Beretning til Fælleskassens generalforsamling den 20. april 2010.

Transkript

1 Beretning til Fælleskassens generalforsamling den 20. april Velkomst Vi holder af hverdagen. I Fælleskassen tager vi udgangspunkt i kundernes ønsker og behov. Fælleskassen er ejet af kunderne. Kunderne er andelshavere. Fælleskassen har et demokratisk bagland. Herigennem skabes Fælleskassens unikke måde at møde sine kunder. For er det ikke lige præcis den ærlighed og den uformelle tone, der gennemsyrer mødet mellem os som kunder og Fælleskassens medarbejdere, som betyder så meget? Velkommen kære andelshavere og medarbejdere til Fælleskassens generalforsamling 2010! På bestyrelsens vegne vil jeg byde jer alle hjertelig velkommen Det er dejligt at se et stort og stigende fremmøde år for år. Tak for opbakningen Jeres tilstedeværelse og deltagelse er meget vigtig for vores fælles kasse. Fælleskassens økonomi er solid. Fælleskassen har en ærlig og fair forretningsmodel, der har vist sig at være stærk - også under en finansiel krise. Fælleskassen har klare prioriteringer vi har visioner vi har et stærkt koncept, som kan blive et attraktivt varemærke ja ligefrem et brand. Netop vores brand skal sikre Fælleskassens fremtid som en selvstændig andelskasse, der arbejder på grundlag af bæredygtighed. Men hidtil har vi ikke været gode nok til at bruge vores brand der ligger mange ubrugte muligheder foran os. Vi kender jo alle sammen nogen, som vi synes helt naturligt burde være andelshaver og kunde i Fælleskassen Mennesker som ville være glade for at møde en rådgiver, der fokuserer på hendes/hans behov - og ikke skal pleje andre interesser og fx tænke på bonus og overskud til aktionærerne. Problemet er bare, at disse mennesker slet ikke har opdaget Fælleskassen endnu! Men det gør vi noget ved. Mere om det senere. De første 25 år Fælleskassen er en rejse. Rejsen begyndte for 25 år siden. Seks små kasser drevet af idealistiske ildsjæle med rod i JAK-bevægelsen - gik sammen i én andelskasse. Fælleskassen var født, et andelsselskab var sat på skinner. Hvor mon det ville køre hen? Hvad ville andelshaverne? Hvad forventede de som kunder? Ville direktion og bestyrelse forstå tidens krav - og evne at handle på det de så og hørte så Fælleskassen kunne holde dampen oppe og styre udenom forhindringerne? Dengang for 25 år siden var der ca. 250 brugere i dag er vi godt 3000 andelshavere og flere end 5000 kunder. Dengang var der 1-2 ansatte. I dag har Fælleskassen medarbejdere. Dengang var balancen på ca. 11 mio.kr., i dag ligger vi på ca. 400 mio.kr. Dengang var det bærende produkt årskroner og omsætningslån i dag hedder det andelskroner og andelslån. Ja, det hedder noget nyt, men indholdet er det samme: Dengang som nu er ideen økonomisk bæredygtighed og sund fornuft. 1

2 Vi har gjort holdt ved mange stationer på rejsen. I 1985 startede vi godt nok i det små; men efterhånden er den lille åbne fladvogn jo vokset til en regulær salonvogn, som det er ganske udmærket at rejse med. Vi har nået meget på de første 25 år: Vi fik edb, dankort og andre betalingskort, vi kom på PBS og BEC. Helt naturligt fik vi grøn vækst, og så fik vi webbank. I begyndelsen havde vi ingen kontant-kasse, så fik vi en og så lukkede den igen. Siden kom nye tilbud og produkter - senest ankom realkredit og pension og om ikke så længe kommer en afløser for Visa Electron kortet. Men det stopper ikke her. Hverdagen er farverig og i stadig forandring. Kundernes ønsker og behov ændrer sig. Andelshavernes ideer udvikler sig. Fælleskassen følger naturligvis med - vi vil gerne være på forkant ellers giver det jo ingen mening, at sige, vi holder af hverdagen. De første 25 år er gået godt. Lad os nu se på hvordan det gik i 2009 inden vi vender blikket fremad Årets resultat blev 4,7 mio.kr. Det er vi tilfredse med i bestyrelsen selvom det er en tilbagegang i forhold til 2008 og selvom det er lavere end det vi ønsker på sigt. Resultatet styrker egenkapitalen og sikrer os en solvens på det pæne niveau, som vi har ligget på en del år nemlig omkring 16 %. I en økonomisk krisetid hvor især krisen i den finansielle sektor har været voldsom er det betryggende, at vi formår at komme ud med et så pænt resultat. Det viser styrken i vores koncept og styrker vores tro på Fælleskassens fremtid. Når vi i bestyrelsen har siddet med budgetterne og fulgt udviklingen måned for måned så har 2009 været betydeligt mere uforudsigeligt og dramatisk end tidligere år også langt mere end der skal til for at skabe spænding og usikkerhed om årets resultat. Men på intet tidspunkt har vi været i tvivl om, at Fælleskassen kunne klare omstillingerne fra højkonjunkturen i 0 erne med boligbobler, kæmpebonusser, overgearede spekulationsprodukter og så videre - til den bratte opbremsning og et væsentlig langsommere tempo i samfundsøkonomien. Hvorfor? Fordi vi samtidig så Fælleskassens styrker: En god likviditet, loyale andelshavere og kunder, som bruger Fælleskassen til flere og flere ting og ikke mindst en forretningsførelse, der slet ikke har kunnet rammes af den alvorlige kritik, der er haglet ned over store dele af den finansielle sektor. Regnskabet er på dagsordenen senere i dag; men lad mig alligevel knytte et par kommentarer mere til årets drift. Dels om det ekstraordinære nemlig bankpakkerne dels om det tunge nemlig tab og nedskrivninger. Bankpakkerne Bankpakkerne har været den måske mest ekstraordinære ting i Regering og Folketing vurderede, at den finansielle sektor har så stor betydning for samfundet, at man ikke bare kunne lade banker og sparekasser gå konkurs som andre almindelige virksomheder. Politikerne greb ind med omfattende lovgivning. 2

3 Bankpakke II som vi talte meget om på generalforsamlingen sidste år har vi valgt fra. Fælleskassen havde ikke brug for ekstra polstring som det så smukt hed. Og vi havde da slet ikke lyst til at låne penge til så høj rente, som der er tale om. Vi har som nævnt en god likviditet. Vi har en sund bæredygtig - balance mellem indlån og udlån, idet indlånene i hele 2009 og 2008 har været større end udlånene. Bankpakke I, som Fælleskassen er med i, kostede os 2,2 mio.kr. i Det er mange penge. Men vi fik noget for pengene: Nemlig en løsning på en helt uoverskuelig udfordring tilbage i 2008, hvor mange frygtede sammenbrud og stormløb på bankerne. For os var bankpakke I en simpel forsikring i en usikker situation og det var en solidarisk handling med vore partnere på det marked vi agerer. Det er da muligt, at Fælleskassen kunne have klaret at stå udenfor. Men så havde vi valgt en vej, hvor vi havde indskrænket Fælleskassens handlemuligheder fordi vi skulle leve med større risiko, og fordi vi ville have bragt os i en situation med en uacceptabel stor risiko for at blive valgt fra af partnere, som vi er afhængige af. Med andre ord kunne det ende med, at vi blev koblet af toget og langsomt gik i stå. Og det vil vi ikke vi ønsker at Fælleskassen er med og ikke står alene tilbage på perronen, når toget er kørt. Vi vil være med ellers svigter vi jo kunderne, og den tillid andelshaverne har vist os. Hvad sker der så, når bankpakke 1 udløber til september i år? Ja, så vil vi være tilbage til situationen før bankpakke 1 trådte i kraft dog med lidt bedre sikkerhed for kundernes indskud. Fremover vil dækningen i indskydergarantiordningen blive altså ca kr. eller næsten det dobbelte af dækningen før bankpakken. Dækningen gælder for kontante indskud op til grænsen på Værdipapirer og pensionsmidler er sikret fuldt ud. Når bankpakke 1 udløber, står Fælleskassen efter vores bedste vurdering godt: Vi har en god likviditet og en god spredning på indlånsmassen vi er altså ikke afhængige af få store indskydere, men kan basere os på et forholdsvist stort antal indlånere. Tab og nedskrivninger Den tungeste post i 2009 har været vore tab og nedskrivninger. I regnskabet er der udgiftsført i alt 7 mio.kr. i 2009 det betyder ikke at vi har mistet 7 mio.kr., men vi vurderer at vi i værste fald ville kunne miste op til 7 mio.kr. hvordan det hænger sammen vil Lars Frederiksen gøre rede for under gennemgangen af regnskabet. Det er et for højt niveau men det er IKKE udtryk for, at Fælleskassen har taget chancer eller er gået ind i nye områder eller i risikable forretningsområder. Vi har ikke ændret kreditpolitikken, vi har naturligvis - holdt os langt fra fantasifulde projekter i ejendomsbranchen og spekulative produkter på det finansielle marked. Vi har fastholdt linjen alligevel har vi oplevet en voldsom stigning i tab og nedskrivninger. Den voldsomme stigning hænger selvfølgelig sammen med den finansielle krise og den dramatiske økonomiske nedtur. Faldende ejendomspriser, stigende arbejdsløshed, manglende afsætning, virksomhedslukning og den slags rammer naturligvis også Fælleskassens kunder og andelshavere såvel private som erhverv. Nedskrivningerne er nogenlunde ligeligt fordelte på erhverv og private. På privat siden kan man næsten tale om kædereaktioner friværdierne er faldet, måske helt forsvundet, det er blevet 3

4 sværere at sælge, sværere at etablere sig i nyt, sværere at håndtere økonomien ved en skilsmisse eller arbejdsløshed. Der er kort sagt blevet mindre overskud og mere underskud. Det giver selvfølgelig også tab hos os. Vi kan dog glæde os over, at Fælleskassens tab og nedskrivninger ikke er specielt høje sammenlignet med andre pengeinstitutter. Vi forventer også betydelige tab og nedskrivninger i Krisen er ikke overstået i de første måneder af 2010 har vi også iagttaget store udsving og vi forventer at uroen på tabs- og nedskrivningskontoen fortsætter nogen tid endnu. En sidste bemærkning om resultatet af 2009: Omkostningerne er holdt på et tilfredsstillende niveau vi kan notere et lille fald fra 2008 til Det er jo godt for det er med til at holde priserne nede. Hvad der i øvrigt gemmer sig i tallene vil direktør Lars Frederiksen at gøre rede for når vi kommer til regnskabet. Rapporteringer aflønning, solvens, samfundsansvar I Fælleskassen tror vi på åbenhed også når det gælder aflønning, økonomisk soliditet og klagesager. Lønnen til direktion og bestyrelse fremgår af regnskabet Det er note 5 i årsrapporten. Her kan I se at bestyrelsens medlemmer tilsammen har modtaget 185 tkr. i alt, mens direktionen har modtaget 1,1 mio.kr. Aflønningen til direktionen er inklusiv pension. Det kommer sikkert ikke bag på jer, men lad mig alligevel slå fast, at der ikke findes præstationsaflønning, bonusaflønning eller andre variable aflønningsformer i Fælleskassen. Hvordan skulle det ellers være, når vi baserer os på bæredygtighed, ærlighed og ordentlighed? Jeg skal også nævne, at lønningerne forventes at udvikle sig i takt med pris- og lønudviklingen. Lønningerne i Fælleskassen følger overenskomst. Bestyrelsen fastsætter direktionens løn efter forhandling med direktionen. Bestyrelsens vederlag fastsættes af Repræsentantskabet, som vi jo skal vælge medlemmer til senere i dag. Så jeg tror vi kan sige at der er orden i sagerne åbenhed og kontrol gennem de demokratisk valgte tillidsfolk i repræsentantskab og bestyrelse. Når man taler om et pengeinstituts økonomiske soliditet bruger man ofte begrebet solvens. Her kan vi sige, at Fælleskassens solvens er dobbelt så høj, som loven kræver loven kræver 8 %, og ved udgangen af 2009 var Fælleskassens solvens 16,2 %. Vi ligger altså godt i forhold til lovkravet men vi ligger også godt i forhold til, hvad vi selv har vurderet, at vi har behov for. I regnskabet kan man se at Fælleskassens solvensbehov er opgjort til 8,8 %. Begrebet samfundsansvar rykker ind i virksomhederne i disse år således også blandt pengeinstitutterne. Det er et af disse buzz-words som kan dække over mange forskellige ting og hedde mange forskellige ting. For tiden er begrebet CSR Corporate Social Responsibility i vælten lovgivningen stiller nu krav om at de største virksomheder rapporterer om deres ansvarlighed i en social og samfundsmæssig henseende. Det er jo fint, når det handler om store multinationale koncerner involveret i minedrift i Columbia, kakaoproduktion med børnearbejde i Afrika og så videre. Men det er faktisk også godt for os i Fælleskassen for vi henter inspiration og viden. 4

5 Vi vil gerne have høje mål for arbejdsmiljø, trivsel og kompetenceudvikling. Vi ved, at det er et område, der kræver løbende opmærksomhed fra ledelsens side. Udadtil vil vi gerne ligge i front med en samfundsansvarlig linje med grøn vækst, bæredygtighed, et humanistisk menneskesyn og som pengeinstitut for en række konkrete, grønne og alternative projekter. I Fælleskassen ser vi det som en særlig forpligtelse at vores rådgivning fokuserer på bæredygtighed i kundernes engagementer såvel i den snævre økonomiske forstand her og nu, som i det længere perspektiv, hvor der også skal være rum for det gode liv i hverdagen. I en krisetid, hvor økonomien kan være stram og hvor fejlslagne investeringer skal betales tilbage, kan det ikke undre, at antallet af klager over pengeinstitutterne er eksploderet. Der er travlhed i Pengeinstitutankenævnet. Vi er tilfredse med, at Fælleskassen ikke har været involveret i nogen af de mange klagesager. Fra bestyrelsens side tager vi det som udtryk for, at Fælleskassens medarbejdere har det menneskelige og professionelle overskud, der skal til for at håndtere vanskelige sager på en saglig, værdig og fair måde. 25 års jubilæum Fælleskassen er en rejse og den 30. september 2010 gør vi et lille holdt for at fejre vores 25 års fødselsdag. Selvfølgelig vil vi fejre det på en lidt anderledes måde ellers var det jo ikke Fælleskassen. Så der bliver ikke noget med jubilæumsskrifter og skåltaler Nej, vi prøver at bruge dagen til at gøre lidt nytte og til at vise, hvad vi i Fælleskassen også interesserer os for: Naturressourcer og bæredygtighed. Den 30. september inviterer vi til en konference på Nationalmuseet, hvor resultaterne af et forskningsprojekt fra Landbohøjskolen (Life Det biovidenskabelige fakultet ved KU) om vandkvalitet vil blive præsenteret. Fælleskassen sponsorerer projektet, der skal vise, hvordan vandkvaliteten påvirkes af, hvilke afgrøder der dyrkes. Der vil selvfølgelig være en masse indslag og meget at se på men vi håber også at rigtigt mange andelshavere vil møde op og på den måde være med til at fejre dagen, og hylde de mennesker som for 25 år siden tog initiativet til Fælleskassen OG ikke mindst være med i dialogen om Fælleskassens næste 25 år. Udover konferencen vil fødselsdagen også blive markeret på andre måder jubilæumsudvalget har mange spændende initiativer i støbeskeen glæd jer, der bliver aktivitet og noget at være med til. Fremtid Fælleskassens strategi er meget enkel: Bestyrelsen arbejder målrettet for, at Fælleskassen forbliver en selvstændig andelskasse, der driver pengeinstitut med en sund og bæredygtig økonomi til gavn for sine andelshavere / kunder. Jeg har tidligere brugt billedet med Fælleskassen som en vogn i et tog på en lang rejse, som foreløbig har varet 25 år. Billedet kan også bruges i forhold til bestyrelsens strategi. 5

6 Det er bestyrelsens opgave, at sørge for at vognen kan køre og er hægtet på toget. Det er også bestyrelsens opgave at sørge for at vognen moderniseres og udbygges, så der er plads til alle og således, at vognen kan rumme alt det, som andelshaverne forventer af Fælleskassen. Men indholdet det helt særlige ved Fælleskassen, den uformelle tone, den ærlige rådgivning og vores kerneprodukter med andelskroner og grøn vækst i front det vokser faktisk ud af den samlede kreds af andelshavere. Nu tænker nogle af jer nok, at det er noget idealistisk sludder han står og lukker ud. Hvordan pokker skulle andelshaverne tilsammen kunne sætte et afgørende præg på Fælleskassen? Hvor ved han det fra drømmer han? Nej, det gør han ikke. Det er faktisk et spørgsmål, som vi har arbejdet indgående med i bestyrelsen både alene og sammen med Repræsentantskabet og medarbejderne. Sammen med medarbejderne har vi fundet de gode historier om Fælleskassen hvad er det lige vi kan? Hvor er det vi i Fælleskassen gør en forskel? Hvor ligger fordelene ved at være kunde i Fælleskassen? Sammen med Repræsentantskabet har vi set på Fælleskassens kommunikation og forestillinger om sig selv. Hvordan kan vi blive bedre til at kommunikere? Hvad skal vi kommunikere? Hvor har vi noget at byde på? Til at binde det hele sammen har vi haft hjælp af et konsulent firma frontline ved Peter Albæk - som i marts måned afleverede en Brandrapport, der giver Fælleskassen en ny kommunikationsplatform. Rapporten giver os en masse viden om Fælleskassen. Den hjælper os til at fokusere på de ting vi kan og gerne vil være endnu bedre til, og så har den hjulpet os til at udpege nogle indsatsområder som vi skal arbejde videre med i de kommende år det kommer blandt andet til at handle om: - miljø og energi investeringer med mening og fremtid - sociale forandringer partnerskab med institutioner med socialt engagement - viden og uddannelse kunden i øjenhøjde i dag og i morgen - boligen rammen om hverdagen Det er fire områder Fælleskassen gør sig gældende indenfor det er fire områder vi vil øge indsatsen indenfor. En af de vigtige ting rapporten har givet os indsigt i er, at inspirationen og brændstoffet til Fælleskassens særlige farve i høj grad kommer fra vores særlige andelskasse-konstruktion det vi kender som Fælleskassens demokrati. Sagt på en anden måde: Det vi som kunder oplever i det daglige møde med Fælleskassen uanset om det er på telefonen, det personlige møde på Bülowsvej, på nettet eller i Kvartalsnyt alt det henter værdifuld næring fra vores demokrati. Fælleskassens demokrati består af andelshaverne, der kan deltage i andelshavertræf, stemme til generalforsamlingen og vælges ind i repræsentantskabet som er en særdeles værdifuld sparringspartner for bestyrelsen. Men Fælleskassens demokrati er mere end det det er også en kultur, hvor vi lytter, hvor vi tager synspunkter og argumenter til overvejelse; således at vi ikke bare kører derudad og gør ligesom alle de andre. Netop forløbet af en dag som i dag med andelshavertræf samtale og generalforsamling er et godt eksempel på hvordan vores demokrati-kultur fungerer. 6

7 Betydningen af vekselvirkningen mellem Fælleskassens demokrati, og dagligdagen med ind- og udlån i Fælleskassen kan ikke overvurderes. Det stiller krav om at vi fra bestyrelsens side sikrer gode rammer for at demokratiet kan udfolde sig det er vi meget opmærksomme på. Det stiller også krav om at vi professionaliserer vores kommunikation. Det er vi i fuld gang med. I løbet af sommeren vil en ny hjemmeside blive lanceret vi har allerede set de første udkast til den nye side teknikken er ved at blive udformet, og vi havde håbet at kunne præsentere designet i dag men det er ikke klar til offentliggørelse. Den nye hjemmeside vil blive fulgt op med yderligere tiltag, hvor vi vil udbrede kendskabet til Fælleskassen. Fælleskassen har et kæmpepotentiale for at få flere andelshavere og kunder og for at matche det skal vi sikre os muskler det vil bl.a. sige administrative medarbejdere til at tackle kravene udefra. Og det skal vi kunne, for at være et relevant pengeinstitut for menneskers hverdag som den ser ud i morgen det kræver produktudvikling, det kræver løbende professionalisering, det kræver kompetenceudvikling, det kræver opdatering af edb, det kræver værktøjer på hjemmesiden, det kræver udvikling af arbejdspladserne og mødelokaler i Fælleskassen. Ja, kort sagt kræver det, at Fælleskassen fortsætter ad det spor vi har fulgt med succes udfordringen er selvfølgelig, at vi selv skal lægge sporene som toget skal køre på. Men mon ikke vi kan finde ud af det? Vi har i hvert fald mange gode mennesker til at hjælpe os. Først og fremmest vil jeg sige en stor tak til personalet I personificerer Fælleskassen og gør den virkelig og I leverer et fremragende andelskassehåndværk. Repræsentantskabet har jeg nævnt flere gange stor tak til jer og en særlig tak til Repræsentantskabets formandskab, Hans Melgaard og Julie Damlund, for jeres indsats for inspirerende og konstruktivt samarbejde mellem bestyrelse og repræsentantskab. Direktionen og mine kolleger i bestyrelsen vil jeg også gerne sige tak for et rigtigt godt og produktivt år vi har været meget igennem og har nået meget og lært meget. Og så mangler jeg kun det vigtigste af det hele: Nemlig alle jer andelshavere som det hele handler om det er jo andelshavernes Fælleskasse Tak til hver og en af jer for at I tog jer tid til at komme. Jeg glæder mig til den fortsatte dialog. Hermed overlader jeg beretningen til generalforsamlingen. Tak. Bestyrelsen v. Peter Højgaard Pedersen formand 7