Kontrolinstruks. for foder- og hygiejnekontrol ved primærproduktion af foder og fødevarer

Transkript

1 Kontrolinstruks for foder- og hygiejnekontrol ved primærproduktion af foder og fødevarer januar 2014

2 Kolofon Kontrolinstruks for foder- og hygiejnekontrol ved primærproduktion af foder og fødevarer Denne vejledning er udarbejdet af fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed, Januar 2014 Foto: Colourbox Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Tlf.: ISBN

3 Indhold 1. Indledning 4 2. Formål 4 3. Retsgrundlag 5 4. Generelt samt sikkerhedsforskrifter, kontrolantal, værktøjer m.m Sikkerhed og veterinærforskrifter Kontrolantal og hvem/hvad er omfattet af kontrol Hvem/hvad er omfattet af kontrol Bedrifter omfattet af Fødevarestyrelsens KO kontrol Bedrifter udtaget til ordinær foder- og hygiejnekontrol Tidsfrister for kontrollens gennemførsel Værkstøjer Anden KO Opfølgning på fund af dioxin, PCB, pesticider m.v. i en fødevare 8 5. Kontrolbesøget Indledning Forberedelse Under kontrolbesøget kontrolvejledning Hjælp til udvalgte foderregler Registrering Supplerende foderoplysninger Foderhygiejne Frugt og grønt hygiejne Fødevarehygiejne (brødkorn, maltbyg m.v.) Krydsoverensstemmelse (KO) Opfølgning på fund af PCB eller dioxin i en fødevare Prøvetagning Prøvetagning af foder Indsendelse af prøver Prøvetagning af brødrug, brødhvede og maltbyg (fødevarer) Udfyld KSK Særligt for KSK efter opfølgning på fund af dioxin eller PCB Opret og udfyld LPR Særligt for prøver af brødrug, brødhvede og maltbyg (fødevarer) Særligt for prøver til opfølgning på dioxin eller PCB Vælg brev Efter kontrolbesøget Kontrolbesøg uden afvigelser Kontrolbesøg med afvigelser og høring Kontrolbesøg med prøver (LPR) KO Kontrolrapport ( Støvsugeren ) Tidsregistrering Ikrafttræden og ajourføring af instruksen Fortegnelse over bilag og interne arbejdsdokumenter 28 3

4 1. Indledning Kontrolinstruksen er skrevet til de kontrollører, der udfører kontrollen. Da materialet er skrevet til NaturErhvervstyrelsens kontrollører, kan der være internt sprogbrug og henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor NaturErhvervstyrelsen ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til instruksen, vil de normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at den kontrollerede har mulighed for omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt tilgængelige. Af denne grund kan bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, som dermed kun er tilgængelige for medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside samtidigt med, at kontrollørerne modtager ændringerne. 2. Formål Formålet med kontrollen er, at kontrollere om landbrug, der producerer foder og fødevarer, overholder bestemmelserne i foderstoflovgivningen samt i foderhygiejneforordningen og fødevarehygiejneforordningen. Endvidere kontrolleres en andel af landbrugene også for relevante krydsoverensstemmelsespunkter. Fokusområderne er primært foder og vegetabilske fødevarer. Formålet med instruksen er at sikre en korrekt og ensartet kontrol af primærproducenter i Danmark i henhold til foderstof- og hygiejnelovgivningen. 4

5 3. Retsgrundlag Kontrollen foregår med udgangspunkt i de her under nævnte regelsæt samt i denne instruks. Ret til at udføre kontrollen: NaturErhvervstyrelsens ret til at udføre kontrollen fremgår af 2, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 309 af 20. marts 2013 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser. Foderbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 med senere ændringer. Foderhygiejneforordningen, Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne med senere ændringer. Fødevarehygiejneforordningen, Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. juni 2004 om krav til fødevarehygiejne med senere ændringer. Foderstofloven, lovbekendtgørelse nr. 418 af 3. maj 2011 med senere ændringer. Pesticidrestforordningen, Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF med senere ændringer. Enkeltbetalingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 29 af 28. januar 2012 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen med senere ændringer. Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, bekendtgørelse nr. 51 af 23. januar 2013 med senere ændringer. Markedsføringsforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder med senere ændringer. Prøvetagningsforordningen, Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder med senere ændringer. Forordning om prøvetagning af fødevarer, Kommissionens forordning (EF) Nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer med senere ændringer NaturErhvervstyrelsens kontrollører har adgang til driftsbygninger og driftsarealer uden retskendelse. Dette fremgår af 3, stk. 1 i foderstofloven. 5

6 4. Generelt samt sikkerhedsforskrifter, kontrolantal, værktøjer m.m. Generelle bestemmelser for udførelse af kontrol kan findes i Den generelle kontrolinstruks, som findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. 4.1 Sikkerhed og veterinærforskrifter Der må ikke gennemføres kontrolbesøg i besætninger, der er under offentligt tilsyn for visse specielle smitsomme husdyrsygdomme, som f.eks. Newcastle Disease samt Mund og Klovsyge. Ved besøg i svinebesætninger skal der tages højde for karantænetider, se Vælg fanen Sundhedsstatus Klik på Besøgsrækkefølge i menuen. Eller gå direkte via dette link Besøgsrækkefølge. Se også: Den generelle kontrolinstruks. 4.2 Kontrolantal og hvem/hvad er omfattet af kontrol Bedrifter, som skal kontrolleres, er oprettet i DCK under opgavekode 5131_14, Hygiejne/foderkontrol på landbrug. Dette gælder både ordinære hygiejne/foderkontrol og KO kontroller. Der bliver udpeget ca. 820 kontroller, hvor af 460 er udpeget til KO kontrol Hvem/hvad er omfattet af kontrol Alt foder, bygninger og besætninger m.v., som det udtagne landbrug (CVR eller CPR nummer) har rådighed over, er omfattet af kontrollen. Det gælder også eventuelle dyr (f.eks. heste eller kvier) i pension, hvor landbruger er ansvarlig for foder og fodring. Landbrugers egne besætninger fremgår af den kontrolforberedende rapport. Selve kontrollens omfang er beskrevet i kapitel 5, afsnit 5.1 Indledning. Besætninger og bygninger ejet af andre Besætninger, som har anden ejer, er som udgangspunkt ikke omfattet af kontrollen. Det betyder, at der kan være situationer, hvor kontrollen foregår i maskinhus og foderlade, men ikke inde i selve stalden, idet dyrene her er ejet og passet af et andet CVR eller CPR nummer. Dette gælder også, selvom der er personsammenfald mellem ejerkredsen af de forskellige CVR numre. Hjemmeproduceret foder på ejendomme, hvor ejerskabet er fordelt mellem flere CVR numre Landbruger skal af hensyn til sporbarheden på foderet vide hvilken virksomhed (CVR nummer), der er ansvarlig for det foder, der måtte være på bedriften. Det skal kunne dokumenteres, hvornår et hjemmeproduceret foder er handlet/overdraget mellem CVR numrene. Såfremt dette er uklart, og foderet ikke er taget i anvendelse, vil den virksomhed (det CVR), som har produceret foder som hovedregel blive vurderet til at være den ansvarlige for det pågældende parti foder. Hvis foderet gives til dyr, er det besætningsejeren som ansvarlig for foderet. 6

7 Hesteopstaldningssteder (rideskoler) og heste På hesteopstaldningssteder (rideskoler) er heste i pension som hovedregel omfattet af stedes foderhygiejneregistrering, og dermed omfattet af en evt. kontrol på stedet med mindre, det fremgår af opstaldningskontrakten, at hver enkelt hesteejer er ansvarlig i henhold til foderhygiejneforordningen. Heste, som er undtaget konsum (dette fremgår af hestepasset), er ikke omfattet af foderhygiejneforordningen, og dermed ikke omfattet af GMP, HACCP m.v. Foder til disse heste er kun omfattet af de generelle foderregler om, at foder ikke må være til fare for dyr, mennesker eller miljøet og om, at foder ikke må indeholde uønskede og forbudte stoffer. Hvis et CVR er ophørt Det fremgår af den kontrolforberedende rapport, hvis et CVR nummer er ophørt. I så fald skal den ordinære foder- og hygiejnekontrol som hovedregel annulleres. Der gælder særlige regler for KO-kontroller Bedrifter omfattet af Fødevarestyrelsens KO kontrol Disse bedrifter skal kontrolleres for alle de KO-krav, som Fødevarestyrelsen er ansvarlig myndighed på. Det vil sige, at landbruger, ud over foder- og hygiejne, også skal kontrolleres for øremærker, dyrevelfærd, veterinære lægemidler m.m. Kontrollen foretages i samarbejde med Fødevarestyrelsens tilsynsførende. KO-kontrolbesøgene har alle udtræksårsager, som starter med eller indeholder bogstaverne KO. En KO kontrol skal omfatte hele det udtagne CVR eller CPR nummer. Det vil sige, at hele bedriften skal kontrolleres for alle relevante foderkrav. Brug den kontrolforberedende rapport til at få overblik over bygninger, besætninger og arealer med foderproduktion Bedrifter udtaget til ordinær foder- og hygiejnekontrol Disse bedrifter har en udtræksårsag, som i de fleste tilfælde er en dyreart, men det kan også være planter eller frugt og grønt. Hvis udtræksårsagen er en dyreart, viser dette, at der som udgangspunkt mindst findes denne dyreart på ejendommen. Udtræksårsagen er ikke et udtryk for at bedriften kun skal kontrolleres vedr. denne dyreart. For at få det rette overblik over alle bedriftens dyr også på forskellige ejendomme, skal den kontrolforberedende rapport bruges (se kap. 5.2 Forberedelse). Udtræksårsagen kan også vise, at der som udgangspunkt ikke er dyr på bedriften. Eventuelle Opfølgende kontrolbesøg kan blive foretaget hos et antal af de bedrifter, som har haft en overtrædelse tidligere. I den forbindelse vil kontrolløren blive orienteret om hvilken overtrædelse, der var tale om sidst. 4.3 Tidsfrister for kontrollens gennemførsel Den ordinære hygiejne/foderkontrol skal foretages hele året, dog vil kontrol hos avlere af frugt og grønt primært blive gennemført i sommerhalvåret. KO-kontrollen (udtræksårsag med bogstaverne KO) skal foretages hele året. 7

8 Alle kontrolbesøg skal foretages uanmeldt. Vedr. retssikkerhedsloven og uanmeldte besøg henvises der til kapitel 3 i Den generelle kontrolinstruks, som findes på Intranettet under instrukser. 4.4 Værkstøjer Kontrolforberedende rapport marker og dyr. Rapporten findes i programmet Infoview Crystal Repport Server via Citrix (rapporten ligger under Afdelinger > VAKS). Rapporten skal bestilles for hvert landbrug, som er udtaget til kontrol. Besætninger, afgrøder og evt. ophørsdato fremgår af rapporten. Der er både et KSK og en LPR tilknyttet kontrolopgaven 5131_14. Ved KO-kontroller (udtræksårsag KO) er bedriften også udtaget på kontrolopgaven 5001KO_14 (KO støvsugeren). Det er samme KSK der bruges til både ordinær hygiejne/foderkontrol samt til KO-kontrol. Breve Følgende breve findes Off-line, når der er tjekket en 5131_14 sag ud. Endvidere findes brevene også i Captia. Brevene hedder: KOORDINERING_5131_14_Alt_OK_brev KOORDINERING_5131_14_Høringsbrev_GMP KOORDINERING_5131_14_Høringsbrev_frugt_og_grønt_hygiejne KOORDINERING_5131_14_Ok_brev_med_KO_på_foder KOORDINERING_5131_14_Uønsket_stof_OK_brev Høring af KO overtrædelser skal altid foregå fra KO støvsugeren 5001KO_14, der er derfor ikke noget KO høringsbrev tilknyttet kontrolopgaven 5131_ Anden KO Hvis der ved en anden kontrolordning (f.eks. areal eller økologi) konstateres en overtrædelse af et hygiejne- eller foderkrav, skal der oprettes og udfyldes en KSK på 5131_14 (udtræksårsag AKO Anden Kontrol) jf. manual for Anden Kontrol. Der skal også oprettes en KO-støvsuger (kontrolopgave 5001KO_14). Den skal have udtræksårsagen Anden. Se nærmere i Vejledning til sagsgang i DCK/ Off-line for Kontrollen af mærkning og registrering 2014, Aktivitet 5001, som I finder på Intranettet under Instrukser fra Koordinering. KO-høringsbrevet dannes fra KO-støvsuger (kontrolopgave 5001KO_14). På fanen 4.1 Anden KO (sidste fane) skriver du hvilken kontrolopgave, som du var ude på, da du konstaterede overtrædelsen af foderkravet. På fanen KO-oversigt afkrydses det berørte krav til fejl og bedømmelsen udfyldes på den relevante fane. Alle øvrige KO krav sættes til ikke relevant på fanen KO-oversigt. Høringsbrevet dannes fra KO-støvsugeren (5001KO_14). Der skal ikke dannes en KOkontrolrapport. 4.6 Opfølgning på fund af dioxin, PCB, pesticider m.v. i en fødevare 8

9 Dette punkt er kun relevant i de tilfælde hvor, der skal følges op på en analyse af en fødevare. Fødevarestyrelsen fortager hvert år en række undersøgelser af slagtedyr, æg og mælk samt af frugt og grønt. Hvis der konstateres en overskridelse af grænseværdien eller en overskridelse af den såkaldte indgrebsværdi for et uønsket stof, skal der følges op. Det vil oftest dreje sig om overskridelser af indgrebsværdien for dioxin eller PCB i fedt fra et slagtedyr eller i et æg. I få fald skal vi forsøge at blive klogere på årsagen til problemet. Det skal vi have landbrugers hjælp til. Opfølgning skal derfor ske i samarbejde med landbrugeren. Ring gerne og aftal kontrollen med landbruger. Vær opmærksom på, at han oftest ikke er informeret om fundet. Efter kontrollen skal landbruger have et specielt ok-brev, KOORDINERING_5131_14_Uønsket_stof_OK_brev 9

10 5. Kontrolbesøget 5.1 Indledning Kontrol af hygiejnereglerne skal foretages uanset om det er en ordinær foder- og hygiejnekontrol eller om det er et FVST KO besøg, idet alle kontrolbesøg er en del af den samlede population for dette kontrolområde. Kontrollen tager udgangspunkt i foder- og fødevarehygiejneforordningernes bilag og omfatter kæden fra jord til bord. Kontrollen omfatter hele landbruget, fra dyrkning af foder og vegetabilske fødevarer til udfodring i krybben og levering af slagtedyr. Brug den kontrolforberedende rapport til at få et overblik over ejendomme, besætninger og afgrøder. Kontrollen er i hovedtræk beskrevet her under: - Hygiejne i og omkring stalde, krybber og foderbord - Renhed af slagtedyr, og evt. produktionsdyr - Besigtigelse af de steder på bedriften, hvor der opbevares foderstoffer, eventuelle tilsætningsstoffer og foderblandinger m.m. samt andre produkter og præparater. - Særlige regler for brug af forblandinger eller tilsætningsstoffer i ren form. Må som hovedregel kun bruges i foder, kun et eller få produkter er godkendt til drikkevand. Brugen kræver altid HACCP-registrering. - De særlige regler for brug og opbevaring af fiskemel m.m. Må som hovedregel ikke gives til drøvtyggere. Foder til skal holdes adskilt. Brugen kræver registrering. - Eventuel gennemgang af bilag (fakturaer og følgesedler), hvis der f.eks. er særlig fokus på sporbarhed eller sammensætning af en foderblanding eller når der er fokus på brug af biocider. - Hertil kommer, at de særligt udvalgte KO-kontrolpunkter er en væsentlig del af den almindelige hygiejnekontrol. Vær også opmærksom på foder købt i et andet land. Når en landbruger køber foder i et andet EU-land, f.eks. Tyskland og Holland, eller i et 3. land (f.eks. USA), skal han betale en foderafgift svarende til den afgift, som danske foderstofvirksomhederne betaler for foder. Henvis landbruger til Fødevarestyrelsens hjemmeside Betaling og indberetning. Kontrollen gennemføres primært ved at spørge/interviewe landbrugeren om hans måde at afdække og håndtere risici i hans produktion, samt ved at se de steder, hvor foder og fødevarer opbevares og håndteres fra dyrkning til udfodring eller salg. Se eksempler på fokusområder i fokuslisterne for de enkelte dyrekategorier, plantebedrifter og frugt og grønt, bilag 1.a-1.f. 5.2 Forberedelse Inden kontrolbesøget skal der laves en Kontrolforberedende rapport marker og dyr. Rapporten findes i Infoview via Citrix (den ligger under afdelinger > VAKS ). Rapporten skal bestilles for hvert landbrug, som er udtaget til kontrol. Tast CVR nr. når rapporten bestilles, så får du alle kontrolopgaver uanset om opgaven er udtaget på CVR nr. eller PNR. Rapporten henter bl.a. oplysninger fra CHR om dyreart og antallet af dyr i hver dyrekategori. Rapporten kan bruges i forbindelse med vurdering af, om man skal kontrollere alle bedriftens besætninger eller om man evt. i nogle situationer kan nøjes med at køre til en af besætningerne. Det er vigtigt ikke kun at være fokuseret på besætningen på hovedadressen. Det er også vigtigt at glemme udtræksårsagen og se på, om besætninger med øvrige dyrearter kan være mere relevante. 10

11 OBS! ved KO kontrol skal alle besætninger altid kontrolleres! Herud over viser den kontrolforberedende rapport også øvrige kontroller og deres resultat med fejlkoder. 5.3 Under kontrolbesøget kontrolvejledning Hjælp til udvalgte foderregler Hvad må tilsættes til dyrenes drikkevand Om et foder må anvendes i drikkevandet afhænger af hvilken fodertype, der er tale om. Foderblandinger, altså tilskudsfoder, fuldfoder og mineralsk foder samt diætetisk foder må gerne gives i drikkevandet. Tilsætningsstoffer og forblandinger må ikke gives i drikkevandet. Skemaet her under kan bruges til at afklare om et foder eller andet produkt må gives i drikkevandet eller ej. Tilskudsfoder Eller andre foderblandinger Tilsætningsstof eller forblanding Rengørings- og desinficeringsmiddel Biocid, til vandesinfektion Produktgruppe 5 (PT 5) Lægemidler Hvad kendetegner denne type af produkt Det skal stå tilskudsfoder på mærkningen Tilsætningsstoffer er godkendte af EU Tilsætningsstoffet er ikke specielt mærkede, der står oftest kun stoffet, f.eks. Myresyre eller Biotin Produkter, der anvendes til rengøring og desinficering af rør m.m. Skal holdes adskilt fra foder og drikkevand. Må ikke komme ind i dyrene! Skal have en etikette med information om bl.a. hvordan midlet skal bruges, i hvilke mængder, til hvilket formål, faresymbol m.m. Ingen krav om, at ordet biocid står på etiketten. Lægemidler ordineret af dyrlægen. Der er derfor altid en apotek etikette på og præparaterne fremgår af dyrlægens ordinationsliste. Eksempler Mange produkter af typen: Drikkejern, Organiske syrer og E-vitamin Konserveringsmidler, f.eks. myresyre, propionsyre Mange produkter af typen: Blegeessens hypoclorid, Hydrogenperoxid Er det tilladt i drikkevand Tilladt Kun meget få stoffer er tilladt (eks. E-vitamin). Kræver i så fald HACCP Ikke tilladt Tilladt Tilladt, fordi det foregår efter dyrlægens anvisning Lov og regler Miljøstyrelsens regler Regler om lægemidler Hvad er tilsætningsstoffer og hvad er fodermidler Det kan i nogle tilfælde være svært umiddelbart at vurdere, om et stof er et fodermiddel eller et tilsætningsstof. Skemaet kan bruges til en foreløbig kategorisering af stoffet, men den endelige kategorisering vil ofte først kunne ses efter en nærmere undersøgelse af evt. mærkningsseddel eller andre bilag. 11

12 Foderblandinger, altså tilskudsfoder, fuldfoder og mineralsk foder samt diætetisk foder og mælkeerstatninger kræver aldrig HACCP. Eksempler Tommelfinderregel Fremgår af Fodermidler - Kridt/Foderkridt/Calciumcarbonat (Bidrager med Calcium, Ca) - Salt/Fodersalt (Bidrager med Natrium, Na) - Magnesiumoxid eller magnesiumfosfat (Bidrager med Magnesium, Mg) Bidrager med stoffer, som står i gram eller % på en almindelig fodermærkningsseddel Fodermiddelfortegnelsen (forordning 68/2013) Tilsætningsstoffer og forblandinger Sporstoffer: - Zinkoxid (Bidrager med Zink, Zn) - Jernsulfat (Bidrager med Jern, Fe) Vitaminer: - Oftest A, D og E Andre tilsætningsstoffer: - Myresyre, Citronsyre og benzoesyre (Konservering af foderet) - Bindemidler (støvbindere, men anvendes nogle gange som såkaldte toxinbindere ) Sporstoffer og vitaminer står i mg eller i.e. på en almindelig mærkningsseddel Registreret over tilsætningsstoffer Krav til brugeren Ingen specielle krav HACCP-registrering og Skriftligt kvalitetsstyringssystem, som er baseret på HACCP-principperne Salg og videre salg af foder Et landbrug må sælge og overdrage egne foderprodukter. Foder kan f.eks. sælges til anden landbruger eller en fodervirksomhed. Egne foderprodukter kan være korn, hø eller ensilage. Det kan også være restprodukter fra dyrning af vegetabilsk fødevare, f.eks. kartofler eller gulerødder. Landbruger skal være registreret til foder, når han sælger eller overdrager foder. Dette kaldes en GMP registrering eller en landbrugsregistrering. En GMP-landbruger må ikke sælge indkøbt foder, eller foder, som han selv har blandet. Dette gælder alle former for indkøbt foder, altså både primærprodutker, f.eks. korn og sila-wrap, og andet foder, f.eks. soyaskrå, fedt og tilskudsfoder. For at måtte sælge indkøbt eller blandet foder, skal landbruger registreres som en fodervirksomhed. Virksomheden skal så følge foderhygiejneforordningens bilag II og havde HACCP i hele produktionen. Dette er de samme regler som gælder for alle fodervirksomheder Registrering Supplerende foderoplysninger Ud over den generelle registrering i henhold til foder- og fødevarehygiejneforordningen er der tre supplerende registreringer, som et landbrug kan have HACCP-registrering, hvis der anvendes forblandinger eller tilsætningsstoffer i ren form på bedriften Registrering til fiskemel og blodprodukter, hvis disse fodermidler anvendes i ren form på bedriften (de må kun bruges til ikke drøvtyggere, altså til f.eks. svin, fjerkræ, heste m.v.) Registrering til mælkeerstatning med fiskemel i, hvis der anvendes denne særlige form for mælkeerstatning til unge drøvtyggere på bedriften Hvis landbruger burde have haft en af disse registreringer, men ikke har det, skal dette noteres på fane 1.2 Registrering i KSK. 12

13 5.3.3 Foderhygiejne Eksempler på spørgsmål Hvad kan gå galt ved din produktion af foder? Blander du selv foder? Må jeg se, hvad du supplere med Bruger du et tilskudsfoder eller en forblanding/tilsætningsstof Hvis du tilsætningsstoffer eller forblanding, er du så HACCP registrering? Har du skriftligt kvalitetsstyringssystem, som er baseret på HACCP-principperne Hvad gør du, når du modtager foder? Hvordan ved du, at din foderleverandør er registreret til handel med foder? Hvad gør du for at sikre overholdelses af sprøjtefrist før høst? Hvordan bruger du rengøringsmidler? Hvordan ser dit høstudstyr ud? Hvordan uddanner du dine medarbejdere? Tilsætter du noget til drikkevandet? Er det biocid til vandesinfektion eller et tilskudsfoder (som hovedregel tilladt) Er det en forblanding/tilsætningsstof (ikke tilladt) Bruger du foderlægemidler med antibiotika? Antibiotika må ikke komme i blandeanlæg eller fodersilo Har du problemer med fluer og andre insekter? Må jeg se oplysninger for de sidste 3 indkøb af biocider? Hvad gør du med resterne og brugt emballage fra f.eks. sprøjtemidler, fluegift? Bruges foderblandinger til andre dyr end foreskrevet i mærkningen? Er der i så fald advarsel om fiskemel på foderet Er der tilsætningsstoffer i forkert dosis i foderblandingen Har andre udtaget prøver af foder eller mælk (f.eks. aflatoxin) for at afdække om foderet er farligt? Bruger du fiskemel eller blodprodukter i ren form til dine svin eller fjerkræ? Er du i så fald registreret til dette? (Dette kan ses på Landbrugsindberetning.dk eller på et udskrift derfra Brug fokuslisterne for relevante dyrearter og for plantebedrifter, når du går rundt på bedriften. Eventuelle overtrædelser af regler om foderhygiejne og registrering rapporteres som hovedregel på fanerne 1.1 i KSK. Vær dog opmærksom på, om punktet er omfattet af krydsoverensstemmelse. I så fald rapporteres overtrædelsen på den relevante fane 2.x. Punkter omfattet af krydsoverensstemmelse fremgår også af fokuslisterne. Se punkt i denne instruks om krydsoverensstemmelse Frugt og grønt hygiejne Avlere af frugt og grønt er som hovedregel udtaget med særskilt udtræksårsag, men aktiviteten kan også findes på andre typer af bedrifter. Eksempler på spørgsmål Hvad kan gå galt ved din produktion af frugt og grønt? Hvordan renholder du kasser og beholdere? Er der behov for at du desinficere produktionsudstyr Hvad gør du for at sikre overholdelses af sprøjtefrist før høst? 13

14 Hvordan uddanner du dine medarbejdere? Hvordan er muligheden for at skifte tøj, vaske hænder m.m.? Hvordan sikre du dig, at vand til vanding og vask har en passende kvalitet Hvad gør du med resterne af og brugt emballage fra f.eks. sprøjtemidler, fluegift? Har du problemer med skadedyr? Må jeg se oplysninger for de sidste 3 indkøb af biocider? Har du eller andre udtaget prøver af planter eller andet for at afdække om der er fare for menneskers sundhed? Brug fokuslisterne, når du går rundt på bedriften. Eventuelle overtrædelser af regler om fødevarehygiejne rapporteres som hovedregel på fane 1.3 Frugt og grønt hygiejne (GMP) i KSK. Vær dog opmærksom på, om punktet er omfattet af krydsoverensstemmelse. I så fald rapporteres overtrædelsen på den relevante fane 2.x. Punkter omfattet af krydsoverensstemmelse fremgår også af fokuslisterne. Se punkt i denne instruks om krydsoverensstemmelse Fødevarehygiejne (brødkorn, maltbyg m.v.) Avlere af korn til fødevarer (f.eks. maltbyg eller brødhvede) har ikke separat udtræksårsag. Punktet kan derfor være relevant på alle typer af bedrifter. Eksempler på spørgsmål Hvad kan gå galt ved din produktion af korn? Hvordan ser dit høstudstyr ud? Hvad gør du for at sikre overholdelses af sprøjtefrist før høst? Hvordan opbevarer du den høstede afgrøde Hvordan bruger du rengøringsmidler? Har du problemer med fluer og andre insekter? Må jeg se oplysninger for de sidste 3 indkøb af biocider? Hvad gør du med resterne af og brugt emballage fra f.eks. sprøjtemidler, fluegift? Brug fokuslisten, når du går rundt på bedriften. Eventuelle overtrædelser rapporteres på fane 1.4 Fødevarehygiejne (brødkorn, maltbyg m.m.) i KSK. Vær dog opmærksom på, om punktet er omfattet af krydsoverensstemmelse. I så fald rapporteres overtrædelsen på den relevante fane 2.x. Punkter omfattet af krydsoverensstemmelse fremgår også af fokuslisterne. Se punkt i denne instruks om krydsoverensstemmelse Krydsoverensstemmelse (KO) I dette kapitel finder du hjælp og vejledning til at udføre kontrollen med de dele af foder- og hygiejnereglerne, som er omfattet af kontrollen med krydsoverensstemmelse på foderområdet. I tabellen her under kan du få et forhåndsoverblik over hvilke krav, der forventes at være relevante på den konkrete bedrift ejendom. Denne forhåndsvurdering må aldrig overskygge de konkrete forhold på den konkrete bedirft ejendom! 14

15 Krav nr. Krav omhandler Relevant Ikke relevant 2.15 Farlige stoffer, affald, foderlægemidler og ansvar for foder 2.16 Korrekt brug af forblandinger og tilsætningsstoffer 2.17 Forbud vedr. animalsk protein 2.30 Biocider, anvendelse og journal 2.31 Sporbarhed samt forsyning fra uregistreret virksomhed 2.32 Analyseresultater og reaktion til myndighederne 2.34 GMO frø, journal over enhver anvendelse For alle, som opbevarer foder eller vegetabilske fødevarer eller som dyrker græs, korn og andre afgrøder For dem, som bruger forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i deres foder. For alle, som har produktionsdyr For alle, som bruger fluegift, lusepulver, Stalosan, rottemidler m.m. Sporbarhed: For alle, som køber foder også indkøb af mineraler til heste og får For alle, som sælger foder f.eks. korn, sila-wrap m.v. Uregistreret virksomhed: For alle, som bruger maskinstationer eller køber foder også ved køb på dyrskue m.v. Hvis der er taget prøver af planter eller af andet af betydning for fodersikkerheden eller for menneskers sundhed Kun hvis der anvendes GMO frø/såsæd Hvis der f.eks. kun er juletræer eller prydgræs Hvis landmanden ikke selv: - Blander foder - Tilsætter tilsætningsstoffer/ forblandinger Hvis der kun er planteavl Hvis man ikke bruger biocider Hvis intet foder købes eller sælges, og hvis der ikke anvendes maskinstation på bedriften. Hvis der ikke er taget sådanne prøver Hvis der ikke anvendes GMO såsæd Krav 2.15: Farlige stoffer, affald og foderlægemidler Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farlige, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald. Indhold i kontrollen: For at undgå farlig forurening af foder og fødevarer må det/de ikke opbevares sammen med farlige stoffer eller farligt affald. Endvidere gælder regler for brug og opbevaring af foderlægemidler. Farlige stoffer er eksempelvis pesticider, biocider, lægemidler, opløsningsmidler m.m. Farligt affald er eksempelvis emballage fra og rester af farlige stoffer. Ved opbevaring sammen forstås opbevaring så nær ved, at en forurening kan ske, f.eks. med dampe fra farlige stoffer, med direkte kontakt med farlige stoffer, eller ved at farlige stoffer bruges/iblandes foder/fødevarer ved en fejl. Det er ikke et krav, at farlige stoffer og affald opbevares separat med lukket dør i mellem. Ved foderlægemidler skal der være særlig fokus på foderlægemidler med indhold af antibiotika, som kan medvirke til udvikling af resistens. Foderlægemidler må i så fald ikke opbevares i siloer, som også bruges til andet foder, og de må ikke udfodres via det foderanlæg, som også bruges til andet foder. Hvis landbrugeren konstaterer, at foderet indeholder forbudte stoffer eller overskrider grænserne for uønskede stoffer eller er blevet forurenet, skal han straks holde op med at bruge det og tilbagekalde evt. videresolgt foder og informere Fødevarestyrelsen. 15

16 Kontrolmetode: Selvsyn, spørgsmål og analyse af foder. Eksempler på spørgsmål: Bruges foderlægemidler med antibiotika? Hvordan opbevares og udfodres foderlægemidler? Hvordan opbevares rengøringsmidler? Hvordan opbevares biocider, som fluegift og lusemidler? Hvordan opbevares rester og brugte emballage fra f.eks. sprøjtemidler, fluegift? Synlige tegn på at foder indeholder spor af forbudte stoffer, f.eks. rester af emballage Udtag evt. foderprøve til analyse for pesticider og andre forbudte stoffer Ved overtrædelse udfyldes foder-ksk i VAKS fane KO 2.15 Farlige stoffer Krav 2.16: Anvendelse af forblandinger/tilsætningsstoffer Indhold i kontrollen Fodertilsætningsstoffer skal bruges korrekt i henhold til den relevante lovgivning Kontrolmetode: Selvsyn og spørgsmål, f.eks.: Bruges forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form - F.eks. benzoesyre, myresyre, zinkoxid (ikke VetZink!), urea, vitaminforblanding m.v. Bruges tilsætningsstoffer eller forblanding på anden måde end tilladt? - Udstrøs stoffet på gulv (ses nogle gange i forbindelse med zinkoxid)? - Gives stoffet i drikkevand Er landbrug registreret til forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form (en HACCP-registrering). Hvis ikke, skal dette afrapporteres på fane 1.2 om Registrering, dette punkt er ikke omfattet af krydsoverensstemmelse. Ved overtrædelse udfyldes foder-ksk i VAKS fane KO 2.16 Forblandinger/Tilsætningsstoffer. Krav 2.17: Animalsk protein i foder Forbud vedrørende kødbenmel til alle fødevareproducerende dyr og fiskemel m.m. til drøvtyggere. Indhold i kontrollen: Det er forbudt at fodre fødevareproducerende dyr med foder, som indeholder animalsk protein af landdyr (kødbenmel). Det er forbudt at fodre drøvtyggere (kvæg/får/geder/hjorte) med foder, som indeholder fiskemel (f.eks. smågrisefoder, og visse typer af sofoder). Dog må unge drøvtyggere får mælkeerstatning med indhold af fiskemel. Det er forbudt at fodre drøvtyggere med foder, som har påtrykt advarsel om, at foderet kan indeholde fiskemel (f.eks. de fleste typer af svinefoder). Kontrolmetode: Selvsyn, spørgsmål og analyse af foder. Eksempler på spørgsmål: Er der en risiko for at foder kan bliver forurenet med forbudt animalsk protein? 16

17 Opbevares og udfodres foder til katte og hunde i stald, hvor fødevareproducerende dyr kan komme til det? Opbevares og udfodres foder til katte og hunde i foderlade, hvor sammenblanding med foder til fødevareproducerende dyr kan ske? Fodres drøvtyggere (kvæg, får m.m.) med foder, der indeholder fiskemel eller har en påtrykt advarsel om fiskemel? Opbevares foder med fiskemel sammen med foder til drøvtyggere, så der er risiko for sammenblanding af foder? Ved overtrædelse udfyldes foder-ksk i VAKS fane KO 2.17 Animalsk protein Krav 2.30: Anvendelse af biocider og journal over anvendelse af biocider Biocider er midler til bekæmpelse af skadedyr andre steder end på planter. Det drejer sig om rottegift, musegift, fluegift og midler mod utøj på dyr, samt stalddesinfektionsmidler. OBS: Landbrugeren må ifølge Miljøstyrelsens regler ikke opbevare rottegift, med mindre han har autorisation. Der er ikke KO på opbevaringen, og vi kan ikke påbyde landmanden at bortskaffe den. Hvis landbruger opbevarer rottegift uden autorisationen, er vi forpligtet til at orientere Miljøstyrelsen herom. Kontrolløren formidler oplysningen pr. mail til Miljøstyrelses Kemikalieinspektion: kemikalieinspektionen@mst.dk. Læs evt. mere på Miljøstyrelses hjemmeside. Indhold i kontrollen: Hvis et biocid kræver autorisation for brug, er det forbudt at bruge det, hvis man ikke har den rette autorisation. Dette gælder f.eks. muldvarpegift og rottegift. Der er krydsoverensstemmelse på anvendelsen, hvis det sker i forbindelse med vegetabilske fødevarer. Øvrig anvendelse sanktioneres efter almindelig sanktionspraksis. Landbrugeren skal føre journal over en hver anvendelse af biocider. Jorunalen kan f.eks. være en dækkende samling af dokumenter, f.eks. behandlingsplaner eller indkøbsfakturere. Kontrolmetode: Selvsyn og spørgsmål, f.eks.: Anvendes der fluegift, rottegift, pour-on midler eller lign. på bedriften? Må jeg se fakturaer for indkøb af biocider, f.eks. det sidste år. Hvem lægger rottegift ud? Opbevares der rottegift, og er landbruger i så fald autoriseret til at udlægge dette? Ved overtrædelse udfyldes foder-ksk i VAKS fane KO 2.30 Biocider Krav 2.31: Sporbarhed samt forsyning fra uregistreret virksomhed Oplysninger om indkøbt og solgt foder skal gemmes. Forbud mod at købe foder eller på anden måde, at forsyne sig hos en virksomhed, der ikke er registeret. Indhold i kontrollen: Den som opdrætter dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse skal føre journal over foderet til dyrene. Sporbarhedsjournalen skal indeholde følgende oplysninger: Fodertype, leverandør, leveringsdato og mængde. Sporbarhedsjournalen kan være en faktura. Hvis ikke alle oplysninger fremgår af selve fakturaen, skal både følgeseddel og faktura gemmes. Landbrugeren må ikke købe eller anvende foder fra en virksomhed, herunder landbrug, der ikke er registreret eller godkendt i henhold til Foderhygiejneforordningen. Dette gælder også ved køb fra nabo. 17

18 Eneste undtagelse er hvis den pågældende sælger slet ikke skal være registreret i henhold til foderhygiejneforordningen. Man er undtaget kravet om registrering, hvis man på et år ikke leverer mere end 5 tons og det er inden for en radius af 20 km. Et sådant landbrug skal ikke være registreret, og dermed er det fuldt lovligt at købe foder fra sådan en lille bedrift, uden at denne lille bedrift er registreret i henhold til foderhygiejneforordningen. Maskinstationen skal også være registreret, hvis den anvendes til f.eks. finsnitning, høst eller kørsel med korn. Kontrolmetode: Selvsyn og spørgsmål, f.eks. Hvem foretager en modtagekontrol af foder? Hvor er oplysningerne om foderleverancer? Kan jeg se oplysninger for de sidste 3 foderleverancer? Købes foder hos virksomheder? Købes foder fra en anden landmand? Er han registreret i henhold til Foderhygiejneforordningen? Sælger du foder? Bruger du maskinstationer til finsnitning, høst eller kørsel med korn? Sender du dyr på græs hos naboer (fx kviehoteller)? Er græsningsstedet registreret i henhold til foderhygiejneforordningen? Ved overtrædelse udfyldes foder-ksk i VAKS fane KO 2.31 Sporbarhed samt forsyning fra uregistreret virksomhed. Krav 2.32: Journal over analyseresultater Opbevaring af resultater af analyser udtaget af foder eller andet materiale Indhold i kontrollen: Landbrugeren skal opbevare analyseresultaterne, hvis der er udtaget prøver af korn, græs, ensilage og andet plantemateriale, der kan anvendes til foder eller fødevarer, og prøverne er udtaget med henblik på at fastslå om plantematerialet kan udgøre en fare for menneskers sundhed. Dette gælder f.eks. resultater at undersøgelser for svampetoksiner, tungmetaller eller rester af sprøjtemidler. Hvis analyseresultater viser, at der er en risiko forbundet med foderet, skal landbrugeren reagere og træffe passende foranstaltninger. Kontrolmetode: Spørgsmål, f.eks. Har du udtaget prøver af dit foder? Hvilke? Har andre udtaget prøver af foder eller mælk (f.eks. aflatoxin) for at afdække om foderet er farligt? Har du modtaget analyseresultater? (Hvor opbevares de? Hvad viste de? Krævede de en reaktion?) Ved overtrædelse udfyldes af foder-ksk i VAKS fane KO 2.32 Analyseresultater og reaktion. Krav 2.34: GMO-frø Indhold i kontrollen: Hvis der bruges genetisk modificeret såsæd, skal der føres et register over enhver anvendelse af denne såsæd. 18

19 Kontrolmetode: Hvis der bruges GM-såsæd, så skal journal forevises. Ved overtrædelser udfyldes foder-ksk i VAKS fane KO 2.34 GMO-frø Opfølgning på fund af PCB eller dioxin i en fødevare Når der skal følges op m.h.t. fund af PCB eller dioxin i en fødevare, så sker dette i samarbejde med landbrugeren. KSK vil have udtræksårsag 10diverse. Brug fokuslisten Bilag 1.f Fokusliste ved kontrol efter fund af dioxin, pcb eller evt. andet uønsket stof i fødevare. Hvad fodres dyrene med, f.eks. hjemmedyrket grovfoder, biprodukter fra fødevareproduktionen, mineraler, fiskemel Anvendes der speciel strøelse, rode og beskæftigelsesmateriale, sandbad m.v. Hvor længe er dyrene ude Er udearealerne plantedækket, eller er der bar jord Hvilket vand har dyrene adgang til Er der brændeovn eller halmfyr, fyres der med affaldstræ, koks eller lign. Kan bygningerne indeholde PCB, f.eks. i maling, fugemateriale, cement Er der punktkilde forureninger, f.eks. fra spildolie Er der punktkilder eller andre miljøforureninger, f.eks. kølervæske, transformatorer, kondensatorer (til tænding af lysstofrør) Udtag en, to eller evt. tre prøver af foder til analyse, hvis det er relevant. Af grovfoder fra arealer som dyrene gik på (eller går på) Af indkøbt grovfoder, som dyrene fik Af specielle fodermidler Af mineraler, fiskemel Udtag ikke jordprøver eller vandprøver. Miljøstyrelsen udtager prøver af jord eller vand, hvis det er relevant eller nødvendigt. 5.4 Prøvetagning Prøvetagning af foder Det er muligt at udtage en eller flere prøver af foder til analyse for indhold af tilsætningsstoffer, pesticider, toksiner eller andre parametre. Der skal udtages ca. 350 prøver fordelt jævnt i hele kontrolperioden. Prøver må udtages både på ordinære foder- og hygiejnekontroller og på KO kontroller. Fordelingen af prøverne pr. lokalafdeling kan ses her under (beregnet ud fra antal kontroller i den enkelte lokalafdeling): Afdeling Randers Herning Vejen Ringsted Odense Antal foderprøver

20 Prøverne udtages om hovedregel af eget produceret foder eller eget blandet foder, fordi det er disse typer af foder, som landbrugeren har størst indflydelse på. Dette ændre dog ikke ved, at landbruger altid er ansvarlig for alt foder på sin ejendom, uanset om det er indkøbt eller ej. Prøverne udtages om muligt i blandekar/blander eller i færdigvaresilo samt evt. i fodervogn. Alternativet kan prøven udtages i krybbe, foderautomat eller på foderbord. Hvis der på bedriften forefindes foder produceret i og/eller indkøbt fra andre lande, skal der som hovedregel udtages en prøve af dette foder. Foderet formodes at være omfattet af produktionslandets kontrol på foderområdet. Men foderet kan indeholde stoffer, som er acceptable i andre lande, men som ikke er tilladte i Danmark. En del af prøverne kan være kampagneprøver. Det kan f.eks. være prøver til kontrol af pesticider eller toksiner. Af IAD 1a Skema til prøve og analyseudvælgelse vil det fremgå, hvilke kampagner der er fastlagt på nuværende tidspunkt. Til kampagnerne vil der altid udsendes særskilt vejledning/instruks. Til hjælp for valg af relevante prøver og analyser bruges IAD 1a Skema til prøve- og analyseudvælgelse. Til hjælp ved udtagning og neddeling af prøver bruges den generelle prøvetagningsvejledning: IAD 1b Vejledning i prøvetagning af foder på landbrug. Neddeling af prøven kan ske på kontoret, hvis kontrolløren ikke har en neddeler i bilen, Kontra/kopiprøven skal da hurtigt muligt (senest dagen efter) sendes/afleveres til landmanden. Prøvenumre: Vær OBS på, at der er 5 ens numre på rullen. Der skal bruges tre numre til de tre delprøver. To af prøverne indsendes til laboratoriet. Den 3. prøve efterlades hos landbruger. Prøvenumrene sættes på enden af prøvebakken, så numrene kan ses, når prøverne står i stabler på en hylde. Hvis de to andre numre ikke bruges til andre ting (hvilket kunne være til et evt. prøvebilag eller til at sætte i egen kalender eller på et eventuelt notat fra dagen), så skal de bortkastes for at undgå fejl Indsendelse af prøver Tørre prøver: indsendelse skal ske senest dagen efter de er udtaget. Ensilage prøver: skal sendes senest dagen efter de udtaget (aldrig op til en weekend). Hvis dette ikke er muligt, skal de nedfryses og sendes efter max 1 uge. Vådfoder: skal nedfryses samme dag de er udtaget (pga. fare for forgæring) og sendes hurtigst muligt efter frysning i velegnet kasse (f.eks. flamingokasse) Prøvetagning af brødrug, brødhvede og maltbyg (fødevarer) Der skal i år udtages 10 prøver af fødevarekorn på landbrug. Prøverne er en del af Fødevarestyrelsens overvågning af mykotoksiner i fødevarer. Fødevarestyrelsen udtager de resterende prøver på møllerier og brødfabrikker. Vær opmærksom på om landbruger har denne slags korn liggende hjemme, så det kan prøvetages i løbet af foråret. Eller om alt sælges i høst, så vi skal være hurtige til at prøve tage kornet umiddelbart efter høst. 20

21 Prøverne på landbrug skal udtages efter fødevarereglerne, som er beskrevet i Forordningen 401/2006, afsnit B. Prøverne skal udtage af brødrug, brødhvede og maltbyg. Der skal tages op til 100 delprøver (brug prøvetagningsspyd). Samleprøven bliver så på 10 kg. Den skal ikke neddeles! Prøven kan indsendes i grovfoderplastsæk. Der skal ikke udfyldes en LPR, men der skal udfyldes en FVST prøvetagningsblanket. Se afsnit Særligt for prøver af brødrug, brødhvede og maltbyt (fødevare). 5.5 Udfyld KSK Der kan findes hjælp til udfyldelsen i nedenstående samt i bilaget IAD 3a KSK-Skærmprint. Fanen Besøgsdata Feltet 0.18 Ved kontrolbesøget blev følgende drøftet: Felt til bemærkninger som udskrives i brevet. Dette felt må kun benyttes til drøftelser, som ikke vedrører regulære overtrædelser på foder! F.eks. at der er konstateret rottegift på bedriften og at Miljøstyrelsen vil blive orienteret, eller at der blev talt om, at landbruger skulle flytte kattenes fodring ud af stalden for at minimere en eventuel risiko yderligere. Fanen 1.1 Foderhygiejne (GMP) En evt. overtrædelse på hygiejne/gmp skal udfyldes på fane 1.1. Flere punkter kan være overtrådt, og der oprettes en ny linje i blokken for hvert konstateret forhold. Brug IAD 2a Hjælpedokument til fane 1.1 Foderhygiejne (GMP) til at vælge rette punkt på listen under Område i blokken på fane 1.1. Der er f.eks. flere områder, der omhandler rengøring, og dermed kan det være svært at vælge den rette. Fanen 1.2 Registrering Omhandler tre forhold, der kræver registrering: 1. HACCP registrering ved brug af forblanding eller tilsætningsstoffer 2. Registrering til fiskemel og blodprodukter i ren form 3. Registrering til mælkeerstatning med fiskemel i. Alle tre registreringer får landbruger på Fanen 1.3 Frugt og grønt hygiejne (GMP) En evt. overtrædelse på hygiejne hos avlere af frugt og grønt skal udfyldes på fane 1.3. Flere punkter i fødevarehygiejneforordningen kan være overtrådt, og der oprettes en ny linje i blokken for hvert konstateret forhold. Brug IAD 2b Hjælpedokument til udfyldelse af KSK, fane 1.3 Frugt og grønt hygiejne (GMP) til at vælge rette punkt på listen under Område i blokken på fane 1.3. Der er f.eks. flere områder, der omhandler personale og dermed kan det være svært at vælge den rette. Fanen 1.4 Fødevarehygiejne (brødkorn, maltbyg m.v.) En evt. overtrædelse på fødevarehygiejne (GMP) skal udfyldes på fane 1.4 Fødevarehygiejne (brødkorn, maltbyg m.m.) (GMP). Flere punkter kan være overtrådt, og der oprettes en ny linje i blokken for hvert konstateret forhold. Brug IAD 2c Hjælpedokument til udfyldelse af KSK, fane 1.4 Fødevarehygiejne (brødkorn, maltbyg m.m.) til at vælge rette punkt på listen under Område i blokken på fane 1.4. Der er 21

22 f.eks. flere områder, som kan være i spil, når det drejer sig om forebyggelse af fare og forebyggelse af kontaminering. Fanen KO-oversigt Fanen KO-oversigt skal altid udfyldes. For alle KO krav på denne fane skal du angive om kravet er OK, Ikke relevant eller Fejl. Du kan vælge fra listen eller blot skrive ordet i feltet. Se punkt Se punkt i denne instruks for at få hjælp til at vurdere om et krav evt. er Ikke relevant. Fanerne KO 2.xx Krav og bedømmelse af KO krav Hvis der konstateres en overtrædelse af et punkt, som er omfattet af kontrollen med krydsoverensstemmelser, så skal karaktererne for alvor, omfang og varighed udfyldes på den relevante fane. Flere delkrav under samme krav kan være overtrådt, og der skal oprettes en linje i blokken for hvert delkrav. I felterne alvor, omfang og varighed er der lister med teksten fra KO-kontrolvejledningen, som udgives af NaturErhvervstyrelsen. Hvis en karakter kan gives for flere delkrav, står alle teksterne til den pågældende karakter for alle delkrav i samme linje. Tekster er kun til hjælp for at kunne vælge den rette karakter. De kommer ikke ud i brevet. Teksterne begynder med nummer svarende til delkrav. Eksempel: Overtrædelsen drejer sig om KO krav 2.30, delkrav 2 om journal over biocider På listen udfor Alvor 3 står teksten således: Delkrav 1: Landbrugeren har anvendt et biocid ukorrekt. / Delkrav 2: Journalen er mangelfuld eller mangler helt, men kan sandsynligvis skaffes til veje. Undersøg og spørg ind til problemstillingen således at overtrædelsen kan beskrives tydeligt og karaktererne for alvor, omfang og varighed kan udfyldes for hvert delkrav. Og hvis kravet er forsætligt overtrådt, skal der sættes X i rubrikken fortsæt. Hvert felt (undtagen feltet beskrivelse ) har en har en liste, hvor på der kan vælge det rette delkrav og den rette bedømmelse. I feltet beskrivelse beskrives alt om det konstaterede forhold: Hvad og hvordan: Hvilket produkt, foder, stof drejer det sig om. Hvordan er det anvendt, hvor ligger affaldet m.v.. Hvem: Hvilke dyr, hvilke foder m.m. er berørt Hvornår og hvor længe: Datoer! Hvor længe er det anvendt/foregået, sidste uge, sidste år Fanen 3.1 Kampagner Fanen benyttes kun, hvis der er planlagt en specifik kampagne. Valideringsfejl Hvis ikke obligatoriske felter er udfyldt optræder valideringsfejlen Fejl: V_xxx. Valideringsfejl skal være rettet inden kontrollen kan afsluttes. Status på skema 22

23 KSK skema skal, når indtastede data er gemt, have status FSO ved en ok kontrol eller FJL ved en høring Særligt for KSK efter opfølgning på fund af dioxin eller PCB Udfyld KSK som normalt Alle KO kontrolpunkter er ikke relevant (med mindre, der konstateres en regulær fejl på et af disse punkter). Skriv resultatet af kontrollen ind i feltet Ved kontrolbesøget blev følgende drøftet på fanen Stamdata. Hvis der er brug for mange flere ord, end der er plads til, så skriv en kort opsummering af forholdene i feltet, og skriv herefter alle notater og bemærkninger direkte ind i brevet. Ved at beskrive det hele udførligt, så får både landbruger og vi en samlet oversigt over hvad, der har været talt om på kontrollen. 5.6 Opret og udfyld LPR Der kan findes hjælp til oprettelse af LPR (Laboratorieprøverekvisition) i nedenstående samt i bilaget IAD 3b LPR-Skærmprint. Hvis der er udtaget en (eller flere) foderprøve(r), skal du selv oprette en LPR i skemaet. Dette gøres ved at Indsætte en ny linje (tryk på det grønne )og udfylde felterne med samme udtræksårsag og dato som KSK. LPR en kommer til at ligge i en selvstændig sag i Captia. LPR en(erne) skal tjekkes ind sammen med KSK en. Hvis udvekslingsbilledet har været åbent, mens du oprettet LPR, skal du opdatere billede for at kunne se de nye LPR er. Du opdaterer ved at klikkes på Overførsel til off-line > Udveksling. Husk at markere både KSK og LPR på tjek ind fanen. Status på LPR skal altid være UDB - Dette er ny procedure fra og med Særligt for prøver af brødrug, brødhvede og maltbyg (fødevarer) Prøverne skal ikke neddeles, der skal indsendes 10 kg. Der skal ikke oprettes en LPR i Off-line. Der skal manuelt udfyldes de fremhævede felter i FVST prøvetagningsrapport. På prøven (posen) skal påsættes et foder prøvenummer og der skal sættes et tilsvarende foder prøvenummer på FVST s prøvetagningsrapporten. Prøvenummer og kornarten skal skrives manuelt ind i brevet til landbruger. FVST s prøvetagningsrapport foldes sammen og lægges oven på kornet i posen og sendes til laboratoriet på samme måde som en foderprøve Særligt for prøver til opfølgning på dioxin eller PCB LPR skal have samme udtræksårsag som KSK (10diverse). Vælg analyseforslaget Dioxin/PCB (KUN i følge aftale) Status på LPR skal altid være UDB - Dette er ny procedure fra og med