Hjørring Kommune Bidrag til plejeboligplan 2030

Transkript

1 Hjørring Kommune 22. juni 2017

2 Hjørring Kommune Side 2 af 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og læsevejledning Resume Aktuelle tilbud til målgruppen Plejeboliger i Hjørring Kommune Sammenligning af aktuelle tilbud Vurdering af tilbud til målgruppen i forhold til fremskrivning Borgere i målgruppen Borgere i plejebolig Sammenligning Vurdering af målgruppen i forhold til fremskrivning Fremskrivning af plejeboligbehov Forhold af betydning for fremskrivning af plejebehov Fremskrivning efter alder Demografisk Fremskrivning efter sund aldring US-studie & Lancet Fremskrivning efter lokale forhold Lokal middellevealder Fremskrivning af Hjørring Kommunes plejeboligkapacitet Samlet konklusion af fremskrivningen Metode, baggrundsfaktorer og tabeller Beskrivelse af fremskrivningsmetoden Anvendt tilbøjelighed til plejebolig på alderstrin Social faktorer og levevilkår i Hjørring Kommune Sundhedsadfærd i Hjørring Kommune... 25

3 Hjørring Kommune Side 3 af 26 1 Indledning og læsevejledning Pleje og omsorg af ældre borgere er et væsentligt kommunalt serviceområde. Det har stor betydning for de borgere, der betjenes deraf, det beskæftiger mange medarbejdere og vedrører også en betragtelig økonomi. Derfor er det også væsentligt at kende til områdets forventede omfang i årene fremover, herunder betydningen af et større antal ældre i alle landets kommuner. Generelt lever vi længere, men vi er samtidig i gennemsnit også raske og rørige i en højere alder. Så hvad er betydningen af flere ældre for Hjørring Kommune? Problemstillingen er generel for udgiftsområderne indenfor ældreområdet. KL s Konsulentvirksomhed, KLK, er i denne analyse blevet anmodet om at se på, hvad den ændrede sundhedstilstand for ældre betyder for det samlede behov for plejeboliger. Analysen baseres på KLK s prognosemodel for ældreområdet. Modellen indeholder en beskrivelse af faktorer bag ældres plejebehov og en fremskrivning deraf på baggrund af international forskning på området. Samtidig inddrages lokale forhold for Hjørring Kommune, deriblandt lokalbefolkningens demografiske, sociale og sundhedsmæssige forhold. Fremskrivningen søger at afspejle kommunens egen visitationspraksis, således at den aktuelle anvendelse af plejeboliger ved en given plejetyngde lægges til grund i fremskrivningerne. KLK s analyse indledes med en beskrivelse af Hjørring Kommunes tilbud til målgruppen. Først beskrives kommunens aktuelle tilbudsvifte og denne sammenlignes med andre kommuner. Dernæst beskrives brugerne af kommunens tilbud og også disse søges sammenlignet med forhold i andre kommuner. Beskrivelsen indgår som afsæt for fremskrivningerne hhv. tolkningen deraf til brug for analysens konklusion. Derefter følger en beskrivelse af betydende faktorer for behovet for plejeboliger. Modellen, der anvendes, tager afsæt i, at alder kun er et blandt flere forhold af betydning for plejeboligbehovet. Modellen, der er indsat her, beskrives yderligere i afsnit 5.1. Efter beskrivelsen af input til modellen præsenteres en fremskrivning af kapacitetsbehovet i Hjørring Kommune. Fremskrivningerne er lavet efter flere forskellige forudsætninger. Til sidst i rapporten findes et afsnit om metoden bag fremskrivningsmodellen. Begrebet plejebolig udgør boliger for ældre, hvor pleje m.v. leveres døgnet rundt fra servicefaciliteter i direkte forbindelse med boligen. Der er således tale om plejecentre og plejeboliger, men ikke beskyttede eller almene ældreboliger. Ved vurderingen af plejeboligbehov er det væsentligt at overveje, om plejen kan leveres andre steder end i en plejebolig fx midlertidige boliger eller i hjemmet. Ideer dertil indgår i afrapporteringen.

4 Hjørring Kommune Side 4 af 26 2 Resume KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har for Hjørring Kommune foretaget en vurdering af kommunens aktuelle plejeboligkapacitet samt en fremskrivning af de forventede behov. Det konkluderes i analysen, at der også i Hjørring Kommune er betydelig forskel på det forventede fremtidige plejeboligbehov afhængigt af, hvorvidt fremskrivningen alene foretages på baggrund af demografiske oplysninger, eller der korrigeres for den forventede bedring i ældre borgeres sundhedstilstand. Hjørring Kommune råder aktuelt over 515 permanente plejeboliger samt 53 midlertidige plejeboliger. En fremskrivning baseret på Hjørring Kommunes befolkningsfremskrivning, kommunens aktuelle visitationspraksis men korrigeret for sund aldring via resultaterne af international forskning viser, at kommunen bør være forsigtig med udbygning på plejeboligområdet. Fremskrivningen viser, at der om tre år vil være behov for maksimalt 10 yderligere boliger. Det svarer til 1,7 % af den aktuelle kapacitet. Det er derfor KLK's vurdering, at der ikke foretages yderligere nybyggerier på tre-års sigt. I tabellen nedenfor ses fremskrivningen efter tre forskellige metoder frem mod Forklaring følger i afsnit 5.5. Tabel 1: Resume over fremskrivning af plejeboligbehov Aktuel kapacitet = 515 perm. & 53 midl. plejeboliger Sund aldring jf. Lancet-undersøgelse (Vækst i middellevealder>vækst i raske år) Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Sund aldring jf. US-governm.-undersøgelse (Vækst i middellevealder<vækst i raske år) Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Lokalt korrigeret middellevealder (Vækst i middellevealder=vækst i raske år) Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Kilde: KLK s beregninger På længere sigt er det KLK s skøn, at der i 2030 efter aktuel visitationspraksis vil være behov for mellem 625 og 696 plejeboliger. Med en fortsættelse af den aktuelle fordeling på køb og salg af pladser indikerer det et behov for mellem 57 og 128 yderligere plejeboliger i kommunen i forhold til aktuelt antal. Beregningsmetoden tager alene højde for forventede, ændrede behov, der følger af højere restlevealder og deraf følgende sundhedstilstand. Således er det omfang af plejebehov, der aktuelt forudsætter en plejebolig, uændret. Såfremt flere ønsker at modtage plejen et andet sted end i en plejebolig eller såfremt Hjørring Kommune i højere grad vælger at tilbyde plejeløsninger, der ikke forudsætter en plejebolig, bliver det samlede behov for plejeboliger mindre end skitseret. Hertil kommer en usikkerhed om hvilken plejebolig, den ældre vælger. Aktuelt bor 6,9 % af kommunens borgere i andre kommuners plejeboliger og 4,3 % af plejeboligbeboerne i Hjørring fra andre kommuner. Denne balance forudsættes uændret, men det skal understreges, at den kan påvirkes i begge retninger. Tilsvarende forudsættes også antallet i friplejehjem uændret.

5 Hjørring Kommune Side 5 af 26 3 Aktuelle tilbud til målgruppen 3.1 Plejeboliger i Hjørring Kommune Der er i projektet indledningsvist foretaget en gennemgang af den aktuelle kapacitet i kommunen fordelt på permanente og midlertidige plejeboliger opgjort pr. 11. maj Derudover beskrives plejecentrene fordelt på fem 1 områder på baggrund af en række relevante parametre herunder husleje og størrelse på boligen. Tabel 2: Aktuel kapacitet af permanente plejeboliger pr Kapacitet, somatisk Kapacitet, skærmet Egne borgere Borgere fra andre kommuner Belægnings procent* Hirtshals ,9 % Hjørring ,1 % Løkken/Vrå ,4 % Sindal ,3 % Taars ,1 % Total ,8 % Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. *opgørelsesperioden er Note: Kapaciteten reduceres muligvis med tre somatiske pladser i forbindelse med etablering af demensbyen på Lundgården. I Hjørring Kommune er der på nuværende tidspunkt 515 permanente plejeboliger fordelt på fem områder. 409 af pladserne er somatiske pladser og 106 er skærmede pladser. 468 pladser anvendes af kommunens egne borgere, mens 25 pladser anvendes af borgere fra andre kommuner. Den gennemsnitlige belægningsprocent for plejecentrene er 94,8 % varierende fra 91,1 % til godt 97,3 % 2. Ud fra erfaringer i andre kommuner er det KLK s vurdering, at belægningsprocenten er lav og Hjørring Kommune kan arbejde mod en højere belægningsprocent. I den foretagne fremskrivning er den aktuelle belægningsprocent forudsat uændret. I Tabel 3 sammenlignes plejecentrene i de fem områder på en række parametre. Af denne sammenligning ses det, at den gennemsnitlige husleje for plejecentrene i område Hirtshals og Hjørring er dyrere end for de øvrige områder. Forskellene i aktuelt huslejeniveau kan også afspejle eventuelle efterslæb i vedligehold. Det skal endvidere bemærkes, at den gennemsnitlige husleje typisk ikke afspejler det borgerne betaler, da boligydelsen udjævner forskelle i huslejepriserne og reducerer prisen, som borgeren faktisk betaler. De største plejeboliger er i område Hirtshals og Hjørring, hvor plejeboligerne gennemsnitligt er ca. 74 m 2., hvilket er ca. 12 m 2 større end boligerne i område Sindal, som er 62 m 2 og dermed de mindste. Den gennemsnitlige størrelse på boligerne i Hjørring Kommune er 70 m 2. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris varierer fra 76 kr. i område Sindal til 89 kr. i område Løkken/Vrå. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Hjørring Kommune er 84 kr. Samlet set er variationen for huslejepriser og størrelsen på boligerne relativt lille i Hjørring Kommune. 1 Kommunens skoledistrikter er anvendt til, at opdele i områder. Hjørring Syd og Hjørring Nord er slået sammen, så der er fem områder, fremfor de seks skoledistrikter.

6 Hjørring Kommune Side 6 af 26 Tabel 3: Karakteristika af de permanente plejeboliger Gns. husleje pr. mdr. (kr.) Gns. størrelse på bolig (m 2 ) Gns. m 2 pris (kr.) Bygget (Hovedpart) Senest renoveret Ejerforhold Hirtshals Egne Hjørring Egne, boligforeninger Løkken/Vrå , Egne Sindal Egne Taars Egne I alt Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Udover de permanente boliger har Hjørring Kommune 53 midlertidige plejeboliger, som kun optages af kommunens egne borgere. De fordeler sig på 18 korttidspladser, 3 rullende aflastningspladser og 32 træningspladser. Tabel 4: Aktuel kapacitet af midlertidige plejeboliger pr Kapacitet Egne borgere Borgere fra andre kommuner Korttidspladser Rullende aflastning Træningspladser Total Kilde: Kommunens egne opgørelser. 3.2 Sammenligning af aktuelle tilbud I dette afsnit sammenlignes Hjørring Kommune med andre kommuner på en række parametre i henhold til kapacitet. Det er både nøgletal som dækningsgraden og ventelister til plejebolig. Sammenligningen sker mod tal på landsplan og mod gennemsnittet af fem udvalgte sammenligningskommuner, nemlig Mariagerfjord, Vesthimmerlands, Thisted, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner benævnt K5. For at få en indikator på serviceadgangen og i hvor høj grad kommunen benytter plejeboliger sammenlignes dækningsgraden i Hjørring Kommune med andre kommuner og landsgennemsnittet. Dækningsgraden udtrykker antallet af plejeboliger i kommunen set i forhold til borgere over 80 år. Tallet giver således en indikation af i hvor høj grad, borgerne i en kommune har mulighed for at flytte i en plejebolig. Tabel 5: Sammenligning af plejeboligkapacitet og andel midlertidige boliger Kapacitet, gennemsnit, 2015 Hjørring K5 Hele landet Dækningsgrad pr. +80 årig 16,5% 20,1% 18,5% Andel midlertidige boliger 9,6% 7,1% 7,4% Kilde: Danmarks Statistik: RESI01 (2015), FOLK1A (2015K2), RESP01 (2015).

7 Hjørring Kommune Side 7 af 26 Som det ses af Tabel 5, er dækningsgraden for 80+ årige i Hjørring Kommune lavere end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. En dækningsgrad under landsgennemsnittet kan indikere hhv., at befolkningen er mindre plejekrævende, at kommunen har valgt at yde en større del af ældreplejen i borgerens eget hjem i forhold til i en plejebolig eller at der gennemsnitligt sker en hårdere visitation end i de øvrige kommuner. Bag forskellene kan også ligge en forskellig aldersprofil blandt de over 80- årige. Har kommunen flere ældre blandt de over 80-årige end sammenligningskommunerne indikerer det et behov for en højere dækningsgrad, da behovet for en plejebolig stiger med alderen også efter de 80 år. Forholdet belyses yderligere i det følgende. Andelen af midlertidige boliger i Hjørring Kommune er 9,6 %, hvilket er højere end både sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet som er 7,4 %. En højere andel af midlertidige boliger betyder, at kommunen har en større grad af fleksibilitet i forhold til hurtigt at imødekomme plejekrævende borgeres behov for fx aflastning af kortere varighed. De midlertidige boliger giver ligeledes mulighed for et bredt udvalg af fx rehabiliterende eller afklarende tilbud til borgere, der kan vende tilbage til eget hjem. Et andet relevant forhold i relation til ovenstående er den nuværende efterspørgsel på plejeboliger. For at vurdere dette ses i det følgende bl.a. på ventelisten til plejeboliger. Tabel 6: Antal ventedage på den generelle venteliste Gennemsnitlig ventetid i dage til plejebolig for personer på generel venteliste, som har fået tilbudt bolig i året År Hjørring K5 Hele landet ,0 21,2 21, ,0 24,4 23, ,0 24,2 26, ,0 26,8 27, ,0 16,4 27,4 Kilde: Danmarks Statistik: AED16. Hele landet er beregnet som et gennemsnit af alle kommuner. Note: Data for 2016 angiver en gennemsnitlig ventetid på 10,0 dage i Hjørring Kommune Ventetiden på en plejebolig i Hjørring Kommune var på den generelle venteliste 10 dage i Kommunen overholder plejeboliggarantien. Sammenlignes ventetiden med sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet er den væsentligt lavere i Hjørring Kommune. Den gennemsnitlige ventetid på landsplan er de seneste år steget fra 21,5 dage i 2012 til 27,4 dage i 2016, hvilket svarer til en stigning på 29 %. For Hjørring Kommune er ventetiden modsat faldet fra 15 dage i 2012 til 10 dage i Den korte og faldende ventetid indikerer, at Hjørring Kommune har et relativt højt antal plejeboliger ift. behovet. Dette indikeres også ved en relativt lav belægningsgrad. 3.3 Vurdering af tilbud til målgruppen i forhold til fremskrivning Den samlede plejeboligkapacitet i Hjørring Kommune udgør 515 permanente plejeboliger samt 53 midlertidige plejeboliger i alt 568 boliger. Belægningsprocenten på kommunens plejecentre udgør maksimalt 97,3 % med et gennemsnit på 94,8 %. Denne belægningsprocent anvendes ved fremskrivningerne. Af de 515 permanente plejeboliger i Hjørring Kommune bebos på opgørelsestidspunktet 25 af borgere fra og betalt af andre kommuner. Tilsvarende bor 40 borgere, der kommer fra og betales af Hjørring Kommune, i andre kommuners plejecentre eller i boliger på friplejehjem i andre kommuner. Derudover rådes over 53 midlertidige boliger. Det samlede antal borgere fra Hjørring Kommune i en plejebolig er således 583 inkl. en forventelig ledig kapacitet. Af behovet på 583 pladser dækkes 6,9 % gennem køb af

8 Hjørring Kommune Side 8 af 26 pladser i andre kommuner og kommunen har endvidere solgt kapacitet svarende til 4,3 % af eget behov. I relation til en fremskrivning er det væsentligt, hvordan kapaciteten fremover dækkes ind. Hvor mange borgere fra andre kommuner ønsker bolig i Hjørring Kommune, hvor mange borgere fra Hjørring ønsker at bo i plejebolig i andre kommuner og hvor mange friplejehjemspladser kan forventes anvendt af Hjørring Kommunes borgere. KLK har lagt følgende til grund for fremskrivningen: Afsættet for fremskrivningen er behovet for 583 pladser til egne borgere, hvori er indregnet, at belægningsprocenten på knap 95 % fastholdes At 6,9 % af behovet dækkes via andre kommuners plejeboliger eller via friplejehjem i andre kommuner At der skal indregnes en kapacitet på yderligere 4,3 %, der også fremover anvendes til borgere fra andre kommuner Det samlede fremskrevne pladsbehov påvirkes ikke af disse vægte, men fordelingen mellem egne og øvriges plejeboliger har selvsagt betydning for Hjørring Kommunes eget kapacitetsbehovet. KLK og Hjørring Kommune er enige om, at disse og tidligere analyser indikerer, at det nuværende niveau kan forudsættes fastholdt. Det skal understreges, at der dermed er foretaget et skøn. 4 Borgere i målgruppen Fremskrivningen af plejeboligkapaciteten i denne analyse tager afsæt i kommunens aktuelle niveau for anvendelsen af plejeboliger. Det betyder, at tolkningen af resultaterne også bør tage hensyn til hidtidig visitationspraksis ift. plejeboliger. I det følgende beskrives karakteristik og niveau af visitationen til plejeboliger i Hjørring Kommune. Karakteristikken sker via en beskrivelse af alle eksisterende borgere i plejeboliger i kommunen og i et følgende afsnit sammenholdes niveauet med andre kommuner. 4.1 Borgere i plejebolig Hjørring Kommune har leveret oplysninger om samtlige borgere, der aktuelt bor i kommunens plejecentre pr. 3. maj I det følgende beskrives en række overordnede karakteristika ved disse borgere i et forsøg på at beskrive Hjørring Kommunes aktuelle anvendelse af plejeboligerne. Indledningsvist analyseres disse oplysninger ved at se på, hvor mange timers hjælp de borgere, der aktuelt er i en plejebolig i Hjørring Kommune, modtog i eget hjem forud for visitation til plejebolig. Modtog borgerne i Hjørring Kommune relativt mange timer forud for indflytning i plejebolig, kan det alt andet lige tolkes derhen, at kommunen leverer en større del af plejen i eget hjem. Det kan også indikere, at plejeboligkapaciteten bør være lavere end på landsplan. Konklusionen forudsætter, at kommunens generelle serviceniveau ift. hjemmepleje ikke er højere end gennemsnitligt. Forholdet analyseres i det følgende kapitel. I Tabel 7 er borgere, som er visiteret til en plejebolig, opdelt i tre grupper efter, hvor meget hjemmehjælp de fik, inden de blev visiteret til en plejebolig. Grupperne er Ingen pleje (under 2,5 timer pr. uge), Normal pleje (over 2,5 og under 25 timer pr. uge) og Megen pleje (over 25 timer pr. uge). Tabellen viser, hvor mange borgere, der er i hver gruppe, og hvor mange timer de fik i gennemsnit. Timetallet inkluderer visiterede timer

9 Hjørring Kommune Side 9 af 26 pr. uge for hjemmehjælp, træning, sygepleje og dagcenter 3 opgjort de sidste fire uger før visitation til plejebolig 4. Det ses, at den største gruppe borgere modtager mellem 2,5 og 25 timers pleje pr. uge, svarende til hvad KLK definerer som et normal plejeomfang. Gennemsnitligt modtager borgerne i denne gruppe 8,4 timers hjemmehjælp, inden de visiteres til en plejebolig. KLK har opgjort tilsvarende tal for en del andre kommuner i spændet fra knap ni til knap 11 timer. Tallet for Hjørring Kommune er således i den lave ende af skalaen. Tallet skal tolkes i lyset af, at Hjørring Kommune visiterer hjemmehjælp til lidt flere borgere end landsgennemsnittet men med relativt få timer. KLK s konklusion er, at der ydes relativt færre timer i eget hjem forud for visitation til en plejebolig i Hjørring Kommune end på landsplan. Det indikerer også, at det kan være lettere at blive visiteret til en plejebolig i kommunen end gennemsnitligt. Det ses også af tallene nedenfor, at en relativt stor gruppe modtager nærmest ingen hjælp før visitation til en plejebolig ca. 26 % af de opgjorte modtager under 2,5 time og i snit knap en time ugentligt. Der vil altid være borgere, der ikke er ydet hjælp til før visitation til en plejebolig, men andelen i kommunen er høj. Tabel 7: Visiterede timer pr. uge i hjemmeplejen før visitation til plejebolig Antal borgere Visiterede timer Megen pleje (o. 25) 3 33 Normal pleje (o. 2,5) 305 8,4 Ingen pleje (u. 2,5) 112 0,7 Ingen oplysninger* 57 - Hovedtotal 477 6,5 Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: Boger under 65 år indgår ikke i ovenstående analyse *Det er primært borgere fra andre kommuner og borgere fra før 2007 der indgår her I Tabel 8 sammenholdes tyngden af pleje, inden borgeren kommer i plejebolig, med den primære årsag til visitation. Formålet med opgørelsen er at skabe grundlag for en dialog om der for specifikke målgrupper kan prioriteres anderledes i vægtningen mellem hjælp i hjemmet og visitation til en plejebolig. Det bemærkes, at gruppen af demente, som udgør knap 1/3-del af alle visiterede, får godt syv timer ugentligt forud for visitation til plejebolig. En anden gruppe borgere, som udgør godt en 1/3- del, er de borgere, hvis primære årsag til at komme i en plejebolig er, at de er fysisk og kognitivt svækket. Denne gruppe får gennemsnitligt 6,3 time ugentligt forud for visitation til en plejebolig. 3 Dagcenter er medtaget, men vægtet så de tæller svarende til en times hjemmehjælp 4 For de borgere som kommer direkte fra en midlertidig plejebolig til en permanent plejebolig, er de visiterede timer opgjort fire uger inden visitationen til den midlertidige plejebolig

10 Hjørring Kommune Side 10 af 26 Tabel 8: Hjemmehjælp før visitation til plejebolig sammenholdt med årsag Visiterede timer før visitation til plejebolig Megen pleje (o. 25) Normal pleje (o. 2,5) Ingen pleje (u. 2,5) Alkohol eller misbrugere - Demens 37,6 8,2 0,6 7,3 Fysisk og kognitivt svækket 30,7 9,0 0,6 6,3 Fysisk svækket og angst 7,2 0,3 5,5 Fysisk svækket og depression 11,3 11,3 Fysisk svækket og ensom 7,8 7,8 Handicap og psykiatri 5,3 2,6 Kognitivt svækket 6,0 6,0 Kronisk sygdom og følge deraf 10,7 7,6 Medflyttende ægtefælle 7,5 0,6 4,0 Psykisk svækket eller psykisk sygdom 8,5 1,1 6,7 Stor utryghed eller ensomhed 7,9 0,8 6,3 Ingen oplysninger* Gennemsnitlige timer 33,0 8,4 0,7 6,5 Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: Ovenstående analyse består af n=420. *Det er primært borgere fra andre kommuner og borgere fra før 2007 der indgår her I alt Blandt de borgere i plejebolig, der før deres indflytning modtog ganske få timer, udgør de fysisk og kognitive svækkede hovedparten med 57 ud af i alt 112. Gruppen af demente hhv. utrygge og ensomme følger derefter med 19 hhv. 16 borgere. Hjørring Kommune har oplyst at demente borgere har mulighed for at benytte et særligt dagcenter. I gennemsnit har de 19 demente borgere med samlet under 2,5 times ugentlig hjælp modtaget 1,2 times dagcenterydelse ugentligt. Dette tal er 30-50% højere end for de øvrige grupper. Det indikerer at de demente i højere grad benytter dagcentret end øvrige grupper men det relativt lave antal indikerer samtidig at det ikke kan være forklaringen på et samlet stort antal borgere med forholdsvis lavt plejebehov før indflytning i en plejebolig. 4.2 Sammenligning Nedenfor foretages en vurdering af, hvordan serviceadgangen i Hjørring Kommune er sammenlignet med andre kommuner. Serviceadgangen beskriver, hvor let det er for en borger at blive visiteret til en given ydelse. Vurderingen har til formål at give et billede af, hvorvidt kommunen relativt hurtigt eller relativt sent tilbyder en plejebolig. Forholdet vurderes bl.a. på baggrund af antal år mellem førstegangsvisitation til hjemmehjælp og visitation til en plejebolig, det samlede visitationsomfang i hjemmeplejen samt antallet af timer i hjemmeplejen før visitation til plejebolig. Tabel 9 nedenfor viser den andel af befolkningen i forskellige aldersgruppe, der modtager personlig pleje hhv. praktisk pleje. Det ses, at den andel af over 80-årige, der modtager personlig pleje, er lidt højere i Hjørring Kommune end landstallene og for sammenligningsgruppen. Forskellen er mest markant for de over 90-årige, hvor en relativt stor andel modtager personlig pleje i eget hjem. Der er tale om en udvikling fra 2015 til 2016.

11 Hjørring Kommune Side 11 af 26 Tabel 9: Andel hjemmehjælpsmodtagere fordelt på aldersgrupper 2016, Andel af population Aldersgruppe Hjørring K5 Hele landet Modtagere der modtager personlig pleje eventuelt kombineret med praktisk hjælp Modtagere der modtager praktisk hjælp eventuelt kombineret med personlig pleje Under 65 år 0,3% 0,3% 0,2% år 3,1% 3,0% 2,7% år 15,0% 16,3% 14,2% 90 år og derover 40,1% 33,8% 35,5% Under 65 år 0,5% 0,4% 0,4% år 3,9% 3,9% 4,4% år 23,7% 22,7% 23,4% 90 år og derover 51,6% 44,9% 51,6% Kilde: statistikbanken, AED06, FOLK1A (2015K3) samt KLK s beregninger Note: Der kan forekomme en lille variation i henhold til, hvordan kommunerne opgør disse tal Den andel, der modtager hjemmehjælp, er i Tabel 10 nedenfor opdelt i grupperinger afhængigt af omfanget af den pleje, de modtager i alt. Andelen blandt modtagerne af personlig pleje, der modtager mere end 12 timer samlet hjælp pr. uge, er i Hjørring Kommune på niveau med sammenligningskommunerne men lavere end på landsplan. Det indikerer at færre modtager megen hjælp i hjemmet og i stedet er i en plejebolig.. Tabel 10: Andel hjemmehjælpsmodtagere fordelt på tyngde af pleje 2016, over 65 årige Plejeomfang i alt Hjørring K5 Hele landet Modtagere der modtager personlig pleje eventuelt kombineret med praktisk hjælp Modtagere der modtager praktisk hjælp eventuelt kombineret med personlig pleje Under to timer 32,4% 37,3% 29,4% 2-3,9 timer 22,9% 21,9% 22,8% 4-7,9 timer 21,1% 19,7% 22,9% 8-11,9 timer 11,5% 9,1% 10,9% 12-19,9 timer 5,4% 7,3% 8,9% Mere end 20 timer* 6,8% 4,8% 5,1% Under 2 timer 68,6% 63,2% 63,8% 2-3,9 timer 10,3% 12,3% 11,3% 4-7,9 timer 11,0% 11,6% 12,2% 8-11,9 timer 5,9% 5,8% 5,6% 12-19,9 timer 2,5% 4,3% 4,7% Mere end 20 timer 1,6% 2,8% 2,5% Kilde: statistikbanken, AED06 og KLK s beregninger Note: *Data er for højt for Hjørring Kommune, da hjælp på midlertidige pladser indgår her. Der kan forekomme en lille variation i henhold til, hvordan kommunerne opgør disse tal I Hjørring Kommune er flere borgere relativt til landsgennemsnittet således modtagere af personlig pleje men blandt de, der modtager pleje, modtager en mindre andel megen pleje sammenlignet med andre kommuner. Tabel 11: Visiterede hjemmehjælpstimer pr. modtager fordelt på aldersgrupper 2016, ugentlig gns. pr. modtager Aldersgruppe Hjørring K5 Hele landet Visiterede timer til personlig pleje Visiterede timer til praktisk hjælp Under 65 år 6,5 8,3 7, år 23,6 25,5 23, år 10,4 9,0 10,2 90 år og derover 6,2 5,3 5,8 I alt 11,7 12,0 11,7 Under 65 år 0,5 0,7 0, år 2,5 2,4 2, år 0,8 1,1 1,4 90 år og derover 0,5 0,7 0,8 I alt 1,1 1,2 1,5

12 Hjørring Kommune Side 12 af 26 Kilde: statistikbanken, AED021 Note: Der kan forekomme en lille variation i henhold til, hvordan kommunerne opgør disse tal Tabel 11 viser antallet af visiterede timer til modtagere af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp. Det ses, at borgere under 80 år får lidt færre timer personlig pleje i Hjørring Kommune sammenlignet med sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet. Borgere over 80 år får lidt flere timers personlig pleje end både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Sammenholdt med oplysningerne fra de forrige to tabeller og konklusionerne derfra ses et billede af, at en større andel af de ældre modtager personlig pleje i hjemmet, at få modtager rigtig megen hjælp men at det gennemsnitlige antal timer til ældre over 80 alligevel er relativt højt idet mange modtager mellem 8 og 12 timer ugentligt. Det kan indikere et lidt lavere serviceniveau i hjemmeplejen gennem udmålingen af lidt færre timer. En sidste men væsentlig indikator for serviceadgangen i kommunen er forskellen mellem tidspunktet for visitation til hjemmehjælp hhv. til plejebolig. Jo kortere tid der går fra en borger første gang modtager hjemmehjælp til borgeren tildeles en plejebolig, des mindre krævende må kriterierne for tildeling af en plejebolig alt andet lige tolkes at være. Denne periode benævnes aldersspring. Beregningerne er baseret på udtræk fra kommunernes omsorgssystemer til FLIS-nøgletalssystem. Det betyder at konklusionerne ikke skal drages alt for håndfast. Tabel 12: Gennemsnitsalder ved førstegangsvisitation til hjemmehjælp hhv. plejebolig År Hjørring K5 Hele landet ,7 79,2 79,0 Hjemmehjælp (egen bolig) ,4 79,5 79,2 Udvikling -0,3 0,3 0,2 Plejehjem og plejebolig ,5 84,3 83, ,4 83,9 84,0 Udvikling -0,1 0,6 0,3 Aldersspring ,8 5,0 4, ,9 4,5 4,9 Kilde: Særudtræk fra FLIS samt egne beregninger Af Tabel 12 ses det, at aldersforskellen på borgerne mellem de to visitationer i 2016 i Hjørring Kommune er lidt højere end sammenligningskommunerne, men på niveau med resten af landet. At aldersspringet i sammenligningskommunerne er lavere hænger fint sammen med en højere dækningsgrad i disse kommuner. At aldersspringet i Hjørring Kommune er sammenligneligt med landsgennemsnittet indikerer, at det ikke er vanskeligere at komme i en plejebolig i Hjørring Kommune end på landsplan. 4.3 Vurdering af målgruppen i forhold til fremskrivning Analysen af borgere i plejeboliger i Hjørring Kommune viser, at de borgere, der er i en plejebolig i forhold til øvrige kommuner, KLK har analyseret, gennemsnitligt modtog relativt få timer i hjemmeplejen forud for visitation til plejebolig. Analysen viste også, at en relativt stor andel borgere næsten ikke modtager hjælp i hjemmet før visitation til plejebolig 5. Det indikerer, at det er forholdsvis let at blive visiteret til en plejebolig i 5 I alle kommuner sker indflytningen i en plejebolig ofte som følge af en hændelse, hvorfor det er naturligt, at en del flytter i plejebolig uden nævneværdig forudgående hjemmepleje. Andelen er blot højere i Hjørring end i en del andre undersøgte kommuner.

13 Hjørring Kommune Side 13 af 26 kommunen. Perioden fra en borger visiteres til hjælp i eget hjem til borgeren visiteres til en plejebolig er på niveau med landstallene og indikerer dermed en neutral tendens. At plejeboligbeboere modtager relativt få timer forud for visitation til plejebolig kan ikke tages som et udtryk for, at serviceniveauet i hjemmeplejen omvendt er lavt. Således er både andelen af borgere, der modtager pleje i eget hjem, højere end i sammenligningsgrupperne, ligesom det gennemsnitlige antal visiterede timer er sammenligneligt på tværs af kommunerne. Konklusionen er derfor, at serviceadgangen til en plejebolig er lidt lettere og at dette ikke modsvares af et lavt serviceniveau i hjemmeplejen set ud fra antallet af modtagere og antallet af timer de er visiteret til. Forholdet underbygges også af belægningsprocenten og ventelistetider. KLK har endvidere forsøgt at analysere på de borgere, der bor i plejecentrene på tværs af det tidspunkt, hvor de flytter ind altså forskellen mellem borgere, der har boet kort tid i boligen (lav anciennitet), og borgere, der har boet længere tid i boligen (høj anciennitet). Figur 1 nedenfor viser sammenhængen mellem, hvor mange timer borgeren fik i hjemmeplejen forud for visitation til plejebolig i forhold til, hvor lang tid borgeren har boet i en plejebolig. Der ses en tendens til at borgere der indenfor de seneste år er visiteret til en plejebolig har fået lidt mere hjælp end borgere som er visiteret til en plejebolig før dette. Figur 1: Timer i hjemmet før visitation til plejebolig fordelt på anciennitet i plejeboligen 12 9, ,4 6,4 6,7 5,2 5,0 5,7 3,9 2 0 Under 1 år Over 1 år og under 2 år Over 2 år og under 3 år Over 3 år og under 4 år Over 4 år og under 5 år Over 5 år og under 6 år Over 6 år og under 7 år Over 7 år og under 8 år Kilde: Kommunens egne opgørelser og KLK s beregninger. Note: Data for 4 borgere med over otte års anciennitet er ikke inddraget pga. få data. Endvidere er borgere under 65 år ikke inddraget i analysen samt borgere fra andre kommuner. n=416. I kategorien over 6 år og under 7 år indgår en enkelt borger, som fik rigtig meget hjælp inden visitation til plejebolig. Dette påvirker det samlede tal på 9,7 timer en del. Det bemærkes at registreringspraksis ift. timer øjensynligt er bedret gennem analyseperioden og dette vil i sig selv medføre et stigende tal. Det er arbejdsgruppens vurdering, at dette ikke i sig selv kan forklare den påviste stigning.

14 Hjørring Kommune Side 14 af 26 5 Fremskrivning af plejeboligbehov 5.1 Forhold af betydning for fremskrivning af plejebehov KLK s fremskrivning af plejeboligbehov baseres på en model, der inddrager forskellige faktorer af betydning for kapaciteten. Disse faktorer relaterer hovedsageligt til de borgere, der potentielt har behovet for en plejebolig. Hvad er deres alder og køn, hvordan har de levet osv.? Faktorerne indikerer med forskellig vægt noget om den svækkelse, der kan medføre et plejebehov og potentielt en plejebolig. Når et plejebehov opstår, er sammensætningen af den kommunale tilbudsvifte til disse borgere væsentlig. Hvad kan man tilbyde, hvor hurtigt og præcist visiterer man til relevante og måske forebyggende eller rehabiliterende tilbud, hvilke alternativer er der i eget hjem eller andre steder osv.? Alt dette har betydning for behovet for plejeboligkapaciteten nu og fremover. Disse forhold er skitseret i nedenstående model for udviklingen af behov for plejeboliger og andre plejeforanstaltninger. Figur 2: Udviklingen af behov for plejebolig Traditionelt er fremskrivningen af plejeboligbehovet sket på baggrund af forventninger til antallet af ældre i årene fremover. Ses på modellen, inddrages i disse fremskrivninger kun forhold fra den første boks øverst til venstre i sådanne traditionelle fremskrivninger. Alder alene er både på individ- og gruppeniveau en dårlig indikator for behovet for en plejebolig. Borgerens helbredstilstand har langt større betydning for plejebehovet og koblet med parametre omkring de kommunale tilbud, giver borgernes helbredstilstand dermed en bedre indikation af behovet for plejeboliger.

15 Hjørring Kommune Side 15 af 26 Et bredere kig på modellen viser, at sociale faktorer omkring uddannelse, etnicitet og økonomi samt levevilkår fx i form af boligforhold og socialt netværk koblet med den udøvede sundhedsadfærd kan skitsere en forventning til borgerens helbredssituation. Når borgeren pga. sin helbredssituation bliver så plejekrævende, at en plejebolig kan komme på tale - og således indtræder i analysens målgruppe - er omfanget og indretningen af de kommunale tilbud af væsentlig betydning for, hvordan borgerens plejebehov kan håndteres. Kan plejebehovene reduceres? Hvordan og hvornår udvikler borgerens sygdomssituation sig? Disse forhold analyseres i det efterfølgende kapitel. I det følgende beskrives tre forskellige metoder til fremskrivning: Først de demografiske i det væsentligste for at kunne sammenholde med tidligere fremskrivninger Dernæst præsenteres fremskrivningsmodeller baseret på forskning om sund aldring dvs. fremskrivninger hvor behovet for pleje forskydes efter de forventninger to anerkendte forskningsrapporter dokumenterer Slutteligt udarbejdes en lokal fremskrivning. I denne tages afsæt i udviklingen i middellevealder og plejebehovet parallelforskydes dermed jf. essensen i ovennævnte forskningsrapporter. Men udviklingen i sundhed forventes at variere på tværs af kommunerne, hvorfor borgerne i Hjørring Kommune sammenholdes med borgere i hele landet for at identificere positive og negative afvigelser ift. forventet helbredstilstand og dermed plejebehov I miniature er gengivet den beskrevne model med markering af det konkrete tema, der beskrives deraf. Afsættet for KLK s fremskrivning af plejeboligbehovet i Hjørring Kommune er den aktuelt anvendte visitationspraksis. Det betyder, at der tages afsæt i den praksis, der kommer til udtryk gennem den aktuelle tildeling af plejeboliger. Dermed forsøges kommunens ønskede serviceniveau såvel som en tilstræbte påvirkning af behovet via andre tilbud eller gennem fx rehabilitering indarbejdet i afsættet for fremskrivningerne. Forskelle begrundet i befolkningsstrukturen indgår også i dette afsæt. Således er der i alle nedennævnte fremskrivninger taget afsæt i Hjørring Kommunes forhold og i den sidste er der også i fremskrivningens vægte korrigeret for lokale forhold. 5.2 Fremskrivning efter alder Demografisk Som anført ovenfor fremskrives plejeboligbehov traditionelt på baggrund af en fast dækningsgrad opgjort for ældre i kommunen over 80 år. Stiger antallet af over 80-årige med 10 % vil fremskrivningen også vise at antallet af plejeboliger stiger med 10 %. Fremskrivningen benævnes Demografisk (Standard). En af udfordringerne ved denne model er, at det ikke indgår i beregningen, at behovet for plejebolig stiger med alderen. Fx bor ca. 7 % af de 81-årige og ca. 28 % af de 91-årige i plejebolig. Da antallet af yngre ældre i mange år fremover stige kraftigere end antallet af ældre ældre, betyder det, at fremskrivningen bliver for hurtig. Det kan illustreres af figuren nedenfor, hvor "puklen" af 90+årige, der har langt større sandsynlighed for at skulle bruge en plejebolig, først rigtig kommer i gang omkring Tallene er indekserede og beregnet på baggrund af en fremskrivning af Hjørring Kommunes befolkningstal.

16 Hjørring Kommune Side 16 af 26 Figur 3: Forventet befolkningsudvikling for 65+-årige i Hjørring Kommune efter aldersgrupper (indeks) Danmarks Statistik, FRKM117 og KLK s beregninger. Kilde: Da sandsynligheden for at flytte i plejebolig stiger markant efter de fyldte 80 år laves en særskilt fremskrivning beregnet for hvert enkelt alderstrin, således at Hjørring Kommunes befolkningsfremskrivning kobles med hvert alderstrins sandsynlighed for at være i en plejebolig. Fremskrivningen laves særskilt for mænd og kvinder. Disse to forhold gør fremskrivningen væsentligt mere præcis. Fremskrivningen sker gennem Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Hjørring Kommune. Fremskrivningen benævnes Demografisk (Enkeltårsfordelt). 5.3 Fremskrivning efter sund aldring US-studie & Lancet Et dansk studie af 90+årige født i 1905 og 1915 viste en interessant sundhedsudvikling. Således var de 95-årige født i 1915 helbredsmæssigt bedre end 93-årige født i Med andre ord har befolkningen over ti fødselsår fået et forbedret helbred, der svarer til mindst to alderstrin (Kilde: Christensen et al. (2013) Physical and cognitive functioning of people older than 90 years: A comparison of two Danish cohorts born 10 years apart, Lancet 2013; 382: ). Tilsvarende finder en anden dansk undersøgelse, at 50- og 65-årige af begge køn fra 2004 til 2011 oplevede en endnu større stigning i gode leveår (HLE/Healthy Life Expectancy) end stigning i leveår i almindelighed (LE/Life Expectancy) altså udviklingen i middellevealder (Kilde: Jeune et al. (2015) Improvement in health expectancy at ages 50 and 65 in Denmark during the period , Scandinavian Journal of Public Health, 1-6). På den baggrund er der ingen tvivl om, at man i fremskrivninger på ældreområdet skal have fokus på en løbende sundhedsudvikling i alderdommen. To nyere internationale studier sætter tal på, hvordan udviklingen har været i en årrække og indikerer dermed også den forventning, man kan have i årene fremover. De to studier er repræsentanter blandt flere, men skitserer efter KL s vurdering et spænd man kan sætte forventningerne op omkring. Den første analyse er fra 2015 og publiceret i The Lancet. I analysen følges forventningerne til helbredstilstand og sygdom fra 1990 til 2013 i verdens lande. Konklusionen for Danmark er, at væksten i raske leveår i perioden er lidt mindre end væksten i middellevealder. Det betyder, at den øgede middellevealder følges af lidt flere ikke-raske

17 Hjørring Kommune Side 17 af 26 leveår. (Kilde: Murray et al. (2015) Global, regional, and national disability-adjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, : quantifying the epidemiological transition, The Lancet, Published online August ). Figur 4: Udviklingen i levetid, forventede gode leveår og dårlige leveår Kilde: Murray et al. (2015) Global, regional, and national disability-adjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, : quantifying the epidemiological transition, The Lancet, Published online August Den anden analyse fokuserer på udviklingen blandt amerikanske ældre over 65 år. Den viser, at antallet af leveår med svækkelser ( Disabilities ) over den 15-årige undersøgelsesperiode er faldet med et halvt år, mens antallet af leveår generelt er steget med 1,3 år. Denne analyse viser altså, at væksten i raske leveår i perioden er lidt større end væksten i middellevealder. (Kilde: Chernew et al. (2016): Understanding the Improvement in Disability Free Life Expectancy In the U.S. Elderly Population, The National Bureau of Economic Research.). Der er forskelle i de to studiers analysesetup, tidsperiode og metode. Formålet er ikke at sammenligne de to analyser, men at disse skitserer et spænd inden for hvilket, KLK vurderer, at det er realistisk at skønne udviklingen på området. Resultaterne af fremskrivningerne baseret på The Lancet er benævnt Lancet og resultaterne baseret på amerikanske ældre benævnes US-studie. Analysernes konklusioner omhandler alle udviklingen, som den har været og siger i sig selv ikke noget om den fremtidige udvikling. KLK vurderer, at analyserne er blandt de bedst dokumenterede indikationer for udviklingen i forholdet mellem alder og sundhedstilstand. Det skal videre understreges, at analyserne ikke giver en direkte indikation på antallet af ældre med et plejebehov, men alene siger noget om borgernes sundhedstilstand målt på forskellig måde. Jf. modellen ovenfor er helbredstilstanden et helt centralt parameter, og på den baggrund vurderes det, at fremskrivningerne bør suppleres med en fremskrivning korrigeret efter forventet sundhedstilstand. 5.4 Fremskrivning efter lokale forhold Lokal middellevealder De to skitserede forskningsresultater viser begge, at længere levetid også betyder, at sygdom og svækkelse indtræffer senere. Den ene undersøgelse forudsiger, at ekstra leveår følges af lidt færre sunde leveår mens den anden viser lidt flere. Skulle de to analysers konklusioner søges samlet, kan man sige, at antallet af dårlige år forventes nogenlunde uændret trods stigende middellevealder. Dette midtpunkt suppleres med en fremskrivning, hvor der endvidere korrigeres for Hjørring Kommunes afvigelse fra nationale data på en række indikatorer på sociale forhold og levevilkår.

18 Hjørring Kommune Side 18 af 26 I underafsnittene nedenfor skitseres på en række områder, hvordan Hjørring Kommunes borgere adskiller sig fra borgere i resten af landet. Som det ses i sammenfatningen i det afsluttende underafsnit konkluderer KLK, at mændene i kommunen må forventes en bedre tilstand end på landsplan mens kvinderne har en lidt dårligere Sociale faktorer, levevilkår og sundhedsadfærd Nedenfor skitseres kort de faktorer, KLK inddrager i analysen og den samlede effekt præsenteres. En uddybende gennemgang af de enkelte faktorer i relation til Hjørring Kommune er anført i afsnittene 6.3 og 6.4. Uddannelsesniveauet er blandt de væsentligste indikatorer for helbredstilstanden. Det handler om muligheden for at få bestemte typer af jobs og indkomst, ligesom kan uddannelsesniveau være en indikator for borgerens evne til at tilegne sig viden og træffe hensigtsmæssige beslutninger i forbindelse med egen sundhed. I samme kategori hører erhvervstilknytning og borgernes sociale tilhørsforhold. Ringe erhvervstilknytning og få sociale relationer betyder ringere helbredstilstand. Forholdene omkring ensomhed mv. er særligt udtalte blandt ældre. Borgerens sociale forhold har ofte en dobbelt effekt derved, at den også påvirker den sundhedsadfærd borgeren udøver. Særligt rygning, men også kost, alkohol, motion og stress har stor betydning for borgernes sundhed og der er ofte tale om en forstærkning af betydningen af de sociale forhold. Både sociale forhold og sundhedsadfærd er yderligere beskrevet i metodeafsnittene 6.3 og 6.4. Her konkluderes det også, at borgerne i Hjørring Kommune bør have en samlet lidt ringere helbredstilstand end på landsplan. I disse metodeafsnit beskrives den samvejning, der kan foretages heraf. Den samlede konklusion, som beskrevet i afsnit 6.3 og 6.4, er, at Hjørring Kommune kan forvente en negativ effekt på godt 3 % ift. landsplan. Tallet indgår i en samlet afvejning i et følgende afsnit Middellevealder i Hjørring Kommune De beskrevne grundlæggende faktorer blandt kommunens befolkning, deres sociale faktorer, levevilkår og sundhedsadfærd er beskrevet ovenfor. En alternativ men mindre nuanceret metode er at se på effekterne deraf i form af middelleveralderen for ældre borgere i kommunen. Des bedre helbredstilstand des højere restlevetid alt andet lige. Dermed kan middellevetiden udgøre endnu en indikator på, hvordan lokale fremskrivninger for Hjørring Kommune bør vægtes. Sammenlignes middellevealderen for borgere i Hjørring Kommune med borgere i hele landet ses følgende: En 65-årig fra Hjørring Kommune har 2,7 % højere gennemsnitlig såkaldt restlevealder 19,4 år En 80-årig fra Hjørring Kommune har 1,7 % højere gennemsnitlig restlevealder 8,6 år Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks kommunefordelte dødelighedstabeller og dødstal fra 2013, 2014 og 2015

19 Hjørring Kommune Side 19 af 26 Der ses en væsentligt bedre udvikling end forventet på baggrund af data om sundhed og sociale vilkår. Forholdene samvejes med andre parametre i et følgende afsnit Betydende faktorer for plejebolig Hjørring Kommune KL s Analyseenhed har for KLK udarbejdet en analyse over forskelle mellem ældre i plejebolig og ældre, der ikke er i en plejebolig. Derved gives en række statistisk funderede forklaringsvariable. Udover præcise data om tilbøjelighed til behov for plejebolig opdelt på køn og alder viser analysen, at særligt to forhold har betydning, nemlig hvorvidt man er (blevet) enlig samt den samlede længde på eventuelle sygehusindlæggelser. Sammenlignes Hjørring Kommune med tendenserne på landsplan ses følgende: Kvinder over 80 år fra Hjørring Kommune har i gennemsnit 13 % færre indlæggelsesdage pr. indlagt Indlæggelser for mænd over 80 år fra Hjørring Kommune er 8 % lavere end landsgennemsnittet Blandt kvinder over 65 år fra Hjørring Kommune er antallet af enker 7 % højere end på landsplan Andelen af enkemænd i Hjørring Kommune svarer til landstallene Kilde: Statistikbanken IND03 og FOLK1A samt egne beregninger Samlet vægtning til fremskrivning efter lokale forhold Som det fremgår af afsnittende ovenfor, indikerer nogle forhold, at borgerne i Hjørring Kommune lever ringere og er mindre sunde end gennemsnitligt. Omvendt har befolkningen både som 65-årige og 80-årig en markant højere restlevealder end på landsplan. Også ift. antal indlæggelser placerer borgerne sig pænere end på landsplan. Omvendt er der flere enker, hvilket tæller ned. De enkelte faktorer kan ikke lægges sammen og kan således alene sammenstilles på baggrund af en tolkning eller skøn. Det er således KLK s skøn, at mændene i Hjørring Kommune ift. landstal adskiller sig med 3 % mindre behov mens kvinderne bl.a. pga. det store antal enker må forventes 3 % større behov for plejebolig end en gennemsnitlig fremskrivning. 5.5 Fremskrivning af Hjørring Kommunes plejeboligkapacitet Hjørring Kommunes aktuelle plejeboliganvendelse er fremskrevet med de fem benævnte modeller. Det sker gennem vægtede scenarier for plejeboliganvendelse fordelt på enkeltalderstrin over 65 år og fordelt på køn.

20 Hjørring Kommune Side 20 af 26 Figur 5: Udvikling i plejeboligbehov efter forskellige fremskrivningsmodeller US-studie Lancet Lokal middellevealder Demografisk (Enkeltårs fordelt) Demografisk (Standard) Kilde: KLK s beregninger Som det ses af figuren, er der på sigt endog meget stor forskel på de enkelte fremskrivninger. De rent aldersbetingede fremskrivninger ligger højest og er efter KLK s vurdering ikke aktuelle. De resterende tre grafer er alle baseret på studier i sund aldring, hvoraf den ene er suppleret med lokale forhold. I det følgende anvendes disse fremskrivninger til et konkret skøn over behovet for plejeboliger i kommunen i de kommende år. I tabellen præsenteres fire af de fem fremskrivninger. Den første demografiske fremskrivning vises alene for at kunne sammenholde denne analyse med eventuelle tidligere fremskrivninger. De følgende tre er inden for rammen af KLK s behovsvurderinger. Det fremskrevne behov for pladser fordeles ved hver model på plejeboliger i kommunen, på køb og salg samt på friplejehjem jf. forudsætningerne om fordelingen i afsnit 3.3. Det bemærkes, at der er tale om skøn, og at usikkerhedsmargin i de anførte antal plejeboliger er mindst ti boliger i op- og nedadgående retning.

21 Hjørring Kommune Side 21 af 26 Tabel 13: Fremskrivning af plejeboligbehov Aktuel kapacitet = 515 perm. & 53 midl. plejeboliger Demografisk fremskrivning (Standard) Plejeboligbehov Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Købte pladser (kommunale og friplejehjem) Solgte pladser Sund aldring jf. Lancet-undersøgelse (Vækst i middellevealder>vækst i raske år) Plejeboligbehov Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Købte pladser (Kommunale & friplejehjem) Solgte pladser Sund aldring jf. US-governm.-undersøgelse (Vækst i middellevealder<vækst i raske år) Plejeboligbehov Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Købte pladser (Kommunale & friplejehjem) Solgte pladser Lokalt korrigeret middellevealder (Vækst i middellevealder=vækst i raske år) Plejeboligbehov Kommunale plejeboliger (Permanente og midlertidige) Købte pladser (Kommunale & friplejehjem) Solgte pladser Kilde: KLK s beregninger Sammenlignes resultatet af de tre nederst anførte modeller, ses det, at behovet for plejeboliger i Hjørring Kommune om tre år kan forventes at være mellem 564 og 581 pladser mod aktuelt 568. Ses på otte års sigt forventes spændet at være mellem 584 og 626 plejeboliger. Beregningsmetoden tager alene højde for forventede, ændrede behov, der følger af højere restlevealder og bedre sundhedstilstand. Således er det omfang af plejebehov, der aktuelt forudsætter en plejebolig, uændret. Det betyder, at analysen ikke i sig selv tager højde for en ændret tilbudssammensætning i kommunen. Såfremt kommunen ønsker at tilbyde flere eller andre løsninger fx i eget hjem, reduceres behovet. Udover ændrede behov og tilbud kan ældres ønsker til bolig i fremtiden også ændres. Hvis det fremover i mindre grad vil være i en plejebolig, at man ønsker at modtage sin pleje og hjælp, bliver behovet for boliger selvsagt lavere end det skitserede. Slutteligt bør et par enkelte øvrige faktorer af mere national karakter holdes for øje. KL s Analyseenhed har for det første identificeret, at enlige har langt større risiko for at behøve en plejebolig end borgere, der lever sammen. Det er også en af forklaringerne på, at der er flere kvinder på plejecentrene. Men over de senere år er danske mænds middellevealder fortsat med at stige, mens kvindernes er stagneret. Alt andet lige vil det betyde færre enlige ældre og det bør betyde, at en mindre andel af de (flere) ældre har behov for en bolig. KL s Analyseenhed har også vist, at højere uddannede borgere lever længere end lavere uddannede. Samtidig har de færre aldersbetingede kontakter i den primære sundhedssektor og bor sjældnere på plejehjem. Og denne gruppe borgere stiger i antal. Frem mod 2050 stiger antallet af 80+-årige med videregående uddannelse med 600 %, mens antallet med faglært uddannelse stiger 260 % og ufaglærte med 8 % (Kilde: KL s Analyseenhed (2016) Udviklingen i profilen af plejeboligbeboere og KORA (2015) Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser ).