Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen
|
|
|
- Jonas Thomsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Begrebsafklaring : Kastrup Skole Holddannelse er når eleverne tilgodeses i almenundervisningen ningen gennem pædagiske - didaktiske metoder, der understøtter den enkelte, hele klassens eller afdelingens faglige sociale behov. Holddeling er f.eks. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse på tværs af klasser klassetrin, når dette er praktisk eller pædagisk begrundet Holddannelse kan ses som et værktøj til inklusion. Holddannelse muliggør, at læreren kan differentiere i forhold til indhold, metoder, organisation, materialer tid. 10. Klasse Centret Holddannelse er for os, når der er mere end én lærer pr. klasse. Vi bruger holdtimer i vores temalinjer, ved nle valgfag ex. Hjælp til mat Hjælp til engelsk. Ligeledes bruges det ved vores X-timer, hvor de to klasselærere har stamklassen sammen. Derudover har vi grydetimer liggende i de tre prøvefag dansk, engelsk matematik. Specialundervisningen ligger således inde i disse holdtimer v. prøvefag valgfag. Jeg prøvede at regne dette forhold ind, så man kan skelne de to tal, men det reelle billede er nok, at grydetimerne ved prøvefag ikke kan kategoriseres som ning. Hos os bliver ningen således brugt på holdtimer med inklusion for øje. De elever som har brug for ekstra støtte i de blige fag, får således støtten/løftet på holdet. I enkelte tilfælde søger eleverne ud til gryden for at få støtte til specifikke problemstillinger opgaver både faglige personlige. Ørslev Skole I børnehaveklassen på klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse på tværs af klasser klassetrin. Holddannelse kan ske af praktiske (mange elever i en klasse, 11 symaskiner o.l.) pædagiske (stavekursus i f.eks. 4. klasse) grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen inddrages som grundlag for n som omfatter dele af det enkelte fags stofområde som består af kortere kurser. Langebækskolen Timer der anvendes til undervisning af mindre grupper. På Langebækskolen gives der primært holddelingstimer til udskolingen. Timer til anvendes til fag der afholdes i faglokaler med begrænset plads. Eksempelvis fysik/kemi hjemkundskab. Derudover til faget dansk. Iselingeskolen Jeg går ud fra, at der er tale om undersøgelse af udmøntning af midler, der er knyttet til normalundervisningen? Altså at midler, der er tildelt til specialklasser enkeltintegrerede elever ikke indgår? (Dette på trods af, at der er overlap idet vi har elever, der får en del af deres undervisning i normalklasse en del i specialklasse.) 1
2 Jeg går ligeledes ud fra, at undersøgelsen heller ikke omfatter midler der er tildelt til 2spr-undervisning? (Det siger sig selv, at der så her er et vist overlap.) Midler til ning, der stammer fra midler til normalundervisning, anvendes på 2 måder; a) delehold/ekstralærere til praktisk- musiske fag på mellemtrinet betinget af sikkerhedskrav faglokalestørrelse samt tysk/fransk delehold i udskolingen; b) vækstcentre der forestår den pædagisk betingede /ning. Det er ikke muligt at sondre mellem ning i vækstcentrene. Hvert vækstcenter er underlagt et selvstyrende team der løbende prioriterer behov disponerer timer. Fordelingen bygger derfor på et skøn. fagområder anvendes Indskoling Mellemtrin Udskoling Primært dansk (herunder tidlig læsehjælp) matematik A: svømning, håndarbejde, sløjd hjemkundska B: primært dansk, matematik engelsk A: tysk/fransk hjemkundskab B: primært dansk, matematik, engelsk fysik Marienberg Skole Lektiecafe Da2 timer Deletimer i overbygningen Støtte/holdtimer i klassen eller uden for klassen Hjertebjerg Skole Vi har på skolen anvendt i på tværs af årgange i mange forskellige sammenhænge som f. eks.: faglige forløb i f. eks. dansk matematik forløb med fokus på det sociale f. eks. venskabsklasser forløb med relation til skolens indsatsområder såsom f. eks. projektarbejdsformen, læringsstile, IT m.v. ning Hvor mange % af undervisningstiden bruges på inden for almenundervisningen? Vi har en målsætning om, at sforløb skal planlægges i ca. 25% af undervisningstiden, men p.g.a. bl.a. ressourceknaphed er det reelle tal i dette skoleår snarere 12% Abildhøjskolen Når eks. 2 klasser er sammen med to lærere der niveaudeles i forhold til elevernes faglighed den enkelte lærer har hver sit hold. 2
3 Vintersbølle skole Ved forstår vi en undervisningstilrettelæggelse hvor vi fraviger den normale klasseopdeling. Holddannelse kan være såvel undervisning på hold af mindre størrelse end normalklassen som undervisningsaktiviteter på større hold end trad. klassestørrelse. Grunden til at danne hold kan være rent praktisk (faglokalestørrelse, aktivitet etc.) eller pædagisk -fagligt / socialt begrundet. Opgørelsen gælder kun lærertimer. Pædagernes arbejde i indskolingen er ikke medtaget lokalt hos os bruges disse 100 % til. fagområder anvendes Alle Alle 2 X alle Hvor mange % af undervisningstiden bruges på inden for almenundervisning en? Det vil være umuligt at gi et præcist bud på, da en del den ekstra ressource som finansierer disse tiltag varierer mellem at være ning hvor elever tages ud. Endvidere er en del af ressourcen udlagt til de selvstyrende team Det vil være umuligt at gi et præcist bud på, da en del den ekstra ressource som finansierer disse tiltag varierer mellem at være ning hvor elever tages ud. Endvidere er en del af ressourcen udlagt til de selvstyrende team I alt for både ning ca. 20 % Ca. 20 % Stege skole Ved forstår vi undervisning hvor eleverne deles anderledes end i hele stamklassen. I nedenstående skema medtages ikke emneugerne Sløjd 6 lek. Fysik/kemi 8 lek 2920 lek/år p-fag 4 lek Valgfag 4 lek Tysk 47 lek i alt 400 lek/år Fransk 4 lek I alt 2550 lek/år 3
4 Klosternakkeskolen Siden 93-loven har undervisningsdifferentiering været det princip, der skulle sikre, at hver elev bliver udfordret undervist i forhold til udvikling forudsætninger. At det er net af en opgave, når man står ene lærer med 28 forskellige elever, kan ingen, der har prøvet det, være i tvivl om. Langt hen ad vejen er det så et spørgsmål om at løsgøre lærerresurser, så holdstørrelsen kan variere. En kort definition: At man har mulighed for at inddele eleverne i forskellige grupper, så man kan undervise på forskellige niveau Dansk Ingen 0 0 Svend Gøngeskolen Holddeling efter folkeskolelovens 13, Der opgøres planlagte puljetimer herunder deletimer. Det er den del af holddelingen der sker med praktisk begrundelse. Specialundervisningen er ikke delt op efter klasser men specialcenteret dækker opgaver på hele skolen, så ved pædagisk holddeling (kort kurser) er ikke optalt Undervisning i specialklasser regnes ikke med Den pædagiske der foretages efter skoleårets start fører vi ikke optælling af, idet det er lærerne selv i forbindelse med deres samarbejde løbende evaluering, der selv arrangerer dette inden for den givne ramme. Vi har tre tværsuger/temauger om året der er meget brugt Puljetimer Dansk Matematik Håndarbejde,sløjd hjemkunskab, svømning Idræt, hjemkundskab, sløjd, p-fag(idræt, hjemkundskab, sløjd), dansk, matematik fysik/kemi Obs.:holddeling ved 4
5 valgfag ikke medregnet Fanefjordskolen En organisationsform, der anvendes i en given periode med et specifikt mål indhold, som er kendt for eleverne er relateret til den enkelte elevs faglige alsidige udvikling. På Fanefjordskolen arbejdes der med ud fra 1. Samling ud fra fag, fælles mål læseplaner relateret til undervisningens indhold (fagligt standpunkt, læseniveau m.v.). 2. Samling ud fra elevens læringsformåen motivation (læringsstil, sociale kompetencer m.v.). 3. Samling ud fra elevens baggrundsforudsætninger (køn, kultur, hjerneudvikling m.v.). Alle Alle 5
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner
Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,
Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 [email protected] www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Principper vedtaget af Skolebestyrelsen
Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer
PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Orientering om implementering af Meebook
Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Det grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Til folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole
Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen
Vejledning. Vejledning. Grundskoleindberetning til UVM Frie Grundskoler 2015
Vejledning Grundskoleindberetning til UVM Frie Grundskoler 2015 Indberetning Du kan få hjælp til Grundskoleindberetning til UVM, 2015 vha. Trio. Dette er kun gældende for skoler på OK15 og fra Trio version
STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
