Stress. Forebyggelse og håndtering af stress. Rigshospitalets vejledning. Forbedringsafdelingen

Transkript

1 Stress Forebyggelse og håndtering af stress Rigshospitalets vejledning

2 Det kan du bruge vejledningen til Denne vejledning er primært skrevet til dig, der er leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant i en klinik eller et afsnit, som har fokus på at forebygge og håndtere stress. Håndtering af stress er nødvendig, når der optræder stress- sygemeldinger eller når TrivselOP eller løbende trivselsmålinger peger på problemer med stress. Forebyggelse af stress bør være et opmærksomhedspunkt i afviklingen af alle arbejdsopgaver. I kan derfor bruge vejledningen, både hvis I har alvorlige problemer med stresssygemeldinger og hvis I generelt har trivsel i opgaveløsningen, som I ønsker at fastholde. Indhold Forståelse af stress...3 Håndtering af stress...5 Principper som forebygger stress...9 Udvidet definition på stress Godkendt af Rigshospitalets MED-udvalg, VMU, 13. september Udarbejdet af ledelses- og organisationskonsulenterne Irene Andersen og Caroline Nik Marcussen, Rigshospitalet, og journalist Søren Svith, Periskop. Forsidefoto: Thomas Søndergaard, Periskop. Layout: KROSCH. 2

3 Forståelse af stress Definition på stress Når vi i denne vejledning bruger betegnelsen»stress«, så mener vi langvarig arbejdsbetinget stress. Vi mener ikke det kortvarige adrenalinsus, som opleves positivt, og heller ikke den kortvarige belastning, som opleves negativt. Med arbejdsbetinget mener vi, at arbejdsforholdene har andel i den langvarige stresstilstand. Derudover kan der også være forhold i privatsfæren, der spiller ind på stresstilstanden. Arbejdsbetinget stress skyldes en ubalance mellem de krav, vi bliver stillet overfor i arbejdssituationen, og de ressourcer der er til rådighed til at løse opgaverne, samt den måde den enkelte oplever og reagerer på denne ubalance. Løsningerne ligger derfor altid både hos arbejdspladsen som helhed, og hos den enkelte medarbejder. Læs mere om stressdefinitioner på side 11. Symptomer på stress Stress er en fysiologisk reaktion, som kan komme til udtryk i adskillige psykologiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. Stress er således ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand som kan føre til sygdom og sygemeldinger, hvis der ikke bliver taget hånd om det. Symptomer på stress inkluderer: Psykiske symptomer Typiske psykiske symptomer i forbindelse med en stressreaktion er: diffus utilpashed, træthed, følelse af uoverkommelighed, nedtrykthed, lav selvfølelse, let til tårer, rastløshed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og indlæringsvanskeligheder. Fysiske symptomer Typiske fysiske symptomer i forbindelse med en stressreaktion er: hovedpine, søvnforstyrrelse, kolde hænder og fødder, svimmelhed, mavesmerter, hjertebanken og forhøjet blodtryk. Adfærdsmæssige symptomer Typiske adfærdsmæssige symptomer i forbindelse med en stressreaktion er: ændrede spisevaner, øget forbrug af alkohol og tobak, vanskelighed ved at falde i søvn, vanskelighed ved at sove igennem, flere konflikter og social isolering. Årsager til arbejdsbetinget stress Stress er en tilstand, som er fremprovokeret af en ubalance mellem krav og ressourcer. Denne ubalance kan skyldes en for stor arbejdsmængde, men den kan også skyldes andre forhold i arbejdsmiljøet. Derfor er altid vigtigt at få afdækket årsagerne til stress. De typiske forhold, som kan være medvirkende årsager til arbejdsbetingede stresstilstande, er som tidligere nævnt: Stor arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav Mobning Vold og trusler Mange forstyrrelser i hverdagen Hård tone En kombination af flere forhold (eksempelvis kan stor arbejdsmængde og tidspres gøre det sværere at håndtere høje følelsesmæssige krav). 3

4 Håndtering af stress Der er tre typiske måder, du som leder kan blive opmærksom på stress i dit afsnit eller din enhed: Enkeltpersoner går til lederen med stress-symptomer eller bliver sygemeldt med stress. Her handler det først og fremmest om at tage hånd om den enkelte og derefter at se på hele arbejdspladsen. I TrivselOP eller de løbende trivselsmålinger kommer det frem, at der er problemer med stress. I den situation skal I analysere årsagerne bl.a. på dialogmøder og finde frem til en handlingsplan. På et personalemøde får I talt om, at det ikke længere er en god måde, I har travlt på. I denne situation er I sandsynligvis på forkant, og ingen er endnu decideret ramt af længerevarende stress-symptomer. Håndteringen af stress kan deles op i to adskilte dele: Hjælp til stressramte Håndtering af stress i hele afsnittet OBS: I enkelte tilfælde bliver en medarbejder sygemeldt med stress som følge af belastninger, som overvejende er i privatsfæren. I disse tilfælde betyder det ikke nødvendigvis, at andre i afdelingen er belastet. Det er dog fortsat nødvendigt, at man som leder danner sig et overblik over afdelingens belastninger. Hjælp til stressramte Medarbejder, som er sygemeldt med stress For den stressramte medarbejder er det vigtigt at få hjælp så hurtigt som muligt. En tidlig indsats gør det lettere at komme sig igen og mindsker risikoen for varige mén. Jo længere tid en sygemelding varer, desto sværere bliver det at vende tilbage til arbejdspladsen. Fagpersoner på stressområdet anbefaler, at en leder eller tillidsrepræsentant tager kontakt til den sygemeldte medarbejder inden for den første uge af en sygemelding. Det er vigtigt en sådan praksis har været drøftet og er kendt i afdelingen. Vær opmærksom på, at det kan være sårbart for den enkelte at tale med sin leder om en sygemelding. Gør det derfor klart, at medarbejderen kan få støtte fra sin tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller en anden kollega, som medarbejderen ønsker at have med til samtalen. Vær også opmærksom på, at det kan være belastende for en sygemeldt medarbejder at være i regelmæssig kontakt med sin leder. Aftal derfor hvordan og hvor ofte denne kontakt skal foregå, og gør det klart for medarbejderen, at det er muligt at have perioder, hvor lederen ikke ringer. Håndtering af sygefravær Lederen skal inden for de første fire uger af medarbejderens sygeperiode afholde en sygefraværssamtale. Det kræver sygedagpengeloven. Medarbejderen har også nogle forpligtelser, som man skal være opmærksom på. Læs mere i Håndtering af sygefravær på Rigshospitalet som findes på intranettet: Personale > Lederportal > Personaleledelse > Sygefravær 4

5 Lav en plan for tilbagevenden Når medarbejderen er klar til at komme gradvist tilbage til arbejdet, skal lederen og medarbejderen i fællesskab aftale en konkret plan for tilbagevenden. Denne plan skal blandt andet inkludere dato for opstart, mulige ændringer i typer og mængde af arbejdsopgaver, samarbejdsflader og relationer, fysisk placering, og opfølgning. Medarbejderen er i en sårbar situation og kan have vanskeligt ved at vurdere sine egne ressourcer i forhold til indgåelse af aftaler. Derfor er det vigtigt, at lederen tager ansvar for en realistisk plan. En tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller kollega kan eventuelt støtte den sygemeldte i forbindelse med formuleringen af aftaler om tilbagevenden til fuld funktion og kan fungere som støtteperson i kontakten med lederen, hvis medarbejderen ønsker det. En gradvis tilbagevenden til arbejdet er afgørende for, at en sygemeldt medarbejder kommer godt og sikkert tilbage i sit arbejde efter en stresssygemelding. Medarbejdere med stress-symptomer Som leder kan du skaffe dig et bedre overblik over enkelte medarbejderes belastningsgrad og trivsel gennem individuelle samtaler. Tag de enkelte medarbejdere alvorligt, når de henvender sig til dig med stressreaktioner og gå i dialog om årsager og løsningsmuligheder med individuelle medarbejdere, som udviser tegn på stress. Også selvom de ikke selv har henvendt sig. Hvis en medarbejder ændrer adfærd, kan det være tegn på mistrivsel. Det kan være svært for den enkelte at tale med sin leder om stress. Overvej derfor at involvere medarbejderens arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller en kollega til denne samtale, hvis medarbejderen ønsker dette. Tilbud til den enkelte Alle ansatte på Rigshospitalet kan få gratis og anonyme psykologsamtaler gennem Krisepsykologisk Klinik. Ved Krisepsykologisk Klinik kan medarbejderen få hjælp til at håndtere forskellige arbejdsrelaterede problemstillinger, som har indflydelse på trivselen og den arbejdsmæssige funktion, herunder stressreaktioner. Den stressramte kan kontakte Krisepsykologisk Klinik på alle hverdage mellem kl. 9:00 og 15:00 på telefon: Du kan som leder eller arbejdsmiljørepræsentant med fordel skabe opmærksomhed omkring de trivselsfremmende indsatser som eksisterer på Rigshospitalet, som fx kurser i mindfulness, løbetræning, kurser om stress samt muligheden for individuel psykologisk rådgivning i Krisepsykologisk Klinik (læs mere på Intranettet eller på Kursusportalen). Håndtering af stress i hele afsnittet eller enheden Skab dialog om årsagerne Stress kan bunde i mange forskellige forhold: Udspringer det af stor arbejdsmængde, uklare krav, spidsbelastninger, store følelsesmæssige krav, problemer med flaskehalse i patientforløb eller andre arbejdsprocesser? Denne afklaring er vigtig for, hvad I vælger at gøre for at håndtere de belastninger, medarbejderne bliver udsat for. Det kan I gøre: Tag spørgsmålet op i ledelsesgruppen, arbejdsmiljøgruppen, MED udvalget eller lignende relevante sammenhænge og tag en indledende snak om problemet. Tag spørgsmålet op med medarbejderne på personalemøde. Gennemfør dialogmøde med medarbejderne og inddrag deres ideer til forbedringer som kan reducere stressbelastning. Gennemfør eventuelt analyser af arbejdsgange med henblik på at reducere uhensigtsmæssigheder, unødige arbejdsopgaver, unødige ventetider m.m. 5

6 Find løsninger og lav handleplaner Eftersom stress er en tilstand, som skyldes ubalance mellem kravene i arbejdet og ressourcerne i form af fx tid, viden, social støtte, vil håndteringen af problemet helt afhænge af årsagen. De typiske forhold, som kan være medvirkende årsager til arbejdsbetingede stresstilstande, er som tidligere nævnt: Stor arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav Mobning Vold og trusler Mange forstyrrelser i hverdagen Hård tone En kombination af flere forhold (eksempelvis kan stor arbejdsmængde og tidspres gøre det sværere at håndtere høje følelsesmæssige krav). Specielt, hvis I er ramt af sygemeldinger Husk resten af teamet efter en sygemelding En sygemelding har altid en betydning for de andre medarbejdere i en afdeling. Sygefraværet betyder et tab af ressourcer, og det kan medføre negative reaktioner hos kollegerne, fordi det som oftest øger deres arbejdspres. I den situation er det vigtigt at de øvrige medarbejdere ikke belastes for meget, og at der ikke opstår usikkerhed om, hvorvidt der er styr på den sygemeldte medarbejders arbejdsopgaver. Prioritér opgaver Som leder skal man gentænke prioriteringen af arbejdsopgaverne, når en medarbejder bliver sygemeldt. Det er derfor vigtigt, at den sygemeldtes arbejdsopgaver bliver kortlagt og prioriteret. Her kan det være en god idé at inddrage en eller flere medarbejdere, som har arbejdet tæt sammen med den sygemeldte for at præcisere hvilke arbejdsprocesser, der afhænger af den sygemeldtes indsats. Vær tydelig som leder Derfor er det vigtigt, at man som leder er tydelig og gør det klart for medarbejderne, hvad der nu kommer til at ske. Konsekvenserne af sygemeldingen skal være tydelige, herunder prioritering af de opgaver, som den sygemeldte medarbejder har efterladt. Når man som leder har taget kontrol over den akutte situation, skal man begynde at arbejde med hele afdelingens trivsel. Se næste side. Tilbud til afdelingen: Afdelingen kan få rådgivning fra. Kontakt ledelses- og organisationskonsulent Irene Andersen (mobil: ) eller Morten Korshøj Andersen (mobil: ). 6

7 Rigshospitalet Stressvejledning Nyttige værktøjer i håndteringen Det følgende er de vigtigste af Rigshospitalets værktøjer, som kan bruges til forebyggelse af stress. Det drejer sig både om værktøjer, som støtter jeres dialog om årsagerne til belastninger i afdelingen og om værktøjer, der hjælper med de problemer, som er årsag til belastninger. Du kan finde dem på intranettet: Personale > Arbejdsmiljø og trivsel > Trivsel og psykisk arbejdsmiljø > Værktøjer Drejebog til fokusgruppeinterview Formålet med drejebogen er at få et mere dybtgående kendskab til et tema og eventuelle ideer til forbedringer. Fokusgruppeinterviewene åbner for flere perspektiver og synspunkter på et tema. Drejebøger til dialogmøder Drejebøgerne er lavet til TrivselOP-processen, men strukturen kan benyttes til alle emner. NB: Dette værktøj skal du finde her: Personale > Arbejdsmiljø og trivsel > Trivselsmålinger og APV> TrivselOP på Rigshospitalet. Kom i gang med prioriteringstrappen Ved hjælp af fælles, klare prioriteringer af arbejdsopgaverne og et simpelt system med grønne, gule og røde dage, får I en effektiv måde at håndtere ekstraordinær travlhed, så den ikke skaber kaos og stress. Håndtering af stor arbejdsmængde og tidspres. En guide til ledere på klinikker og i afsnit, som har fået påbud fra Arbejdstilsynet eller som har brug for at håndtere stor arbejdsmængde og tidspres, fx i forbindelse med opfølgning på TrivselOP. Håndtering af høje følelsesmæssige krav Til klinikker og afsnit, som har fået påbud fra Arbejdstilsynet eller som har brug for at håndtere høje følelsesmæssige krav, fx i forbindelse med opfølgning på TrivselOP Feedback-værktøjer. Mobning findes det hos os? Drejebog til et dialogmøde, som tager udgangspunkt i filmen Forebyg mobning Styrk tilliden. Det er ikke lige meget, hvordan vi taler til hinanden Guiden tager udgangspunkt i nogle spilleregler for god omgangstone og viser, hvordan man kan arbejde med dem. Feedback i hele personalegruppen Drejebøger til personalemøder, hvor I vil indføre feedbackmetoder i hele afsnittet eller enheden. Forebyggelse af trusler og vold på Rigshospitalet Rigshospitalets vejledning. Samarbejde Vejledning Fokusgruppeinterview Det er ikke lige meget, hvordan vi taler til hinanden - en guide til at skabe tillidsfulde arbejdsrelationer Håndtering af høje følelsesmæssige krav en guide til lederen Tidspres sådan laver I en forebyggelsesplan og en lokal instruks Forebyggelse af trusler og vold på Rigshospitalet Drejebog til lederen og intervieweren Følelsesmæssige krav Omgangstone Kom i gang med prioriteringstrappen Drejebog til ledere og medarbejder repræsentanter 7

8 Forebyggelse af stress Principper som forebygger stress De følgende overordnede principper er udgangspunktet for, hvordan ledere og medarbejdere kan arbejde for at forebygge stress: På Rigshospitalet må den enkelte medarbejder ikke komme til at stå alene med prioriteringer, som vedkommende ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at foretage. Derfor skal vi have en løbende dialog om prioritering af opgaverne. På Rigshospitalet ønsker vi at skabe en balance mellem de krav, der bliver stillet til den enkelte medarbejder og leder, og de ressourcer vedkommende kan trække på i form at fx erfaring, uddannelse, kollegial sparring og adgang til supervision. På Rigshospitalet skal vi i det daglige samarbejde om at skabe en god, kollegial omgangstone, hvor vi fokuserer på muligheder uden af den grund at gøre problemer til tabu. Vær særligt opmærksom i kritiske perioder og situationer Nyere forskning peger på, hvor vigtigt det er at være opmærksom på tegn på stress og netop være opmærksom i kritiske perioder eller situationer, hvis man vil undgå at stress udvikler sig. Der kan fx være: Før, under og efter organisatoriske forandringsprocesser og fusioner. Når arbejdsopgaver stiller høje krav til følelsesmæssige kompetencer. Situationer eller perioder med ekstraordinær travlhed. Arbejdsopgaver, hvor vold og trusler er en risiko. Situationer eller perioder, hvor det ikke er muligt at lykkes med at levere kvalitet, uanset hvad man gør (værdidilemma). Flaskehalse i patientforløb. Mange nye uddannelsesopgaver. Mange forstyrrelser og afbrydelser i sit arbejde. Kaotiske møder. Urolige og uordentlige vagtskifter. Når arbejdsopgaver ikke stemmer overens med ens etiske overbevisninger. Uklar ansvarsfordeling. Uklare mål for arbejdet Besparelser 8

9 Løbende arbejde med trivsel Videnskabelige undersøgelser fremhæver specielt seks faktorer med betydning for trivsel også benævnt de seks guldkorn. De seks guldkorn har en positiv sammenhæng med trivsel, kvalificeret opgaveløsning og nedsat sygefravær: Indflydelse: Jeg kan påvirke vigtige beslutninger og forhold omkring mit arbejde Social støtte: Jeg har gode relationer til kolleger og chef, hvor vi interesserer os for hinanden og bakker hinanden op Mening: Jeg oplever, at mit arbejde er meningsfuldt, og at jeg kan gøre en vigtig forskel Belønning: Jeg får anerkendelse og feedback på mit arbejde, og andre finder min indsats værdifuld Forudsigelighed: Der er en vis forudsigelighed i mit arbejde, og jeg har mulighed for en vis kontrl Kravene til mig balancerer fornuftigt imellem det nemme og det udfordrende Kontakten i dagligdagen Som leder er det vigtigt at have tæt kontakt med medarbejderne og vise interesse for, hvordan de har det, og hvordan dagligdagen afvikles. Vær sikker på, at du tager medarbejdernes faglige indsats og overvejelser alvorligt. Det er afgørende for den enkeltes motivation at blive set og hørt, og det er vigtigt, at I har tillid til hinanden i dagligdagen. Tillid til at kunne tilkendegive overvejelser og kunne få svar på spørgsmål, og det er dig som leder, der skal invitere til dialog. Det kaldes også at sørge for den psykologiske sikkerhed. Det er vigtigt at medarbejdere får mulighed for at bidrage til løsninger, men du skal være tydelig i forhold til, hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er til forhandling. Dialog om definitionen på stress Det er helt sikkert, at alle har deres egen definition på stress. Nogen bruger ordet stress om kortvarig op på dupperne, mens andre kun bruger ordet stress om en meget belastet situation eller periode, og atter andre vil slet ikke bruge ordet. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage en snak på et personalemøde eller lignende om, hvad I lægger i ordet stress. Hvornår er det travlhed, hvornår er det stress og hvornår er det kritisk/alvorlig stress? Det vil forbedre din evne til at reagere hensigtsmæssigt: Hverken at overreagere og dramatisere eller benægte og ignorere. I kan også komme ind på, hvordan I opfatter årsagerne til stress. Går I alle sammen og tænker og taler om stress som en individuel sag og svaghed eller tænker I, at arbejdsbetingelserne også spiller en rolle? Og hvilken rolle spiller arbejdsbetingelserne? Til lederen Spørgsmål til inspiration og refleksion Hvad betyder ordet stress for dig? Ved du hvad dine medarbejdere mener med ordet stress? Har I drøftet internt i organisationen, hvilken forståelse og definition af stress I arbejder efter? Hvilke logikker om årsager og løsninger eksisterer der i din afdeling og i organisationen? Har du spurgt dine medarbejdere om dette? Din chef? Hvis du har gjort brug af en ekstern konsulent til at reducere stress, ved du så egentlig, hvordan han/hun forstår og definerer stress? 9

10 Nyttige værktøjer i forebyggelsen Det følgende er Rigshospitalets vigtigste værktøjer, som kan bruges til forebyggelse af stress. Hvilket af dem, du skal vælge, afhænger af, hvilke udfordringer I har i afsnittet eller enheden. Du kan finde værktøjerne plus en række andre værktøjer om psykisk arbejdsmiljø på intranettet: Personale > Arbejdsmiljø og trivsel > Trivsel og psykisk arbejdsmiljø >Værktøjer Feedback i hele personalegruppen Drejebøger til personalemøder, hvor I vil indføre feedbackmetoder i hele afsnittet eller enheden. Færre forstyrrelser i hverdagen Pjecen giver eksempler på metoder til at arbejde med minimering af forstyrrelser og indeholder eksempler fra afdelinger på Rigshospitalet. Møder Sådan skaber du et vellykket møde Der skal overraskende lidt til for at gøre møderne bedre, og denne guide er et godt sted at begynde. Guiden sætter fokus på din planlægning, fordi det er her du lægger grunden til det vellykkede møde. Færre forstyrrelser i hverdagen Værktøjer og inspiration Sådan skaber du et vellykket møde en planlægningsguide til lederen Stressværktøjer Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø har udviklet en række værktøjer til forebyggelse af stress. De retter sig mod arbejdspladser, som ønsker at arbejde med stressforebyggelse i fællesskab. De handler om alt fra prioritering af arbejdsopgaverne, over personlige og kollektive strategier mod stress, til arbejdet med stressforebyggelse under forandringer. Værktøjerne er velegnede som inspiration til det løbende arbejde med at udvikle trivslen og forebygge stress på Rigshospitalet. Hent værktøjerne på etsundtarbejdsliv.dk/stress 10

11 Udvidet definition på stress Stress kan både være gavnligt og skadeligt Man kan skelne mellem to slags stress: den kortvarige stress og den langvarige stress. Kortvarig stress er normal og gavnlig, fordi den skærper vores sanser, og medvirker til at vi er i stand til at handle hurtigt på uforudsete eller udfordrende begivenheder. Her bliver kroppen sat i alarmberedskab, og produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Symptomer på kortvarig stress aftager, når problemet er løst eller faren er ovre, og kroppen vil igen slappe af. Langvarig stress er skadelig for helbredet, fordi de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder. Det kan eksempelvis være negative relationer med kolleger eller en konstant oplevelse af, at der ikke er nok tid til at løse arbejdsopgaverne. Denne form for stress er skadelig, fordi det betyder at kroppen er i konstant beredskab, og niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Hvornår bruger man ordet stress? Har du travlt, eller er du stresset? Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan ordet stress bliver brugt, og hvilken mening der tillægges ordet, før man som leder eller arbejdsmiljøgruppe kan igangsætte bæredygtige forebyggelses- og håndteringsstrategier. Når ordet stress kommer på tale i en arbejdssammenhæng, er det som oftest i situationer, hvor medarbejdere oplever, at de har svært ved at håndtere deres arbejdsliv. Her er stress dog ikke nødvendigvis det mest hensigtsmæssige ord til at beskrive, hvad der sker. Der er eksempelvis forskel på, om der er tale om travlhed, kortvarig stress, at være belastet eller langvarig stress, og der kan nemt opstå misforståelser, hvis de forskellige begreber bliver blandet sammen. Subjektive og objektive årsager til stress I stressforskning bliver der skelnet mellem subjektive og objektive årsager til stress. Subjektive årsager til stress inkluderer individets egne oplevelser og vurderingsprocesser, hvorimod de objektive årsager til stress omfatter eksterne stressbelastninger. For at forstå stress er det vigtigt at forstå både de subjektive og objektive mekanismer som kan være spil, når en eller flere medarbejdere føler sig stresset i sit arbejde. Subjektive årsager til stress: Fokus på individets egne oplevelser og vurderingsprocesser. De subjektive årsager til stress er et individs egen vurdering af sine evner, kompetencer og muligheder for at opfylde krav. Hvis en medarbejder vurderer, at betingelserne og kravene på arbejdspladsen overstiger vedkommendes evner, kompetencer og muligheder for at opfylde dem, kan det være medvirkende til at udvikle stress. Sagt med andre ord kan der være forskel fra medarbejder til medarbejder på, hvordan de vurderer belastningen af den samme situation eller opgave. Dette forklarer, hvorfor nogle medarbejdere bliver stressede og andre medarbejdere ikke bliver stressede, selvom de udadtil kan have lignende arbejdsopgaver og arbejdsbetingelser. Objektive årsager til stress: Fokus på eksterne stressbelastninger. Det er dog ikke kun medarbejderens egen vurdering af egne ressourcer, der har indflydelse på udviklingen af stress. Der er også bestemte betingelser i omgivelserne, som med større sandsynlighed end andre vil opleves som truende, og som noget der overstiger medarbejderens ressourcer. Risikoen for at udvikle stress øges altså, hvis man arbejder under objektivt stressende betingelser. Se eventuelt afsnittet Vær opmærksom på kritiske situationer på side 9 hvor der er en liste over potentielt stressende betingelser, perioder og situationer. 11

12 Forebyggelse og håndtering af stress Rigshospitalets vejledning Stress Denne vejledning er primært skrevet til dig, der er leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant i en klinik eller et afsnit, som har fokus på at forebygge og håndtere stress. Håndtering af stress er nødvendig, når der optræder stress-sygemeldinger eller når TrivselOP eller løbende trivselsmålinger peger på problemer med stress. Forebyggelse af stress bør være et opmærksomhedspunkt i afviklingen af alle arbejdsopgaver. I kan derfor bruge vejledningen, både hvis I har alvorlige problemer med stresssygemeldinger og hvis I generelt har trivsel i opgaveløsningen, som I ønsker at fastholde. Enhed for Arbejdsmiljø og Ledelsesudvikling Blegdamsvej 9, 2100 Kbh Ø