Skolernes fællesskabsdag. Inspirationskatalog til undervisere i 0. og 1. klasse
|
|
- Stine Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolernes fællesskabsdag Inspirationskatalog til undervisere i 0. og 1. klasse 1
2 Indhold Projekt Skolens fællesskab er for alle 3 Formål med Skolernes Fællesskabsdag og inspirationskataloget 4 Det inkluderende undervisningsrum 5 Inspirationskatalogets indhold 6 Fælles mål 7 Inspiration til øvelser og materialer 8 DHs film En god ven 9 Sprog og udtryksformer/dansk 10 Bevægelse og motorik/idræt 12 Samvær og samarbejde/sociale færdigheder/ Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 16 Praktisk musisk/musik/billedkunst 20 Diplom 22 Kolofon Skolernes Fællesskabsdag inspirationskatalog til undervisere i 0. og 1. klasse. Et inspirationskatalog udarbejdet af Danske Handicaporganisationer i forbindelse med projektet Skolens fællesskab er for alle inklusion i grundskolen, september Projektet er støttet af 'Undervisningsministeriet. Inspirationskataloget kan downloades på Danske Handicaporganisationers hjemmeside: Udgiver: Danske Handicaporganisationer (DH) Blekinge Boulevard Taastrup dh@handicap.dk Illustrationer og fotos: Glad Design, Colourbox Layout: Glad Design En særlig tak til alle samarbejdspartnere, der har bidraget med input og sparring til inspirationskataloget. 2
3 Projekt Skolens fællesskab er for alle Danske Handicaporganisationers projektets formål er at styrke inklusionsprocessen i grundskolen gennem dialog. Dette sker via dialogmøder for forældre og undervisningsforløb på skoler. Målgrupperne for projektet er børn i 0. og 1. klasser, deres forældre og deres undervisere. Læs mere om projektet på: DH ønsker at formidle viden og erfaringer om god inklusion og inddrage lokale aktører. DH ønsker at facilitere, at forældre, børn og andre centrale aktører skal føle ejerskab til den gode inklusionsproces. DH ønsker at medvirke til, at børn skal anerkende værdien af mangfoldighed og forskellighed. Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet og projektperioden løber fra juni 2012-Juni Projektet forløber i tæt samarbejde med Skole & Forældre og Det Centrale Handicapråds fælles projekt Forældre fremmer fællesskabet. 3
4 Formål med Skolernes Fællesskabsdag og inspirationskataloget Hvis inklusion i skolen skal blive en succes og alle børn skal trives i klassen, er det essentielt, at der er plads til at være forskellige. Alle børn er forskellige og har forskellige styrker, svagheder og præferencer. Skolernes Fællesskabsdag er en mulighed for klassens undervisere til at sætte plads til forskellighed i klassefællesskabet på dagsordenen i undervisningen. Dette inspirationskatalog sætter netop fokus på alle børn i klassefællesskabet, samtidig er det vigtigt ikke at usynliggøre eller tabuisere handicap og børn med særlige behov. Handicap kan være én måde hvorpå man, på nogle punkter, kan være forskellig fra andre. Men samtidig er pointen, at børn med handicap også, og først og fremmest, er børn og ikke er deres handicap. De er børn med interesser og styrker ligesom alle andre børn. Dette katalog skal give inspiration til at arbejde med mangfoldighed i klassen. En undersøgelse fra Socialstyrelsen viser, at netop en øget viden om handicap, via indsatser i skolens undervisning, giver børn et mere nuanceret syn på handicap, og kan være med til at skabe større åbenhed i forhold til at være sammen med andre børn med handicap 1. D. 3. december er FNs Internationale Handicapdag, hvor temaet for 2013 er Nedbryd barrierer, og åbn døren for et inkluderende samfund for alle. 2 Derfor opfordrer DH skolerne til at sætte fokus på plads til forskellighed i klassen på netop denne dag. 1 Sandø, M. et. al Børns holdninger til handicap. Socialstyrelsen 2 4
5 Det inkluderende undervisningsrum Det er vigtigt at tænke inkluderende i tilrettelæggelsen og gennemførslen af undervisningen, også på Skolernes Fællesskabsdag. Dvs. at det er vigtigt at gennemgå alle øvelser og materialer, inden du anvender dem i undervisningen, således at de er tilpasset og tilgængelige for alle de børn, du har i netop din klasse. Det er desuden betydningsfuldt at overveje grundigt, hvorledes du som underviser vil sikre en Skolernes Fællesskabsdag, hvor ingen føler sig udstillet og hvor der netop er plads til forskellighed. Det kan i den forbindelse være en god idé at opstille eller genopfriske nogle fælles regler for dette sammen med børnene i klassen, inden I går i gang med temadagen. 5
6 Inspirationskatalogets indhold Dette inspirationskatalog indeholder inspiration og links til materialer og øvelser, der kan anvendes på Skolernes Fællesskabsdag. Bagerst i inspirationskataloget finder du et diplom, som kan udfyldes og, som eleverne kan få med hjem, som bevis på at de har arbejdet med, at der skal være plads til alle i deres klasse. Inspirationskataloget kan anvendes som inspiration til tilrettelæggelse af tværfaglig undervisning på en hel temadag, eller man kan som underviser plukke enkelte øvelser ud i et enkelt fag og anvende disse i en enkelt time. I forbindelse med projektet Skolens fællesskab er for alle, har Danske Handicaporganisationer i samarbejde med TV-Glad og Katrinedal Skole udviklet en film, der kan anvendes i undervisningen på Skolerenes Fællesskabsdag. Filmen henvender sig til elever i 0. og 1. klasse og kan findes på: 6
7 Fælles mål Inspirationskataloget er udviklet således, at du som underviser kan arbejde med temaet plads til forskellighed og handicap, med udgangspunkt i trinmålene for 0. og 1. klasse. 7
8 Inspiration til øvelser og materialer I det følgende kan du finde inspiration til arbejdet med temaet plads til forskellighed i forskellige fag. Vi anbefaler, at I begynder temadagen med at se DHs film og drøfte denne og selve dagen ved at anvende de tilhørende øvelser. Filmen varer ca. 5 minutter og handler om venskaber og inklusion i en 0. klasse. Hvis du ønsker at arbejde med temaet i en længere periode, kan en idé være at inddrage elevrådet i arbejdet med temaet. I kan også finde inspiration her ift. at udarbejde en hel temauge om handicap. Den private forening Cre8toU har udviklet et handinaut-undervisningskoncept samt en bog, som kan bruges i undervisningen. Bogen kan købes ved henvendelse til Cre8toU på: Endelig kan I eksempelvis anvende IVAC-modellen (Investigation, Vision, Action for Change), (Simovska, et. al., 2006, ændret fra Jensen, 2000) til et længerevarende forløb, hvor eleverne inddrages i flere elementer i et klasseprojekt. Se eksempelvis s i: dk/forskningsprogrammer/miljoeogsundhedspaedagogik/inddragelse_af_ boern_-_hvorfor_og_hvordan.pdf Link til Danske Handicaporganisationers medlemsorganisationer, hvor du kan finde mere information om et specifikt handicap: 8
9 DHs film En god ven DHs film En god ven. Findes på: Se filmen i klassen, den varer ca. 5 minutter. Efterfølgende kan I have en fælles snak i klassen om venskaber ud fra disse spørgsmål: Hvorfor er det sjovt at lege med en, der ikke er helt magen til en selv? Hvordan kan vi have det godt med hinanden i klassen, selvom vi er forskellige? Hvordan er man en god ven? Hvordan bliver man venner? Hvordan kan man hjælpe hinanden, hvis noget er svært? Hvordan kan man sige fra overfor hinanden på en god måde? Hvad kan man gøre, hvis man bliver uvenner? Øvelse: Børnene skal finde frem til, hvad de synes er særligt ved dem selv. F.eks. hvad de godt kan lide/ikke kan lide, hvad de synes de er gode til/ikke så gode til. Pointen er, at vi er alle forskellige, men vi har alle også ting til fælles. Øvelse: 1) Hvad er vi gode til i klassen? Eleverne skal fortælle den gode historie om klassen, enten mundtligt eller ved at tegne det. (Hvordan gør I frikvarteret sjovt? Hvordan gør I timerne gode? Hvad laver I, når I har det sjovt sammen efter skole? Hvad gør I, når I leger godt sammen?, Hvordan kan man få det, hvis ikke man har en legeaftale? Hvad gør I, når I arbejder sammen på en god måde?) 2) Hvad vil vi gerne blive endnu bedre til i klassen? Skriv ned på tavlen og kom med forslag til, hvordan I kan arbejde med dette. (Hvis et mål f.eks. er: Vi vil blive bedre til at hjælpe hinanden, så kan klassen formulere sætninger som f.eks.: Man kan... spørge, om man kan hjælpe ). (Denne øvelse er inspireret af Projekt Optur 3 ) Øvelse: Lav en plakat med klassens fælles aftaler for, hvordan I kan sikre, at ingen føler sig udstillet, hvis man f.eks. har et handicap, og hvordan der netop kan være plads til forskellighed i klassen både generelt og i særdeleshed i relation til undervisningen på temadagen. 3 Projekt Optur, PsykiatriFondens Børne- og unge Projekt (PFBP) og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS), Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 9
10 Sprog og udtryksformer/dansk Mål: Samtale om indholdet i tekster Eksperimentere med at læse små tekster Lytte til andre elever og til lærerens oplæsning og fortælling Formidle forståelse af det læste Andre udtryksformer, fx film. Skrive fiktive og ikke fiktive tekster ud fra fantasi, oplevelser og erfaringer 10
11 Inspiration og øvelser: ADHD-foreningen har i forbindelse med deres Vild os Stille kampagne udgivet en pixibog af Renée Helmig Toft Simonsen med titlen Alle er gode til noget. Læs bogen og tal om bogens tema i klassen: Klassen læser eller hører kapitlet Pippi begynder i skolen i Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe. Når klassen har læst eller hørt historien, kan teksten eventuelt behandles baglæns. Pippi fortæller nogle meget mærkelige historier til sidst. De kan godt fylde så meget, at det bliver svært at få fokus på selve skoledelen af historien. (Spørgsmål/inspiration til mulige samtaler i klassen: Hvordan skulle skolen være, hvis Pippi skulle have det sjovt? Ville Pippi have det godt i jeres klasse? Kunne læreren tage imod Pippi på en anden måde? Kunne Pippi have gjort noget andet for at mødes med klassen og læreren? Kunne klassen have hjulpet Pippi? Hvordan ville Pippi være som klassekammerat?) (Denne øvelse er inspireret af Projekt Optur ) Find flere egnede materialer: Center for Ligebehandling af Handicappede (Nu: Det Centrale Handicapråd) har samlet en pensumliste med forslag til film og skønlitteratur om temaet handicap: Lav en lille avis til klassens forældre med bidrag fra eleverne i form af de tekster og tegninger, som de har produceret om dagens tema. Buster Børnefilmfestival 2013 har udviklet et undervisningsmateriale om inklusion: 11
12 Bevægelse og motorik/ Idræt 0.klasse Mål: Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab. Bevægelse og motorik. Sociale færdigheder. Samvær og samarbejde. 1.klasse Mål: Udviklingen af evnen til samarbejde med fokus på socialisering og accept Tilegnelse af evne til samarbejde med fokus på socialisering Opnåelse af forståelse for idrættens mangfoldighed Inspiration og øvelser: Undgå fælderne Forberedelse/materieler: Bind til at tage for øjnene, kegler og andre ting til fælderne, sæt banen op. Beskrivelse af leg/aktivitet: To personer får bind for øjnene. De skal samtidig bevæge sig gennem en bane fyldt med 'fælder', trafikkegler og personer, der står forskellige steder og rækker ud efter dem. De 'blinde' undgår fælderne, ved at deres gruppe (4-5 kammerater) fra sidelinjen styrer dem udenom med ord. Hvis man alligevel går i fælden, skal en anden fra gruppen forsøge sig. Tilpasning: Når der er kørestolsbrugere med, indføres nødstop-signal, så man ikke går ind i kørestolen. Skab større plads mellem fælderne, hvis den 'blinde' er kørestolsbruger. Sørg for, at de to 'blinde' er kørestolsbrugere. Sørg for, at de to 'blinde' er nogenlunde jævnbyrdige i forhold til tempo. Variation: En gruppe skal styre flere 'blinde' på én gang. Den ene 'blinde' skal fange den anden 'blinde' ved hjælp af gruppernes styring med ord. Stadig uden at gå i fælderne. 12
13 Inspiration og øvelser: Transportere kæmpebold Forberedelse/materialer: Find bolde og kegler frem og markér banen Beskrivelse af leg/aktivitet: Gruppen af deltagere hjælpes ad om at transportere en kæmpebold over en aftalt distance ved at passere den fra én deltager til en anden. Man må ikke stå eller bevæge sig fremad, når man rører bolden. Der skal hele tiden være deltagere foran bolden, parat til at modtage og give den videre. Tilpasning: Aftal med evt. kørestolsbruger, hvordan han bedst kan bidrage til at transportere bolden. Brug evt. en lettere eller mindre bold, hvis det er nødvendigt. Afpas den valgte distance efter deltagernes evner. Variation: To bolde passeres samtidig. Deltagerne må kun/må ikke bruge fødder eller ben. Mindst tre personer skal røre bolden samtidig. (Øvelserne er inspireret af Handicapidrættens Videnscenter. 4 )
14 Inspiration og øvelser: Siddende boldleg Forberedelse/materialer: Find bold frem og lav bane med to mål Beskrivelse af leg/aktivitet: Deltagerne deles i to hold. Alle sætter sig på boldbanen på numsen - også målmændene, hvis I bestemmer jer for at have sådanne. For at komme frem på banen, skal man skubbe sig frem siddende - eller gå krabbegang. Spillet går ud på at spille bolden til hinanden siddende - ikke drible. Så snart nogen får bolden, skal denne spille bolden videre eller skyde mod mål. Man må ikke flytte sig med bolden, så derfor er det godt at have kontakt til holdkammeraterne og aflevere til dem. Modstanderne, kan når som helst, blokere for bolden og dermed overtage bolden. Når bolden spilles, skal enden være i gulvet. Hvis ikke - går bolden over til modspillerne. Tilpasning: Hvis der er synshandicappede deltagere, bruges et ekstra holdmedlem, som hjælper spilleren. Hjælperens opgave er hele tiden at være ved siden af eleven med synshandicap, for at tage imod bolden og derefter overlade den til den synshandicappede, som spiller bolden videre. Hjælperen skal hele tiden fortælle, hvad der sker og sige i hvilken retning bolden skydes. 14
15 Inspiration og øvelser: Rullebræts- og kørestolsbane Forberedelse/materialer: Lån en kørestol fra den lokale hjælpemiddelcentral eller brug rullebrætter. Find kørestol/rullebrætter, kegler (gerne i forskellige farver), evt. skumredskaber, bomme, tove frem. Beskrivelse af leg/aktivitet: Der bruges kørestole og/eller rullebrætter. En bane laves ved hjælp af f.eks. kegler - gerne i forskellige farver. Med kegler angives porte, der skal køres igennem - man må ikke ramme keglerne. Portene angives med to eller 4 kegler. Nogle porte skal man bakke igennem (angives f.eks. med 2 blå kegler) - på andre områder, skal man snurre en omgang mellem keglerne (angives f.eks. med 4 røde kegler). Der skal lige akkurat være plads til at dreje rundt uden at røre keglerne. Deltagerne skal på skift gennemkøre banen. Tilpasning: Man kan lave forhindringer med tunneler af skumredskaber, bomme, tove mm., der skal køres igennem eller imellem. To grupper af elever laver baner til hinanden. Banerne køres igennem på tid. Man er to og to. Den ene har bind for øjnene - den anden dirigerer kørslen på ruten. Man kører to personer igennem banen fra hver sin retning. (Øvelserne er inspireret af Handicapidrættens Videnscenter. 5 ) Tip til underviseren til yderligere inspiration: Prøv at kontakte jeres lokale hjælpemiddelcenter. De kan måske være behjælpelige med at udlåne hjælpemidler, som I kan bruge sammen med eleverne i forskellige øvelser, for at prøve på egen krop, hvordan det er at bruge disse hjælpemidler. I kunne f.eks. afholde Paralympiske lege, hvor eleverne skal dyste i forskellige discipliner med hjælpemidler. Handicapidrættens Videnscenter, database over lege og aktiviteter: handivid.dk/idraet/lege-aktivitetsbase/ Handicapidrættens Videnscenter, om inklusion i idrætsundervisningen: Socialstyrelsen, Børns holdninger til handicap, fysiske aktiviteter/idræt:
16 Samvær og samarbejde/ Sociale færdigheder/ Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab Mål: Undersøge situationer og forhold af betydning for velvære Undersøge forhold af betydning for venskaber og sociale relationer Undersøge situationer, der gør mennesker glade og kede af det Udvikle egne og fælles visioner for et sundt miljø i klassen og på skolen Udvikle ideer til et godt samvær og gode venskaber Udvikle og afprøve strategier for samarbejde i klassen Udvikle og afprøve ideer til at styrke de sociale relationer i klassen Bruge tegninger og skriftsprog til at tydeliggøre og fastholde fælles regler om samvær og samarbejde. Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne Medvirke til at opbygge klassens normer og regler Tage del i ansvaret over for fællesskabet Bruge sproget hensynsfuldt i forbindelse med konflikter og konfliktløsning 16
17 Inspiration og øvelser: Rosen-regn (inspireret af Katrinedal skole i Vanløse): I en cirkel siger eleverne på skift noget til den elev til højre for sig selv, som han/hun synes vedkommende er god til eller som vedkommende gør, som gør ham/hende glad. Fortsættes indtil alle har prøvet at modtage og give ros. Rollespilsøvelse: Eleverne skal i en gruppe fremføre en udfordrende situation, som de selv finder på, for resten af klassen. Dernæst skal de så fremføre den samme situation, men denne gang med deres forslag til en god slutning. Der efter diskuterer man i klassen, hvad der konkret skulle til for at slutningen blev god og om andre i klassen har andre forslag til gode løsninger. Legeteams : Lave forskellige ark med mulige frikvartersaktiviteter. Børnene skal så vælge, hvad de vil lave i frikvarteret, ud fra aktiviteten og ikke ud fra personer. Øvelse: Hvor meget kan man vide om mennesker, som man ikke kender? 1) Eleverne skal i denne øvelse lege med, hvilke fordomme de har om mennesker, som de ikke kender. Læreren viser et billede af en person, f.eks. en person med et handicap. Eleverne skal herefter slippe deres fordomme løs ved at sige, hvad de tænker om personen. Er han eller hun sød, klog, alvorlig, sur? Hvor gammel er personen? Hvad kan personen godt lide at lave? Har personen mange penge? Læreren kan skrive svarene op på tavlen. (Hvis eleverne synes, det er svært at slippe fordommene løs, kan de f.eks. gætte på: Hvor gammel er personen? Arbejder personen? Som hvad? Går personen i skole? Hvilken klasse? Har personen søskende? Hvem? Hvad er personens livret? Hvad laver personen i sin fritid? Er personen gift eller har en kæreste? Er personen sød, streng, til at stole på, uærlig, en god ven, sur, genert, glemsom, forvirret, stresset?) 2) Når eleverne har sluppet alle deres fordomme løs, kan I i fællesskab snakke om: Hvad kan man vide om en bestemt måde, pga. den måde I ser ud på? Passede det, eller passede det ikke? Hvordan føltes det? Har I prøvet at tro noget særligt om andre, pga. den måde de så ud på? Passede det, eller passede det ikke? (Denne øvelse er inspireret af Projekt Optur 7 ). 7 Projekt Optur, PsykiatriFondens Børne- og unge Projekt (PFBP) og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS), Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 17
18 Inspiration og øvelser: Øvelse: At aflæse andre: Klassen underviser laver små sedler med forskellige følelser. Eleverne skal i rundkreds på skift trække en følelse og forsøge at mime denne ved brug af mimik og kropssprog. Underviseren hjælper eleven med at forstå, hvad det er for en følelse han/hun skal mime. De andre elever skal nu gætte følelsen. Når følelsen er gættet, skal alle de andre elever prøve at mime følelsen i fællesskab. Snak om, at man kan se forskellig ud, når man f.eks. er ked af det, og hvad der kan gøre en ked af det, samt hvad man selv og andre kan gøre, hvis en er ked af det. (Denne øvelse er inspireret af Projekt Optur) Øvelse: Hvor går mine grænser?: Lav ét papir med en glad smiley og titlen OK og ét papir med en sur smiley og titlen Ikke OK. Papirerne lægges på gulvet i hver sin ende af klassen. Underviseren læser nu udsagn op og eleverne skal placerer sig, alt efter om de synes det er ok eller ikke ok. Derefter tales om, hvorfor de står, hvor de står (Vælg et par elever for hvert udsagn) Forslag til udsagn (find selv på flere): Du bliver kildet af en klassekammerat. Der er en, der rækker tunge af dig. En ven niver dig. En klassekammerat hiver dig i håret. Du får skylden for noget, du ikke har gjort. Din klassekammerat siger nej til at lege med dig. Din lærer skælder dig ud for at komme for sent. Din klassekammerat giver en lakrids til to andre, men ikke en til dig. Din klassekammerat siger hold kæft til dig, fordi han ikke er enig med dig. Dine klassekammerater glemmer at sige tillykke med fødselsdagen. Din lærer glemmer at rose dig, selv om du fortjener det. (Denne øvelse er inspireret af Projekt Optur) 18
19 Diverse links: Aktivitetskort med forslag til øvelser i forbindelse med ADHD-foreningens kampagne Vild og Stille: Vild og larmeleg : Stilleleg med fjer : Vild og stilleleg med musik : Foreningen Sex & Samfunds elevsite, hvor eleverne bl.a. kan lave deres egen lille tegneserie om f.eks. venskaber: Viden om ADHD gennem øvelser og leg fra ADHD-foreningen: pdf Dansk Center for Undervisningsmiljø, inspiration til arbejdet med trivsel i klassen: Udgivelse fra foreningen Ligeværd, om FNs handicapkonvention og børn med handicap: Børns Vilkår, fra mobning til inklusion: trivsel-i-skolen/inklusion.aspx 19
20 Praktisk-musisk/musik/ billedkunst: Mål: Opleve og samtale om forskelligartede kunst- og kulturindtryk Udtrykke sig på forskellige måder med billeder, sang, drama, spil på instrumenter, bevægelse, tale og skriftsprog Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker Beskrive billeder og billedindtryk ved hjælp af ord og diskutere egne og andres billeder Opbygge god fællessang 20
21 Inspiration og øvelser: Lav en udstilling for klassens forældre, evt. i forbindelse med et forældremøde, med de ting som børnene har produceret på Skolernes Fællesskabsdag og/eller læg billeder af det på intranettet. Det kan være forskellig former for værker, eksempelvis en tegning, tegneserie, plakat eller collage, der udtrykker børnenes tanker, oplevelser og forestillinger over temaet plads til forskellighed. Der kan også eksperimenteres med at f.eks. at male med munden eller fødderne. Se evt. link fra Socialstyrelsen med inspiration til arbejdet med temaet kunst og handicap, du kan f.eks. finde et værk, der er lavet af en person med et handicap og tage udgangspunkt i dette for en samtale i klassen om forskellighed/handicap/forskellige måder at udtrykke sig på: Rollespilsøvelse: Eleverne skal i en gruppe fremføre en udfordrende situation, som de selv eller underviseren finder på, for resten af klassen. Dernæst skal de så fremføre den samme situation, men denne gang med deres forslag til en god slutning. Derefter diskuterer man i klassen, hvad der konkret skulle til for at slutningen blev god og om andre i klassen har andre forslag til gode løsninger. Se den svenske sangerinde Loreens Melodi Grand Prix vindersang fra 2012 på tegnsprog og tal i klassen om forskellige måder at udtrykke sig på: Find selv sange, der centrerer sig om temaerne forskellighed og plads til alle, øv dem i klassen og fremfør dem evt. for forældrene i klassen eller andre elever på skolen. I kan også eksperimentere med at lave jeres egen sang om, hvordan der kan være plads til alle og plads til forskellighed i jeres klasse. (Eksempel: Kaj og Andre, Vennesangen: ) 21
22 Diplom Navn: Klasse:..Har været med til Skolernes Fællesskabsdag, hvor vi har arbejdet med, at der skal være plads til alle i vores klasse. 22
23 23
Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereGuide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde
Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM
LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet
PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereUndervisningsvejledning til indskolingen
Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5
Læs mereInden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.
Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag
Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereVi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mere1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?
1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,
Læs mereForumspil om konflikter O M
Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereFind vej gennem tunnelen
Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereDet er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?
Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og
Læs mereÅrsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mere15 mm Top. Forside TRO TRO TRO PÅ DET PÅ DET PÅ DET. Bund TRO TRO TRO TRO PÅ DET PÅ DET PÅ DET PÅ DET. 15 mm 12 mm
Top TRO PÅ DET TRO PÅ DET TRO PÅ DET TRO PÅ DET Forside TRO PÅ DET TRO PÅ DET TRO PÅ DET Top Optimisme Tænk på 5 tanker, der ville gøre dig glad. Skriv dem ned og vis dem til en kammerat. Optimisme Forestil
Læs mereHvad gør mig glad i skolen?
Glæde og trivsel I klassen har vi lavet en lille spørgeskema-undersøgelse om trivsel og glæde i skolen. Der ser heldigvis ud til at være meget at glæde sig over på en skoledag! Nogle af eleverne har selv
Læs merePositiv selvopfattelse
Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereSKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29
SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereIDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:
2018-2019 Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen Forord til idræt i 2. Klasse: Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen
Læs mereOM GRÆNSER TIL KLASSE
UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mereFA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I
FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har
Læs mereDen lille Dramaskoles inspirationsmateriale
Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed
Læs mereSe min skygge. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU
Se min skygge Se min skygge Fra 6 år 2011 UNDERVISNINGSMATERIALE indholdsfortegnelse Om forestillingen... 3 3 Introduktion til læreren... 4 4 Workshops... 5 5 At åbne for kunstnerisk oplevelse... 6 Filosofisk
Læs mereIndividuelle kompetencer med bold (læringsmål)
1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen. 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Sparke til bolden - vristspark 7. Sparke til bolden
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereTro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året
Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige
Læs mereSølvgades Skole. Trivsel
Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereIndbydelse til forældresamtale i vuggestuen.
Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indhold
Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne
Læs mereOm undervisning i børnehaveklassen på Bordings Friskole
BØRNEHAVEKLASSEN Om undervisning i børnehaveklassen på Bordings Friskole Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling
Læs mereMin historie. Fra 12 år
Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereInklusion i folkeskolen
Baggrund: Vi er en gruppe handicappede, bosat på Djursland, der arbejder på at nedbryde fordomme om handicappede og for at øge kendskabet til og forståelsen for at mennesker med handicap kan være lige
Læs mereBILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT U Team 1- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs merePROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.
PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereHistorien bliver til virkelighed
Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereUEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse.
0. klasse Job UEA i 0. klasse UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. I UU København opfordrer vi alle skoler og klasser til at arbejde
Læs mereLENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER
LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER Vildheks et undervisningsforløb Du skal til at arbejde med bogen Ildprøven. Den er første bind i serien om Vildheks af Lene Kaaberbøl. Den har illustrationer af Anders
Læs mereÅrsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Trinmål: Undervisningens indhold: Det talte sprog
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mere[ T [ r Tivs ri e vsl og el B og e Bvæ e g væ e gls eles i e S i k S ol k e oln TEM TE AD MAAG D E A
[Trivsel [Trivsel oog g BBevægelse evægelse i is Skolen] kolen] TEMADAGE TEMADAGE 1 Indledning Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne i det kommende forløb med trivsel
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mere