FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E. Lev sundt med stil. Initiativer fra Forebyggelse og Sundhedsfremme GENTOFTE KOMMUNE
|
|
- Christian Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Lev sundt med stil Initiativer fra Forebyggelse og Sundhedsfremme GENTOFTE KOMMUNE
2 Indhold Forebyggelse og Sundhedsfremme, vision, strategi og metode...2 Indsatsområder i Forventninger til Planlagte projekter i Forebyggelse og Sundhedsfremme...10 Institutioner i bevægelse...10 Sund Skole, et modelprojekt Ung, udsat og handlekraftig...12 De legende mennesker, børn og ældre styrker deres motorik...13 Gentofte 7 år yngre...14 Social kapital, et projekt om korttidssygefravær...15 Kontakt...16 Forebyggelse og Sundhedsfremme, vision, strategi og metode Forebyggelse og Sundhedsfremme er en nyetableret tværgående enhed i Gentofte Kommune, der udvikler strategier og metoder til forebyggelse og sundhedsfremme, bidrager til at skabe rammer for sund livsstil og levevis og udvikler forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere, brugere og ansatte i Gentofte Kommune, jf. Sundheds lovens 119 stk. 1 og 2. Initiativerne udvikles altid sammen med og for vores interessenter. 2
3 Forebyggelse og Sundhedsfremme arbejder ud fra et bredt syn på forebyggelse og sundheds fremme, der omfatter både sundhedsmæssige og sociale aspekter. Vi fokuserer på faktorer som fx social kapital, handlekompetence, styrkelse af netværk og den enkelte borgers egne ressourcer. Vi har også fokus på de mere traditionelle KRAMfaktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion samt mental sundhed. Vision Gentofte Kommune vil gå forrest i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme og vil i samarbejde med borgere, fagpersoner, frivillige organisationer, lokale foreninger, erhvervsliv og forskere skabe en kommune, hvor vi tager et individuelt og fælles ansvar for sundhed og trivsel. Strategisk perspektiv Oprettelsen af Forebyggelse og Sundhedsfremme sker som følge af, at Kommunalbestyrelsen vil sætte større fokus på sundhed og på at inddrage forebyggelse og sundhedsfremme i alle kommunens opgaver. Målet er at øge borgernes livskvalitet og mindske presset på sundheds udgifterne. 3
4 Viden, innovation og samarbejde Velfærdssamfundet står midt i en omstillingsproces med stigende forventninger fra borgere på den ene side og nulvækst i den offentlige sektor på den anden side. Dette krydspres fordrer nytænkning og innovative løsninger, hvis Gentofte Kommunes serviceniveau skal opretholdes. Et solidt svar på velfærdssamfundets udfordringer er at sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og sætte ind før sygdom bryder ud. Forebyggelse og Sundhedsfremme vil være frontløbere i denne omstillingsproces og løse udfordringerne kreativt, innovativt og i tæt samarbejde med kommunens forvaltningsområder og de politiske udvalg. Samtidigt skal arbejdet ske gennem øget involvering af borgere, relevante fagpersoner, frivillige organisationer, lokale foreninger og erhvervslivet i kommunen. For at sikre høj kvalitet i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme vil vi så vidt muligt arbejde evidens baseret og altid iværksætte projekter på det bedst oplyste grundlag. Ved systematisk at dokumentere og evaluere vores projekter vil vi bidrage til udvikling af evidens. På Gentofte Kommunes hjemmeside findes mere information om Forebyggelse og Sundhedsfremmes arbejde, principper, metoder og henvisninger til den litteratur, der danner enhedens evidensgrundlag. Forberedelse Planlægning 4
5 VIS-modellen, en model for Videnindsamling, Innovation og Samarbejde Forebyggelse og Sundhedsfremme har udviklet VIS-modellen, der viser vores principper om at arbejde systematisk, evidensbaseret, inkluderende, innovativt og målrettet med forebyggelse og sundhedsfremme. Vi arbejder altid ud fra VIS-modellen, når vi udvikler forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Udgangspunkt i Gentofte Kommunes Sundhedspolitik Forebyggelse og Sundhedsfremme har pr. 1. januar 2011 ansvaret for at admini strere Gentofte Kommunes sundheds politik i forhold til de politisk vedtagne beslutninger. Fordeling af den tilhø rende sundhedspulje og udvælgelse af indsats områder foregår i samarbejde med en administrativ styregruppe. Implementering Kvalitetssikring Færdiggørelse Videnindsamling Innovation Viden i nyt lys 5
6 Indsats - områder i 2011 Gentofte Kommunes sundhedspolitik danner rammen om Forebyggelse og Sundhedsfremmes arbejde. Forebyggelse og Sundhedsfremme vil med afsæt i sundhedspolitikkens handleplaner for 2011 prioritere tværgående indsatser inden for motion og alkohol samt indsatser i forhold til en udvalgt præ-kronikergruppe. Motion og fysisk aktivitet, herunder indsatser til forebyggelse af diabetes Ifølge Gentofte Kommunes sundhedsprofil kan fokus på fysisk aktivitet forebygge mange af sundheds problemerne i kommunen, idet fysisk inaktivitet er en af de væsentligste årsager til udvikling af en række sygdomme. For at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn er moderat fysisk aktive mindst 60 minutter og voksne mindst 30 minutter dagligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at både børn og voksne mindst to gange om ugen er fysisk aktive med høj intensitet i minutter. Børn og unge Sundhedsplejerskernes undersøgelser af børn i Gentofte Kommune viser, at 26 % af alle børn på 8-10 mdr. og 32 % af alle børn ved indskolingen har bemærkninger til et eller flere områder af deres motoriske udvikling. Der er evidens for, at fysisk aktivitet forebygger livsstilssygdomme, skaber øget selvværd og fremmer kognitive processer af betydning for børn og unges læring. 6
7 Erhvervsaktive og forebyggelse af diabetes Det fremgår af Gentofte Kommunes sundhedsprofil, at type 2-diabetes hører til de hyppigste sygdomme blandt borgerne i den erhvervsaktive alder. Regelmæssig fysisk aktivitet har bl.a. positiv betydning for helbredet og reducerer risikoen for bl.a. type 2-diabetes. Ifølge Sundhedsprofilen er ca. 30 % mænd og kvinder i Gentofte Kommune mindre fysisk aktive end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Motorik og faldulykker blandt seniorer For borgere over 65 år præger type 2-diabetes sygdomsbilledet, ligesom det er i denne aldersgruppe, de fleste folkesygdomme forekommer. Ifølge Gentofte Kommunes sundhedsprofil er nogle af de hyppigste folkesygdomme for denne målgruppe muskel- og skeletsygdomme, hvor skader efter faldulykker optræder. Gruppen af borgere over 65 år i Gentofte Kommune udgør personer, et tal der forventes at stige de kommende år. Trivsel og fysisk aktivitet for medarbejdere Fysisk aktivitet og motion kan være med til at forebygge skader og nedslidning samt et dårligt arbejdsmiljø blandt medarbejdere. 7
8 Alkohol og andre rusmidler Forebyggelse og Sundhedsfremme udarbejder Gentofte Kommunes alkoholpolitik i samarbejde med repræsentanter udpeget af Hovedudvalget. Processen er todelt og starter med en alkoholpolitik for medarbejdere, og efterfølges af en alkoholpolitik for den borgerrettede indsats. Alkoholpolitikken for medarbejderne vil foreligge i 2011, mens alkoholpolitikken for den borgerrettede indsats påbegyndes i 2011 og færdiggøres i Vi vil desuden igangsætte projekter og indsatser med fokus på alkoholforebyggelse, med udgangspunkt i hvad den nye sundhedsprofil for Gentofte Kommune viser. Sundhedsprofilen lanceres i januar I forlængelse af projekt Sund Skole, et modelprojekt vil Forebyggelse og Sundhedsfremme udarbejde en profil for unges brug af rusmidler. En profil som forvaltningsenheden Børn, Unge og Fritid ønsker. Ligeledes har projekt Ung, Udsat og Handlekraftig fokus på rusmidler blandt unge. Øvrige arbejds- og indsatsområder Den Regionale Sundhedsprofil Forebyggelse og Sundhedsfremme varetager koordinatorrollen i forhold til Den Regionale Sundhedsprofil, der udarbejdes af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. Sund By Netværk Forebyggelse og Sundhedsfremme varetager koordineringen af Gentofte Kommunes deltagelse i Sund By Netværket, et landsdækkende fagligt netværk af 68 kommuner og to regioner. Lev Vel Klubben Forebyggelse og Sundhedsfremme er med i det strategiske partnerskab Lev Vel, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen støtter. Partnerskabet drives af Væksthus Hovedstaden og Alexandra Instituttet. Vi deltager i de innovative projekter Mødestedet og Patientrettet add-ons til medicinkort. I det første projekt er der fokus på at fastholde selvhjulpne seniorer, som selvhjulpne, og i det andet projekt at udvikle og innovere medicinkort så fejl mindskes og gerne undgås. Faglig sparring og support Forebyggelse og Sundhedsfremme har tilbudt at indgå i evalueringen af enkelte af Gentofte Kommunes bredde idrætsprojekter. 8
9 Forventninger til 2011 I 2011 vil vi innovere og igangsætte planlagte projekter, mens evaluering af projekterne først vil foreligge i 2012 og for et enkelt projekts vedkommende i Forebyggelse og Sundhedsfremme anvender Balance Score Card til styring af mål og resultater. Dette værktøj giver endvidere politikere og samarbejdspartnere mulighed for at følge indsatsområderne. Samarbejde i fokus I 2010 påbegyndte Forebyggelse og Sundhedsfremme en præsentation af enheden for de øvrige medarbejdere i Gentofte Kommune med fokus på det fremtidige samarbejde på tværs af de forskellige forvaltningsenheder. I 2011 vil Forebyggelse og Sundhedsfremme fortsætte denne indsats og nå rundt til samtlige forvaltningsområder. Endvidere vil Forebyggelse og Sundhedsfremme i 2011 præsentere enhedens arbejdsmetode, projekter og indsatser for de politiske udvalg. Forebyggelse og Sundhedsfremme ser frem til et godt og inspirerende samarbejde med borgere, politikere og forvaltningsenheder i Gentofte Kommune så vi i fællesskab kan få sat forebyggelse og sundheds fremme på dagsordenen til gavn for alle. 9
10 Planlagte projekter i Forebyggelse og Sundhedsfremme Institutioner i bevægelse Baggrunden for projektet er, at børns sundhed er vigtig for befolkningens fremtidige sundhed. Projektet sætter fokus på børn og bevægelse i daginstitutionerne gennem involvering af børn, forældre og medarbejdere. Projektet skal bidrage til at skabe sunde bevægelsesvaner og udnytte de eksisterende rammer for fysisk aktivitet. Nogle institutioner har arbejdet meget systematisk med fysisk aktivitet, mens andre institutioner er på vej. Forebyggelse og Sundhedsfremme ønsker med indsatsen, at fysisk aktivitet bliver en integreret del af kulturen i daginstitutionerne. Formålet med projektet er, at børn på 3-6 år er alderssvarende motorisk udviklede og fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Målene er, 1) at børn på 3-6 år får sjove og inspirerende oplevelser, der stimulerer deres motoriske udvikling og fysiske aktivitet, 2) at inspirere institutionerne til at inddrage motorik og fysisk aktivitet i deres hverdag og pædagogik, 3) at give forældre inspiration til lege og brug af byrummet med det formål at fremme deres barns motorik og fysiske aktivitet. Samarbejdspartnere er institutioner og forældre samt forvaltningsområderne Børn, Unge og Fritid, Teknik og Miljø, Kultur og Bibliotek samt børneteateret Rumlerikkerne. Det forventes, 1) at projektet bidrager til at skabe sunde bevægelsesvaner, 2) at færre børn har bemærkninger til den motoriske udvikling ved skolestart og, 3) at motorik og fysisk aktivitet er en integreret del af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Projektet starter i januar 2011 og slutter i december Der er evidens for, at fysisk aktivitet forebygger livsstilssygdomme, skaber øget selvværd og fremmer kognitive processer af betydning for børns læring. For at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn er moderat fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt og mindst to gange om ugen er fysisk aktive med høj intensitet i minutter. Udgifter til aktiviteter og materialer m.v. søges dækket via puljemidler. Kontaktpersoner: Lisbeth Wilms, Jytte Poulsen og Maria Blom Pedersen Målgruppen for projektet er børn på 3-6 år. 10
11 Sund Skole, et modelprojekt Baggrunden for projektet er, at skolen er en vigtig arena for forebyggelse og sundhedsfremme. Skolen udgør et socialt fællesskab, hvor mange børn og unge påvirker hinanden, og hvor skolen har mulighed for at præge børns livsstil og skabe grundlag for trivsel og sunde vaner. Projektet Sund Skole bidrager til udvikling af en model for en sundhedspolitik og en sundhedsprofil for de 7-15-årige. Gentofte Kommune har data fra Region Hovedstadens Sundhedsprofil for voksne (de + 16-årige) samt data for de 0-årige og 6-årige fra databasen Børns Sundhed. Med en sundhedsprofil for de 7-15-årige vil alle aldersgrupper i Gentofte Kommune være omfattet. Sundhedsprofilerne udgør et solidt grundlag for at iværksætte sundhedsfremmende indsatser og følge sundhedsudviklingen. Formålet med projektet er at udvikle metoder til sundhedsarbejdet på skolen, der bidrager positivt til børn og unges sundhed og handlekompetence. Målene for projektet er, 1) at sundhed indgår som en integreret del af skolens arbejde, 2) at inddrage elever, skolens ansatte, forældre og lokalområdet, 3) at den viden og de erfaringer der genereres i projektet vil blive evalueret og gjort gene raliserbare, så erfaringerne kan overføres til de øvrige skoler i kommunen. Målgruppen er elever, forældre og ansatte på en skole i Gentofte Kommune. Samarbejdspartnere er en skole i Gentofte Kommune, forvaltningsenheden Børn, Unge og Fritid, Steno Center for Sundhedsfremme og andre skoler gennem etablering af netværk. Det forventes, at projektet vil bidrage til, 1) at udvikle en model for en sundhedspolitik, der bl.a. indtænker sundhed i de strukturelle rammer, social kapital og elevernes arbejdsmiljø, 2) at der udvikles en model for sundhedsprofiler for skolebørn på alle klassetrin, hvor bl.a. KRAM-faktorerne indgår, og 3) at der udvikles metoder til arbejdet med resultaterne. Det forventes yderligere, 4) at der udvikles en profil for unges brug af alkohol og andre rusmidler. Projektet starter primo 2011 og slutter i december Nationale undersøgelser af skolebørns sundhed viser, at der er behov for sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. I 2008 var det fx kun hver sjette i aldersgruppen år, som levede op til anbefa lingen om at spise 6 stykke frugt og grønt om dagen. To ud af tre årige levede ikke op til anbefalingerne om at bevæge sig 60 min. hver dag. Forskning har vist, 1) at skolen er en vigtig arena til fremme af sundhed og trivsel fx ved at reducere mobning, 2) at et vigtigt grundlag for skolens arbejde med sundhed er at udvikle politikker, fx en sundhedspolitik, 3) at sygelighed, trivsel og sundhedsadfærd i barndommen er af stor betydning for den enkeltes sundhed senere i livet, 4) at inddragelse af eleverne kan bidrage til at højne deres koncentration, engagement og motivation. Udgifter til inspirationsmateriale, uddannelse og forskning søges dækket via puljemidler. Kontaktpersoner: Lisbeth Wilms, Mads Sune Andersen, Jytte Poulsen 11
12 Ung, udsat og handlekraftig Baggrunden for projektet er, at ca. 8 % af en ungdomsårgang i Gentofte Kommune ikke får en ungdomsuddannelse. Gentofte Kommune har et ungdomsmiljø, hvor unge med forskellige baggrunde færdes. Blandt disse unge findes en gruppe udsatte unge med et problematisk forbrug af hash og andre rusmidler. Flere af de unge er ikke bogligt stærke. Formålet med projektet er at forebygge misbrug, styrke de unges tro på egne evner og give dem redskaber til at håndtere fremtidens udfordringer ved valg og gennem førelse af en ungdomsuddannelse. Målet er, at Gentofte Kommune vil udvikle et nyskabende sundhedsfremmende og forebyggende tilbud for udsatte unge med et problematisk forbrug af hash og andre rusmidler. Målgruppen er de årige dagelever på Ungdomsskolen. Samarbejdspartnere er elever og lærere på Ungdomsskolen, SSP, Netværket af støtte- og kontaktpersoner, forvaltningsenhederne Børn, Unge og Fritid, Teknik og Miljø, Kultur og Bibliotek samt Running 26, Komphash og det lokale erhvervsliv. Det forventes på kort sigt, 1) at de unge føler sig reelt inddraget i både udvikling og gennemførelse af de nye aktiviteter og tilbud, 2) at de unge involverer sig, 3) at de unge bliver engageret og interesseret i at ændre adfærd i en sundhedsfremmende retning, 4) at de unge benytter de nye aktiviteter, 5) at der etableres et ungecoachnetværk blandt ældre elever i Ungdomsskolen, 6) at der etableres en ressourcetank af ressourcestærke borgere i kommunen, der kan være rollemodeller for de unge, fx sportsudøvere, kunstnere, skuespillere, 7) at der etableres et netværk af lokale erhvervsdrivende som kontaktled til fx alternative praktikpladser. Forebyggelse og Sundhedsfremmes forventede resultater på langt sigt er, 1) at de unge ændrer adfærd i en sundhedsfremmende retning, herunder reducerer eller fravælger et evt. forbrug/misbrug af rusmidler, 2) at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, 3) at de etablerede netværk, unge-coachnetværket på Ungdomsskolen, netværket af ressourcestærke borgere og netværket af erhvervsdrivende, bliver permanente, 4) at de aktiviteter, der vurderes som succesfulde af elever og medarbejdere på Ungdomsskolen, bliver permanente tilbud i Ungdomsskolen. Projektet starter primo 2011 og slutter i december Der foreligger ingen simple svar på, hvordan unge og deres brug af rusmidler skal håndteres. Forskningen peger dog på, at reel inddragelse af unge kan være med til at sikre, at sundhedsinitiativer der rettes mod dem, også vil være relevante og vedkommende. Der er også tendenser til, at inddragelse af unge højner engagementet og ejerskabet til et projekt eller en indsats, styrker tillid og selvværd hos de unge og udvikler kompetencer, som bl.a. ansvarlighed og det at være medborger. Udgifter til aktiviteter og materialer m.v. søges dækket via puljemidler. Kontaktpersoner: Torben H. D. Petersen, Gerald Maureschat og Maria Blom Pedersen 12
13 De legende mennesker, børn og ældre styrker deres motorik Baggrunden for projektet er, at 1/3 af børn i Gentofte Kommune har behov for at få styrket deres motoriske udvikling. Blandt de +65-årige registreres en overhyppighed af folkesygdomme og faldulykker. Andelen af ældre over 65 år er stigende, i 2010 udgør de +65-årige i alt ud af borgere i Gentofte Kommune. Formålet er, at styrke børn og ældres motorik gennem robotteknologi, og at mødet mellem børn og ældre styrker trivslen og den sociale kapital. Målene er 1) at udfordre det generationsskel, der er indbygget i institutionsstrukturen ved at skabe et mødested for børn og ældre. Omdrejningspunktet for mødet er robot teknologiske fliser, der tilpasser sig brugernes fysiske formåen og lader brugere på forskelligt niveau mødes, 2) at forebygge funktionstab blandt ældre, 3) at styrke børn og ældres motorik og fysiske aktivitetsniveau. Målgruppen for projektet er seniorer over 70 år og børn mellem 3-6 år. Samarbejdspartnere er en daginstitution og et ældrecenter/aktivitetscenter i Gentofte Kommune og Danmarks Tekniske Universitet. Daginstitutionen eller aktivitetscenteret sætter den fysiske ramme for mødestedet, hvor børn og ældre træner og leger på fliserne, under supervision af uddannede medarbejdere. Det forventes, at projektet bidrager positivt til børn og ældres motoriske, fysiske og kognitive udvikling. Ved at koble forskning til projektet forventes det endvidere, at projektet undersøger om træning på robotteknologiske fliser kan resultere i påviselige forbedringer af 1) motorik og/eller forebyggelse af tab af funktionsevne og 2) sociale relationer og brugernes samspil. Det forventes endvidere, at 3) medarbejderne bliver fagligt rustet til at kunne varetage opgaven. Projektet starter i marts 2011 og slutter i marts Ældre med nedsat funktionsevne har en øget risiko for at komme på plejehjem og en højere dødelighed end jævnaldrende med et bedre funktionsniveau. Forebyggelse af funktionstab hos ældre er derfor et vigtigt indsatsområde både af hensyn til den enkelte ældre og af hensyn til samfundsøkonomien. Bevægelse er afgørende for børns sundhed, fordi børn opbygger deres muskler og knogler. Børn der efterlever anbefalingerne for fysisk aktivitet kan forebygge en række livsstilssygdomme, som de ellers kan have forhøjet risiko for at få senere i livet. Fysisk aktivitet medfører socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetence, endvidere er det bevist, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter læring hos børn. Udgifter til aktiviteter, materialer og finansiering af eksterne aktører m.v. søges dækket via puljer. Kontaktpersoner: Torben H. D. Petersen, Mads Sune Andersen og Maria Blom Pedersen 13
14 Gentofte 7 år yngre Baggrunden for projektet er, at type 2-diabetes er blandt de hyppigste sygdomme for borgere i den erhvervsaktive alder. Denne gruppe udgør i 2010 over 4 % af Gentofte Kommunes borgere, og der forventes en kraftig stigning. Dobbelt så mange diabetikere end ikke-diabetikere kontakter sundhedsvæsenet, hvilket giver Gentofte Kommune en merudgift på mindst 2,5 mio. kroner årligt. Formålet med pilotprojektet er at fremme livskvaliteten og sundheden blandt prædiabetikere i Gentofte Kommune og samtidigt mindske den stigende samfundsøkonomiske omkostning, der er forbundet med et stadigt stigende antal diabetikere i Danmark. Målet for pilotprojektet er, at udvikle et innovativt koncept der, bl.a. via mobilteknologi, træningsplanlægning og coaching, på en støttende, motiverende og fastholdende måde tilbyder en forebyggende indsats for ca. 150 borgere og medarbejdere i Gentofte Kommune. Projektet skal være evidensbaseret og evidensskabende og foregå i spæn d ingsfeltet mellem brugerdrevet innovation og samarbejde mellem private og kommunale aktører. Målgruppen er borgere og medarbejdere i Gentofte Kommune med risiko for at udvikle type 2-diabetes. Samarbejdspartnere er Steno Diabetes Center, MobilFitness, Running 26, SundhedsDoktor, Cowi og de praktiserende læger i Gentofte Kommune. Det forventes, 1) at deltagernes Body-Age nedsættes med 7 år, 2) at deltagernes selvvurderede trivsel forhøjes med 20 %, 3) at min. 50 % af deltagerne i marts 2012 fortsat er fysisk aktive og har indfriet deres personlige målsætning, og herved har bevæget sig væk fra gruppen af prædiabetikere. Projektet forventer desuden 4) at mindske det stigende sundhedsøkonomiske pres på Gentofte Kommune og 5) at skabe et vidensafsæt for et bredere efterfølgende projekt. Projekt starter primo 2011 og slutter i marts I Danmark er der ifølge Sundhedsstyrelsen ca diagnosticerede diabetikere og danskere, der har type 2-diabetes uden at vide det. Herudover har ca danskere prædiabetes. På landsplan udgør de direkte udgifter til diabetes årligt ca. 22 mia. kr. Heraf går 17,5 mia. kr. til plejesektoren, mens kun 4,5 mia. kr. bliver anvendt til behandling og forebyggende arbejde. Overvægt er i dag den største risikofaktor for type 2-diabetes. Regelmæssig fysisk aktivitet mindsker overvægt og dermed risikoen for fx at udvikle diabetes med min. 20 %. Konstateres prædiabetes i tide, kan forebyggende initiativer bremse udviklingen af diabetes kraftigt, ifølge Diabetesforeningen. Udgifter til aktiviteter, materialer og finansiering af eksterne aktører m.v. søges dækket via fondsmidler. Kontaktpersoner: Torben H. D. Petersen, Mads Sune Andersen, Gerald Maureschat 14
15 Social kapital, et projekt om korttidssygefravær Baggrunden for projektet er, at korttidssygefraværet på daginstitutionsområdet ligger over gennemsnittet for Gentofte Kommune. Sygefraværet er begrundet i dels sygdom blandt medarbejderne, dels problemer med trivsel, samarbejde og handlekompetence. Gentofte Kommune har tidligere deltaget i et udviklingsprojekt i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Institut for Folkesundhed med det formål at afdække, hvordan social kapital kan understøtte trivsel, sundhed og handlekompetence i daginstitutioner. Projektet viste, at daginstitutionerne er en yderst vigtigt setting for børn, forældre og medarbejdere. Det har også vist sig, at der er sammenhæng mellem social kapital og virksomheders performance. Projektet vil have karakter af et udviklings- og læringsforløb og veksle mellem undersøgelser, værdidebatter, refleksioner, teoretiske overvejelser og fysisk aktivitet som leg, boldspil og anden træning. De fælles fysiske aktiviteter er med i projektet for at styrke den fysiske sundhedsfremme blandt deltagerne. Aktiviteterne giver samtidigt de mere værdimæssige dialoger om social kapital et fysisk og praktisk modspil, og forventes at styrke dialogen mellem forældre og medarbejdere og med arbejdere imellem. Formålet med projektet er at reducere korttidssygefraværet blandt medarbejderne i udvalgte daginstitutioner og en social institution ved at øge den sociale kapital i institutionerne og herigennem øge trivslen. Målene med projektet er, 1) at medarbejdere, ledelse og forældre opnår en fælles forståelse af social kapital, 2) at afklare hvilke indsatser, der kan bidrage til at øge den sociale kapital i institutionernes hverdag, 3) at udvikle en strategi for styrkelse af social kapital, som implementeres og forankres hos ledelse, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdere og forældrebestyrelse og 4) at udvikle et koncept for arbejdet med social kapital gennem bl.a. fysiske aktiviteter for børn, forældre og medarbejdere. Målgruppen er pædagoger, pædagogmedhjælpere og social- og sundhedshjælpere i tre daginstitutioner og en social institution. Projektet involverer også institutionernes ledelser, bestyrelser og forældre. Samarbejdspartnere er forvaltningsområdet Børn, Unge og Fritid, Steno Center for Sundhedsfremme, Statens Institut for Folkesundhed, Forebyggelsesfonden, daginstitutioner og en social institution. Vi forventer, at projektet vil øge den sociale kapital i institutionerne og herigennem øge trivslen og reducere korttidssygefraværet blandt medarbejderne med 1-3 % over 2 år. Projektet starter i april 2011 og slutter i marts Undersøgelser viser, at bl.a. fravær og personaleudskiftning i virksomheder med høj social kapital ligger på det halve af gennemsnittet. En gennemgang af den internationale litteratur viser fx. en stor sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og produktivitet. Det er dokumenteret, at forbedringer af arbejds miljøet bl.a. kan øge produktiviteten og give mere velfærd for pengene. Udgifter til aktiviteter, materialer og finansiering af eksterne aktører m.v. er dækket via Forebyggelsesfonden. Kontaktpersoner: Torben H. D. Petersen, Lisbeth Wilms, Gerald Maureschat, Jytte Poulsen 15
16 Kontakt Hvis du har spørgsmål eller en god idé, som kan styrke forebyggelse og sundhedsfremme i Gentofte Kommune, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at høre fra dig. Torben H. D. Petersen Forebyggelseschef tpe@gentofte.dk Lisbeth Wilms Souschef lw@gentofte.dk Bente Jørgensen Sekretær benj@gentofte.dk FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME UdviklingsCenteret Gentofte Kommune Gerald Maureschat Mads Sune Andersen Maria Blom Pedersen Jytte Poulsen Telefon: Udviklingskonsulent gema@gentofte.dk Udviklingskonsulent msua@gentofte.dk Udviklingskonsulent mblp@gentofte.dk Udviklingskonsulent jyp@gentofte.dk forebyggelse_sundhedsfremme.aspx
Robotteknologiske træningsfliser
Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Robotteknologiske træningsfliser Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereDe legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
Henrik Hautop Lund De legende mennesker Fakta Fald i kondition fra 20-60 års alderen på 30% - hvis man ikke holder samme vægt forværres den med yderligere 10% Muskelstyrken falder med 20% Fra 60 års alderen
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereSundhed Godkendt den
Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereSundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan
Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereVi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereEt sundt og aktivt børneliv
Et sundt og aktivt børneliv Bevægelsesstrategi for dagtilbud 0-6 år 2017-2018 Et sundt og aktivt børneliv Et sundt børneliv er et aktivt børneliv med gode muligheder for bevægelse. Gennem bevægelse styrker
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereNOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,
Bilag 1. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen NOTAT Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, behandling Dato: 19. december 2017 Af: Trine Wulff Larsen og Michael Jensen Formål
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs mereSammen skaber vi sundhed
Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7
Læs mereSundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE
Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereGodkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik
Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereVi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år
Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereUdkast til Sundhedspolitik
Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereMAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE
Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn
Læs mere"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereAnmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen
2014 Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 1 Anmodning Afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid anmoder om at kunne disponere
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereSundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre
Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVelkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed
Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mere