbsdam i tilknytning til bækken. Området omkring den nedre del af aksen, har i regnfulde perioder problemer med at få regnvandet ledt væk fra området. Bækken er delvist rørlagt og der klages i perioder over lugtgener. Græsarealet op til bassinet kan udformes på en sådan måde at det bliver til et regnvandsareal der i korte perioder om året fyldes helt eller delvist op af overfladevand. Derved er det ikke alene bassinet der skal kunne afhjælpe områdets vandproblemer med hele det nederste græsareal. Det er koteringen af arealet der afgør hvor vandet løber hen og hvor afviklingen af vandet sker. Bassinets vandteknik er simpelt og primært basseret på et tilløb og et overløb. Både bassinet og regnvandsarealet kan give nogle udfordringer og geotekniske undersøgelser af jorden og grundvandsspejlet kan blive en nødvendighed. En videre bearbejdning og præcisering af bassinet hører projekteringsfasen til men en overordnet vurdering fra fagfolk tyder på at det er et enkelt og uproblematisk indgreb og proces. Udover at skulle afhjælpe nogle tekniske problemer, er bassinet afslutningen på aksen. Inden man kommer dertil bevæger man sig på plænegræs med spredte bevarede træer. Aksen er friholdt for træer og man bevæger sig i rummets midte under alléen af gamle træer. Aksen er opbygget over barokkens stramme struktur og derfor er det også vigtigt at definere rummet med en ensartet hækbeplantning på hver side af græsarealet samt skabe et bassin der har en klar form og skarp overgang til græsfladen. Stemningscollage 13

14 C. Strandområdet Som i den oprindelige Fischer plan foreslås en sammenhæng til strandområdet ved etablering af en badebro samt nogle af de oprindelige trekantede badehuse projekteret af Egil Fischer. Badebro I Fischers oprindelig plan var badebroen foreslået ved parkens sydlige punkt, men da der i dag er udløb fra to bække på dette sted og den naturlige tilgang til stranden i dag er ved iskiosken umiddelbart overfor på Molskroen, foreslås broen etableret der. Broen tænkes at starte helt inde ved kiosken og være et gangplateau der bliver til en badebro der løber ca. 90 meter ud i vandet. Derved fås et sammenhængende forløb, hvor badegæster ledes fra kiosk til vand. Desuden øger dette gangplateau tilgængeligheden til vandet for såvel barnevogne, gangbesværede, mv. Badebroen kan siges at være forbindelsen mellem vand og land ankomsten fra kystsiden, der leder fra hav til flade og videre op til Mols Bjerge. Badehuse Som en del af den overordnede plan tegnede Fischer nogle små trekantede badehuse, (telt af træ), hvor der i dag kun er bevaret en enkelt. Hans plan var at placere dem på stranden langs med Fuglsøvej. Regler omkring strandbeskyttelse og sikring af tilgængelighed samt mindske den visuelle påvirkning af kystlandskabet giver projektet en del udfordringer, ligesom Ebeltoft Vig fredningen, der primært er en udsigtsfredning, stiller visse betingelse for strandarealets udnyttelse. Badehusene er vigtige elementer i fortællingen omkring hvordan man i første del af 1900-tallet ferierede i de danske klitlandskaber. Det er ikke projektets hensigt at skæmme den naturlige kystlinje ved at lade badehuse dominere strandbredden, men blot at placere nogle stykker i og omkring det buskads og skovbeplantning der allerede forefindes omkring kiosken og å-udmundingen som et spinkelt aftryk fra en svunden tid. D. Andre elementer Naturlegepladser Legefaciliteter for børn er noget området mangler og derfor har vi peget på to steder sådanne faciliteter kan placeres. Det ene sted er på Heden, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er stor aktivitet. Man kan med fordel lave en bålplads, karrusel-plade eller andre simple legeredskaber. Et andet sted kunne være i Fischers Naturpark nord for området, hvor en direkte sti og vejforbindelse gør det fordelagtigt at etablere en skovlegeplads i et åbent og velplejet skovområde. Skovlegepladsen vil være for områdets gæster og beboere, men vil også være meget velegnet som udflugtsmål for Syddjurs Kommunes børneinstitutioner. Træningsredskaber På stranden foreslås at placere nogle træningsredskaber i forbindelse med kiosken og bevoksningen. Ikke teknisk avancerede redskaber, men redskaber, hvor form og materialer er enkle og går i harmoni med naturen. Træning og leg 1:3000 Badehus Badebro 14

15 - E. Det bebyggede miljø Selvom projektet har fokus på landskabet som den bærende element, er bygningskulturen i området særegen. Den oprindelige bebyggelse, både de origianle Egil Fischer huse og de huse, han efter sigende har godkendt, er sikret med deklarationer. Disse deklarationer er gældende for dele af området, men ikke for den samlede oprindelige plan. En efterfølgende lokalplan vil dels sikre at lanskabselementerne bevares, og at den bevaringsværdige bebyggelse sikres samt at fremtidige nybyggerier eller tilbygninger og ombygninger sker i en stil og med et arkitektonisk udtryk der i farver og materialer og udformning harmonere med den oprindelige byggestil. F. Fremtidige projekter ved Femmøller strand Legemuligheder på heden og i skoven For at styrke området og skabe en sammenhængende fortælling har Grundejerforeningen et stort ønske om at gøre Egil Fischers fredede smukke og særprægede privatbolig Nørrehald tilgængelig for offentligheden. Ønsket deles i øvrigt af Naturfredningsforeningen og af BLIS. Endvidere arbejdes der for at de militære arealer i form af Natomolen og tilhørende brændstofdepoter i bagvedliggende bakker gøres tilgængelig for alle i form af promenade og ophold samt fiskested og for depotets vedkommende et outdoorcenter med et varieret udbud af udfordrende fysiske aktiviteter og primitive lejrfaciliteter. 1:

16 8: PROJEKTETS BRUGERE OG MÅLGRUPPER Parkområdet er som en væsentlig del af infrastrukturen rettet mod fastboende og sommerhusbeboere, samt turister og gæster i Nationalparken, som kommer til området som eendags- eller flerdagsophold. I grundejerforeningen er der ca. 600 sommerhuse, men medregnes de tilstødende grundejerforeningen i området er der mere end 2000 sommerhuse. Et forsigtigt skøn vil være at ca. 50 % af ejerne i sommerhusene er fastboende. Et bud vil være at ca. 10 % af sommerhusene lejes ud og at resten er private sommerhuse med begrænset eller ingen udlejning. Tallene er anslåede mængder og hæfter ikke på fakta. Foruden Molskroen og Vægtergården er der ca. 8 private sommerhuse der offentligt reklamerer med overnatningsmuligheder i form af bed & breakfast og pensionater. Målgruppen vil være de sommerhusbeboere og turister som værdsætter en kombination af natur, kultur og udendørsaktiviteter, eller som de ofte benævnes; kvalitetsturister. Ud over de sommergæster, der bor inden for Feriebyen, er det håbet at området vil tiltrække turister fra hele Ebeltoft området og særligt gæster i Nationalparken, hvor feriebyen vil blive et af flere besøgsmål. Fremtiden for turismeerhvervet på djursland vil være en satsning på kvalitetsturisme, og det er derfor vigtigt, at områdets natur- og kulturoplevelse er unik og at den vedligeholdes. 9: PROJEKTETS DRIFTORGANISATION Den efterstående drift af projektet vil bestå i vedligeholdelsen af de grønne arealer, græsarealer, træallé og beplantning, veje og stier, badebro, boldbaner og legeplads. Da Egil Fischer i 1962 forærede friearealerne til daværende Dråby Kommune (senere Ebeltoft og nu Syddjurs Kommune), var det under den betingelse at kommunen ville vedligeholde området, hvad den har gjort siden. Bilag Fischers gavebrev pkt. 20. Vedligeholdelsen af området, efter projektets gennemførelse, vil ikke være væsentlig anderledes end før med undtagelse af badebro og naturlegepladserne. Som hidtil vil GFFS påtage sig påtaleretten vedr. en evt. manglende vedligeholdelse, således at feriebyen er indbydende for besøgende og turister. Gennem kommunens direkte involvering i både planlægningsfasen og etableringsfasen med politiske høringer og beslutninger sikres det, at projektet gennemføres vedr. de elementer, som kommunen kan og vil godkende, og dermed samtidig påtage sig vedligeholdelsen af. Undtaget herfor er dog badebroen, hvor der vil blive dannet et badelaug blandt frivillige. 16

17 2 GENNEMFØRELSESFASEN 10: GENNEMFØRELSESFASENS PROCES OG AKTIVITETER : INTERESSENTER 12: PROJEKTORGANISATION 13: FORMIDLING AG KOMMUNIKATION GENNEMFØRELSESFASEN 10: GENNEMFØRELSESFASENS PROCES OG AKTIVITETER For gennemførelse af projektet vil følgende aktiviteter skulle gennemføres: Politisk godkendelse i Syddjurs kommune vedr. Ændrede parkerings forhold Ændret pladsdannelse ved Molskroen Flytning af renovations containere fra den centrale plads/evt. graves ned Vandmiljøgodkendelse vedr. bassin i aksen mod syd Påtage sig en ændret vedligeholdsforpligtelse af de grønne arealer og stiforbindelser Påtage sig drift af naturlegeplads Fornyelse af tilladelse til opsætning af badebro Tilladelse til opsætning af badehuse ved stranden Høring af grundejerne når detailplanerne foreligger Det forudsættes at Schønherr fortsætter som rådgiver og detailprojektere projektets elementer, idet det er deres projektplan, som er accepteret af alle parter. I og med at alle de væsentlige interessenter er tilknyttet projektorganisationen, vil alle interesserede løbende blive hørt og tilgodeset i størst muligt omfang. Vedr. finansiering er der givet forhåndstilsagn fra Nationalparken. Kommunen har udtrykt velvilje over for projektet, men er ikke i stand til at give et endeligt tilsagn før budgettet er fastlagt. 12: PROJEKTORGANISATION Projektet er forankret i VisitDjursland, som er en selvejende institution etableret af Norddjurs og Syddjurs kommuner. Til gennemførelse af projektet vil organisationen være således: Styregruppe bestående af: Erling Post, Nationalpark Mols Bjerge Poul Møller, Syddjurs kommune Flemming Rasmussen, VisitDjursland Leif Støy, GFFS. Leif Støy vil være ledende. Projektgruppe med 1 2 repræsentanter fra Syddjurs Kommune 2 repræsentanter fra GFFS 1 fra Danmarks naturfredningsforening 1 fra VisitDjursland 1 fra Schønherrs tegnestue Leif Støy vil være projektleder. Projektets rådgiver er Schønherrs tegnestue, som vil følge projektet igennem hele processen. Til oprettelse af naturlegepladsen og supplerende finansiering heraf vil VisitDjursland spille en væsentlig rolle, idet de er meget fortrolige med fondraising aktiviteter. Vi har også løbende orienteret områdets formuende beboere, dels dem som er naboer og dels dem som bor i området for at sikre deres velvilje ved projektets etablering. Der er ingen konkrete tilsagn om støtte til projektet på nuværende tidspunkt. 11: INTERESSENTER De væsentligste interessenter er: GFFS medlemmer som orienteres løbende via vores hjemmeside og på aftalte møder Syddjurs Kommune Nationalparken Mols Bjerge VisitDjursland Danmarks Naturfredningsforening BLIS Lokale forretningsdrivende og især Mols Kroen Ejeren af MolsKroen, Bent Fredberg var privat ven af Egil Fischer og dennes hustru, hvorfor hans viden plus interesse for projektet naturligvis er meget værdsat. 13: FORMIDLING og KOMMUNIKATION Gennem involvering sikres, at alle interessenter er informeret om, hvad der sker. GFFS medlemmer vil blive orienteret på fællesmøder der afholdes i marts 2013 og igen sommeren Endvidere inviteres særlige interesserede til drøftelser om helheder og detaljer. På vores hjemmeside informeres alle løbende. Projektgruppen vil rette henvendelse til Danmarks Radio for at få dem interesseret i at følge projektet, men i skrivende stund ved vi ikke om det lykkes. Den lokale dagspresse har fulgt med i projektet og skrevet om det, og vi vil også sende pressemeddelelser ud til den landsdækkende presse. Nationalparken Mols Bjerge udgiver foldere for fokuspunkter. De har lovet også at gøre det for Egil Fischers Ferieby. Men projektet skulle meget gerne tale for sig selv, når man færdes i området, således at historiefortællingen opleves. 17

18 3 ØKONOMI OG TIDSPLAN 14: ØKONOMI TIL ETABLERING 15: DRIFTSØKONOMI 16: TIDS- OG HANDLINGSPLAN 3.0ØKONOMI OG TIDSPLAN 14: ØKONOMI TIL ETABLERING I bilag 2 Økonomisk overslag og finansiering er vist detaljerne i projektøkonomien. Anlægsudgiften udgør i alt kr jf. nedenstående skema. Finansieringen heraf er også vist nedenstående. Der er regnet med 70% finansiering fra Stedet Tæller dvs. kr og restfinansieringen af Nationalparken, Kommunen og Grundejerforeningen samt lokale fondsmidler bl.a. til lege- og motionsredskaber. Økonomisk overslag - september 2012 Entrepriseopgaver Rydninger Befæstelser Muld og beplantning Bassin Trappeændring Subtotal Elementer Badebro Strandhuse Lege og træningsredskaber Flytning af containerplads Byggepladsudgifter 4% Uforudsete udgifter 10% Subtotal I alt anlæg og anskaffelser Støtte Arkitekthonorar Landinspektør Projektledelse styre og projektgruppe VisitDjursland, økonomi og controlling Subtotal I alt excl. Moms Stedet Tæller støtte Nationalparken Fond lege og motion GFFS Kommune Andet Finansiering : DRIFTSØKONOMI Som tidligere nævnt har kommunen driftsvedligeholdelsen af området, hvorfor der ikke skal etableres hverken en driftsorganisation eller økonomiske midler hertil. Det skal for en god ordensskyld bemærkes at kommunen endnu ikke har godkendt hverken anlægsøkonomien, finansieringstilskud eller plejeplan for varetagelse af driften, men de er orienteret herom, og vil tage stilling hertil i løbet af efteråret. Men i tilknytning til projekteringen vil blive udearbejdet en plejeplan i dialog med kommunens driftsfolk, så denne tilpasses kommunens økonomiske formåen. 16: TIDS- OG HANDLINGSPLAN På modsatte side er tidsplanen for projektet vist. Projekteringen forventes at foregå foråret 2013 og etableringen fra september 2013 til og med marts De eneste risici der kan ses i projektet er, hvis overslagene ikke holder, og bassinet mod syd ikke kan etableres pga. tekniske forhold og dermed droppes. 18

19 Vinter Forår Sommer Efterår Vinter Aflevering af ansøgning FASE 2 Fundraising Kulturaksen Fase A Lysning v. buste Stadion Grønningen Bassin Haver, udsigt og forløb Fase b Forpladser Stier Bænke Rydning Indgange Fase c Lund Allér Grusveje Indsamling af penge fra private fonde og invistorer Grundejerforeningen er hovedaktør Finansering på plads Elementer Fase d Legepladser Træningsredskaber Bro Badehuse Vinter Forår Sommer Efterår Vinter Vinter Forår Sommer Efterår Vinter Primo december 2012 Realiseringsstøtte godkendes Forudsætninger for igangsættelse Landinspektørens opmålinger Godkendt skitseforslag ved Grundejerforening og evt. Realdania Opstart Aflevering til gennemsyn Endelig aflevering Indvielse omkring påske evt. til den årlige generalforsamling i Grundejerforeningen Projektering Opstart Byggemøder efter behov / Fagtilsyn Landinspektør foretager nødvendige opmålinger Tilrettelser af skitseforslag Mulighed/behov for etapedeling afhænger af midler Løbende interne møder i projektgruppen Grundejerforeningens bestyrelse er med ved udvalgte møder Projekteringsmaterialet bliver præsenteret og godkendt af Grundejerforeningen, Realdania og interesanter inden udbudsrunden Løbende dialog med Syddjurs Kommune Løbende orientering til Femmøller Strands beboere Kontrahering Udbud Entreprisegennemførelse Løbende fagtilsyn og byggemøder Enkelte opgaver udføres evt. af Grundejerforeningen Opfølgning Mangler / udbedringer Opgaver der er udskudt pga. manglende finansering Aflevering Mangelgennemgang inden aflevering 19

20 4 bilag 17: skitseforslag 18: Interessent analyse 19: Detaljeret anlægsoverslag 20: Fischers gavebrev 4.0Bilag 20

21 17: skitseforslag Fremlagt ved Grundejerforeningens generalforsamling Stedet Tæller Kvalitet i kysternes turistbyer egil fischers ferieby femmøller strand Note: En vigtig del af processen har været, at informere grundejerforeningens medlemmer og andre interessede omkring projektet. Deres viden og holdninger til området har været vigtige elementer, for at skabe den helt rigtige stategi for den kommende udvilkingen af Egil Fischers Ferieby. Store dele af skitseforslaget er brugt til ansøgningen. 21

22 4 Skitseforslag Historisk udstykning Kulturhistoriske værdier Danmarks geografiske midtpunkt! Landskabets topografi Grænseline mellem flade og terrænstigning 22

23 4 Skitseforslag Landskabets topografi Skovbeplantning Landskabets topografi Placering af bygninger 23

24 4 Skitseforslag Kig og udsigtspunkter Udsigter forårsaget af terrænet Kig og udsigtspunkter Udsigter forårsaget af terrænet kig fra terræn 24

25 4 Skitseforslag Kig og udsigtspunkter Planlagte kig Kig og udsigtspunkter Planlagte kig kig uden tragt Tragt uden kig Understøtter Barriere 25

26 4 Skitseforslag Kig og udsigtspunkter Opstået kig Kig og udsigtspunkter Opstået kig Indramning af udsigt Hul i planteskærm 26

27 4 Skitseforslag Fokusstjerner A Kulturaksen Midterlinie fra nord/syd holdes fri af træer Fældning af udvalgte træer i græsfladerne Markering ved buste Opstramning af allé træer (jf. oprindelig plan) A Markering for enden af akse Overgang til stranden Genskabning af kig gennem aksen A Ændring af parkering Forbindelse med areal på anden side af vej 27

28 4 Skitseforslag A Kulturaksen Lysning omkring buste Bænke Vesttorv Spredte træer Enggræs Bold Grusplads til fx petanque, dans, ect. Bassin i aksens ende Parkering på græsarmering Bevaring af p-pladser Spredte træer Løg i plæne/ enggræs Bænke Østtorv Plænegræs Spredte træer Buskhæk Bænke Krokus i afgrænset ferlt i plæne Overløbsbassin Badehuse Strandsti A Kulturaksen 28

29 4 Skitseforslag B forbindelser Visuelle kig udsigt B B rundt i området stiforløb/ophold B B B rundt i området stiforbindelse Visuelle kig alléer B forbindelser Eksempel på gangrute Udsigt til eng Bænke Entré til off. haverum Placering af bænk i lysning Sti Udretning af vej Allétræer Udretning af vej Allétræer Offentligt haverum Evt. placering af skulptur Sti forbundet med andet stisystem 29

30 4 Skitseforslag C indgange til området Ankomst fra Femmøller C C C Møde med kulturaksen Ankomst fra Ebeltoft rundkørsel C indgange til området Allé af Røn Lund i rundkørsel og ved p-areal Bassin intro til kulturaksen Mulighed for parkering Fra Femmøller Fra Ebeltoft Evt. placering af containere Fra Helgenæs 30

31 4 Skitseforslag D elementer Legeredskaber på heden og i skov Evt. placering af skulptur D D TRÆNING og leg D D D Badehus bro Badning og anløb for småbåde D elementer Badehuse sorte trekanter Badebro placeret i forbindelse med ishus Naturlegeplads placeret i hedelandskabet Naturlegeplads placeret i lysning i skoven Træningselementer placeret i forbindelse badehuse eller ishus Til leg og ophold Træningsredskaber Evt. placering af skulptur Badehuse Badebro ÅBNING FRA HAV TIL LAND! Evt. placering af containere Badehuse, bro og træning Legeplads på heden Legeplads i lysning 31

32 Egil Fischers Haveby. Stedet tæller. Ansøgning Realdania 18: Interessent analyse 32 Alsh Side

33 19: Detaljeret anlægsoverslag OVERSLAG Egil Fischers Ferieby Overslag er i Danske Kroner uden moms. Overslagt indeholder ikke udgifter til fjernelse af forurenet jord Emne Enhed Mængde Enhedspris Total Rydning: Rydning/fældning af dårlige og fejlplacerede træer, inkl. stubfræsning (10 stubbe) stk 10 kr kr Rydning af buskads m² kr 60 kr Subtotal kr Befæstelser: Græsarmering på p-arealer som skærvemarcadam, inkl. bund m² kr 150 kr Grusveje inkl. bund. Udretning og etablering af nye m² kr 265 kr Grussti, slotsgrus, inkl. bund m² 900 kr 150 kr Grusforpladser, slotsgrus, inkl. bund m² kr 150 kr Brostensbelægning på vejstykke ved Grønningen m² 800 kr 700 kr Fortov m² 800 kr 500 kr Subtotal kr Muldarbejder og beplantninger: Muldudlægning, bearbejdning, kultivering, finplanering m² kr 30 kr Enggræs, reparationer m² kr 10 kr Plænegræs, etablering og reparationer m² kr 10 kr Løg i plæne, levering og plantning, 100 pr. m² m² kr 10 kr Træer levering, plantning og opbinding: Trærækker ved allér, reetablering, Alm. Røn (H 14-16) stk 230 kr kr Lunde, etablering stk 40 kr kr Buskads, 2 pr. lbm lbm 350 kr 120 kr Subtotal kr Bassin: Råjord og muld. Afgrave, regulere og bortkøre (Kl.1 jord) m3 200 kr 50 kr Jord- og rørarbejder lbm 200 kr 200 kr Tilløb/afløb stk 1 kr kr Kanter sat i beton lbm 90 kr 500 kr Bassinfolie m² 500 kr 60 kr Subtotal kr Elementer: Legeredskaber stk 12 kr kr Træningsredskaber stk 6 kr kr Bade-/anløbsbro (90 m gangplateau og 90 m bro) lbm 180 kr kr Badehuse stk 10 kr kr Reparation/ændring af trappe stk 1 kr kr Subtotal kr Total kr Landinspektøropmåling kr Byggepladsudgifter 4 % kr Uforudsete udgifter 15 % kr I alt anlægsudgifter kr Honorar 15 % af anlægssum kr

34 34 20: Fischers gavebrev

35 35