Madleg Maddannelse i dagtilbud på et tværfagligt grundlag. Ellen Ravn Habekost University College Lillebælt og Måltidspartnerskabet
|
|
- Sebastian Nygaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Madleg Maddannelse i dagtilbud på et tværfagligt grundlag Ellen Ravn Habekost University College Lillebælt og elrh@ucl.dk
2 Madleg er INDHOLD til det vi skal i forvejen: Arbejde med børnenes sundhed og handlekompetencer. Arbejde didaktisk i form af Pædagogiske Læreplaner Fokus på børnenes sprog og udvikling Fokus på børnenes motorik og udvikling Fokus på tidlige indsatser Fokus på barnets trivsel generelt
3 Madleg er blevet til i et tværfagligt professionelt samarbejde 3 faser: - Videngrundlag - Inspirationsmateriale - Udbredelse Bidragsydere s Sekretariat Madkulturen University College Lillebælt FOA Kost- og Ernæringsforbundet Landbrug & Fødevarer Fødevarestyrelsen Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Manuskript/Redaktion Ellen Ravn Habekost, projektleder i Center for Mad, Krop og Læring og lektor ved lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt.
4 Ellen Ravn Habekost, Forskellige faggrupper og professioner Forældrenes ønsker, krav og forventninger Børn og unges ønsker og forventninger Statslige myndigheders krav og forventninger Tværfagligt professionelt arbejde med mad og måltider i daginstitutioner Medierne og øvrige omverden Kommunale myndigheders krav og forventninger Uddannelses og forskningsinstitutioner
5 Ellen Ravn Habekost, Hvad sigter vi efter At børnene og vi trives! At vi mestrer livets udfordringer med optimisme, både her og nu og i fremtiden Dette sundhedssyn har 3 dimensioner: - biologi - psyke - socialitet
6 Vi, - forældre, pædagogfaglige og køkkenfaglige medarbejdere og pædagoger er ansvarlige for, at gøre os umage med: At skabe en dagligdag et miljø som styrker : -livsmod, livsglæde og fornemmelse af overskud i hverdagen -Giver mulighed for alderssvarende udvikling -Og så vidt muligt hindrer at sygdom, psykosociale problemer eller ulykker indtræffer
7 Opgaven er så: 1: Gode vaner. At vi og børnene tilegner os gode, sunde vaner. At vores liv bliver præget af trivsel 2: Handlekompetence. At vi og børnene videreudvikler modet, lysten, viljen og evne til, alene og sammen med andre, at træffe sunde valg.(viden og indsigt, engagement,handlefærdigheder) 3:Forandringskompetence. At børnene videreudvikler lysten, modet, viljen og evne til, alene og sammen med andre, at forandre.
8 I Madleg formulerer vi Maddannelsen: Som en livslang proces, der kvalificerer vore kompetencer i forhold til måltider, hvad enten vi taler om valg af mad, viden om mad, madlavning eller samvær og kommunikation om spisning. Formålet er, at både børn og voksne kan tilgå måltidet på en kompetent, kritisk og reflekteret måde.
9 Sociale rammer og børns lyst til at spise Det skal være dejligt at spise sammen. Meget peger på, at det sociale miljø har stor betydning for børns gode madvaner. Det er vigtigt, at medarbejderne spiser med ved bordene. I iscenesætter måltidet og agerer som værter og rollemodeller. Måltidet skal organiseres, så børnene øver sig på at blive selvhjulpne. Den autoritative stil er meget anvendelig. Gå foran, og vær bevidst om at sætte måltidet i scene på en måde, der både er præget af en høj grad af involvering, anerkendelse og dialog om madoplevelsen - og tydelig ledelse. Det betyder, at børnene får deres nysgerrighed vakt og reflekterer samtidig med, at de føler sig rolige og trygge under måltidet.
10 ..fortsat Både andre børn og de voksne har stor betydning som rollemodeller i forhold til udvikling af madmod. Det er vigtigt at inddrage og involvere børnene på en reel og ægte måde. Det kræver særlig opmærksomhed og kompetence, idet vi på den ene side anser børnene som kompetente deltagere, og på den anden side er forpligtede til at yde dem omsorg, fordi de - har forskellige særlige behov, og fordi de endnu er små mennesker.
11 Bordmanerer i en legende lystfyldt atmosfære Vi kan have forventninger om, at børnene sidder ordentligt og roligt, spiser med bestik, tager hensyn til hinanden og taler roligt og afdæmpet. Og på den anden side er leg den fremherskende virksomhedsform for små børn. De lærer ved at udforske og eksperimentere. Det hjælper børnene med at bevare et lystfuldt forhold til maden og måltidet. I legen er der noget særligt Fokuser på en afbalancering mellem oplæring i gode bordmanerer og at give mulighed for, at måltidet kan foregå i en legende, lystfyldt atmosfære.
12 Måltidets fysiske rammer Det er vigtigt med god tid, så måltidet ikke hastes igennem. Når måltidet tilberedes lokalt, kan der arbejdes med sammenhænge, og måltidet kan starte længe før, man sidder ved bordet. Det er en fordel at spise i et andet rum, end der hvor den daglige leg foregår. Hvis deltagerne er med til at indrette rummet, øges spiselyst og glæde. Det er en god idé, at medarbejderne spiser med og sidder spredt mellem børnene under måltidet. Hav derfor det hele inden for rækkevidde. Når det kommer til børnenes perspektiv på det gode måltid, har det betydning, hvem man spiser med. Det handler om at have fokus på børnenes medbestemmelse og samtidig underbygge fællesskabet.
13 Måltidets sociale betydning Måltidet er en vigtig arena for dannelse af sociale fællesskaber og er dermed et vigtigt samlingspunkt. Måltidet er et velegnet læringsrum for sociale handlekompetencer, at kunne samarbejde, sende rundt, samtale, vente på tur med mere. Måltidet rummer gode muligheder for nærvær og omsorg i en travl hverdag.
14
15 Vi løfter i flok samarbejde og arbejdsglæde mellem stue, køkken og forældrene Synliggør institutionens mål og ideer med mad og måltider. Dette skaber fælles afsæt og retning for medarbejdere. Viser forældrene, hvilken mad børnene får og hvordan måltidet foregår, når de er væk hjemmefra Giver institutionen image ved at der fortælles om bevidste og klare mål i arbejdet med mad og måltider. Hvorda
16 Eksempler på godt samarbejde mellem køkken og stue: Når menuplan og arbejdsprocesser er aftalt i fællesskab eller det er aftalt, hvem der tager initiativerne Når det er aftalt hvordan børnene kan deltage i madlavningen Når servering og præsentation af maden er aftalt og de køkkenfaglige medarbejdere er med på stuerne
17
18 Kobling til Pædagogiske Læreplaner Læreplanstema/ Maddannelseselement Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Håndværk Selvhjulpenhed, smøre selv, selv øse mad op, hælde op. Hjælpe hinanden med at dække bord. Snakke om aktiviteterne og lære begreber som at: skære på skærebræt og forme runde boller. Øve både fin- og grovmotorik. Skrælle, pille, tørre af, sætte skamler op, feje gulv. Måle, veje, ælte dej, røre. Flette luciabrød. Sprog Snakke om sult, tørst og mæthed. Udtrykke egne behov. Empati for hinanden, hjælpe, fortælle, lytte. Sætte ord på, hvad vi spiser. Være bevidst om at bruge begreber, når vi gør noget: retter an, rører. Snakke om dyr, årstider, råvarer. Snakke om hvad der er på madpakken. Lyst og mod Lyst og mod til at prøve nyt. Opmuntre hinanden til at prøve nyt. Tale om oplevelser med at turde smage noget nyt. Selv at hælde op i glas, smøre en mad, sige værsgo. Finde mad i naturen og smage på den. Smage på vikingemad. Sanser Hvad er min livret, og hvorfor det? Høre om andres livretter. Tale om forskellige smage, dufte, udseende. Øve og blive dygtig til at skære med kniv. Lære at vaske hænder, og hvorfor det er vigtigt. Dufte og smage på eksotiske krydderier. Dig og de andre Smøre sin egen madpakke til en tur ud i det blå. Lære at vente på tur ved bordet og at dele med andre. Kunne udtrykke ønske om forskellig mad ved bordet. Tilberede et fælles måltid ude ved bålet og spise sammen. Plukke bær og sammen med en voksen koge syltetøj, som man får med hjem. Opleve forskellige måder at fejre fødselsdag på. Kulturel mangfoldighed Hvilke retter laver min bedstemor? Anerkende, at ikke alle spiser det samme. Lære navnene på forskellige kulturelle traditioner. Spise med pinde. Prøve at sidde på gulvet, som man gør nogen steder. Hvordan opbevarede man maden i gamle dage? Hvilken mad spiser man til højtider rundt omkring i verden? Naturens ressourcer Hvad har din krop brug for for at kunne trives? At se hvordan man i køkkenet bruger tingene op og tænker på at undgå at smide mad ud. Hvad er der egentlig i en leverpostej? Hvad giver god energi til leg? Eksperimentere med forskellige typer af kompostering. Hvor kommer de forskellige frugter fra?
19 Dig og de andre i den Pædagogiske Læreplan Tema/ Element Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægels Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Dig og de andre Smøre sin egen madpakke til en tur ud i det blå. Lære at vente på tur ved bordet og at dele med andre Kunne udtrykke ønske om forskellig mad ved bordet. Tilberede et fælles måltid ude ved bålet og spise sammen. Plukke bær og sammen med en voksen koge syltetøj, som man får med hjem. Opleve forskellige måder at fejre fødselsdag på.
20 Håndværk Grundlæggende færdigheder og håndværksmæssige evner som at kunne håndtere basale køkkenredskaber og vide lidt om madlavningens elementer Før måltidet Være med til at købe ind, rense fisk, skrubbe kartofler, klippe krydderurter, hente og vaske grøntsager og frugt. Veje ingredienser, rive på rivejern, mose kartofler og rodfrugter. Forme brød og boller, hakke, snitte og rive salat. Når bordet dækkes: Hente service og dække bordet. Hente blomster, sætte i vaser og hen på bordet. Folde servietter, fylde kander med vand og hente maden. Under måltidet Efter måltidet Øse op fra fade og skåle. Smøre madder og pynte dem. Pille et æg, dele det og pynte det. Gå ud og bede om mere karse, som man selv klipper. Spise med ske, kniv og gaffel og med fingrene. Pille kartofler og pille ben ud af fisken. Rydde af bordet, sætte den brugte service i stakke og bestikket ned i spanden. Skrabe rester fra tallerkenen ned i en spand, tørre bordet af med en klud, feje gulvet og måske være med til at vaske op.
21
22 Spørgsmål til overvejelse Hvordan tilrettelægger vi måltidet, så børnene deltager aktivt før, under og efter måltidet? Hvordan tilrettelægger vi madpakkemåltider, så børnene får håndværksmæssige kompetencer? Hvordan kan vi bidrage til, at børnene lærer om køkkenhygiejne?
23 Lyst og mod Lyst og mod på at deltage, smage, - både det man kender og det man ikke kender Lyst og mod på deltagelse i måltider Når I vil præsentere I kan bruge I kan afprøve at tale om Sødt Sukker, honning, frugtsaft, syltetøj, minimælk, tørret, moden og umoden frugt. Passer det, at både sukker og salt fremhæver den søde smag i tomater? Sammenhængen mellem sødme og modenhed af frugter og bær. Syrligt Grønne æbler, syrnede mejeriprodukter, citroner. Prøve at lave en smoothie med et syrnet mælkeprodukt og søde modne bær. Salt Bacon, ansjoser, kapers, feta eller salturt. Hvad er mest salt? Bittert Grøn peber, mørk chokolade, rucolasalat, rosenkål, radiser. Eksperimentere med at lægge f.eks. grøn peber i koldt vand en halv times tid. Prøve at smage på vandet. Smage forskel. Umami Soltørret tomat, modne oste, stegt kød, svampe, asparges, tang, oliven. Smage på de forskellige slags madvarer og snakke om, hvordan smagen føles inde i munden.
24 Spørgsmål til overvejelse Hvordan laver vi madplanen, så børnene udvikler madmod og madlyst og samtidig får den rette mad? Hvordan arbejder vi med, at børnene lærer at smage - og sætte ord på smagsoplevelser? Hvordan kan vi arbejde med madmod og lyst, når børnene har madpakker med hjemmefra? Hvordan kan vi være med til at sikre, at børnene spiser tilstrækkeligt og varieret?
25 Sanser Lækker mad taler til alle sanser på en gang : Smags- dufts-, syns- høre og føleindtryk Bevægelsessanserne er også i spil Hvordan tilrettelægger vi måltider, så børnene øver sig motorisk og bliver selvhjulpne? Hvordan indretter vi rummene, så de også er indbydende og funktionelle spiserum? Hvordan kan vi samarbejde tværfagligt om at give børnene mange og forskellige sanseoplevelser?
26 Sprog Sproglig refleksion over de forskellige processer i madlavningen, oplevelser og læreprocesser Maden og måltidet Aktiviteter I kan tale om Ser ud Kigge på forskellige madvarer, Dimensioner, overflader, former. servicet, mønsteret på dugen. Smager Smage på maden og opleve forskellig konsistens. Hvordan beskriver du smagen af? Fokusere på konsistensen og snakke om dem. Føler Hører Røre ved forskellige frugter, grøntsager, mel, korn, kerner. Knække æg, skrubbe kartofler, ryste meljævning. Tyg på forskellige madvarer, hold jer for ørerne. Hvordan oplever I de forskellige overflader, konsistensen? Hvordan lyder det, når vi knækker et råt æg/et kogt? Kan vi lave rytmer med skrubbebørsten i kartoffelspanden? Lugter Lugte til forskellige madvarer. Hvordan I kan kende forskellige madvarer på duften og beskrive dem? Borddækning Børnene deltager i borddækning og laver f.eks. bordplan. Antal, retninger (ved siden af, foran, midt på, overfor), højre, venstre, navne på service. Samværet om måltidet Sende rundt, hjælpe, præsentere. Hvordan vi spørger om mere? Hvordan præsenterer vi maden? Afrydning og opvask Sortere knive og gafler, tallerkener og skylle af. Snakke om antal, vådt og tørt, skylle, vaske, sæbe.
27 Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan vi bidrage til, at børnene lærer navnene på forskellige madvarer og lærer at mestre simple madlavningsteknikker? Skal børnene lære fødevaremærker som nøglehullet og fuldkornslogoet at kende? Hvordan arbejder vi med at tale nuanceret om smag? Hvordan kan vi arbejde med dialogisk læsning om mad og måltider?
28 Dig og de andre Samarbejde og de sociale relationer - det sociale liv omkring maden og måltidet Det har stor betydning, at pædagoger og børn spiser sammen Det er vigtigt, at mad og måltider afbalanceres i forhold til leg og opdragelse De voksne påtager sig værtskabet og gør børnene til medværter Når I snakker om, hvilke skikke der skal gælde omkring bordet, er det godt at tale om, hvad I gerne vil, snarere end at tale om, hvad I ikke vil - og må. Tal f.eks. om: Skal maden op på en tallerken? Hvordan sikrer vi, at alle kan få? Hvis man ikke kan spise det, der er på tallerkenen? Hvordan vi starter og slutter måltidet? Hvordan vi kan være ved bordet alle sammen og synes, det er rart? Har vi faste eller frie pladser? Hvad gør vi, når alle ikke er færdige på samme tid?
29 Spørgsmål til overvejelse Hvordan kan vi medvirke til, at maden bliver præsenteret for børnene? Hvordan kan vi medvirke til, at børnenes kulturelle baggrund inddrages og afspejles i madplanerne? Hvordan kan vi samarbejde om anretning og servering, så der skabes samhørighed om måltidet? Hvordan er vi gode måltidsværter, og hvad er vores konkrete opgaver og roller i forhold til børnene og indbyrdes? Hvordan arbejder vi med at gøre børnene til medværter?
30 Naturens ressourcer fra jord til bord Indendørs i potter, bakker og krukker. Hele året. Grøntsager Krydderurter Frugtbuske/træe r Alle mulige slags Karse. Citrontræ. spirer. Indendørs i potter, bakker og krukker. Forår. Tomater, salatagurk, peberplanter, kartofler i mælkekartoner. Basilikum, persille, purløg. Grene fra frugttræer vi kigger på blomsterne. Så til senere udplantning. Forår. Squash (forskellige slags), porre, tomater, agurk, majs. Basilikum. Så på voksestedet. I højbede eller bede på jorden. Flerårige planter. Bønner, ærter, gulerødder, rødbeder. Jordskokker, rabarber. Dild, persille. Timian, løvstikke, purløg, kinesisk purløg, merian, kvan, lad også dild så sig selv. Formere frugtbuske. Stiklinger, aflæggere og deling.
31
32 Arbejdsspørgsmål til overvejelse Hvordan afspejler vores madplan sæsonen? Hvordan arbejder vi med ansvarlighed for mennesker, dyr og klode, når vi køber ind, tilbereder og gemmer mad? Hvordan anvender vi de grøntsager, som børnene selv dyrker eller har med hjemmefra? Hvordan arbejder vi med børnenes bevidsthed om produktion af fødevarer? Hvordan synliggør vi grøntsagernes vej fra jord til bord? Hvordan arbejder vi med at sortere affald og undgå madspild?
33 Kulturel mangfoldighed Mad og måltider er væsentlige kulturudtryk, der er med til at give børn indblik i - og udsyn til - verden. Når børnene møder kulturel mangfoldighed, får de viden, færdigheder og holdninger, der gør dem i stand til at kunne agere i et mangfoldigt samfund. Madkultur skabes i samspillet mellem mennesker, råvarer, værktøjer, opskrifter, processer, regler, love, værdier, traditioner, forestillinger, viden og færdigheder. Kulturen er formet af klima, historie, religion, æstetik, moral, politik, økonomi, magtforhold, viden, uddannelse med mere.
34 Spørgsmål til overvejelse Hvordan afspejler vores madplan bredden i mad og måltidskulturer? Hvordan afspejler vores madplan forskellige højtider? Hvordan imødekommer vi børn med forskellige kulturelle og religiøse behov? Hvordan fejrer vi børnenes fødselsdage og højtiderne? Hvordan samarbejder vi med forældrene om børnenes forskellige kulturelle og religiøse behov, samtidig med at vi giver dem mulighed for mangeartede oplevelser?
35 Litteratur: Andersen, S. S., & Holm, L. (2014). Maddannelse, madmod og madglæde Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik? (pp. 1 71). København. Carlsen, Helle Brønnum (2011) Mad og æstetik. Hans Reizels Forlag
36 Andet materiale til inspiration Benn, J.( 2013): Børn, ernæring og måltider tværfaglige perspektiver. Munksgaard Holm, L. og Kristensen, S.T.(2012): Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2.udgave. Munksgaard. Wilhelmsen, B.U. og Holthe A.( 2010): Måltider og fysisk aktivitet i barnehagen barnehagen som arena for folkehelsearbeid. Universitetsforlaget Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, eksempelvis: Måltidspædagogik og maddannelse i daginstitutioner Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner
maden måltider med matematisk opmærksomhed
fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereINSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER. Måltidspartnerskabet
INSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER Måltidspartnerskabet Måltidspartnerskabet byder velkommen...3 - Forord...3 - Læsevejledning...3 Maddannelsesblomsten...4 Aktuel viden...6 - Maddannelse...6 - Sociale rammer
Læs mereFælles måltider mere end mætte maver
Fælles måltider mere end mætte maver Hvad mener vi når vi siger Maddannelse Her og nu Engagement: - udvikle nysgerrighed, madmod og madglæde Handleerfaringer: - ved at få skeen i egen hånd Viden og indsigt:
Læs mereMad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud
Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereMad og måltider i Børnehuset Basthøj
Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Overordnede mål: Basthøj kost- og bevægelsespolitik tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad, måltid og bevægelse.
Læs mereMad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017
Mad- og måltidskultur i Ulstrup Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder
Læs mereMadmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at
Læs mereKostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg
Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har
Læs mereLOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK
LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK Dagnæs Dagtilbud 2019 Foto: Martin Bubandt, Politiken VORES VISIONER FOR MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN Børnenes kostvaner grundlægges tidligt i barndommen, og vil ofte følge
Læs mereForældre- samarbejde
Forældresamarbejde Dialog Hvordan skaber vi en god dialog med forældrene omkring maden? Der er ofte stærke følelser og holdninger knyttet til børnenes mad. Det kan gøre det svært at håndtere uoverensstemmelser,
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereMad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017
Mad- og måltidskultur i Thorsø Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereINSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER. Rådet for sund mad 2. udgave
INSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER Rådet for sund mad 2. udgave MAD OG MÅLTIDER ER EN FANTASTISK LÆRINGSARENA Mad og måltider er en fantastisk læringsarena...3 - Læsevejledning... 3 Viden og erfaringer...4
Læs mereINSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER. Måltidspartnerskabet 2. udgave
INSPIRATION TIL DAGINSTITUTIONER Måltidspartnerskabet 2. udgave Mad og måltider er en fantastisk læringsarena...3 - Læsevejledning... 3 Viden og erfaringer...4 - Maddannelse... 4 - Sociale rammer og børns
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereEt fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015
Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &
Læs mereMad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov
Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov I Dagplejen Favrskov har vi udarbejdet en Mad- og måltidspolitik, der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens fem gode råd: 1. Måltidet har plads til leg og
Læs mereKOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS
KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje
Læs mereMadmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg
Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereMad & Måltids politik
Mad & Måltids politik Om Kost og gode måltidsvaner, Udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen, juni 2012. Det pædagogiske måltid Et måltid er en helt særlig stund på dagen, hvor man samles
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereHjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mereVærdigrundlag og læreplan
Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereRammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen
Rammer om det gode måltid Guide til daginstitutionen Fødevarestyrelsens arbejde med sundere mad- og måltidsvaner i daginstitutionen Officielle anbefalinger Sund og velsmagende mad Rammer om det gode måltid
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereVi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.
Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye
Læs mereMad - og måltidspolitik
Børnehuset troldehøj 1 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR Børnehuset Troldehøj. Børnehuset Troldehøj mad- og måltidspolitik er et dynamisk dokument, der vil ændre sig når der sker ændringer i praksis, ny viden
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereINSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR
INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR Velkommen Med udgivelsen, Madleg inspiration til børns maddannelse og måltidskultur, håber vi at bidrage til, at det store maddannelsesarbejde der allerede
Læs mereMADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner
MADMOD & ARBEJDSGLÆDE - guide til handleplan i daginstitutioner 1 Pjecen Madmod og Arbejdsglæde guide til handleplan i daginstitutioner er udarbejdet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mereAppetit på et sundt frokostmåltid
Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereBørnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn
Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde
Læs mereAppetit på et sundt frokostmåltid
Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når
Læs mereJeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO
. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs mereMad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse
Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har
Læs mereKost- og måltidspolitik i Rosenhaven
Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven Generelt Gennem den mad vi serverer, vores kost- og måltidspolitik og det daglige arbejde i Rosenhaven vil vi gerne: Give børnene mulighed for at udvikle sig optimalt
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehuset ved Åen
Mad- og måltidspolitik i Børnehuset ved Åen Maden og måltidet som læringsarena i Børnehuset ved Åen Børnene lærer at tage hensyn, de hjælper og deler med hinanden, snakker sammen og koncentrerer sig, øver
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs mereHjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK 2017 Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK 2017 Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Denne kostpolitik tager udgangspunkt i ovenstående og i Struer
Læs merePrincipper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst.
Principper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst. Hvorfor en Madkultur: Børnene opholder sig i institutionen i en stor del af deres vågne tid og har derfor brug for at have god energi til en
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereDagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over
Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs merePersonalets evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. Kultur og Familieforvaltninen
Personalets evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle
Læs mereMad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring
Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs merePædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup
Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed
Læs mereBørnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune
Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs merePædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.
Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereKokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler
Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med
Læs mereKostpolitik for Dagtilbud Hinnerup Nord/Øst
Kostpolitik for Dagtilbud Hinnerup Nord/Øst Favrskov Kommune Vores kostpolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Igennem vores kostpolitik vil vi gerne udtrykke vores holdning til den
Læs mereSPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,
Læs mereEriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser
Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og
Læs mereMENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager
MENU Grillet fisk Tre grove dips: Urtemayo, salsa verde og bønnepuré Grillede majs med urtemayo Grillede grøntsager med salsa verde bagte kartofler & løg Pandebrød med bønnepuré Müslikager med myntecreme
Læs mereMadlavningsaften
Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30
Læs mere