Kulturhusene skaber engagement og deltagelse Ny viden om deltagelse For at styrke, forbedre eller forandre Ikke kun 1 men 6 måder at deltage på
|
|
- Frans Bech
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturhusene skaber engagement og deltagelse I dønningerne fra den økonomiske krise og tiltagende globalisering mærkes et dalende engagement i demokratiske institutioner i Europa. Både i Europa og i Danmark bruges begrebet deltagelse stadigt oftere i et forsøg på at aktivere og engagere borgerne i demokratiske processer. Men også markedet og kulturlivet forsøger at knytte nye og nære forbindelser til forbrugerne ved at invitere til aktiv deltagelse. Der tales og skrives derfor ofte om publikumsudvikling, brugeroplevelser, samskabelse m.m. og fælles for begreberne er, at de refererer til borgernes aktive deltagelse, men i praksis er det uklart hvilken form for deltagelse, der rent faktisk finder sted og hvilke effekter, der afledes af det. Ny viden om deltagelse Men nu har et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet undersøgt deltagelsesformerne i europæiske og danske kulturhuse og resultaterne viser, at deltagelse praktiseres mere og i højere grad i kulturhusene, end de kendte definitioner af deltagelsesbegrebet dækker. Derfor har forskerne formuleret en helt ny definition, der peger på, at Kulturhusene interagerer med borgerne med det formål at danne fællesskaber og facilitere tilblivelsen af noget større via de kulturelle aktiviteter: I de undersøgte kulturhuse praktiseres deltagelse som handlinger, hvor husene og borgerne relaterer til hinanden med det formål at skabe specifikke eller forestillede fællesskaber og for at facilitere forandring eller skabelsen af noget større via kulturelle aktiviteter i forlængelse af denne definition konstateres det, at aktiviteterne i kulturhusene ikke er isolerede, selvtilstrækkelige begivenheder, der eksisterer for deres egen skyld. I stedet er de implicit eller eksplicit praktiseret og forstået som elementer, der skaber eller faciliterer forskellige former for progressiv transformation i eller mellem individuelle borgere og lokalsamfund og nogen gange også i forhold til samfundet helt overordnet. For at styrke, forbedre eller forandre Det konkluderes også, at deltagelse er en afgørende del af kulturhusenes identitet og selvforståelse. Kulturhusene er derved generelt særlige og unikke kulturinstitutioner, idet de ofte kombinerer kunst og kreativitet med et fokus på diversitet, civilt engagement, involvering af frivillige og en særlig åbenhed i forhold til bottom-up initiativer. Dette sker ved hjælp af adgang til rum og tekniske faciliteter til udstillinger, prøver, performances, koncerter, workshops m.m. og med en stor variation af aktiviteter, brugere og brugergrupper. Så selve det, at danne fællesskaber og fungere som facilitator for borgernes initiativer og aktiviteter med det formål at styrke, forbedre eller forandre lokalsamfundet eller samfundet som helhed, er ifølge forskerne det helt centrale fællestræk i kulturhusene. Ikke kun 1 men 6 måder at deltage på Som en konsekvens af at forskerne har været nødt til at udvide selve deltagelsesbegrebet, har de også været nødt til at lokalisere og navngive 6 forskellige deltagelsesformer, for derved bedre at kunne beskrive, hvad det er, der rent faktisk foregår i kulturhusene.
2 De 6 deltagelsesformer beskrives som: 1) Opmærksomhed: At være publikum til kulturelle aktiviteter sammen med andre (eks.v. koncert, udstilling eller udendørs biograf) 2) Undervisning: At deltage i en læringsaktivitet (eks.v. sprog-, danse- eller kunstkursus) 3) Samskabelse: At lave særlige objekter, begivenheder eller processer sammen (eks.v. festivaler, performances, en minde-væg eller lign.) 4) Medbestemmelse: At engagere sig i ligeværdige og fælles beslutningsprocesser (eks.v. medbestemmelse i forhold til beslutninger om hvilke aktiviteter, der skal finde sted i kulturhuset eller hvordan resurser skal anvendes) 5) Offentligheder: At engagere sig i kollektive mundtlige eller diskursive interaktioner (eks.v. et offentligt møde hvor emner, der er relevante for lokalområdet, bliver diskuteret, eller bare en samtale med mennesker, man ellers ikke ville have mødt.) 6) Samvær: at dele plads og lokaler med andre borgere eller kulturelle aktører (eks.v. at lave keramik med andre med samme interesse eller dele lokaler med kunstnere på udvekslingsophold.) De 6 deltagelsesformer er generelt repræsenteret i husene, men ikke nødvendigvis med lige stor vægt, og forskerne peger på, at de ikke fremhæver den ene deltagelsesform, som bedre end en anden. Det er dog sådan, at de enkelte deltagelsesformer sjældent står alene, men at de tværtimod understøtter hinanden på forskellig vis. Dertil varierer den deltagelse, der finder sted i kulturhusene, i niveauer, i tid, i skala fra mikro til makro og fra dyb til bred deltagelse. Vigtige arenaer for medbestemmelse Også selve aktivitetens opståen varierer, så noget af deltagelsen skyldes invitationer til deltagelse i aktiviteter, der allerede er organiseret, og andre gange skyldes deltagelsen borgernes selvorganisering af aktiviteter. Om deltagelsesformen Medbestemmelse skrives der eks.v.: Sammenlignet med andre typer af kulturinstitutioner virker kulturhusene mere åbne i forhold til forskellige muligheder for at engagere sig i
3 samtaler og andre interaktive processer, og det gør dem til vigtige arenaer for offentligheder og medbestemmelse. 9 afledte effekter af deltagelse i kulturhusene De forskellige deltagelsesformer har naturligvis forskellige afledte effekter for deltagerne og omgivelserne, og umiddelbart er kompleksiteten stor. Men deltagelsen skal så at sige give mening for dem, der deltager, og altså leve op til deres forventninger om effekten af deres engagement. Og her kommer kulturhusenes særlige kvaliteter klart til udtryk, fordi de er i stand til at inkludere mennesker, der har meget forskellige motivationer for at deltage: Kulturhusene organiserer kulturelle aktiviteter, som borgerne kan involvere sig i af forskellige personlige, sociale og politiske årsager. Som multifunktionelle rum og institutioner er de åbne for en variation af aktiviteter og deltagelsesformer og derfor også åbne for forskellige motivationer, betydninger og effekter skriver forskerne. På trods af kompleksiteten og variationen af deltagelsesformer har forskerne alligevel udpeget 9 afledte positive effekter af deltagelsen i kulturhusene. De 9 effekter grupperer sig i 3 sæt af 3 effekter nemlig: 1. Æstetisk intensitet, Social inklusion og Følelse af samhørighed 2. Velvære, Læring og Myndiggørelse 3. Bæredygtighed, Lokal udvikling og Kulturel/politisk refleksion På samme måde som i de forskellige deltagelsesformer er effekterne ofte bundet til hinanden og finder altså ofte sted samtidig, og i nogen tilfælde kan alle effekterne aktiveres på én gang, mens der i andre tilfælde kun er få effekter involveret i processen.
4 Ikke kun positive effekter Forskerne gør opmærksom på, at der også findes negative effekter af deltagelsen, idet der er meget forskellige muligheder og forskellig praksis i kulturhusene, og initiativer, projekter eller aktiviteter ikke altid lykkes. Det giver næsten sig selv, at engagement og deltagelse også kan være årsag til konflikter, når forskellige mennesker har forskellige mål, forventninger og muligheder, og for kulturhusfolk er det en udbredt erfaring, at for få resurser ofte er årsagen til konflikter. Som forskerne skriver: Den mørke side af kulturhusenes frivillige, amatører, civile engagement og bottom-up initiativer hænger sammen med, at kulturhusene er afhængige af en masse ulønnet arbejde, og nogle gange er deltagelsen snarere en nødvendighed end en mulighed. Men naturligvis findes der også aktiviteter og projekter, der simpelthen bare ikke lykkes pga. manglende kompetencer, initiativ eller andre uforudsete hændelser. 4 forskellige slags kulturhuse Udover en ny definition af deltagelsesbegrebet, de 6 deltagelsesformer og de 9 afledte positive effekter, har forskerne også lokaliseret 4 kulturhus-typer ud fra de 38 kulturhuse i undersøgelsen. 1. Huset der primært drives af én-mand/kvinde 2. Huset, der drives af en kunstner-/aktivistgruppe 3. Det lokale medborgerhus 4. Det nye kreative knudepunkt i byen/regionen. Kulturhusfolk i Danmark og Europa vil relativt hurtigt kunne genkende deres eget hus I en af de 4 typer, men vigtigere er, at forskerne også peger på forskellige svagheder og styrker i de forskellige former for organisering, der følger med. Det betyder bl.a., at visse styrker eks.v. i forhold til autonomi og selvbestemmelse er mere fremtrædende i et lille type 1 én-mands/kvindes hus end i et type 3 hus med offentlige tilskud og mange interessenter indover. Samtidig er netop den økonomiske usikkerhed, der følger med et type 1 hus, naturligvis en udfordring i forhold til overhovedet at kunne gennemføre kulturelle aktiviteter. Væsentligst er det dog, at opdelingen i de 4 hustyper er et udgangspunkt for at tale om kulturhuse på et mere detaljeret niveau, herunder fordele og ulemper ved de forskellige organisationsformer. Nyt udviklingsværktøj for alle med interesse i deltagelsesprocesser Sidst men ikke mindst er RECcORD forskningsprojektet ikke bare forskning i deltagelse, men i udpræget grad også et projekt, hvor deltagelse er anvendt direkte som metode i projektet. 38 kulturhuse og 20 udvalgte kulturhusfolk (kaldet Recordere) fra i alt 15 lande i Europa har medvirket aktivt i indsamlingen af det omfattende empiriske materiale, som forskerne har arbejdet sig igennem. Som en del af metoden blev de 20 Recordere undervist i 5 forskellige teknikker til indsamling af empiri, inden de blev udsendt til kulturhuse i andre lande. I kombination med de 6 deltagelsesformer og de 9 effekter har projektet udover de konkrete forskningsresultater således udviklet et helt nyt og effektivt værktøj til forståelse og udvikling af deltagelsesprocesser. I KHiD arbejder vi derfor på at udnytte den nye viden og de nyudviklede værktøjer, ikke kun til gavn for kulturhusene, men også til gavn for andre kulturinstitutioner, herunder aktører i Folkeoplysningen, hvor der findes stærke traditioner for at værdsætte den uformelle læring. Vi håber derved præcis som deltagerne i kulturhusene at bidrage til noget større.
5 Fakta: RECcORD Rethinking Cultural Centres in a European Dimension Forskere fra Aarhus Universitet: Birgit Eriksson, Carsten Stage og Camilla Møhring Reestorff Primære partnere: Aarhus Universitet, Kulturproduktionscenteret Godsbanen i Aarhus, European Network of Cultural Centres, Kulturhusene i Danmark Støttet af: Creative Europe, European Capital of Aarhus 2017 Initiativ og projektledelse: Kulturhusene i Danmark Yderligere information: Kulturhusene i Danmark v. projektleder Søren Søeborg Ohlsen Billedtekst: Drumklub er et eksempel på en brugerdrevet og deltagelsesbaseret aktivitet fra kulturhuset Waschhaus uden for Berlin, hvor deltagerne ikke bare er publikum ved en koncert, men aktivt trommer sammen med musikere på scenen. Drumklub afholdt deres første event udenfor Tyskland i forbindelse med offentliggørelsen af RECcORD forskningsresultaterne i spillestedet Radar på Godsbanen i Århus. (
DELTAG I ET FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKT OM DELTAGERKULTUR I DANMARK
DELTAG ET FORSKGS- OG UDVKLGSPROJEKT OM DELTAGERKULTUR DAMARK Kulturhusene i Danmark www.kulturhusene.dk kulturhusene@kulturhusene.dk +45 331412 / +45 3314127 Farvergade 27D, 1463 Kbh. K 1 DELTAG DELTAG
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereFælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018
Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018 Demokratisk samtale På Landsmødet 2017 blev det besluttet at igangsætte en evaluering af, hvordan vi i Alternativet udvikler politik. Hovedbestyrelsen
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereRICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)
Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereEventens anatomi. Et 360 blik på event som strategi og i praksis. Gentofte Centralbibliotek d. 11. april 2018 Michael Radmer Johannisson, Seismonaut
Eventens anatomi Et 360 blik på event som strategi og i praksis Gentofte Centralbibliotek d. 11. april 2018 Michael Radmer Johannisson, Seismonaut Michael Radmer Johannisson Seniorrådgiver i Seismonaut
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereKulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune
Skanderborg Kommune 1 Visionen Kulturlivet bæres af fællesskaber og er med til at danne os som mennesker. Kulturen skubber til os, og favner os. Den byder på fællesskab, identitet, dannelse, indsigt, sejre,
Læs mereKulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber
INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereLarge-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014
Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale
Læs mereEUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017
EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus
Læs mereEUROPÆISK FRIVILLIGHOVEDSTAD AARHUS #delditfællesskab
EUROPÆISK FRIVILLIGHOVEDSTAD AARHUS 2018 #delditfællesskab Hvad er Frivillighovedstad 2018? Titlen som Europæisk Frivillighovedstad uddeles af den europæiske organisation for frivilligcentre European Volunteer
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2019-2022 1 Indledning Personer med handicap* skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap kan give. Derfor skal
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs merePotentielle effekter af Maltfabrikken i Ebeltoft
Notat Potentielle effekter af Maltfabrikken i Ebeltoft Maltfabrikken er et moderne og visionært kultur- og erhvervshus, som samler offentlige og private aktører i en unik historisk ramme i den gamle Maltfabrik
Læs mereDet frivillige arbejde.
Det frivillige arbejde. Samvirkets kvartalsmøde, Gellerup d. 27. September 2016 Michael Fehsenfeld Hvad er en frivillige forening : At den er frivilligt grundlagt At dens primære formål ikke er at skabe
Læs mereEN MÅLESTOK FOR DELTAGELSE OM UDFORDRINGERNE VED EVALUERING AF DELTAGELSESBASEREDE KUNSTPROJEKTER
EN MÅLESTOK FOR DELTAGELSE OM UDFORDRINGERNE VED EVALUERING AF DELTAGELSESBASEREDE KUNSTPROJEKTER Overblik En lille bitte smule om evalueringen af Aarhus 2017 Evalueringsformål Evaluering af deltagelse
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereKULTURENS FÆLLESSKABER HUSTRÆF KULTURHUSENE I DANMARK
KULTURENS FÆLLESSKABER HUSTRÆF KULTURHUSENE I DANMARK INDHOLD Oplæg om kulturens fællesskaber og betydningen af lokalt forankrede kulturhuse Præsentation af to undersøgelser om danskernes holdning til
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2019 Frem mod 2020 Godkendt i Udvalget for plan, udvikling og kultur 6. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2019 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt Personer med handicap*(5) skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereEUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017
EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturelt projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-lande hvert år - i 2017 Paphos (Cypern) og Aarhus Et helt
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereKULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereProgram for Take Part II: Deltagelsens metoder: Facilitering og evaluering
Program for Take Part II: Deltagelsens metoder: Facilitering og evaluering 27. april - Operaen 12.00 Velkomst og præsentation 12.20 Frokost 13.15 Oplæg og diskussion v. Christina Østerby (Det Kongelige
Læs mereVandringer på fortællingens hovedvej
Vandringer på fortællingens hovedvej To skoler M C Holms Skole, Nykøbing og Hem Børne have og Skole, Skive har gennem det sidste halvandet år samarbejdet om udvikling af et fælles kulturprojekt. Pædagoger,
Læs mereHandicappolitik - Udkast
Handicappolitik - Udkast 2019-2022 1 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs mereSammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik
Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder
Læs mereVisionen (organisationens) gemmer vi til en anden dag. Den er stadig under udviklinging, og det er ok. Events og kommunikation.
REFERAT Bestyrelsesmøde 5 / workshop Dato: 10.03.2009 Sted: Schleppegrellsgade 2, 1. Tv. Tid: 19.00 Tilstede: Klaus E. Jørgensen (KEJ), Ida K. F. Tinning (IKFT), Marianne Filtenborg (MF), Karin Elkjær
Læs mereSJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED
SJOVT SAMMEN SAGEN WORKSHOP PÅ DIALOGMØDE OM FRIVILLIGHED 04.12.18 PROGRAM Velkommen Hvem er du? / Hvem er vi? Kort oplæg og øvelser Hvem er de frivillige? Anledning, behov og motiver for engagement i
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereHandicappolitik - Udkast
Handicappolitik - Udkast 2019-2022 1 2 HANDICAPPOLITIK Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereKULTURPOLITIK (UDKAST)
KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereTim Struck. high impact facilitation. Kursus på 4 dage i effektfuld facilitering
Tim Struck high impact facilitation Kursus på 4 dage i effektfuld facilitering Dette kursus er drevet af ét eneste formål: at gøre det nemt for dig at skabe troværdige resultater gennem andre. Eller sagt
Læs mere3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.
Læs mere8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk. 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
? Kultur og Fritid TK:79755000 Niels Espes Vej 8 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk 8722 Hedensted Web: www.hedensted.dk Sendestil Kultur og Fritid Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereDet tværfaglige kulturprojekt i praksis
Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig
Læs mereReferat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev
Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning
Læs mereKULTUR I KØGE KOMMUNE
KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem
Læs mereFrivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereBUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS
s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereMobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen.
Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Index INDHOLDSFORTEGNELSE side Innovativ digital formidling... 3 Idékatalog 4 Udvalgte funktioner 5 Kort 6 Kalender 7
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereAnsøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.
28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereKULTURHUSLEDER. Kulturhus Trommen. Hørsholm Kommune. København september Jobprofil. gør god ledelse bedre
København september 2018 Jobprofil KULTURHUSLEDER Kulturhus Trommen Hørsholm Kommune GENITOR LANGEBROGADE 6E, 3.TV 1411 KØBENHAVN K TLF. 31410178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER: 35524258 1. Baggrund Stillingen
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereKommunal sundhedsfremme i nærmiljøet
Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem
Læs mereKulturstrategi for Odense / Visioner
Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi
Læs mereNetværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS
Netværksledelse Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Disposition Hvorfor taler vi om netværk? Hvorfor er der brug for
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland Forslag 07-05-15 Ny kulturpolitik for Region Midtjylland Region Midtjyllands nye kulturpolitik bygger videre på de gode erfaringer,
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region
Læs mereUdvalgsplan Kulturudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereDen ny velfærdsalliance
Den ny velfærdsalliance - Et lokalsamfund hvor alle ressourcer bringes i spil Ole Münster og Bjørn Engsig Nye veje til velfærd Fokus skal være på at nyttiggøre alle ressourcer i lokalsamfundet i nye fællesskaber.
Læs mereUdviklingsstrategi år 2009
Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mere