Forelæggelse af Sundhedsaftaler forslag til revision 2008

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Niels-Erik Aaes Afdeling: Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/11821 Telefon: Dato: 21. juli 2008 Forelæggelse af Sundhedsaftaler forslag til revision Baggrund Regionsrådet skal ifølge sundhedslovens 205 indgå sundhedsaftaler med hver af kommunerne i regionen. Det nærmere indhold af sundhedsaftalerne er fastlagt i en bekendtgørelse fra 2005 fra Indenrigs- og sundhedsministeriet. Herudover har Sundhedsstyrelsen i 2006 udgivet en detaljeret vejledning i udarbejdelsen. Den første generation sundhedsaftaler blev udarbejdet umiddelbart efter kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 efter et forberedelsesarbejde i 2006, tilrettelagt af det midlertidige sundhedskoordinationsudvalg. I Region Syddanmark blev sundhedsaftalerne godkendt i regionsrådet 16. april Aftalerne blev indsendt til Sundhedsstyrelsens godkendelse 31. marts 2007 med forbehold for regionsrådets godkendelse. Sundhedsaftalerne var imidlertid på en lang række områder en samling og opsummering af de foreliggende aftaler mellem de tidligere amter og kommuner og dermed af foreløbig karakter. Aftalerne fastsatte til gengæld rammerne for det opfølgende fælles konkretiseringsarbejde, der blev påbegyndt i foråret Der var mellem region og kommuner er fælles forståelse af at den første generation sundhedsaftaler var foreløbige og at udarbejdelsen af det egentlige, mere langsigtede aftalegrundlag blev indledt i Sundhedsstyrelsen udsendte i slutningen af maj 2007 et godkendelsesbrev til regionsrådet og kommunalbestyrelserne, der som forventet indeholdt en lang række forudsætninger og krav til sundhedsaftalerne, der skulle opfyldes ved en revisionsrunde allerede i Ved et opfølgende brev fastsatte Sundhedsstyrelsen fristen for indsendelse af reviderede sundhedsaftaler til 1. oktober Grundaftalerne - processen Ifølge regelgrundlaget er det sundhedskoordinationsudvalgets opgave at udarbejde en generel sundhedsaftale i Region Syddanmark kaldet grundaftaler som grundlag for den efterfølgende udarbejdelse af specifikke aftaler mellem regionen og den enkelte kommune. En samlet sundhedsaftale for en kommune består af både grundaftaler og specifikke aftaler på alle aftaleområder. I dette og det følgende afsnit redegøres for udarbejdelsen af grundaftalerne, mens der redegøres for de specifikke aftaler i afsnit 5 og 6. I perioden april december 2007 var nedsat en række tværsektorielle arbejdsgrupper, som udarbejdede grundlaget for de kommende sundhedsaftaler i form af følgende afrapporteringer: Forslag til fælles strategi for indsatsen for personer med kronisk sygdom Forslag til regional samarbejdsaftale om somatiske patientforløb Forslag til snitflade mellem kommunale og regionale opgaver på genoptræningsområdet Forslag til grundlag for forståelse af opgavedelingen på hjælpemiddelområdet i form af principper og casekatalog Forslag til principper for opgavefordeling og samarbejde inden for patientrettet forebyggelse Forslag til regional samarbejdsaftale om patientforløb på psykiatriområdet.

2 Hele dette materiale blev udsendt i administrativ høring ved kommuner, sygehuse og praksisområdet i december 2007 januar Høringssvarene viste generelt set tilslutning til det udsendte materiale, men gav også en række værdifulde bidrag til den videre bearbejdning. Samtidig opstod dog på et enkelt punkt uenighed mellem regionen og kommunerne, nemlig om varigheden af det tidsrum, kommunerne skal have til at forberede ydelser til en afgrænset gruppe af udskrevne patienter, og dermed hvor tidligt sygehuset skal varsle kommunen om udskrivning af disse patienter. Der er redegjort nærmere for spørgsmålet om varsling af færdigbehandlede patienter i afsnit 4a og i vedlagte bilagsnotat af 29. juli Med udgangspunkt i materialet fra 1. høringsrunde udarbejdedes forslag til grundaftaler for sundhedsaftalerne 2008, som blev forelagt sundhedskoordinationsudvalget den 26. februar 2008 med henblik på udsendelse i en politisk høringsrunde ved kommuner og praksissektor. Regionsrådets medlemmer måtte ved denne lejlighed indtage et særstandpunkt om varslingsspørgsmålet, hvorfor kommunerne ved denne høringsrunde specifikt blev bedt om at forholde sig til dette. Også denne høringsfase viste overordnet set tilslutning til det udsendte forslag til grundaftaler, men affødte endnu en række tilretninger og præciseringer i materialet. Endeligt forslag til grundaftaler blev godkendt af sundhedskoordinationsudvalget 17. maj 2008 som grundlag for den politiske møderunde om sundhedsaftalerne. Grundaftalerne er uden ændringer indgået som del af sundhedsaftalerne med samtlige kommuner, på nær én Sønderborg som ikke ønsker et særskilt afsnit om kronikerområdet i grundaftalen, men dog tilslutter sig den fælles kommunale/regionale strategi på området. 3. Grundaftalerne indholdet Grundaftalerne mellem Region Syddanmark og kommunerne består af 7 aftaler, idet der ud over de obligatoriske indsatsområder udskrivningsforløb, indlæggelsesforløb, genoptræning, hjælpemidler, forebyggelse og sindslidende er medtaget en grundaftale for 4 tværgående temaer, der omhandler: - samarbejdsstrukturen på sundhedsområdet, - dokumentation og informationsudveksling, - indsatsen for personer med kronisk sygdom, - strategi for tværsektoriel it-kommunikation. Grundaftalerne omfatter i alt knap 100 tekstsider, og dertil knytter sig bilagsmateriale i samme omfang, der bl.a. indeholder retningslinier for kommunikation og samarbejde inden for de somatiske og psykiatriske samarbejdsaftaler, snitfladen på genoptræningsområdet, casekataloget om hjælpemidler samt eksempler på udmøntning af principperne på forebyggelsesområdet. Grundaftalerne og bilag i deres fulde udstrækning indgår som bilag til regionsrådets politiske behandling. Endvidere er et resumé af grundaftalerne vedlagt. Blandt de væsentligste fremskridt der er opnået gennem de nye grundaftaler, kan nævnes: Der er mellem region og kommuner enighed om rammerne for det videre arbejde med sundhedsaftalerne, hvor de største opgaver med udmøntning, overvågning og opfølgning hviler på de lokale samordningsfora. De lokale samordningsfora er dannet omkring hvert sygehus for at sikre dialogen om gennemførelsen af sundhedsaftalerne og består af repræsentanter for sygehusledelsen, ledelsesrepræsentanter for samarbejds-kommunernes sundhedsområder samt almen praksis. Side 2 af 9

3 Ligeledes er der enighed om principperne for det løbende samarbejde om informations- og dataudveksling, såvel lokalt som regionalt. Sundhedsaftalerne vil dermed danne grundlag for en udbygning af det lokale planlægningssamarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis til gavn for den fælles patientvaretagelse. Der er mellem region, kommuner og praksissektor enighed om mål, principper og opgaver i de kommende års opbygning af en målrettet og koordineret indsats over for personer med kronisk sygdom. Der er ligeledes enighed om rammerne for et fortsat fælles arbejde med nærmere planlægning og konkretisering af opgaverne og samarbejdslinierne. Den videre udvikling understøttes af at der for perioden er afsat midler på finansloven målrettet indsatsen for kronisk syge. Der er mellem region og kommuner samt almen praksis enighed om mål, principper og alle vigtige hovedelementer i det fremtidige samarbejde om patientforløb på det somatiske område. Herunder at udskrivning og samarbejdet herom starter ved indlæggelsen. Der resterer at opnå enighed om konkretiseringen af en fælles udskrivningsplanlægning, som skal danne forudsætning for at de nuværende varslingsfrister ved udskrivning af færdigbehandlede patienter på sigt kan bortfalde. Der henvises til afsnit 4a. nedenfor. Sundhedsaftalerne forventes sammen med den kommende gennemførelse af it-strategien at medføre en betydelig effektivisering og kvalitetssikring af de sammenhængende patientforløb. Der er mellem region og kommuner enighed om snitfladerne mellem den regionale og den kommunale opgavevaretagelse på genoptræningsområdet, og der er enighed om at snitfladen er dynamisk, hvorfor der er aftalt en tæt opfølgning på området. Parallelt hermed er genoptræningsområdet med økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2009 kommet i særlig fokus, jfr. afsnit 4b. nedenfor. Der er mellem region og kommuner enighed om forståelsen af det nye cirkulære om behandlingsredskaber og hjælpemidler. Sundhedsaftalerne vil dermed bidrage til bedre patientforløb uden tidligere tiders af og til forekommende diskussioner om opgaveansvar. Der er mellem region og kommuner samt almen praksis enighed om principperne for den fortsatte udbygning af den patientrettede forebyggelse, som med sundhedsloven for første gang blev lovfæstet. Der er ligeledes enighed om det fortsatte arbejde med at skabe det faglige grundlag for indsatsen. Den patientrettede forebyggelse får dermed et principielt afsæt for at blive indarbejdet i sundhedsvæsenets tilbud på linie med behandling, pleje og genoptræning. Der er enighed mellem region, kommuner og praksisområdet om mål, principper og alle elementer i det fremtidige samarbejde om patientforløb på det psykiatriske område, og om grundlaget for det fremtidige samarbejde om indsatsen for mennesker med en sindslidelse og deres familier. I de kommende år skal der arbejdes med nærmere konkretisering for de enkelte målgrupper og med digitalisering af kommunikationen om patientforløb i lighed med det somatiske område. 4. Grundaftalerne særlige problemstillinger a. Varsling af færdigbehandlede patienter Det eneste alvorlige stridspunkt i forbindelse med grundaftalerne har været spørgsmålet om den frist som sygehusene har til at varsle udskrivningen af patienter med ukompliceret forløb, dvs. hvor der ikke er væsentlige ændringer i patientens funktionsevne og hjælpebehov i forhold til før indlæggelsen. Denne frist varierer i de hidtidige (amtslig/kommunale) samarbejdsaftaler mellem 1 og 3 hverdage, og er i den foreliggende grundaftale om udskrivningsforløb fastsat til 2 døgn, dog således at der lokalt kan træffes særlige aftaler. Region Syddanmark har stået fast på et ønske om at nedsætte denne frist til 1 døgn, men dette er blevet afvist af kommunerne i fællesskab, selv om en række kommuner individuelt har accepteret ønsket. Side 3 af 9

4 Efter flere drøftelser er der i Sundhedskoordinationsudvalget nu enighed om at arbejde frem mod at erstatte varslingsfristerne med tæt dialog gennem følgende fremgangsmåde, fastlagt med udvalgets beslutning i møde den 26. juni 2008: Som led i implementeringen af denne sundhedsaftale igangsætter Region Syddanmark og kommunerne et samarbejde om at udvikle en fælles udskrivningsplanlægning. Den fælles udskrivningsplanlægning bygger på sundhedsaftalens principper. Med henblik herpå nedsættes primo august 2008 en fælles regional/kommunal arbejdsgruppe under det administrative kontaktforum. Arbejdet vedrørende den fælles udskrivningsplanlægning skal være afsluttet medio oktober 2008, således at implementering kan igangsættes umiddelbart herefter. Indtil den fælles udskrivningsplanlægning er implementeret gælder den foreliggende grundaftale med de lokale variationer, der er fastlagt i de specifikke aftaler for de enkelte kommuner. Det eneste forbehold til sundhedsaftalernes godkendelse knytter sig således til udarbejdelsen af dette fælles fortolkningsgrundlag til sundhedsaftalen om udskrivningsforløb. Såfremt det ikke lykkes at nå til enighed om den fælles udskrivningsplanlægning, rejser det spørgsmålet om hvilke aftaler, der i så fald vil være gældende. Dette spørgsmål ser kommunerne og regionen forskelligt på, hvorfor sundhedsstaben har foranlediget udarbejdet et uafhængigt juridisk responsum om spørgsmålet. For en nærmere beskrivelse af varslingsspørgsmålet og arbejdet hermed i forbindelse med sundhedsaftalerne henvises til vedlagte notat af 29. juli b. Opfølgning på opgaveflytningen på genoptræningsområdet Som bekendt overgik med kommunalreformen ansvaret for ambulant genoptræning efter sygehusbehandling til kommunerne, men således at specialiseret genoptræning fortsat skulle varetages i sygehusregi, finansieret af kommunerne. Opgavedelingen har siden været genstand for stor opmærksomhed, idet der på landsplan i strid med intentionerne i reformen er konstateret relativt høje andele specialiserede opgaver og store forskelle i andelen af specialiseret genoptræning på tværs af regioner, sygehuse og kommuner. Forskelle der også gør sig gældende i Region Syddanmark, men hvor der også er konstateret en fortsat klar udvikling i retning af øget andel af almene ambulante genoptræningsopgaver. Mellem regeringen, Danske Regioner og KL er aftalt at fastholde overvågningen af området samt at udvide sundhedskoordinationsudvalgenes muligheder for at koordinere og følge genoptræningsindsatsen, herunder bl.a. ved at fastsætte målsætninger og indikatorer i de kommende sundhedsaftaler (2010). Det er sundhedsstabens vurdering at de foreliggende sundhedsaftaler i Region Syddanmark på genoptræningsområdet giver et særdeles godt grundlag for den videre overvågning og opfølgning. En række af de anbefalede tiltag er således allerede sat i værk eller planlagt til iværksættelse. 5. De specifikke aftaler processen Grundaftalerne udgør som nævnt den del af sundhedsaftalerne, som er fælles aftalestof for alle kommuner og sygehuse i regionen. Imidlertid er der på en række områder behov for at specificere aftalerne i forhold til de tilbud, der findes lokalt i det enkelte sygehus og de enkelte kommune, og i forhold til de særlige samarbejdsrelationer, der er etableret lokalt. Som grundlag for arbejdet med udformning af de specifikke dele af sundhedsaftalerne, blev i marts måned 2008 til kommuner og sygehuse udsendt en kort vejledning, hvor indholdet i de specifikke aftaler blev afgrænset således: Alle bestående aftaler om særligt samarbejde, fælles projekter mv., f.eks. om særlige patientgrupper, problemstillinger eller andre forhold, Aftaler om planlagt samarbejde eller andre planlagte initiativer. Side 4 af 9

5 Aftaler om fælles analyse- eller udredningsarbejde, med sigte mod fremtidige fælles initiativer. En række særlige emner som er angivet i forslagene til grundaftaler. Evt. nærmere beskrivelse af hvordan grundaftalerne udmøntes og administreres lokalt Oplysninger om sundhedstilbud mv. i kommunalt regi, hhv. sygehusregi og praksisregi, som er væsentlige at være informeret om for samarbejdsparterne. De specifikke aftaler skal dermed supplere og komplettere grundaftalerne for de enkelte indsatsområder, således at der samlet opnås en fyldestgørende grundlag for de kommende års arbejde med implementering og således at Sundhedsstyrelsens krav til sundhedsaftalernes indhold opfyldes. Grundaftalestoffet udgør skønsmæssigt % af sundhedsaftalerne, således at de harmoniserede aftaledele udgør langt størstedelen af sundhedsaftalerne. I udarbejdelsen af de specifikke aftaler er det sikret, at de ikke strider mod grundaftalerne eller regionens generelle politikker. Arbejdet med de specifikke aftaler blev henlagt til de lokale samordningsfora for så vidt angår forhold, der er fælles for flere kommuner i et sygehusområde, mens helt lokale forhold der kun vedrører en enkelte kommune beskrives af vedkommende kommune selv, evt. i samarbejde med sygehuset. Med dette udgangspunkt kan det konstateres at arbejdet er grebet noget forskelligt an fra område til område, hvilket har resulteret i mærkbare forskelle i prioriteringer og detaljeringsgrad, men også i at der er opnået en betydelig grad af ejerskab lokalt til de specifikke aftaler. Sundhedsstaben har medvirket i arbejdet i alle områder. 6. De specifikke aftaler indholdet Som nævnt er de specifikke aftaler noget forskellige i indhold og detaljeringsgrad. Et overblik kan beskrives som følger. Tværgående emner I alle specifikke aftaler sker der en uddybning af de lokale samordningsforas opgaver og arbejdsfacon og der redegøres for nedsatte undergrupper, som retter sig mod de enkelte indsatsområder i aftalerne. Esbjerg, Faaborg-Midtfyn og Aabenraa er eksempler på kommuner, der har indskrevet et resumé af deres indsats på kronikerområdet. Det samme har Sydvestjysk Sygehus. Udskrivningsforløb På sygehusniveau er i de fleste aftaler beskrevet samarbejdet om særlige patientgrupper, f.eks. terminale patienter og den palliative indsats, gravide og nyfødte, senhjerneskadede m.fl. Endvidere angives særlige lokale aftaler om samarbejdet ved udskrivning, som altså er forskellige fra område til område: I Sygehus Lillebælt-området afgrænses kortvarige indlæggelser som helt op til 48 timers varighed mod 24 timer i grundaftalen, hvilket betyder at sygehuset kan anvende en forkortet kommunikation for betydelig flere patienter. I OUH-Fynsområdet har næsten alle kommuner angivet at varslingsfristen for ukompliceret udskrivning af patienter, der bor på plejehjem eller som udelukkende modtager praktisk hjælp, kan nedsættes til 1 døgn, mod 2 døgn i grundaftalen. Med Odense Kommune er indgået aftale om at bevare den hidtidige varslingsfrist på 3 dage indtil et nyt fælles grundlag kan implementeres, senest medio I Sygehus Sønderjylland-området er indgået lokale aftaler om at varslingsfristen for ukomplicerede udskrivninger på visse vilkår kan nedsættes til 1 døgn, dog kun uden for weekender. For de fleste af kommunerne omkring Sydvestjysk Sygehus er indgået aftaler om at kortvarige indlæggelser afgrænses som op til 36 timer, inden for hvilket tidsrum de kan udskrives med forkortet kommunikation. Side 5 af 9

6 De ovenstående lokale aftaler vil blive taget op på ny som led i arbejdet på at tilvejebringe et mere ensartet aftalegrundlag i forlængelse af den fælles udskrivningsplanlægning, jfr. afsnit 4a. Flere kommuner har indarbejdet aftaler om udskrivningskoordinatorer eller fremskudt visitation: Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Odense, Sønderborg, Tønder. Disse ordninger omfatter kommunalt ansatte visitatorer, der har arbejdsplads på sygehuset og tilrettelægger udskrivningen af patienter i samarbejde med afdelingerne. Indlæggelsesforløb De lokale samordningsfora ved SVS, OUH og SHS lægger op til analysearbejder om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. SVS, OUH og Lillebælt har beskrevet konkrete tiltag i sygehusregi såsom subakut ambulatorium, daghospitalfunktion, visitationsafsnit. Flere kommuner omtaler en eller flere indsatser for forebyggelse af indlæggelser, f.eks. faldforebyggelse o. lign. Genoptræning De lokale samordningsfora beskriver som hovedregel forskellige elementer i en udvidet kommunikation om genoptræningsforløbet for de enkelte patienter, f.eks. funktionsmåling (OUH). Alle sygehuse og kommuner har beskrevet deres genoptræningstilbud, dog med forskellig detaljeringsgrad. Hermed er der taget forskud på anbefalingerne i årets økonomiaftale på genoptræningsområdet. Hjælpemidler Lillebælt-området og til en vis grad SHS har fundet grundlag for specifikke aftaler på hjælpemiddelområdet, som hovedsagelig omfatter forskellige uddybninger af grundaftalen. Forebyggelse og sundhedsfremme Alle sygehuse har beskrevet konkrete patientrettede tilbud til kroniske patienter. De lokale samordningsfora ved Sygehus Lillebælt og OUH har tillige omtalt fælles udviklingsarbejde inden for KRAM-faktorerne. Derudover omtales forskellige særlige tiltag, såsom ulykkesregistrering (OUH), rygestop (SHS), fælles undervisning (Lillebælt) og infektionshygiejnisk bistand, ligesom SVS har beskrevet flere udviklingsprojekter. Flere kommuner har beskrevet igangværende eller planlagte forebyggelsestilbud, f.eks. generel patientuddannelse efter Stanford-modellen og livsstilhold (Esbjerg, Sønderborg), eller mere specifikke patientundervisningstilbud (Faaborg-Midtfyn, Kolding, Odense, Aabenraa). I nogle af aftalerne er der en særlig uddybning af det kommende samarbejde for at skabe sammenhæng i patientuddannelsestilbuddene mellem sygehus og kommune. For en nærmere uddybning af indholdet i de specifikke aftaler henvises til vedlagte notatmateriale af juni 2008, der indeholder en kort gennemgang af de specifikke aftaler i de enkelte sygehusområder, såvel det fælles stof som særlige punkter for de enkelte kommuner. Hver af de specifikke aftaler for de enkelte kommuner indgår som bilag til regionsrådets politiske behandling. 7. Møderunden med regionens kommuner Med henblik på en drøftelse og fælles forståelse af indholdet i såvel grundaftaler som specifikke aftaler, gennemførte det særlige udvalg for praksisområdet og samarbejde med kommunerne en møderunde med samtlige 22 kommuner i perioden 13. maj til 18. juni Møderne var på forhånd struktureret således at grundaftalerne blev drøftet i hovedpunkter, de specifikke aftaler blev gennemgået og drøftet, hvorefter der var mulighed for at drøfte andre emner i Side 6 af 9

7 samarbejdet mellem region og kommune, som var anmeldt forhåndsvis, f.eks. problemstillinger vedr. den lokale lægebetjening o.lign. Med Odense Kommune blev der afholdt et møde med særlig fokus på varslingsproblematikken. Møderne forløb med alle kommuner i en positiv ånd og med en god dialog, som resulterede i tilslutning til grundaftalerne og de specifikke aftaler med få eller flere bemærkninger, således at aftalerne efterfølgende har kunnet udformes endeligt på administrativt niveau. I møderne drøftedes enkelte særlige problemstillinger, som der redegøres for i det følgende: 7.a. Mulighederne for regionens medfinansiering af kommunale aktiviteter En række kommuner har i deres udkast til specifikke aftaler rejst forslag om regional medfinansiering efter sundhedslovens 239 af kommunale tiltag. Ifølge denne bestemmelse kan regionsrådet indgå aftale med en kommune om betaling for personer, der henvises til tilbud i kommunalt regi som alternativ til sygehusindlæggelse. Kommunerne har ment, at sundhedslovens 239 kan bruges til samfinansiering af de tiltag kommunerne igangsætter, f.eks. akutstuer, sundhedscentre, patientuddannelse, kommunale udskrivningskoordinatorer og visitationsenheder. Sundhedslovens 239, stk. 1 har imidlertid et ganske snævert formål, der tager sigte på varetagelse af patienter på kommunale akutpladser o.lign. Bestemmelsen er en videreførelse af sygehuslovens 12, stk. 3, som blev indført i loven i Det blev herved forudsat at henvisning til de kommunale tilbud (akutstuer, aflastningspladser, døgnhjemmepleje eller lignende) sker efter lægehenvisning og i et samarbejde mellem praktiserende læge/vagtlæge og hjemmeplejens personale og i samråd med patienten og de pårørende. Det forudsattes endvidere, at der er løbende tilsyn fra og kontakt med egen læge, og at der om nødvendigt kan ydes besøg fra et sygehus. Der er altså tale om en betalingsmulighed, der vedrører konkrete patienter, der af lægen indlægges i kommunalt regi som erstatning for en sygehusindlæggelse. Bestemmelsen kan ikke bruges i forbindelse med løbende kommunale driftsaktiviteter som f.eks. forebyggelsestilbud, sundhedscentre og visitationsenheder. Regionen har ingen adgang til at medfinansiere aktiviteter, der efter loven er henlagt til det kommunale ansvarsområde og myndighedsudøvelse. Endvidere rejser bestemmelsen i dag et principielt spørgsmål om afgrænsningen af den målgruppe af patienter, der har været sigtet på: Der skal ikke være tale om specialiserede behandlingstilbud på forskellige kvalitetsniveauer, så hvis lægen finder behov for videre undersøgelse og behandling i specialiseret regi, skal patienten indlægges på sygehuset. Vurderer lægen derimod at videre behandling kan finde sted uden indlæggelse og dermed ordineres af lægen selv, vil den tilhørende pleje være almindelig (hjemme)sygepleje og dermed en kommunal opgave. Der vi således ikke i denne forbindelse være tale om situationer, hvor en kommune kan siges at varetage regionale opgaver, hvorfor der heller ikke er grundlag for regionens medfinansiering. Derimod kan regionen have interesse i fagligt at støtte op om udviklingen af kommunernes varetagelse af patienterne, hvorfor der fra regionen er givet generelt tilbud om samarbejde med udgangspunkt i de eksisterende ressourcer og kompetencer. Endelig kan anføres, at incitamentsstrukturen ikke understøtter alternativer til sygehusindlæggelse. Indtægtsgrundlaget for regionens sygehuse er i dag aktivitetsbaseret via DRG-afregningen, der kun omfatter aktiviteter i regionens egne institutioner. Behandlingsforløb som flyttes til kommunalt regi, får regionen ingen indtægt af, hvorfor der heller ikke er basis for medfinansiering. Side 7 af 9

8 På visse områder er der derimod tale om at egentlige regionale opgaver løses i andet regi, f.eks. i form af forlagte sygehusydelser. Eksempler på dette er respirator- eller dialysebehandling i hjemmet, speciallægebistand til sårbehandling i kommunalt regi ( Sår-i-syd ) eller undersøgelser mv. i Odense Kommunes seksualvejledningsklinik. I disse tilfælde finansierer regionen de pågældende ydelser, og sideløbende hermed arbejdes på at udvikle registrerings- og afregningsmuligheder i DRG-systemet. 7.b. Eksempler på lokale problemstillinger I møderunden med de enkelte kommuner blev der taget en række lokale problemstillinger op til drøftelse og afklaring af det videre samarbejde. Eksempler herpå er: - Esbjerg Kommune: Fremtiden for Ribe Sundhedscenter - Faaborg-Midtfyn Kommune: Undersøgelse af grundlag for hospice - Kolding Kommune: Aktiviteter på Låsbyhøj - Middelfart Kommune: Det fremtidige samarbejde med OUH - Nyborg Kommune: Lokaleanvendelsen på sygehuset i Nyborg - Svendborg Kommune: Regionens rådgivning på forebyggelsesområdet - Tønder Kommune: Samarbejdet om den kommunale genoptræningsenhed - Varde Kommune: Varde sygehus - Vejen Kommune: Relationer til 3 sygehuse samt fremtiden for sygehuset i Brørup - Vejle Kommune: Genoptræningsområdet Særligt for Ærø Kommune kan anføres, at der på baggrund af politiske drøftelser i 2007 mellem regionsrådets formand og borgmesteren har været nedsat en regional/kommunal styregruppe til konkret beskrivelse af samarbejdsfladerne mellem regionen og Ærø Kommune. Dette arbejde er nu afsluttet og vil blive forlagt politisk i september En del af styregruppens arbejde vedrører sundhedsaftale-emner og er derfor indarbejdet i de specifikke aftaler for Ærø Kommune. Det er aftalt at oprette et lokalt samarbejdsforum mellem Ærø Kommune, OUH Svendborg Sygehus, Ærø og de praktiserende læger på Ærø. Formålet med Sundhedsforum Ærø er fortsat at fremme og understøtte samarbejde mellem parterne og bidrage til fleksibilitet i opgavevaretagelsen. Endvidere er aftalt samarbejde på terapiområdet, om kompetenceudvikling og om fælles udvikling på det telemedicinske område. Konklusionsreferater af kommunemøderne indgår som baggrundsmateriale til regionsrådets behandling. Nogle af referaterne er på grund af ferien ikke endeligt godkendt af kommunerne. 8. Den videre sundhedsaftaleproces Kommunerne gennemfører en godkendelsesproces af sundhedsaftalerne i løbet af august og september Når en sundhedsaftale er godkendt i såvel regionsråd som kommunalbestyrelse, bliver den indberettet til Sundhedsstyrelsen i en særlig skabelon. Dette skal ske senest 1. oktober Sundhedsstyrelsen har 2 måneder til at godkende sundhedsaftalerne. Denne frist kan dog forlænges beroende på behovet for at indhente supplerende information. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan altså forventes inden 1. december Regionsrådet vil blive orienteret herom. Ifølge sundhedsloven og bekendtgørelsen skal sundhedsaftalerne gennemgås og evt. revideres inden for det første år i hver valgperiode, hvilket betyder at næste revision skal finde sted i Sundhedsstyrelsen har tilkendegivet at der forinden vil blive udsendt en ny vejledning med forenklede krav til sundhedsaftalerne, men også med evt. inddragelse af nye obligatoriske områder. Nærmere oplysninger herom forventes at foreligge i første halvdel af I Region Syddanmark vil der i løbet af 2009 blive opstillet en tids- og procesplan for næste revisionsrunde i samarbejde mellem region og kommuner. Side 8 af 9

9 9. Indstilling om godkendelse Sundhedsstaben indstiller: - at forslag af 15. juli 2008 til grundaftaler godkendes som helhed og indgår i sundhedsaftalerne med de enkelte kommuner, - at regionsrådet afventer resultatet af den kommende udvikling af fælles udskrivningsplanlægning og derfor tager forbehold for den endelige ordlyd om varsling i bilag til grundaftalen om udskrivningsforløb, - at forslag til specifikke aftaler for de 22 kommuner godkendes og indgår i sundhedsaftalerne med de respektive kommuner, - at det særlige udvalg for praksissektoren og samarbejdet med kommunerne bemyndiges til i samarbejde med kommunerne at foretage den endelige udformning af grundaftalen om udskrivningsforløb og - at regionsrådet orienteres om resultatet af den videre planlægningsproces vedr. udskrivning samt om Sundhedsstyrelsens godkendelse af sundhedsaftalerne. Side 9 af 9