Analyse af forbruget af lægemidler i Region Hovedstaden

Transkript

1 Analyse af forbruget at lægemidler i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Analyse af forbruget af lægemidler i Region Hovedstaden Maj 2011 Region Hovedstaden

2 Forord... 5 Metode Demografiske og sociale forhold Lægemiddelforbrug og udgift i Region Hovedstaden sammenlignet med det øvrige land Praksissektor Mængdeforbrug Udgift Pris pr. dosis Udgift og forbrug i de fem planlægningsområder Efterlevelse af Basislisten Hospitalssektor Omsætning målt i udgift Mængdeforbrug Udviklingen i hospitalssektor Forbrug i hospitalssektoren fordelt på lægemiddelgrupper Udgiftstunge lægemidler i hospitalssektoren Analyse af udviklingen af Lægemiddelforbruget i Region Hovedstaden fra 2009 til Fordeling af udgift og forbrug imellem sektorer Analyse af omsætning og forbrug af udvalgte lægemiddelgrupper Antibiotika Forbrug af antibiotika i praksissektoren Carbapenemer til behandling af alvorlige infektioner i hospitalssektoren Forbrug af vanedannende nerve- og sovemedicin i praksissektoren... 32

3 3.3. Forbrug af NSAID smertestillende gigtmedicin Hospitalssektor Praksissektor Orale stærkvirkende smertestillende morfika Hospitalssektor Praksissektor Dyre hospitalsbehandlinger Biologiske lægemidler til reumato-, dermato- og gastroenterologiske indikationer Generelt Specialerne overordnet Reumatologi Gastroenterologi Dermatologi Lægemidler til behandling af HIV og AIDS Lægemidler til behandling af sclerose i hospitalssektoren Lucentis (Ranibizumab) til behandling af aldersbetinget makuladegeneration (AMD) Forslag til nye indsatsområder i Den Regionale Lægemiddelkomité Sammenfatning Hospitalssektoren Praksissektoren Forslag til indsatser på hospitalerne og i praksissektoren BILAG 1 - Kommunesocialgrupper BILAG 2 De 40 mest anvendte lægemidler i praksissektoren i forhold til omsætning og forbrug. Region H

4 Bilag 3: Medicinforbrug pr. ATC kode på Region Hovedstadens hospitaler og Region Hovedstadens Psykiatri

5 Forord Denne rapport er en kortlægning af lægemiddelforbruget i praksissektor og hospitalssektor sammenholdt med forbruget i øvrige regioner og indgår som selvstændig rapport i den overordnede analyse af medicinområdet. Rapporten er en overvejende deskriptiv analyse af lægemiddelforbruget og udvikling i dette gennem de sidste 3 år ( ). Hvor det har givet mening, er også mulige indsatsområder beskrevet, herunder en vurdering af, hvor vi i vor region adskiller os fra øvrige regioner. Forskelle internt i egen region er overordnet adresseret med nøgletal for forbrug og omsætning. Det er en utrolig stor datamængde med mange metodologiske og fortolkningsmæssige usikkerheder, således at vurderinger og konklusioner kun kan beskrives i overordnede vendinger og oftest med henblik på, hvor det i fremtiden giver mening at fokusere, og hvor der efterfølgende forestår et større analysearbejde og nærmere vurderinger. Hvorvidt et forbrug er rationelt eller ej kan være vanskeligt at vurdere. Demografiske forskelle, optageområder, specialefordeling, herunder hvor de særligt omkostningstunge behandlinger er centreret, samt mange andre faktorer er medvirkende til det konkrete lægemiddelforbrug. Disse faktorer har der ikke været mulighed for at fremskaffe tilstrækkelige data for inden for de givne tidsrammer. Når evidens er anvendt i denne rapport, er det vurderet ud fra konsensus fra bl.a. Institut for Rationel Farmakoterapi, De videnskabelige selskaber, Sundhedsfaglige Råd og litteraturgennemgang. Et lægemiddel vurderes først og fremmest ud fra effekt, bivirkninger (sikkerhed) og pris. Men pris og evidens kan ændres hurtigt - lægemidler går af patent, og hvad der er rationelt i dag kan undertiden være irrationelt i morgen, disse faktorer taget i betragtning. Rapporten er inddelt således, at den beskriver hospitalssektoren og praksissektoren hver for sig. Først i generelle termer, senere mere detaljeret, hvor specielle problemer eller udgiftstunge områder er fundet særligt interessant. Hvor afsmittende effekt mellem sektorer skønnes relevant, er dette også beskrevet. Hvor det har givet mening, er der nævnt konkrete besparelsesmuligheder, men de mere overordnede anbefalinger findes i medicinanalysens anden rapport: Analyse af medicinområdet i Region Hovedstaden. Hanne Rolighed Christensen Ledende overlæge Klinisk farmakologisk afd., Bispebjerg Hospital 5

6 Metode Rapportens forbrugs- og omsætningsdata stammer overvejende fra sygesikringsdata (Targit, Entire) og Lægemiddelstyrelsen (Ordiprax) samt oplysninger fra sygehusapotekerne (BiWeb). Lægemiddelforbruget er opgivet i DDD (Defineret Døgn Dosis), som er en statistisk regneenhed fastsat af WHO, der beskriver en gennemsnitlig anvendt døgndosis af et lægemiddel. Fx betyder DDD/1.000 indbyggere/dag, at hver borger i teorien i gennemsnit kan tage én lægemiddeldosis hver dag. Denne regneenhed er behæftet med en vis usikkerhed, da dosis kan variere ved forskellige sygdomstilstande og patientens alder. Ny viden kan endvidere ændre værdien af DDD. Forbruget af lægemidler opgives ofte i DDD/1.000 indbyggere enten per døgn eller per år. I samtlige forbrugsoversigter er der benyttet de DDD-værdier, som var gældende den dag, hvor data blev udtrukket. Hvis WHO eller Lægemiddelstyrelsen ændrer en DDD og der efterfølgende udtrækkes en ny forbrugsrapport, vil forbrugsdata i den nye rapport således have ændret sig i forhold til data i den oprindelige rapport. En del lægemidler, oftest mere specifikke hospitalspræparater, som fx midler mod cancer og AIDS, har ingen af WHO fastlagt DDD. Dette afspejles i Lægemiddelstyrelsens data, der på denne måde oftest er mindre end tallene fra sygehusapotekerne, der i mange situationer selv fastsætter en DDD, der til gengæld er de samme i hele landet. Omsætningen er opgjort i AUP (Apotekets Udsalgs Priser), i praksissektoren inklusiv moms, avance og receptgebyr. Hvis der ikke er skrevet andet, er tallene for tilskudsberettiget og ikke tilskudsberettiget medicin samt medicin, der rekvireres af læger og speciallæger til brug i praksis. Medicin købt i håndkøb indgår ikke i tallene, mens håndkøbsmedicin, der er ordineret på recept, indgår. I hospitalssektoren er det opgivet som sygehusapotekets indkøbspris (SAIP) uden moms, men med rabatter. 6

7 1. Demografiske og sociale forhold I Region Hovedstaden bor der knap 1,7 mio. indbyggere, svarende til ca. 31% af landets befolkning. Befolkningen i Region Hovedstaden har en større andel af personer i den erhvervsaktive alder, en højere andel af borgere med en lang videregående uddannelse og en lavere andel med en kort videregående uddannelse end de øvrige regioner, se figur 1.1 og tabel % 60% 50% Andel af befolkning 40% 30% 20% år 66+ år 10% 0% RegH RegSj RegSyd RegMidt RegN Figur 1.1: Aldersfordeling i regioner, Kilde Danmarks Statistik Kort videreg. udd Mellemlang videreg. udd Lang videreg. udd Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Region Midtjylland 16 % 23 % 24 % 22 % 23 % 46 % 58 % 59 % 54 % 57 % 38 % 19 % 18 % 23 % 20 % Tabel 1.1: Højeste fuldførte uddannelse Kilde Danmarks Statistik Kommunerne i den nordlige del af regionen, Dragør, Bornholm samt kystkommunerne nord for København har den højeste andel af borgere i aldersgruppen 65+ år. Bydelene i Københavns Kommune, Frederiksberg samt Ishøj har den laveste andel. (se fig. 1.2) 7

8 Figur 1.2: Andel af borgere i aldersgruppen 65+ år. (Kilde: Sundhedsprofil 2010) I Sundhedsprofil for regioner og kommuner 2010 er kommunerne i Region Hovedstaden inddelt i kommunesocialgrupper 1 4 på baggrund af oplysninger om indkomst, uddannelse og erhvervstilknytning, således at kommuner i kommune socialgruppe 4 har en høj andel af borgere med kort uddannelse, mange borgere uden for arbejdsmarkedet og en lav gennemsnitlig bruttoindkomst. Tilsvarende har kommuner i kommune socialgruppe 1 en lav andel af borgere med kort uddannelse, relativt få borgere uden for arbejdsmarkedet og en relativt høj gennemsnitlig bruttoindkomst (figur 1.3). Se i øvrigt bilag 1 for nærmere beskrivelse af metoden. Figur 1.3: Kommunerne i Region Hovedstaden inddelt efter kommune socialgrupper (Kilde: Sundhedsprofil 2010) 8

9 Som det fremgår af figuren, er der en klar tendens til at kommuner i kommune socialgruppe 1 og 2 ligger i den nordlige del af regionen og kommuner i kommune socialgruppe 3 og 4 ligger i den sydlige del af regionen. Dette mønster viser sig også når man ser på planlægningsområderne i hospitalsplanen, således at kommuner i socialgruppe 1 og 2 primært ligger i planområderne Nord og Midt og kommuner i socialgruppe 3 og 4 primært ligger i planområde Syd og Byen, se bilag 1. Der er en sammenhæng mellem et højt medicinforbrug og forekomst af kroniske sygdomme som type 2 diabetes, hjerte/karsygdom, KOL, muskel/- skeletlidelser mv. Sundhedsprofil 2010 har vist, at der er en stigende forekomst af kronisk sygdom med stigende alder samt at der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og kronisk sygdom. Der er således en højere forekomst af kronisk sygdom blandt borgere med ingen eller kort videregående uddannelse end blandt borgere med lang videregående uddannelse. Der er ligeledes en højere forekomst af borgere med mere end én kronisk sygdom blandt kortuddannede. Blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme i Region Hovedstaden har 27% ingen uddannelse ud over grundskolen mens 5% har en lang videregående uddannelse. På baggrund af data for alder og uddannelsesniveau har Region Hovedstaden tilsyneladende bedre betingelser for en lav forekomst af kroniske sygdomme og dermed medicinforbrug end de øvrige regioner. Internt i Region Hovedstaden kan der imidlertid konstateres stor lokal variation i aldersfordeling og sociale forhold (figur 1.2 og 1.3). Denne variation i befolkningsgrundlag afspejler sig i medicinforbruget i både hospitalssektor og praksissektor. Dette forhold skal medtænkes, når der ses på data for medicinforbruget, idet forskelle i ordinationsmønstre ikke nødvendigvis er udtryk for at medicinanvendelsen ikke er rationel. I det følgende er data for forbruget opgjort i forhold til planlægningsområderne i hospitalsplanen, hvor det er skønnet hensigtsmæssigt. 9

10 2. Lægemiddelforbrug og udgift i Region Hovedstaden sammenlignet med det øvrige land 2.1. Praksissektor Figur viser lægemiddelforbrug og -udgifter i praksissektoren pr sikrede pr. år i landets regioner i perioden Region Hovedstaden har landets laveste forbrug (DDD), udgift (AUP) og medicintilskud pr sikrede, men landets højeste pris pr. dosis (AUP/DDD). Mængdeforbrug Der er anvendt 678 mio. DDD i Region Hovedstaden i Figur viser, at forbruget af lægemidler i praksissektoren angivet i DDD pr sikrede pr. år i perioden 2008 til 2010 er steget mindst i Region Hovedstaden, nemlig med 2,5%. I de andre regioner er stigningen mellem 4,9% og 7,1%. I Region Hovedstaden steg mængdeforbruget per sikrede 0,7% fra 2008 til 2009, og 1,8% fra 2009 til I bilag 2 ses, at forbruget (DDD) i Region Hovedstaden er størst indenfor midler til hjerte-kar systemet. De ATC-hovedgrupper, der ordineres flest DDD indenfor er: 1. gr. C, det cardiovasculære system, 2. gr. N, nervesystem og 3. gr. A, fordøjelsesorgan og stofskifte. Det samme mønster ses i resten af landet. 10

11 DDD pr sikrede i DDD Stigning : 2,5% Stigning : 4,9% Stigning : 6,6% Stigning : 7,1% Stigning : 6,8% Hovedstaden Midt Nord Sjælland Syd Figur 2.1.1: Udviklingen i mængdeforbruget i praksissektor angivet i DDD/1.000 sikrede pr. år i perioden Der er medtaget tilskudsberettiget og ikketilskudsberettiget medicin, der er ordineret til borgere i regionerne. Kilde Targit. Udgift Der er anvendt for 3,14 mia. kr. (AUP) til medicin i Region Hovedstaden i Tilskudsbeløbet var 1,96 mia. kr. AUP pr sikrede er faldet mest i Region Hovedstaden, nemlig med 3,7% i perioden 2008 til I Region Sjælland og Region Midtjylland er den steget med hhv. 1,1% og 0,5%. I de andre regioner er den faldet mellem 1,0 og 1,4%. Se figur I Region Hovedstaden faldt omsætningen per sikrede med 3,6% fra 2008 til 2009, mens ændringen fra 2009 til 2010 var stort set uændret. I Bilag 2 top-40 listen for AUP ses, at de fire præparater, som borgerne i Region Hovedstaden anvender flest penge på, tilhører grupperne astmapræparater og antipsykotika. 11

12 AUP pr sikrede ,50 2,00 1,75 1,69 1,69 1,88 1,85 1,89 2,04 1,99 2,01 2,00 2,03 1,97 1,98 1,93 1,96 AUP mio. kr. 1,50 1,00 0,50 0,00 Ændring : -3,7% Ændring : 0,5% Ændring : -1,4% Ændring : 1,1% Ændring : -1,0% Hovedstaden Midt Nord Sjælland Syd Figur 2.1.2: Udviklingen i udgift (AUP) pr sikrede pr. år i praksissektoren i perioden Data er summen af borgernes og regionernes udgifter, det vil sige apotekets udsalgspriser (AUP). Der er medtaget både tilskudsberettiget og ikketilskudsberettiget medicin ordineret til borgere i regionerne. Kilde Targit. Priserne i figurerne er ikke korrigerede for prisindeks. Prisindeks for ekspeditionspriser for medicin med og uden tilskud er faldet ca. 10% i perioden 2008 til I bilag 2 ses, at de ATC-hovedgrupper i Region Hovedstaden, der anvendes flest penge (AUP) på, er midler i: 1. gr. N, nervesystemet, 2. gr. C, det cardiovasculære system og 3. gr. R, respirationssystemet. Det samme mønster ses i resten af landet. 12

13 Figur viser, at også udgiften til medicintilskud pr sikrede faldt mest i Region Hovedstaden, nemlig med 5,6% i perioden , mens den i de andre regioner faldt mellem 0,7% og 3,7%. Tilskudsbeløb pr sikrede ,80 1,60 1,40 1,35 1,28 1,28 1,46 1,42 1,45 1,56 1,54 1,50 1,51 1,53 1,49 1,52 1,46 1,47 1,20 Tilskudsbeløb mio. kr. 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Ændring ,6% Ændring ,9% Ændring ,7% Ændring ,7% Ændring ,4% Hovedstaden Midt Nord Sjælland Syd Figur 2.1.3: Udviklingen i medicintilskud pr sikrede pr. år i praksissektoren i perioden Data er for både tilskuds- og ikke tilskudsberettiget medicin ordineret til borgere i regionerne. Kilde Targit. Pris pr. dosis Figur viser, at Region Hovedstaden har landets højeste pris pr. dosis. Prisen pr. dosis i Region Hovedstaden er faldet med 6% i perioden. I de andre regioner er den faldet mellem 4,2% og 7,5%. AUP pr. DDD ,00 5,00 4,00 4,90 4,69 4,75 4,61 4,62 4,55 4,39 4,18 4,06 4,62 4,66 4,42 4,37 4,42 4,32 Kr. 3,00 2,00 1,00 0,00 Ændring ,0% Ændring ,2% Ændring ,5% Ændring ,6% Ændring ,4% Hovedstaden Midt Nord Sjælland Syd Figur 2.1.4: Udviklingen i pris pr dosis (AUP/DDD) i perioden Der er medtaget både tilskudsberettiget og ikke-tilskudsberettiget medicin ordineret til borgere i regionerne. Kilde Targit. 13

14 Indsatsen i Region Hovedstaden er især rettet mod de alment praktiserende læger, som tilbydes praksisbesøg af regionens medicinkonsulenter. I figur ses AUP/DDD alene for ordinationer fra almen praksis. Her havde Region Hovedstaden den næstlaveste AUP per DDD i Forskellene regionerne imellem er af mindre omfang. AUP pr. DDD Ordinationer fra almen praksis Kr. 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 4,16 3,89 3,73 Ændring ,2% 4,30 4,11 3,99 Ændring ,2% 4,08 4,10 3,83 3,86 3,67 3,75 Ændring ,9% Ændring ,5% 4,25 3,98 3,85 Ændring ,4% Hovedstaden Midt Nord Sjælland Syd Figur 2.1.5: AUP/DDD for tilskudsberettiget og ikke-tilskudsberettiget medicin ordineret af alment praktiserende læger i regionerne. Kilde Targit. Hvis de 678 mio. DDD, der blev ordineret i Region Hovedstaden i 2010, var købt til gennemsnitsprisen pr. DDD i Region Nordjylland, som har landets laveste pris pr. DDD, havde Region Hovedstaden sparet ca. 370 mio. kr. i AUP. Hvis Region Hovedstaden havde ordineret som Region Nordjylland lige så mange DDD/1.000 indbygger og til samme pris som i Region Nordjylland - havde merudgiften i Region Hovedstaden været ca. 500 mio. kr. Forskellene i forbrugsmønsteret regionerne imellem kan muligvis tilskrives, at regionerne har forskellig demografi. Region Hovedstadens indbyggere er yngre, har højere gennemsnitsindkomst og flere med længere uddannelser end de andre regioners indbyggere. Desuden er koncentrationen af speciallæger højest i Region Hovedstaden. Regionen har ca. 31% af landets indbyggere, men 48% af landets speciallæger. Speciallæger og hospitalslæger ordinerer generelt dyrere end praktiserende læger. Se figur Det skal noteres, at figurerne er baseret på, hvad der er indløst på recept og måske indtaget. De viser ikke, hvad lægen har ordineret. De forskelle, der ses regionerne imellem, kan dels skyldes forskellige ordinationsmønstre, men også indbyggernes forskellige adfærdsmønstre. 14

15 10,00 9,00 8,00 9,33 9,10 8,18 7,00 6,76 AUP/DDD (kr.) 6,00 5,00 4,00 3,00 3,73 2,00 1,00 0,00 5% af DDD 10% af DDD 0% af DDD 2% af DDD 83% af DDD Speciallæger Hospitaler Vagtlæger * Andre Almen lægegerning Figur 2.1.6: AUP/DDD for receptordineret medicin fra læger i Region Hovedstaden fordelt på lægetype Kilde: Targit. * Kun vagtlæger med vagtlægeydernummer. Gennemsnitspris for 1 DDD (AUP/DDD) 2010 Gennemsnitspris for 1 DDD (AUP/DDD) 2010 afgrænset til ordinationer fra almen praksis Region H kr. 4,61 kr. 3,73 Ændring i AUP/DDD ,0% Ændring i AUP/DDD afgrænset til ordinationer fra almen praksis Ændring i mængdeforbrug (DDD) pr sikrede pr. år Ændring i AUP pr sikrede pr. år Ændring i tilskud pr sikrede pr. år ,2% 2,5% -3,7% -5,6% Øvrige DK Gennemsnit (variation) kr. 4,32 (4,06 til 4,55 kr.) 3,82 kr. (3,67 til 3,99 kr.) -6,1% (-7,5 til -4,2%) -8,7% (-9,9 til -7,2%) 6,4% (4,9 til 7,1%) -0,2% (-1,4 til 1,1%) -2,2% (-3,7 til -0,7%) Tabel 2.1.1: Oversigt over AUP pr. DDD og ændringer i medicinforbrug og udgift i Tilskudsberettiget og ikke-tilskudsberettiget medicin ordineret til borgere i regionerne. Kilde Targit. Det er især indenfor følgende ATC-hovedgrupper, at regionen ligger højt i AUP pr. DDD: B Blod og bloddannende organer C Hjerte og kredsløb G Kønshormoner og midler til kønsorganer og urinveje H Hormoner til systemisk brug ekskl. kønshormoner J Midler mod infektionssygdomme. 15

16 Indenfor disse grupper er det udvalgte undergrupper, der har en høj pris pr. DDD. Her nævnes de fem, der repræsenterer en betydelig udgift i AUP og tilskudsbeløb. N06 Antidepressiva, psykostimulerende og anti-demens midler G03 - Kønshormoner C09 - Midler med virkning på renin-angiotensin systemet (blodtryksmidler), J01 - Antibakterielle midler G04 Midler til urinveje og de mandlige kønsorganer. Indenfor N06 er en stor del af disse ordineret af speciallæger, nemlig de psykostimulerende og demensmidlerne. Indenfor G03 er en stor del p-piller, som ikke er tilskudsberettigede og ofte er et rationelt valg. I denne gruppe er der også midler til kunstig befrugtning, som overvejende ordineres af speciallæger. På grund af demografien i Region Hovedstaden ordineres der forholdsvis mange midler til kunstig befrugtning. I gruppen C09 mistede de dyreste præparater deres generelle tilskud i midten af I november 2010 mistede de dyreste deres generelle klausulerede tilskud, således at kun de billigste i gruppen nu har generelt tilskud. Udgift og forbrug i de fem planlægningsområder Figur viser lægemiddeludgift (AUP) i perioden i praksissektoren for de fem områder i regionen samt for hele regionen. Det ses, at stigningen er størst på Bornholm og i Nord, mens der er et fald i de øvrige områder. Den enkelte borger i regionen bruger i gennemsnit 3,3% mindre til lægeordinerede lægemidler i 2010 sammenlignet med Planområderne: Bornholm: Bornholm og Christiansø. Byen: Frederiksberg og dele af Københavns Kommune. Midt: Kommunerne: Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal og Rødovre. Nord: Kommunerne: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm. Syd: Kommunerne: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk samt bydelene Amager Vest, Amager Øst, Kgs. Enghave og Valby i Københavns Kommune 16

17 Index for områderne i Region Hovedstaden Apotekets udsalgspris (AUP) 104,0 102,0 Bornholm; 102,7 Nord; 101,4 100,0 Index (kr.) 98,0 96,0 94,0 92,0 Reg H; 96,7 Syd; 96,5 Midt; 96,2 Byen; 93,6 90,0 88, Bornholm Byen Midt Nord Reg H Syd Figur 2.1.7: Indextal for udviklingen i udgiften i praksissektoren (AUP). Tallene repræsenterer summen af borgernes og sygesikringens udgifter er estimeret fra 10 måneders forbrug. Kilde: Targit Figur viser, at stigningen i lægemiddelforbruget varierer fra knap 5% i byen til knap 15% på Bornholm og i Nord. Forbrugsstigningen har været mere udtalt end omkostningsudviklingen, hvilket afspejles i, at det enkelte lægemiddel, borgeren anvender, er faldet i gennemsnitspris. Se tabel Det bemærkes, at område Syd er steget 13,9% i mængdeforbrug samtidig med et fald på 3,5 % i udgifterne. Bornholm og planområde Syd, der omfatter de fleste kommuner i regionen med de laveste socialgrupper (socialgruppe 3 og 4 jf. fig. 1.3), har det højeste mængdeforbrug per indbygger, men laveste omsætning per DDD, Det er kendt, at der er en social ulighed i sundhed, hvilket betyder at der i områder med lavere socialgrupper vil være større sygelighed, og dermed større medicinforbrug. 120,0 Index for områderne i Region Hovedstaden Medicinforbrug DDD 115,0 Bornholm; 114,9 Nord; 114,8 Syd; 113,9 Index (DDD) 110,0 105,0 Midt; 109,1 Reg H; 107,5 Byen; 104,7 100,0 95,0 90, Bornholm Byen Midt Nord Reg H Syd Figur 2.1.8: Indextal for udviklingen i mængdeforbruget i praksissektor. Baseret på stigningen i DDD er estimeret fra 10 måneders forbrug. Kilde Targit 17

18 Efterlevelse af Basislisten Blandt de 40 mest ordinerede præparater er 85% af dem præparater, der er rekommanderet og rekommanderet til særlige tilfælde på Basislisten. Se bilag 2. De 85% rekommanderede og de rekommanderede til særlige tilfælde svarer til 76% af udgifterne (AUP). Blandt de 40 mest udgiftstunge præparater er 40% af udgifterne (AUP) til stoffer, der er rekommanderet og rekommanderet til særlige tilfælde på Basislisten. Se bilag 2. De 40% rekommanderede og rekommanderede til særlige tilfælde svarer til 75% af DDD på top40 AUP-listen. I tabel ses efterlevelsen af Basislisten for enkelte grupper. Der er valgt eksempler på grupper, der er afgrænsede og med et stort forbrug. For mange af terapigrupperne på Basislisten er der andre indikationer end de, der er nævnt på Basislisten. Data siger ikke noget om, hvilke indikationer stofferne er ordineret til. Hvis fx de ikke rekommanderede migrænemidler var købt til det rekommanderede stofs gennemsnitlige AUP/DDD i 2010, havde besparelsen været ca. 15 mio. kr. i AUP i regionen. Gennemsnitspriserne for migrænemidlerne for én DDD varierede i regionen i 2010 fra ca. kr. 15 til kr. 68. Terapigrupper DDD AUP Betablokkerende midler (C07A) 64% 76% Calciumkanal blokerende midler (C08CA) 94% 66% Kolesterol sænkende midler (C10A) 90% 60% Gigtmidler (M01A)* 38% - Gigtmidler uden glukosamin (M01A minus glukosamin) 59% 37% Migrænemidler af triptantypen (N02CC) 70% 38% * Da glukosamin er en frihandelsvare er AUP ikke kendt. Tabel 2.1.2: Udvalgte terapigruppers efterlevelse af Basislisten Kilde: Targit Der er et stort besparelsespotentiale ved at anvende præparater fra Basislisten. Fx står 30% af anvendte triptaner for 62% af udgifterne til gruppen Hospitalssektor For at anvende sammenlignelige tal mellem regioner er der i den del af rapporten, der omhandler udgifter og forbrug i hospitalssektoren, anvendt opgørelser over salg fra Amgros til de enkelte regioner, hvilket medfører, at indkøb af lægemidler, der ikke købes via Amgros, ikke indgår i opgørelserne, herunder sygehusapotekernes egenproduktion og samhandel sygehusapotekerne imellem, hvilket imidlertid udgør en meget lille andel. Omsætning målt i udgift Region Hovedstaden stod for 42 % af den samlede medicinudgift i hospitalssektoren i Danmark i I 2010 udgjorde udgiften i Region Hovedstaden 41 % af det samlede medicinudgift (figur og skema 2.2.1). I hospitalssektoren steg udgiften i Region Hovedstaden fra ca. 1,99 mia.kr i 2008 til 2,29 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til en stigning på ca. 15 %. Omsætningen i det øvrige land steg fra ca. 2,71 mia. kr. i 2008 til ca. 3,23 mia. kr. i 2010, svarende til 19,2 % (figur og skema 2.2.1). Den forskellige 18

19 stigningstakt kan sandsynligvis henføres til at flere patienter behandles i egen region, hvor Region Hovedstaden tidligere har behandlet flere patienter fra de øvrige regioner. Den store stigning i udgiften i hospitalssektoren sammenlignet med praksissektoren er forventelig pga. mange nye og dyre lægemidler og nye indikationsområder, fx biologiske antireumatika, blodprodukter, midler mod cancersygdomme, HIV/AIDS samt øjenpræparatet Lucentis. Omsætning i hospitalssektoren millioner kr Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Figur 2.2.1: Udviklingen i totaludgiften i hospitalssektoren angivet i kroner. Opgjort som sygehusapotekernes indkøb fra Amgros (Kilde: BiWeb) Udgifter i millioner kr Andel af forbrug 2008 Andel af forbrug 2010 %stigning fra Region Hovedstaden % 41% 15% Region Midtjylland % 22% 19% Region Nordjylland % 7% 9% Region Sjælland % 10% 25% Region Syddanmark % 20% 20% Øvrige regioner total % 59% 19% Hele Danmark % 100% 17% Skema 2.2.1: Udviklingen i totaludgiften i hospitalssektoren angivet i millioner kroner. Opgjort som sygehusapotekernes indkøb fra Amgros (Kilde: BiWeb) Mængdeforbrug I 2008 udgjorde Region Hovedstadens lægemiddelforbrug 37 % af det samlede DDD forbrug i landet, mens det tilsvarende tal i 2010 er 38 % (figur og skema 2.2.2). I hospitalssektoren i Region Hovedstaden er medicinforbruget, målt i DDD, steget fra ca. 48 mio. i 2008 til 49,6 mio. DDD i 2010, hvilket svarer til en stigning på 3,3 %. I de øvrige regioner var stigningen i medicinforbruget fra 76,2 mio. DDD i 2008 til 79,3 mio. DDD i 2010, hvilket svarer til en stigning på godt 4,0 % (figur og skema 2.2.2). Omsætningen i beløb og DDD i Region Hovedstaden over de sidste 3 år er vedlagt som bilag 3. 19

20 Sammenligning af DDD forbrug i de enkelte regioner DDD Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Figur 2.2.2: Udviklingen i mængdeforbruget i hospitalssektor angivet i DDD. Opgjort som sygehusapotekernes indkøb fra Amgros (Kilde:BiWeb) Andel af forbrug 2008 Andel af forbrug 2010 %stigning fra Forbrug i DDD Region Hovedstaden % 38% 3,3% Region Midtjylland % 20% 4,8% Region Nordjylland % 10% 0,5% Region Sjælland % 12% 2,3% Region Syddanmark % 20% 6,2% Øvrige regioner % 62% 4,0% Hele landet % 100% 3,8% Skema 2.2.2: Udviklingen i mængdeforbruget i hospitalssektor angivet i DDD. (Opgjort som sygehusapotekernes indkøb fra Amgros) Udgifterne i Region Hovedstaden er i de seneste 3 år steget med ca. 15% og i de øvrige regioner med 19,2%. Mængdeforbruget er i Region Hovedstaden steget med 3,3% fra 2008 til 2010, og i de øvrige regioner er stigningen 4,0%. Der er større udgiftsstigninger i hospitalssektor pga. nye, dyre lægemidler og nye anvendelsesområder for disse lægemidler. Region Hovedstaden anvender samlet set forholdsvis dyrere lægemidler end i det øvrige land, blandt andet pga. Rigshospitalets meget dyre behandlinger i specialistfunktionerne som kun foregår på dette hospital. Udviklingen i hospitalssektor Den indekserede udgiftsstigning i hospitalssektoren i Region Hovedstaden i perioden 2008 til 2010 er 15 % og udgiftsstigning i det øvrige land på varierer fra 9-25 %. Region Hovedstaden er med stigningen på 15 % placeret under gennemsnittet (figur 2.2.3, skema 2.2.3). Stigningen i Region Sjælland på 25 % kan forklares i regionens øgede forbrug af biologiske lægemidler på 67 % (se figur 2.2.5). Der ses en stigning i DDD mængdeforbruget i Region Hovedstaden på 3 % og de øvrige regioner stiger med 0-6 %. Region Hovedstaden er placeret i midten, Region Nordjylland og Region Sjælland har en lavere vækstrate (figur 2.2.4, skema 2.2.3). 20

21 Index Index over udgifter Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Figur 2.2.3: Indextal for udviklingen i udgiften i hospitalssektoren. Baseret på stigningen i kr. Index over DDD Index DDD Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Figur 2.2.4: Indextal for udviklingen i mængdeforbruget i hospitalssektoren. Baseret på stigningen i DDD. Index beløb Index DDD Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Sjælland Region Syddanmark Region Syddanmark Skema 2.2.3: Indextal for udviklingen i udgift og mængdeforbrug i hospitalssektoren. Baseret på stigningen i henholdsvis kr. og DDD. Forbrug i hospitalssektoren fordelt på lægemiddelgrupper. Der er store regionale spredninger i mængdeforbruget og udgifterne inden for de enkelte ATC grupper. I ATC-gruppe A og ATC gruppe S, hvor Region Hovedstaden har en væsentlig højere procentvis stigning i udgifterne end de øvrige regioner er Den Regionale Lægemiddelkomité opmærksomme på udviklingen og følger den tæt (figur 2.2.5, skema 2.2.4). I ATC gruppe A skyldes stigningen et øget forbrug af enzympræparater til patienter, der ikke selv danner disse enzymer. Det er en relativ dyr behandling til få patienter. I ATC gruppe S skyldes stig- 21

22 ningen alene behandlingen med Lucentis (ranibizumab), som behandles i et særskilt afsnit i denne rapport. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Skema 2.2.4: Procentvis ændring i udgift pr. ATC gruppe Region Midtjylland Region Syddanmark A Fordøjelsesorganer og stofskifte 27% -9% 11% -22% 29% B Blod og bloddannende organer 3% 30% -5% -2% -3% C Cardiovaskulære system 10% 9% -12% 13% 36% D Dermatologiske midler 46% 5% 20% 17% 25% G Urogenitalsystem og kønshormoner 13% 20% 6% 15% 28% H Systemiske hormonpræp., excl. kønshorm. 24% 34% 21% 32% 27% J Midler mod infektionssygdomme til syst. brug 5% -15% 6% 21% 5% L01 Antineoplastiske midler 8% 25% -4% 16% 9% L02 Endokrin terapi -2% -6% -14% 0% 28% L03 Immunstimulerende midler 10% 5% 17% 9% 12% L04 Immunsupprimerende midler 31% 67% 28% 45% 47% M Musculo-skeletal system 24% 20% 34% 20% 24% N Nervesystemet 19% 17% 22% 27% 29% P Antiparasitær, insekticider og repellanter 41% 33% 44% 11% 16% R Respirationssystemet 23% 21% 16% 137% 29% S Sanseorganer 148% 42% 58% 72% 121% V Diverse 13% 3% -3% 13% 8% Total udgift 15% 25% 9% 19% 20% 22

23 Procentvis stigning i udgift pr. ATC gruppe fra V Diverse S Sanseorganer R Respirationssystemet P Antiparasitær, insekticider og repellanter N Nervesystemet M Musculo-skeletal system L04 Immunsupprimerende midler L03 Immunstimulerende midler L02 Endokrin terapi L01 Antineoplastiske midler J Midler mod infektionssygdomme til syst. brug H Systemiske hormonpræp. excl. Kønshorm. G Urogenitalsystem og kønshormoner D Dermatologiske midler C Cardiovaskulære system B Blod og bloddannende organer A Fordøjelsesorganer og stofskifte -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% 160% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Figur 2.2.5: Procentvis ændring i udgift pr. ATC gruppe Udgiftstunge lægemidler i hospitalssektoren Hospitalssektoren i Region Hovedstaden anvendte i 2010 ca. 2,50 mia. kr. til lægemidler. Da denne del af opgørelsen udelukkende er en oversigt over forbruget her i regionen, er de anvendte tal, de faktiske udgifter til lægemidler i Region Hovedstaden incl. forbruget af sygehusapotekernes egen producerede lægemidler. 23

24 Data over det samlede forbrug af lægemidler i Region Hovedstaden opgjort pr. hospital, pr. ATC-gruppe og Top25 ses i bilag 3. Udgiften til forbruget af de 25 mest anvendte lægemiddelgrupper (Top25) i Region Hovedstaden udgør 51,6 % af regionens samlede udgift til lægemidler i I 2008 udgjorde de 50,9%. Udgift til lægemidlerne i Top25 er steget med 17 % fra , og forbruget i DDD er faldet med 8 % i samme periode. Fald i DDD skyldes at lægemidlerne i Top25 i 2010 afspejler, at der anvendes dyrere lægemidler til behandling af færre patienter, set i forhold til Top25 i I sagens natur er de lægemidler der er i Top25 i 2010 ikke fuldstændig de samme som var i Top25 i 2008, men 80 % af lægemidlerne i Top25 er de samme i hele perioden. For de resterende lægemidler, der anvendes på hospitalerne i regionen, er udgiften steget med 14 % og forbruget i DDD er steget med 4 % (skema 2.2.5). Den Regionale Lægemiddelkomité koncentrerer sin indsats på områder med udgiftstunge lægemidler, da der på dette område er stor vækst i udgifterne mens forbruget falder. Men samtidig arbejder Den Regionale Lægemiddelkomité fortsat med lægemiddelrekommandationer i bred forstand, da de øvrige lægemidler fortsat har vækst i både udgifter og forbrug, og det er her de mange doseringer findes og dermed størst eksponeret for fejl og bivirkninger Total forbrug Top 25 Øvrige lægemidler Region Hovedstaden Forbrug Forbrug Forbrug Udgift kr. DDD Udgift kr. DDD Udgift kr. DDD Vækst i % 16% 3% 17% -8% 14% 4% Skema 2.2.5: Udvikling i udgift og forbrug af de 25 dyreste lægemidler i Region Hovedstaden vs. Resten af de lægemidler, der anvendes i regionen. Tallene i denne opgørelse er de samlede udgifter til lægemidler på Region Hovedstadens Hospitaler (Kilde: BiWeb) De mest udgiftstunge lægemiddelgrupper er: Cytostatika TNF -blokerende lægemidler (gigtmidler) Lægemidler til behandling af HIV/AIDS Interferoner til sclerose Lucentis til øjensygdomme Disse 5 specifikke lægemiddelgrupper udgjorde 52 % af de samlede lægemiddeludgifter i Region Hovedstaden i Vi vil derfor i detaljer belyse udgift og forbrug af disse områder i næste afsnit. Cytostatika området er undtaget, da brugen heraf reguleres i Udvalg til vurdering af kræftlægemidler Analyse af udviklingen af Lægemiddelforbruget i Region Hovedstaden fra 2009 til 2010 I denne analyse er anvendt faktisk salg fra Region Hovedstadens Apotek til regionens hospitaler og psykiatrien, dvs. incl. forbrug af sygehusapotekernes egne producerede lægemidler. 24

25 I bilag 3 er der en gennemgang af de væsentligste ændringer i Region Hovedstadens forbrug af lægemidler i perioden 2008 til 2010 inden for ATC grupperne, hospitalerne og Top25. Det fremgår at udgifterne til lægemidler igennem en årrække har været kraftigt stigende, mens mængdeforbruget har været nogenlunde konstant. For 2010 er denne kraftige vækst bremset op, idet væksten i udgifterne fra 2009 til 2010 er halveret (5,2 %) set i forhold til væksten i udgifterne fra 2008 til 2009 (10,1 %). Indenfor de enkelte ATC grupper sker der år for år forskydninger imellem de lægemidler, hvor udgifterne vokser mest. Endvidere er der igennem de sidste tre år flyttet mange specialer rundt imellem hospitalerne som en følge af hospitalsplanen. Det påvirker naturligvis de enkelte hospitalers udgifter til lægemidler. Alle detaljerne i disse data kan ses i bilag Fordeling af udgift og forbrug imellem sektorer Fordeling af udgift og mængdeforbrug (figur 2.4.1) i Regionen i 2010 mellem praksis- og hospitalssektoren viser, at de 45% af udgiften, som hospitalssektoren tegner sig for, kun svarer til 8 % af de forbrugte doser. Dette skyldes brugen af meget dyrere lægemidler i denne sektor. 100% 90% 80% 70% 60% 50% Praksissektor Hospitalssektor 40% 30% 20% 10% 0% Udgift Mængdeforbrug Figur 2.4.1: Fordelingen af udgift og mængdeforbrug mellem de to sektorer i Region Hovedstaden i Tallene for udgiften i praksissektoren er summen af borgernes og regionernes udgifter til tilskudsberettiget og ikke tilskudsberettiget medicin samt medicin rekvireret af læger og speciallæger. Data for mængdeforbrug er tilskudsberettiget og ikke tilskudsberettiget medicin samt medicin rekvireret af læger og speciallæger Kilde Tagit. Tallene for hospitalssektoren er opgjort som sygehusapotekernes indkøb fra Amgros for hele Endelig viser Tabel udviklingen i priser for gennemsnitsdoser i begge sektorer i henholdsvis Region Hovedstaden og øvrige land Det 25

26 ses at priserne i praksissektoren er let faldende, mens de i hospitalssektoren er steget. Praksis sektor Hospitals sektor Praksis sektor Hospitals sektor Praksis sektor Hospitals sektor Region Hovedstaden Kr. 4,90 Kr. 41,43 Kr. 4,69 Kr. 44,15 Kr. 4,61 Kr. 46,16 Region Midtjylland Kr. 4,75 Kr. 41,29 Kr. 4,62 Kr. 45,73 Kr. 4,55 Kr. 47,02 Region Nordjylland Kr. 4,39 Kr. 28,88 Kr. 4,18 Kr. 30,34 Kr. 4,06 Kr. 31,35 Region Sjælland Kr. 4,62 Kr. 27,84 Kr. 4,42 Kr. 31,47 Kr. 4,37 Kr. 34,10 Region Syddanmark Kr. 4,66 Kr. 38,40 Kr. 4,42 Kr. 43,06 Kr. 4,32 Kr. 43,43 Tabel 2.4.1: Udviklingen i gennemsnitspriser per DDD i de to sektorer. For praksissektor er medtaget både tilskudsberettiget og ikke-tilskudsberettiget medicin. For hospitalssektoren er udviklingen baseret på sygehusapotekernes indkøb fra Amgros. Kilde Targit og BiWeb Kr Hospitalssektor Praksissektor Lineær (Hospitalssektor) Lineær (Praksissektor) Figur 2.4.2: Udvikling i udgifter til medicin til de to sektorer i Region Hovedstaden For praksissektoren er alt medicin til borgere i regionen medregnet samt det, som lægerne rekvirerer til brug i praksis. For hospitalssektoren er udviklingen baseret på de samlede udgifter til lægemidler på Region Hovedstadens Hospitaler. Kilde Targit og BiWeb Af figur fremgår det, at med den nuværende udvikling vil medicinudgifterne i hospitalssektoren indenfor en kortere årrække vil være større end udgifterne i praksissektor. 26

27 3. Analyse af omsætning og forbrug af udvalgte lægemiddelgrupper I det efterfølgende gennemgås forskellige lægemiddelgrupper, der skønnes specielt interessante. Det kan skyldes, at lægemiddelgruppen står for en stor del af udgiften i regionen (hospitalssektoren: biologiske lægemidler, medicin til HIV/AIDS, sklerose, makuladegeneration (AMD)) at der er besparelsespotentiale (antibiotika, smertestillende medicin, biologiske lægemidler- gigt og sklerose) at regionen adskiller sig fra andre regioner (antibiotika, sklerose og biologiske gigtmidler) at det giver mening at vurdere begge sektorers forbrug af den enkelte lægemiddelgruppe, for at vurdere evt. afsmittende uhensigtsmæssige effekter mellem praksis og hospitalssektoren (smertestillende midler: orale morfika, gigtmidler (NSAID og glukosamin)) at der er knyttet bestemte kvalitetsmæssige hensyn til forbruget (sovemidler, antibiotika) 3.1. Antibiotika Forbrug af antibiotika i praksissektoren Region Hovedstaden har - sammenlignet med de øvrige regioner - et forholdsvis stort forbrug af og udgift til receptordineret antibiotika (J01). Se forbruget i figur Det er vigtigt, at indikationen for ordination af antibiotika er korrekt, så der ikke udvikles unødig resistens mod stofferne. Medicinfunktionen, Praksiskonsulentordningen og Den Regionale Lægemiddelkomités underudvalg vedr. tværsektorielle rekommandationer for brug af lægemidler har udarbejdet en antibiotikavejledning for almen praksis i Region Hovedstaden. Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Mikrobiologi har støttet udarbejdelsen af vejledningen, og udgør den faglige forankring. Vejledningen forventes udsendt i Regionen anvender ikke så mange bredspektrede penicilliner, som det øvrige land (figur 3.1.2), men til gengæld anvendes flere makrolider sammenlignet med de øvrige regioner (figur 3.1.3). Brugen af fluoroquinoloner svarer til landsgennemsnittet (figur 3.1.4). Da dette ikke umiddelbart skønnedes rationelt, nedsattes i begyndelsen af 2009 en arbejdsgruppe i regionen, mhp. nærmere vurdering. Resultatet af dette arbejde har gjort, at medicinkonsulenterne i regionen ved praksisbesøg siden har haft fokus på ordination af quinoloner, som i 2009 var næst højest i landet. Det høje forbrug af makrolider kan muligvis skyldes at befolkningen er yngre i Region Hovedstaden end i de andre regioner og dermed har større rejse og seksuel aktivitet. Makrolider er første valg til chlamydia infektioner og benyttes nu af rejsende til især østen til behandling af maveinfektioner. Ofte ordineres de til rejsende, som så har dem, hvis de får brug for dem. Ovennævnte rapport fra 2009 anbefalede, at der skulle laves en MTV, mhp. at 27

28 afdække de diagnostiske muligheder. Bedre diagnostik formodedes at resultere i færre udskrivninger af makrolider. Figur 3.1.1: Totalt forbrug af antibiotika i praksissektoren i de fem regioner. Kilde: Ordiprax Figur 3.1.2: Forbrug af bredspektrede penicilliner i praksissektoren i de fem regioner. Kilde: Ordiprax 28

29 Figur 3.1.3: Forbrug af makrolider i praksissektoren i de fem regioner. Kilde: Ordiprax Figur 3.1.4: Forbrug af fluoroquinoloner i praksissektoren i de fem regioner. Kilde: Ordiprax Carbapenemer til behandling af alvorlige infektioner i hospitalssektoren Carbapenemer anvendes til behandling af alvorlige infektioner forårsaget af bakterier, som er resistente over for andre beta-lactamantibiotika, eller hvor disse stoffer ikke kan anvendes og ved initialbehandling af alvorlige infektioner, hvor kilden er ukendt. Meropenem er det mest anvendte carbapenem og erfaringen med dette stof er langt størst og det vil i denne gennemgang være det stof analysen behandler. Fordelingen af forbruget i Region Hovedstaden fremgår af figur Her fremgår det at Rigshospitalet står for 72,9 % af regionens samlede udgift til Meropenem. Herlev Hospital, som har den næsthøjeste udgift til denne præparat anvender 6,2 % af de samlede udgifter. 29

30 Udgiften pr. DDD til Meropenem er faldet i perioden fra 634,45 kr. i 2008 til 558,06 kr. i 2010, hvilket afspejler det fald der var i den totale udgift i Region Hovedstaden fra 51,3 mio. kr. i 2008 til 45,7 mio. kr. i Prisen pr. DDD havde en lille stigning fra 2008 til 2009 til 654,56 kr. Denne ændring i pris pr. DDD ses ikke ved en gennemgang af forbruget, idet der kan konstateres et øget DDD forbrug. Den Regionale Lægemiddelkomité og Rigshospitalets lokale lægemiddelkomite er meget opmærksomme på denne fordeling af forbruget og har iværksæt en stor indsats i 2009, hvilket afspejler sig i et fald i forbruget fra 2008 til 2009 på DDD. I 2010 har der ikke været så intensiv opmærksomhed på forbruget og der kan fra ultimo 2009 til ultimo 2010 konstateres et øget forbrug på 11, 4 % svarende til DDD. (Fremgår af figur 3.1.6) Udgift til Meropenem Region H Kr Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Frederikssund Hospital He lsingør Hospital BornholmsHospital Figur 3.1.5: Udgift til Meropenem fra 2008 til 2010 fordelt på hospitalerne i Region Hovedstaden Forbrug af Meropenem i Region H DDD Rigshospitale t Bispebjerg Hospital Hvid ovre Hospital Amager Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Ho spital Frederikssund Hospital Helsingør Hospital Bornholms Hospital Figur 3.1.6: Forbrug af Meropenem fra 2008 til 2010 fordelt på hospitalerne i Region Hovedstaden Anvendelse af Meropenem er meget forskellig mellem Region Hovedstaden og de øvrige regioner. Se figur og Region Hovedstaden anvendte i 2010 godt 55,7 % af de samlede nationale udgifter og godt 60 % af forbruget til Meropenem behandlingen. Her kan en 30

31 del af forklaringen være at Rigshospitalet og dermed Region Hovedstaden har flere specialafdelinger, hvor svære infektioner behandles. I Region Syddanmark og Region Midtjylland kan der også identificeres et øget forbrug af Meropenem. Udgift til Meropenem Kr Region Hoved- Region Region Region Region Syd- staden Midtjylland danmark Figur 3.1.7: Udgift til Meropenem fra 2008 til 2010 fordelt på regionerne Forbrug af Meropenem DDD Region Region Region Region Region Syd- Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Figur 3.1.8: Forbrug af Meropenem fra 2008 til 2010 fordelt på regionerne. 31

32 3.2. Forbrug af vanedannende nerve- og sovemedicin i praksissektoren Der har været et nationalt fokus på at begrænse brugen af vanedannende nerve- og sovemedicin. Medicinen er ikke tilskudsberettiget, og der er derfor ikke et besparelsespotentiale på medicinudgifter for regionen, men der er kvalitetsmæssige forbedringer, hvis forbruget optimeres og muligvis også besparelsespotentiale på andre parametre end medicinudgifter, fx i form af færre fald og undgåede hoftebrud som følge af stoffernes bivirkninger. Stofferne mister deres effekt efter få uger og bør derfor kun anvendes i kort tid. Bivirkningerne vedbliver og kan øge risikoen for faldulykker og nedsætte livskvaliteten. Forbruget af disse stoffer har stor opmærksomhed i hele landet. Dels arbejder regionerne lokalt på at nedbringe brugen af stofferne, dels har Sundhedsstyrelsen i juni 2008 udsendt en vejledning om afhængighedsskabende lægemidler og erhvervelse af kørekort. Vejledningen anbefaler, at man ikke fører motorkøretøj under fast behandling med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler med lang halveringstid (> 10 timer). Forbruget er derfor støt faldende. Der var et fald i Region Hovedstaden på 22% i perioden målt i DDD pr sikrede pr. år. I de øvrige regioner var faldet 21-33%. Størst i Region Nordjylland. Se tabel Forbruget i Region Hovedstaden pr indbyggere er landets næstlaveste. I Region Hovedstaden arbejder alle medicinkonsulenter på at optimere ordinationerne af disse stoffer. Medicinfunktionen har udarbejdet materiale både til læger og brugere af stofferne. Endvidere har en af medicinkonsulenterne særlig interesse for og viden om afvænning af disse stoffer. Læger og grupper af læger kan bede medicinkonsulenten om vejledning til, hvordan man iværksætter en indsats i egen praksis for at begrænse ordinationen. Ændring DDD/1.000 sikrede i 2010 Region Hovedstaden -22% Region Midtjylland -31% Region Nordjylland -33% Region Sjælland -21% Region Syddanmark -26% Tabel 3.2.1: Ændring i mængdeforbrug (DDD) pr sikrede og DDD pr sikrede i 2010 af vanedannende nerve- og sovemedicin (N05BA, N05CD og N05CF) i perioden Kilde: Targit. 32

33 DDD Øvrige Triazolam Bromazepam Alprazolam Oxazepam Nitrazepam Diazepam Zolpidem Zopiclon Figur 3.2.1: Vanedannende nerve-og sovemedicin (N05BA, N05CD og N05CF). Forbrug (DDD) i Region Hovedstaden Kilde: Targit I figur og tabel ses, at forbruget er faldet markant både i Region Hovedstaden og i hele landet. Medicinfunktionens indsats har især været på præparater med lang halveringstid. Det er især disse præparater, der er faldet i perioden : nitrazepam (29%), diazepam (27%), alprazolam (25%) og bromazepam (21%), hvilket viser, at indsatsen har virket som ønsket DDD pr sikrede Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Figur 3.2.2: Udvikling i forbrug af vanedannende nerve- og sovemedicin (N05BA, N05CD og N05CF) i regionerne Kilde: Targit 33

34 40,0 35,0 36,6 30,0 28,3 DDD pr. indb. 25,0 20,0 15,0 Bornholm Byen Syd Midt Nord 10,0 5,0 12,3 11,8 9,9 9,9 9,2 7,4 0, Figur 3.2.3: Udvikling i forbrug af vanedannende nerve- og sovemedicin (N05BA, N05CD og N05CF) i Region Hovedstadens områder Kilde: Targit Forbruget i Region Hovedstadens områder er stort set ens, bortset fra Bornholm, som har et forholdsvist stort forbrug, som dog er pænt faldende Forbrug af NSAID smertestillende gigtmedicin NSAID er valgt på grund af det store forbrug i praksissektoren samt kvalitets- og besparelsespotentialet ved at anvende et af de sikreste præparater blandt mange mulige valg. NSAID er endvidere forbundet med en række mulige og i nogle tilfælde alvorlige bivirkninger i bl.a. mave-tarmkanal, hjerte-kredsløb samt nyrer. På den baggrund har den Regionale Lægemiddelkomite, i samarbejde med Medicinfunktionen og relevante Sundhedsfaglige Råd, arbejdet for at udbrede rationel anvendelse af NSAID, herunder at begrænse forbruget og så vidt muligt anvende paracetamol, som har færre bivirkninger og ofte ligeværdig effekt. Det er positivt at forbruget af NSAID er faldende i Region Hovedstaden i modsætning til det øvrige Danmark. Ved behov for NSAID bør ibuprofen, anvendt i lavest mulige dosis og i kortest mulige tid, være førstevalg ud fra effekt, bivirkninger og pris, hvorfor lægemidlet er rekommanderet i Region Hovedstadens hospitals- og praksissektor, samt i det øvrige Danmark (evt. ledsaget af andre NSAID). Hospitalssektor Region Hovedstaden anvender mere NSAID per 1000 indbyggere end i øvrige Danmark (fig ), men har lavere udgift (fig ), idet den gennemsnitlige pris per mængde (DDD) er lavere i Region Hovedstaden end i øvrige Danmark. 34