Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Transkript

1 Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning... 3 Vikardækning... 4 Undervisningsdifferentiering... 4 Tema- og projektforløb... 4 Lektiehjælp og faglig fordybelse... 4 Elevernes hjemmeaktiviteter... 5 Motion og bevægelse... 5 Valgfag i udskolingen... 6 Dansk som andetsprog... 6 Understøttende undervisning... 6 Den åbne skole... 6 De formelle rammer... 6 Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver skolens elever bedst mulig læring, dannelse og trivsel i en varieret og motiverende skoledag. HERNINGVEJ SKOLE Herningvej Aalborg Øst Tlf. kontor tlf. lærervær herningvej-skole@aalborg.dk

2 Elevernes placering i klasser Udskudt klassedannelse: Inden skolestart samarbejder vi med de børnehaver, der afleverer børn til skolen, for at få et indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige klassedannelse. For at kunne sammensætte klasserne bedst muligt og tilstræbe, at alle har mindst en ven i klassen, arbejder vi med udskudt klassedannelse i børnehaveklassen. Udskudt klassedannelse starter fra skoleårets start og tager sit udgangspunkt i, at personalet via iagttagelser på børnene i forskellige grupper får dannet mere harmoniske klasser. Målet er at børnene får et bedre kendskab til flere børn og dermed får en større vennekreds. Der bliver lagt vægt på at give børnene gode samarbejdskompetencer og at de opnår et fællesskab på hele årgangen. Inden de endelige klassedannelser har forældrene været til skole/hjem samtale, hvor de bliver orienteret om endelig klassedannelse. Placering af enkeltelever Ved placering af enkeltelever tager klasselærerne og nærmeste leder, efter at have hørt barn og forældre ved indskrivningssamtale, stilling til, hvad der vil være bedst for barnet og klassens sammensætning. I tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed om placering i klasser, tager skolens leder beslutning om dette. Holddannelse Principper for holddannelse som en mulighed for undervisningsdifferentiering. Det er de selvstyrende teams der med afsæt i en af ledelsen tildelt pulje fordeler holdtimerne (holdtimer, inklusionstimer, skolepædagogtimer, dansk som andet sprog) på klasserne, således timerne bruges, hvor behovet vurderes størst i den aktuelle periode. Timerne kan anvendes til: To-lærer/pædagog-ordning (fx idræt) eller til deletimer (fx fysik/kemi, engelsk, tysk og madkundskab). Færre elever pr. lærer/pædagog muliggør i højere grad en undervisning tilpasset den enkelte elevs niveau og læringsstil. Midlertidige mindre hold for elever, som har behov for et fagligt løft/kursus fx i læsning, motorisk træning, stavning, multiplikation, division, grammatik, faglig læsning, engelsk eller dansk som andet sprog. Midlertidigt mindre hold med flg. formål: 1. Lave en struktureret og overskuelig skoledag præget af forudsigelighed for en gruppe børn, hvor de får mulighed for at få succes med opgaver/aktiviteter, de magter. 2. Skabe sammenhæng og helhed i deres skoledag herunder et udvidet samarbejde med DUS og forældre. 3. Skabe et godt læringsmiljø i hjemklassen. 2/6

3 Midlertidige niveaudelte hold, hvor samtlige elever i en fase i et eller flere fag fordeles på hold, hvor eleverne fagligt matcher hinanden. Hvilke hold eleverne skal på vurderes bl.a. ud fra en forudgående prøve/test. Ved inddragelse af holdtimer opnås færre elever pr. lærer og flere hold på forskellige niveauer. Lille hold (H1, H2 og H3) i indskoling, mellemgruppe eller udskoling i 1-2 lektioner pr. dag, for de elever, som det pædagogiske personale i samarbejde med elev og forældre vurderer, skal lære at lære. Vi arbejder med at bygge eleverne op på et lille hold, hvor målet er, at de senere skal blive i stand til at lære på større hold på klassen. Værksteder Værkstedsforløb, hvor eleverne kan vælge sig ind på værksteder efter interesse og med mulighed for fordybelse, som fx kan være læseværksted, talværksted, naturværksted eller billedværksted. Toninger (udskoling) Timer med mulighed for faglig fordybelse på tværs af klasser og årgange, hvori indgår valgfag og understøttende undervisning. Værksteder/toninger er organisationsformer, hvor holddannelse i høj grad giver mulighed for undervisningsdifferentiering, da holdene er sammensat lodret (på tværs af årgangene), har forholdsvis få elever pr. lærer/pædagog, åbne opgaver tilstræbes, eleverne lærer af hinanden og har stor indflydelse på valg af arbejdsområder. Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen, og at grundlaget for holdplaceringen er tydelig for den enkelte elev. Skolen evaluerer holddannelsen løbende. Elevernes undervisningstimetal I forbindelse med skoleårets planlægning tager skolebestyrelsen hvert år beslutning om timefordelingsplanerne for indskoling, mellemgruppe og udskoling. Skoledagens længde Undervisningen i indskolingen ligger i tidsrummet 8 14, på mellemtrinet 8 15 med undtagelse af onsdag, hvor de får fri kl og i udskolingen i tidsrummet Skemalægning Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag. Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise. Skolens ledelse sørger for, at der udarbejdes grundskemaer, som elever og forældre kan se på skolens Skoleport. Skolens pædagogiske personale kan lave midlertidige ændringer i grundskemaerne fx i forbindelse med aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner, samarbejde med eksterne parter, fagdage, emneuger og øvrige skoledage, som fremgår af klassernes Årsplaner- og aktivitetskalendere, som kan ses på skolens Skoleport. 3/6

4 Vikardækning Skolens pædagogiske personale vikardækker for hinanden, og det tilstræbes at eleverne altid får en vikar, som de kender i forvejen, hvorved et højt fagligt niveau bibeholdes. Når der laves ugeplan og tilsvarende LM (hvad eleverne skal lære/lave i løbet af ugen) tages der højde for kendt fravær og evt. ændringer i fag og pædagogisk personale indarbejdes. Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær. Undervisningsdifferentiering Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger. Skolens principper for holddannelse understøtter undervisningsdifferentieringen. Tema- og projektforløb Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb muliggør samarbejde på tværs af årgange og klassetrin. Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb fastlægges i skolens årsplan inden skoleårets begyndelse. Skolen tilstræber at inddrage forældre og andre med særlig viden om emnet i både planlægning og gennemførelse af tema- og projektforløb. Skolen tilstræber at informere hjemmene i god tid om tema- og projektforløbenes formål, indhold og organisering og om eventuelle ændringer i elevernes mødetid. Skolen tilstræber, at der i organiseringen af tema- og projektforløb tages specielt hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur. Lektiehjælp og faglig fordybelse Skolen tilstræber at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse i både den faglige og den understøttende undervisning. Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole. Dette princip skal ses i relation til de tre nationale mål fra skolereformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professional viden og praksis. Skolebestyrelsen vil med dette princip give mulighed for mere differentieret læring, udvikling og fordybelse. Formål: Sikre det højst mulige faglige og dannelsesmæssige læringsudbytte hos eleverne. 4/6

5 Mål: At kunne tilbyde eleverne individuel faglig udvikling, læring og fordybelse. At skabe ro og respekt om det at tilegne sig viden. At styrke elevens ansvar for egen læring. At lære eleverne at kunne planlægge og tilrettelægge eget arbejde. Praksis: Ugeplan for kommende uge udsendes elektronisk til elever og forældre fredag. Ugens læringsmål (LM), som viser, hvad eleverne skal lære/lave i løbet af ugen, og som er afstemt med Ugeplanen, udleveres til eleverne mandag. LM er differentierede og giver mulighed for elevinddragelse ift. læringsstil og tempo. Hvis eleven ikke er blevet færdig med LM, når ugen er gået, giver klasselærerne besked til forældrene, som vurderer og afgør, om barnet skal lave LM færdigt hjemme. Evt. Beskeden gives via Kontaktbogen i Intra. Eleverne arbejder primært med LM i båndet (Indskoling og mellemgruppe i lektion og udskolingen i 5. lektion), men kan i princippet arbejde med LM i samtlige lektioner, hvor lærerne/pædagogerne vurderer, at det er hensigtsmæssigt. De elever, som ønsker at arbejde med LM i 12-pausen eller hjemme, må gerne dette. Pædagogisk personale, elever og forældre forventes at være i tæt dialog ift. mængden af LM. Elevernes hjemmeaktiviteter Skolen tilstræber at involvere hjemmene i elevernes læring med opgaver og ideer til hjemmeaktiviteter, der understøtter den faglige læring. Skolen tilstræber, at elevernes hjemmeaktiviteter o o o er motiverende inddrager forældrene viser forældrene, hvad eleven lærer i skolen. Daglig læsetræning og større afleveringer i udskolingen kan stadig gives for som lektier, der skal klares hjemme. Motion og bevægelse Skolen tilstræber, at motion og bevægelse inddrages hver dag i både den understøttende og fagopdelte undervisning. Skolen tilstræber, at motion og bevægelse i undervisningen er varieret og sjovt for eleverne. I 12-pausen tilbydes eleverne fysiske aktiviteter ved skolepædagogerne, UngeTeamet og Legepatruljen. Se Princip for motion og bevægelse vedtaget 13. januar /6

6 Valgfag i udskolingen Eleverne i klasse deltager hver onsdag lektion i toninger på tværs af klasserne. I toninger indgår timerne til valgfag og understøttende undervisning. Nogle onsdage vil der også være fagdage med mulighed for fordybelse i lektion. Toningerne vælges i juni og gælder for hele det kommende skoleår. Skolen tilstræber, at udbuddet af toninger er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt. Skolen tilstræber at samarbejde med fx foreningsliv, ungdomsuddannelser, UngAalborg, FC Herning, Erhvervsnetværk 9220 m.fl. jf. Princip om den åbne skole. Skolen tilstræber at tage eleverne med på råd, når skolens udbud af toninger bestemmes. Dansk som andetsprog Skolen tilstræber at gøre forældre til to-sprogede elever opmærksomme på muligheden for undervisning af eleverne i dansk som andetsprog. Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog skal så vidt muligt tage hensyn til elevernes behov for at være en del af klassefællesskabet. Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede timetal. Understøttende undervisning Se Princip for understøttende undervisning Den åbne skole Se Princip for Den åbne skole De formelle rammer Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdigrundlag og skolens øvrige principper som af Aalborg Kommunens mål jf. Noget at have det i samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i 44, stk. 2, at Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser. Vedtaget i skolebestyrelsen d. 23. august /6