Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning. Masteruddannelsen i videregående uddannelse og forskning (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet 28. oktober 2011 Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 6. oktober 2011 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Masteruddannelsen er en erhvervsretlig og tværfaglig master, der overordnet har til formål at give viden og færdigheder på feltet videregående uddannelse og forskning og på denne baggrund opbygge og udvikle de studerendes kompetencer på området. Masteruddannelsen udforsker blandt andet de politikker, love og institutioner, der styrer området, og bibringer de studerende en solid, forskningsbaseret viden om feltet og metoder til bedre at kunne intervenere i egne organisationer. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 10. oktober 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. oktober 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i videregående uddannelse og forskning Master of Higher Education and Research Studies Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Side 2/2 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8937 AUDD 8937 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 10. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for statskundskab/samfundsfag. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 3, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen: - Bestået bacheloruddannelse i statskundskab - Bestået bacheloruddannelse i økonomi - Bestået bacheloruddannelse i historie 3 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 - Andre relevante samfundsvidenskabelige eller humanistiske bacheloruddannelser Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Styrelsen bemærker endvidere, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerende retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens 13. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark

4 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2011

6 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af vurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger for masteruddannelsen... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte...23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i videregående uddannelse og forskning består af: Kernefaglig ekspert Professor og institutleder Mats Benner, Forskningspolitiska Institutet, Lunds Universitet Aftagerrepræsentanter Forskningsdirektør Ole Gregersen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Studiechef Anne Krogh, University College Nordjylland Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 15. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation angående forventet optag Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august 2011 Høringssvar modtaget 12. september 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 er ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af punkt og er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet

10 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Master i videregående forskning og uddannelse på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil ikke i tilstrækkelig grad er tydelig. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 1 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 6

11 Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det fremgår ikke af ansøgningen, hvorvidt eksisterende aftagerpaneler har været inddraget, jf. krav i Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser, 5. 7

12 Grundoplysninger for masteruddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 20 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2012 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

13 Universitetets beskrivelse af uddannelsen (Studieordning for Masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning) Uddannelsens kompetenceprofil Af høringssvaret af 12. september 2011 fremgår følgende reviderede kompetenceprofil: Viden Har teoretisk viden om og forståelse af centrale aspekter inden for det danske forskningssystem og videregående uddannelsessystem. Viden og forståelse, som baserer sig på højeste internationale forskning. Har viden om udviklinger relateret til internationale uddannelsessystemer og centrale key-drivers inden for feltet. Kan identificere, diskutere og analysere teoretisk viden og videnskabelige problemstillinger inden for vidensfeltet det danske forskningssystem og videregående uddannelsessystem. Færdigheder Kan planlægge, designe og gennemføre undersøgelser på eget felt, heriblandt relevante evalueringer, tendensanalyser, spørgeskemaundersøgelser mv. Kan rekvirere relevante undersøgelser og kan herunder stille de relevante krav til en ekstern aktør på baggrund af omfattende metodisk og teoretisk kendskab til feltet. Kan udvikle og anvende de mest effektive modeller og metoder til at løse komplekse og aktuelle problemstillinger inden for området videregående uddannelse og forskning. Kan analysere og formidle undersøgelsesresultater, statistikker, forskning samt komplekse teoretiske og praktiske problemstillinger på en hensigtsmæssig og effektiv måde internt og eksternt i organisationen og til forskellige målgrupper. Kompetencer Kan vidensmæssigt og metodisk være med til at styrke arbejdspladsens faglighed samt indgå i kvalitetsudvikling af eksisterende processer og indsatser. Kan forholde sig kritisk til og sammenstille politiske beslutninger og praksis inden for feltet som led i at kunne håndtere komplekse arbejdssituationer inden for et politisk felt kendetegnet ved mange interessenter. Kan styre og gennemføre projekter og forandringsprocesser i egen organisation. Kan selvstændigt videreudvikle egne faglige kompetencer på området. (Høringssvar af 12. september, Bilag 7. Revideret kompetencebeskrivelse for masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning) 9

14 Uddannelsens struktur Af høringssvaret af 12. september 2011 fremgår følgende reviderede opbygning af uddannelsen: 1.semester 2.semester 3.semester 4.semester Grundlæggende teori og Metoder, projektledelse og Udvidet viden, metoder og Masterprojekt: viden: aktuelt/aktuelle temaer: teori: Det videregående uddannelsessystem og forskningssystemet 5 ECTS Samfundsvidenskabelige metoder 5 ECTS eller Aktuelt tema 2 5 ECTS Empirisk beskrivelse og analyse af forskning og videregående uddannelse 5 ECTS Udviklingstendenser historisk og aktuelt 5 ECTS Projektledelse og facilitering af forandringsprocesser 5 ECTS Vælg mellem to af følgende fire fag: Forskning og innovation 5 ECTS Masterprojekt 15 ECTS Forskningskommunikation 5 ECTS Organisations og systemforståelse en forståelsesramme for intervention 5 ECTS Aktuelt tema 1 5 ECTS Udvidet projektledelse og opbygning af en reflekteret praksis 5 ECTS Aktuelt tema 3 (fx evaluering, ranking eller lign.) 5 ECTS (Høringssvar af 12. september 2011, s. 11) På 2. semester er faget Samfundsvidenskabelige metoder fra undersøgelsesdesign til formidling obligatorisk for studerende med en ikke-samfundsvidenskabelig bachelorgrad, mens studerende med en samfundsvidenskabelig bachelorgrad kan vælge mellem Samfundsvidenskabelige metoder fra undersøgelsesdesign til formidling og Aktuelt tema 2 (Høringssvar af 12. september 2011, s. 11). 10

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Ifølge universitetet er formålet med uddannelsen at give de studerende viden og færdigheder inden for feltet videregående uddannelse og forskning og på denne baggrund opbygge og udvikle de studerendes kompetencer på området. (Ansøgningen, s. 4) Uddannelsen henvender sig til personer, hvis jobfunktioner er ledelsesstøtte, administration og udviklingsopgaver inden for videregående uddannelser og forskning og/eller politikudvikling, strategiudvikling eller andre typer af projekter inden for dette felt (Ansøgningen, s. 4). Ansøgerne tænkes primært at være personer, der arbejder i administrative stillinger på universiteterne og University Colleges, og sekundært at være fuldmægtige, konsulenter og specialkonsulenter fra regioner, kommuner, ministerier og styrelser samt private konsulentvirksomheder. (Ansøgningen, s. 4) Universitetet skriver i ansøgningen, at det ovennævnte erhvervssigte reflekteres i uddannelsens kompetenceprofil, der blandt andet indeholder kendskab til de politikker, love og institutioner, der styrer området, en forskningsbaseret viden om feltet og metoder til bedre at kunne intervenere i egne organisationer, færdigheder inden for processtyring og projektledelse og redskaberne til at kunne analysere og administrere udviklingsprocesser som led i en kvalitetsudvikling af eksisterende indsatser. (Ansøgningen, s. 4) Det er vurderingen, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Universitetet har i ansøgningen anført, at uddannelsen har været diskuteret i tre fokusgrupper, som bestod af repræsentanter fra to universiteter, Aalborg Universitetsbibliotek, VIA University College og et privat konsulentfirma. Informanterne blev rekrutteret ud fra ønsket om, at fokusgrupperne skulle repræsentere forskellige slags aftagere. Universitetet skriver desuden, at størstedelen af informanterne har ledelsesansvar i forhold til at kunne bevilge en masteruddannelse til en medarbejder. (Ansøgningen, s. 4-6) Fordelingen i de tre fokusgrupper så således ud (for at sikre informanternes anonymitet har universitetet valgt ikke at angive navne på personer eller arbejdspladser udover Aalborg Universitetsbibliotek (AUB) og VIA University College: 11

16 (Ansøgningen, s. 6) I ansøgningen anfører universitetet, at de tre grupper har forholdt sig til a) behovet for masteruddannelsen generelt, b) kompetencer, de studerende skal opnå gennem uddannelsen, c) fagelementer, der vil kunne dække aftagernes behov for videregående uddannelse på feltet og d) strukturering og tilrettelæggelse af masteruddannelsen. Hver fokusgruppe har afholdt ét møde af ca. halvanden times varighed i efteråret (Ansøgningen, s. 5, Bilag 2) Det fremgår desuden af transskriberingen af fokusgruppeinterviewene i bilag 3, at aftagerne er blevet præsenteret for fagelementer, der kunne indgå i uddannelsen, og en foreløbig skitse til opbygning (Bilag 3). Det fremgår også, at aftagerne ikke er blevet præsenteret for et udkast til en kompetenceprofil. Universitetet har haft opfølgende kontakt til områdechefen fra VIA University College for at sikre de forskellige fagmodulers relevans i forhold til de behov for opkvalificering, der er på University Colleges (Ansøgningen, s. 6). Det fremgår ikke af ansøgningen, om aftageren i en opfølgende kontakt er blevet præsenteret for et udkast til en kompetenceprofil. Det fremgår heller ikke, hvilken hvilke kommentarer områdechefen kom med, og hvordan kommentarerne eventuelt er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Universitetet skriver, at aftagernes udsagn har haft afgørende betydning for den konkrete udformning af uddannelsen. Til at underbygge dette har universitetet lavet en oversigt, der viser, hvordan kompetencemålene i de enkelte fagmoduler er udformet ud fra de kompetencer aftagerne i fokusgrupperne efterspurgte. Af oversigten fremgår det eksempelvis, at faget Projektledelse og facilitering af forandringsprocesser vil styrke de studerendes kompetencer i forhold til teoretiske såvel som praktiske perspektiver på ledelse af forandringsprojekter, samt give de studerende en forståelse for vigtige aspekter og elementer af rollen og opgaven omkring facilitering af forandringsprocesser. Dermed bygger faget på en generel tilkendegivelse fra informanternes side om, at der er brug for opkvalificering i forhold til ledelsesstøtte, opnåelse af proceskompetencer og en evne til bedre at kunne facilitere projekter og processer i egen organisation samt indgå i en kvalitetsudvikling af eksisterende processer, indsatser og systemer. (Ansøgningen, s. 7 og 9) Universitetet anfører desuden, at der vil blive etableret et aftagerpanel for uddannelsen. Det er hensigten, at fem af de aftagere, som har deltaget i fokusgruppeinterviewene, skal indgå i panelet. (Ansøgningen, s. 4) 12

17 Af høringssvaret fremgår det, at universitet i høringsperioden har kontaktet aftagerne per mail eller telefon med henblik på deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse om behovet for uddannelsen. 7 af de 9 oprindelige deltagere deltog i undersøgelsen, og derudover deltog en studierektor fra University College Syd og en institutleder fra Aalborg Universitet. (Høringssvar af 12. september 2011, s. 2) Det er vurderingen, at relevante aftagere har været involveret i udviklingen af uddannelsen i tilstrækkelig grad. Det bemærkes desuden positivt, at det i ansøgningen tydeligt fremgår, hvordan kommentarerne fra fokusgruppeinterviewene er blevet brugt i udviklingen af uddannelsen. Det bemærkes kritisk, at det ikke fremgår af ansøgningen, hvorvidt eksisterende aftagerpaneler har været inddraget, jf. krav i Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser, 5. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Universitetet skriver i ansøgningen: Behovet for en masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning er blevet vurderet ud fra nye udviklinger og krav på området og primært ud fra de på CFA gennemførte fokusgruppeinterviews. De har overordnet vist, at der er et behov for forskningsbaseret efter- og videreuddannelse på området. (Ansøgningen, s. 5) Universitetet beskriver derpå de nye udviklinger og krav på området og anfører, at det danske forsknings- og videregående uddannelsessystem i de seneste år har gennemgået en markant udvikling drevet frem af en række reformer og nye love, og at forandringsprocesserne afspejler et felt i hastig udvikling, hvilket tilsvarende fordrer kvalificerede medarbejdere, der kan honorere nye udfordringer og krav på området (Ansøgningen, s. 5). I høringssvaret uddyber universitetet og skriver eksempelvis: For en medarbejder i studieadministrationen fordrer den stigende internationalisering f.eks. viden om internationale uddannelsessystemer, internationale akkrediteringssystemer og fælleseuropæiske målsætninger i Bologna-deklarationen, færdigheder i at undersøge og analysere lokale vilkår for studiemobilitet og studiekvalitet, og kompetencer til at projektlede forandringsprocesser i en organisation (Høringssvar af 12. september, s. 6). Om resultaterne af fokusgruppeundersøgelsen skriver universitetet: Overordnet er der generel konsensus blandt de interviewede aftagere om, at der er et behov for en master i videregående uddannelse og forskning. (Ansøgningen, s. 7) Universitetet fremfører tre citater til at underbygge: Der er nogen af de her ting, som er yderst relevante. Vores verden bliver mere og mere kompleks, og der findes jo ikke nogen grunduddannelse inden for det her felt. Så det kan jeg sagtens se relevansen af. Områdeleder, VIA University College (Bilag 3, fokusgruppe 3, s. 4) Jeg kunne godt se for mig, at de der AC-TAP er, de ser en karriere for sig. Og der vil en master nok være et trin op. Funktionsleder, AUB (Bilag 3, fokusgruppe 3, s. 4) Hvis ikke I laver den her uddannelse, så er vi nødt til at få nogen andre til det. For der er et behov. Studiechef, Fakultetssekretariat (Bilag 3, fokusgruppe 2, s. 4) Det kan dog konstateres, at det sidstnævnte citat ikke kan genfindes på side 4 i bilag 3 eller i bilaget generelt. Af transskriberingen fremgår det, at aftagerne i de to første fokusgrupper hovedsageligt talte om, hvilke arbejdsopgaver, der er inden for deres felt, og om hvilke kompetencer, der er brug for nu og i fremtiden. De 13

18 blev ikke spurgt om, hvorvidt der er behov for den konkrete uddannelse i deres organisation. Kun i fokusgruppe 3 blev de tre aftagere i gruppen spurgt om, hvor mange af deres medarbejdere, de ville kunne sende på uddannelsen. Her svarer informant 1, Business Manager fra et privat konsulentfirma: Altså for mit vedkommende afhænger det jo meget af, hvordan uddannelsen kommer til at se ud. Hvis det var en master som varede to år vil jeg sige ingen. Hvis det var moduler, jamen, så kunne der måske være et par stykker, hvor jeg ville, i min afdeling, hvor man kunne sige, okay det kunne være relevant. Og så ville der være andre steder i huset også, andre, hvor man kunne sige, at der kunne det give mening. Men det afhænger igen af markedsmæssige årsager, vi arbejder ikke voldsomt meget inden for videnskabsministeriets område, men har selvfølgelig kig på det, men er der ikke som en stor spiller (Bilag 3, fokusgruppe 3, s. 9) Informant 2, funktionsleder fra Aalborg Universitetsbibliotek, svarer: I mit specifikke team, der tror jeg der vil være en håndfuld, som vil være oplagte kandidater til sådan en her, hvis jeg kigger ud i universitetet bredt så er der mange flere. Vi har en stor administration og det her rammer jo de fleste afdelinger. Så hvis det er en lille håndfuld i alle afdelinger, så er det jo mange. Så tror jeg ikke der er økonomi til at sende dem alle sammen af sted på en gang altså. Den mangler jo den her masteruddannelse, den her titel, ikke? (Bilag 3, fokusgruppe 3, s. 23) Informant 3, områdeleder fra VIA University College, svarer: Jeg ville have en to-tre stykker, hvor det kunne være relevant, men i hele VIA, kunne det være rigtigt rigtigt mange. (Bilag 3, fokusgruppe 3, s. 23) Af transskriberingen fremgår det også, at aftagerne i fokusgruppeinterviewene ikke har forholdt sig til behovet for uddannelsens kompetenceprofil i relation til beslægtede uddannelser. Enkelte aftagere nævnte selv, at der er beslægtede uddannelser. I fokusgruppe 1 siger en informant eksempelvis: Jeg tror altså det er vigtigt at I begynder ret hurtigt ikke bare at tænke indhold men hvad er det der skal komme ud af det, og hvordan er det det afgrænser sig ift. de masteruddannelser, der findes i forvejen, altså der er ledelsesmasters nok, der findes nogle masteruddannelser omkring evaluering. DPU har simpelthen så mange masteruddannelser, så man tror det er løgn inden for det der felt, der lægger op til deres bacheloruddannelse, men de har i hvert fald nogle helt andre traditioner og de er i hvert fald ikke rundede af det samme metodemæssige afsæt. (Bilag 3, fokusgruppe 1, s ) Men aftagerne er i fokusgruppeinterviewene ikke blevet præsenteret for beslægtede uddannelser af universitetet, og de har ikke diskuteret behovet for uddannelsen i lyset af beslægtede uddannelser. Af høringssvaret fremgår det, at følgende 9 personer deltog i spørgeskemaundersøgelsen, som blev foretaget i høringsperioden: 14

19 Figur 1.1: Oversigt over aftagere (tidligere fokusgruppedeltagere + nye aftagere) Stilling Arbejdsplads Fokusgruppe 1 Specialkonsulent Ledelsessekretariat (Universitetsansatte) Områdeleder Studieforvaltning Chefkonsulent Fakultetssekretariat Fokusgruppe 2 (Universitetsansatte) Studiechef Fakultetssekretariat Fokusgruppe 3 Business Manager Funktionsleder Områdechef Privat konsulentfirma Universitetsbibliotek University College Nye aftagere Institutleder Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studierektor University College (Høringssvar af 12. september 2011, Bilag 2. Oversigt over aftagere i opfølgende spørgeskemaundersøgelse) Aftagerne fik tilsendt spørgeskemaet sammen med en kompetenceprofil, en oversigt over uddannelsens opbygning og kompetenceprofiler for Master of Public Administration for Aalborg Universitet, Master i Ledelse af uddannelsesinstitutioner på Danmarks Pædagogiske Universitet og Pædagogisk diplomuddannelse i projektledelse og organisationsudvikling på University College Lillebælt. (Høringssvar af 12. september 2011, s. 2) Resultatet af spøgeskemaundersøgelsen blev som følger: Tabel 1.1. Svarfordeling på opfølgende spørgeskemaundersøgelse Er det din opfattelse, at der generelt på det relevante arbejdsmarked (universiteter, university colleges mv.) er et behov for personer med masteruddannelsens kompetenceprofil? Ja i høj grad Ja i nogen grad 4 5 Ja i mindre grad Nej slet ikke Ved ikke Er det din opfattelse, at der i din egen organisation er et behov for personer med masteruddannelsens kompetenceprofil? Er det din vurdering, at masteruddannelsen i videregående uddannelse og forskning opfylder et behov for efter- og videreuddannelse i din egen organisation? Er det din vurdering, at masteruddannelsen i

20 videregående uddannelse og forskning tilfredsstiller et behov for efter- og videreuddannelse, som ikke allerede er dækket af de tre nævnte uddannelser? (Høringssvar af 12. september 2011, s. 2-3) I bilagene til høringssvaret er hver tilbagemelding vedlagt. Her fremgår det eksempelvis, at en aftager uddybende skriver: Jeg er chef for personer, hvoraf ca. 1/3 har akademisk baggrund. Samlet set vil jeg kunne identificere 4-6 personer nu med interesse for og behov for sådan en uddannelse. (Høringssvar af 12. september 2011, Bilag 3. Aftagernes spørgeskemabesvarelser) En anden skriver: I min organisation er der behov for den efteruddannelse nærværende master tilbyder. I min nære organisation vil uddannelsen være relevant for 5-10 i hele organisationen vil tallet være højere det kan jeg ikke gætte på. (Høringssvar af 12. september 2011, Bilag 3. Aftagernes spørgeskemabesvarelser) Det er på baggrund af høringssvaret vurderingen, at relevante aftagere har behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil, og at aftagerne har forholdt sig til uddannelsen i relation til beslægtede uddannelser. Beslægtede uddannelser I ansøgningen anfører universitetet, at masteruddannelsen i videregående uddannelse og forskning er den første af sin art i Danmark, da der ikke findes specialiseringsmuligheder inden for feltet på masterniveau. DPU har en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab, hvor der fokuseres på uddannelse, læring og pædagogik. Men bacheloruddannelsen har ifølge universitetet et andet fokus end masteruddannelsen i videregående uddannelse og forskning, da den primært beskæftiger sig med læringsprocesser, didaktik og læringsarenaer, og en anden målgruppe. (Ansøgningen, s. 11) I høringssvaret fremlægger universitetet dog ligheder og forskelle mellem uddannelsen og Master of Public Administration på Aalborg Universitet, Pædagogisk diplomuddannelse på University College Lillebælt og Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner på Danmarks Pædagogiske Universitet: Master of Public Administration på Aalborg Universitet: Store dele er identiske: Metodefag (der er formentlig tale om overlap, men MPA har ikke opstillet læringsmål for faget) og organisation og ledelse. Begrænset overlap: Enkelte dele af valgmodulet Strategi og ledelse overlapper med MVF-fag. Dog er der ikke fokus på generel ledelse på MVF, men derimod på projektledelse. Ingen overlap: Kernefagene økonomi, kernefaget politologi, tværgående udviklingstendenser (MPA har ikke opstillet læringsmål for faget), tværfagligt projekt, linjen: Sundhedsvæsnets organisation og ledelse og linjen: Den kommunikerende forvaltning på MPA. MPA dækker ingen af følgende MVF-fag (og dermed ikke de kompetencer, færdigheder og den viden, man kan erhverve sig ved at følge disse fag): Det videregående uddannelsessystem og forskningssystemet, Udviklingstendenser - historisk og aktuelt, Empirisk beskrivelse og analyse af forskning og videregående uddannelse, Forskning og innovation, Forskningskommunikation og Aktuelt tema

21 (Høringssvar af 12. september, s. 7-8) Pædagogisk diplomuddannelse i projektledelse og organisationsudvikling på University College Lillebælt: Sammenlignes studieordningen for DPO med MVF er der tale om meget store forskelle mellem de to uddannelser. Der er for det første tale om uddannelser på forskellige niveauer og med forskellige målgrupper. For det andet er der tale om markante forskelle indholdsmæssigt de to uddannelser imellem. Der er et vist overlap mellem de fag på DPO, der har med projektledelse og organisationsforståelse at gøre, og så de dele af MVF en, der har med det organisatoriske og projektledelsespraktiske at gøre. Der er på disse afgrænsede områder et overlap, hvad angår viden, færdigheder og kompetencer. Men forskellene er mere iøjnefaldende. Følgende fag og den viden, de kompetencer og færdigheder, man kan erhverve sig ved at følge fagene - har man ikke mulighed for at få på DPO en: Det videregående uddannelsessystem og forskningssystemet 5 ECTS Udviklingstendenser - historisk og aktuelt, 5 ECTS Samfundsvidenskabelige metoder 5 ECTS Aktuelt tema 1, 5 ECTS Aktuelt tema 2, 5 ECTS Empirisk beskrivelse og analyse af forskning og videregående uddannelse, 5 ECTS Forskning og innovation, 5 ECTS Forskningskommunikation, 5 ECTS Aktuelt tema 3, 5 ECTS Masterprojekt, 15 ECTS (Bemærk dog, at emnet for et af de aktuelle temaer på MVF en kan være Evaluering, som man også kan vælge at specialisere sig i på DPO). (Høringssvar af 12. september, s. 9-10) Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner på Danmarks Pædagogiske Universitet: Ser man på kompetencebeskrivelserne for de to uddannelser er der, hvad angår viden, færdigheder og kompetencer inden for det organisatoriske og ledelsespraktiske område tale om delvis overlap mellem de to uddannelser. På MLU fylder disse felter dog hele uddannelsen, mens dette område kun er en del af MVF. Langt de fleste af MVF s fag og den viden, de færdigheder og kompetencer, man kan erhverve sig ved at følge disse fag har man ikke mulighed for at få på MLU. Det drejer sig om: Det videregående uddannelsessystem og forskningssystemet, 5 ECTS Udviklingstendenser - historisk og aktuelt, 5 ECTS, Aktuelt tema 1, 5 ECTS Aktuelt tema 2, 5 ECTS Empirisk beskrivelse og analyse af forskning og videregående uddannelse, 5 ECTS Forskning og innovation, 5 ECTS Forskningskommunikation 5 ECTS Aktuelt tema 3, 5 ECTS 17

22 Genstandsfelterne er også forskellige: MLU: Uddannelsesinstitutioner (folkeskoler, friskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, erhvervsskoleinstitutioner m.fl.), men ikke universiteter og forskningsinstitutioner! MVF: Forskning og videregående uddannelse Endvidere er målgrupperne forskellige: MLU: Primært ledere, førledere og konsulenter på ovennævnte institutioner. MVF: Primært AC-medarbejdere i forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Der er derfor kun tale om en overfladisk lighed mellem de to uddannelser. Den typiske AC-medarbejder på universitetet vil eksempelvis ikke have noget ud af at tage en MLU og universiteterne vil kun i meget begrænset omfang have noget ud af at sende en medarbejder på denne uddannelse. Mens lederen af en erhvervsskole omvendt vil finde MLU en langt mere brugbar end MVF en. De to uddannelser er således ikke konkurrerende uddannelser, men supplerer tværtimod hinanden. (Høringssvar af 12. september, s. 9) Det er på baggrund af høringssvaret vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgningen, s Bilag 2 interviewguider Bilag 3 interviewudskrifter Høringssvar af 12. september, s. 2-10, Bilag 2. Oversigt over aftagere i opfølgende spørgeskemaundersøgelse og Bilag 3. Aftagernes spørgeskemabesvarelser 18

23 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er forankret ved Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) ved Aarhus School of Business and Social Sciences. Centerets forskningsfelt er forskning i forskning, innovation og vidensdannelse og disses interaktion og rolle i samfundet. Under fællesbetegnelsen forskning i forskning udfører CFA teoretisk, metodisk og empirisk forskning inden for politologiske, sociologiske, økonomiske, statistiske, humane og antropologiske områder af CFA s forskningsfelt. (Ansøgningen, s. 12). Universitetet har udarbejdet følgende skema over sammenhængen mellem uddannelsens faglementer, fagansvarlige VIP er og VIP ernes forskningsområder: (Ansøgningen, s. 12) 19

24 Det er vurderingen, at der overordnet set er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Det bemærkes dog kritisk, at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområderne, der vil blive knyttet til uddannelsen, og fagene Projektledelse og facilitering af forandringsprocesser og Udvidet projektledelse og opbygning af en reflekteret praksis. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet skriver i ansøgningen, at CFA løbende løser opgaver for danske myndigheder, herunder særligt forsknings- og innovationsstyrelsen, for nordiske organisationer samt for internationale organer på det forsknings- og universitetspolitiske område. CFA s medarbejdere fungerer desuden som eksperter og rådgivere for de forskningsrelaterede direktorater i både EU og OECD. CFA varetager også analyseopgaver internt på Aarhus Universitet og har strategiske samarbejder med COWI og Rambøll omkring myndighedsrettede opgaver. (Ansøgningen, s. 13) Det er vurderingen, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Den formelle tilrettelæggelse af uddannelsen påhviler masterstudienævnet under Aarhus School of Business and Social Sciences. Studienævnet er sammensat af to VIP er, som begge er aktive forskere og undervisere, og to studenterrepræsentanter. Udviklingen af uddannelsens faglige indhold er forankret hos CFA, og nøglepersonerne er seniorforsker Mads P. Sørensen, centerleder og seniorforsker Niels Mejlgaard og vicecenterleder og seniorforsker Carter Bloch. Der er desuden knyttet en fagansvarlig VIP til hvert fagelement. (Ansøgningen, s. 13) På baggrund af universitetets redegørelse i ansøgningen og CV er i bilag 5 er det vurderingen, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Universitetet anfører i ansøgningen, at den altovervejende del af undervisningen varetages af VIP ere ansat ved CFA, men at der til dele af uddannelsen vil blive anvendt eksterne undervisere. Det gælder særligt for de praksisorienterede dele af undervisningen. Her vil de eksterne undervisere varetage undervisningsopgaver, hvor de kan bidrage med deres praksiserfaring. Desuden anfører universitetet, at internationale gæstelærere fra universiteter, som CFA samarbejder med, eventuelt vil blive inddraget. (Ansøgningen, s. 14) Fagbeskrivelserne i bilag 4 underbygger, at VIP er vil varetage den altovervejende del af undervisningen, da det fremgår, at der for hvert fag er afsat 1-3 VIP er som undervisere. Af fagbeskrivelserne fremgår det også, at fagelementerne Organisations- og systemforståelse en forståelsesramme for intervention, Projektledelse og facilitering af forandringsprocesser og Udvidet projektledelse og opbygning af en reflekteret praksis vil blive varetaget dels af en fagansvarlig VIP, dels af Thomas Bonderup og Karina Solsø fra kursus- og konsulentvirksomheden RMC Attractor. (Bilag 4) Universitetet har oplyst, at det forventede optag er på 20 studerende. (Supplerende dokumentation modtaget 15. juni 2011) Det er på den baggrund vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet I ansøgningen skriver universitetet, at de videnskabelige medarbejdere ved CFA i i alt publicerede 23 artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter, og at tre øvrige forsknings- og rådgivningsbidrag derudover var igennem en fagfællebedømmelse. I ansøgningen kan følgende tabel over publikationer ses: 20

25 (Ansøgningen, s ) Universitetet skriver også, at der samlet set er syv af tidsskrifterne fra ovenstående tabel, der er på niveau 2, og illustrerer med følgende tabel: (Ansøgningen, s. 15) Ifølge universitetet var antallet af videnskabelige medarbejdere bag publikationerne 11 i 2008 og 2009 og 10 i (Ansøgningen, s. 15) 21

26 På baggrund af de opgjorte tabeller er det vurderingen, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgningen, s Bilag 4 fagbeskrivelser Bilag 5 cv er Supplerende dokumentation modtaget 15. juni

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsen vil være omfattet af Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne og Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne. (Ansøgningen, s. 16) Den ansøgte danske titel er master i videregående uddannelse og forskning, og den ansøgte engelske titel er Master of Higher Education and Research Studies. (Ansøgningen, s. 16) I ansøgningen skriver universitetet, at uddannelsen har til formål at give viden og færdigheder på feltet videregående uddannelse og forskning, og at masteruddannelsen blandt andet udforsker de politikker, love og institutioner, der styrer området. De studerende vil få en solid, forskningsbaseret viden om feltet og metoder til bedre at kunne intervenere i egne organisationer. Universitetet anfører videre, at uddannelsen vil anlægge et tværfagligt perspektiv og trække på viden fra politologi, sociologi og økonomi samt inkludere humanistiske og organisatoriske aspekter. (Ansøgningen, s. 16) Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel. Det bemærkes dog kritisk, at man ikke ud fra titlen kan se, at kompetenceprofilen har mange administrative elementer - eksempelvis Kan styre og gennemføre projekter og processer i sin egen organisation (Studieordning for Masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning). Niveau Universitetet har i høringssvaret revideret kompetenceprofilen. I den reviderede kompetenceprofil er det inden for Viden tilføjet at nivaeuet er viden og forståelse, som baserer sig på højeste internationale forskning. Inden for Færdigheder er identificere videnskabelige problemstillinger tilføjet. (Høringssvar af 12. september 2011, s. 13) Universitetet har i høringssvaret redegjort for sammenhængen mellem kvalifikationsrammens krav til masteruddannelser og den reviderede kompetenceprofil ved hjælp af følgende skema: Tabel 2.1. Sammenhængen mellem kompetenceprofil og kvalifikationsramme Master Krav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videreuddannelsessystemet for voksne, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen Viden Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Uddannelsens kompetenceprofil/læringsmål, der opfylder kravene Har teoretisk viden om og forståelse af centrale aspekter inden for det danske forskningssystem og videregående uddannelsessystem. Viden og forståelse, som baserer sig på højeste internationale forskning. Har viden om udviklinger relateret til internationale uddannelsessystemer og centrale 23

28 Færdigheder Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. key-drivers inden for feltet. Kan identificere, diskutere og analysere teoretisk viden og videnskabelige problemstillinger inden for vidensfeltet det danske forskningssystem og videregående uddannelsessystem. Kan planlægge, designe og gennemføre undersøgelser på eget felt, heriblandt relevante evalueringer, tendensanalyser, spørgeskemaundersøgelser mv. Kan rekvirere relevante undersøgelser og kan herunder stille de relevante krav til en ekstern aktør på baggrund af omfattende metodisk og teoretisk kendskab til feltet. Kan udvikle og anvende de mest effektive modeller og metoder til at løse komplekse og aktuelle problemstillinger inden for området videregående uddannelse og forskning. Kan analysere og formidle undersøgelsesresultater, statistikker, forskning samt komplekse teoretiske og praktiske problemstillinger på en hensigtsmæssig og effektiv måde internt og eksternt i organisationen og til forskellige målgrupper. Kompetencer Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Kan vidensmæssigt og metodisk være med til at styrke arbejdspladsens faglighed samt indgå i kvalitetsudvikling af eksisterende processer og indsatser. Kan forholde sig kritisk til og sammenstille politiske beslutninger og praksis inden for feltet som led i at kunne håndtere komplekse arbejdssituationer inden for et politisk felt kendetegnet ved mange interessenter. Kan styre og gennemføre projekter og forandringsprocesser i egen organisation. Kan selvstændigt videreudvikle egne faglige kompetencer på området. (Høringssvar af 12. september 2011, Bilag 7. Revideret kompetencebeskrivelse for masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning) Det er på baggrund af høringssvaret vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgningen, s Studieordning for Masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning Høringssvar af 12. september 2011, s. 13 og Bilag 7. Revideret kompetencebeskrivelse for masteruddannelse i videregående uddannelse og forskning 24

29 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravet til uddannelsen er en samfundsvidenskabelig eller humanistisk bachelorgrad suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført videregående uddannelse. Som relevant erhvervserfaring vil følgende kunne kvalificere: Arbejde med ledelsesstøtte, administration og udviklingsopgaver mv. inden for videregående uddannelse og/eller forskning eller arbejde med politikudvikling, strategiudvikling eller andre typer af projekter inden for videregående uddannelse og/eller forskning. Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet skønner, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. (Ansøgningen, s. 18) Universitetet skriver i ansøgningen, at uddannelsens indledende fagelementer etablerer en fælles platform og ramme for forståelse af den grundlæggende teori og viden bag det videregående uddannelses- og forskningssystem samt en grundlæggende organisations- og systemforståelse. I metodefagene Samfundsvidenskabelige metoder og valgfaget Empirisk beskrivelse og analyse af forskning og videregående uddannelse vil der desuden blive taget hensyn til forskellige forudsætninger. Her vil undervisningen blive differentieret, så den passer til den enkelte studerendes faglige niveau og tidligere erhvervede viden om samfundsvidenskabelige metoder, litteraturen vil blive differentieret og de studerende vil blive bedt om at løse opgave, lave øvelser og oplæg, som svarer til deres niveau. (Ansøgningen, s. 20) I høringssvaret skriver universitetet, at for at skærpe sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og masteruddannelsens faglige niveau gøres faget Samfundsvidenskabelige metoder fra undersøgelsesdesign til formidling på 2. semester kun obligatorisk for studerende med en ikke-samfundsvidenskabelig bachelor. Studerende med en samfundsvidenskabelig bachelor tilbydes muligheden for at tage Aktuelt tema 2 i stedet. Desuden har universitetet lavet en ny fagbeskrivelse for Samfundsvidenskabelige metoder fra undersøgelsesdesign til formidling. (Høringssvar af 12. september 2011, s. 11) I høringsvaret skriver universitetet desuden, at faget Det videregående uddannelsessystem og forskningssystemet på 1. semester giver de studerende en viden, som de ikke har i forvejen, og som aftagerne i aftagerinterviewene efterspurgte. Flere aftagere efterspurgte således grundigt kendskab til universitetsloven, og det var ifølge universitetet aftagernes anbefaling, at uddannelsen skulle indeholde et grundlæggende vidensmodul, der bibringer de studerende viden om hele det videregående uddannelsessystem. (Høringssvar af 12. september 2011, s. 12) Det er vurderingen, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester I ansøgningen viser uddannelsens opbygning: 25

30 (Ansøgningen, s. 19) De tre valgfrie fag på 3. semester skal vælges mellem følgende fem fag: - Forskning og innovation (5 ECTS-point) - Udvidet projektledelse og opbygning af en reflekteret praksis (5 ECTS-point) - Aktuelt tema 2 (5 ECTS-point) - Empirisk beskrivelse og analyse af forskning og videregående uddannelse (5 ECTS-point) - Forskningskommunikation (5 ECTS-point) (Ansøgningen, s ) I høringssvaret har universitetet indsendt en ny opbygning af uddannelsen: 1.semester 2.semester 3.semester 4.semester Grundlæggende teori og Metoder, projektledelse og Udvidet viden, metoder og Masterprojekt: viden: aktuelt/aktuelle temaer: teori: Det videregående uddannelsessystem og forskningssystemet 5 ECTS Samfundsvidenskabelige metoder 5 ECTS eller Aktuelt tema 2 5 ECTS Empirisk beskrivelse og analyse af forskning og videregående uddannelse 5 ECTS Udviklingstendenser historisk og aktuelt 5 ECTS Projektledelse og facilitering af forandringsprocesser Vælg mellem to af følgende fire fag: Masterprojekt 15 ECTS 26