Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
|
|
- Randi Nøhr
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i
2 Resumé Langt de fleste borgere i Danmark har årligt kontakt med sundhedsvæsenet. Kontakterne går på tværs af sektorer, og kontaktmønsteret varierer i befolkningen. Nogle patienter har et stort behov for behandling, som tiltager igennem længere tid. Andre patienter oplever et behov for behandling i en kortere periode. Analysen sætter fokus på de 10 pct. af patienterne, som står for de højeste udgifter i sundhedsvæsenet i Formålet er, at få et bedre kendskab til deres forløb i sundhedsvæsenet frem til, at de er blandt de patienter, der står for de højeste udgifter. Til dette anvendes en forløbsanalyse, som er en deskriptiv analyseteknik, der er drevet af data. Forløbsanalysen inddeler patienterne i profiler på baggrund af ligheder og forskelle mellem deres kontaktmønstre i perioden Kontaktmønsteret afspejler udviklingen i kontakter i både hospitals- og praksissektoren. Profilerne giver et billede af, hvor forskelligartede forløb, der findes blandt de 10 pct., der står for de højeste udgifter. Analysens resultater viser, at der er stor variation i kontaktmønsteret for patienterne, der er blandt de 10 pct. Den viden kan bidrage til diskussionen af indsatser med henblik på tidligere forebyggelse rettet mod patienter med tiltagende kontakt. Metoden og resultaterne uddybes i Fire profiler af patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i Sundhedsdatastyrelsen (2018). Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
3 Hovedresultater Omkring en halv mio. patienter er blandt de 10 pct., der står for de højeste udgifter i De står for 71 pct. af de beregnede regionale udgifter til hospitals- og praksissektoren. Det svarer til 60 mia. kr. af udgifterne på godt 84 mia. kr. i De 10 pct. patienter, der står for de højeste udgifter, har i gennemsnit modtaget behandling for kr. pr. patient. Det er 22 gange mere end de gennemsnitlige udgifter på kr. om året for de øvrige 90 pct. borgere med kontakt til sundhedsvæsenet. Analysen viser, at der er fire typiske forløb frem til, at patienterne bliver blandt de 10 pct., der står for de højeste udgifter i De er kendetegnet ved: Den ellers raske borger udgør personer (6 pct.) af de patienter, der står for de højeste udgifter. De er i gennemsnit 42 år. Profilen er kendetegnet ved ingen eller få kontakter i Syv ud af ti i den erhvervsaktive alder er til rådighed for arbejdsmarkedet. Borgeren med færre kontakter udgør personer (43 pct.) af de patienter, der står for de højeste udgifter. De er i gennemsnit 53 år. Profilen er kendetegnet ved at have 1-5 kontakter pr. kvartal i Syv ud af ti i den erhvervsaktive alder er til rådighed for arbejdsmarkedet. Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom udgør personer (43 pct.) af de patienter, der står for de højeste udgifter. Kendetegnet for profilen er, at de har seks eller flere kontakter pr. kvartal i Antallet er tiltagende gennem perioden. Knap halvdelen har mindst én af seks kroniske sygdomme, og mere end hver tiende har to eller flere. Profilen er i gennemsnit 62 år, og fire ud af ti i den erhvervsaktive alder er til rådighed for arbejdsmarkedet. Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom, som udgør personer (7 pct.) af de patienter, der står for de højeste udgifter, er kendetegnet ved at have 16 eller flere kontakter pr. kvartal i Seks ud af ti har mindst én af seks kroniske sygdomme, og over en fjerdedel har to eller flere. Profilen er i gennemsnit 63 år. Knap en ud af ti i den erhvervsaktive alder er til rådighed for arbejdsmarkedet. Lidt under halvdelen har haft begrænset kontakt med hospitals- og praksissektoren, indtil de har haft brug for behandling i Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
4 Den anden halvdel har haft hyppigere og tiltagende kontakt gennem perioden Her har en stor andel også en eller flere kroniske sygdomme. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
5 Boks 1: Udgifter og kontakter til sundhedsvæsenet Analysen ser på individbaserede udgifter til borgere, der har modtaget behandling på somatiske eller psykiatriske hospitalsafdelinger på offentlige hospitaler eller private hospitaler, der er offentligt finansieret, samt udgifter til kontakter i praksissektoren. Individbaserede udgifter forbundet med indlæggelser og ambulante besøg på somatiske afdelinger i hospitalsvæsenet er opgjort som produktionsværdien på baggrund af DRG-takster (diagnoserelaterede grupper). Produktionsværdien er beregnet som landsgennemsnitlige udgifter for behandling af patienter, og er dermed ikke udtryk for den enkelte kontakts faktiske udgifter. Brugen af DRG-takster er dog det bedste estimat for udgifter på individniveau. Udgifter til behandling på psykiatriske afdelinger kan kun skønsmæssigt opgøres på individniveau ved at benytte besøgs- og sengedagstakster. Besøgs- og sengedagstakster afspejler ikke nødvendigvis ressourceforbruget og de reelle udgifter til det psykiatriske sygehusvæsen for den enkelte kontakt. Udgifter til psykiatriske sygehuse opgjort ved besøgs- og sengedagstakster er undervurderet ift. de tilrettede driftsudgifter til psykiatriske sygehuse. Udgifter til retspsykiatrisk behandling indgår. I 2017 udgør besøgstaksten kr. og sengedagstaksten udgør kr. 2 Brugen af disse takster giver mulighed for at kunne vægte ressourceforbruget ved ambulante besøg og indlæggelser således, at de kan sammenlignes for at finde patienterne med de højeste psykiatriske udgifter. Denne vægtning skal ses som et skøn. Udgifter i praksissektoren er baseret på oplysninger om afregnede bruttohonorarer for ydelser fra Sygesikringsregisteret. I opgørelser af udgifter pr. patient refereres til summen af udgifter divideret med den relevante population. De samlede beregnede offentlige udgifter til det regionale sundhedsvæsen udgør godt 84 mia. kr. ifølge ovennævnte metode. Regionernes faktiske driftsudgifter til sundhedsvæsenet udgør godt 109,6 mia. kr. i 2017 ifølge Danmarks Statistik 3. Kontakter til hospitalssektoren omfatter somatiske og psykiatriske hospitalsvæsen og er baseret på Landspatientregisteret (DRG-grupperet). Kontakterne dækker indlæggelser og ambulante besøg på offentlige og private sygehuse. Kontakter til praksissektoren (alment praktiserende læger, speciallæger og øvrige) er baseret på oplysninger om afregnede bruttohonorarer for ydelser fra Sygesikringsregisteret. Boks 2: Population og afgrænsning De patienter, der fokuseres på i analyse, er de 10 pct., blandt borgerne med kontakt til sundhedsvæsenet, der står for de højeste udgifter i Sundhedsvæsenet omfatter i denne analyse hospitals- og praksissektoren. Kommunale pleje- og omsorgskontakter er ikke inkluderet. Populationerne er afgrænset til borgere med gyldig dansk bopælskommune pr. 1. januar Borgere med en udenlandsk eller ukendt dansk bopæl indgår ikke i opgørelserne. Borgere, som ikke har haft kontakt med sundhedsvæsenet i 2017 indgår heller ikke i opgørelserne. 2 Sundhedsdatastyrelsen (2017). Takstsystem Vejledning. 3 Statistikbanken.dk. REGR11: Regionernes regnskaber efter dranst (driftskonto), hovedkonto (sundhed), region (hele landet), art (i alt (netto)) og tid (2017) (besøgt: december 2018). Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
6 Befolkningens brug af sundhedsvæsenet Langt de fleste borgere i Danmark har kontakt til det regionale sundhedsvæsen. Det kan være i form af kontakt til praksissektoren hos alment praktiserende læger, speciallæger og en række øvrige specialer som fx fysioterapi. Det kan også være indlæggelser eller besøg i det somatiske eller psykiatriske hospitalsvæsen. Således har 92 pct. været i kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af De samlede beregnede offentlige udgifter til det regionale sundhedsvæsen udgør godt 84 mia. kr., jf. Boks 1. Analysen ser nærmere på de 10 pct., der står for de højeste udgifter. De 10 pct. patienter, der står for de højeste udgifter De 10 pct. patienter, der står for de højeste udgifter i 2017, står for ca. 71 pct. af de samlede beregnede udgifter til sundhedsvæsenet, jf. Figur 1. Dermed står godt en halv mio. borgere for udgifter til sundhedsvæsenet på knap 60 mia. kr. Det vil sige, at de gennemsnitlige årlige beregnede udgifter for de patienter, der står de højeste udgifter, er på ca kr. pr. patient. Det er 22 gange mere end de gennemsnitlige beregnede udgifter på kr. om året for de øvrige 90 pct. af borgere med kontakt til sundhedsvæsenet. Figur 1 Fordelingen af gennemsnitlige udgifter pr. borger med kontakt til sundhedsvæsenet, opdelt på deciler, 2017 Pct kr Gennemsnitligt kr kr kr kr. 200 kr. 500 kr. 900 kr kr kr kr Decil Andel af de samlede udgifter Note: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Tallene er afrundet til nærmeste hundrede. Se Boks 1 og Boks 2 for en definition af populationer og udgifter. Figuren omfatter borgere med kontakt til sundhedsvæsenet i I 2010 stod de 10 pct., der står for de højeste udgifter det år, for 72 pct. af de beregnede regionale udgifter. Her stod de 1 pct. også for ca. 27 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet. Der er dermed tale om en stabil tendens. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
7 Kontaktmønstre i sundhedsvæsenet Analysen skal give et billede af hvilket kontaktmønster, der karakteriserer de forskellige grupper af patienter, der er blandt de 10 pct., der står for de højeste udgifter i Baggrunden for tilgangen er, at forløbet kan være et pejlemærke for deres fremtidige kontaktmønster i sundhedsvæsenet. Nogle patienter har et kontaktmønster, der afspejler et stort behov for behandling, der tiltager gradvist igennem længere tid. Det vil sige, at antallet af kontakter stiger gradvist. Det medfører stigende udgifter i sundhedsvæsenet, som det er illustreret med de små pile i Figur 2. Andre patienter oplever et pludseligt opstået behov for behandling i en kortere periode. De går fra at have ingen eller meget lidt kontakt med sundhedsvæsenet til at have komplicerede og udgiftstunge kontakter inden for kortere tid. I Figur 2 er et sådan forløb illustreret med den store pil, der springer fra pyramidens base til toppen. Ved at sammenligne patienternes kontaktmønstre er det muligt at vurdere, hvor forskellige deres forløb er. Figur 2 Kontaktmønstre på tværs af sundhedsvæsenet Sundhedsdatastyrelsen. For at sammenligne patienternes kontaktmønstre i perioden , ser analysen på antallet af kontakter til praksis- og hospitalssektoren. Analysen viser, hvordan antallet af kontakter udvikler sig fra kvartal til kvartal. Antallet af kontakter pr. kvartal er grupperet i intervallerne 0, 1-5, 6-10, 11-15, og 31+ kontakter. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
8 Boks 3: Metode Forløbsanalysen fokuserer på de 10 pct., der står for de højeste udgifter i 2017, som inddeles i fire grupper. De fire grupper er dannet ved at sammenligne patienternes forløb i sundhedsvæsenet frem til, at de står for de højeste udgifter i Forløb dækker over patienternes kontakter til hospitals- og praksissektoren i alle kvartaler i perioden Antallet af kontakter er inddelt i intervaller for at kunne sammenligne to patienters forløb. Selve forløbsanalysen 4 består af to trin. Det første trin er at finde ligheder eller forskelle mellem patienternes forløb. Til det formål anvendes optimal matching. I det andet trin bruges disse ligheder eller forskelle til at danne patientprofiler ved hjælp af en klyngeanalyse. Hver patient starter i sin egen gruppe og bliver så parret med den patient, hvis forløb, patientens eget forløb minder mest om. Dette fortsætter til der kun er én gruppe, der indeholder hele populationen. Fx vil to patienter, der begge har nul eller 1-5 kontakter pr. kvartal i , blive tildelt samme gruppe, før de vil blive parret med en patient, der har over 16 kontakter i hele perioden. 4 Abbott, A., & Tsay, A. (2000). Sequence analysis and optimal matching methods in sociology: Review and prospect. Sociological methods & research, 29(1), Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
9 Fordeling af populationen på profiler Baseret på kontaktmønsteret frem til, at patienterne står for de højeste udgifter i 2017, inddeles patienterne i fire grupper, jf. Boks 3. Grupperne er navngivet efter den dominerede patientprofil i gruppen for perioden Børn yngre end 6 år pr. 1. januar 2017 udgør en særskilt gruppe. Det skyldes, at de givet deres alder ikke har haft mulighed for at have kontakt i hele perioden Dermed fås fem grupper, der udgør de typiske forløb frem til, at patienterne er blandt de 10 pct. Patientprofilerne er: Den ellers raske borger Borgeren med færre kontakter Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom Barnet Analysen viser, at Borgeren med færre kontakter og Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom hver udgør 43 pct. af patienterne, der står for de højeste udgifter, jf. Figur 3. Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom udgør 7 pct., mens Den ellers raske borger udgør 6 pct. af populationen. Barnet udgør 2 pct. af den samlede population og beskrives ikke nærmere. Figur 3 Fordeling af populationen på de fem patientprofiler 7 pct. Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom 2 pct. Barnet 6 pct. Den ellers raske borger 43 pct. Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom 43 pct. Borgeren med færre kontakter Note: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Tallene er afrundede. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
10 Boks 4: Arbejdsmarkedstilknytning Borgerens arbejdsmarkedstilknytning er defineret som det indkomstgrundlag, der har været det dominerende for borgeren i Indkomstgrundlaget kan både være i form af en lønindkomst eller en offentlig ydelse, som fx kontanthjælp. Opgørelsen af arbejdsmarkedstilknytning er afgrænset til borgere i den erhvervsaktive alder, hvilket omfatter de årige. Arbejdsmarkedstilknytningen inddeles i følgende grupper: Til rådighed for det ordinære arbejdsmarked Beskæftigede/uddannelsessøgende Ledige (dagpenge og kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate)) Uden for det ordinære arbejdsmarked Midlertidigt uden for det ordinære arbejdsmarked (ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjob, for-revalidering og revalidering, sygedagpenge) Varigt uden for det ordinære arbejdsmarked (førtidspension og efterløn) Boks 5: Udvalgte kroniske sygdomme I analysen opgøres, hvor stor en andel af de enkelte patientprofiler, der har en eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme. Patienter med en eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme omfatter borgere, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Kronisk sygdom dækker i denne analyse over: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Leddegigt Knogleskørhed Type 1-diabetes Type 2-diabetes Astma Det bemærkes, at patienter med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) i august 2017, hvor patienter med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre. Borgere indgår først i RUKS, når der er indsamlet en vis mængde information. Det vil sige, borgere, der hverken har været i kontakt med sygehuset som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, ikke indgår opgørelsen. Antallet af patienter med de udvalgte kroniske sygdomme kan således være underestimeret i forhold til andre opgørelser. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
11 Tilknytning til arbejdsmarkedet i profilerne Ud over kontaktmønsteret i perioden undersøges det, om profilerne adskiller sig fra hinanden i forhold til arbejdsmarkedstilknytning (se Boks 4). Andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, dvs år, varierer på tværs af patientprofilerne. Denne variation skyldes i høj grad aldersforskelle mellem patientprofilerne. Der er fx 21 års forskel i gennemsnitsalderen i profilen Den ellers raske borger, som er 42 år, og Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom, som er 63 år. Tilknytningen til arbejdsmarked for borgere i den erhvervsaktive alder varierer betydeligt på tværs af patientprofilerne, jf. Figur 4. Når en borger er til rådighed for det ordinære arbejdsmarked vil det sige, at borgeren enten er i beskæftigelse, under uddannelse eller jobsøgende. Når en borger er uden for det ordinære arbejdsmarked vil det sige, at borgeren enten er midlertidigt eller varigt uden for arbejdsstyrken, jf. Boks 4. Figur 4 Andel borgere i den erhvervsaktive alder med tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt efter patientprofiler, 2017 Pct Den ellers raske borger Borgeren med færre kontakter Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom 92 Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom 8 Til rådighed for det ordinære arbejdsmarked Uden for det ordinære arbejdsmarked Note: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret samt CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Arbejdsmarkedstilknytningen er defineret ud fra det indkomstgrundlag, som har været det dominerende for borgeren i Borgere i den erhvervsaktive alder dækker over borgere på år. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
12 Udvalgte kroniske sygdomme i profilerne Analysen ser også på, om andelen af borgere med udvalgte kroniske sygdomme adskiller sig fra hinanden i profilerne (se Boks 5). De udvalgte kroniske sygdomme er: kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Når en borger har mindst to af de udvalgte kroniske sygdomme, defineres det som multisygdom. Borgere, som ikke har en af de udvalgte kroniske sygdomme, kan godt have andre (kroniske) sygdomme. Der er stor forskel på andelen af patienter med en eller flere udvalgte kroniske sygdomme på tværs af de fire patientprofiler, jf. Figur 5. Andelen af borgere med mindst én kronisk sygdom er otte gange højere for Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom sammenlignet med Den eller raske borger. Seks ud af ti patienter i profilen Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom har mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme. Figur 5 Andel borgere med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter patientprofiler, opgjort pr. 1. januar 2017 Pct Den ellers raske borger 3 22 Borgeren med færre kontakter Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom Én kronisk sygdom Multisygdom Note: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret, CPR-registeret samt Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt. Figuren omfatter borgere, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
13 2010kvt1 2010kvt3 2011kvt1 2011kvt3 2012kvt1 2012kvt3 2013kvt1 2013kvt3 2014kvt1 2014kvt3 2015kvt1 2015kvt3 2016kvt1 2016kvt3 Beskrivelse af de fire patientprofiler I det følgende beskrives fordelingen af køn, gennemsnitsalder, tilknytning til arbejdsmarkedet samt andel med de udvalgte kroniske sygdomme og andre hyppige diagnoser opdelt efter de enkelte patientprofiler. Den ellers raske borger Den første profil består af ca personer med lidt eller ingen kontakt til sundhedsvæsenet i perioden , jf. Figur 6. I hvert kvartal frem til 4. kvartal 2014 har otte ud af ti borgere ingen kontakter til sundhedsvæsenet. Derefter falder andelen med nul kontakter pr. kvartal. Figur 6 Fordeling mellem antal kontakter, Den ellers raske borger, Pct Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Profilen er den eneste af de fire profiler, hvor der er en overvægt af mænd. Gennemsnitsalderen for profilen er 42 år. Tre ud af fire er i den erhvervsaktive alder, dvs år. Heraf er syv ud af ti stadig til rådighed for det ordinære arbejdsmarked, jf. Figur 4. Den ellers raske borger kan opdeles i tre typer baseret på diagnoser, køn og alder i 2017: Lidt over halvdelen er mænd, som har bl.a. kontakt til sundhedsvæsenet grundet frakturer, forhøjet blodtryk og hjerteproblemer. Gennemsnitsalderen for mændene er 47 år. En fjerdedel af profilen er kvinder, der bl.a. har kontakt til sundhedsvæsenet grundet brystkræft og frakturer. Deres gennemsnitsalder er 46 år. En femtedel er kvinder omkring de 30 år, som har kontakt til sundhedsvæsenet i 2017 i forbindelse med graviditet og fødsler. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
14 2010kvt1 2010kvt3 2011kvt1 2011kvt3 2012kvt1 2012kvt3 2013kvt1 2013kvt3 2014kvt1 2014kvt3 2015kvt1 2015kvt3 2016kvt1 2016kvt3 Borgeren med færre kontakter Profilen består af ca personer. Størstedelen, svarende til to tredjedele, har 1-5 kontakter i hvert kvartal, dvs. i gennemsnit under to om måneden, i perioden , jf. Figur 7. Figur 7 Fordeling mellem antal kontakter, Borgeren med færre kontakter, Pct Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Borgeren er i gennemsnit 53 år. Seks ud af ti i profilen er i den erhvervsaktive alder. Som hos Den ellers raske borger, så er syv ud af ti i den erhvervsaktive alder stadig til rådighed for det ordinære arbejdsmarked, jf. Figur 4. Borgeren med færre kontakter kan deles op i tre typer baseret på diagnoser, køn og alder i 2017: Lidt under halvdelen er mænd, der i gennemsnit er 59 år. De har bl.a. kontakter i forbindelse med kræftbehandling, hjerteproblemer og type 2-diabetes. Fire ud af ti i gruppen er kvinder, som bl.a. har kontakter grundet forhøjet blodtryk, brystkræft, KOL og knogleskørhed. De har en gennemsnitsalder på 57 år. De yngre kvinder med en gennemsnitsalder på 30 år, der har kontakt til sundhedsvæsenet grundet graviditet og fødsler. Denne type udgør 14 pct. af gruppen. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
15 2010kvt1 2010kvt3 2011kvt1 2011kvt3 2012kvt1 2012kvt3 2013kvt1 2013kvt3 2014kvt1 2014kvt3 2015kvt1 2015kvt3 2016kvt1 2016kvt3 Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom Profilen består af ca personer. Over halvdelen har mindst seks kontakter pr. kvartal gennem perioden , jf. Figur 8. Det svarer i gennemsnit til to kontakter om måneden. Figur 8 Fordeling mellem antal kontakter, Borgeren med færre kontakter og kronisk sygdom, Pct Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Gennemsnitsalderen for Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom er 62 år. Under halvdelen af profilen er i den erhvervsaktive alder. Heraf er fire ud af ti til rådighed for det ordinære arbejdsmarked, jf. Figur 4. Det er en væsentlig mindre andel end hos Den ellers raske borger og Borgeren med færre kontakter, hvor syv ud af ti i den erhvervsaktive alder er til rådighed for arbejdsmarkedet. Næsten halvdelen af profilen Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom har mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme, mens mere end hver tiende har to eller flere, jf. Figur 5. Heraf er type 2-diabetes, KOL og knogleskørhed de hyppigst forekommende kroniske sygdomme. Hver syvende borger har type 2-diabetes, og samme andel har KOL. Hver ottende har knogleskørhed. Profilen har derudover bl.a. kontakt til sundhedsvæsenet i 2017 i forbindelse med en forhøjet blodtryk, hjerteproblemer samt overvægt og fedme. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
16 2010kvt1 2010kvt3 2011kvt1 2011kvt3 2012kvt1 2012kvt3 2013kvt1 2013kvt3 2014kvt1 2014kvt3 2015kvt1 2015kvt3 2016kvt1 2016kvt3 Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom Profilen består af ca personer. Over halvdelen har 16 eller flere kontakter til sundhedsvæsenet pr. kvartal i perioden , jf. Figur 9. Det svarer i gennemsnit til mere end fem kontakter om måneden. Figur 9 Fordeling mellem antal kontakter, Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom, Pct Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Gennemsnitsalderen for Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom er 63 år. Under halvdelen af profilen er i den erhvervsaktive alder. Heraf er mindre end hver tiende til rådighed for det ordinære arbejdsmarked, jf. Figur 4. Dermed har profilen den mindste andel borgere i den erhvervsaktive alder, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Seks ud af ti patienter i profilen Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom har mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme, mens næsten hver fjerde har to eller flere, jf. Figur 5. Heraf er knogleskørhed, KOL og type 2-diabetes de hyppigst forekommende. Næsten hver femte har knogleskørhed, og lige så mange har KOL. Hver sjette har type 2-diabetes. Profilen har derudover bl.a. kontakt til sundhedsvæsenet i 2017 i forbindelse med hjerteproblemer, multipel sklerose, slidgigt, Parkinsons sygdom, epilepsi og skizofreni. Hver sjette borger i profilen har kontakt til psykiatrien i Dermed har Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom den største andel patienter med kontakter i psykiatrien sammenlignet med de andre profiler. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
17 Kontakter på tværs af sundhedsvæsenet i profilerne Resultaterne viser, at der er stor variation i kontaktmønstrene for de fire patientprofiler. Niveauet for antallet af kontakter pr. patient er højest for Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom på tværs af sundhedsvæsenet igennem hele perioden. Den største forskel mellem patientprofilerne findes i kontakter i praksissektoren. Her har Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom i gennemsnit seks kontakter pr. måned i 2016, jf. Figur 10. Det er langt hyppigere end Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom, der i gennemsnit har to kontakter pr. måned i Til sammenligning har Den ellers raske borger i gennemsnit en kontakt med praksissektoren hver anden måned, mens Borgeren med færre kontakter har en kontakt med praksissektoren pr. måned i Figur 10 Gennemsnitligt antal kontakter i praksissektoren pr. måned fordelt på de fire patientprofiler, 2010 og 2016 Antal kontakter Den ellers raske borger Borgeren med færre kontakter Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Allerede i 2010 er der stor variation mellem de fire patientprofiler. Her har Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom i gennemsnit fem kontakter pr. måned, jf. Figur 10. Det er langt hyppigere end Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom, der i gennemsnit har lige under to kontakter pr. måned i Til sammenligning har Den ellers raske borger i gennemsnit to kontakter til praksissektoren i løbet af hele året, mens Borgeren med færre kontakter i gennemsnit har en kontakt til praksissektoren hver anden måned i Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
18 Den samme rangorden findes i antallet af somatiske og psykiatriske hospitalskontakter. Her har Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom i gennemsnit en og to somatiske kontakter pr. måned samt en kontakt hver anden måned i psykiatrien i hhv og De resterende patientprofiler har stor set ingen kontakter i psykiatrien i 2010 og Forskelle i sundhedsudgifter Variationen i kontaktmønstrene afspejles også i patientprofilernes gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsenet i Borgeren med færre kontakter er den patientprofil, der har de laveste gennemsnitlige udgifter pr. person. Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom har de højeste gennemsnitlige udgifter. Forskelle i udgifter og karakteristika for de fire patientprofiler er illustreret i Figur 11. Figur 11 Overblik over de fire patientprofiler Den ellers raske borger Borgeren med færre kontakter Borgeren med flere kontakter og kronisk sygdom Borgeren med flest kontakter og kronisk sygdom Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i / 16
RAPPORT Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017
RAPPORT 2018 Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Forløbsanalyse af kontaktmønstre på tværs af det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereSeptember Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien
September 2018 Patienterne med de højeste udgifter i psykiatrien 1. Resume Formålet med analysen er at belyse psykiatriske patienters kontaktmønster i sundhedsvæsnet. Analysen er afgrænset til at omhandle
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereSammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning
Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereFørstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien
April 2018 Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning 1. Resume Formålet med analysen er at belyse patienters forløb op til første
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereA N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet
A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser
Læs mereP S Y K ISK SYGE BORGERES
A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...
Læs merekomplekst multisyge patienter
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereAnalyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet
A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser
Læs mereKontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016
Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereKontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL
Oktober 2018 Kontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL En analyse af sammenhængen mellem antal kontakter til almen praksis og kontakt til sygehuset for borgere med KOL 1. Resumé Analysen
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereLungefunktionsmåling for borgere med KOL
Oktober 2018 Lungefunktionsmåling for borgere med KOL En analyse af sammenhængen mellem spirometri og udgifter i det regionale sundhedsvæsen for borgere med KOL 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereBoligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.
Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og
Læs mereAnalyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet
A NALYSE Analyse af indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 1 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007 Indhold 1. SAMMENFATNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. FORMÅL... 4 4. METODE...
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs mereAnalyse af indlæggelser og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 2012 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet
ANALYSE Analyse af indlæggelser og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger i 01 blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbruget
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereSOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA
MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereKLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC
Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende
Læs mereBorgere i aktivitets- og samværstilbud
Borgere i aktivitets- og samværstilbud Denne analyse ser nærmere på aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og belyser blandt andet potentialet for, at borgere, der gør brug af tilbuddet, kan komme
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereN OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse
N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.
Læs mereN OTAT. De kommunale indsatser
N OTAT De kommunale indsatser Formålet med analysen er at bidrage med viden om mulighederne for at skabe synergi mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er i kontakt med
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereGrupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse med min. 5 års anciennitet 4. april
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mere1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 1
Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mere3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Læs mereSocialindsatser og sundhedskontakter
Socialindsatser og sundhedskontakter DESKRIPTIV ANALYSE Kvantitativ analyse af socialindsatser og sundhedskontakter blandt ressourceforløbsmodtagere, fleksjobbere, ledighedsydelsesmodtagere og førtidspensionister.
Læs mereLille og faldende andel på førtidspension med revision
09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs merePOTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL v/ Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Konference om sundhedsanalyser 25. oktober 2016 POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereINDSATSER EFTER SERVICELOVEN TIL VOKSNE MED PYSKISKE LIDELSER
LIDELSER APRIL 2018 ANALYSE INDSATSER EFTER SERVICELOVEN TIL VOKSNE MED PYSKISKE LIDELSER ANALYSE LIDELSER Side 2 af 33 Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.1 Læsevejledning...3 Resumé...4 Modtagere af
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereGenoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereNøgletalspakken Maj 2014
Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.januar Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.januar 17 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereUdgiftspres på voksenhandicapområdet
Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereBudget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereA Working Future. Atypiske ansættelser
A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf
Læs mereFLIS. Version 1.01 SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER
FLIS SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER Version 1.01 2017-09-19 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 3 2 DATAKVALITET... 3 3 TIDSSERIE... 3 4 SYSTEM PÅ KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE
Læs mereEKSISTERENDE DATAKILDER
MINIKURSUS I DOKUMENTATION OG EVALUERING EKSISTERENDE DATAKILDER Ved Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Agenda Oplæg om sundhedsdata Hvem Hvad Hvor Eksempler på regionale og kommunale sundhedsdata
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs merePLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Det koster kun ca. 1.400 kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge Hovedbudskaber I gennemsnit koster det samfundet 1.405 kr. pr. borger at have
Læs mere3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mere