Roskilde. København. Køge. Ringsted. Avedøre Havnevej-Baldersbæk, Ishøj Miljøredegørelse 6 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Transkript

1 Roskilde København Køge Ringsted September 2008 København-Ringsted projektet

2 Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del af det danske jernbanenet. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstransport. Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet i myldretiden. Det øger risikoen for forsinkelser og gør det umuligt at indsætte flere og hurtigere tog på jernbanen. Strækningen fremstår i dag som en trafikal flaskehals, og det kan være med til at bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Trafikstyrelsen undersøger to mulige løsninger, som giver større kapacitet og dermed en bedre jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted. De to løsninger bliver kaldt 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen bliver den eksisterende jernbane udbygget med et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrønde og med vendesporsanlæg i Roskilde. I Nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Trafikstyrelsen har siden projekteringsloven blev vedtaget i marts 2007 gennemført en indledende projektering og foretaget miljøundersøgelser for at afdække jernbanens påvirkning af omgivelserne på de to strækninger. Denne miljøredegørelse er nr. 6 og omhandler jernbanestrækningen Avedøre Havnevej Baldersbæk, som er en del af Nybygningsløsningen. Miljøredegørelserne har følgende indhold: Nr. 1 er den samlende miljøredegørelse for hele projektet. Nr er opdelt geografisk og behandler de enkelte strækninger hver for sig. Nr. 11 handler om støj og vibrationer generelt og for begge strækninger. Miljøredegørelserne indeholder beskrivelser af anlægget og dokumenterer de gennemførte undersøgelser. De danner grundlag for den offentlige debat i høringsperioden om jernbanen mellem København og Ringsted, hvor offentligheden har mulighed for at komme med ideer, indsigelser og kommentarer. Trafikstyrelsens frist for at modtage henvendelser er senest 1. december Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil eventuelt indgå i det endelige projektforslag i det omfang, det kan lade sig gøre inden for de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Som supplement til redegørelserne holder Trafikstyrelsen borgermøder. Borgermødet for strækningen Avedøre Havnevej-Baldersbæk holdes den 13. november God debat! Med i alt 11 hæfter af miljøredegørelsen sendes jernbaneprojektet København-Ringsted i offentlig høring i perioden fra den 22. september til den 1. december Martin Munk Hansen Anlægschef

3 Indhold Indhold Indledning 6 Bedre rejsemuligheder 6 Oversigt over miljøredegørelser 53 Oversigt over borgermøder 54 Miljøredegørelse 6 Den videre proces 7 Læsevejledning 7 Det fysiske anlæg 8 Strækningsbeskrivelse grundløsning 9 Andre løsningsmuligheder 15 Kommune- og lokalplaner 18 Arealbehov 20 Permanente ekspropriationer 21 Midlertidige ekspropriationer 24 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget 38 Visuelle forhold 38 Naturen 39 Kulturhistoriske interesser 41 Rekreative interesser 43 Grundvand og drikkevand 44 Forbrug af råstoffer og materialer 45 Påvirkning af omgivelserne mens banen bygges 46 Trafikken 46 Støj og vibrationer 46 Visuelle forhold 47 Naturen 47 Kulturhistoriske interesser 47 Rekreative interesser 48 Jordarbejde og jordforurening 48 Grundvand og drikkevand 49 Luftkvalitet 49 Affald 49 Fravalgte løsningsmuligheder 50 Tunnel under Vestvolden 50 Resumé 51 Påvirkning af omgivelserne 51 Deltag i debatten 53 Borgermøder 53 Henvendelser 53

4 6 Indledning Indledning Mere kapacitet på jernbanen mellem København og Ringsted vil give rejsende mulighed for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Samtidig vil en mere effektiv togtrafik bidrage væsentligt til øget mobilitet på et bæredygtigt grundlag. Bedre rejsemuligheder Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del af det danske jernbanenet. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. Når nye tog i de kommende år bliver sat ind på strækningen, vil kapaciteten være fuldt udnyttet. Det sætter ikke alene en grænse for, hvor mange tog der kan køre på skinnerne. Det øger også risikoen for forsinkelser, og gør det umuligt at indsætte hurtigere tog på jernbanen. Strækningen er med andre ord en trafikal flaskehals, som kan bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Hvis jernbanen skal fremstå som en attraktiv valgmulighed i fremtidens transportbillede, er der brug for et forbedret jernbanenet, så man får flere togafgange, kortere rejsetider og færre forsinkelser. Trafikstyrelsen undersøger to løsninger, som giver større kapacitet og dermed en bedre jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted. De to løsninger bliver kaldt 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. 5. sporsløsningen I 5. sporsløsningen udbygges den eksisterende bane med et ekstra spor til fjerntog. Udbygningen imødekommer det akutte behov for mere kapacitet. Sporet lægges mellem Hvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side af de eksisterende spor, så der med S- banesporene bliver i alt fem spor på denne strækning. Hvor der langs med banen allerede findes et spor, bliver dette moderniseret. Løsningen omfatter også et vendesporsanlæg i Roskilde. Den dobbeltsporede bane følger i store træk Holbækmotorvejen ud af København til Vallensbæk, videre langs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefter langs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby, hvorfra sporene følger den eksisterende bane til Ringsted. Banen forberedes til kørsel med passagertog, som kan køre op til 250 km/t. Nybygningsløsningen omfatter desuden en ny Køge Nord Station, der bygges tæt på S-banen og tillige omfatter perronanlæg på denne, tilslutning ved Køge Nord til Lille Syd Banen (Roskilde-Køge-Næstved) og et ekstra spor mellem Københavnsvej i Køge og Køge Station. Miljøredegørelse I forbindelse med København-Ringsted projektet gennemfører Trafikstyrelsen en VVM-proces. Der er udarbejdet i alt 11 hæfter af miljøredegørelsen for projektet. Miljøredegørelserne beskriver projektet og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø, og de indgår som en del af grundlaget for Folketingets stillingtagen til projektet. De 11 hæfter fordeler sig således: Miljøredegørelse 1. er en samlet og overordnet gennemgang af hele projektet. Miljøredegørelserne 2-10 omhandler hver sit geografiske område og er derfor opdelt i strækninger, og Miljøredegørelse 11 behandler støj og vibrationer for hele projektet. Miljøredegørelsen foreligger i høringsudgave. Høringsperioden er den 22. september til den 1. december Alle kan rette henvendelse til Trafikstyrelsen med indsigelser, ideer, spørgsmål og kommentarer. Efter høringsperioden bliver miljøredegørelserne redigeret og udgivet i endelige udgaver. Nybygningsløsningen I Nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Denne øger kapaciteten mellem København og Ringsted ganske væsentligt. Det bliver muligt at forkorte rejsetiderne for regionaltog og for tog mellem landsdelene, og beregninger viser, at Nybygningsløsningen giver færre forsinkelser. For mere information om offentlighedens inddragelse henvises der til Miljøredegørelse 1. For mere information om debatten i høringsperioden henvises der til kapitlet Deltag i debatten sidst i denne miljøredegørelse.

5 Indledning Tekniske fagnotater Miljøredegørelserne er baseret på tekniske fagnotater, som er udarbejdet af Trafikstyrelsen og styrelsens tekniske rådgivere. Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside i hele høringsperioden. Den videre proces Den forventede tidsplan for København-Ringsted projektet er Efterår 2008 Offentlig høring med borgermøder i perioden 22. september til 1. december. Miljøredegørelsen tager udgangspunkt i den del af strækningen, som er nærmest Københavns Hovedbanegård. Det betyder, at strækningsbeskrivelsen begynder fra øst ved Avedøre Havnevej i Hvidovre Kommune og bevæger sig mod vest til Baldersbæk i Ishøj. Først beskrives jernbaneanlægget i grundløsningen. Grundløsningen er den billigste udformning af jernbanen, som samtidig lever op til lovgivningens krav. Herefter følger en beskrivelse af løsningsmuligheder, der på dele af strækningen adskiller sig fra grundløsningen, og som er dyrere end grundløsningen. Afvigelserne kan være i form af en ændret linjeføring, anden konstruktion, bedre miljøbeskyttelse mv. Når høringsperioden er forbi, bliver alle henvendelser, der er fremkommet i perioden, behandlet af Trafikstyrelsen og eventuelt indarbejdet i de endelige udgaver af miljøredegørelserne under hensyn til de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Efter strækningsbeskrivelsen gennemgås påvirkninger af omgivelserne fordelt på temaer. Der er hovedsagelig tale om de påvirkninger, som har permanent karakter. De forhold, som vedrører anlægsperioden, beskrives i et særskilt afsnit. Forår 2009 Udgivelse af høringsnotat. Herefter præsenterer miljøredegørelsen forslag, som har været vurderet, men som nu er valgt fra. Forår 2009 Udgivelse af endelige miljøredegørelser i maj Miljøredegørelsen afsluttes med et kort resumé fulgt af en opfordring til at deltage i debatten. Efterår 2009 Trafikstyrelsen fremsender beslutningsgrundlag for valg af løsning til transportministeren. Når Folketinget har vedtaget en anlægslov, overdrager Trafikstyrelsen projektet til en anlægsmyndighed, der står for detailprojektering, udbud og anlægsarbejde. Trafikstyrelsen forventer, at der uanset valg af løsning vil gå omkring syv år fra den politiske beslutning, til det færdige anlæg står klar til brug. For mere information om arealforhold og ekspropriationer henvises der til Trafikstyrelsens pjece Jernbanen og arealforhold. For mere information om støj henvises der til Trafikstyrelsens pjece Jernbaner og støj. Læsevejledning Miljøredegørelse 6 omhandler alene forholdene på strækningen fra Avedøre Havnevej i Hvidovre til Baldersbæk i Ishøj. Den redegør for det nye baneanlægs påvirkning af miljøet både, når anlægget er taget i brug, og i den foregående anlægsfase. Miljøredegørelse 1 indeholder en samlet gennemgang af hele København-Ringsted projektet, begreber og relevant lovgivning, og de to løsninger sammenlignes. Miljøredegørelse 11 gennemgår påvirkningen af støj og vibrationer, både generelt og strækning for strækning. Ved at læse Miljøredegørelse 1 og 11 sammen med miljøredegørelsen for den strækning, der vedkommer én, har læseren mulighed for at få et samlet overblik over projektet.

6 Det fysiske anlæg Det fysiske anlæg Nybygningsløsningen Mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk ligger linjeføringen det meste af strækningen tæt på Holbækmotorvejen. Banen går gennem Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Høje Taastrup og Ishøj kommuner. Linjeføring Roskilde København Avedøre Havnevej Køge Ringsted Holbækmotorvejen Holbækmotorvejen Vallensbæk Sø Vejlegårdsvej Brøndby Haveby Motorring 3 Vestvolden Vallensbæk Landsby Køge Bugt Motorvejen Avedøre Vallensbæk Brøndby Strand Baldersbæk, Ishøj Nyt spor, grundløsning Nyt spor, løsningsmuligheder Station, eksisterende 0 1 km Miljøredegørelse for denne strækning Mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk følger banen med mindre afvigelser Holbækmotorvejen. På en stor del af strækningen frem til Vallensbæk Sø ligger banen i en afgravning. Det samme gælder på strækningen fra Vallensbæk Sø til Ishøj Stationsvej. Det skyldes, at banen på disse strækninger passerer under adskillige veje og stier. Banen anlægges, så passagertog kan køre op til 200 km/t men forberedes til en hastighed på 250 km/t. Banens udformning følger de internationale normer for disse hastigheder. I løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby vil den maksimale hastighed være 180 km/t fra Avedøre Havnevej til Sydgårdsvej. Veje og stier, som krydser banen, skal lægges om. Det sker ved at føre dem over eller under banen enten i deres nuværende placering eller ved at flytte dem til en ny placering. Enkelte veje og stier nedlægges. I disse tilfælde er der sikret andre forbindelser på tværs af banen. I alt berøres 33 eksisterende veje eller stier. Langs store dele af strækningen, er banen i konflikt med eksisterende ledninger og kabler, som derfor lægges om. Banen krydser flere gange en stor gasledning, og en hovedvandledning bliver lagt om over en strækning på ca. 500 m. I alt skal der i grundløsningen på denne strækning anlægges godt 400 m tunnel, 15 jernbanebroer og 12 vejbroer. Fire af de 15 jernbanebroer etableres med faunapassager.

7 Det fysiske anlæg Vestvolden Avedøresletten Brøndbyøstervej Stavnsbjerggård Holbækmotorvejen Banen anlægges på nordsiden af Holbækmotorvejen, og efter Brøndbyøstervej krydser den under og følger herefter sydsiden af motorvejen. Strækningsbeskrivelse grundløsning Fra Avedøre Havnevej til Motorring 3 Ved strækningens begyndelse anlægges banen under Avedøre Havnevej. Herefter placeres den langs nordsiden af Holbækmotorvejen. Vest for Brøndbyøstervej forløber banen i en tunnel under motorvejen. På sydsiden af motorvejen føres banen syd om naturcentret i Stavnsbjerggård og under stien Voldgaden lige ved fæstningskanalen og Vestvolden. Banen føres over fæstningskanalen på en lav bro, som friholder vandspejlet i voldanlægget. Efter Vestvolden passerer den under Motorring 3 og under en motorvejsrampe. I dette område krydser banen en hovedvandledning og en stor gasledning. Begge ledninger lægges om. Fra Motorring 3 til Vallensbæk Torvevej Efter at have passeret under Motorring 3 anlægges banen i en åben udgravning ved Brøndby IF s fodboldarealer. Ved Brøndbyvester Boulevard anlægges banen i terræn frem til Midlergårdsvej. Brøndbyvester Boulevard sænkes lokalt, så banen kan passere på en bro over vejen. På strækningen mellem Midlergårdsvej og Søndre Ringvej passerer banen i åben udgravning gennem et område med fredskov. Derefter føres banen i en åben udgravning gennem den nordlige del af Brøndby Havebyer med de runde kolonihaver. Banen går under Søndre Ringvej og stiger herefter for at passere over Brøndbyvej. Mellem Søndre Ringvej og Brøndbyvej går banen gennem et område med nyttehaver, som er små jordlodder, der anvendes til haveformål, og som ikke må bebygges og bruges til overnatning.

8 10 Det fysiske anlæg Vestvolden Brøndby Haveby Motorring 3 Holbækmotorvejen I grundløsningen anlægges banen syd for motorvejens til- og frakørselsanlæg. Stavnsbjerggård flyttet Vestvolden Den nye bane Banen afskærer adgang til naturcentret Stavnsbjerggård, der derfor kan flyttes mod syd.

9 11 Det fysiske anlæg Voldgaden Brøndbyvester Boulevard Den nye bane Motorring 3 Holbækmotorvejen Detaljer af banens passage af Vestvolden i grundløsningen, hvor den anlægges i åben udgravning og føres under fire veje og stier men over Brøndbyvester Boulevard. Snittet viser banens passage af Vestvolden i grundløsningen. Efter Brøndbyvej anlægges banen på en dæmning gennem to regnvandsbassiner, et område med nyttehaver og et areal, som entreprenørvirksomheder benytter til oplagsplads. Banen går over Bækrenden på en bro, der anlægges som faunapassage og derefter under Vallensbæk Torvevej. På den strækning ligger banen tæt på en gasledning, som flere steder må flyttes.

10 12 Det fysiske anlæg Søndre Ringvej Brøndby Haveby Holbækmotorvejen Den nye bane anlægges på sydsiden af Holbækmotorvejen gennem Brøndby, og skærer i grundløsningen gennem de nordligste kolonihaver i Brøndby Haveby. Havebyerne Søndre Ringvej Den nye bane Havecirkler fjernet Holbækmotorvejen I grundløsningen anlægges banen gennem de nordligste haver i Brøndby Haveby, hvor bl.a. tre havecirkler fjernes.

11 13 Det fysiske anlæg Brøndby Haveby Den nye bane Snittet viser, at banen anlægges i en åben afgravning i kolonihaveområdet ved Brøndby Haveby. Fra Vallensbæk Torvevej til Baldersbæk Vest for Vallensbæk Torvevej passerer banen under Horsestien, som flyttes, mens Kirkebakke Allé vest for Horsestien lukkes, så banen kan passere. Banen placeres herefter under Vejlegårdsvej, som hæves. Stien på østsiden af Vejlegårdsvej føres under banen. Fra Vejlegårdsvej ligger banen på en dæmning frem til vestenden af Vallensbæk Sø. Fra Vejlegårdsvej passerer banen gennem Vallensbæk Ridecenter. Der etableres en ridesti under banen, som skaber forbindelse mellem de nordlige og sydlige dele af ridecenteret. Vest for ridecenteret passerer banen sydsiden af Vallensbæk Sø. På strækningen føres banen over tre stier, over en grøft til Store Vejleå og over Store Vejleå. Broerne over grøften og over Store Vejleå etableres som faunapassager. Gasledningen lægges om, der hvor den krydser banens linjeføring. Vallensbæk Torvevej Vallensbæk Landsby Vallensbæk Ridecenter Vallensbæk Mose Vallensbæk Sø Vejlegårdsvej Holbækmotorvejen I grundløsningen anlægges den nye bane mellem Vallensbæk Landsby og motorvejen og syd om Vallensbæk Sø.

12 14 Det fysiske anlæg Vejlegårdsvej Vallensbæk Ridecenter Den nye bane Vallensbæk Sø Motorring 4 Holbækmotorvejen Den nye bane anlægges i grundløsningen under Vejlegårdsvej, passerer gennem ridecentret og føres på en dæmning syd om Vallensbæk Sø. Den nye bane Vallensbæk Sø Den nye bane anlægges i grundløsningen på en dæmning syd for Vallensbæk Sø. Efter søen passerer banen i en tunnel under motorvejen. Efter Vallensbæk Sø sænkes banen for at kunne passere under Motorring 4 i en ca. 110 m lang tunnel. Stien Brentedalen flyttes og føres over banen umiddelbart før tunnelen. Efter Motorring 4 stiger banen igen og passerer over Ishøj Stationsvej til Baldersbæk, hvor strækningen slutter.

13 15 Det fysiske anlæg Vestvolden Brøndbyvester Boulevard Den nye bane Holbækmotorvejen Motorring 3 Voldgaden I løsningsmuligheden Tæt på motorvejen ved Vestvolden hæves Voldgaden og Brøndbyvester Boulevard, der bliver mere synlig end i dag. Skråningsbeplantning vil dog nedtone synligheden. Andre løsningsmuligheder Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden Formålet med denne løsningsmulighed er at undgå en ny gennembrydning af Vestvolden. Efter Brøndbyvester Boulevard passerer banen under Sydgårdsvej og videre under Søndre Ringvej. Herefter passerer banen gennem et område med nyttehaver, over Mosebjergvej, som sænkes, og videre langs med Brøndbyvej, som flyttes mod syd. Herefter følges grundløsningen. Løsningsmuligheden har udgangspunkt vest for Avedøre Havnevej. Den slutter ved Kirkebakke Allé, vest for Vallensbæk Torvevej. På strækningen frem til krydsningen med Holbækmotorvejen er der kun ubetydelig forskel i forhold til grundløsningen. I denne løsningsmulighed krydser banen motorvejen i en mere spids vinkel end i grundløsningen. Derfor bliver tunnelen ca. 340 m længere. Den skønnede anlægspris for denne løsningsmulighed er 615 mio. kr. højere end prisen for grundløsningen. Vejdirektoratet er blevet orienteret om løsningsmuligheden Tæt på mortorvejen ved Vestvolden og finder den uacceptabel, fordi den umuliggør en eventuel senere udvidelse af motorvejen på dette sted. På sydsiden anlægges banen i en åben udgravning tæt ved og langs motorvejen. Den passerer under en motorvejsrampe ved Motorring 3 og under selve Motorring 3. En motorvejsrampe flyttes. Efter passagen under Motorring 3 føres banen videre under Brøndbyvester Boulevard, der bygges om fra en underføring under Holbækmotorvejen til en vejbro over.

14 16 Det fysiske anlæg Søndre Ringvej Havebyerne Sydgårdsvej flyttet Den nye bane Holbækmotorvejen I løsningsmuligheden Nord om kolonihaverne i Brøndby anlægges den nye bane tæt på motorvejen og berører ikke kolonihaverne. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby Formålet med denne løsningsmulighed er at undgå at banen passerer gennem de runde kolonihaver i Brøndby. Løsningsmuligheden har udgangspunkt vest for Avedøre Havnevej, men adskiller sig stort set ikke fra grundløsningen frem til krydsningen med Motorring 3. Krydsningen af Motorring 3 sker dog i en lidt skarpere kurve end grundløsningen, og det betyder, at der på strækningen frem til Sydgårdsvej kun kan køres med 180 km/t mod 200 km/t. i grundløsningen. Den skarpere kurve betyder, at linjeføringen ikke berører de runde kolonihaver i Brøndby. Banen føres over Brøndbyvester Boulevard. Sydgårdsvej flyttes mod syd, så den friholdes fra den nye jernbane. Banen passerer i åben afgravning under Søndre Ringvej og de efterfølgende to motorvejsramper. Herefter passerer banen over Brøndbyvej, som flyttes mod vest, og som herefter kun kan opretholdes som en stiforbindelse. Herefter er linjeføringen som i grundløsningen. Den skønnede anlægspris for denne løsningsmulighed er 225 mio. kr. højere end prisen for grundløsningen.

15 17 Det fysiske anlæg Vallensbæk Ridecenter Vallensbæk Sø Banen anlægges på Motorring 4 dæmning Vejlegårdsvej Holbækmotorvejen I løsningsmuligheden Nord om Vallensbæk Sø anlægges banen tæt på motorvejen på en dæmning i søens nordside og føres efter søen over motorvejen på en bro. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Formålet med denne løsningsmulighed er at undgå at påvirke Vallensbæk Mose og Vallensbæk Ridecenter og undgå barriereeffekten i det rekreative område. Løsningsmuligheden har udgangspunkt ved Søndre Ringvej og slutter ca. 500 m syd for Ishøj Stationsvej. Krydsningen med Søndre Ringvej svarer til grundløsningen. Herefter føres banen langs med motorvejen nord om Vallensbæk Sø frem til krydsningen med Motorring 4. Banen passerer over Brøndbyvej, som flyttes mod vest, og som herefter kun kan opretholdes som stiforbindelse. Banen passerer under Vallensbæk Torvevej tæt på rampeanlægget for Holbækmotorvejen. Horsestien forlægges på en kort strækning til en lidt sydligere placering for at undgå banen. Herefter føres stien i en tunnel under banen til en nordlig placering, hvor den tilsluttes den eksisterende stitunnel under motorvejen. Banen føres videre under Vejlegårdsvej, nord om Vallensbæk Ridecenter og på en dæmning gennem den nordlige ende af Vallensbæk Sø. Som kompensation for dæmningens arealbehov i søen udføres der en udgravning for udvidelse af søen mod syd svarende til det inddragede areal. Udvidelsen medfører, at stien syd for søen flyttes mod syd, og at en række poppeltræer fældes. Stierne i området ved søen føres under banen. Linjeføringen berører ikke Vallensbæk Ridecenter, og den anlægges længere væk fra Vallensbæk Landsby end i grundløsningen. Den skønnede anlægspris for denne løsningsmulighed er 200 mio. kr. højere end prisen for grundløsningen.

16 18 Kommune- og lokalplaner Kommune- og lokalplaner Allerede i dag er der reserveret arealer, så jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted kan udvides. Det er sket i Fingerplan 2007, HUR s regionplan 2005 og i kommune- og lokalplaner. Enkelte steder påvirker jernbanen dog den kommunale planlægning. Retningslinjerne i Fingerplan 2007 og i HURs Regionplan 2005 betyder, at der er reserveret arealer, så jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted kan udvides. Det gælder også mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk. Lokalplan 136 Åbne arealer omkring Bakkegård nord for Holbækmotorvejen. Området anvendes til skovplantning. grundløsningen passerer igennem områdets sydligste del langs Holbækmotorvejen. I Miljøredegørelse 1 er bestemmelserne om planforhold herunder Fingerplanen og Regionplanen nærmere beskrevet. Nedenfor oplistes de kommunale planer, som baneprojektet påvirker. Strækningen mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk går gennem kommunerne Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Høje Taastrup og Ishøj. I det følgende gennemgås de kommune- og lokalplaner, som berøres af projektet. I alt 10 lokalplaner i fire kommuner påvirkes direkte af jernbanen, fordi de enten berøres af grundløsningen eller af én eller flere løsningsmuligheder. Hvidovre Kommune I Kommuneplan 2005 er reservationen til en ny bane langs Holbækmotorvejen indarbejdet. Op til de berørte arealer er områderne udlagt til forskellige fritidsformål. Arealanvendelsen i byområderne syd for Holbækmotorvejen omfatter erhvervsområde, centerområde og forskellige former for boligbebyggelse. Lokalplan 401 B Grønne områder syd for Holbækmotorvejen mellem Søndre Ringvej og Motorring 3. Området anvendes til natur- og fritidsaktiviteter, der forbindes med byområderne af et sammenhængende stisystem. Grundløsningen og løsningsmulighederne Tæt på motorvejen ved Vestvolden og Nord om kolonihaverne i Brøndby passerer igennem områdets nordligste del i forskellige forløb. Lokalplan 402 Kolonihaverne i Den grønne Kile Området anvendes til kolonihaver, nyttehaver og offentlige formål (regnvandsbassin). grundløsningen og løsningsmulighederne Tæt på motorvej, Nord om kolonihaverne i Brøndby og Nord om Vallensbæk Sø går alle igennem områdets nordligste del i forskellige forløb og berører i forskelligt omfang de eksisterende nyttehaver og kolonihaver. Vallensbæk Kommune I Kommuneplan 2005 er reservation til en ny bane langs Holbækmotorvejen omtalt, men det konkrete areal, der omfattes af reservationen er ikke nævnt. Der er ikke planlagt bebyggelser på de arealer, der omfatter grundløsningen eller de andre løsningsmuligheder. I Hvidovre Kommune berøres Lokalplan 431 Syd for Holbækmotorvej. Området anvendes til ridecenter, nyttehaver, byøkologisk naturcenter og støjvold. Grundløsningen løber igennem området fra nord til sydvest. I løsningsmuligheden Tæt på motorvejen forløber banen i den nordlige kant af området. Brøndby Kommune I Kommuneplan er baneprojektet ikke indarbejdet i kommuneplanen i form af konkrete reservationer af arealer. Alle de berørte arealer er udlagt til rekreative formål. I Brøndby Kommune berøres tre lokalplaner. I Vallensbæk Kommune berøres fem lokalplaner. Lokalplan 63 Syd for Holbækmotorvejen, øst for Vallensbæk Torvevej Området anvendes til rekreative aktiviteter og offentlige formål. Lokalplanen åbner desuden mulighed for forbedringer af eksisterende boliger. Grundløsningen og løsningsmulighederne Tæt på motorvejen ved Vestvolden, Nord om kolonihaverne i Brøndby og Nord om Vallensbæk Sø placeres alle i områdets nordligste del i forskellige forløb. Lokalplan 38 Syd for Holbækmotorvejen, vest for Vallensbæk Torvevej, omkring Vallensbæk Kirke Området anvendes til offentlige formål, Sognegård, parkering, park mv. Grundløsningen og løsningsmulighederne Tæt på motorvejen ved Vestvolden og Nord

17 19 Kommune- og lokalplaner om Vallensbæk Sø går alle igennem områdets nordligste del i forskellige forløb. Lokalplan 57 Kirkebredegård Planens formål er at sikre, at den eksisterende bebyggelse fremstår som en firelænget gård samtidig med, at der kan etableres to nye boliger. I grundløsningen passerer banen tværs gennem området. Det betyder, at anvendelsesmulighederne i forhold til lokalplanen begrænses og at der formentlig skal udarbejdes en ny lokalplan. Byplanvedtægt 15 Syd for Holbækmotorvejen, vest for Vejlegårdsvej Området anvendes til offentlige og rekreative formål, herunder rideskole. Grundløsningen passerer tværs igennem området umiddelbart nord for den eksisterende bebyggelse. Det betyder, at anvendelsesmulighederne i forhold til byplanvedtægten begrænses og at der formentlig skal udarbejdes en ny lokalplan for området. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø passerer igennem områdets nordligste del tæt ved Holbækmotorvejen. Lokalplan 39 Vallensbæk Sø Planens formål er at skaffe optimale betingelser for fuglelivet og for anvendelse af søen til vandskisport. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø passerer gennem områdets nordvestligste del langs motorvejen. Høje Taastrup Kommune Baneprojektet omfatter et lille hjørne af kommunens sydlige del den vestlige del af Vallensbæk Sø. Området er berørt af banen i løsningsmulighed Nord for Vallensbæk Sø. Høje Taastrup Kommuneplan 2006 indeholder ingen bestemmelser om dette areal. I Høje Taastrup Kommune berøres én lokalplan. Lokalplan 1.50 Vallensbæk Sø Planens formål er som lokalplan 39 i Vallensbæk Kommune at skaffe optimale betingelser for fuglelivet og for anvendelse af søen til vandskisport. Løsningsmuligheden Nord om Vallensbæk Sø passerer gennem områdets nordvestligste del langs motorvejen. Ishøj Kommune Den nye bane er ikke indeholdt i Kommuneplan , men de berørte arealer er fastholdt som transportkorridor og friholdt for yderligere bebyggelse. Der bliver ikke berørt lokalplaner i Ishøj Kommune på strækningen frem til Baldersbæk.

18 20 Arealbehov Arealbehov I Nybygningsløsningen må både offentlige og private ejendomsejere afgive arealer, hvor banen skal ligge. Nogle af disse arealer eksproprieres permanent, mens de arealer, der skal bruges til arbejdspladser og arbejdsveje, eksproprieres midlertidigt. < Kort 3 Motorring 3 Vestvolden Tavlestien < Kort 2 Regnvandsbassin Holbækmotorvejen Jordvold Avedøresletten Brøndbyøstervej

19 21 Arealbehov Banens linjeføring mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk i Ishøj berører i vid udstrækning arealer, som ejes af kommunerne Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. I Miljøredegørelse 1 er bestemmelser om arealforhold nærmere beskrevet. Permanente ekspropriationer Permanente ekspropriationer i grundløsningen Første del af strækningen inden krydsningen med Holbækmotorvejen ejes af Brøndby Kommune. Stavnsbjerggård syd for motorvejen ejes af Hvidovre Kommune. Det undersøges, om gården kan flyttes mod syd inden for Hvidovre Kommunes areal. Efter krydsning af Vestvolden og Motorring 3 fortsætter banen gennem Skov- og Naturstyrelsens arealer. Banen og en flytning af Tavlestien medfører ekspropriation af tre af Brøndby Idrætsforenings fodboldbaner på Brøndby Kommunes arealer. Kort 2 Jordvold Stavnsbjerggård rundløsning Bygning, der eksproprieres eller overdrages Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer m Stavnsbjergvej Evt. ny placering af Stavnsbjerggård Avedøre Havnevej St. Vigerslev Nyt spor, grundløsning Bygning, der eksproprieres Nyt spor, grundløsning Midlertidige ekspropriationer Permanente Bygning, ekspropriationer der eksproprieres m Hvidovre By, Hvidovre Midlertidige ekspropriationer Avedøresletten Permanente ekspropriationer Kort 1. Avedøre Havnevej Holbækmotorvejen

20 22 Arealbehov Sydgårdsvej 12 ejes af Brøndby Kommune og anvendes til kolonihaver. I grundløsningen nedlægges tre cirkler med i alt 35 haver. Halvdelen af haverne i den ene cirkel vil eventuelt kunne bevares, hvilket afklares senere med haveforeningen. Trafikstyrelsen vil i samarbejde med Brøndby Kommune og haveforeningen finde erstatningshaver til de berørte lejere. Også foreningshuset flyttes, og der anlægges en ny vej ind i området fra Midlergårdsvej mellem skovområdet og golfbanen. der anvendes til nyttehaver, eksproprieres i sin helhed. Gården, der ligger nord for haveforeningen Harekær, flyttes til Frilandsmuseet. Ejendommen tilhører Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den kan helt eller delvis anvendes til etablering af nye kolonihaver, som kompensation for dem, der nedlægges. Også den privatejede Brøndbyvej 150 eksproprieres. Arealet udlejes til entreprenørvirksomheder og anvendes blandt andet til oplagringsplads. Sydgårdsvej 2 anvendes til nyttehaver ejet af Brøndby Kommune. Syv nyttehaver må nedlægges. Der anlægges ny vejadgang til de øvrige haver. På den anden side af Søndre Ringvej eksproprieres arealer, som Brøndby Kommune ejer. Det betyder blandt andet, at 12 kolonihaver flyttes, og at arealet beliggende Brøndbyvej 146, I Vallensbæk Kommune eksproprieres den nordlige del af de tre ejendomme Brøndbyvej 154, 158 og 162. Herefter krydser banen gennem arealer ejet af Vallensbæk Kommune og ejendommen Bygade 26, der ejes af menighedsrådet. Disse arealer er ubebyggede. < Kort 4 Sydgårdsvej Gård Søndre Ringvej Langengvej

21 23 Arealbehov På vej mod Vejlegårdsvej passeres ejendommene Kirkebredegård og Tjørnagergård. Sidstnævnte kommer til at ligge mellem banen og motorvejen. Den bliver derfor eksproprieret, mens Kirkebredegård bevares. Horsestien benyttes som adgangsvej til landbrugsarealerne nord for banen. Øst for Vejlegårdsvej skal der eksproprieres et kommunalt areal til flytning af en sti. Efter Vejlegårdsvej passeres Korsagergård. Den ejes af kommunen og anvendes blandt andet til omsorgs- og aktivitetscenter. Ejendommen rummer desuden Vallensbæk Ridecenter, som er et af Danmarks største ridecentre. Banen går igennem ridecenteret. Det medfører, at en bygning med indendørs ridebane og cafeteria må rives ned. Desuden berøres en udendørs springbane og et antal ridebaner. Der anlægges en tunnel under banen for at forbinde centret med ridebanerne mod nord. Det er uvist, om centret kan bevare sine nuværende funktioner. På strækningen syd om Vallensbæk Sø, langs Vallensbæk Mose og Tranegilde Mose eksproprieres arealer fra Vallensbæk og Ishøj kommuner. Ejendommen Brentedalen 120 eksproprieres i sin helhed. Gården Frydekær kommer til at ligge mellem banen og Motorring 4. Den ejes af Ishøj Kommune, og den rives ned. Vest for Motorring 4 bliver der eksproprieret landbrugsarealer fra ejendommen Winthersmindevej 102. Der anlægges en ny adgangsvej til ejendommen. Nyt spor, grundløsning Bygning, der eksproprieres Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Kolonihaver fjernes eller flyttes m Kort 3 Holbækmotorvejen Brøndbyvester Boulevard Gasregulatorstation Sydgårdsvej Genbrugsplads Vandværk Idrætsanlæg Midlergårdsvej

22 24 Arealbehov Midlertidige ekspropriationer Midlertidige ekspropriationer i grundløsningen Der reserveres generelt et 5 m bredt arbejdsareal på begge sider af banen. Der hvor der etableres støttemure reserveres ikke et arbejdsareal. Omkring vejanlæg og tilpasning af eksisterende veje udlægges 2 m til arbejdsarealer. Arbejdsarealerne udlægges under hensyntagen til huse, skure og lignende. Brøndbyvester Boulevard placeres hovedarbejdspladsen for de fire vej- og stikrydsninger i området. Mellem banen og Sydgårdsvej anlægges en arbejdsplads til etablering af broanlæg ved Midlergårdsvej. Øst for Søndre Ringvej etableres arbejdspladsen for broanlægget ved Søndre Ringvej. Desuden anlægges arbejdspladser øst for Vallensbæk Torvevej og ved Kirkebakke Allé. Nordvest for Avedøre Havnevej anlægges en arbejdsplads til brug for etablering af broanlægget. Arealet er kommunalt ejet. Mellem banen og motorvejen frem til Ved Vejlegårdsvej placeres en arbejdsplads for de tre vej- og stikrydsninger i området. Arealet ejes af Vallensbæk Kommune. Nord for ridecenteret anlægges en < Kort 5 Holbækmotorveje 150 Bækrenden Bækrenden Vallensbæk Torvevej

23 25 Arealbehov arbejdsplads til brug for et broanlæg til stien til vandskiklubben. Ved Store Vejleå anlægges en arbejdsplads på begge sider af banen til etablering af faunapassage. Vest for Vallensbæk Sø og nordøst for banen anlægges en arbejdsplads ved gården Frydekær. Der anlægges også arbejdspladser på vestsiden af Motorring 4 og på rastepladsen ved Ishøj Stationsvej. Mellem Vejleåvej, Ishøj Stationsvej og banen anlægges en arbejdsplads til brug for broanlægget ved Ishøj Stationsvej. Nyt spor, grundløsning Bygning, der eksproprieres Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Kolonihaver fjernes eller flyttes m Kort 4 n 150 Regnvandsbassin flyttes Nyttehaver nedlægges Ny placering af regnvandsbassin Brøndbyvej Mosebjergvej Ny placering for kolonihaver

24 26 Arealbehov < Kort 6 Holbækmotorvejen Vandskiklubben Vallesbæk Sø Mosestien Høje Taastrup Kommune Vallensbæk Ridecenter Ishøj Kommune 123 Vallensbæk Mose Korsagergård Omso Vallesbæk Kommune Ishøj Kommune

25 27 Arealbehov Nyt spor, grundløsning Bygning, der eksproprieres Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Forlods overtaget ejendom m Kort 5 Vejlegårdsvej 13 Tjørnegården Kirkebakke Allé Horsestien Kirkebredegård rgscenter

26 28 Arealbehov Nyt spor, grundløsning Bygning, der eksproprieres eller er forlods overtaget Midlertidige ekspropriationer m Permanente ekspropriationer Forlods overtaget areal < Kort Winthersmindevej 100 Motorring 4 Winthersmindevej

27 29 Arealbehov Baldersbæk, Ishøj Kort 7 Ny placering af rasteplads Ishøj Stationsvej Baldersbæk Ishøj Bygade Vejleåvej Rasteplads Kort 6 Motorring Frydekær Store Vejleå Vallensbæk Sø Brentedalen

28 30 Arealbehov Permanente ekspropriationer i løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden Denne løsningsmulighed medfører, at der eksproprieres et mindre areal nord for Stavnsbjerggård, og at bygningerne kan blive liggende med deres nuværende funktioner. Ved krydsning af Motorring 3 anvendes arealet nærmest Holbækmotorvejen. I forbindelse med at Brøndbyvestervej føres over Holbækmotorvejen, berøres en række ejendomme. Brøndby Idrætsforenings fodboldbaner berøres ikke i denne løsningsmulighed. Brøndby Kommune ejer ejendommene Sydgårdsvej 19, 21 og 25. De anvendes til vandværk og genbrugsstation. Den nordlige del af vandværket og hele genbrugsstationen eksproprieres, og der eksproprieres arealer til terrænregulering i forbindelse med, at Sydgårdsvej hæves over jernbanen. Et mindre, kommunalt fredskovareal eksproprieres. I denne løsningsmulighed berøres 25 af de runde kolonihaver. Trafikstyrelsen, Brøndby Kommune og haveforeningen vil i samarbejde finde erstatningshaver til de berørte lejere. Adgangsvejen til kolonihaveområdet lukkes, og der etableres en ny adgangsvej fra Midlergårdsvej. Adgangsvejen til nyttehaverne lukkes, og der etableres en ny adgangsvej til haverne fra kolonihaveområdet. På den anden side af Søndre Ringvej eksproprieres areal fra Brøndby Kommune. Det gælder bl.a. koloniha- Løsningsmuligheden Tæt på motorvejen ved Vestvolden < Kort 2 Holbækmotorvejen Sydgårdsvej Genbrugsplads Vandværk Skovsti

29 31 Arealbehov verne, hvor Trafikstyrelsen samarbejder med kolonihaveforeningen om at finde erstatningshaver til 50 kolonihavelejere. Nyttehaverne på Brøndbyvej 146 eksproprieres fra Brøndby Kommune, og Brøndbyvej 150 med seks lejemål for entreprenørvirksomheder eksproprieres ligeledes. Som i grundløsningen eksproprieres arealer ved motorvejen tilhørende ejendommene Brøndbyvej 154, 158 og 162. En regulatorstation for gas på Brøndbyvej 172 får ny adgangsvej fra Vallensbæk Torvevej. Fra Vallensbæk Torvevej til Vejlegårdsvej lægges banen over landbrugsarealer. Banen passerer imellem Kirkebredegård og Tjørnagergård. Sidstnævnte kommer til at ligge mellem motorvejen og banen og eksproprieres i sin helhed. Horsestien føres over banen som adgangsvej til landbrugsarealerne mellem banen og motorvejen. Herefter følges linjeføringen for grundløsningen. Midlertidige ekspropriationer i løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden I forhold til grundløsningen er der følgende ændringer. Der udlægges et arbejdsareal mellem banen og motorvejen nord for Stavnsbjerggård. Der etableres desuden en hovedarbejdsplads ved Brøndbyvester Boulevard. Kort 2 Sydgårdsvej Langengvej Søndre Ringvej Nyt spor, løsningsmulighed Bygning, der eksproprieres Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Kolonihaver, der fjernes eller flyttes m Kort 1 Brøndbyvester Boulevard Gasregulatorstation Motorring 3 Vestvolden

30 32 Arealbehov Midlertidige ekspropriationer i løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby og løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø I disse to løsningsmuligheder etableres i princippet de samme arbejdspladser som i grundløsningen. Placeringen af de enkelte arbejdspladser kan dog variere en smule afhængigt af de forskellige linjeføringer. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby Holbækmotorvejen Brøndbyvej < Kort 2 Bækrenden Holbækmotorvejen Sydgårdsvej Genbrugsplads Fredskov Skovsti Nyt spor, løsningsmulighed Bygning, der eksproprieres eller overdrages Midlertidige ekspropriationer m Midlergårdsvej Permanente ekspropriationer

31 33 Arealbehov Permanente ekspropriationer i løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby Denne løsningsmulighed medfører, at banen efter Midlergårdsvej føres helt op langs motorvejen frem til Brøndbyvej. Banen følger næsten grundløsningen frem til Brøndbyvester Boulevard og de ekspropriationer, som er knyttet til denne. Linjeføringen efter Brøndbyvester Boulevard betyder, at ingen af de runde kolonihaver berøres. Brøndbyvej m Kort 2 Regnvandsbassin flyttes Nyttehaver nedlægges Sydgårdsvej Kort 1 Mosebjergvej Langengvej Brøndbyvester Boulevard Søndre Ringvej (03) Vandværk Motorring 3 Tavlestien Idrætsanlæg Brøndby Kommune Hvidovre Kommune

32 Bygning, der eksproprieres eller overdrages 34 Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Forlods overtaget bygning Avedøre Havnevej-Baldersbæk, 0 Ishøj 100 m Arealbehov Permanente ekspropriationer i løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Denne løsningsmulighed følger grundløsningens ekspropriationer frem til Sydgårdsvej 2 ejet af Brøndby Kommune. Løsningsmuligheden berører seks nyttehaver, en parkeringsplads og et fællesareal. Som i grundløsningen lukkes Brøndbyvej for biltrafik, og der etableres stiforbindelse under banen. Regnvandsbassinerne på Brøndbyvej 140 og 145 eksproprieres og flyttes til en anden placering. Også nyttehaverne på Brøndbyvej 146 ejet af Brøndby Kommune eksproprieres. Den private ejendom Brøndbyvej 150 med seks lejemål eksproprieres, og bygningerne på ejendommen rives ned. Den nordligste del af arealerne på ejendommene Brøndbyvej 154, 158 og 162 eksproprieres. Derefter passerer banen den nordlige del af ejendommen < Kort 3 Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Motorring 4 Vallensbæk Sø Vandski-klubben Vejlegårdsvej Nyt spor, løsningsmulighed Nyt spor, løsningsmulighed Bygning, der eksproprieres eller overdrages Midlertidige Bygning, der ekspropriationer eksproprieres Permanente eller overdrages ekspropriationer Forlods Midlertidige overtaget ekspropriationer ejendom Permanente ekspropriationer Forlods overtaget ejendom m m < Kort Korsagergård omsorgscenter Brøndbyvej Bækrenden Vallensbæk Torvevej Nyt spor, løsningsmulighed Bygning, der eksproprieres eller overdrages Midlertidige ekspropriationer Bækrenden m Permanente ekspropriationer Kolonihaver fjernes eller flyttes

33 35 Arealbehov Brøndbyvej 172 med en gasregulatorstation. Herefter går banen hen over landbrugsarealer, tæt forbi Tjørnagergård og igennem et areal med fredskov. Herefter passerer banen hen over den nordligste del af Vallensbæk Ridecenter. Der skal eksproprieres mindre arealer fra henholdsvis Brøndby og Vallensbæk kommuner, og ridecentrets aktiviteter kan fortsætte. Vandskiklubbens klubhus eksproprieres, og der findes en anden placering til klubhuset ved søen. Store Vejleå føres sammen med en stor faunapassage under banen. Der inddrages arealer til tunnelen fra naboejendomme. På den anden side af Motorring 4 eksproprieres den private ejendom Winthersmindevej 102, og bygningerne nedrives. Også den kommunalt ejede Ishøj Stationsvej 60 eksproprieres. Winthersmindevej 100 er overtaget af staten. Midlertidige ekspropriationer i løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden I forhold til grundløsningen er der følgende ændringer. Der udlægges et arbejdsareal mellem banen og motorvejen nord for Stavnsbjerggård. Der etableres desuden en hovedarbejdsplads ved Brøndbyvester Boulevard. Holbækmotorvejen Kort 2 Tjørnagergård Kirkebakke Allé Kort 1 Holbækmotorvejen Kirkebredegård Horsestien Regnvandsbassin flyttes Nyttehaver nedlægges Bækr Vallensbæk Torvevej Gård Mosebjergvej Langenvej

34 36 Arealbehov Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø < Kort 4 Nyt spor, løsningsmulighed Bygning, der eksproprieres eller overdrages Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Forlods overtaget ejendom m Tranegilde mark Winthersmindevej Motorring 4 Brentedalen

35 37 Arealbehov Kort 4 Ishøj Stationsvej Baldersbæk Ishøj Bygade Vejleåvej Rasteplads Nyt spor, løsningsmulighed Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer m Kort 3 Motorring 4 Motorring 4

36 38 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget Trafikstyrelsen har undersøgt og vurderet, hvordan baneprojektet påvirker omgivelserne, og hvordan man kan undgå eller begrænse disse påvirkninger. Undersøgelserne omfatter bl.a. støj og vibrationer, visuelle forhold, naturværdier, kulturhistoriske og rekreative interesser, grundvandsforhold mv. Støj og vibrationer er beskrevet i Miljøredegørelse 11. I Miljøredegørelse 11 er der en nærmere beskrivelse af støj og vibrationer, når banen er bygget. Beskrivelsen omhandler en samlet vurdering af støjkonsekvenserne ved 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen samt beskrivelser af konsekvenserne på de enkelte delstrækninger svarende til opdelingen i miljøredegørelserne Visuelle forhold Den nye jernbane tilføjer endnu et karaktertræk til byområder og landskaber mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk i Ishøj. Landskab og byrum vil være præget af forandringer visuelt og fysisk flere steder på strækningen. Dels i kraft af jernbaneanlæggets størrelse, dels fordi veje skal anlægges og bygninger skal ombygges eller eksproprieres. Banen anlægges, så den i videst muligt omfang tilpasses omgivelserne. De elementer der nogle steder vil opfattes som en fysisk eller visuel barriere er det samlede baneanlæg - skinner, master, banedæmninger, støjvolde og de forbikørende tog. Så vidt muligt følger banen Holbækmotorvejens forløb. Ved at samle de to infrastrukturanlæg mindskes deres barrierevirkning. og begrænser opdelingen af landskabet. Hvor der opstår mindre overskydende arealer mellem banen og motorvejen vil det blive tilstræbt, at bevare en naturmæssig og rekreativ funktion. Arealerne mellem bane og motorvej vil dog mange steder danne en beplantet zone med ynglesteder for fugle. at det åbne udsyn over arealet ved Vestvolden bevares. Det flade landskab ved Avedøre, der afgrænses af støjvolden langs Holbækmotorvejen mod nord og Vestvolden mod vest vil blive friholdt for beplantning og fastholdes herved som åben græsslette i visuel sammenhæng med resten af Avedøresletten. De landskabelige virkninger ved banens placering gennem Vestvolden begrænses ved at indpasse anlægget i landskabet og ved at udforme landskabet omkring banen med skråninger og beplantning, som passer til omgivelserne. Brøndbyvester Boulevard og kolonihaverne Banens forløb i tunnel under Motorring 3 og i åben udgravning frem til Brøndbyvester Boulevard vil bevare dens visuelle sammenhæng i landskabet. Banens forløb vil samtidig aflæses i tæt sammenhæng med motorvejens forløb i en samlet transportkorridor. Overføring af Brøndbyvester Boulevard på bro vil skabe en ændring, men det vurderes at den nye bro vil falde naturligt ind i området. Karakteren af de runde kolonihaver søges bevaret ved at etablere tre nye cirkler som erstatning for de tre, der nedlægges. Vallensbæk Landsby Landsbyen og Vallensbæk kirke påvirkes ikke direkte af baneanlægget, men det omkringliggende kulturlandskab med ældre husmandssteder vil blive ændret med banen som et markant element gennem området. Grundløsningen På flere delstrækninger løber banen i nogen afstand fra motorvejen. Det er især tydeligt i områder med særligt værdifulde landskaber, nemlig Avedøresletten, Vestvolden og Store Vejleådal. Tærrenforhold, tværgående veje og stier medfører, at banens forløb skifter mellem tunnel, åben udgravning, terræn og dæmning. Avedøresletten og Vestvolden Jernbanen anlægges lavt i terrænet fra den dukker op af tunnelen under Holbækmotorvejen til den krydser Vestvolden. Banens lave placering i tærrenet medfører, Store Vejleådal Oplevelsen af ådalen vil svækkes i grundløsningens linjeføring syd om søen. Området er relativt fladt og åbent, og banen vil virke dominerende ved passagen på en 2-3 m høj dæmning gennem mosen. Det visuelle indtryk vil være, at Vallensbæk Sø omkranses af motorvej på den ene side og en dæmning på den anden side uden sammenhæng med de store landskabelige træk i resten af ådalen. Dette mindskes ved at indpasse anlægget i landskabet i et langt, roligt forløb, med en passende udformning af skråninger og ved en beplantning, der tilpasser sig det eksisterende landskab. Bar-

37 39 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget riereeffekten begrænses ved at etablere flere stier og faunapassager på tværs af dæmningen. Tranegilde Mark Fra Vallensbæk Sø sænkes banen og løber i åben udgravning frem til Motorring 4, som krydses i en tunnel. På vestlige side af motorvejen løber banen i en åben udgravning gennem Tranegilde Mark, hvor den stiger op til en dæmning, der fører den over Ishøj Stationsvej ca. fire meter over terræn. Denne linjeføring vil påvirke det visuelle indtryk i det åbne landbrugslandskab. På strækningen efter Ishøj Stationsvej danner dæmningen en ny grænse mellem den eksisterende by og det åbne landområde. Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden Denne løsningsmulighed har til formål at undgå en ny gennembrydning af voldanlægget. Banen følger Holbækmotorvejen på hele strækningen og passerer motorvejsudfletningen i en afgravning henholdsvis i et trug. Brøndbyvester Boulevard og Voldgaden, der begge passerer tværs over den nye bane og Holbækmotorvejen, hæves og bliver mere synlige i landskabet end idag. Voldgaden ligger i kanten af Vestvoldens bevoksning og nye skråningsflader tilplantes og vil med tiden indgå som en del af bevoksningskanten. Brøndbyvester Boulevard vil også med skråningsbeplantningen få bevoksningsmæssig sammenhæng med bevoksningen i vejudfletningen og derved nedtone vejens synlighed. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby I denne løsningsmulighed bevares de cirkelformede kolonihaver, Brøndby Haveby. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Denne løsningsmulighed tilgodeser de landskabelige og visuelle sammenhænge i Store Vejleådal, den ligger med god afstand til Vallensbæk Landsby, og den tilgodeser de behov, som Vallensbæk Ridecenter har. Banens forløb kobler sig til den eksisterende trafikkorridor. Det betyder, at det samlede synsindtryk ikke forringes, og at barriereeffekterne kun øges i begrænset omfang. Vejdirektoratet har meddelt, at man for at kunne opretholde mulighed for at udvide motorvejen ønsker, at banens linjeføring tager hensyn til dette. Naturen En jernbane kan have konsekvenser for naturen, hvor denne bliver direkte berørt af jenbaneanlægget eller i form af en barriereeffekt for spredning af dyr og planter samt risiko for trafikdræbte dyr. Betydningen er størst, hvor banen krydser en eksisterende spredningskorridor, eller hvor dyr og planters levesteder opdeles. Trafikstyrelsen har gennemført undersøgelser i en korridor langs banens linjeføring og kortlagt beskyttede naturområder og dyre- og planterarter. Ved udformningen af anlægget er der fokuseret på at forhindre påvirkninger af de beskyttede naturområder samt dyre- og plantearter, uændret opretholdelse af yngle- og levesteder samt at etablere erstatningsarealer og genetablering af levesteder, hvor disse påvirkes. Desuden er der fokuseret på begrænsing af barrierevirkninger og risikoen for trafikdræbte dyr. Det vurderes generelt, at jernbanens påvirkning af områdets naturforhold vil være begrænset og i høj grad kan opvejes af de etablerede afværgeforanstaltninger. På hele strækningen fra Avedøre Havnevej til Baldersbæk anlægges jernbanen primært i udkanten af Den grønne Kile. Det er et bælte af åbent land og transportkorridorer, der adskiller de bymæssige bebyggelser nord for Holbækmotorvejen fra bebyggelserne syd for Køge Bugt Motorvejen. Kilen opfylder en række rekreative behov for borgerne på Vestegnen, og den rummer samtidig nogle vigtige naturområder og nogle beskyttede dyre- og plantearter. Det gælder specielt omkring Vestvolden i Brøndbyvester og Store Vejleådal mellem Vallensbæk Landsby og Ishøj. I Miljøredegørelse 1 er der en nærmere beskrivelse af den danske lovgivning og EU-reglerne for naturbeskyttelse herunder Habitatdirektivets Bilag 4. Grundløsningen Fra Avedøre Havnevej til Motorring 3 Arealet omkring Bakkegården vest for Avedøre Havnevej er udpeget til skovrejsningsområde. Området kan anvendes til erstatningsskov for de fredskovområder, der ryddes af hensyn til banen. Området kan desuden anvendes til erstatningsvandhuller for de vandhuller på banestrækningen, der fyldes op. For at holde dyrene væk fra banen etableres et vildthegn. Brøndbyskoven fungerer som spredningskorridor, og flagermus har skoven som kerneområde. Efter Brøndbyøstervej ligger der fredede områder på begge sider af Holbækmotorvejen. Banen passerer igennem det sydlige, fredede naturområde Avedøresletten som er et tidligere militærareal, der i dag nogle steder afgræsses af får.

38 40 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget Naturforhold Roskilde! København Avedøre Havnevej Køge Ringsted Holbækmotorvejen Holbækmotorvejen Vallensbæk Sø Vallensbæk Torvevej Brøndby Haveby Motorring 3 Vestvolden Vallensbæk Landsby Køge Bugt Motorvejen Avedøre Vallensbæk Brøndby Strand Baldersbæk, Ishøj Nyt spor, grundløsning Bilag 4-registrering Nyt spor, løsningsmuligheder Fredet område Eksisterende jernbane Station, eksisterende Beskyttelseslinje Beskyttet naturområde Biologisk spredningskorridor Miljøredegørelse for denne strækning 0 1 km Målsat og beskyttet vandløb Det nordvestlige hjørne af Avedøresletten op imod Holbækmotorvejen, hvor Stavnsbjerggård ligger, bliver isoleret mellem banen og Holbækmotorvejen. De dyr, der lever her, blandt andet i vandhullet ved Stavnsbjerggård, risikererat blive isoleret fra øvrige populationer. Der kan ikke på dette sted etableres faunapassager under banen, da den løber i terræn eller i åben udgravning. Men der etableres faunapassage, hvor banen krydser Vestvolden. Derfor vil der blive etableret nye levesteder som kompensation for den øgede barrierevirkning. Arealet syd for banen ved Stavnsbjerggård udnyttes til erstatningsvandhuller efter nærmere aftale med kommunen. Området vest for Avedøre Havnevej og Syd for Holbækmotorvejen er fødesøgnings- og rasteområde for flagermus. Brøndbyskoven nord for Holbækmotorvejen er fødesøgningsområde for flagermus, og i dette område er observeret flere dværgflagermus. Vestvolden er en nord-sydgående flyvevej for flagermus. Det tilstræbes at bevare træerne omkring banen, så flagermusene ledes over de forbikørende tog. På en stor del af strækningen løber banen gennem områder med velegnede og måske velegnede paddevandhuller. Der etableres erstatningsvandhuller, hvis eksisterende vandhuller påvirkes. Vestvolden er biologisk kerneområde og spredningskorridor. Ved Vestvolden etableres to stipassager på tværs af banen. De kan bruges af mennesker og små pattedyr såsom ræv, grævling og pindsvin. Der vil desuden være passagemuligheder for padder og små pattedyr langs Fæstningskanalen. Fra Motorring 3 til Vallensbæk Torvevej På strækningen vest for Motorring 3 ligger en række rekreative områder i form af fodboldbaner og en hundetræningsbane. Længere mod vest findes nyplantet skov. Der er fundet skrubtudseunger i skoven. Banen passerer igennem den nordlige del af dette område. Området på begge sider af Søndre Ringvej er fødesøgnings- og rasteområde for flagermus. På en strækning syd for Brøndbyvej passerer banen igennem en mindre fredskov. Fra Vallensbæk Torvevej til Baldersbæk Ved ridecenteret er registreret mange brunflagermus, som jager højt og derfor er mindre udsatte for påkørsler. Hele Store Vejleådal er udpeget til biologisk kerneområde og spredningskorridor med enge og moseområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3, syd for banen. Ved banens forløb syd om Vallensbæk Sø bliver den eksisterende sti langs søens sydside flyttet mod syd, og en række poppeltræer bliver fældet. Da disse træer fungerer som ledelinje for flagermus, bliver der plantet

39 41 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget på grund af det brede anlæg bestående af både motorvej og bane. Der etableres to passager for store pattedyr i forbindelse med de eksisterende passager under motorvejen. Der udgraves også nye, paddeegnede vandhuller i nærheden af mosen. Den nye bane anlægges i grundløsningen syd om Vallensbæk Sø. høje erstatningstræer og opsat flagermuskasser. Der etableres nye, paddeegnede vandhuller i nærheden af mosen. De kompenserer for den forstyrrelse, som banen medfører, og for den øgede barrierevirkning. Passagen gennem Store Vejleådal er følsom i forhold til dyrelivet. Derfor etableres i alt seks faunapassager på tværs af banen. Det drejer sig om to stipassager for mennesker og små pattedyr, to passager for store pattedyr, en faunapassage for padder og små pattedyr langs et vandløb og to faunarør med en diameter på 0,5 m beregnet til små pattedyr. Vallensbæk Sø rummer en stor og varieret fiskebestand. Planer om at etablere en fisketrappe fra afløbet af Vallensbæk Sø til Store Vejleå er stillet i bero, indtil valget af linjeføring for banen er afklaret. Vallensbæk Mose er et naturområde og har bl.a. flyvelinjer for flagermus. Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden Denne løsningsmulighed betyder, at spredningskorridoren langs Vestvolden ikke belastes yderligere. Den eksisterende barriereeffekt bliver dog forstærket af det brede anlæg, som bane og motorvej tilsammen udgør, og dyr vil få svært ved at passere det. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby Denne løsningsmulighed betyder, at sammenhængen mellem skovområdet og de rekreative områder mellem Brøndbyvester Boulevard og Søndre Ringvej bevares. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Denne løsningsmulighed passerer gennem områdets nordlige del med fredskov. Den er mindre følsom i forhold til passage af dyr på grund af den nære placering langs motorvejen. Vallensbæk Mose påvirkes ikke i denne løsning, men den samlede barriereeffekt øges Søer og vandløb Der gennemføres foranstaltninger, som skal sikre, at belastningen af vandløbene ikke øges. Der, hvor banen krydser Bækrenden og Vestvolden, kan der blive ledt drænvand fra baneområdet ud i vandløbene i så store mængder, at der kan være risiko for påvirkning af vandmiljøet. Endvidere kan der i særlige situationer forekomme sprøjterester fra sprøjtning med ukrudtsmidler på baneområdet. Derfor bliver der etableret bassiner, som forsinker drænvandets udledning i vandløbene. Vallensbæk Sø syd for Holbækmotorvejen og Tueholm Sø nord for Holbækmotorvejen er kunstige søer, som er anlagt for at regulere tilførslen af regnvand til Store Vejleå fra de mange bebyggede arealer i området. Søerne er forbundet af en kanal. I perioder modtager søerne også saltvand fra motorvejene i området. Det forventes ikke, at søerne belastes yderligere i forbindelse med banens drift. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø I denne løsningsmulighed etableres banen på en dæmning langs motorvejen. Det betyder, at vandmængden i søen formindskes. Søen fungerer som spildevandsteknisk anlæg for regnvand. Det betyder, at søen skal kunne rumme en bestemt mængde vand. Derfor skal den udvides som kompensation for det areal, der optages af dæmningen. Udvidelsen sker mod syd. Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser omfatter menneskeskabte spor i by og landskab fra de ældste tider til nyere tid. Det kan være bygninger, oldtidsminder, haveanlæg, hegn, spor efter tidligere dyrkningsmetoder osv. I Miljøredegørelse 1 er der en nærmere beskrivelse af lovgivningen vedrørende kulturhistoriske interesser. Avedøresletten Avedøresletten er et tidligere militærområde. Den er fredet og udpeget som kulturmiljø og område med kulturhistoriske interesser. Det ligger i dag som naturområde og strækker sig på begge sider af Holbækmotorvejen. Banen passerer i en kurve fra Holbækmotorvejen og syd om udfletningsanlægget til Motorring 3. Det betyder en yderligere opsplitning af sletten, der blandt

40 42 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget Kulturhistorie Roskilde København Avedøre Havnevej Køge Ringsted Holbækmotorvejen Holbækmotorvejen Vallensbæk Sø Vallensbæk Torvevej Brøndby Haveby Motorring 3 Vestvolden Vallensbæk Landsby Vallensbæk Mose Køge Bugt Motorvejen Avedøre Vallensbæk Brøndby Strand Baldersbæk, Ishøj Nyt spor, grundløsning Nyt spor, løsningsmuligheder Eksisterende jernbane Station, eksisterende Kulturmiljøer og kulturarvsarealer Beskyttet dige Fredet fortidsminde Bygge- og beskyttelseslinje Kirkeomgivelse Miljøredegørelsen for denne strækning 0 1 km andet afskæres ca. 10 hektar af det udpegede kulturmiljø omkring Stavnsbjerggård. På denne strækning placeres banen så lavt, at den ikke dominerer udsynet over den flade slette. Stavnsbjerggård flyttes til et areal syd for banen. Placeringen afklares i samarbejde med Hvidovre Kommune. Mellem Motorvej 3 og Brøndbyvester Boulevard ligger et areal, hvor der ifølge Det Kulturhistoriske Centralregister kan forventes yderligere fund af fortidsminder ud over de allerede registrerede. Der gennemføres en arkæologisk forundersøgelse i dette område, inden jernbanen anlægges. Vestvolden og kolonihaverne Vestvolden er både udpeget som kulturmiljø og som område med kulturhistoriske interesser. Vestvolden er desuden fredet og beskyttet som fortidsminde. Vestvolden blev opført i som et led i forsvaret af København. Det samlede befæstningsanlæg, som Vestvolden er en del af, strakte sig fra Øresund ved Dyrehaven til Køge Bugt ved Avedøre. Vestvolden blev anset for at være et af de mest moderne fæstningsanlæg i Europa, men kom aldrig i anvendelse. Den blev nedlagt som fæstningsanlæg i I grundløsningen krydser banen Vestvolden syd for motorvejens udfletningsanlæg gennem et nyt brud i volden. For at mindske påvirkningen af anlægget anlægges banen i terræn, dvs. tæt ved jordoverfladen. By- og Landskabstyrelsen har meddelt, at man ikke ønsker nye brud i Vestvolden, og man peger derfor på en baneplacering tæt på motorvejen. Banen krydser et bevaringsværdigt, levende hegn ved Brøndbyvester Boulevard. Banen passerer igennem den nordlige del af de karakteristiske runde kolonihaver i Brøndby. Det betyder, at tre af de nordlige cirkler nedlægges. Haverne, som er etableret i midten af 1960 erne, er ikke fredet, men udpeget som område med kulturhistoriske værdier. Trafikstyrelsen vil i samarbejde med Brøndby Kommune og haveforeningen finde arealer til erstatningshaver i nærheden. Arealerne omkring Vallensbæk Landsby Arealerne omkring Vallensbæk Landsby rummer kulturhistoriske værdier, da man stadig kan se den oprindelige struktur i landskabet omkring landsbyen med dens udflyttergårde, hvoraf den ene er en del af Vallensbæk Ridecenter. Kirkebredegård umiddelbart syd

41 43 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget Arealet omkring Ishøj Landsby Arealet omkring Ishøj Landsby er udpeget som kulturarvsareal. En del af dette areal berøres af jernbanen. Derfor gennemføres der arkæologiske forundersøgelser, inden jernbanen anlægges. Parti fra Vestvolden med del af fæstningsbygning. Løsningsmulighed Tæt på motorvejen ved Vestvolden Løsningsmuligheden medfører, at banen føres igennem Vestvolden lige ved siden af Holbækmotorvejen og dermed gennem det eksisterende brud i volden. Det betyder bl.a., at Stavnsbjerggård kan bevares på sin nuværende placering, og at Avedøresletten ikke opsplittes yderligere. Det betyder også, at arealet på vestsiden af Motorring 3, der formentlig gemmer på flere fortidsminder, ikke berøres. for banen er vurderet som bevaringsværdig af Kroppedal Museum. Landsbyen påvirkes ikke direkte af banen, men grundløsningen vil påvirke nogle af udflyttergårdene og det omgivende kulturlandskab. Tjørnagergård kommer til at ligge mellem banen og motorvejen, og bliver derfor eksproprieret, mens Kirkebredgård bevares. Jernbanen løber tæt forbi Vallensbæk Kirke inden for en beskyttelseszone på 300 m, der skal sikre udsynet til kirken. Kirken er Vallensbæks ældste bygning, opført i den tidlige middelalder. Jernbanen løber i åben udgravning og påvirker derfor kun udsynet til kirken i mindre grad. Området omkring Vallensbæk Landsby rummer tre bevaringsværdige vejforløb, nemlig Brøndbyvej, Kirkebakke Allé og Vejlegårdsvej. Alle tre vejforløb krydses af banen, der føres over Brøndbyvej, under Kirkebakke Allé og under Vejlegårdsvej. Løsningsmulighed Nord om kolonihaverne i Brøndby Denne løsningsmulighed medfører, at de runde kolonihaver friholdes for påvirkning, og at restarealet mellem motorvejen og banen vil være mindre. Løsningsmulighed Nord om Vallensbæk Sø Denne løsningsmulighed medfører blandt andet, at arealet omkring udflyttergårdene nord for Vallensbæk Landsby friholdes. Det bevaringsværdige vejforløb Kirkebakke Allé bevares uændret, og 300 m beskyttelseszonen omkring Vallensbæk Kirke berøres heller ikke. Området med kulturhistoriske værdier syd for Vallensbæk Sø friholdes for direkte påvirkninger. Arealet mod syd vil dog i mindre grad blive påvirket af den udvidelse af søen, som skal kompensere for en dæmning i søen langs motorvejen. Det vil under alle omstændigheder blive gennemført arkæologiske forundersøgelser i området. Rekreative interesser Vallensbæk Mose Vallensbæk Mose, Tranegilde Mose og Tranegilde Landsby er udpeget som et samlet område med kulturhistoriske værdier. De to moser er desuden udpeget som kulturarvsareal med bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter fra oldtiden eller middelalderen. Moserne er den inderste del af en tidligere fjord, som strakte sig fra Køge Bugt og ind i landet. Der er gjort en række fund i området, og der gennemføres en grundig arkæologisk forundersøgelse, inden jernbanen anlægges. De rekreative interesser omfatter offentlighedens adgang til fritids- og friluftsoplevelser i naturen og i anlæg, hvor man ikke er på arbejde. De største friluftsinteresser findes i området omkring Vestvolden og i Store Vejleådal begge steder med et net af rekreative stier for fodgængere, cyklister og ryttere. Desuden findes der på strækningen en række rekreative anlæg i form af fodboldbaner, golfbaner, kolonihaver, nyttehaver og et ridecenter. Brentedalen/Winthersmindevej er et bevaringsværdigt vejforløb, der forbinder Tranegilde Landsby med de udflyttede gårde. I grundløsningen føres banen under Brentedalen, lige før den føres under Motorring 4. Grundløsningen Vestvolden og Avedøresletten Grundløsningen vurderes at have en væsentlig effekt på de rekreative interesser ved Vestvolden. Det skyldes, at man nu skal passere to store trafikanlæg inden for kort afstand, når man skal fra nord til syd ad de eksisterende stier på eller langs med Vestvolden. For at