Problemstillinger til drøftelse med kommunerne i relation til sundhedsaftaler mv.

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Niels-Erik Aaes Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/3118 Telefon: Dato: 17. april 2008 Problemstillinger til drøftelse med kommunerne i relation til sundhedsaftaler mv. 1. Generelle problemstillinger i relation til sundhedsaftalerne for alle/størstedelen af kommunerne: Delt finansiering af tiltag i kommunalt regi I lighed med aftalerunden 2007 efterlyser flere kommuner i deres høringssvar muligheden for at tage sundhedslovens 239 i anvendelse. Den kommunale side agter derfor at tage spørgsmålet op principielt. Ifølge bestemmelsen kan regionsrådet indgå aftale med en kommune om betaling for personer, der henvises til tilbud i kommunalt regi som alternativ til sygehusindlæggelse. Bestemmelsen sigter f.eks. på kommunale akutpladser o.lign. Regionens kommuner ønsker imidlertid at drøfte anvendelsen af 239 i et bredere perspektiv, der også omfatter forebyggende tiltag, det akutte plejeberedskab, opfølgning mv. Det er sundhedsstabens opfattelse at der i sundhedsvæsenets nuværende finansiering findes incitamenter for kommunerne til initiativer vedr. forebyggelse af indlæggelser, og at tilskudspuljer i nogle tilfælde kan virke blokerende for en generel udvikling af lokale tiltag. Varslingsfrister: Den foreliggende grundaftale vedr. udskrivningsforløb indebærer intentioner om at bygge samarbejdet på tidlig dialog om forløbene og på sigt at ophæve varslingsfrister. For nuværende indeholder aftalen imidlertid varslingsfrister, hvor især fristen på 2 døgn for ukomplicerede udskrivninger efter sygehusenes vurdering vil medføre uhensigtsmæssig forlængelse af nogle indlæggelsesforløb. Det er i aftalen indført at dette aftalepunkt tages op til revurdering i Regionsrådet har givet udtryk for at de 2 døgns frist er uacceptabelt, da det kan føre til forlængede indlæggelser. Kommunerne blev ved høringsrunden bedt om at forholde sig til muligheden for at nedsætte varslingsfristen til 24 timer for ukomplicerede udskrivninger. Kommunerne har i deres høringssvar forholdt sig forskelligt til spørgsmålet: - 9 kommuner tilslutter sig at varslingsfristen kan være 24 timer, under forudsætning af at samarbejdsaftalens principper og forudsætninger i øvrigt er opfyldt. Et par af disse kommuner tilknytter yderligere forudsætninger. - 8 kommuner ønsker at fastholde aftalens frist på 48 timer, dog er et par kommuner åbne for at afprøve en 24 timers frist, evt. for visse patientgrupper eller på bestemte forudsætninger. - 4 kommuner har ikke forholdt sig specifikt til spørgsmålet og 1 kommune har ikke svaret. Spørgsmålet drøftes også mellem de enkelte sygehuse og kommuner i relation til de specifikke aftaler og kan give anledning til forslag om særlige lokale løsninger. Strategi for tværsektoriel digital kommunikation: Der udtrykkes fra nogle kommuner bekymring for udrulningstakten i it-strategiens centrale projekter, sygehus-hjemmepleje-kommunikation og genoptræningsplan. Bekymringen går på hvorvidt enten sygehuse (især SVS) eller den enkelte kommune vil være klar til den nye kommunikationsform som planlagt, såvel i teknisk som organisatorisk henseende.

2 Implementeringen af it-kommunikationen er afgørende for om den regionale samarbejdsaftale om indlæggelse og udskrivning kan bringes til at fungere. Hjælpemiddeldepoter. I forbindelse med indgåelsen af sundhedsaftalerne 2007 var der blandt sygehuse og en del kommuner ønske om at der blev igangsat en nærmere udredning om mulighederne for fælles kommunal-regional drift af hjælpemiddeldepoter i regionen. Den nedsatte arbejdsgruppe på hjælpemiddelområdet foreslog i sin afrapportering et par forskellige scenarier herfor. Der har i de tværsektorielle samarbejdsorganer om sundhedsaftalerne ikke kunnet skabes tilslutning til igangsættelse af et sådant udredningsarbejde på grund af tilbageholdenhed fra kommuneside. Fra en række kommuner er der givet udtryk for fortsat interesse i sagen, selv om nogle kommuner i et par år frem er bundet af driftsaftaler på området. På et fællesmøde mellem Administrativt Kontaktforum og Styregruppen for grundaftaler primo april blev der tilslutning til at igangsætte overvejelserne på ny. Rådgivningsydelser til kommuner: I forbindelse med udarbejdelsen af specifikke aftaler er der i flere sygehusområder opstået diskussion om vilkårene for sygehusenes rådgivning og faglige bistand til kommunerne på bestemte felter. Regionen skal ifølge sundhedsloven tilbyde rådgivning i forhold til kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Der lægges i lovbemærkningerne op til en generel videnformidling om metoder, kvalitet mv. Regionen har derfor i sit udspil til kommunerne taget udgangspunkt i at egentlige konsulentydelser o.lign. må kræve vederlag fra kommunerne. Dette stiller kommunerne nu spørgsmål ved i relation til flere områder inden for såvel borgerrettede som patientrettede aktiviteter i relation til forebyggelse og behandling, såsom infektionshygiejnisk rådgivning, rådgivning om sårpleje mv. Nogle kommuner kan forventes at spørge til evt. fælles forskningsprojekter på forebyggelsesområdet. Det er sundhedsstabens opfattelse at der med afsæt i regionens rådgivningsopgaver ligger et potentiale for opbygning af et stærkt tværsektorielt fagligt samarbejde og netværksdannelse, der også inddrager forsknings- og uddannelsesinstitutioner, f.eks. SDU. Praksisområdet I forbindelse med implementeringen af praksisplanen på almenlæge-området ønskes det drøftet med de enkelte kommuner, hvilke muligheder kommunerne kunne have for at imødekomme den fremtidige praksisstruktur i den enkelte kommune. Der ønskes således en mulighed for at indgå i dialog med den enkelte kommune om dennes mulighed for at stille bygninger til rådighed, der kan huse lægeklinikkerne samt evt. kommunale byggegrunde i det omfang, der skulle være ønske om at opføre nye lægeklinikker i kommunen. Det er endvidere af betydning for rekrutteringen af unge læger til landområder og mindre byer, at de samlede levevilkår opfattes som værende attraktive for lægen og dennes familie. Kommunerne bør være opmærksomme på dette. 2. Specielle problemstillinger, der gælder for enkelte kommuner Assens Kommune: Samarbejde praksis-kommune Det Gamle Rådhus i Hårby er blevet omdannet til Hårby Behandlerhus, hvilket betyder, at der er gode fysiske rammer for at inddrage flere forskellige faggrupper i et behandlerfællesskab. Lægerne i behandlerhuset ønsker endvidere at udnytte rammerne til at etablere et tættere samarbejde med Assens Kommune, hvilket der i udgangspunktet er en række muligheder for. Det ønskes derfor, at lægerne, regionen og kommunen kan indgå i en dialog om et fremtidigt samarbejde mellem lægerne og kommunen om: At lægerne bliver medinddraget i tilrettelæggelsen af kommunens sundhedstiltag i Hårbyområdet. At kommunen bruger lægerne i Hårby som samarbejdspartnere i forhold til både børne-unge området, ældreområdet, misbrugsområdet og ved iværksættelse af forebyggelsestiltag (både primære og sekundære) Side 2 af 5

3 At kommunen vil indgå samarbejdsaftaler af praktisk karakter for at etablere nogle gode samarbejdsstrukturer. Esbjerg Kommune: Ribe Sundhedscenter Sydvestjysk sygehus medfinansierer Ribe Sundhedscenter, som drives af Esbjerg Kommune på grundlag af tidligere aftale mellem Ribe Amt og Ribe Kommune. Medfinansieringen gælder driften af et antal senge i plejecentret. Sygehuset finder på grundlag af den stedfundne udvikling i driftsaktiviteterne ikke behov for sengene i Ribe. Fanø Kommune: Bemanding i almen praksis Almen praksis i Fanø Kommune bliver 1. januar 2009 reduceret fra 3 til 2 læger. Kommunen ønsker derfor regionens initiativ over for lægerne med henblik på at opretholde den nuværende ordning, samt rekruttering af en 3. og evt. en 4. læge. Sundhedsstaben har på baggrund af lægebemandingssituationen på Fanø overvejelser i gang om at integrere lægevagtsbetjeningen i den generelle regionale vagtordning. Faaborg-Midtfyn Kommune: Hospice Faaborg-Midtfyn Kommunen ønsker at drøfte mulighederne for at oprette et hospice på Sydfyn. Haderslev Kommune: Fælles lægehus i Vojens De praktiserende læger i O. Jerstal og nogle af lægerne i Vojens har et ønske om at etablere et fælles lægehus i Vojens. Praksisafdelingen har i den forbindelse holdt møde med repræsentanter fra kommunen den 2. november Lægerne har ligeledes været i dialog med kommunen ligesom der i pressen har haft bevågenhed på emnet. Haderslev Kommune har tilkendegivet positiv interesse, men kommunen har ingen bygninger at gøre godt med. Lægerne har selv initiativet og ville arbejde videre med et løsningsforslag, men har nu sat overvejelserne på stand by af økonomiske grunde, og med håb om hver især at få en goodwill-aftale med regionen. Dette vil dog kun være realistisk, hvis der etableres en bæredygtig praksis. Det er uhensigtsmæssigt for lægedækningen i området og en problemstilling for både kommune og region. Kolding Kommune: Fælles lægehus i Christiansfeld Lægerne i Christiansfeld og Hejls har ønske om at etablere et fælles lægehus i Christiansfeld. Praksisafdelingen har holdt flere møder med lægerne og et fælles møde med læger og repræsentant fra Kolding kommune for drøftelse af eventuelle bygningsmæssige muligheder. Kolding kommune har ikke kunnet hjælpe med bygningsdelen og lægerne overvejer/undersøger i øjeblikket igen selv mulighederne. Nyborg Kommune: Lokaler til lægevagten De nuværende lægevagtslokaler på sygehuset er ikke optimale, idet der er behov for at have en aftale med et vagtselskab om assistance af sikkerhedshensyn. Dette er en uforholdsmæssig dyr løsning. Der er derfor behov for lægevagtslokaler i kommunale lokaler i forbindelse med en døgnbemandet funktion, eksempelvis i plejecentrene. Der ønskes en dialog om muligheden for at Nyborg Kommune kan stille de nødvendige lokaler til rådighed. Odense Kommune: Færdigbehandlede patienter Odense Kommune ønsker i sit høringssvar, jfr. ovenfor, at bevare de længere varslingsfrister ved udskrivning og kan heller ikke tilslutte sig f.eks. hjemsendelse i aftentimerne eller tidsfrist for kvittering for modtagelse af varsler mv. Side 3 af 5

4 Det er sundhedsstabens opfattelse at denne stillingtagen blandt andet afspejler kommunens organisation med en delt bestiller- og udfører-myndighed. Odense Kommune har i 2007 haft en uforholdsmæssig høj andel af færdigbehandlede, sygehusindlagte patienter, som der er afregnet for. Lignende andele ses kun for Nordfyn og Nyborg Kommuner. Sønderborg Kommune: Kronikerområdet Sønderborg Kommune kan i sit høringssvar ikke tilslutte sig at der skal være et særligt sundhedsaftaleafsnit om patienter med kroniske sygdomme, da emnet ikke er en obligatorisk del af sundhedsaftalekomplekset. Kommunen finder at afsnittet om forebyggelse og sundhedsfremme samt aftalerne om udskrivning og indlæggelse er dækkende for aftaleteksten. Kommunen opfatter dog afsnittet om kronikerområdet og den tilgrundliggende strategi som et godt grundlag for de videre drøftelser og tilrettelæggelsen af indsatsen. Tønder Kommune: Varetagelse af den specialiserede genoptræning I forbindelse med indgåelsen af sundhedsaftalen i 2007 blev der mellem Tønder Kommune og Sygehus Sønderjylland indgået aftale om at kommunen udfører de specialiserede genoptræningsopgaver, der hidtil blev udført på Tønder sygehus. Kommunen lejer lokalerne i sygehuset og der er skabt samdrift om de almene og de specialiserede genoptræningsopgaver. Der er fra begge parter udtrykt tilfredshed med løsningen. Der henstår imidlertid en afklaring om afregningen mellem region/sygehus og kommune for opgaveløsningen. Tønder Kommune: Lægebetjeningen i Toftlund Lægebetjeningen i Toftlund forventes at kunne fremtidssikres ved etablering af flermandspraksis. De praktiserende læger i Toftlund har planer om at danne et sundhedscenter i byen. På møde den 31. august 2007 på kommunens initiativ blev det aftalt, at kommunen skulle gå i dialog med lægerne herom med henblik på at finde egnede kliniklokaler. Tønder kommune oplyser, at der er indkaldt til møde med lægerne den 13. marts Kommunen ønsker at behandle problemstillingen under ét for hele kommunen. Tønder kommune drøfter sagen på udvalgsmødet den 7. april 2008 både for så vidt angår Toftlund og Tønder. Kommunen forventes at invitere regionen til et møde snarest. Vejen Kommune: Brørup Sygehus samt befordring Vejen Kommune har rettet henvendelse til regionen om mulighederne på længere sigt for anvendelse af sygehusbygningerne i Brørup til fælles sundhedsformål. Der har 4. marts 2008 været afholdt møde om spørgsmålet, hvor det blev besluttet at Vejen Kommune udarbejder forslag til kommissorium for en arbejdsgruppe, der skal beskrive mulighederne for etablering af et forebyggelses- eller kronikercenter. Sundhedsstabens udgangspunkt er at et sådant center skal rette sig mod borgerne i nærområdet og bygge på praksissektoren og de kommunale sundhedsvæsens ressourcer. Vejen Kommune foreslår at Region Syddanmark og regionens kommuner indgår samarbejde om levering af befordring til genoptræning. Kommunen ønsker det drøftet som del af de specifikke aftaler. Ærø Kommune: Projekt fremtidens sundhedsvæsen Der henvises til det igangsatte projekt. Aabenraa Kommune: Lægebetjening Lægebetjeningen i Aabenraa Kommune kan på sigt blive kritisk. Aldersprofilen for de praktiserende læger er høj og stort set alle læger sidder i solopraksis. Side 4 af 5

5 Den 26. marts 2008 har der været afholdt møde med lægerne, hvor det bl.a. blev foreslået at indgå i dialog med Aabenraa kommune om at tiltrække de yngre læger via fagligt godt arbejdsmiljø, hjælp til boliger og børnepasning. Regionen vil tage kontakt til Aabenraa kommune. Regionen og nogle af lægerne i Rødekro er ved at etablere et 5-mands klinikfællesskab i Rødekro. Side 5 af 5