Bilag 6: Skøn over tilskud og udligning

Transkript

1 Bilag 6: Skøn over tilskud og udligning 6. august 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/ Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning I forhold til 1. finansielle orientering (1. FO) er budgetforslaget opdateret med den udmeldte statsgaranti for 2014 og opdaterede vækstskøn for overslagsårene. De ændringer giver anledning til en netto forbedring for skat, tilskud og udligning (inkl. efterreguleringer, ekskl. beskæftigelsestilskud) i 2014 på 44,4 mio. kr. 1 De væsentligste elementer i forbedringen i 2014 er: 1. Statsgarantiens udskrivningsgrundlag er lavere end 1. FO pga. lavere vækstskøn, hvilket forværrer indkomstskatteprovenuet med 107 mio. kr. 2. Øvrige skatter forbedres med knap 32 mio. kr. væsentligst pga. et øget provenu fra selskabsskat (25 mio. kr.) 3. Udligning af selskabsskat forværres med 12,5 mio. kr. pga. øget provenu. 4. Lands-, hovedstads- og overudligning udviser en samlet forbedring på knap 60 mio. kr. som følge af det nedjusterede skøn for udskrivningsgrundlaget. 5. Bloktilskuddet forbedres med i alt 41 mio. kr. væsentligst pga. øget balancetilskud vedr. de budgetgaranterede områder (36 mio. kr.) 6. Bufferpuljer på samlet set 24 mio. kr. vedr. usikkerhed bortfalder med statsgarantien og forbedrer tilskudsindtægterne 7. Særlige tilskud forbedres med 5,7 væsentligst pga. tilskud til omstilling af folkeskolen (5,5 mio. kr.). 8. Efterregulering af både skat og tilskud/udligning for regnskabsåret 2011 er forbedret med 1,3 mio. kr. I overslagsårene er der derimod en forværring på samlet set 112,7 mio. kr., som uddybes nærmere nedenfor. Notatet indeholder en teknisk gennemgang af den forventede udvikling i tilskud og udligning for budget 2014 og overslagsår. Dette skøn sammenlignes med skønnet fra 1. FO. Efterfølgende forklares ændringerne i de væsentligste udligningsordninger 1. FO til nu. 1 Forbedringen på skatteområdet er endvidere omtalt i bilag 5.

2 Skøn til 1. finansielle orientering Tabel 1 viser skønnet for tilskud/udligning og de samlede skatteindtægter. Tallene er baseret på KL s skatte- og tilskudsmodel med statsgaranterede folketal og udskrivningsgrundlag i 2014 og egen prognoses folketal og udskrivningsgrundlag i overslagsårene. Tabel 1 Skøn 2. finansielle orientering kr Udligning og generelle tilskud Udlændinge tilskud Særlige tilskud Refusion af købsmoms Forsigtig prognose ifht. KL I alt Efterregulering af tidl. tilskudsår I alt inkl. efterregulering Beskæftigelsestilskud m. efterreg I alt T+U Skat inkl. efterregulering Skat ekskl. efterregulering Samlet budget skat, T+U, ekskl. besk.tilskud Heraf efterregulering Skat Heraf efterregulering T+U Heraf efterregulering besk. tilskud (+=udgift, -=indtægt) Tabel 2 nedenfor viser forskellen mellem 2. FO og 1. FO. I 2014 forventes merindtægter på 120,9 mio. kr. vedr. tilskud og udligning inkl. efterregulering. Derudover er der forudsat en mindreindtægt på beskæftigelsestilskuddet i 2014 på 37,8 mio. kr. I overslagsårene forventes der omvendt mindreindtægt i 2015, 2016 og 2017 på hhv. 125,8 mio.kr., 165,9 mio.kr. og 228,7 mio.kr. på tilskud og udligning set i fht. 1. FO. Merindtægten på tilskud og udligning i 2014 skyldes forøgede tilskud fra landsudligning og reducerede bidrag til hovedstadsudligning på i alt 59,6 mio. kr. (jf. tabel 5), som følge af et lavere udskrivningsgrundlag i statsgarantien i forhold til udskrivningsgrundlaget i 1. FO. Samtidig betyder statsgarantien, at usikkerhedspuljen på 24 mio. kr. i 2014 fra 1. FO bortfalder og giver en netto merindtægt på samme beløb. Bloktilskuddet forøges med 36,4 mio. kr. som følge af budgetgarantien. Herudover er der en merindtægt på bloktilskuddet på 4,5 mio. kr., som væsentligst skyldes ændringer fra lov- og cirkulære- 2

3 programmet, en merindtægt på 6,2 mio. kr. vedr. særlige tilskud, som væsentligst skyldes det nye tilskud til omstilling af folkeskolen samt en mindreindtægt i udligning af selskabsskat på 12,5 mio. kr. som følge af et øget skatteprovenu. I overslagsårene er der tale om forværringer på tilskud og udligning, som skal ses i sammenhæng med merindtægter på skatteprovenu samt en forøgelse af de allerede indlagte bufferpuljer med hhv. 25, 35, og 45 mio. kr. i 2015, 2016 og 2017 jf. nedenfor. Tabel 2 Forskelle mellem 1. og 2. finansielle orientering kr Udligning og generelle tilskud Udlændinge tilskud Særlige tilskud Refusion af købsmoms Forsigtig prognose ifht. KL I alt Efterregulering af tidl. tilskudsår I alt inkl. efterregulering Beskæftigelsestilskud m. efterregulering Skatter inkl. efterregulering Skatter ekskl. efterregulering Samlet ændring Skat, T+U, ekskl. besk.tilskud Heraf efterregulering Skat Heraf efterregulering T+U De indlagte bufferpuljer specificeres i tabel 3. Da 2. FO er baseret på statsgaranti i 2014 er der ikke indlagt puljer her. Bufferpuljerne består af tre elementer, som dækker usikkerhed ved hhv. seneste skattereform, væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan og befolkningsvæksten på Frederiksberg med de konsekvenser den har i KL s skatteprognoseværktøj. Elementet vedrørende skattereformen omhandler de øgede beskæftigelsesfradrag, som særligt får effekt for enlige forsørgere. Her forventes det, at Frederiksberg vil opleve relativt større skatteprovenutab end landsgennemsnittet uden at blive kompenseret i udligningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige data til præcisering af beløbsstørrelsen, der fortsat må betegnes som et skøn. Elementet vedr. udskrivningsgrundlaget er baseret på den betragtning, at der i KL s skøn for væksten, som anvendes til budgetlægning af overslagsårene, er et relativt optimistisk skøn for væksten på landsplan fra 2011 til Hvis væksten på landsplan ikke lever op til skønnet, vil Frederiksberg stå relativt bedre stillet og dermed bidrage mere til udligningen. For at tage højde for den usikkerhed er der lavet en kørsel i KL s skatte- og 3

4 tilskudsmodel, som tager udgangspunkt i en reduceret vækst med 0,5 pct. point fra 2011 til Dette giver en negativ effekt for Frederiksberg i 2014 på ca. 14 mio. kr. Dette beløb er videreført i overslagsårene. Elementet vedr. befolkningsprognosen tager udgangspunkt i, at KL s skatteprognose er et nyt værktøj, som er anvendt i budgetlægningen fra I modsætning til tidligere års fremgangsmåde for beregning af indtægtsskønnet inddrages befolkningsvæksten på aldersgrupper og væksten på de enkelte skattekomponenter på aldersgrupper. Den nye prognosemodel er valgt, fordi den i princippet giver et bedre billede af udviklingen, men da der endnu ikke er nogen erfaringer med modellens evne til at forudsige udskrivningsgrundlaget, er der en vis usikkerhed forbundet med at benytte den. For at tage højde for den usikkerhed er der foretaget en modelkørsel, som i stedet for kommunens egen befolkningsprognose benytter Danmarks Statistiks befolkningsprognose i overslagsårene. Det vil korrigere for overvurderinger i skatteprognosen, som skyldes den større befolkningsvækst i egen prognose. På den baggrund er der indlagt puljer for mindreindtægter på hhv. 25, 35 og 45 mio. kr. i Tabel 3 Bufferpuljer i budget 2014 s overslagsår kr Skattereform (enlige forsøgere) Usikkerhed ved vækst i USG på landsplan (0,5 pct.) Usikkerhed ved befolkningsudviklingen i skatteprognosen Bufferpuljer i alt I det efterfølgende uddybes forskellene mellem 1. og 2. finansielle orientering. Udligning og generelle tilskud Udligning og generelle tilskud dækker over kommunal udligning, rest-bloktilskudspulje, efterreguleringer samt udligning af selskabsskat, hvilket kan ses i tabel 4. Det fremgår, at Frederiksberg kommune er nettomodtager vedr. kommunal udligning og generelle tilskud i 2014, mens de foreløbige skøn for overslagsårene tyder på, at kommunen er på vej til at blive nettobidrager. 4

5 Tabel 4 Skøn over udligning og generelle tilskud kr I alt kommunal udligning Landsudligning Hovedstadsudligning Korrektion for overudligning Overudligningsbidrag Særligt overudligningsbidrag Rest-bloktilskudspulje Udligning af selskabsskat I alt udligning og generelle tilskud (+=udgift, -= indtægt) Tabel 5 viser forskellen mellem 1. og 2. finansielle orientering. I forhold til 1. FO forventes merindtægter på 125,0 mio. kr. i I overslagsårene forventes mindreindtægter på 74,0 mio.kr. i 2015, 103,7 mio.kr. i 2016 og 150,2 mio.kr. i Tabel 5 Forskel mellem 1. og 2. finansielle orientering kr I alt kommunal udligning Landsudligning Hovedstadsudligning Korrektion for overudligning Overudligningsbidrag Særligt overudligningsbidrag Rest-bloktilskudspulje Udligning af selskabsskat I alt udligning og generelle tilskud (+=udgift, -= indtægt) Nedenfor følger en nærmere teknisk beskrivelse af tilskudsordninger og beløb. Landsudligning Landsudligningen berører alle landets kommuner. Kommunens objektive økonomiske situation har betydning for, om kommunen modtager eller må afgive bidrag. Der gælder, at kommuner med strukturelt overskud, betaler 58 pct. af overskuddet til ordningen. Omvendt modtager kommuner med strukturelt underskud et udligningstilskud svarende til 58 pct. af underskuddet. Det strukturelle overskud/underskud opgøres som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og skatteindtægter beregnet ud fra opkrævning ved en gennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Frederiksberg Kommunes udgiftsbehov forventes i 2014 at være på 5

6 kr. pr. indbygger, mens skatteindtægter forventes at udgøre kr. pr. indbygger, svarende til et strukturelt underskud på 674 kr. pr. indbygger, jf. tabel 6. Frederiksberg kommune modtager derfor 40,6 mio. kr. i landsudligning i Tabel 6 Forskelle i landsudligningen FO 1. FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) ,5 - Udgiftsbehov, alle kommuner (mio. kr.) B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indb. (1/2) kr D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. indb. (D/B) kr F. Skattetryksfaktor 0,2491 0,2491 0,0000 G. Beregnede skatteindtægter pr. indb. (E*F) H. Strukturelt overskud pr. indbygger (G-C) I. Udligning (H*0,58*B) (mio. kr.) -40,6-1,7-38,9 Hovedparten af landsudligningen finansieres af staten via bloktilskuddet, idet langt de fleste kommuner har et strukturelt underskud. I 2014 forventes ni kommuner at nettobidrage til ordningen, nemlig Dragør, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Furesø, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Egedal og Solrød. Landsudligningen udviser jf. tabel 6 en forbedring fra 1. FO til 2. FO på 38,9 mio. kr. i Årsagen er, at statsgarantien for 2014 har et lavere beskatningsgrundlag end 1. FO 2, hvilket forværrer det strukturelle underskud og øger tilskuddet i landsudligningen. Skønnet for udgiftsbehovet falder med 41,5 mio. kr., og da skønnet for folketallet samtidig kun falder marginalt med 9 personer, er der et reelt fald i udgiftsbehovet pr. indbygger (395 kr.), hvilket reducerer det strukturelle underskud. Beskatningsgrundlaget falder samtidig relativt mere end udgiftsbehovet og forårsager dermed en samlet netto forøgelse af det strukturelle underskud, som forøger tilskuddet for landsudligningen. Skønnet for overslagsårene indebærer en forværring på samlet 308,0 mio. kr. i perioden , der omvendt skyldes en forbedring af det strukturelle underskud som følge af et forøget beskatningsgrundlag. I tabel 7 ses ændringerne mellem 1. og 2. finansiel orientering for budgetoverslagsåret Her fremgår det, at udgiftsbehovet falder som følge af opdaterede sociale kriterier og enhedsbeløb udmeldt fra Økonomi- 2 Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er på mio.kr. og udskrivningsgrundlaget i budgetforslaget er på mio.kr. 6

7 og Indenrigsministeriet. Samtidig stiger beskatningsgrundlaget med baggrund i opjusterede vækstrater fra KL s skatteprognose. Det strukturelle overskud stiger derfor fra 712 til kr. per indbygger, hvilket afføder et øget bidrag til landsudligningen på 30,8 mio. kr. Tabel 7 Forskelle i landsudligningen FO 1. FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) ,8 - Udgiftsbehov, alle kommuner (mio. kr.) B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indb. (1/2) kr D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. indb. (D/B) kr F. Skattetryksfaktor 0,2491 0,2491-0,0001 G. Beregnede skatteindtægter pr. indb (E*F) H. Strukturelt overskud pr. indbygger (G-C) I. Udligning (H*0,58*B) (mio. kr.) 74,5 43,7 30,8 Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet, der afspejler de særlige udgiftsbehov, der eksisterer her. At ordningen er mellemkommunal betyder, at de samlede udligningstilskud til kommuner, der har et strukturelt underskud, svarer til de samlede udligningsbidrag fra kommuner med strukturelt overskud. Der gælder, at kommuner med strukturelt overskud, betaler 27 pct. af overskuddet til ordningen. Det omvendte gælder for kommuner med strukturelt underskud. Det strukturelle overskud/underskud opgøres som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og skatteindtægter beregnet ud fra en skattetryksfaktor ganget med kommunes beskatningsgrundlag 3. Frederiksberg Kommunes udgiftsbehov forventes i 2014 at være på kr. pr. indbygger, mens skatteindtægter forventes at udgøre kr. pr. indbygger, svarende til et strukturelt overskud på kr. pr. indbygger, jævnfør tabel 8. Frederiksberg kommune forventes på den baggrund at afgive 236,9 mio. kr. i hovedstadsudligning i Skattetryksfaktoren i hovedstadsudligningen er de samlede nettodrifts og anlægsudgifter divideret med det samlede beskatningsgrundlag. Forskellen på skattetryksfaktoren ifht. ved beregningen af landsudligningen (se note 10) gør hovedstadsudligningen til et nulsumsspil. 7

8 Tabel 8 Forskel mellem 1. og 2. finansielle orientering ved beregning af hovedstadsudligning 2. FO 1. FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indb. (A/B) kr D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. indb.(d/b) kr F. Skattetryksfaktor 0,2956 0,2951 0,0005 G. Beregnede skatteindtægter pr. indb (E*F) H. Strukturelt overskud pr. indb. (G-C) I. Udligning (H*0,27*B) (mio. kr.) 236,9 260,3-23,4 (+=udgift, -= indtægt) Det fremgår ligeledes af tabel 8, at bidraget til hovedstadsudligningen er forbedret med 23,4 mio.kr. ifht. budgetforlaget. Ændringen skyldes, at lavere beregnede skatteindtægter overgår det lavere udgiftsbehov. Overudligning Når der udlignes, sker det ud fra en forudsætning om, at den individuelle kommune opkræver en procentsats af beskatningsgrundlaget, der svarer til de ovenfor nævnte skattetryksfaktorer. Dette er ikke tilfældet i praksis, og en lav skattesats kan derfor betyde, at kommunen kan få underskud ved en forbedring af beskatningsgrundlaget 4. Der er derfor et overudligningsloft, der sikrer, at en kommune maksimalt kan aflevere 92 pct. af ekstra skatteindtægter til udligningsordningerne. Det vil sige, at kommuner med lav udskrivningsprocent vil beholde en del af en fremgang i udskrivningsgrundlaget gennem et tilskud, der kompenserer forskellen. Ordningen omfatter kun indkomstskatten og ikke grundskyld. Overudligning rammer alene de kommuner, der udover landsudligningen også er omfattet af hovedstadsudligning eller udligning for kommuner med et højt strukturelt underskud. 4 Et forsimplet eksempel: Kommunen får forbedret sit udskrivningsgrundlag med 1 krone. I hovedstadsudligning forudsættes det, at dette ekstra udskrivningsgrundlag, i gennemsnit, giver kommunen 30,4 øre ekstra i skat. Et udligningsniveau på 85 (27+58) pct. af de 30,4 øre, betyder at kommunen afleverer 25,8 øre til udligning, og beholder 4,6 øre selv (der ses her bort fra forskellene i skattesatser i de to udligningsordninger). Frederiksberg har kun en udskrivningsprocent på 23,1, således fås en faktisk indtægt på 23,1 øre, hvilket er lavere end de 25,8 øre der skal afleveres i udligning. Kommunen taber således penge ved en indkomstfremgang. 8

9 Det samlede beløb til overudligning i hovedstadsområdet finansieres af kommunerne i hovedstadsområdet, i forhold til den enkelte kommunes befolkningsandel. Det fremgår af hhv. tabel 9 og 10, at Frederiksberg i 2014 modtager 35,0 mio. kr. i overudligningsbidrag og er med til at finansiere ordningen med 11,3 mio. kr. Overudligningen viser netto mindreindtægter på 2,6 mio. kr. i Brutto medfører overudligningsbidraget en mindreindtægt på 3,1 mio. kr. jf. tabel 9, og korrektionen for overudligning bidrager med en mindreudgift på 0,2 mio. kr. jf. tabel 10. Ændringerne skyldes hovedsageligt et forbedret strukturelt overskud i hovedstadsudligningen. Samtidig er der en mindreudgift på 0,3 mio. kr. i særligt overudligningsbidrag vedr. 12 stk. 5, som betales af kommuner med en særligt stor forskel på udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen. Frederiksberg er den eneste kommune, som betaler til den ordning. Tabel 9 Overudligningsbidrag 2. FO 1. FO Forskel Satser A. Overudligningsgrænse 0,92 0,92 B. Udskrivningsprocent i FK 23,1% 23,1% C. Udligningsniveau hovedstadsområdet 0,27 0,27 D. Skattetryksfaktor hele landet 0,2491 0,2491 0,0000 E. Skattetryksfaktor hovedstadsområdet 0,2956 0,2951 0,0005 Beregning af maksimalt udligningsniveau F. 92 pct. af udskrivningsprocent (A*B) 0,2125 0,2125 G. -58 pct. af fælles skattetryksfaktor (- -0,1445-0,1445 0,0000 0,58*D) H. i alt sum (F+G) 0,0680 0,0680 0,0000 I. Maks. Udligningsniveau (H/E) 0,2301 0,2305-0,0003 Hvis det maksimale udligningsniveau (I) er mindre end 0,27 beregnes overudligningsbidrag som: J. Folketal K. Strukturelt overskud, hovedstadsudligning (kr.) L. Overudligningsbidrag beregnes -34,992-38,121 3,128 som [(I-C)*J*K] (mio. kr.) (+=udgift, -= indtægt) 9

10 Tabel 10 Korrektion for overudligning kr. 2. FO 1. FO Forskel Korrektion overudligning, land A. Samlet overudligningsbeløb B. Kommunens indbyggertal C. Indbyggertal hele landet D. Korrektion overudligning A*B/C Korrektion overudligning, hovedstad E. Samlet overudligningsbeløb F. Kommunens indbyggertal G. Indbyggertal hovedstaden H. Korrektion overudligning (E*F/G) Samlet korrektion overudligning (D+H) (+=udgift, -= indtægt) Rest-bloktilskudspulje Formålet med balancetilskuddet er at sikre, at kommunerne har finansiering til det udgiftsniveau, der indgår i økonomiaftalerne. Når skønnet for kommunernes udgifter øges eller indtægterne sænkes, så øges balancetilskuddet. Tabel 11 viser punkterne i økonomiaftalen med regeringen i forhold til KL s skøn fra april, som lå til grund for budgetforslaget. Ser man bort fra merudgifterne på overførselsområdet, som overvejende kompenseres via øget tilskud til de budgetgaranterede områder (indeholdt i beløbet for bloktilskud mv.), er den største ændring, at tilskuddet til anlæg på kvalitetsfondens område udgår som særskilt post, men nu blot regnes som en del af balancen. I tabellen kommer det til udtryk i et øget behov for mertilskud på 1,98 mia. kr., som indregnes i bloktilskuddet. Til sammenligning var kvalitetsfondstilskuddet 2 mia. kr. (differencen på 0,02 mia. kr. opstår ved øvrige ændringer i balanceregnestykket). 10

11 Tabel 11 Beregning af balancetilskud for Mia. kr. 2. FO 1. FO Forskel Nettoudgifter på serviceområdet Udgifter til medfinansiering Indtægter vedr. den centrale refusionsordning Nettoudgifter på overførselsområdet Nettoanlægsudgifter Nettorenteudgifter, finansforskydninger, likviditetsforbrug m.m. Udviklingsbidrag til regionerne Udgifter i alt Skatteindtægter herunder 0 Forskudsskat Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning Dødsboskat Selskabsskat Grundskyld Andre ejendomsskatter Det skrå skatteloft Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt Bloktilskud mv Låneadgang vedr. anlæg Styrket finansiering Indtægter i alt Behov for mertilskud afrundet (balancetilskud) Statens bloktilskud til kommunerne går primært til finansiering af de forskellige kommunale udligninger som landsudligning, tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, samt overgangstilskud vedr. reformen af TU-systemet og særpuljer mv. Resten af bloktilskuddet fordeles efter kommunernes indbyggertal. Frederiksberg Kommunes andel udgør 1,85 pct. i 2014 svarende til kommunens andel af det statsgaranterede folketal. Efter finansiering af udligningsordninger er rest-bloktilskudpuljen på 18,8 mia. kr. i 2013, og Frederiksbergs andel heraf er 334,6 mio. kr. jf. tabel 4. Det tal udgør en forbedring på 77,9 mio. kr. i 2014 sammenlignet med 1. FO, jf. tabel 5. Baggrunden for det øgede bloktilskud er hovedsageligt ændret skøn for de budgetgaranterede områder, som med de endelige beløb fra økonomiaftalen giver et øget balancetilskud på 2,4 mia. kr. i forhold til 1. FO (Frederiksbergs andel: 36,4 mio. kr.), samt omlægning af tilskuddet til anlæg på kvalitetsfondens område, som flytter 2 mia. kr. fra særtilskud til bloktilskuddet under generelle tilskud (Frederiksberg andel: 37 mio. kr., som dog reduceres tilsvarende under særtilskud). Hertil kommer en mindre ændring ved lov- og cirkulærprogrammet, som giver merindtægter på 0,4 mia. kr. i forhold til 1. FO (Frederiksbergs andel: 8,2 mio. kr.). 11

12 Det skal bemærkes, at 3 mia. kr. af rest-bloktilskudspuljen i 2014 er betinget af, at kommunerne har budgetteret i overensstemmelse med den aftalte ramme vedr. serviceudgifter. Hvis den fulde budgetsanktion bliver realiseret vil det betyde en sanktion for Frederiksberg kommune på 55,5 mio. kr. Det er forudsat, at kommunerne under ét budgetlægger i overensstemmelse med rammen for serviceudgifter. Selskabsskat Der sker udligning af selskabsskat således, at 50 pct. af forskellen mellem det provenu kommunen opnår gennem selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet, udlignes. Beløbet for 2014 er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den endelige afregning af selskabsskat i 2014 medfører en mindreindtægt på 12,5 mio. kr. på udligning af selskabsskat sammenlignet med 1. FO, jf. tabel 12. Det dækker over, at provenuet fra selskabsskat pr. indbygger er steget på Frederiksberg og uændret på landsplan, hvorfor kommunen aflevere et større beløb i udligning. Samlet er der stadig tale om nettoindtægter på udligningen på 11,8 mio. kr. jf. tabel 4 og 12, hvilket afspejler, at provenuet pr. indbygger er lavere på Frederiksberg end på landsplan. Tabel 12 Selskabsskat, forskel mellem 1. og 2. finansielle orientering 2. FO 1. FO Forskel A. Provenu per indb. af selskabsskat i kommunen i kr B. Provenu per indb. af selskabsskat på landsplan i kr C. 50 pct. udligning af forskellen i kr. (B-A)/ D. Kommunens indbyggertal E. Samlet selskabsskat kr. (C)*(D) (+=udgift, - = indtægt) Efterreguleringer Tre år efter tilskudsåret bliver kommuner, der har valgt selvbudgettering, afregnet for eventuelle efterreguleringer beregnet som forskellen mellem modtaget udligning og generelle tilskud beregnet på baggrund af de foreløbige beløb i tilskudsåret og det endeligt opgjorte beløb. I 2014 forventes der i 2. FO en udgift på 120,9 mio. kr. til efterregulering vedr. tilskudsåret Det indebærer en mindreudgift i forhold til 1. FO på 2,7 mio. kr. (jf. tabel 2). Da der samtidig er en mindreindtægt på 1,4 mio. kr. vedr. efterregulering af indkomstskat, er der netto en mindreudgift på 1,3 mio. kr. ifht. efterregulering af Som det fremgår af bilag 5 skøn over skatter, var valg af selvbudgettering i 2011 en fordel med et nettoprovenu på 21,4 mio. kr. Der er valgt statsgaranti for 2012 og 2013, hvorfor der ikke er yderligere efterreguleringer i 2. FO. 12

13 Udlændingetilskud Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. til udlændinge. Kommunerne finansierer ordningen under ét, således at den er rent mellemkommunal. Bidraget til ordningen fordeles efter kommunens folketal, mens tilskuddet afhænger af antal indvandrere, flygtninge og efterkommere. Tilskuddet udviser mindre forbedringer (jf. tabel 2). Merindtægten i 2014 skyldes en efterregulering på 0,5 mio. kr., som i 1. FO blev indregnet dobbelt, mens de små mindreudgifter i overslagsårene skyldes et forøget befolkningstal på landsplan, som reducerer kommunens andel i finansiering af ordningen. Særlige tilskud De særlige tilskudsordninger omfatter både tilskud og bidrag (jf. tabel 13). Bidragene udgør i alt 17,7 mio. kr. i 2014 og vedrører ordningerne for kommunen i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske problemer, og den sociale særtilskudspulje. Tilskuddene udgør i alt 44,2 mio. kr. og omfatter tre ordninger, som fordeles til kommunerne efter forskellige demografiske fordelingsnøgler: tilskud til dagtilbud, tilskud til ældrepleje og tilskud til omstilling af folkeskolen. Tilskud vedr. kvalitetsfonden er udgået som særtilskud og indgår i stedet i balanceopgørelsen, hvorfor det fra 2014 udbetales som en del af bloktilskuddet. Det bemærkes, at der ikke er forudsat tilskud fra tilskudspuljen til kommuner, som visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer, hvor Frederiksberg Kommune i 2013 modtog 15,8 mio. kr. Frederiksberg Kommune har også til budget 2014 ansøgt om et tilskud. Svar heromkring forventes at foreligge inden budgetdrøftelserne. Tabel 13 Særlige tilskud kr Tilsvar vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer Tilsvar vedr. kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer Tilskud til bedre dagtilbud Det særlige ældretilskud Tilskud vedr. kvalitetsfonden Bidrag vedr. social særtilskudspulje Tilskud til omstilling af folkeskole Særlige tilskud i alt

14 Ændringerne i forhold til 1. FO fremgår af tabel 14. De to største ændringer er omlægning af kvalitetsfondstilskuddet og det nye tilskud oprettet i forlængelse af folkeskolereformen. Tilskuddet vedr. folkeskolen er pt. fordelt efter befolkningstal, men den endelig fordelingsnøgle udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet forventeligt medio august. Hvis tilskuddet fordeles efter antal 6-16-årige i Danmarks Statistiks prognose for 2014, vil det betyder mindreindtægter på 1,8 mio. kr. for Frederiksberg i forhold til de aktuelle tal, da kommunens andel af skolebørn i forhold til eget folketal er den laveste i landet. De mindre ændringer på de øvrige tilskudsordninger forklares af mindre ændringer i de endelige tal fra ministeriet vedr. puljernes størrelse bl.a. efter prisregulering. Forskellen i fortegn fra 2014 til på ordninger vedr. kommuner med økonomiske problemer i hovedstadsområdet samt den sociale særtilskudspulje skyldes, at de fordeles efter andel af udskrivningsgrundlag, som er nedjusteret i statsgarantien. Dermed modtager kommunen et større bidrag i Tabel 14 Forskelle i særlige tilskud fra 1. til 2. finansielle orientering kr Tilsvar vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer Tilsvar vedr. kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer Tilskud til bedre dagtilbud Det særlige ældretilskud Tilskud vedr. kvalitetsfonden Bidrag vedr. social særtilskudspulje Tilskud til omstilling af folkeskole Særlige tilskud i alt Beskæftigelsestilskuddet Beskæftigelsestilskuddet består af to dele. Dels et grundtilskud og dels en regulering for merudgiftsbehov. Grundtilskuddet baseres på en beregning af kommunens samlede tilskud to år før tilskudsåret (2012), opreguleret til 2014-pl. og reguleret for ændring i love og regler, der gælder for beskæftigelsestilskuddet. Merudgiftsbehovet opgøres som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede kommunale udgifter for tilskudsåret, der beregnes på baggrund af den forventede udvikling i ledigheden. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til ledigheden 2 år før tilskudsåret. Der sker både midtvejs- og efterregulering af merudgiftsbehovet. Grundtilskuddet udgør for Frederiksberg Kommune 267,3 mio. kr., mens merudgiftsbehovet udgør -37,7 mio. kr. Det samlede beskæftigelsestilskud udgør derved 229,7 mio. 14

15 kr. i Forvaltningen har udarbejdet et skøn for kommunens udgifter til forsikrede ledige, jf. bilag 2 Budgetgaranti, hvor udgifterne skønnes at ligge på niveau med beskæftigelsestilskuddet. Tabel 15 Beskæftigelsestilskud for kr Grundtilskud Merudgiftsbehov Beskæftigelsestilskud (+=udgift, -= indtægt) Statsgaranti eller selvbudgettering I nedenstående sammenlignes tilskud og udligning som udmeldt i statsgarantien med tilskud og udligning, hvis der vælges selvbudgettering i Der forelægges særskilt sag om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering inden budgetvedtagelsen. Beslutningen som træffes på baggrund af en nettovurdering af skat, tilskud og udligning. Anvendes kommunens befolkningsprognose fuldt med de afledte konsekvenser på udskrivningsgrundlaget (jf. KL s skatteprognose) og udligning fås nettomindreindtægter på i 23,5 mio. kr. De tal dækker over et forsigtigt skøn i forhold til KL s prognose for indtægter på 19 mio. kr. Det ene bufferelement er vedr. landets udskrivningsgrundlag, hvor en vækst på 0,5 pct. point mindre end forudsat vil medføre merudgifter i udligning på ca. 14 mio. kr. Det andet bufferelement er vedr. en skatteændring, som giver fradrag til enlige forsørgere, og som er skønnet til at give mindreindtægter på 5 mio. kr. Der kendes endnu ingen konkrete tal, som kan validere det skøn. Selv ved bortfald af bufferpuljerne forventes mindreindtægter på 4,5 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Samtidig er der i opgørelsen tillagt en forventet efterregulering af 2014, som afregnes i 2017, vedr. de demografiske kriterier. Kommunens befolkningsprognose indeholder relativt flere borgere i de alderskategorier med lavere udgiftsbehov end i Danmarks Statistiks prognose. Kommunens samlede udgiftsbehov forventes derfor at falde i opgørelse af efterreguleringen, da det ved selvbudgettering ikke er muligt at ændre de demografiske fordelinger i forhold til statsgarantiens fordeling. 15

16 Tabel 16 Forskelle mellem selvbudgettering (SB) og statsgaranti (SG) kr SG 2014 SB Forskel Udligning og generelle tilskud Udlændinge tilskud Særlige tilskud Refusion af købsmoms Forsigtig prognose ifht. KL I alt Efterregulering af tidl. tilskudsår Efterregulering af 2014, som afregnes i TU i alt inkl. efterregulering (ekskl. besk.tilskud) Skat ekskl. efterregulering Efterregulering af tidl. indkomstår Samlet ændring Skat, T+U, ekskl. besk.tilskud Forudsætninger Udskrivningsgrundlag Folketal Jens Tannert Pedersen Fuldmægtig 16