Hæmatologisk Afdeling. Årsberetning 2011

Transkript

1 Hæmatologisk Afdeling Årsberetning 2011

2 2 Årsberetning 2011

3 FORORD Det man aldrig skriver ret meget om, det der ikke er meget prestige i, har igen i år været det helt fundamentale og bærende element i vores afdeling. Vi er omhyggelige og ansvarsbevidste i vores arbejde med patienterne og forsøger hele tiden at yde vores bedste med patienten i centrum. Det er meget vigtigt at fastholde dette fokus, uanset hvad dagligdagen ellers byder på af udfordringer. Der er mange delelementer i den gode patientbehandling, elementer som alle har en vigtig plads. Den direkte patientpleje og behandling er selvfølgelig central, men uddannelse af sygeplejersker og læger er uundværlige elementer i en afdeling som vores, for at vi hele tiden kan udvikle os. Forskningen blomstrer med baggrund i individuelle og fælles kvaliteter, og vi satser på at være udadrettede og samarbejdende både lokalt, nationalt og internationalt som den gode Universitetsafdeling. På trods af vigende budgetter har vi igen i år set flere patienter i ambulatoriet end i 2010 og stort set konstant haft en belægningsprocent over 100 på sengeafdelingen. Der er ingen tvivl om, at alle yder deres bedste. Der er hele tiden ændringer, store og små. En af de større har været, at vi har sagt farvel til Anne Bukh som ledende overlæge, og Paw har overtaget denne plads i afdelingen. En af de andre større forandringer har været, at vi fra 1. januar 2011 har haft et Diagnostisk Center som en del af vores afdeling. Der er arbejdet med opbygningen af dette, dels ombygning af lokaler men også med etablering af samarbejdet med de praktiserende læger og de andre afdelinger på sygehuset. Planlægningen og vores rolle i det fremtidige Universitetshospital har ligeledes krævet en indsats i processen, som tegner godt. Igen i 2011 blev der afholdt en rigtig god høstfest med gode foredragsholdere om eftermiddagen og en hyggelig aften. Omkring 100 deltagere fantastisk at det kunne lade sig gøre en fredag aften. Årsrapporten rummer nøgletal og hovedtrækkene for året som gik og viser, at vi gør nytte. Marts 2012 June Korup Hans Erik Johnsen Paw Jensen oversygeplejerske professor, overlæge, dr. med. ledende overlæge årsberetning

4 4 Årsberetning 2011

5 Indhold FORORD BESKRIVELSE AF HÆMATOLOGISK AFDELING Hæmatologisk Afdelings infrastruktur Diagnostisk Center Personalesammensætning i Hæmatologisk Afdeling Hæmatologisk Afdelings samarbejdspartnere og relationer Kliniske aktiviteter DRIFTSUDGIFTER Økonomi - drift Økonomi forskning KVALITETSSIKRING Kontinuitet i stuegangsfunktionen Tværfaglig konference i 7 Vest Akkreditering Den Hæmatologiske Fællesdatabase Målopfyldelse de regionale servicemål MIRSK IT-udvalg/IT-arbejde UDVIKLINGSPROJEKTER Palliative senge og psykolog Sygeplejefagligt udviklingsprojekt om kvalme Europæisk ernæringsprojekt: Nutrition Day Nationale hæmatologiske patientvejledninger UDDANNELSE Lægefagligt Sygeplejefagligt Medicinsk Kræftbehandling nu som e-learning Specialuddannelse i kræftsygepleje Lægesekretærfagligt Interne møder for laboratoriepersonale Kurser arrangeret og af holdt af Forskningsafsnittet UDVALGSARBEJDER Læger, herunder faglige tillidsposter Forskningsmedarbejdere Sygeplejepersonale KURSUS- OG KONGRESAKTIVITETER Tværfagligt: Høstmøde Læger Forskningsmedarbejdere Sygeplejepersonale Lægesekretærerne FORSKNING Laboratorieforskning: Forskningshypoteser og strategi Forskningslaboratoriets status Biobanken Jerngrisen Klinisk Forskningsenhed og protokollerede forsøg Forskningsstatus 2011 og nye mål Igangværende forskningsprojekter Vejlederfunktioner Bedømmelsesopgaver Videnskabelige publikationer MEDIEKLIP årsberetning

6 BESKRIVELSE AF AFDELINGen Hæmatologisk Afdelings infrastruktur Hæmatologisk Afdeling Afdelingsledelse Forskningsledelse Sengeafsnit 7 Vest Ambulatorium 2 Øst Modtagelse Diagnostisk Center Hæmatologisk Sekretariat Klinisk Forskningsenhed Klinisk Forskningssekretariat Biobank og Biolaboratorium Forskningslaboratorium Diagnostisk Center af Marianne Tang Severinsen, overlæge, ph.d. og Paw Jensen, ledende overlæge Der er nu etableret 4 diagnostiske centre i Region Nordjylland. Diagnostiske centre findes på Sygehus Vendsyssel (Hjørring), på Sygehus Thy-Mors (Thisted) og Sygehus Himmerland (Farsø) og hos os. Den 1. januar 2011 åbnede Diagnostisk Center, Aalborg Sygehus. Diagnostisk Center er etableret som en del af Hæmatologisk Afdeling. Det faglige indhold På alle fire diagnostiske centre udredes patienter fra de lokale optageområder i pakkeforløbet Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft. Patienter som skal udredes i Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype udredes udelukkende i Diagnostisk Center Aalborg. Der er i begge tilfælde tale om udelukkende ambulante udredningsforløb. Ved indlæggelsesbehov fordeles patienterne på de medicinske afdelinger jævnfør visitationsnøglen, og udredningen varetages af den pågældende afdeling. Målet med Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft er at foretage en systematisk og hurtig udredning af patienter, hvor den praktiserende læge har begrundet mistanke om alvorlig sygdom, som kan være kræft, og hvor der ikke foreligger organspecifikke klager. Patientgruppen, hos hvem mistanken opstår, har få fælles kliniske karakteristika. Det drejer sig hyppigst om patienter med få ugers symptomvarighed, og hvor symptombilledet kan omfatte et eller flere af følgende symptomer Almensymptomer (træthed, almen sygdomsfølelse, smerter) Utilsigtet vægttab Feber Anæmi Patienterne, som indgår i dette pakkeforløb, har forud for henvisningen gennemgået et udredningsprogram, som omfatter blodprøver og ofte radiologiske undersøgelser. Såfremt der foreligger organspecifikke klager, eller patienten opfylder kriterierne for at indgå i et pakkeforløb, henvises patienten som hidtil til den relevante afdeling. 6 Årsberetning 2011

7 Diagnostisk Center, Aalborg Sygehus er desuden, som nævnt med optageområde for hele Region Nordjylland, ansvarlig for udredningen i Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype. Det vil sige, at vi udreder patienter, hvor der er fundet en metastase, men hvor den primære tumors lokalisation ikke er klinisk oplagt. Når primærtumor lokaliseres, fortsætter patienterne i det relevante pakkeforløb. Formålet med pakkeforløbet er at identificere den primære tumor så hurtigt som muligt, så den nødvendige supplerende udredning og behandling kan tilbydes. Det er spændende arbejde, som inkluderer samarbejde med mange forskellige afdelinger på sygehuset. Som en del af dette hører fælles konferencer med bl.a. Røntgenafdelingen og Onkologisk Afdeling. Der er i sagens natur tale om en særdeles broget patientpopulation, hvilket har afstedkommet udfordringer i at vurdere, hvornår det er relevant at opstarte et kræftpakkeforløb. Denne problemstilling har ført til en god dialog med primærsektoren med henblik på information samt afklaring af problemstillinger samt udarbejdning af retningslinjer, som løbende skal justeres. Det forventes, at kun en mindre del af de patienter, der udredes i Diagnostisk Center ender med at få en kræftdiagnose (forventningen er omkirng 10 %). Langt de fleste patienter kan afsluttes til almenpraksis uden behov for yderligere behandling. Bemanding Diagnostisk Center, Aalborg Sygehus er oprettet som et afsnit under Medicinsk Hæmatologisk Afdeling, Medicinsk Center, Aalborg Sygehus. Ansvaret for driften påhviler afdelingsledelsen ved Medicinsk Hæmatologisk Afdeling. Der vil almindeligvis være tilknyttet en yngre læge, en seniorlæge samt en forløbskoordinator til det daglige arbejde. Lokalerne er beliggende i ambulatorieetagen (nabo til Hæmatologisk Ambulatorium 2 Øst og Endokrinologisk Ambulatorium), i nyindrettede lokaler bestående af to undersøgelsesrum og et planlægningsrum. Åbningstid Diagnostisk Center, Aalborg Sygehus, vil være bemandet mandag fredag kl pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 2010 DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft 2011 Kilde: Sundhedsstyrelsen årsberetning

8 Personalesammensætning i Hæmatologisk Afdeling Læger Ledende overlæge Professor, overlæge Overlæger Afdelingslæger Hæmatologisk hoveduddannelse Turnus, i-stilling, onkologisk hoveduddannelse ,5 7 Læger i alt ,5 28 Plejepersonale Oversygeplejerske m. afdelingssygeplejerskefunktion Afdelingssygeplejerske 2Ø Afdelingssygeplejerske 7V 1 1 Sygeplejersker dagafsnit/ambulatorium Souschef sengeafsnit 7V Sygeplejersker sengeafsnit 7V SOSA afsnit 7V Forløbskoordinator Plejepersonale i alt Diætist 1 Sekretærer* Afsnitssekretær Lægesekretærer ** Sekretærer i alt Forskningspersonale Professor Projektsygeplejersker Forsknings-/projektsekretærer Sygeplejeforsker Molekylærbiologer Postdoc. 2 2, ,5 Bioinformatiker/datamanager Statistiker Bioanalytikere/laboranter PhD studerende (inkl. eksterne) Scholarstipendiater, specialestuderende ,5 Medicinske studenter i projekter Forskningsvikar, studentermedhjælper 2, Forskningspersonale i alt Personale i alt ,5 124 * Indgår i Medicinsk Centers fællessekretariat med funktion ved Hæmatologisk Afdeling ** En fuldtidssekretær er ansat i vikariat, men i 2010 overgår denne stilling til fællessekretariatet i Medicinsk Center 8 Årsberetning 2011

9 Samarbejdspartnere og relationer Hæmatologisk Afdeling Lokalt Regionalt/nationalt Internationalt Lokale sygehusafdelinger Akut Medicinsk Modtageafsnit Anæstesiafdelinger Børneafdelinger FBE Kirurgi Syd FBE Klinisk Biokemi Syd FBE Klinisk Immunologisk Afdeling FBE Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Infektionsmedicinsk Afdeling Kardiologisk Afdeling Karkirurgisk Afdeling Klinisk Genetisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Kæbekirurgisk Afdeling Lungemedicinsk Afdeling Mammakirurgisk Afdeling Medicinsk Afdeling Dronninglund Medicinsk Endokrinologisk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling Medicinsk Fællessekretariat Neurokirurgisk Afdeling Nuklearmedicinsk Afdeling Nyremedicinsk Afdeling Onkologisk Afdeling Ortopædkirurgiske Afdelinger Patologisk Institut Radiologisk Afdeling Afdelingen for Universitetshosptalsanliggender Sygehusapoteket Hæmatologiske afdelinger Rigshospitalet Århus Universitetshospital Odense Universitetshospital Herlev Hospital Roskilde Sygehus Vejle Sygehus Aarhus Universitet Institut for Klinisk Medicin Institut for Molekylærbiologi og Genetik Den Hæmatologiske Fællesdatabase Dansk CancerBiobank Hæm. Fælles DMCG Dansk Lymfom Gruppe (DLG) Akut Leukæmi Gruppe (ALG) Dansk Studiegruppe for Myeloproliferative Sygdomme (DSKMS) Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG) Statens Seruminstitut Forskningssamarbejde Erasmus Medical Center, Rotterdam Vrij University, Brüssel Royal Marsden, London Salamanca University University of Texas MD Anderson, Houston University of Cambridge Samarbejde om kliniske protokoller Hemato-Oncologie voor Volwassenen Nederland (HOVON) Nordic Lymphoma Groupm NLG) Nordisk Myelomatose Studie Gruppe (NMSG) Nordic MDS-Group Cardiff University University of Birmingham Database European Group for Bone Marrow Transplantation (EBMT) Medicinske afdelinger i Region Nordjylland Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitet Institut for Kemi og Bioteknologi Institut for Matematiske Fag årsberetning

10 KLINISKE AKTIVITETER af Paw Jensen, ledende overlæge og Lise Tordrup Elkjær, projektsekretær Den ambulante aktivitet har igen i 2011 været stigende. Årsagerne er flere. Der har i mange år været et hæmatologisk ambulatorium på Sygehus Vendsyssel. Dette ophørte i løbet af foråret, og patienterne overgik til videre behandling hos os. I løbet af efteråret har vi desuden taget imod de sidste af patienterne i regionen, som tidligere blev fulgt og behandlet i Viborg. Vi varetager derfor nu, som de eneste, behandlingen af hæmatologiske lidelser i regionen. Dette kan meget vel have været medvirkende til øgning af antallet af knoglemarvsundersøgelser, øgning i antallet af ambulante kontroller og øgning i antallet af behandlinger. Øgning i antallet af ambulante kontroller og behandlinger må desuden tages som et udtryk for, at der i 2011 er omlagt fra indlagt til ambulant. Antallet af sengedage, indlæggelser og udskrivelser svinger meget lidt. Kemoterapibehandlinger Kemoterapi (inkl. immunterapi) Behandlinger i alt Indlagte patienter Ambulante patienter Radioimmunterapi (Zevalin) Andre procedurer Knoglemarvsundersøgelser Kromosomundersøgelser Hudbiopsier Transfusion af blodprodukter Infusion af immunglobulin Infusion af bisfosfonater Stamcelleopsamling (leukaferese) Indgift af stamcellekoncentrat * *plus 6 HDT-forløb på patienter fra Region Midt 10 Årsberetning 2011

11 Ambulante besøg fordelt på hæmatologiske sygdomsgrupper Antal ambulante besøg Malignt lymfom Non Hodgkin Hodgkin Myelomatose Leukæmi ALL CLL Hårcelleleukæmi AML CML MDS Anden hæmatologi Hæmatologi i alt Antal indlæggelser fordelt på hæmatologiske sygdomsgrupper Udskrivelser A B A B A B A B A B A B A B Malignt lymfom Non Hodgkin Hodgkin Myelomatose Leukæmi ALL CLL Hårcelleleukæmi AML CML MDS Anden hæmatologi Hæmatologi i alt A = Aktionsdiagnoser B = Bidiagnoser årsberetning

12 Hæmatologisk Ambulatorium Hæmatologi og intern medicin Ambulante besøg Sengedage Hæmatologisk Sengeafsnit Sengedage hæmatologi Sengedage ialt Udskrivelser Hæmatologisk Sengeafsnit Planlagte patienter Akutte patienter Udskrivelser Aktivitetsoversigt Aktivitetsoversigt Ambulante besøg Sengedage Udskrivelser Årsberetning 2011

13 DRIFTSUDGIFTER Af Paw Jensen, ledende overlæge og Hans E. Johnsen, professor, overlæge, dr. med Økonomi drift Mio. kr Forbrug (budgetansvarlige poster) 49,6 55,2 69,4 79,7 96,5 95,1 107,1** Budget 48,7 59,7 71,8 84,4 93,7 97,3 101,9* Balance -0,9 4,5 2,4 4,7-2,8 2,2-5,2 Medicinudgift (del af samlet forbrug) 25,4 27,7 37,9 42,7 52,1 49,9 59,5 * Indeholdt er ligesom sidste år lønbudget for sekretærer, som dog formelt hører under Medicinsk Centerledelse. ** Stigning i medicinudgifterne er den væsentligste årsag til stigningen. Indeholdt er også ombygning af Diagnostisk Center. Økonomi forskning (den del af budgettet, som hører til Aalborg Sygehus) Mio. kr / Forbrug 0 4,4 5,4 7,4 8,35 8,18 7,95 Budget 0 3,7 4,6 6,4 7,1 6,75 6,28 - Personale 0 4,4 4,0 5,3 5,77 6,29 6,47 - Varekøb 0 0 1,4 2,3 2,6 1,89 2,28 Balance 0-0,7-0,9-1,0-1,25-1,43-1,67 årsberetning

14 KVALITETSSIKRING Kontinuitet i stuegangsfunktionen Af Bitten Gøtzsche, afdelingssygeplejerske I forbindelse med lederseminar i september 2010 aftalte ledergruppen, at vi i 2011 skulle have øget fokus på at skabe kontinuitet i personaleressourcerne i forbindelse med stuegangsfunktionen i sengeafsnittet. Vi har såvel i læge- som i sygeplejerskegruppen været meget opmærksomme på vigtigheden af, at de samme går stuegang flere dage i træk. Der skabes herved mulighed for opfølgning på aftaler og patientforløb, kontinuiteten skaber sammenhæng og giver bedre forløb, og der bruges mindre administrativ tid på forberedelse og gennemførelse af stuegang. Vi kan konkludere, at det øgede fokus har båret frugt, og at der mærkes en tydelig forbedring i bestræbelserne på at gennemføre disse aftaler. 14 Årsberetning 2011

15 Tværfaglig konference i 7 Vest Af Bitten Gøtzsche, afdelingssygeplejerske Som følge af en ledelsesmæssig beslutning i 2010 om at minimere antallet af møder og konferencer i afdelingen blev de daglige tværfaglige konferencer i sengeafsnittet for en periode fravalgt. Efter ønske fra flere faggrupper blev der i foråret 2011 nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som skulle komme med et udkast til en reetablering af og ny organisering af disse konferencer. Arbejdsgruppen udarbejdede en mødedagsorden, som kan danne udgangspunkt for konferencerne. Konferencerne er nu blevet genindført, og de afholdes følgende dage: Team 1 og 2: konference mandag og torsdag kl Team 2: konference tirsdag kl Team 1: konference onsdag kl Alle konferencerne er i princippet mulige palliationskonferencer, men herudover kan der diskuteres andre væsentlige faglige emner. Fra oktober deltog endvidere den nyansatte psykolog i konferencerne mandag og torsdag. De genopstartede tværfaglige konferencer evalueres i alle deltagende faggrupper i begyndelsen af årsberetning

16 Akkreditering Af Ann Ozimek Rittig, undervisningsansvarlig sygeplejerske og Maria Kallenbach, overlæge I 2011 blev Aalborg Sygehus ved et fokuseret genbesøg akkrediteret uden bemærkninger. Arbejdet med akkrediteringen i Hæmatologisk Afdeling har i 2011 primært bygget videre på de tidligere 3 selvevalueringer siden 2009, og har på mange måder været nemmere, fordi vi er kommet ret langt. Generelt har vi siden 2009 haft vedvarende fremgang, hvilket ses af, at vi nu ud af de 257 standarder, der er opstillet mål for, opfylder 91 % helt og 9 % delvist! Standarderne omfatter alt muligt fra ledelsesorganisation, beredskabsplaner, patientsikkerhed, kliniske instrukser, kommunikation på tværs af afdelinger og sektorer til smertehåndtering, ernæring og sundhedsforebyggende foranstaltninger. På de områder, hvor vi ikke opfylder kravene helt, udarbejdes der efter hver selvevaluering handleplaner. Ansvaret for forbedringerne uddelegeres så til arbejdsgrupper, ledelsen eller akkrediteringsgruppen, afhængig af hvem der besidder viden eller kompetence. Flere af handleplanerne går bl.a. på at få implementeret fælles retningslinjer for hele sygehuset på KRAM-screening og intervention samt smertevurdering og -observation, hvor der med udgangen af 2011 netop er blevet udarbejdet fælles dokumentationsredskaber. Afdelingen har endvidere fulgt kvalitetsårshjulet for de forskellige monitoreringsopgaver på Aalborg Sygehus. Her har akkrediteringskonsulenterne udført de halvårlige journalaudits og håndhygiejneaudits. Det går særdeles godt med hygiejnen, som derfor ikke bliver fokusområde det kommende år. Journalaudit, som indtil videre foregår halvårligt med gennemgang af 20 tilfældigt udtagne journaler, har vist, at der fortsat er områder, hvor vi kan forbedre os, og der er udarbejdet handleplaner for disse områder. Det gælder medicinafstemning ved indlæggelse og udskrivelse, ernæringsplan og opfølgning samt indholdet i epikrisen (fokus på især medicinafstemning og hvilken information der er givet til patienten). Kravene på ernæringsområdet og medicinafstemning er blevet skærpet siden tidligere evalueringer, og det tager tid at få nye vaner i en hel organisation. Områder vi især har forbedret os væsentligt på, er at få dokumenteret information om behandlingsplan og at indhente informeret samtykke. Vi har en formodning om, at vi i praksis opfylder flere af kravene for standarderne, selvom vi ikke får det bevist ved dokumentation. Patienttilfredshedsundersøgelsen viser en høj tilfredshed blandt vores patienter, bl.a. i forhold til information og medinddragelse i deres behandling. 16 Årsberetning 2011

17 Den Hæmatologiske Fællesdatabase Af Paw Jensen, ledende overlæge Den Hæmatologiske Fællesdatabase er udvidet og rummer nu alle de store sygdomsgrupper inden for hæmatologien. Lymfomer er gennem mange år blevet registreret. Siden er akutte og kroniske leukæmier samt myelomatose kommet med. Som noget nyt er der nu også en registrering af de myeloproliferative sygdomme. Det er dog endnu for tidligt at se nogle resultater fra den sidste gruppe. Databasen har dels et forskningsmæssigt sigte, men er også et vigtigt redskab i kvalitetssikringen i patientbehandlingen. Hæmatologisk Afdeling i Aalborg har i flere år haft en meget høj registreringsfrekvens. Resultaterne som udgives i de årlige rapporter fra sygdomsgrupperne (DLG, ALG, DMSG og DSKMS) viser, at vores resultater er fuldt på højde med resultaterne på de øvrige hæmatologiske afdelinger i landet. De komplette årsrapporter fra de sygdomsspecifikke grupper kan findes via Dansk Hæmatologisk Selskabs hjemmeside hvor man ligeledes finder mange andre spændende ting. Nedenfor fremhæves udvalgte overlevelsesdata. Follikulære lymfomer For patienter med FLIPI 0-2 er overlevelsen 85 % 5 år efter diagnosen uden forskel på afdelingerne imellem. Kilde: DLG årsrapport 2010 Hodgkin lymfom For yngre patienter er 5-års overlevelsen 92 %. Der er ingen forskel afdelingerne imellem. Kilde: DLG årsrapport 2010 årsberetning

18 Hodgkin lymfom Samlet overlevelse for patienter med nydiagnosticeret myelomatose på 65 år eller yngre, som er indrapporterede til databasen for perioden , fordelt på afdelinger. Patienterne er anført i henhold til den afdeling, hvor de har hjemadresse. Der kan således være patienter i en afdeling, som har modtaget senere behandling på andre afdelinger. Der er ingen forskel i overlevelsen for myelomatose patienter mellem afdelingerne (ρ=0.2; log-rank test). Kilde: DLG årsrapport 2010 Akut myeloid leukæmi Overlevelsen af danske non-apl (ikke- promyelocytleukæmi) AML patienter i MRC 15 protokol i aldersgruppen år, afdelingsvis (A) og samlet (B). Kilde: ALG årsrapport Årsberetning 2011

19 Målopfyldelse de regionale servicemål Af Christina L. Nielsen, afsnitssekretær og Gitte Secher Andersen, lægesekretær Region Nordjylland har følgende regionale servicemål Servicemål 1 Kommunen skal informeres rettidigt (i henhold til gældende regler mellem sygehus og kommune) om patientens behov efter udskrivning fra sygehus. Målet er sat til 100 procent. Servicemål 2 Alle udskrivningsbreve skal være afsendt fra sygehuset senest 3 arbejdsdage efter, at patienten er udskrevet/afsluttet. Målet er sat til 85 procent. Servicemål 3 Alle patienter, der indlægges i mere end ét døgn, og patienter i ambulante behandlingsforløb, der strækker sig over mere end ét besøg, skal tilbydes en kontaktperson (inden for gældende tidsfrister). Målet er sat til 100 procent. I 2010 blev servicemålene for udsendelse af udskrivningsbreve sat ned fra 5 til 3 hverdage, og vi har nu i 2011 arbejdet fast med 3-dages fristen. Vi har hver dag fokus på servicemål 1 og 2, og det har udmøntet sig i, at udskrivningsbreve har førsteprioritet. Det digitale dikteresystem MIRSK er en kæmpe hjælp i den forbindelse, da hele sekretærstaben har prioriteret at hjælpe med skrivning af den ordinære stuegang, netop for at kunne prioritere udskrivningsbrevene højest. Vi modtager fortsat opgørelse over vores servicemål hver måned, og motivationsfaktoren er lige så høj som i 2010, og den flotte opfyldelsesprocent appellerer også klart til vores faglige stolthed. Vi må desværre nok erkende, at det i praksis ikke er realistisk at opnå en opfyldelsesprocent på 100, idet vi har indlagte patienter på andre afdelinger end vores stamafdeling, f.eks. på Intensiv Afdeling, og idet vi har overflytningspatienter, hvor vi ikke har indflydelse på arbejdsgangen. Derved går der længere tid, førend udskrivningsbreve bliver dikteret. I ambulant regi har 2011 været et fantastisk år. Trods nogle længerevarende sygdomsperioder i sekretariatet er de ambulante notater blevet skrevet inden for gennemsnitlig 1 arbejdsuge. Alle sekretærer har skrevet på tværs i MIRSK, og dette har selvfølgelig gjort, at der ikke længere er efterslæb. Derudover tjekker hver enkelt sekretær, om der ligger uskrevne notater i MIRSK, dikteret af deres læger, hvor der ikke er tilknyttet en ambulant kontakt. Dette har også resulteret i, at der ikke længere figurerer efterladte notater. Servicemålene for ambulante besøg er de samme som for indlagte patienter, og idet vores liggetid for ambulante notater er mere end 3 dage, er servicemålene ikke helt så høje. Men 66 procent bliver dog skrevet inden for 3 hverdage, så det er utroligt flot. Alt i alt er stort set alle servicemål og interne servicemål blevet overholdt og har udmøntet sig i flotte resultater. 100 Opfyldelse af servicemål i 2011 på Hæmatologisk Afdeling Rettidig kontakt til kommune udskriv brev indlagte udskriv brev ambulante Kontaktperson, kontaktperson, indlagt ambulant årsberetning

20 MIRSK Af Christina L. Nielsen, afsnitssekretær Hvor 2010 var kendetegnet ved indførelse af det digitale dikteresystem MIRSK i afdelingen, må vi sige, at 2011 har været året, hvor sekretærerne har taget MIRSK helt og holdent til sig. MIRSK har lettet sekretærernes arbejde utroligt meget. Det, at hver sekretær kan danne sig et overblik over afdelingens diktater, prioritere notaterne og hjælpe hinanden på tværs med skrivning, giver en mere effektiv tilgang til skrivning. Derudover giver det en større tilfredsstillelse og et meget bedre psykisk arbejdsmiljø, at journaler og bånd ikke hober sig op overalt. Det har klart skabt gennemsigtighed ved hver enkelt sekretær, og dette bevirker, at den enkelte altid kan få hjælp eller tilbyde sin hjælp i tilfælde af, at notaterne er mange 20 Årsberetning 2011

21 IT-udvalg/IT-arbejde af Bitten Gøtzsche, afdelingssygeplejerske I forbindelse med beslutning om indførelse af den kliniske IT-arbejdsplads i Region Nordjylland i perioden skal der på Aalborg Sygehus implementeres en række nye IT-systemer. Det store implementeringsarbejde skal varetages af IT-koordinatorer på sygehuset og lokalt nedsatte IT-udvalg. IT-udvalget i Hæmatologisk Afdeling udgøres af følgende personer: Afdelingsledelsen June Korup og Paw Jensen IT-konsulent Bitten Gøtzsche Superbrugere - Henrik Gregersen, Jakob Madsen, Anders Krog Vistisen, Anni Behrentzs, Mette Østergaard Nielsen, Kathi Haahr Kristensen, Karina Olesen, Katrine Melgaard, Jane Glinvad Damkjær, Lotte Sørensen og Christina Lindhardt Nielsen. IT-udvalgets ansvarsområder er i samarbejde med IT-koordinatoren at: forestå implementering af den kliniske IT-arbejdsplads skaffe ressourcer til implementeringen sikre, at medarbejderne bliver undervist, således at den kliniske IT-arbejdsplads kan ibrugtages Følgende IT-systemer blev implementeret i efteråret 2011: Citrix + single sign on - en ny måde at logge på pc en Clinical Suite vores EPJ i første omgang en viewer, som senere udbygges til at være vores Elektroniske Patient Journal. Herfra er der adgang til systemerne Labka, EasyViz, Patologi, Adbact (mikrobiologi), Theriak, digital EKG og WebPAS. IT-udvalget afholder møder ad hoc i forhold til planlægning af implementeringsarbejdet. årsberetning

22 UDVIKLINGSPROJEKTER Palliative senge og psykolog af Bitten Gøtzsche, afdelingssygeplejerske og Georg Thorsell, overlæge Der blev i budgetforliget for 2010 afsat 10 mio. kr. til palliative senge i Region Nordjylland, hvoraf Regionsrådet valgte at afsætte 5 mio. kr. til palliativ behandling på Aalborg Sygehus. Det blev herefter besluttet, at der skulle etableres virtuelle palliative senge på udvalgte afdelinger på Aalborg Sygehus, og at der skulle nedsættes en Palliationsgruppe bestående af fagpersoner fra de berørte afdelinger. I Hæmatologisk Afdeling 7 Vest har der været 2 virtuelle palliative senge i 2011, men da Palliationsgruppen først mødtes i slutningen af året, har der ikke været specifikke eller målbare tiltag i afdelingen i forhold til disse senge. Fra Hæmatologisk Afdeling deltager Georg Thorsell og Bitten Gøtzsche i Palliationsgruppen på Aalborg Sygehus. Palliationsgruppens opgave er at: dokumentere den palliative indsats på Aalborg Sygehus fastlægge succeskriterier for indsatsen sikre vidensdeling mellem de involverede afdelinger og fungere som ERFA-gruppe Arbejdsgruppen mødtes første gang i november 2011 og forsætter arbejdet i Der er i forbindelse med implementering af virtuelle palliative senge på Aalborg Sygehus bevilliget midler til ansættelse af en psykolog. Pr. 1. oktober 2011 tiltrådte psykolog Linda Knudsen, som skal yde psykologisk hjælp og supervision til patienter, som er ramt af uhelbredelig sygdom og deres pårørende. Linda Knudsen har endvidere opgaver med undervisning, vejledning og supervision af personalet. Linda deltager i fastlagte møder og konferencer i afdelingen. Sygeplejefagligt udviklingsprojekt om kvalme af Ann Ozimek Rittig og Anni Behrentzs, undervisningsansvarlige sygeplejersker I oktober 2011 blev der udpeget en projektgruppe i Hæmatologisk Afdeling, som skal stå for det første sygeplejefaglige udviklings- og forskningsprojekt. Projektets fokus er på kvalme i forbindelse med kemoterapi, og hvordan vi i højere grad kan inddrage patientens ressourcer og ønsker i behandlingen af kvalme. Da kvalme er en problemstilling, som berører mange patienter i Hæmatologisk Afdeling, forventer vi, at det er et projekt, som kan få betydning for kvaliteten i sygeplejen for såvel ambulante som indlagte patienter. Gruppen er derfor også sammensat af sygeplejersker fra såvel ambulatorium som sengeafsnit. Sygeplejerskerne er Jette Torp og Ann Rittig fra Hæmatologisk Ambulatorium og Gitte Møller Sørensen, Kamilla Kabus og Anni Behrentzs fra Sengeafsnit 7 Vest. Gruppen forventer at have en endelig problemstilling og projektplan klar i begyndelsen af Årsberetning 2011

23 Europæisk ernæringsprojekt: Nutrition Day af Camilla Baggesen og Gerda Mikkelsen, sygeplejersker Hæmatologisk Sengeafsnit deltog 10. november 2011 i en stor europæisk tværsnitsundersøgelse - Nutrition Day, som omhandlede indlagte patienters ernæringstilstand på denne bestemte dag. Formålet med projektet var at undersøge, hvor meget patienterne spiste og drak i forbindelse med et måltid på den givne dag sammenholdt med patientens generelle ernæringstilstand. Alle tilstedeværende patienter med få undtagelser blev spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen. 67 % af patienterne deltog, svarende til 16 ud af 24 patienter, hvoraf 8 var kvinder, og 8 var mænd. Patienterne var i alderen år og gennemsnitsalderen var 66 år. Patienterne fik hjælp til at udfylde to skemaer. På det ene skema skulle de anføre, om de har lidt et vægttab inden for de sidste 3-6 måneder, og hvor mange kilo det i så fald drejede sig om. Derudover skulle de angive på en skala, hvor meget de havde spist den sidste uge, og om de havde spist mindre end vanligt samt årsagen til dette. De skulle ligeledes angive deres funktionsniveau og medicinforbrug. Efter frokost blev det andet skema udfyldt med angivelse af arten og mængden af måltidet samt drikkevarer. Såfremt patienten havde spist mindre eller intet, skulle årsag til dette udfyldes. Hvis patienten indtog fødeemner fra andre kilder end sygehusets tilbud, blev dette også påført. Personalet skulle derudover udfylde et skema vedrørende patienternes diagnoser og bidiagnoser, eventuel ernæringsbehandling (sonde, PN, ernæringsdrikke, mælk) og organisering i afdelingen. Efterfølgende skulle patienterne registreres i forhold til udskrivelsesdato, komplikationer eller dødsfald. Resultatet var, at 6 patienter havde normal appetit, 7 havde lidt mindre end normal appetit og 3 havde mindre end halvdelen af normal appetit. 15 patienter havde tabt sig de sidste 3-6 måneder og 1 havde ikke tabt sig. 13 patienter blev udskrevet mellem den 10. november og 7. december patienter døde. I skrivende stund har Ernæringsteamet ikke modtaget de endelige og samlede resultater for hele undersøgelsen på tværs af sygehus og landegrænser. Deltagelse i projektet vil give lejlighed til at sammenligne egen praksis med andres i Europa og vil give mulighed for at følge egen udvikling fra år til år, såfremt afdelingen ønsker at deltage igen. Desuden tjener projektet som en kvalitetsaudit på egen praksis og kan danne baggrund for ny udvikling og være medvirkende til at fastholde fokus på ernæring. Nationale hæmatologiske patientvejledninger af Jakob Madsen, afdelingslæge og Ann Ozimek Rittig, undervisningsansvarlig sygeplejerske I en national arbejdsgruppe under Hæmatologisk Fælles DMCG (multidisciplinær cancergruppe), arbejdes der på at få udarbejdet informationsmateriale omkring alle de gængse kemoterapibehandlinger, der gives til hæmatologiske patienter. Gruppen består af sygeplejersker og læger fra de fleste hæmatologiske afdelinger i Danmark. Fra Aalborg deltager sygeplejerske Ann Ozimek Rittig og læge Jakob Madsen. I løbet af 2011 blev der afholdt tre dagsmøder. I 2011 blev der i gruppen udarbejdet flere informationsvejledninger. Inden vejledningerne er blevet endeligt godkendt i arbejdsgruppen, har de været i høring i de respektive DMCG-grupper. Vejledningerne forventes udgivet i foråret 2012, efter de er blevet tilrettet i samarbejde med den specialeansvarlige overlæge her i Aalborg. årsberetning

24 24 Årsberetning 2011

25 UDDANNELSE Lægefagligt Af Ilse Christiansen, lektor, overlæge, dr. med., Master i Læringsprocesser (MLP) Postgraduat uddannelse af læger Hæmatologisk Afdeling har udarbejdet en bevidst læringsstrategi for det daglige kliniske arbejde baseret på læringsteorier primært af M. Eraut og K. Illeris. Teorierne omhandler den specielle udfordring læreprocesser har, når læring skal foregå parallelt med betalt arbejde. Strategien for Hæmatologisk Afdeling omhandler såvel det, det enkelte individ som det kollektivet af samtlige ansatte, kan tilføre afdelingen samt læringens betingelser i den kultur og ledelsesform afdelingen har. Den postgraduate lægelige videreuddannelse er defineret med syv lægelige roller: Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Leder/administrator Professionel Akademiker Sundhedsfremmer Den traditionelle lægevidenskab definerer sig selv med et rationelt positivistisk videnssyn (falsk/sand). Med de syv definerede roller er dette videnskabsteoretiske standpunkt ikke holdbart. Hæmatologisk Afdeling har derfor ud over en læringsteoretisk model også et differentieret videnssyn baseret på Aristoteles tre vidensformer. De kan kort skitseres som: 1) Viden, som er uforanderlig (sand/falsk) 2) erfaringens viden ( håndværket ) 3) Én fælles forhandlet viden i en kultur (f.eks. et samfunds moralkodeks) Dette videnssyn betyder noget for evalueringen af uddannelsessøgende læger, for kun den første vidensform kan bedømmes af en ekstern evaluator, mens den anden vidensform både har en ekstern komponent og en selvevalueringskomponent. Den tredje vidensform vil være en fælles forhandlet forståelse mellem den uddannelsessøgende og vejleder/ evaluator. Implicit i sidstnævnte evaluering er den selvforståelse, der er indlejret i afdelingens kultur, for eksempel hvad afdelingen anser for at være god patientkommunikation. De syv lægelige roller kan herefter fordeles på de tre vidensformer: Medicinsk ekspert: Vidensform 1) og 2) Akademiker: Vidensform 1) og 3) Samarbejder: Vidensform 3) Kommunikator: Vidensform 3) Leder/administrator: Vidensform 3) Professionel: Vidensform 3) Sundhedsfremmer: Vidensform 3) Hæmatologisk Afdeling har intern undervisning hver torsdag morgen alternerende mellem interne medicinske og hæmatologiske emner. Undervisere er primært uddannelsessøgende læger baseret på den overvejelse, at den, der lærer mest, er den, der underviser. Undervisningen tilrettelægges af afdelingens to uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL): Tine Bennedsen og Gitte Madsen. Begge udfører herudover et stort arbejde ved introduktion af nye læger, oplæring i praktiske procedurer i færdighedslaboratoriet, tilrettelæggelse af 3-timers-møder m.v. Lægelige uddannelsespladser på Hæmatologisk Afdeling Antallet af uddannelsessøgende læger er stigende. I 2009 er således bevilliget, at antallet af introduktionslæger øges til tre. Antallet af hoveduddannelsessøgende stiger gradvist frem til 2013 til i alt ti, hvoraf seks befinder sig på Hæmatologisk Afdeling, mens fire som led i uddannelsen befinder sig på andre afdelinger midlertidigt. Udover hoveduddannelsessøgende i hæmatologi har Hæmatologisk Afdeling to hoveduddannelsessøgende i onkologi i sideuddannelse, 6 måneder respektive 12 måneder. Afdelingen har 10-skiftet forvagt fælles med Infektionsmedicinsk Afdeling, selvstændig 8-skiftet bagvagt samt beredskabsvagt. Prægraduat uddannelse af lægestuderende Afdelingen deltager i undervisningen af medicinske studenter på semester. Undervisningen varetages primært af professor, overlæge Hans Erik Johnsen samt af klinisk lektor, overlæge Ilse Christiansen. årsberetning

26 Herudover er 2-4 studenter på 8. semester på 4 ugers klinikophold ad gangen. I 2008 er kompetencekort indført med henblik på at sikre aktiv deltagelse i afdelingens forskellige funktioner, dvs. journalskrivning, knoglemarvsbiopsier, stuegang, skadestuearbejde m.v. Aktiviteterne skemalægges sammen med lægernes arbejdsskema. I den første uge af klinikopholdet oplæres studenterne i knoglemarvsbiopsi og lumbalpunktur i færdighedslaboratoriet. Undervisningen varetages af en af de to uddannelseskoordinerende yngre læger. Fra slutningen af 2008 fik hver medicinstuderende egen vejleder (primært yngste uddannelsessøgende læger) under klinikopholdet. Hver onsdag er der bedsideundervisning ved en af de stuegangsgående læger, alternerende mellem speciallæger og yngre læger. Sygeplejefagligt af Ann Ozimek Rittig og Anni Behrentzs, undervisningsansvarlige sygeplejersker Sygeplejerskeuddannelsen er under stadig forandring. Besparelser på University College Nordjylland (UCN) har i 2011 medført, at underviseren herfra ikke som tidligere deltager i de studerendes forudsætnings- og forventningssamtale. Denne varetages nu alene af den kliniske vejleder. Der er i sygeplejestudiet stort fokus på de studerendes læringsstil. Tanken er, at ved at tilrettelægge individuelle undervisningsforløb, som tager højde for denne, vil det være muligt at mindske frafaldet i uddannelsen. Inden de studerende kommer i deres første kliniske undervisningsforløb, har de taget en læringsstiltest, som de medbringer til forudsætningssamtalen. Den studerende og den kliniske vejleder skal på baggrund af denne tilrettelægge og udarbejde en individuel studieplan for forløbet. Med henblik på at sikre tilstrækkeligt kendskab til og kompetencer i forhold til læringsstile har de kliniske vejledere og kliniske undervisningsansvarlige sygeplejersker deltaget i to temaeftermiddage, dels om læringsstile og dels om, hvordan man kan tilrettelægge et forløb for en studerende, som er praktisk orienteret. Uddannelsesteamet i Hæmatologisk 26 Årsberetning 2011

27 Afdeling har efterfølgende arbejdet med at implementere læringsstile og individuelle studieplaner i vejledningen af de studerende. Dette arbejde fortsætter i Generelt evaluerer elever og studerende afdelingen, som værende et rigtigt godt uddannelsessted, hvor der tages højde for den enkeltes individuelle behov for vejledning. Afdelingen har i 2011 haft 4 studerende på modul 1-2-4, og 5 studerende på modul Alle har bestået deres interne prøver. Med henblik på et tættere samarbejde mellem UCN og de kliniske undervisningssteder er det fra 2011 besluttet, at kliniske vejledere og undervisningsansvarlige sygeplejersker varetager funktioner i forbindelse med de studerendes teoretiske forløb. Klinisk vejleder Maria Sindberg har derfor deltaget som vejleder i færdighedslaboratoriet, hvor de studerende på første semester arbejder med sygeplejehandlinger i forhold til forskellige grundlæggende problemer, f.eks. hjælp til lejring i sengen og måling af vitale værdier. Udover denne funktion er planen, at de undervisningsansvarlige sygeplejersker skal fungere som censorer i forbindelse med intern prøve på 2. semester. Der har ikke hidtil været behov for deltagelse i denne funktion fra Hæmatologisk Afdeling. Anne-Britt Christensen har gennemført uddannelse som klinisk vejleder, men er senere gået på barsel, inden hun for alvor har fået taget uddannelsen i brug. Da Sasha Balta ligeledes er på barsel, har funktionen som klinisk vejleder i efteråret været varetaget af undervisningsansvarlig sygeplejerske Anni Behrentzs. Praktikvejlederfunktionen i Social- og sundhedsassistentuddannelsen har skiftet indehaver. Lilly Schou, som har haft funktionen i mange år, varslede i foråret, at hun med udgangen af 2011 ville gå på efterløn. I marts 2011 blev Mona Jensen ansat til funktionen, som hun har overtaget glidende i løbet af året. I sengeafsnittet har vi i alt haft 6 social- og sundhedsassistentelever i løbet af 2011, som alle har fuldført deres praktik med et godt standpunkt. Uddannelsesteamet består med udgangen af 2011 af: Fra Hæmatologisk Ambulatorium: Ann Rittig (klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske) Lone Schaumann (klinisk vejleder) Fra Sengeafsnit 7 Vest: Anni Behrentzs (klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske) Maria Sindberg Nielsen (klinisk vejleder) Anne-Britt Christensen (klinisk vejleder) Sasha Balta (klinisk vejleder) Mona Jensen (praktikvejleder) Medicinsk Kræftbehandling nu som e-learning af Anni Behrentzs, undervisningsansvarlig sygeplejerske I efteråret 2011 afviklede vi for første gang kurset i Medicinsk Kræftbehandling som e-learning i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol i København, i stedet for som tidligere at sende sygeplejerskerne på et 5 dages kursus i Århus. Hver sygeplejerske tildeles 4 dage af 8 timer til gennemførelse af kurset. Nogle ønsker at sidde sammen og diskutere materialet, mens andre lærer bedst ved at sidde hjemme i fred og ro og gennemføre kurset alene. På den måde er det muligt at tage højde for den enkeltes læringsstil, selvom et e-learningprogram med forelæsninger og opgaver af teoretisk karakter, primært lægger op til en boglig og abstrakt læringsstil. I forbindelse med kurset har den enkelte sygeplejerske løbende elektronisk kontakt med en vejleder, som er tilknyttet programmet. På den måde bliver de opgaver, der bliver sendt, løbende godkendt af en vejleder, som også kan stille uddybende spørgsmål eller komme med kommentarer. Som afslutning på kurset afvikles en seminardag, hvor det er muligt i en gruppe på 8-10 at omsætte teorien til diskussioner om klinisk praksis, og dermed begynde at koble det lærte til den hverdag, hver enkelt er en del af. Kurset afvikles 10 gange årligt, så det er muligt at sende sygeplejersker af sted efter behov. Otte sygeplejersker fra Hæmatologisk Afdeling deltog i kurset, fordelt på to hold. Efter at have gennemført e-learning-kurset deltog alle i en seminardag den 27. oktober. Denne blev for første gang i kursets historie afviklet uden for København, af Susan Larsen (udviklingssygeplejerske fra Århus) og Anni Behrentzs (klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske, Sengeafsnit 7 vest), som begge sidder i Den Nationale Netværksgruppe i Medicinsk Kræftbehandling. I seminardagen deltog også 3 sygeplejersker fra Århus som også havde gennemført e-learning-kurset, og det blev dermed muligt at erfaringsudveksle på tværs af hæmatologiske centre. årsberetning

28 Karina Vittrup, kursusansvarlig på Professionshøjskolen Metropol, deltog også i seminardagen, og aftalen er efterfølgende, at vi fremover vil afvikle seminardagen på skift mellem Århus og Aalborg et par gange om året, når der er minimum otte kursister. Det undersøges desuden, om kursusdeltagere fra Vejle kunne have interesse i at deltage i en seminardag i Jylland frem for i København. På sigt arbejder Den Nationale Netværksgruppe med ideen om at kurset, udover seminardagen, skal følges op af en praktisk prøve. Dette foregår allerede flere steder, selvom der ikke er juridisk krav om det. Specialuddannelse i kræftsygepleje af Anni Behrentzs, undervisningsansvarlig sygeplejerske I 2011 har Hæmatologisk Afdeling for første gang fungeret som praktiksted for en kursist ved Specialuddannelsen i kræftsygepleje. Uddannelsen er en 1½ år lang kompetencegivende uddannelse. Den er en kombination af teoretisk undervisning og klinisk uddannelse. Den kliniske uddannelse afvikles primært i kursistens egen afdeling. Derudover er der krav om minimum 4 ugers praktik i anden afdeling. Uddannelsens formål er, at kursisten udvikler kompetencer inden for klinisk sygepleje, koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt kvalitetsudvikling og undervisning. For at modtage kursister i praktik skal afdelingen udarbejde et introduktions- og oplæringsprogram samt stille en vejleder til rådighed, som har minimum klinisk vejlederuddannelse svarende til et diplommodul. Disse blev udarbejdet i april, og afdelingen blev derefter godkendt som praktiksted. Første uge af maj modtog vi den første kursist, som til daglig er sygeplejerske i Hæmatologisk Ambulatorium i Viborg. Kursistens ønske var at fokusere på patientforløb herunder overgang til palliation, information og vejledning samt relevante retningslinjer. Ønsket var desuden at deltage i sygeplejen med henblik på at observere forskellige måder at varetage sygeplejen på. Der blev tilrettelagt et 7 dages forløb, hvor kursisten deltog i sygeplejen sammen med forskellige sygeplejersker både i sengeafsnit og ambulatorium. Forløbet indeholdt palliation, projekt og retningslinjer, vejledningssamtaler om bivirkninger til kemoterapi, tværfaglige konferencer, forløbskoordination/pakkeforløb, modtagelse og indlæggelse til opstart af behandling, Aredia-behandling samt kompetenceudvikling af sygeplejersker til at varetage knoglemarvsundersøgelse. Det blev en uge med mange gode oplevelser og erfaringsudveksling på tværs af afdelinger. Lægesekretærfagligt af Christina L. Nielsen, afsnitssekretær Lægesekretærerne trivsel og arbejdsmiljø Trivsel og arbejdsmiljø hænger unægteligt sammen. MIRSK har som før nævnt været en betydende faktor for, at arbejdsopgaver og ressourcer hænger bedre sammen end før, og dette resulterer i bedre trivsel på det faglige område. På det mere personlige plan har vi løbende fokus på trivsel indbyrdes i sekretærgruppen, da trivsel er basis for trygge og dygtige sekretærer. Der bliver afholdt trivselssamtaler og ved hvert personalemøde bliver der berørt emner, som har med trivsel internt at gøre. Alle tager ansvar og har en sekretær et emne, som hun gerne vil have berørt, bliver dette også taget op på personalemøderne, da alle har et ansvar over for hinanden. Derudover bliver der også løbende set på hver enkelt sekretærs kompetence og også sekretærgruppen som helhed, og vi benytter os ofte af at bytte opgaver internt, netop for at opnå den størst mulige faglige tilfredshed, som igen udmønter sig på det personlige plan. 28 Årsberetning 2011