Hæmatologisk Afdeling. Årsberetning 2013

Transkript

1 Hæmatologisk Afdeling Årsberetning 2013

2 FORORD af Paw Jensen, ledende overlæge. June Korup, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Ambulatorium. Majbritt Bøgh Riis, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Sengeafsnit 7V. Hans Erik Johnsen, professor overlæge dr.med. Kære alle Årsrapporten skrives med det sigte, som ordet siger, at rapportere året, som er gået. Det giver en mulighed for at evaluere og reflektere over, hvad vi har udført og hvad vi har opnået. I dagligdagen er man optaget af den enkelte patient, den enkelte protokol, af økonomi, det enkelte forskningsprojekt af store og små problemer, hvilket man skal være. Det er imidlertid sundt at se overordnet på tingene ind imellem. Vores klare mål på afdelingen, er her og nu at give den bedst mulige behandling til patienterne, men også via forskning at sikre implementering og udvikling af nye behandlingsformer. At have patienten i sigte hele tiden er helt essentielt, hvad enten man er sekretær, læge, sygeplejerske eller ansat i forskningsafsnittet, også selvom man ikke har den daglige kontakt med patienterne. Målet om bedst mulige behandling, pleje og omsorg opnås kun ved, at man vedvarende arbejder seriøst med mange komponenter af den komplicerede struktur som sygehusvæsnet er. Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os for ikke at gå i stå, at vi udvikler os for at vi kan implementere de nyeste behandlinger, og at vi udvikler os for at lette hverdagen for patienten. Det er åbenlyst vigtigt, at vi er nærværende for den enkelte patient, som ses i ambulatoriet eller på sengeafsnittet. Udvikling har dog mange komponenter. Det er nødvendigt, at vi bruger tid og energi på forskning og at vi i højere og højere grad søger at implementere forskning som en integreret del af vores arbejde i alle hjørner af afdelingen. Kvalitetsarbejde er ligeledes en vigtig og nødvendig del af dagligdagen og i mange tilfælde uadskilligt fra det kliniske arbejde og uadskilligt fra forskning. Vi udfordres fra mange kanter. Vi udfordres af økonomi, af patienter og pårørende, af akkreditering og af rigtig mange andre ting. Udfordringerne kan være besværlige, men udvikler os og tvinger os nogle gange til at se nye veje. Årsrapporten viser, at vi har været arbejdsomme. Antallet af patienter med hæmatologisk grunddiagnose er stigende og vi har i 2013 behandlet flere end nogensinde. Antallet af publikationer er stigende og der er igangsat flere nye forskningsprojekter. Der er ansat tre nye professorer med tilknytning til afdelingen indenfor molekylær biologi samt statistik og bioinformatik. De mange initiativer i afdelingen viser, at vi har et stort engagement og resultaterne fra de nationale databaser og videnskabelige publikationer viser, at vi er dygtige og der arbejdes seriøst og resultatet er gode patientforløb. 2 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

3 INDHOLD FORORD Personalesammensætning i Hæmatologisk Afdeling...6 Samarbejdspartnere og relationer...7 KLINISKE AKTIVITETER... 8 Antal ambulante besøg, sengedage og udskrivelser...10 DRIFTSUDGIFTER KVALITETSSIKRING Akkreditering...12 Den Hæmatologiske Fællesdatabase...15 UDVIKLINGSPROJEKTER Tværfaglige diagnoserelaterede teams...18 Rumforskning det fysiske rum et udviklingsforsøg i sekretariaterne...20 Feedbackmøder...21 UDDANNELSE Forskning...22 Sygeplejepersonale...23 UDVALGSARBEJDER Læger, herunder faglige tillidsposter Forskningsmedarbejdere...25 Sygeplejepersonale...25 KURSUS- OG KONGRESAKTIVITETER Høstmøde...26 Sygeplejepersonale...26 Lægesekretærfagligt...27 FORSKNING Forskningsafsnittets strategi...28 Forskningsafsnittets organisering...28 Hæmatologisk Forskningslaboratorium Ledelse og samarbejde...30 KLINISKE SYGEPLEJEFAGLIG FORSKNING Knoglemarvsundersøgelse procedurens betydning for kvaliteten...32 Kemoterapiinduceret kvalme hos den hæmatologiske patient...34 Videnskabelige publikationer MEDIEKLIP Sygeplejersker vinder posterpris ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

4 Personalesammensætning i Hæmatologisk Afdeling Samarbejdspartnere og relationer Læger Hæmatologisk Afdeling Ledende overlæge Professor, overlæge Overlæger 5 6 7" 6,8" 6,75" 7" 7" 6,7 Afdelingslæger 4 4 2" 1" 1,6" 2,75" 3" 3 Yngre læger incl uddannelsesstillinger ,8" 14,5" 15,5" 12,3" 12,75" 11,7 Lokalt Regionalt/nationalt Internationalt Læger i alt ,8" 24,3" 25,9" 24,05" 24,75" 23,4 Plejepersonale Oversygeplejerske m. afdelingssygeplejerskefunktion Afsnitsledende sygeplejerske Hæmatologisk Ambulatorium Sygeplejersker Hæmatologisk Ambulatorium Afsnitsledende sygeplejerske 7V 1 1 Souschef sengeafsnit 7V Sygeplejersker sengeafsnit 7V SOSA afsnit 7V Forløbskoordinator Plejepersonale i alt Diætist 1 0 Sekretærer* Afsnitssekretær Lægesekretærer ** Sekretærer i alt Forskningspersonale Professor Projektsygeplejersker Forsknings-/projektsekretærer ,5 3 Sygeplejeforsker (*) Molekylærbiologer **** Postdoc. 2 2, ,5 2,5 4 Bio-ingeniører 1*** 2 1,5 Bioinformatiker/datamanager Lokale sygehusafdelinger Akut Medicinsk Modtageafsnit Anæstesiafdelinger Børneafdelinger FBE Kirurgi Syd FBE Klinisk Immunologisk Afdeling FEB Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling Gynækologisk -Obstetrisk Afdeling Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Infektionsmedicinsk Afdeling Kardiologisk Afdeling Karkirurgisk Afdeling Klinisk Genetisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Kæbekirurgisk Afdeling Lungemedicinsk Afdeling Mammakirurgisk Afdeling Medicinsk Afdeling Dronninglund Medicinsk Endokrinologisk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling Medicinsk Fællessekretariat Neurokirurgisk Afdeling Nuklearmedicinsk Afdeling Nyremedicinsk Afdeling Onkologisk Afdeling Ortopædkirurgiske Afdelinger Patologisk Institut Radiologisk Afdeling Afdelingen for Universitetsanliggender Sygehusapoteket Hæmatologiske afdelinger Rigshospitalet Århus Universitetshospital Odense Universitetshospital Herlev Hospital Roskilde Sygehus Regionshospitalet Holstebro Esbjerg Sygehus Vejle Sygehus Aarhus Universitet Institut for Klinisk Medicin Institut for Molekylærbiologi og Genetik Den Hæmatologiske Fællesdatabase Dansk CancerBiobank Hæm. Fælles DMCG Dansk Lymfom Gruppe (DLG) Akut Leukæmi Gruppe (ALG) Dansk Studiegruppe for Myeloproliferative Sygdomme (DSKMS) Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG) Statens Seruminstitut Forskningssamarbejde Erasmus Medical Center, Rotterdam Vrij University, Brüssel Royal Marsden, London Salamanca University University of Texas MD Anderson, Houston University of Cambridge Samarbejde om kliniske protokoller Hemato-Oncologie voor Volwassenen Nederland (HOVON) Nordic Lymphoma Group NLG) Nordisk Myelomatose Studie Gruppe (NMSG) Nordic MDS-Group Cardiff University University of Birmingham Database European Group for Bone Marrow Transplantation (EBMT) Statistiker **** Bioanalytikere/laboranter PhD studerende (inkl. eksterne) ,5 7 Scholarstipendiater, specialestuderende ,5 0,5 0,5 Medicinske studenter i projekter ,5 Forskningsvikar, studentermedhjælper 2, ,5 Medicinske afdelinger i Region Nordjylland Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Sygehus Thy-Mors Forskningspersonale i alt ,5 26,5 Personale i alt " 127" 124" 121,05" 111,25 108,9 * Indgår i Medicinsk Centers fællessekretariat med funktion ved Hæmatologisk Afdeling ** En fuldtidssekretær er ansat i vikariat, men i 2010 overgår denne stilling til fællessekretariatet i Medicinsk Center *** Forglemt år 2011 Antallet af læger er udregnet som et gennemsnit af antallet af ansatte i perioden. Tallene afviger fra tidligere årsberetninger hvor tallene blev udregnet som antal normerede stillinger, hvor ikke alle var besatte. Ændringen får en lille betydning for sammenregningen af det samlede antal personale. **** Molekylærbiologer, bioinformatiker, statistikere og medicinske studenter i projekter er angivet i stillingsangivelserne (professor, post doc, ph.d.- og specialestuderende, forskningsvikar) (*) Knoglemarvsprojekt Aalborg Universitet Institut for Kemi og Bioteknologi Institut for Matematiske Fag 6 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

5 KLINISKE AKTIVITETER af Paw Jensen, ledende overlæge og Jette Orlien, afsnitssekretær Klinik Medicin Kemoterapibehandlinger Behandlinger i alt Indlagte patienter Ambulante patienter Ambulante besøg fordelt på hæmatologiske sygdomsgrupper Antal ambulante besøg Malignt lymfom Myelomatose Leukæmi og MDS Anden hæmatologi Hæmatologi i alt Andre procedurer Knoglemarvsundersøgelser Kromosomundersøgelser Hudbiopsier Transfusion af blodprodukter Infusion af immunglobulin Infusion af bisfosfonater Stamcelleopsamling (leukaferese) Indgift af stamcellekoncentrat 21 24* Antal indlæggelser fordelt på hæmatologiske sygdomsgrupper Udskrivelser A B A B A B A B A B A B A B A B Malignt lymfom Myelomatose Leukæmi og MDS Anden hæmatologi Hæmatologi i alt A = Aktionsdiagnoser B = Bidiagnoser *plus 6 HDT-forløb på patienter fra Region Midt 8 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

6 Antal ambulante besøg, sengedage og udskrivelser DRIFTSUDGIFTER af Paw Jensen, ledende overlæge og Hans E. Johnsen, professor, overlæge, dr. med Hæmatologisk Ambulatorium Hæmatologi og intern medicin Hæmatologi Andet Ambulante besøg Sengedage Hæmatologisk Sengeafsnit Sengedage hæmatologi Sengedage Økonomi drift Mio. kr Forbrug (budgetansvarlige poster) 55,2 69,4 79,7 96,5 95,1 107,1** ,9 Budget 59,7 71,8 84,4 93,7 97,3 101,9* ,8 Balance 4,5 2,4 4,7-2,8 2,2-5,2 0,4 0,9 Medicinudgift (del af samlet forbrug) 27,7 37,9 42,7 52,1 49,9 59,5 58,9 70,6 * Indeholdt er ligesom sidste år lønbudget for sekretærer, som dog formelt hører under Medicinsk Centerledelse. ** Stigning i medicinudgifterne er den væsentligste årsag til stigningen. Indeholdt er også ombygning af Diagnostisk Center. Økonomi forskning (den del af budgettet, som hører til Aalborg Sygehus) Mio. kr. 2006/ Forbrug 4,4 5,4 7,4 8,35 8,18 7,95 7,83 6,94 Budget 3,7 4,6 6,4 7,1 6,75 6,28 6,28 5,13 - Personale 4,4 4,0 5,3 5,77 6,29 6,47 7,33 6,33 Udskrivelser Hæmatologisk Sengeafsnit Planlagte patienter Varekøb 0 1,4 2,3 2,6 1,89 2,28 2,41 2,42 Balance -0,7-0,9-1,0-1,25-1,43-1,67-1,55-1,81 Akutte patienter Udskrivelser Aktivitetsoversigt Aktivitetsoversigt Ambulante besøg Sengedage Udskrivelser ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

7 KVALITETSSIKRING Akkreditering af June Korup, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Ambulatorium I uge 47 havde Aalborg Universitetshospital for 2. gang besøg af eksterne surveyors og alle kridtede skoene, for denne gang ville vi gerne være med til at Aalborg Universitetshospital skulle blive akkrediteret uden genbesøg, som det skete i 2011, men hvor vi dog endte med at blive akkrediteret uden bemærkninger. Denne gang var kravene større. Vi skulle et spadestik dybere. Så udover at have retningsgivende dokumenter på alle områder og at medarbejderne kender og arbejder i overensstemmelse med disse, skulle vi også lave kvalitetsovervågning, som vi gjorde i form af småskalamålinger på forskellige områder og vi skulle gennemføre tiltag til kvalitetsforbedring. I nedenstående grafer vises eksempler på, hvorledes fokus på forskellige områder både løfter kvaliteten af det udførte arbejde, men det hjalp os også til at få sat mere struktur på vores dokumentation, da det blev åbenlyst for os, at der også var problemer omkring, hvordan vi dokumenterer. Ernæringsscreening 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 120% 100% 80% Screen Kostform Energi-/ protein-behov Rygning, Alkohol, Motion 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tryksår, TOKS, Identifikation Tryksår TOKS Identifikation 60% Rygning Alkohol 40% Motion 20% 0% ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

8 100% 80% 60% 40% 20% 0% Medicinstatus, Allergi/Intolerance, Sundhedskontakt Medicinstatus Allergi / Intolerance Sundhedskontakt Den Hæmatologiske Fællesdatabase af Paw Jensen, ledende overlæge Den Hæmatologiske Fællesdatabase rummer alle de store sygdomsgrupper inden for hæmatologien. Maligne lymfomer er registreret gennem mange år (registreret for vestdanmark siden 1983 og fra år 2000 landsdækkende). Siden er akutte leukæmier (2000) og kroniske leukæmier (2008) samt myelomatose (2005) kommet med. Myeloproliferative sygdomme er registreret siden 2010.I Databasen er der registreret mere end 98% af de maligne hæmatologiske sygdomme Databasen har dels et forskningsmæssigt sigte, men er også et vigtigt redskab i kvalitetssikringen i patientbehandlingen. Hæmatologisk Afdeling i Aalborg har i flere år haft en meget høj registreringsfrekvens. Resultaterne som udgives i de årlige rapporter fra sygdomsgrupperne (DLG, ALG, DMSG og DSKMS) viser, at vores resultater er fuldt på højde med resultaterne på de øvrige hæmatologiske afdelinger i landet. De komplette årsrapporter fra de sygdomsspecifikke grupper kan findes via Dansk Hæmatologisk Selskabs hjemmeside hvor man ligeledes finder mange andre spændende ting. Nedenfor fremhæves udvalgte data fra de seneste årsrapporter (2012). Arbejdet op til akkrediteringen har gjort at vi har fået udarbejdet et årshjul for kvalitetsarbejdet i Hæmatologisk Speciale, vi har fået sat mere struktur på vores kvalitetsudvalgsarbejde og vi har fået planlagt vores møder i kvalitetsudvalget, så de er afstemt efter det arbejde, der skal foregå i henhold til årshjulet for kvalitetsarbejde. Vi fik desuden ryddet op i vores handleplaner og vil fremadrettet arbejde mere aktivt med disse. Vi vil fortsat bruge småskalamålinger til at måle på de områder, hvor tingene halter og hvor vi gerne vil opnå en forbedring. Målingerne skal give en pejling af, hvor vi er henne, og der skal iværksættes tiltag mhp. at forbedre områderne. Data: 5 års overlevelse for patienter med AML < 60 år. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi gruppen 14 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

9 Data: 3 års overlevelse for CLL, alle patienter. Årsrapport 2012 Dansk Lymfomgruppe Indikator 8A: 5-års overlevelse, 65 år Standard: 50 % Kaplan-Meier estimeret 5-års overlevelse opgjort på 6-års perioder. Hospital Std. 50 % opfyldt Tæller (i live) / Nævner (observerede) Aktuelle år, , Survival % (95 % CL) Tidligere år, , Survival % Danmark / ,6 52,1; 62,7) 57,6 ( 52,1; 62,7) 59,6 59,6 Hovedstaden / ,4 42,5; 61,4) 52,4 ( 42,5; 61,4) 54,0 66,3 Sjælland 53 / 74 61,0 ( 44,9; 73,8) 57,1 Syddanmark 134 / ,5 ( 48,2; 69,1) 56,5 Midtjylland 87 / ,4 ( 48,8; 71,9) 54,0 Nordjylland 52 / 72 58,8 ( 40,0; 73,4) 59,1 Hovedstaden / ,3 38,6; 62,6) 52,4 ( 42,5; 61,4) 65,5 66,3 Rigshospitalet 79 / ,3 ( 38,6; 62,6) 65,5 Herlev 65 / 94 53,4 ( 36,1; 67,9) 68,0 Sjælland / 74 59,0 37,2; 75,5) 61,0 ( 44,9; 73,8) 42,9 57,1 Roskilde 34 / 47 59,0 ( 37,2; 75,5) 71,4 Næstved 19 / 27 63,6 ( 38,0; 81,0) 42,9 Syddanmark / ,2 30,6; 65,4) 59,5 ( 48,2; 69,1) 48,7 56,5 Odense 69 / 88 65,0 ( 48,6; 77,3) 48,7 Esbjerg 18 / 23 68,3 ( 38,2; 86,0) 70,0 Vejle * 47 / 68 49,2 ( 30,6; 65,4) 65,0 Midtjylland / ,4 ( 48,8; 71,9) 33,3 54,0 Aarhus 72 / ,1 ( 44,9; 69,3) 55,8 Holstebro 2 / 3. (. ;. ) 33,3 Viborg 13 / ,0 (100,0; * ) 100,0 Nordjylland / 72 58,8 40,0; 73,4) 58,8 ( 40,0; 73,4) 59,1 59,1 Aalborg 52 / 72 58,8 ( 40,0; 73,4) 59,1 Kontroldiagram regioner: Data: 5 års overlevelse, patienter < 65 år. Årsrapport 2012 Dansk Myelomatose Studie Gruppe Data: 3 års overlevelse, alle patienter. Årsrapport 2012 Dansk Lymfomgruppe, 16 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

10 UDVIKLINGSPROJEKTER Tværfaglige diagnoserelaterede teams af Majbritt Bøgh Riis, afsnitsledende sygeplejerske Hæmatologisk Sengeafsnit 7V og June Korup, afsnitsledende sygeplejerske Hæmatologisk Ambulatorium Da vi gennem årene har høstet gode erfaringer med at have et tværfagligt team til arbejdet omkring etablering af HDT og den fortsatte udvikling indenfor området, og et nyetableret tværfagligt team fra 2012 omkring akutte leukæmier ligeledes har udført et kvalificeret arbejde omkring omlægning af patientforløb fra stationær til semi-ambulant, besluttede vi at etablere tværfaglige diagnoserelaterede teams i relation til alle de store diagnosegrupper. Formålet er bl.a. At skabe struktur og udvikle kvaliteten og sikkerheden i patientforløb. Faglig og organisatorisk udvikling mhp bedst mulig udnyttelse af ressourcerne (f.eks. omlægning af stationære patientforløb til semi-ambulante eller ambulante forløb, patientinddragelse mhp at udnytte patienternes ressourcer). Samarbejde med relevante afdelinger. At være med til at skabe kontinuitet for patienter i forbindelse med kontakt til det hæmatologiske speciale. At styrke den kollektive motivation. Sammensætning af det enkelte team 2 sygeplejersker fra Hæmatologisk ambulatorium 2 sygeplejersker fra Hæmatologisk sengeafsnit 1 2 læger fra specialet Forudsætninger for medlemmer At det enkelte teammedlem sætter sig grundigt ind i patientforløbet (udredning, behandling, pleje og kontrol) for den pågældende diagnosegruppe. At det enkelte medlem har evnen til kreativ og udviklende problemløsning. At det enkelte teammedlem er fleksibel og rummelig i forhold til de forslag, resten af teamet har til det konkrete tværfaglige diagnoserelaterede teams arbejde. At det enkelte medlem tager aktiv del i og ansvar for opgaverne i gruppen. Vilkår Konstant eksisterende teams Teamet kan selv komme med ideer til temaer, de vil arbejde med eller de kan få uddelegeret opgaver fra specialeledelsen. Deltagelse i feedbackmøder for den specifikke diagnosegruppe. Ansvar for opgaver i forhold til protokollerede behandlinger indenfor den specifikke diagnosegruppe. Ikke fastlagte møder, men ad hoc arbejde og langt hen ad vejen ved korte møder og individuelt arbejde og mailkorrespondance. Der kan være en vekselvirkning mellem aktivt arbejdende teams og teams, der er i hvile. Kompetence Forslag til udvikling i patientforløbene forelægges specialeledelsen. Herefter udarbejdes oplæg, som tager udgangspunkt i nationale/internationale standarder eller best practice, hvor sådanne standarder ikke foreligger. Oplægget sendes i høring i specialeledelsen og siden i hele personalegruppen med henblik på kommentarer inden den endelige godkendelse af specialeledelsen. Teamkoordinator: Det forventes at det enkelte team vælger en teamkoordinator, som er planlægger og tovholder for gruppens arbejde kontaktperson i forhold til specialeledelsen ansvarlig i forhold til at sikre formidling om nye tiltag i hele afdelingen 18 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

11 Rumforskning det fysiske rum et udviklingsforsøg i sekretariaterne Feedbackmøder af June Korup, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Ambulatorium af Christina L. Nielsen, afsnitssekretær Vi befinder os hele tiden i et eller andet fysisk rum. Det kan være i bilen, toget, supermarkedet, hjemmet eller på arbejdspladsen, og selvom vi sjældent tænker over det, så har det fysiske rum stor indflydelse på, hvordan vi har det, hvordan vi opfører os og især hvordan vi interagerer med andre mennesker. Noget så enkelt som den måde, et skrivebord placeres på om det står op ad væggen eller som en barriere mellem kontorets beboere og gæsterne har således indflydelse på, hvor imødekommende og rar kontorets beboere opfattes på Derudover er der foretaget forskning i arbejdspladsernes fysiske rum og resultaterne har blandt andet været: Man kan konkludere, at medarbejderne i høj grad foretrækker at dele viden med dem, de fysisk sidder tættest på og at etage-adskillelser i høj grad forværrer den fysiske adskillelse. Således krydser mennesker sjældent etager, mens de altså er mere tilbøjelige til at gå lidt mere rundt på den etage, de nu engang er blevet placeret på. Udfordringen for organisationer er altså at sikre, at de fysiske rum ikke fører til, at de ansatte i al evighed forbliver fysisk fastlåste og dermed eksempelvis ikke etablerer nye relationer til kollegaer, der godt nok fysisk befinder sig langt væk, men som både besidder værdifuld viden, men også social kapital beholdt sine oprindelige opgaver, som flyttede med til den nye plads. Efter 2 måneder hvor hver enkelt sekretær fik tildelt en ny plads på kryds af etager og teams var det tid til at evaluere forsøget. Bortset fra at hver enkelt lige skulle finde sine egne ben har resultatet klart vist, at det er ganske vist, at jo tættere man er fysisk jo større sympati for hinanden og hinandens arbejdsopgaver. Derudover fandt vi også ud af reelt, hvor meget den ydre påvirkning/det fysiske rum betyder for ens arbejde. Derudover var der en del latter på de forskellige etager, både fordi vi sekretærer er vanedyr og fordi resten af afdelingen også måtte forholde sig til at sekretærerne ikke var, hvor de normalt var. Det kan klart anbefales det er sundt og skægt samt udviklende og det er besluttet, at vi igen i 2014 laver samme forsøg :-) Som et led i Hospitalets kvalitetsstrategi og herunder arbejdet med patientinddragelse skal alle specialer afholde et feedbackmøde årligt. I oktober 2013 afholdt vi vores første møde, hvor vi inviterede 6 AML patienter og deres pårørende. Vi valgte, at medlemmerne af vores tværfaglige diagnoserelaterede team på AML området skulle deltage. Desuden deltog en sekretær og specialeledelsen. Generelt fik vi rigtig mage positive tilbagemeldinger, blandt andet kontaktlægeordningen og informationsniveauet både mundtligt og skriftligt, god omsorg og professionel hjælp, når man havde brug for det. Af ting vi kunne arbejde videre med blev nævnt 1. Overgange, bl.a. fra AMA til sengeafsnittet og fra os til Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital i forbindelse med transplantation 2. Daglig opmærksomhed på og stillingtagen til om patienten selv er i stand til at huske at tage sin medicin 3. Information om næste dags undersøgelser 4. Informere om mulighed for at booke tid til blodprøvetagning 5. Huske at informere lokalt sygehus, når blod skal bestråles 6. Benytte patienthotellet ved lang transporttid mellem hjem og hospital 7. At IT systemer kan tale sammen på tværs af regioner 8. Parkeringsforhold 9. Motionsrum Vi besluttede, at vi ville arbejde med overgange til hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital i forhold til transplantation. Opgaven blev overdraget til AML teamet, som har arbejdet flittigt på sagen og har deadline den 1. april 2014 mhp. løsningsforslag. Afsnitssekretær Christina L. Nielsen deltog i et foredrag af Peter Holdt Christensen, lektor ved Copenhagen Business School, som har forsket i ovenstående og blev så grebet af det, at det blev sat på dagsordnen. Med ovenstående udgangspunkt gik vi i gang med et lille forsøg i efteråret Vi havde brug for at styrke de interne kollegiale relationer, som til tider har lidt trange kår i trængte og pressede perioder og idet vi er fordelt på 4 etager. Derudover var det vigtigt at mærke på egen krop og få større forståelse for det fysiske rum og hvad indvirkning det har på det daglige arbejde. Der er stor forskel på at arbejde på et ordinært sekretærkontor eller i dagafsnittet, hvor der er patienter, sygeplejersker, læger etc. til en sengeafdeling, hvor sekretærerne har den mest udsatte og centrale placering. Hver enkelt sekretær fik en plan over deres nye arbejdspladser, og som udgangspunkt var man på denne plads i en uge. Herefter kunne man vende tilbage til sin egen plads, men der var så kommet nye makkere på kontoret, idet alle skulle bytte på tværs. Alle sekretærer var også på sengeafdelingen og i dagafsnittet. Det skal understreges, at hver sekretær 20 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

12 UDDANNELSE Forskning af Karen Dybkær, professor MSO, cand.scient., ph.d. og Martin Bøgsted, professor MSO, cand.scient., ph.d. Ph.d.-studerende Ved Hæmatologisk Afdeling, Molekylærmedicinsk Resistenslaboratorium (MMRL) og Klinisk Bioinformatisk og Statistisk Enhed (KBIS) er der i 2013 indskrevet 9 ph.d.- studerende: 1. Maria Bach Laursen, Aalborg Sygehus (SUND AU) 2. Kim Steve Bergkvist, Aalborg Sygehus (SUND AU) 3. Steffen Falgren Larsen (SUND AU) 4. Maria Rodrigo-Domingo (TEKNAT AAU) 5. Anders Ellern Bilgrau (TEKNAT AAU) 6. Mette Marcussen, Kæbekirurgisk Afdeling (SUND AU) 7. Liesbeth Bieghs (SUND AU) 8. Sara Correia Marques (SUND AU) 9. Kaspar Rene Nielsen, Klinisk Immunologisk Afdeling (SUND AU) Forskningsårsstuderende Ved Hæmatologisk Afdeling, KBIS er der i 2013/14 en forskningsårsstuderende 1. Linn Rønlev Reinholdt (SUND) som arbejder med projektet The CXCR4 antagonist plerixafor enhances the effect of rituximab in diffuse large B-cell lymphoma cell lines Ph.d.-kurser Alle ph.d.-studerende skal i løbet af deres 3-årige uddannelsesforløb have deltaget i obligatoriske og valgfrie ph.d.- kurser, så de samlet har 30 ESCT point. Ph.d.-kursus i translationel cancerforskning Hæmatologisk Forskningsafsnit var sammen med Klinisk Kræftforskningscenter Aalborg Universitetshospital samt Forskerskolen Aalborg Universitet arrangør af ph.d.-kursus i translationel cancerforskning under titlen Translational Cancer Research The Scientific Methodology, Technologies, Infrastructure and Clinical Validation Trials and Implementation. Kurset blev afholdt på Klitgården Refugium i Skagen fra november Journal club Afholdes månedligt for ph.d.-studerende på Aalborg Universitetshospital, hvor udvalgte artikler gennemgås og diskuteres af de studerende. Desuden har de ph.d.-studerende ved Hæmatologisk Afdeling holdt månedlige møder, hvor højt specialiserede artikler af relevans for de enkelte ph.d.- projketer er blevet læst, gennemgået og diskuteret med deltagelse af hovedvejledere, postdocs og studerende. Sygeplejepersonale af Majbritt Bøgh Riis, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Sengeafsnit 7V og June Korup, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Ambulatorium Forskningsvikariater Ved Hæmatologisk Afdeling, MMRL og KBIS var der i sommerferieforskningsvikariater: 1. Joachim Bæch 2. Annika Andersen 3. Laura Krogh Jørgensen Vejledermøder Der holdes hyppige og regelmæssige vejledningsmøder mellem ph.d.-studerende og hovedvejlederen, og i forbindelse med halvårsrapporterne er der statusmøder hvor alle medvejledere også indkaldes til møde. Vejledningsmøderne har til formål at afklare problemstillinger som løbende opstår i de enkelte ph.d.-projekter og planlægge videre eksperimentelt eller analysearbejde. Laboratoriemøder Afholdes hver 14. dag for alle der har interesse i Hæmatologisk Afdeling, MMRL og KBIS. Studenter- eller postdocprojekter præsenteres på skift og med vægt på videnskabelige mål, metoder og kvaliteten af rådata. Her deles erfaringer med eksperimentelle problemer og analyser. Internatmøde Et årligt internatmøde er blevet afholdt for studerende, laboratorieteknikere, sekretærer, postdocs og professorer. Her er alle projekter blevet gennemgået og diskuteret med henblik på at koordinere fælles mål og planlægning. I 2013 har en tværfagligt sammensat gruppe bestående af den uddannelsesansvarlige overlæge, 2 klinisk undervisningsansvarlige sygeplejersker og 2 3 yngre læger planlagt ca. 10 x tværfaglig undervisning af halvanden times varighed, hvor læger og sygeplejersker sammen undervises af både en læge og en sygeplejerske eller anden relevant faggruppe (psykolog/socialrådgiver). Emnerne har været de forskellige sygdomme, udredning, behandling og pleje, akutte hæmatologiske tilstande, psykosociale aspekter ved hæmatologiske sygdomme, HDT og palliation. Desuden har der i samarbejde med Nordsim (Center for færdighedstræning og simulation) været planlagt en enkelt simulationstræning i hjertestop for alt personale. Her var fokus, udover træning af de specifikke kliniske færdigheder i relation til håndtering af hjertestop, træning i generelle færdigheder som kommunikation (Closed loops), teamledelse, teamsamarbejde og opgavefordeling. Især simulationstræningen gav et stort læringsudbytte, som også kan anvendes i mange andre sammenhænge. 22 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

13 UDVALGSARBEJDER Læger, herunder faglige tillidsposter Ilse Christiansen Hovedkursusleder, Specialespecifikke kurser i hæmatologi Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskabs (DHS) udvalg: fra speciallæge til ekspert Medlem, Hodgkingruppen under Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) Formand, Arbejdsgruppe under DLG angående rekommandationer for B-CLL Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskabs transplantationsudvalg Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskabs uddannelsesudvalg Medlem, American Society of Hematology (ASH) Associeret medlem, Aalborg Universitetshospitals postgraduate udvalg Repræsentant, Den Nordiske CLL gruppe Medlem, Overlægerådets bestyrelse Formand for speciallægekursusudvalg Postgraduat klinisk lektor i hæmatologi, Uddannelsesregion Nord Henrik Gregersen Bestyrelsesmedlem, Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) Bestyrelsesmedlem, Nordisk Myelomatose Studie Gruppe (NMSG) Bestyrelsesmedlem, Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) Paw Jensen Bestyrelsesmedlem, Hæmatologisk Fælles DMCG (Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe) Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab Bestyrelsesmedlem, Dansk Lymfomgruppes (DLG) Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for follikulært lymfom Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for marginalzonelymfomer Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for Morbus Waldenstrøm Medlem, arbejdsgruppe i sundhedsstyrelsen vedrørende opfølgningsforløb i kræft (hæmatologi) Medlem, faggruppe: Antimykotika under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) Peter-Diedrich Matthias Jensen Medlem, Arbejdsgruppe til revision af Sundhedsstyrelsens vejledning af 1998 om behandling med blod mv., repræsentant for Dansk Selskab for Intern Medicin Medlem, Transfusionsmedicinsk Råd under Sundhedsstyrelsen, repræsentant for Dansk Selskab for Intern Medicin Referent, Afsnittet om jernpræparater og jernbindende stoffer i Lægemiddelkataloget Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab Hans Erik Johnsen Formand, Forskningsprogram Hæmatologi, SUND Forskeruddannelsen Aarhus Universitet Medlem, Forskningsministeriets referencegruppe for EU FP8 Medlem, Bestyrelsen for Speciallæge Heinrich Kopps Legat Medlem, Region Nordjylland Forskningsfond Medlem, Danske Regioners Kræftforum Medlem, Danske Regioners Styregruppe for den Nationale Kræftbiobank Medlem, Styregruppen for Dansk CancerBiobank, Danske RegionerMedlem, Styregruppen for den Nationale Leukæmi Database Medlem, Bestyrelsen for Professorsammenslutningen Aarhus Universitet Medlem, Bestyrelsen og sekretær for The European Myeloma Network (EMN) Koordinator, The Myeloma Stem Cell Network (MSCNET) Medlem, American Society of Hematology (ASH) Medlem, European Hematology Association (EHA) Medlem, International Society of Experimental Hematology (ISEH) Medlem, International Myeloma Society (IMS) Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) Medlem, Ugeskrift for læger Ugeskriftets videnskabelige panel Sekretær, Klinisk Kræftforskningscenter, Aalborg Universitetshospital Medlem, Bestyrelsen for Karen Elise Jensens Fond Medlem, Uddannelses- og Forskningsministeriets Referencegruppe for Horizon 2020 Medlem, INNO+ referencegruppe Maria Kallenbach Medlem, Akut Leukæmi Gruppes (ALG) bestyrelse Medlem, Dansk Studiegruppe for Myeloproliferative Sygdomme (DSKMS) Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab Marianne Tang Severinsen Medlem af RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin), Danske Regioner; behandling af CML Medlem, Akut Leukæmi Gruppes (ALG) bestyrelse Medlem, Dansk Studiegruppe for Myeloproliferative Sygdomme (DSKMS) Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab Sekretær, National Hæmatologisk KFE bestyrelse Prinicpal Investigator AML-17 og AML-LI protokol kob Madsen Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for DLBCL Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for T-celle lymfomer Formand, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for Burkitt lymfom Medlem, Arbejdsgruppe under Hæmatologisk DMCG, angående nationale hæmatologiske patientvejledninger Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab Asta Svirskaite Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab (DSH) Nordisk Myelomatose Studie Gruppe (NMSG) Medlem af RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin); behandling af Myelomatose Elana Manuela Teodorescu Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab (DSH) Morten Saaby Steffensen Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab (DSH) Bestyrelsesmedlem Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme (DSKMS) Medlem af dansk selskab for trombose og hæmostase (DSTH) Medlem af dansk selskab for molekylæbiologisk medicin (DSMOME) Forskningsmedarbejdere Martin Bøgsted Medlem, Dansk Selskab for Teoretisk Statistik (DSTS) Medlem, Royal Statistical Association (RSS) Karen Dybkær Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab Medlem, The Myeloma Stem Cell Network (MSCNET) Medlem, Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) Medlem, Nordic Myloma Study Group (NMSG) Medlem, Biokemisk Forening Medlem, Videnskabeligt Udvalg i Dansk Kræftforskningsfond Medlem, Bestyrelsen for Dansk Selskab for Cancer Forskning Medlem, Netværk til afholdelse af Dansk Hæmatologiske PhD kurser Medlem, European Association for Cancer Research Lise Tordrup Elkjær Formand, Landsforeningen for Forskningssekretærer Onkologi/Hæmatologi Anne Lindblom Hansen Medlem, Landsforeningen for Forskningssekretærer Onkologi/Hæmatologi Malene Krag Kjeldsen Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) Medlem, Dansk Forskerskole i Klinisk Onkologi (DAKFO) Medlem, Dansk Hæmatologisk Forskerskole Medlem, Ph.d.-foreningen Aalborg Sygehus (til 31. marts 2012) Danish Graduate School of Clinical Oncology (til 31. marts 2012) Maria Bach Laursen Medlem, Dansk Forskerskole i Klinisk Onkologi (DAKFO) Medlem, Dansk Hæmatologisk Forskerskole Medlem, Ph.d.-foreningen Aalborg Sygehus Alexander Schmitz Medlem, Danish Society of Haematology (DHS) Medlem, European Society for clinical cell analysis (ESCCA) Sygeplejepersonale Frandsen, Lone Medlem FSK Medlem, SIG transplantation S. Levring, Mette Medlem, SIMM arbejdsgruppe Kristensen, Liza Medlem, FSK Medlem, SIG transplantation Rittig, Ann Ozimek Medlem, FSK Medlem, SIG træthed Medlem, SIMM arbejdsgruppe Medlem, Arbejdsgruppe under Hæmatologisk DMCG, angående nationale hæmatologiske patientvejledninger. Riis, Majbritt Bøgh Medlem, FSK 24 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

14 KURSUS- OG KONGRESAKTIVITETER Høstmøde af Paw Jensen, ledende overlæge Fredag den 27. september 2013 blev det årlige hæmatologiske høstmøde vanen tro afholdt. Der var igen meget flot deltagelse fra alle personalegrupper. Knap 90 deltagere. Det overordnede tema for mødet var Forskning i Hæmatologisk Afdeling. Mange spændende emner og projekter fra kvalmeprojektet, PET-scanninger og Sutrica til jerngrisen blev berørt. En særdeles spændende og inspirerende eftermiddag, som viste mange spændende og varierede sider af forskning. En tak til underviserne som alle var lokale. Sygeplejepersonale Af June Korup, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Ambulatoriumog Majbritt Bøgh Riis, Hæmatologisk Sengeafsnit Andersen, Lotte Kursus for nye akkrediteringskonsulenter d. 2. Maj 2013 Godiksen, Dorthe Østergaard Medicinsk Kræftbehandling, E-learning, 5 dage i oktober november 2013 Hasselgren, Connie Fruergaard Landskursus for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, oktober 2013 Jensen, Betina Hospitalskonference:Udvikling af den basale palliative indsats på Danske Hospitaler 18. September 2013 Korup, June Chalotte Hæmatologisk Landsseminar 18. september 2013 Seminar I forbindelse med Masteruddannelse, 25. januar 2013 Masterclass om teams, 1. marts 2013 Patientsikkerhed opfølgningsdag, 22. maj 2013 Rasmussen, nni Hospitalskonference:Udvikling af den basale palliative indsats på Danske Hospitaler 18. September 2013 Rind, Linda Hospitalskonference:Udvikling af den basale palliative indsats på Danske Hospitaler 18. September 2013 Riis, Majbritt Bøgh Kursus for nye akkrediteringskonsulenter d. 2. Maj 2013 MED grundmodul, 7. maj 2013 Grundkursus I Patientsikkerhed, 25. september 2013 Intro for nye leder d. 10. Oktober 213 Ernæring og cancer d. 22. Oktober 2013 Ledelse og sygefravær d. 6. November og 2. december 2013 Rittig, Ann Ozimek Møde I NHP-gruppen, 22. jan Skriveseminar Nationale patientinformationer (NHP gruppen) 28. maj 2013 Strandberg, Mia Medicinsk kræftbehandling, E-learning, 5 dage i august september 2013 Torp, Jette Mølgaard Landskursus for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, oktober 2013 Østergaard, Anne Sofie Lund Landskursus for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, oktober 2013 Lægesekretærfagligt af Lona Justesen, lægesekretær Lægesekretærsymposium En stor del af de hæmatologiske sekretærer deltog i november 2013 i lægesekretærsymposiet. Nedenfor et uddrag af de spændende foredrag: FLO med fokus på funktionen som forløbsansvarlig viceklinikchef Livet som lægebilslæge Videnscenter for børn og unge med overvægt Idéklinikken - hvad laver de mon der? Rehabilitering af soldater på Rigshospitalet Lipotransfer teknik brystrekonstruktion Sund økonomi er andet end DRG-værdi Nyt Aalborg Universitetshospital Ledelse af fagprofessionelle Birkmose, Lars Hansen Medicinsk Kræftbehandling, E-learning, 5 dage i oktober november 2013 Christensen, Ina Fuglsang Palliationskursus, 28. februar 2013 Christiansen, Stinne Vejby Landskursus for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, oktober 2013 Fogh, Henriette Kursus I Trivselsproblemer april 2013 Tr- og samfund 4 8 november 2013 Frandsen, Lone Rehabilitering til mennesker med kræft, februar 2013 Hverdags rehabilitering jan marts SIG-transplantation møder (Aalborg, Odense og Roskilde) Ernæringmøder Undervisning I ernæring Nordiskmøde for transplantationssygeplejersker November 2013 Kristensen, Kathi Haahr Klinikermøde ang. LUP 2014, 9. sept Kristensen, Liza SIG transplantation 2. maj og 10. september 2013 Nordic Meeting 22. Nov Melgaard, Eva Sandberg Medicinsk kræftbehandling, E-learning, 5 dage i august september 2013 Nielsen, Maria Sindberg Kursus omhandlende dilemmaer I kræftsygeplejen, januar 2013 Nielsen, Mette Østergaard Landskursus for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, oktober 2013 Nielsen, Ellen Riis Hospitalskonference:Udvikling af den basale palliative indsats på Danske Hospitaler 18. September 2013 Rasmussen, Heidi Palliationskursus, 28. februar 2013 Update on Nurse Educational 16. November ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

15 FORSKNING Forskningsafsnittets strategi af Hans E Johnsen, professor, overlæge, dr. med., Karen Dybkær, professor MSO, cand.scient., ph.d. og Martin Bøgsted, professor MSO, cand.scient., ph.d. Nærværende delafsnit skal give et samlet overblik over organisation og struktur af forskningsindsatsen ved Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, således at alle medarbejdere og samarbejdspartnere har mulighed for at forstå den vigtige forankring i den kliniske afdeling. Der er taget udgangspunkt i Hæmatologisk Afdelings organisationsplan 2008, som sikrer at forskningen tager afsæt i behovet for et kvalificeret fagligt behandlingstilbud til patienterne. Placering og funktioner Forskningsafsnittet er en integreret del af Hæmatologisk Afdeling, som er en højt specialiseret klinisk enhed med landsdelsfunktion for Region Nordjylland. Afdelingen indgår i samarbejdet som en del af Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut. Hæmatologisk Afdeling varetager diagnostik, behandling og pleje af specialets patienter. Disse kliniske funktioner skal til enhver tid være baseret på den nyeste forskning, og det er derfor et krav, at klinisk og laboratoriebaseret forskning og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Mission Via forskning at sikre hæmatologiske patienter den optimale diagnostik og behandling i overensstemmelse med Sundhedslovens krav. Visioner og mål for forskningen Hæmatologisk Afdelings forskningsvision er inden for udvalgte forskningsområder at Øge forståelsen for mekanismerne bag blodsygdommes patogenese og resistens Udvikle metoder til bestemmelse af individuel resistensvurdering Skabe evidens for klinisk effekt med henblik på implementering Dette søges opnået gennem følgende målsætninger: Definere og gennemføre finansierede forskningsprojekter af høj kvalitet publikationer per år 2-3 nye ph.d.-uddannelser per år 50/50 finansiering (annuum/eksterne) 1-3 investigatorinitierede kliniske protokoller per større sygdomsenhed Mulighed for firmasponsorerede kliniske protokoller ved national konsensus Forskningens redskaber Det kliniske forsknings- og udviklingsprogram omfatter Et tematisk forskningsprogram (Resistens) Andre velbeskrevne projekter (Jerngrisen) Projektstyringsmodel Klinisk Forskningsenhed (GCP-reguleret aktivitet) Klinisk Forskningssekretariat Biobank Kliniske kvalitetsdatabaser Videnspredning Ansøgningsplan Undervisning Forskningsafsnittets organisering Kernefunktioner Med henblik på at opfylde målsætningerne for strategien er der etableret en organisation med kernefunktioner i form af: en klinisk forskningsenhed (KFE) som implementerer og katalyserer den kliniske eksperimentelle forskning, overvåger patientpopulationen med henblik på protokolgennemførelse og registrering i projektdatabaser samt medvirker til at protokol og lovkrav overholdes en biobank og kliniske databaser, som opsamler og organiserer alt væv i forskningsprojekter, samt registrerer patientforløbet i overensstemmelse med myndighedernes krav om sikkerhed og kvalitet af data et forskningslaboratorium (FL,) som består af to specialiserede enheder et molekylærmedicinsk resistenslaboratorium (MMRL) som ved brug af microarray, cellekvantitering og sortering samt gen- og cellefunktionsanalyser tilstræber at optimere og bidrage til klinisk implementering af genetisk og transkriptombaseret diagnostik og individuel kemoresponsprædiktion Klinisk Forskningsenhed Hæmatologisk Afdeling Databaser Biobank Forskningslaboratorium Klinisk Forskningsekretariat Delkomponenter i den translationelle forskningsorganisation som bygger bro mellem afdelingen og laboratoriet, katalyseret af den kliniske forskningsenhed og sekretariat. en klinisk bioinformatisk og statistisk enhed (KBIS) som ved brug af moderne statistiske metoder tilstræber at udvikle stabile metoder til optimering af dosis-responsforsøg, individuelle kemoresponsprediktorer og integrative genomiske analyser samt udvikling af medicinske statistiske anvendelser inden for cancer og det hæmatologiske område et klinisk forskningssekretariat (KFS) som overvåger bevillinger, budgetter, projekter og ansøgninger samt udfærdiger videnskabelige rapporter Sammenhængen fremgår af nedenstående illustrationen som viser delkomponenterne i translationel forskning, som kræves for effektiv brobygning mellem klinikken og laboratoriet. Brobygningen omfatter således katalysering af anvendt forskning i både den kliniske afdeling og forskningslaboratoriet. Mere specifikt omfatter den fra laboratoriesiden implementering af ny diagnostik, prognostik og design af nye konstruerede lægemidler og fra den kliniske side afprøvning af biologiske terapiformer skræddersyet til den enkelte patient. Delkomponenter i den translationelle forskningsorganisation som bygger bro mellem afdelingen og laboratoriet, katalyseret af den kliniske forskningsenhed og sekretariat. Substratet i forskningen omfatter data i de kliniske databaser og materialet i biobankerne. Denne ressource er unik for sundhedsvæsnet og kan med gennemtænkt planlægning opnå en meget høj kvalitet, ikke kun for kræftpatienter men i princippet for alle patienter. Det er derfor forståeligt, at forskning i dag ikke er en privat sag, men omfatter et multidisciplinært samarbejde på kryds og tværs i sundhedsvæsnet. En vigtig erkendelse er, at translationel kræftforskning og udvikling rækker ind i sygehus- og afdelingsdriften og omvendt, hvorfor succesen afhænger af en åben dialog og en klar ansvars- og rollefordeling. Hæmatologisk Forskningslaboratorium Forskningslaboratoriet består af to specialiserede enheder Molekylær Medicinsk Resistens Laboratorium (MMRL) med støttefunktion for genfunktionsanalyser, microarray lab, cellelab og flowlab Klinisk Bioinformatisk og Statistisk Enhed (KBIS) med støttefunktion for biostatistiske analyser MMRL og KBIS skal have som fælles mål at udvikle og forstå de molekylærbiologiske mekanismer og biostatistiske modelleringer, der ligger bag kemoresponsprediktorer, resistensmekanismer og patogenesen i hæmatologiske sygdomme. Dette fælles mål skal løses ved at identificere og forstå de cellulære komponenter af kemosensitivitet og patogenese i hæmatologiske sygdomme 28 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

16 bestemme og funktionelt evaluere komponenter af kemosensitivitet og patogenese i hæmatologiske sygdomme udvikle biostatistiske algoritmer til prediktion af kemorespons og modeller til øget forståelse af systembiologien bag hæmatologiske sygdomme Molekylær Medicinsk Resistens Laboratorium (MMRL) arbejder med kemoresponsprediktion ved at understøtte i tolkningen af det biologiske impakt af de prediktorgener, som er identificeret ved hjælp fa biostatistike algoritmer. Det indbefatter litteraturgennemgang, q-pcr validering af deres differentielle transkriptionelle udtryk, bestemmelse af deres splice-specifikke udtryk og eventuelt Westen blot eller flowcytometrisk bestemmelse af deres proteinudtryk. Gennem funktionelle studier fokuseres der på analyser af enkelte gener og de processer de er involveret i i forbindelse med kemosensitivitet. Optimalt påvirkes det transkriptionelle niveau af specifikke gener i knock down og knock in eksperimenter, hvorpå effekten på drug respons kan testes i dosis-responsforsøg. Den indgangsvinkel kan være svært tilgængelig, idet B-celler har vist sig voldsomt svære at transfektere, hvorfor test af kemorespons i andre modelsystemer og transduktion i stedet for transfektion er indledt (planter, rundorm, udvikling af stabile transfekterede B-cellelinjer ved hjælp af lentivirale vektorer, injektioner i immunsupprimerede mus, passiv perfussion). Af særlig interesse er desuden 1. subpopulationsspecifik kemorespons 2. cellulær differentiering af normale og maligne B-celler 3. impact af mirna på kemorespons og differentiering 4. kemorespons og patogenese (diagnose-relaps, nodalekstranodal) Derudover arbejdes der med udvikling og implementering af teknikker til isolering, karakterisering, aktivering og analyse af cellulære subpopulationer fra primære celler og humane cancercellelinjer sammenhængen mellem DNA-tilstand og -niveau og transkriptionelt udtryk herunder både alternativt promotorbrug og splicemønstrer murine B- og T-cellelymfommodeller Biostatistisk og Bioinformatisk Enhed (KBIS) arbejder med kemoresponsprediktion ved at udvikle multivariate statistiske metoder til identifikation af genomiske (DNA), transkriptions- (mirna og mrna) og translationelle faktorer (f.eks. flowcytometri), der har prediktiv betydning for respons på kemoterapi før behandling igangsættes. Dette indbefatter metoder til validering på retro- såvel som prospektive patientdata ud fra multiple biomarkører, der er identificeret ved hjælp af modelsystemer såsom cellelinjer, planter, orme og mus. Desuden arbejdes der også med betydningen af cancercellernes differentieringsgrad på kemorespons ved hjælp af subpopulationer. Af særlig interesse er udvikling af optimale designs og analyse af cellulære dosis-respons forsøg støjstabile prediktionsalgoritmer integrative bioinformatiske værktøjer med særlig henblik på identifikation af kausale genetiske effekter på kemoresponsen. Ud over det fælles fokus arbejdes der desuden med I forbindelse med den tidslige eller hierarkiske udvikling af hæmatologiske sygdomme (f.eks. differentiering, patogenese og metastasering) arbejdes der med at udvikle metoder til at analysere gentagne simultane målinger af titusinder af biomarkører for derved at øge den statistiske styrke i analyserne Tidslig udvikling af kemoresistens Design og analyse af kliniske forsøg der vurderer behandlingseffekt og prædikteret behandlingseffekt. Medicinske statistiske anvendelser indenfor cancer og det hæmatologiske område. Ledelse og samarbejde Forskningsledelse Ledelsen af forskningen tillægges afdelingens kliniske professor, som således skal have kontrol med afdelingens forskning inklusive de berørte strategiske, økonomiske og organisatoriske forhold. Hertil kommer ansvaret for etablering af et forskeruddannelsesprogram med vejledning fra seniorforskere ansat i afdelingen som overlæger, afdelingslæger, professorer, lektorer og videnskabelige assistenter. Forskningsledelsen sker i et naturligt samarbejde med afdelingsledelsen, som gensidigt orienterer hinanden inden iværksættelse af nye tiltag. Internt på Aalborg Universitetshospital Tilknytningen til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet understøttes af den lokale forskningsadministration og Klinisk Institut. Forskningsadministrationen på Aalborg Universitetshospital stiller en række understøttende funktioner til rådighed for hospitalets forskere, bl.a. inden for litteratursøgning, statistik, IT og databaser, fundraising, patenter og samarbejdskontrakter, forskningsformidling og oversættelse. Hæmatologisk Afdelings kliniske forskningssekretariat (KFS) understøtter disse funktioner. Den kliniske forskningsenhed (KFE) har samarbejde med en række parakliniske afdelinger. De vigtigste af disse er: Sygehusapoteket Klinisk Biokemisk Afdeling Nuklearmedicinsk Afdeling Radiologisk Afdeling Patologisk Institut Klinisk Immunologisk Afdeling Klinisk Institut Inden aktivering af nye protokoller sendes disse til vurdering i de berørte afdelinger. Dette skal sikre, at der i forbindelse med protokollerede projekter altid er taget højde for et eventuelt øget ressourcetræk i disse afdelinger. Ligeledes adviseres afdelingerne, når en protokol lukkes, således at kapaciteten kan justeres tilsvarende. Der er to former for protokoller, hvor de fleste er firmainitierede, men der optræder også afdelingsinitierede protokoller. Sidstnævnte dækker kliniske problemer uden kommerciel interesse. Ved afdelingsinitierede protokoller findes der ikke umiddelbart mulighed for at tilføre eksterne midler til de parakliniskeafdelinger udover de midler som tiltrækkes via fællesansøgninger til fonde. Sygeplejeforskning foregår i et samarbejde med Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje. Nationalt og internationalt Hæmatologisk Afdeling deltager i nationalt forskningssamarbejde indenfor følgende grupper: Dansk Lymfom Gruppe (DLG) Akut Leukæmi Gruppen (ALG) Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme (DSKMS) Alle grupperne er såkaldte DMCG ere (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper), hvis formål er at fremme indsamling af ny viden og omsætte den til resultater, som vil være til gavn for patienterne og dermed for samfundet. Der er yderligere etableret en hæmatologisk fælles DMCG som paraplyorganisation under Dansk Hæmatologisk Selskab. Derudover deltager afdelingen i en række internationale grupperinger og netværk inden for klinisk og basal hæmatologisk forskning: Nordic Lymphoma Group (NLG) Nordic MDS Group (NMDSG) Medical Research Council UK (MRC) Nordic Myeloma Study Group (NMSG) European Myeloma Network (EMN) European Blood and Marrow Transplantation Group (EBMT-G) Inden for forskning er der internationalt samarbejde med Erasmus Medical Center, Rotterdam Vrij University, Brüssel Royal Marsden, London Salamanca University University of Texas MD Anderson, Houston University of Cambridge 30 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

17 KLINISK SYGEPLEJEFAGLIG FORSKNING Knoglemarvsundersøgelse procedurens betydning for kvaliteten af Connie Fruergaard Hasselgren og Anne Sofie Lund, sygeplejersker, Hæmatologisk Ambulatorium Siden foråret 2012 har vi arbejdet med et tværfagligt forskningsprojekt omkring procedurens betydning for kvaliteten af marvaspiratet. Knoglemarvssygeplejerskerne er oplært i at foretage aspiration ved hjælp af en hurtig, ofte smertefuld procedure, for at reducere blodtilblanding. Ved denne procedure skabes på <1 sekund et undertryk i den sprøjte som patientens knoglemarv aspireres i. Dette førte til en undring om, hvorvidt en langsommere knoglemarvsaspiration har betydning for marvaspiratets kvalitet. Der blev etableret en projektgruppe bestående af: Anne Sofie L. Østergaard1; Connie F. Hasselgren1; June Chalotte Korup1, Paw Jensen1; Preben Johansen2, Anders E. Bilgrau3,5; Martin Bøgsted3,5; Mette Grønkjær4. Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital1; Patologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital2; Hæmatologisk forskningsafsnit, Aalborg Universitetshospital3; Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital4; Institut for Matematiske Fag, Aalborg Universitet5. Formål Det primære formål med undersøgelsen var at vurdere om kvaliteten af marvaspiratet ved langsom knoglemarvsaspiration er dårligere end kvaliteten ved hurtig aspiration. Sekundært vurderes patientens smerte i forbindelse med knoglemarvsaspiration ud fra VAS. Projektet forventes at give værdifuld viden om kvaliteten og oplevelsen af smerter ved den vigtigste undersøgelse i hæmatologien. Metode Fra november 2012 til september 2013 blev 482 patienter randomiseret til at få aspiration af knoglemarv foretaget ved enten en hurtig metode, hvor stemplet trækkes helt tilbage i et hurtigt ryk af ca. 1 sekunds varighed eller en langsom metode, hvor stemplet trækkes tilbage i samme hastighed, som knoglemarven kommer ud (ca sekunders varighed). Umiddelbart efter undersøgelsen blev patienterne spurgt om deres smerteoplevelse ud fra en visuel analog skala (VAS). Patolog Preben Johansen vurderede kvaliteten af marvaspiratet med udgangspunkt i cellularitet og antal marvpartikler. Forsøget var blindet for patienten og patologen. Resultater De foreløbige resultater offentliggøres til det europæiske hæmatologi selskabs (EHA) årlige kongres i Milano Fremtidsperspektiver og foreløbige publikationer Artikel i personalemagasinet Indsigt & udsyn, Aalborg Universitetshospital, oktober 2013 Posterpræsentation på Landskursus for kræftsygeplejersker (FS 13), november 2013, (vandt posterprisen) Posterpræsentation på konference i regi af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Tværfaglighed hvad betyder det for patienterne og for fagligheden? nuar 2014 Udpeget til, som et af tre projekter, at præsentere klinisk sygepleje som spydspids, Aalborg Universitetshospital maj 2014 Abstract sygeplejesymposiet i Aalborg Kongres og Kultur Center maj 2014 Abstract EHA i Milano juni 2014 Abstract indsendes til sygeplejefestival, DSR september 2014 Videnskabelig artikel er under udarbejdelse 32 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

18 Kemoterapiinduceret kvalme hos den hæmatologiske patient Videnskabelige publikationer 2013 af Ann Ozimek Rittig, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske, Jette Mølgaard Torp sygeplejerske, Hæmatologisk Ambulatorium og Anni Behrentzs, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske, Gitte Møller Sørensen og Kamilla Kabus, sygeplejersker, Hæmatologisk Sengeafsnit Projektet udføres af fem sygeplejersker fra både Ambulatorium og Sengeafsnit. Dette er en stor gruppe at arbejde i, men forskelligheden i gruppen giver samtidig synergi og mange forskellige nuancer i f.eks. fortolkninger. I løbet af foråret 2013 har vi inkluderet 5 patienter og gennemført interviewene. I starten havde vi svært ved at få patienterne til at deltage, da de ikke magtede at skulle ind til interview i mellem behandlingerne, som var vores udgangspunkt. Vi ændrede derfor strategien for inklusion, så interviewene kunne afvikles i forbindelse med behandling eller indlæggelse. Sammen med det første interview fra december 2012 viste det sig at der var datamætning efter de seks interviews. Vi har efterfølgende transskriberet og valideret alle interview til 180 sider tekst. Dette var en omfattende proces, men har samtidig givet os en erfaring med dette og en dybere indsigt i materialet. Efter sommer er vi påbegyndt analyse og fortolkning, og beskrivelsen af dette pågår fortsat. Når kvalmen styrer - Kvalmens betydning hos hæmatologiske patienter i behandling med kemoterapi Ann Ozimek Rittig, Undervisningsansvarlig sygeplejerske, AaUH Hæmatologisk Ambulatorium, aor@rn.dk Anni Behrentzs, Undervisningsansvarlig sygeplejerske, SD, AaUH, Hæmatologisk Sengeafsnit 7 Vest, anni.behrentzs@rn.dk Gitte Møller Sørensen, Sygeplejerske, AaUH, Hæmatologisk Sengeafsnit 7 Vest, gimos@rn.dk Jette Mølgaard Torp, Sygeplejerske, AaUH, Hæmatologisk Ambulatorium, jeto@rn.dk Kamilla Nedergaard Kabus, Sygeplejerske, AaUH, Hæmatologisk Sengeafsnit 7 Vest, kns@rn.dk Mette Grønkjær, post doc, Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje, AaUH Baggrund Den primære behandling af patienter med hæmatologiske kræftsygdomme er kemoterapi. En bivirkning til denne behandling er kvalme, som ifølge litteraturen med stor sandsynlighed er et overset og underrapporteret fænomen. Der findes ingen eksisterende litteratur, der beskriver, hvilken betydning kvalmen har for patienternes liv. Formål Projektet har til formål at undersøge patienters subjektive oplevelser og erfaringer med kvalme, samt hvilken støtte og vejledning de har brug for. Målet er at optimere sygeplejen til den hæmatologiske patient med kvalme. En Lille pris Jeg tror, jeg kunne leve med kvalme resten af mit liv, hvis bare kræften går væk Det går over igen Altså herregud, alt i alt så er det her forløb jo under et halvt år At spise det der er muligt Familien skal bare tænke mig ud af det, så finder jeg At spise af tvang ud af noget, som jeg kan klare og har lyst til Jeg har da spist mange gange, hvor jeg ikke havde lyst, men det skal jo ned Et livsvilkår Perspektivering De foreløbige fund antyder, at vejledning af patienten må tilrettelægges individuelt. Den enkelte patients oplevelser og erfaringer med kvalme bør i højere grad efterspørges af sygeplejerskerne, som skal inddrage og anvende denne viden som grundlag for en individuel sygepleje. Gruppens arbejde er fortsat på heldagsmøder med forberedelse hjemme. I perioder har det været svært for alle gruppens medlemmer at deltage i møderne, pga. manglende personale i sengeafsnittet. Dette har medført at der af og til er gået lang tid mellem, at hele gruppen har været samlet, hvilket har forsinket processen. To af gruppens medlemmer har deltaget i det årlige 2-dages seminar om kvalme arrangeret af SIG-Emesis. Et seminar, hvor vi på sigt forventer at skulle præsentere projektet. Projektet og de foreløbige fund er i løbet af året præsenteret på SIG-Transplantations møde i Aalborg og på Hæmatologisk Afdelings årlige høstmøde i Aalborg. Projektgruppen har søgt økonomisk støtte til projektet. Vi har modtaget kr. fra Spar Nord Fonden til støtte til gennemførelse af projektet samt kr. fra Roche til præsentation af projektet. Fund Analysearbejdet er fortsat pågående, og på nuværende tidspunkt er der fremkommet følgende fund: Kvalme har stor indflydelse på patientens hverdagsliv og deres livsverden. I perioder med kvalme tilpasser patienten sine spisevaner, sit arbejdsliv og sit sociale liv til det, der opleves muligt, og roller i familien ændres. Forskellen mellem perioder med kvalme og uden kvalme er som to forskellige verdener. Til trods for dette forventer patienten ikke, at det kan være anderledes. Alt i alt opleves kvalme som noget der hører med en pris, der skal betales for at blive rask et livsvilkår. To verdener Dagene med kvalme er temmelig håbløse, mens dagene uden kvalme, det er en helt anden verden Det er vigtigst at være hjemme med familien Det er vigtigere, at komme hjem og være sammen med familien end at ligge herinde og pylre Altoverskyggende Desværre bliver det så altoverskyggende, når man har kvalme på den måde, det fylder meget Det værste Jeg har det skidt, jeg går sådan helt i stå Allerede nu synes jeg, kvalmen er det værste Isolation fra arbejde og familie men jeg går under dynen, lukker mig inde finder et sted at gemme mig, hvor jeg kan være mig selv, fordi man jo knapt kan holde sig selv ud Når patienterne i høj grad accepterer kvalmen som et livsvilkår i behandlingen med kemoterapi, fordrer det, at sygeplejersken anerkender og støtter patientens måde at leve på, samtidig med at hun stiller sin viden til rådighed for patienten. Tidsskriftartikel/artikel, peer-reviewed 1. Birgens H, Frederiksen H, Hasselbalch HC, Rasmussen IH, Nielsen OJ, Kjeldsen L, Larsen H, Mourits-Andersen T, Plesner T, Rønnov-Jessen D, Vestergaard H, Klausen TW, Schöllkopf C. A phase III randomized trial comparing glucocorticoid monotherapy versus glucocorticoid and rituximab in patients with autoimmune haemolytic anaemia. Br J Haematol 2013;163(3): Frei E, Visco C, Xu-Monette ZY, Dirnhofer S, Dybkær K, Orazi A, Bhagat G, Hsi ED, van Krieken JH, Ponzoni M, Go RS, Piris MA, Møller MB, Young KH, Tzankov A. Addition of rituximab to chemotherapy overcomes the negative prognostic impact of cyclin E expression in diffuse large B-cell lymphoma. J Clin Pathol 2013;66(11): Gaborit FS, Overvad K, Nørgaard M, Kristensen SR, Tjønneland A, Severinsen MT. Alcohol intake and risk of venous thromboembolism. A Danish follow-up study. Thromb Haemost 2013;110(1): Mellqvist U, Gimsing P, Hjertner O, Lenhoff S, Laane E, Remes K, Steingrimsdottir H, Abildgaard N, Ahlberg L, Blimark C, Dahl IMS, Forsberg K, Gedde-Dahl T, Gregersen H, Gruber A, Guldbrandsen N, Haukås E, Carlson K, Kvam AK, Nahi H, Lindås R, Andersen NF, Turesson I, Waage A, Westin J, [Nordic Myeloma Study Group]. Bortezomib consolidation after autologous stem cell transplantation in multiple myeloma : a Nordic Myeloma Study Group randomized phase 3 trial. Blood 2013;121(23): Hu S, Xu-Monette ZY, Balasubramanyam A, Manyam GC, Visco C, Tzankov A, Liu WM, Miranda RN, Zhang L, Montes-Moreno S, Dybkær K, Chiu A, Orazi A, Zu Y, Bhagat G, Richards KL, Hsi ED, Choi WWL, van Krieken JH, Huang Q, Huh J, Ai W, Ponzoni M, Ferreri AJM, Zhao X, Winter JN, Zhang M, Li L, Møller MB, Piris MA, Li Y, Go RS, Wu L, Medeiros LJ, Young KH. CD30 expression defines a novel subgroup of diffuse large B-cell lymphoma with favorable prognosis and distinct gene expression signature: a report from the International DLBCL Rituximab-CHOP Consortium Program Study. Blood 2013;121(14): Østgaard LSG, Nørgaard JM, Severinsen MT, Sengeløv H, Friis L, Jensen MK, Nielsen OJ, Nørgaard M. Data quality in the Danish National Acute Leukemia Registry: a hematological data resource. Clin Epidemiol 2013;5: Gregersen H, Larsen CB, Haglund A, Mortensen R, Andersen NF, Nørgaard M. Data quality of the monoclonal gammopathy of undetermined significance diagnosis in a hospital registry. Clin Epidemiol 2013;5: Dabrowska MJ, Ejegod D, Lassen LB, Johnsen HE, Wabl M, Pedersen FS, Dybkær K. Gene expression profiling of murine T-cell lymphoblastic lymphoma identifies deregulation of S-phase initiating genes. Leuk Res 2013;37(10): Blijlevens N, de Château M, Krivan G, Rabitsch W, Szomor A, Pytlik R, Lissmats A, Johnsen HE, de Witte T, Einsele H, Ruutu T, Niederwieser D. In a high-dose melphalan setting, palifermin compared with placebo had no effect on oral mucositis or related patient s burden. Bone Marrow Transplant 2013;48(7): Pedersen S, Stausholm-Møller AK, Gregersen H, Münster AB. Influence of M-Component on the procoagulant state in Patients with Multiple Myeloma : does an increase in the M-component concentration, change the thrombogenic profile in plasma?. DSTH Forum 2013;3: Xu-Monette ZY, Møller MB, Tzankov A, Montes-Moreno S, Hu W, Manyam GC, Fan L, Visco C, Dybkær K, Chiu A, Tam W, Zu Y, Bhagat G, Richards KL, Hsi ED, Choi WWL, van Krieken JH, Huang Q, Huh J, Ai W, Ponzoni M, Ferreri AJ, Winter JN, Wu L, Zhao X, Go RS, Wang SA, Bueso-Ramos CE, Li Y, Piris MA, Medeiros LJ, Young KH. MDM2 phenotypic and genotypic profiling, respective to TP53 genetic status, in diffuse large B-cell lymphoma patients treated with rituximab-chop immunochemotherapy. Blood 2013;122(15): Liu C, Iqbal J, Teruya-Feldstein J, Shen Y, Dabrowska MJ, Dybkær K, Lim MS, Piva R, Barreca A, Pellegrino E, Spaccarotella E, Lachel CM, Kucuk C, Jiang CS, Hu X, Bhagvati S, Greiner TC, Weisenburger DD, Aoun P, Perkins SL, McKeithan TW, Inghirami G, Chan WC. MicroRNA expression profiling identifies molecular signatures associated with anaplastic large cell lymphoma. Blood 2013;122(12): Hu S, Xu-Monette ZY, Tzankov A, Green T, Wu L, Balasubramanyam A, Liu WM, Visco C, Li Y, Miranda RN, Montes-Moreno S, Dybkær K, Chiu A, Orazi A, Zu Y, Bhagat G, Richards KL, Hsi ED, Choi WWL, Zhao X, van Krieken JH, Huang Q, Huh J, Ai W, Ponzoni M, Ferreri AJ, Zhou F, Slack GW, Gascoyne RD, Tu M, Variakojis 34 ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

19 D, Chen W, Go RS, Piris MA, Møller MB, Medeiros LJ, Young KH. MYC/BCL2 protein coexpression contributes to the inferior survival of activated B-cell subtype of diffuse large B-cell lymphoma and demonstrates highrisk gene expression signatures: a report from The International DLBCL Rituximab-CHOP Consortium Program. Blood 2013;121(20): ; quiz Bødker JS, Gyrup C, Johansen P, Schmitz A, Madsen J, Johnsen HE, Bøgsted M, Dybkær K, Nyegaard M. Performance Comparison of Affymetrix SNP6.0 and Cytogenetic 2.7M Whole-Genome Microarrays in Complex Cancer Samples. Cytogenet Genome Res 2013;139(2): Rottiers V, Obad S, Petri A, McGarrah R, Lindholm MW, Black JC, Sinha S, Goody RJ, Lawrence MS, Delemos AS, Hansen HF, Whittaker S, Henry S, Brookes R, Najafi-Shoushtari SH, Chung RT, Whetstine JR, Gerszten RE, Kauppinen S, Näär AM. Pharmacological Inhibition of a MicroRNA Family in Nonhuman Primates by a Seed-Targeting 8-Mer AntimiR. Sci Transl Med 2013;5(212):212ra Gytz Ammitzbøll C, Steffensen R, Jørgen Nielsen H, Thiel S, Stengaard-Pedersen K, Bøgsted M, Jensenius JC. Polymorphisms in the MASP1 Gene Are Associated with Serum Levels of MASP-1, MASP-3, and MAp44. PLoS One 2013;8(9):e Bøgsted M, Bilgrau AE, Wardell CP, Bertsch U, Schmitz A, Bødker JS, Kjeldsen MK, Goldschmidt H, Morgan GJ, Dybkær K, Johnsen HE. Proof of the concept to use a malignant B cell line drug screen strategy for identification and weight of melphalan resistance genes in multiple myeloma. PLoS One 2013;8(12):e Gudbrandsdottir S, Birgens HS, Frederiksen H, Jensen BA, Jensen MK, Kjeldsen L, Klausen TW, Larsen H, Mourits-Andersen T, Nielsen CH, Nielsen OJ, Plesner T, Pulczynski S, Rasmussen IH, Rønnov-Jensen D, Hasselbalch HC. Rituximab and dexamethasone vs dexamethasone monotherapy in newly diagnosed patients with primary immune thrombocytopenia. Blood 2013;121(11): Lassen LB, Füchtbauer A, Schmitz A, Sørensen AB, Pedersen FS, Füchtbauer EM. Septin9 is involved in T-cell development and CD8+ T-cell homeostasis. Cell Tissue Res 2013;352(3): Murphy BL, Obad S, Bihannic L, Ayrault O, Zindy F, Kauppinen S, Roussel MF. Silencing of the mir Cluster Family Inhibits Medulloblastoma Progression. Cancer Res 2013;73(23): El-Galaly T, Severinsen MT, Overvad K, Steffensen R, Vistisen A, Tjønneland A, Kristensen SR. Single nucleotide polymorphisms and the risk of venous thrombosis: results from a Danish case-cohort study. Br J Haematol 2013;160(6): Li Y, Gordon MW, Xu-Monette ZY, Visco C, Tzankov A, Zou D, Qiu L, Montes-Moreno S, Dybkær K, Orazi A, Zu Y, Bhagat G, Richards KL, Hsi ED, Choi WWL, van Krieken JH, Huang Q, Ai W, Ponzoni M, Ferreri AJ, Winter JN, Go RS, Piris MA, Møller MB, Wu L, Wang M, Ramos KS, Medeiros LJ, Young KH. Single nucleotide variation in the TP53 3 untranslated region in diffuse large B-cell lymphoma treated with rituximab-chop: a report from the International DLBCL Rituximab-CHOP Consortium Program. Blood 2013;121(22): Mylam KJ, El-Galaly TC, Hutchings M, Brown P, Himmelstrup B, Gerke O, Gillstrøm D, Sillesen IB, Munksgaard L, Pedersen BB, Christiansen I, Jensen P, Nielsen AL and Pedersen LM. Prognostic impact of clinicianbased interpretation of FDG-PET/CT reports obtained in patients with newly diagnosed diffuse large B-Cell lymphoma. Leuk and Lymph, 2013 Nov 14. [Epub ahead of print] 24. El-Galaly TC, Hutchings M, Mylam KJ, de Nully Brown P, Bukh A, Johnsen HE, Kamper P, Loft A, Iyer V, Gormsen LC, Nielsen AL, Bøgsted M, d Amore F. Impact of 18F-FDG PET/CT Staging in Newly Diagnosed Classical Hodgkin Lymphoma: Less Cases with Stage I Disease and More with Skeletal Involvement. Leuk and Lymph Dec 19. [Epub ahead of print] 25. Tzankov A, Xu-Monette ZY, Gerhard M, Visco C, Dirnhofer S, Gisin N, Dybkaer K, Orazi A, Bhagat G, Richards KL, Hsi ED, Choi WW, van Krieken JH, Ponzoni M, Ferreri AJ, Ye Q, Winter JN, Farnen JP, Piris MA, Møller MB, You MJ, McDonnell T, Medeiros LJ, Young KH. Rearrangements of MYC gene facilitate risk stratification in diffuse large B-cell lymphoma patients treated with rituximab-chop. Mod Pathol Dec 13. doi: /modpathol [Epub ahead of print] PubMed PMID: Lanza F, Campioni DC, Hellmann A, Milone G, Wahlin A, Walewski J, Spedini P, Fiamenghi C, Cuneo A, Knopińska W, Swierkowska-Czeneszew M, Petriz J, Fruehauf S, Farge D, Mohty M, Passweg J, Ruuto T, Madrigal A, Johnsen HE; Individual Quality Assessment of Haematopoietic Stem Cell Grafting Committee of European Blood and Marrow Transplantation Society. Individual Quality Assessment of Autograft-ing by Probability Estimation for Clinical Endpoints: A Prospective Validation Study from the European Group for Blood and Marrow Transplantation. Biol Blood Marrow Transplant Aug 27. doi:pii: S (13) /j.bbmt [Epub ahead of print] PubMed PMID: Johnsen HE, Bergkvist KS, Schmitz A, Kjeldsen MK, Hansen SM, Gaihede M, Nørgaard MA, Bæch J, Grønholdt ML, Jensen FS, Johansen P, Bødker JS, Bøgsted M, Dybkær K; for the Myeloma Stem Cell Network (Mscnet). Cell of origin associated classification of B-cell malignancies by gene signatures of the normal B-cell hierarchy. Leuk Lymphoma Nov 1. [Epub ahead of print] PubMed PMID: Ammitzbøll CG, Steffensen R, Nielsen HJ, Thiel S, Stengaard-Pedersen K, Bøgsted M, Jensenius JC (2013) Polymorphisms in the MASP1 Gene are Associated with Serum Levels of MASP-1, MASP-3, and MAp44. PLoS ONE 8(9): e doi: /journal.pone See publication here 29. Rodrigo-Domingo M, Waagepetersen R, Bødker JS, Falgreen S, Kjeldsen MK, Johnsen HE, Dybkær K, Bøgsted M. Reproducible probe-level analysis of the Affymetrix Exon 1.0 ST array with R/Bioconductor. Brief Bioinform Apr 19. [Epub ahead of print] PubMed PMID: Letter/kommentar/debat 1. Pettengell R, Johnsen HE, Lugtenburg PJ, Silvestre AS, Dührsen U, Rossi FG, Schwenkglenks M, Bendall K, Szabo Z, eger U. Erratum to: Impact of febrile neutropenia on R-CHOP chemotherapy delivery and hospitalizations among patients with diffuse large B-cell lymphoma. Support Care Cancer 2013;21(2): Christensen AL, Dethlefsen C, Severinsen MT, Kristensen SR. Seasonal variation of venous thrombosis: a consecutive case series within studies from Leiden, Milan and Tromsø: a reply. J Thromb Haemost 2013;11(3): El-Galaly TC. Rutine knoglemarvsundersøgelser ændrer sjældent behandlingen af Hodgkin lymfom, Best Practice 2013 (August, nr. 7), ISSN Møller HJ, Pedersen L, Bjerregaard MP, Jørgensen MK, Gregersen H. Analyse for M-komponent - Sådan gør vi i Danmark. Klinisk Biokemi i Norden 2013; 25: (oversigtsartikel). Review 1. Lanza F, Campioni DC, Hellmann A, Milone G, Wahlin A, Walewski J, Spedini P, Fiamenghi C, Cuneo A, Knopinska W, Swierkowska-Czeneszew M, Petriz J, Fruehauf S, Farge D, Mohty M, Passweg J, Ruuto T, Madrigal A, Johnsen HE, [Quality Assessment of Haematopoietic Stem Cell Grafting Committee of European Blood and Marrow Transplantation Society]. Individual quality assessment of autografting by probability estimation for clinical endpoints: a prospective validation study from the European group for blood and marrow transplantation. Biol Blood Marrow Transplant 2013;19(12): Boysen AK, Jensen BJ, Poulsen LØ, Jensen P, Ladefoged S. Procalcitonin as a marker of infection in febrileneutropenia: A systematic review. Modern Chemotherapy 2013;2(1): ÅRSBERETNING 2013 Gå til indhold ÅRSBERETNING

20 MEDIEKLIP 2013 Sygeplejersker vinder posterpris Sygeplejerskerne Connie Hasselgren og Anne Sofie Lund Østergaard fra Hæmatologisk Ambulatorium har vundet posterprisen for den bedste poster på Landskursus for Kræftsygeplejersker i Odense d oktober Posteren omhandler et kvantitativt forskningsprojekt, der undersøger metodens betydning for kvaliteten af knoglemarven. Connie, Anne Sofie og deres sygeplejerskekolleger fra Hæmatologisk Ambulatorium har gennem det sidste år samlet data fra 482 patienter. Data er p.t. ved blive analyseret af statistikerne Anders E. Bilgrau og Martin Bøgsted. Ledende overlæge Paw Jensen og patolog Preben Johansen er også en del af projektgruppen. Mette Grønkjær fra Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje er vejleder på projektet Foto: Privat KNOGLEMARVSUNDERSØGELSE procedurens betydning for kvaliteten Anne Sofie L. Østergaard, 1) Connie F. Hasselgren, 2) Paw Jensen, 2) Anders E. Bilgrau, 2) Martin Bøgsted, 3) Mette Grønkjær 1) Hæmatologisk Ambulatorium,2) Hæmatologisk Afdeling, 3) Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital 1) BAGGRUND METODE I udredningen for sygdom i blodet og lymfesystemet indgår en knoglemarvsundersøgelse for at bekræfte eller afkræfte knoglemarvsinfiltration samt diagnosticering af sygdom. Siden 2008 har fem specialuddannede sygeplejersker foretaget knoglemarvsundersøgelser på Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Sygeplejerskerne er oplært til at foretage knoglemarvsaspiration ved hjælp af hurtig metode; en ofte smertefuld procedure, hvor der skabes et højt undertryk i patientens knoglemarv. Dette har ført til en undring om, hvorvidt en langsommere knoglemarvsaspiration vil have betydning for knoglemarvens kvalitet. Forsøget er et randomiseret forsøg, hvor patienter får foretaget en knoglemarvsundersøgelse via henholdsvis hurtig eller langsom metode. Der indgår 482 patienter i forsøget, som tager udgangspunkt i de patienter, der i forvejen skal have foretaget en knoglemarvsundersøgelse. Efter undersøgelsen spørges patienterne om deres smerteoplevelse ud fra VAS scoren. Kvaliteten af marven undersøges af en patolog, der vurderer om prøven er egnet med udgangspunkt i cellularitet og antal marvpartikler. FORMÅL RESULTATER Formålet med undersøgelsen er at vurdere om kvaliteten af langsom knoglemarvsaspiration ikke er dårligere end hurtig aspiration. Sekundært vurderes patientens smerte i forbindelse med knoglemarvsaspiration ud fra VAS skalaen. OG FREMTIDIGE PERSPEKTIVER Dataindsamling til projektet blev indledt i november 2012 og er afsluttet medio september Såfremt forsøget viser, at kvaliteten af langsom aspiration af knoglemarv ikke er dårligere end hurtig, vil der være grundlag for at ændre proceduren for knoglemarvsundersøgelser i fremtiden. Således er forsøgets overordnede interesse at skabe belæg for den metode, der sikrer den nødvendige kvalitet for undersøgelse af knoglemarven, men samtidig påfører patienten mindst mulig smerte og ubehag. KONTAKT 38 ÅRSBERETNING 2013 Connie Fruergaard Hasselgren cfh@rn.dk Anne Sofie Lund Østergaard aslp@rn.dk Gå til indhold ÅRSBERETNING