Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12

Transkript

1 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side Anderledes uger og samlæsningsdage side 6 3. Emneuge side 6 4. Bevægelsesuge mm. side 6 5. In -put om implementering af Cooperative Learning side 7 6. In -put om implementering af læringsstile side 7 7. Demokrati-dag side 8 1. Karakterer. Eleverne evalueres to gange pr. år ud fra følgende koncept: - Alle elever får udleveret et karakterblad, der er tilpasset hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning. - De får karakterbladet med hjem og skal udfylde deres egen del af det - Karakterbladet afleveres tilbage til skolen, og lærerne skriver deres karakterer ind. - Eleven har derefter en samtale med klasselæreren med udgangspunkt i karakterbladet. - Der formuleres et mål for den kommende periode - Eleven tager karakterbladet med hjem til forældrene - Forældrene har nu mulighed for at melde sig til skole-hjemsamtale. - For de ældste elever gælder, at de kan deltage i skole-hjemsamtalen. 1

2 Samlet årsevaluering for kl. ud fra skolens evalueringsark Karaktererne er smiley-baseret, men her er brugt tal: 1 = Det kan blive bedre (under middel) 2 = Det går godt (middel) 3 = Det går rigtig godt (over middel) Karakterfordeling læsning skriftlig Matematik Jeg kan godt lide at gå i skole Antal elever i alt Elever 1. kl./2.kl. 20/22 20/22 20/22 20/22 Fordeling i procent 1 0,0 2,4 0,0 7,1 2 38,1 52,4 33,3 33,3 3 61,9 45,2 66,7 59,5 100,0 100,0 100,0 100,0 2

3 Samlet årsevaluering for kl. ud fra skolens evalueringsark Vurderingsskala A meget over middel B over middel C middel D under middel E meget under middel Karakterfordeling Mundtlig Læsning Skriftlig Matematik Færdighed Problemregn. Engelsk (ikke kl.) a b c d e Antal elever i alt kl kl 19(-1) 19(-1) 19(-1) kl kl Procentfordeling på karakterer a 7,14 13,10 8,33 21,18 11,76 4,65 b 36,9 47,62 32,14 38,82 37,65 53,49 c 47,62 25,00 36,90 34,12 41,18 32,56 d 8,33 14,29 22,62 5, ,30 e 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 3

4 Samlet årsevaluering for kl. ud fra skolens evalueringsark 7-trinsskalaen er anvendt Karakterer Retskrivning Læsning Skriftlig fremstilling elev Orden elev Mundtlig Matematik Færdighed Problem Mundtlig Engelsk Mundtlig Skriftlig Tysk Mundtlig elever Skriftlig (kun 9.kl.) elev Fysik/kemi Historie elev Samfundsfag (kun kl.) Kristendomskundskab (kun 8.-9.kl.) Biologi elev Geografi elev 7.kl. = 17 elever 8.kl. = 20 elever 9.kl. = 19 elever Elever i alt =56 4

5 Karakterer fordelt i % I alt % Retskrivning 0 0 8,93 19,64 30,36 32,14 8, Læsning 0 1,79 7,14 23,21 28,57 32,14 7, Skriftlig fremstilling 0 0 3,64 25,45 43,64 25,45 1, Orden 0 0 3,64 16,36 60,00 20, Mundtlig 0 0 1,79 25,00 42,86 28,57 1, Matematik Færdighed 0 0 3,57 8,93 41,07 33,93 12, Problem 0 0 3,57 25,00 35,71 23,21 12, Mundtlig 0 0 5,36 23,21 37,50 16,07 17, Engelsk Mundtlig 0 9 5,36 23,21 37,50 30,36 3, Skriftlig 0 0 7,14 21,43 37,50 30,36 3, Tysk Mundtlig 0 0 3,77 18,87 30,19 35,85 11, Skriftlig (kun 9.kl.) ,11 16,67 27,78 44, Fysik/kemi 0 0 3,57 16,07 41,07 26,79 12, Historie 0 0 3,64 23,64 52,73 20, Samfundsfag 0 0 5,13 15,38 41,03 33,33 5, (kun kl.) Kristendomskundskab ,95 41,03 41, (kun 8.-9.kl.) Biologi ,55 49,09 34,55 1, Geografi ,86 51,43 20,00 5, Arbejdsindsats Vurderingsskala: A. Usædvanlig god B. Meget god C. God D. Mindre god E. Ringe/dårlig? Arbejdsindsats A B C D E Matematik Engelsk Arbejdsindsats A B C D E i % 16,07 53,57 23,21 7,14 0 Matematik 7,27 60,00 23,64 9,09 0 Engelsk 3,57 53,57 35,71 7,14 0 5

6 2. Anderledes uger og samlæsningsdage I løbet af året har vi haft 2 anderledes uger, hvor skemaerne er brudt op og eleverne fx arbejdet med projekter eller har fagdage. I disse uger ligger også terminsprøver for de ældste elever. Desuden har vi haft 5 enkeltstående samlæsningsdage, hvor eleverne på tværs af klasserne i deres afdeling har det samme fag i samtlige timer, og hvor formålet er tid til fordybelse i et fælles emne. Der er både fordele og ulemper ved disse anderledes uger og samlæsningsdage, og det tages løbende op til evaluering. For de ældste elevers vedkommende er vi fx kommet frem til, at de små fag med lavt timetal skal tilgodeses på disse dage. 3. Emneuge I uge 41 havde vi emneuge for kl. med emnet Hverdagen under besættelsen. Eleverne prøvede bl.a. at gemme sig på et loft, handle med rationeringsmærker mm. Ved den efterfølgende evaluering blev der konkluderet flg.: Det var en rigtig god uge, der var rigtig godt forberedt. God plan og godt med skolevenner i grupperne, men vær næste gang opmærksom på at undgå søskende. Mange gode og lærerige ideer. Godt med skift. 4. Bevægelsesuge mm. I uge 21 havde vi bevægelsesuge i Sæt-skole-i-bevægelse -regi. Bevægelse blev implementeret så meget som muligt i undervisningen. Det var en positiv oplevelse, og det er besluttet at deltage igen i det nye skoleår i uge 20. Ser vi tilbage på året, har der generelt været udvist stor flid i deltagelse i idrætsstævner. Det gælder både mellemtrin og overbygning. Vi har fx deltaget i flere volleyballstævner og et hockeystævne. 6

7 5. In-put om implementering af Cooperative Learning Generelt er vi i gang med at implementere både Cooperative Learning og læringstil- konceptet i undervisningen Om CL gives denne erfaring videre fra en medarbejder: I fremmedsprogsundervisningen benyttes mange elementer af Cooperative Learning. Den fremmer ikke mindst den kommunikative sprogundervisning, fordi undervisningsformen bygger på elevinvolvering og motiverer eleverne til at være aktive, både når de arbejder i teams, i pararbejde, og når de bevæger sig på kryds og tværs i klassen. Man sidder ikke på sin stol hele tiden, men bevæger sig rundt i klassen ved mange af øvelserne. Eleven identificerer sig med stoffet, fordi det både formuleres og omformuleres af eleven selv - hen ad vejen. Man tager ikke bare imod, men giver sin version og forhandler sig evt. til en forståelse. Metoden bygger på, at eleven sammen med de øvrige er på og indgår i interaktionen. Der er ikke en naturlig mulighed for at falde hen ret længe ad gangen. Derudover er der den fordel, at der er faste strukturer, som gør de forskellige former let genkendelige og derfor trygge at navigere i. At deltage i de forskellige strukturer virker naturligt, og det opleves sjældent, at nogen trækker sig og ikke vil være med. Min erfaring med at benytte Cooperative Learning er yderst positiv. Jeg oplever, at alle elever kan være aktive på samme tid, at de ikke holder sig tilbage, men er med på hvert sit niveau, at de er motiverede til at hjælpe hinanden videre og at støjniveauet godt kan stige, når alle skal tale på samme tid. KW 6. In-put om implementering af læringsstile Om læringsstile skriver en medarbejder flg.: Når jeg planlægger min undervisning, tilrettelægger jeg altid aktiviteterne, således at alle elever og deres forskellige forudsætninger bliver tilgodeset. Vi er alle forskellige og lærer på forskellige måder. Nogle lærer bedst ved at sidde stille, mens andre helst skal røre og gøre. I natur & teknik kan eleverne få lov til at være aktive og nysgerrige om det er gennem et elektrisk forhindringsløb eller en fagbog om Kina og gennem oplevelser og erfaringer opnår de indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge, som har indflydelse på deres/vores hverdag. PLL 7

8 7. Demokrati-dag Endelig skal det nævnes, at fredag d havde hele skolen Demokrati-dag, der startede med, at alle via valgtaler fra elever blev præsenteret for 3 forskellige emner, som de senere skulle stemme om. Det demokratisk valgte emne skulle være det overordnede emne til en kommende emneuge. Så var der undervisning i demokratiske begreber, og dagen sluttede med en valghandling. Det blev gjort så virkelighedsnært som muligt med stemmebokse lånt af regionskommunen, valgtilforordnede (de ældste elever) osv. Under 8.kl.s deltagelse i Folkemødet her på Bornholm d juni, var der ligeledes fokus på demokrati og netop folkestyre. Skolens bagland var her repræsenteret med en stand. 8. Plan for I skoleåret vil vi forsøge at implementere et forbedret evalueringskoncept på skolens mange aktiviteter. Det sker ud fra et ønske om, at vores evaluering skal være innovativ og brugbar i forhold til kvalitetsstyring og sikring. Næste evaluering af skolens samlede undervisning forsøges lagt på hjemmesiden ultimo juni Samlet og skrevet af Lene Due Madsen Viceskoleleder lm@davidskolen.dk 8