Grundlaget for vurdering af effekten af rehabiliterende ældrepleje
|
|
- Sandra Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Deskriptiv analyse af hjemmeplejen i Struer Kommune baseline Grundlaget for vurdering af effekten af rehabiliterende ældrepleje Forord Vivi Altenburg MR, projektkoordinator ISBN
2 Fredericia Kommune startede i 2008 et paradigmeskifte i den danske ældrepleje, hvor fokus er ændret fra kompenserende, passiviserende og serviceorienteret hjemmehjælp til en rehabiliterende, aktiverende og trænende støtte til borgere der ansøger om hjemmehjælp efter Lov om Social Service. Siden da har Fredericia Modellen vundet indpas i mange danske kommuner, da den demografiske udfordring, med et stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive alder, stort set er alment gældende i Danmark, med visse udsving fra kommune til kommune. I Struer Kommune har man også politisk vedtaget at starte et projekt om rehabiliterende ældrepleje. Struer Kommune har et ønske om at undersøge hvorvidt der er det samme potentiale, som det fremgår af evalueringen af Fredericias model for Hverdagsrehabilitering 1,2,3, samt have et værdifuldt grundlag for vurdering af effekten af almindelig restituering i befolkningsgruppen over de sidste fem år. Denne rapport sammenligner på nogle områder data fra DSI s økonomisk evaluering af Længst muligt i Eget Liv fra Fredericia Kommune 4 med data fra Struer Kommune. Der indgår alene kvantitative data der fortæller om udviklingen i hjemmeplejen i Struer Kommune, uden indførsel af hverdagsrehabilitering, sammenlignet med Fredericias data fra før og efter projektet Længst muligt i eget liv. Det er et håb at denne analyse kan inspirere andre kommuner til at arbejde med databåret kvalitetsudvikling, når der arbejdes med at overføre andre kommuners erfaringer til egen kommune. Analysen har medført at Struer Kommune har udarbejdet en projektdesign manual til inspiration for andre kommuner, med opmærksomhed på hvordan hverdagsrehabilitering kan gribes an, og hvilke faldgruber der er i forhold til at overføre andres høstede erfaringer. Projektdesignet kan findes på Projektkoordinator i Struer Kommune Vivi Altenburg, MR Deskriptiv analyse af hjemmeplejen i Struer Kommune baseline. Grundlaget for vurdering af effekten af rehabiliterende ældrepleje Projektkoordinator Vivi Altenburg, MR Struer Kommune vial@struer.dk Gimsinglundvej Struer ISBN
3 1. Udgangspunktet for Struer og Fredericia Kommuner Analyse af aktivitet mellem Struer og Fredericia Kommuner Periodeafgrænsning Populations- og indsatsafgrænsning Demografiudfordringen i Struer og Fredericia Kommuner Antal visiterede borgere i Struer og Fredericia kommuner Udvikling i antal visiterede borgere i Struer og Fredericia Kommuner Udvikling i andelen af visiterede borgere i Struer Kommune Sammenligning af udviklingen i Struer med Fredericia Kommunes resultater Sammenligning af ydelser / individuelt serviceniveau mellem Struer og Fredericia kommuner Visiteringer og forløb Deskriptivt billede af Struer Kommunes hjemmepleje Beskrivelse af populationen fordelt på kommunens hjemmeplejedistrikter Visiteret serviceniveau på tværs af kommunen Afslutning af selvhjulpne borgere fra hjemmeplejen i årene Myndighedsopgaven i forhold til afslutning af borgerforløb Diskussion af resultater Konklusion på kvantitativ dataanalyse Refleksion og perspektivering Referencer
4 1. Udgangspunktet for Struer og Fredericia Kommuner For at undersøge potentialet for udvikling af en ny indsats, er det vigtigt at kende sit eget udgangspunkt. I forbindelse med projekt Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune, er det interessant om kommunen har det samme udgangspunkt som Fredericia Kommune, der har påvist et stort effektpotentiale. Der er klare anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen 5 om, at vurdere om evidens kan bruges af andre. Disse anbefalinger ønsker Struer Kommune også at anvende i forbindelse med den sociale indsats som omlægning af ældrepleje er. Det er lige så vigtigt at vurdere sociale indsatser og deres overførbarhed til andre kommunale kontekster, som det er at vurdere sundhedsydelser. Rapporten bygger på data hentet fra Struer Kommunes omsorgssystem Unique Omsorg. I de tilfælde hvor det har været muligt at hente de samme data som anvendes i Fredericia Kommune, er data sammenlignet, for at få et billede af lighed og forskelle mellem de to kontekster. Det er vigtigt at holde sig for øje at datamateriale fra Fredericia Kommunes evaluering, kun indeholder data over to ½ års perioder, før og efter indførsel af hverdagsrehabilitering, mens der i Struer Kommune er anvendt data fra en femårig periode. I Struer Kommune har der ikke i årene været indført ændringer i det kommunale serviceniveau. Der har været en enkelt tilpasning af områdernes geografi, som nogle steder kan have indflydelse på data fra 2007 til 2008 og så har Struer Kommune i 2008 været påvirket af den overenskomstmæssige strejke på ældreområdet, lige som andre kommuner. I Fredericia Kommune har man valgt at bruge leveret tid som grundlag for evalueringen. I Struer Kommune benyttes visiteret tid, da der ikke sker afregning i forhold til leveret tid, men i forhold til visiteret tid. I Struer Kommune visiteres også akuthjælp. Det minimerer den faktor, at FOA og Sundhedskartellet i 2008 strejkede i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Strejken har kun i begrænset omfang påvirket visitationerne og i større udstrækning påvirket leverancen. I Struer Kommune benyttes data for hele 5 kalenderår for at sikre et datagrundlag over så lang en periode at naturlige udsving kan identificeres. 2. Analyse af aktivitet mellem Struer og Fredericia Kommuner 2.1. Periodeafgrænsning I Fredericia Kommune indgår data fra perioden 1.oktober 2007 til 21. marts 2008, som periode før indførsel af hverdagsrehabilitering og dermed sammenligningsgrundlag for effektmålingen, med data fra perioden 1. oktober marts 2010, som er efter-perioden. I Struer Kommune indgår data fra de fem hele kalenderår 2007 til
5 2.2. Populations- og indsatsafgrænsning Struer Kommune har siden 2007 været organiseret med fire hjemmehjælpsdistrikter som alle er udedistrikter hørende under organisationen hjemmeplejen i Unique Omsorg. Data fra disse organisatoriske enheder i omsorgsystemet benyttes og ekskluderer dermed data på borgere fra plejeboliger og døgnafsnit under centertag. Under hjemmeplejen hører de fire distrikter A, B, V og N. Nogle steder vil data for alle fire distrikter være anvendt samlet som et udtryk for populationen i hjemmeplejen, mens det andre steder vil være vist på distriktsniveau, for at fremhæve relevante pointer. I Fredericia Kommune indgår data fra borgere som er inkluderet i projekt Hverdagsrehabilitering som sammenlignes med data fra det samlede hjemmeplejeområde, for at vurdere effekten. Afgrænsning til visiterede ydelser er i Struer Kommune til ydelser under 83 ydelser (figur 1)mens rehabiliteringsydelsen ikke indgår i denne rapport, da den først er oprettet i 2012 i forbindelse med projekt Rehabiliterende Ældrepleje. Ydelserne svarer til de ydelser som indgår i Fredericia Kommune selvom ydelseskatalogerne er forskellige. Population er afgrænset til borgere der er visiteret til nedenstående ydelser og der anvendes data fra Struer Kommunes befolkningsprognose, der bygger på data fra Danmarks Statistik. Data har særligt fokus på nedenstående elementer: Demografien og udviklingen i visiterede borgere i perioden Overordnet serviceniveau ved visitation Afsluttede borgere i perioden. På den måde undersøger Struer Kommune, hvordan borgernes adfærd og forbrug af hjemmeplejeydelser har været i fem år, uden at der har været et særligt fokus på rehabilitering i ældreplejen. Figur 1. Struer Kommunes ydelseskatalog der præsenterer de ydelser som indgår i analysen. Kilde Unique Omsorg 5
6 3. Demografiudfordringen i Struer og Fredericia Kommuner For at få et indtryk af udviklingen over tid, vises data over befolkningsudviklingen i Struer Kommune og andelen af befolkningen som modtager hjemmehjælpsydelser, samtidig med at tallene fremskrives fra 2012 til 2022 (tabel 1) Populationen er delt op i alderstrin med særligt fokus på den alder der relaterer sig til ældreområdet. Det vil sige, at der i rapporten fokuseres på populationen over år som den primære modtager af hjemmeplejens ydelser. Det fremgår, at demografien i Struer Kommune, er præget af et samlet faldende befolkningstal, som primært ligger i den yngste del af befolkningen. De ældste befolkningsgrupper har haft mindre stigninger og vil stige kraftigere i de kommende ti år og udgøre en væsentlig større andel af den samlede befolkning. Struer 2008 Antal 2010 Antal 2020 Antal Ændring i % Ændring i % Andel af befolkningen 2010 Andel af befolkningen år ,8-14,8 85,0 76, år ,3 52,6 8,3 13, år ,8 39,2 5,1 7,5 > 86 år ,6 28,5 1,6 2, ,8-6,0 100,0 100,0 Fredericia 0-66 år ,2-3,4 85,5 81, år ,8 29,5 7,9 10, år ,8 34,0 5,0 6,6 > 86 år ,6 14,6 1,6 1, ,8 1,4 100,0 100,0 tabel 1 Demografi sammenligning mellem Fredericia og Struer kommuner Kilde: DSI rapport og Danmarks Statistik Som det fremgår af tabellen er demografiudfordringen væsentlig større i Struer Kommune sammenlignet med Fredericia Kommune. I Fredericia stiger den samlede andel af befolkningen over 67 år med 4 % fra 14,5 % til 18,5 % i perioden , svarende til at der bliver 2127 flere personer i aldersgruppen eller en stigning på 29,5 %. I Struer stiger den samlede andel af befolkningen over 67 år med 8,2 % fra 15 % til 23,2 % i perioden , svarende til at der bliver 1538 flere personer i aldersgruppen eller en stigning på 45,5 %. Grafisk fremstillet er det tydeligt hvilken udfordring Struer Kommune står overfor i de kommende ti år. En udfordring som umiddelbart kan virke uoverskuelig at håndtere økonomisk, hvis det nuværende serviceniveau i ældreplejen skal fastholdes til en meget større andel af befolkningen i fremtiden. Det er 6
7 denne demografiske udfordring som har været den primære årsag til at flere kommuner har indført et større rehabiliteringsfokus i de kommunale hjemmeplejer. Befolkningsprognose for pensionister i Struer kommune Antal personer personer år Personer 80 år > Årstal Figur 2 Prognose for befolkningsudviklingen af borgere over 65 år i Struer Kommune 4. Antal visiterede borgere i Struer og Fredericia kommuner Demografiudviklingen skaber behov for at se på forskelle i det kommunale serviceniveau. Ikke kun på individniveau, men på andelen af borgere som er visiteret hjælp fra hjemmeplejen, samt hvordan denne udvikling har været over tid. Da der ikke er ændret på serviceniveauet i Struer Kommune i perioden , kan en monitorering af de ældres visitation til hjælp i hverdagen, sige noget om, hvorvidt det kommende antal ældre vil presse den kommunale økonomi yderligere. Det antages, at andelen af borgere der er visiteret til hjemmehjælp, har indflydelse på det potentiale der er ved at indføre rehabilitering i ældreplejen da det kan være et udtryk for serviceniveauet i kommunen. Der kan selvfølgelig være andre faktorer der spiller ind, boligmassen, sundhedstilstand, netværk og lignende som ikke er undersøgt i forbindelse med denne analyse. En højere andel af borgere der er visiteret kan være et udtryk for, en høj andel af borgere med funktionsnedsættelser, som særligt forekommer i visse kommuner, med specialkompetencer på visse handicaps. Disse borgere vil som regel findes på centre, f.eks. kommunale landsdelscentre og ikke påvirke data for hjemmehjælp visiteret til hjemmeboende. En høj andel af visiterede borgere kan også være udtryk 7
8 for en mere serviceorienteret tilgang til borgerne. Hvis det er en korrekt antagelse vil der være et større potentiale for en effekt af hverdagsrehabilitering. En let adgang til hjemmehjælpsydelser, ved begrænset funktionsnedsættelse, kan også være en mulig årsag ved en høj andel af borgere der modtager hjælp, og her må rehabiliteringspotentialet ligeledes antages at være højt. Et lavt antal visiterede borgere kan eventuelt være et resultat af en høj dækningsgrad af plejeboliger. Dette er kontrolleret via og sammenlignet med antallet af borgere over 67 år. Her har begge kommuner en dækningsgrad på ca. 0,05 plads pr. borger og Struer Kommune ligger lavest af de to kommuner. En sammenligning mellem antallet af visiterede borgere i forhold til befolkningen viser en stor forskel mellem de to kommuner. I Fredericia Kommuner er der benyttet data over et halvt år, mens det i Struer Kommune kun har været muligt at trække data over et helt år. Antal visiterede borgere i hjemmeplejen Fredericia ½ år Struer 1 år (FK ½ år, SK 1-år 2008) (FK ½ år, SK 1 år 2010) Antal visiterede i forhold til befolkningen år 27,04 % 20,95 % Antal visiterede i forhold til befolkningen år 24,57 % 21,66 % Udvikling i befolkningstal + 67 år ,50 % +5,00 % Tabel 2. Udvikling i andel af befolkningen der er visiteret til hjemmehjælp. kilde: Unique Omsorg og befolkningsopgørelse fra Struer Kommune samt data fra evalueringsrapport Fredericia Kommune. Som det fremgår ligger Struer Kommune ca. 12 % lavere i andelen af visiterede borgere i forhold til Fredericia Kommune efter indførsel af hverdagsrehabilitering. Struer Kommune ligger lavere på trods af en lille stigning i andelen af borgere der er visiteret i Struer Kommune. I samme periode er befolkningsgruppen steget med 4,5 % i Fredericia og 5,0 % i Struer Kommune. 8
9 5. Udvikling i antal visiterede borgere i Struer og Fredericia Kommuner 5.1. Udvikling i andelen af visiterede borgere i Struer Kommune Struer Kommune har gennemført en opgørelse over antallet af visiterede borgere i hjemmeplejen over de fem år , for borgere der er fyldt 65 år. Udviklingen kan pege på nogle tendenser i forhold til den bekymring der er om det demografiske pres på kommunens ressourcer. Årstal Antal 65+ år Andel visiterede borgere af Årlig ændring hvis der tages (årlig ændring) +65 år (årlig ændring) højde for demografisk udvikling ,2 % (+3,0 %) 15,7 % (-3,0 %) - 3,5 % (+2,8 %) 15,2 % (-3,2 %) - 3,7 % (+3,4 %) 15,0 % (-1,3 %) - 1,5 % (+5,2 %) 14,1 % (-6,0 %) - 6,9 % Tabel 3. Udvikling i andel af befolkningen der er visiteret til hjemmehjælp i Struer Kommune kilde: Unique Omsorg og befolkningsopgørelse fra Struer Kommune. Der sker et årligt fald i andelen af borgere over 65 år, der visiteres hjælp fra hjemmeplejen samtidig med at den samlede aldersgruppe stiger. Det kan være et udtryk for at det er blevet sværere at få visiteret hjælp i Struer Kommune, men der er ikke sket ændringer i serviceniveauet eller procedurer i visitationen i den pågældende periode. Det kan også være et udtryk for, at flere borgere ikke søger offentlig hjælp, men får behov for støtte dækket via privat hjemmeservice. Alternativt kan det være et udtryk for befolkningens stigende funktionsniveau og sundhedstilstand. Det sidste kan underbygges med en AKF-rapport 6, der peger på et stigende funktionsniveau hos borgere i perioden , som årsag til et fald i offentlig hjælp, samtidig med at behovet for hjælp fra netværket også er faldet. Data underbygges yderligere af en kommunebenchmark fra KL. 7 Der er ikke noget bud på hvad det rigtige niveau for visitation bør være, for at være et udtryk for en effektiv drift. Såfremt udviklingen fortsætter i Struer Kommune indtil 2022, med et årligt fald på ca. 2 % der visiteres hjælp, vil et niveau på ca. 11 % være en realitet i Med det nuværende serviceniveau svarer det til den omkostning som hjemmeplejen udgør i Den økonomiske udfordring ligger dermed ikke nødvendigvis i stigende omkostninger til ældreplejen, men i manglende indtjening fra den faldende erhvervsaktive andel af befolkningen i kommunen. 9
10 Det kunne se ud som om en forebyggende indsats og aktiv alderdom, kan være en del af løsningen på den velfærdsudfordring der ligger i demografifremskrivning, frem for at lægge alle kræfterne i at vende borgerne i døren. Ovenstående er udtryk for et fald i borgere, der overhovedet banker på døren og kommer ind. 6. Sammenligning af udviklingen i Struer med Fredericia Kommunes resultater. Af DSI rapporten med økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune, fremgår det, at der sker et fald af visiterede borgere, fra før til efter projektindsatsen. I perioden før var 1867 borgere visiteret hjemmehjælp mens der i perioden efter var visiteret 1774 borgere. Et reelt fald i antal visiterede borgere over 67 år, på 5 % i perioderne til til I Struer kommune sker der en reel stigning i antallet af borgere der får hjælp i samme periode (dog hele kalenderår) fra 708 til 732 personer eller en stigning på 3 %. Demografiøgningen i Struer Kommune er 0,5 % større i aldersgruppen i forhold til Fredericia, som kan forklare en del af differencen, men ikke det hele. I samme periode stiger Struers ældste del af befolkning (>80år) med 2,6 % mens Fredericias ældste (>80 år) stiger med 1,7 %. Eventuelt også en del af forklaringen. Når man ser på udviklingen i Struer Kommune for borgere over 65 år, er det de yngste pensionister der holdes fra døren. I Struer Kommune er der udsving mellem de fem år og mellem områderne. Det kan antyde at det kan være problematisk at konkludere, at årsagen til fald i antallet af borgere der er visiteret hjælp i et bestemt område kan tillægges hverdagsrehabilitering som indsats. Der er i forvejen store udsving som skal tages højde for. 7. Sammenligning af ydelser / individuelt serviceniveau mellem Struer og Fredericia kommuner Sammenligning af indsatser på ydelsesniveau er meget svært på tværs af de to kommuner, da mange faktorer kan spille ind i registreringen bl.a.: Ydelseskataloget er bygget op forskelligt Det er svært at sammenligne hvad de enkelte ydelser indeholder Struer Kommune har taget afsæt i de tilgængelige data fra DSI evalueringsrapporten fra Fredericia Kommune, med de forbehold, at fremstilling af data afviger fra den måde Struer Kommune har opgjort data. Fra evalueringsrapporten er valgt at summere de leverede timer for akutbesøg, pleje, praktisk og genoptræning i Fredericia Kommune, leveret før projektstart og efter indførsel af hverdagsrehabilitering. Disse data krydses med antallet af visiterede borgere fra før og efter perioden, for at få et gennemsnitligt 10
11 leveret antal timer pr. borger pr. uge, uden at se på ydelsestype. På den måde kan der på et overordnet niveau sammenlignes serviceniveau på tværs af kommunerne. Data fra Fredericia Kommune fremgår af tabel 3 og kan ikke følges ugevis som data i Struer Kommune der fremgår af tabel 4 for perioden, svarende til Fredericias efter periode. Denne periode er den interessante periode at sammenligne med, da den ligger efter indførsel af hverdagsrehabilitering og er et udtryk for det høstede potentiale i Fredericia Kommune og et billede på hvad Struer Kommune evt. kan forvente at effektivisere på den enkelte borger. Det er vigtigt at pointere at det økonomisk har betydning hvilken ydelsestype borgerne modtager, da en rehabiliterings/træningsydelse er dyrere end en hjemmehjælpstime 83, som igen er opdelt i flere prisniveauer afhængig af type og leverancetidspunkt. Samlet antal leverede Periode Antal visiterede borgere timer (akut, praktisk, pleje og genoptræning) på 26 uger Gennemsnit antal leverede timer pr. borger pr. uge (alle ydelser) Før periode uge ,7 Efter periode uge ,4 Tabel 3. Antal leverede timer pr. borger pr. uge før og efter perioden Fredericia Kommune. kilde: Økonomisk evalueringsrapport DSI side 8 leverede timer og side 15 visiteret population. Som det fremgår, falder antallet af leverede timer pr. borger pr. uge i Fredericia Kommune, efter indførsel af hverdagsrehabilitering, fra 2,7 timer pr. uge pr. borger til 2,4 timer pr. uge i gennemsnit. Struer Kommune ligger i samme tidsperiode som Fredericias efter periode, på et gennemsnit antal visiterede timer pr. borger på 2,3 t/u. Det indikerer at Fredericia Kommune med indførsel af hverdagsrehabilitering, næsten er lykkes med, at reducere det leverede antal timer pr. borger til det niveau som Struer Kommune har, uden indførsel af rehabilitering. Det bliver interessant at følge om Struer Kommune med indførsel af Rehabiliterende Ældrepleje kan reducere niveauet for visiteret hjælp yderligere, men udgangspunktet ser ud til at være et andet, end i Fredericia Kommune. Periode Aktive borgere antal Visiteret timer Visiteret timer pr. borger pr uge (gennemsnit) Uge ,4 Uge ,3 Uge ,3 11
12 Uge ,4 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,4 Uge ,3 Uge ,4 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,4 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,4 Uge ,3 Uge ,3 Uge ,4 Uge ,4 uge 40/09-12/ ,3 gennemsnit i alt Tabel 4. Antal leverede timer pr. borger pr. uge i perioden uge uge , Struer Kommune. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune 8. Visiteringer og forløb Struer Kommune har valgt ikke at analysere antal visitationer og ydelser pr. borger til sammenligning med Fredericia Kommunes data. Ovenstående data viser en klar tendens til, at Struer Kommune har et markant anderledes udgangspunkt for en rehabiliterende indsats i ældreplejen, i forhold til f.eks. Fredericia Kommune og de to kommuner har så forskellige ydelseskataloger, at det i sig selv vil være en udfordring at skabe et sammenligneligt grundlag. 12
13 Struer Kommune har valgt at analysere egen kommunekontekst på tværs, for at identificere andre indsatser som databåret kvalitetsudvikling kan pege på, som supplement til Rehabiliterende Ældrepleje. I Struer Kommune er det besluttet at sætte fokus på rehabilitering i ældreplejen ved et kontrolstudie. Det sker ved en faseopdelt implementeringsproces, hvor to områder af hjemmeplejen modtager intervention fra to terapeuter (en ergoterapeut og en fysioterapeut) der sammen med sosu-gruppen, skal arbejde målrettet med afsæt i borgerens mål og afslutte borgerne igen. De resterende to hjemmeplejegrupper fungerer så som kontrolgrupper, inden de implementerer rehabiliterende ældrepleje i Der er valgt en strategi der ligger sig op af erfaringer fra hospitalsvæsnet, hvor der allerede ved indlæggelse skal være fokus på udskrivelsen. Struer Kommune ønsker at borgere der ansøger og opstarter hjælp i ældreplejen, fra opstarten skal være; Hvordan gør vi borgeren i stand til at varetage opgaverne selv, så vi kan afslutte igen. Det er en arbejdsmetode som skal udbredes til alle dele af den kommunale ældrepleje, herunder også sygeplejen, som i dag modtager mange henvisninger på sundhedsydelser fra praktiserende læger og hospitalerne. Flere af disse opgaver kan borgeren selv oplæres i f.eks. øjendrypning, blodsukkermåling og insulinindtag. På den måde styrkes borgernes mestringsevne og egenomsorgskapacitet på flere fronter, så ressourcer kan kanaliseres til de svageste borgere, f.eks. demente, terminale og borgere store funktions-nedsættelser eller med psykiske lidelser. I Struer er man overbevist om, at den samlede ældrepleje kan styrkes i den rehabiliterende indsats og styrke anvendelse af borgernes ressourcer og mål i samarbejdet, og gennem større inddragelse i hverdagens aktiviteter. Kontrolstudiet skal medvirke til at vurdere om det også har en gavnlig effekt på ressourceforbruget og på det antal borgere som bliver afsluttet hjælpen til at klare sig selv. I den forbindelse har Struer Kommune analyseret data fra de fire hjemmeplejedistrikter i perioden Et datamateriale som også kan anvendes til at sammenligne en effekt på det halve år interventionsstudiet varer. 9. Deskriptivt billede af Struer Kommunes hjemmepleje 9.1. Beskrivelse af populationen fordelt på kommunens hjemmeplejedistrikter Struer Kommunes hjemmepleje er opdelt i fire distrikter A, B, V og N, Hvor A og B dækker Struer by som er kommunens største. V og N er begge distrikter præget af langstrakt og tyndere befolket geografi med landsbyer og landdistrikter. Analyserne er delt op på disse fire enheder, for at identificere forskelle mellem områderne som evt. kan influere på effekten, når der sammenlignes på tværs. Derudover er hensigten, at 13
14 Struer Kommune får et kvantitativt grundlag, for strategisk ledelsesmæssig refleksion, over andre udviklingstiltag i ældreplejen. Kommunen har godt borgere hvoraf de ca. 16 % er over 65 år. I alt er der et ret stabilt antal borgere visiteret til hjemmehjælp (figur 3). Dog med udsving mellem de enkelte år på op til 3 %. Med den demografiske udvikling, svarer det til en reel faldende andel af borgerne over 65 år, der visiteres til hjælp, som tidligere beskrevet. Antal visiterede borgere i hjemmeplejen fordelt på distrikter A B 400 V N Struer Figur 3. Fordeling af visiterede borgere mellem de fire distrikter i Struer Kommune. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune Som det fremgår af figuren sker der også en årlig forskydning mellem distrikterne som er vigtig viden at tage højde for når effekter gøres op af et rehabiliteringsprojekt, hvis der måles på antal visiterede borgere. I Struer Kommune viser en sammenligning mellem årene 2008 og 2010, en stigning i antal visiterede borgere på godt 3 %, mens det mellem årene 2009 og 2011 er på under 1,5 %. Hvis der benyttes data mellem årene 2010 og 2011 er der en ændring på -1,6 %. Aldersfordelingen blandt de borgere i hjemmeplejen, som er visiteret støtte fra Struer Kommune (figur 4) viser et stabil andel af borgere under 65 år der er visiteret hjælp (17-18 %), en svagt faldende andel af de yngste pensionister og en svag stigning andel blandt de ældste pensionister. En udvikling som indikerer at de ældste pensionister fylder gradvist mere i andelen af borgere der bevilges støtte. Det harmonerer med den viden der er om sammenhæng mellem stigende alder, sygdom, funktionsbegrænsninger og behov for støtte. Det harmonerer også med den forventning der er i relation til demografien. 14
15 Hvis data nedbrydes i de forskellige distrikter, kan man identificere en forskel mellem distrikterne, som kunne give anledning til strategiske overvejelser om at sætte fokus på disse forskelle (figurerne 5,6,7). Andel aktive borgere fordelt på alder i Struer Kommunes hjemmepleje 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% <65 år St 18% 17% 17% 18% 17% år St 37% 40% 39% 35% 36% 80+ St 45% 43% 44% 47% 47% <65 år St år St 80+ St Figur 4. Aldersfordeling af borgere i hjemmeplejen der er visiteret hjemmehjælp i Struer Kommune. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune Andel af de aktive borgere < 65 år fordelt på distrikter 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% % 5% 0% <65 år A <65 år B <65 år V <65 N % 43% 20% 12% % 25% 31% 16% % 32% 28% 12% % 32% 28% 10% % 32% 23% 13% Figur 5. Fordeling af visiterede borgere under 65 år på de fire distrikter i Struer Kommune. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune 15
16 Andel af de aktive borgere mellem år fordelt på distrikter 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% år A år B år V år N % 40% 18% 22% % 28% 24% 22% % 28% 24% 22% % 28% 28% 22% % 24% 29% 17% Figur 6. Fordeling af visiterede borgere mellem år på de fire distrikter i Struer Kommune. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune Andel af de aktive borgere på 80 år> fordelt på distrikter 35% 30% 25% 20% 15% 10% % 0% 80+ år A 80+ år B 80+ år V 80-99år N % 28% 19% 24% % 22% 20% 28% % 24% 21% 27% % 22% 29% 21% % 24% 27% 20% Figur 7. Fordeling af visiterede borgere fra 80 år på de fire distrikter i Struer Kommune. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune Mellem årene 2007 og 2008 sker der en ændring i geografien mellem distrikterne V og B som kan forklare de store udsving mellem de to år. 16
17 Generelt kan man se at der er store udsving mellem områdernes andel af visiterede borgere fordelt på aldersgrupper. Det siger i sig selv ikke så meget, da det kan afspejle befolkningens sammensætning i det geografiske område. Ved at sammenligne med den lokale befolkningsstatistik i områderne, kan man identificere om visse områder har større eller mindre grad af visiteret hjælp i aldersgrupperne. Disse data kan anvendes til at målrette indsatser til de distrikter der har den højeste andel af borgere der modtager hjælp i forhold til befolkningen i området. Det svarer til at målrette indsatserne til områder med størst ulighed, der kan være afhængig af boligmassen, sundhed og sygelighed, kultur eller andet. 10. Visiteret serviceniveau på tværs af kommunen Det kan være relevant at se på det visiterede serviceniveau på tværs af kommunen. Det har ikke været muligt i detaljen, at sammenligne det visiterede serviceniveau i Struer Kommune med niveauet i Fredericia Kommune, men internt kan lokale data give anledning til strategiske overvejelser. Tidligere er præsenteret et serviceniveau på i gennemsnit 2,3 timer om ugen pr. borger i hjemmeplejen i 2010, hvor Fredericia Kommune har et niveau på 2,4 timer pr. uge pr. borger efter indførsel af hverdagsrehabilitering. Hvis de 2,3 t/u undersøges i forhold til de forskellige distrikter i Struer Kommune viser der sig et mere differentieret billede. Visiteret tid pr. borger i distrikterne 03:50 03:21 02:52 Tid pr. uge pr. borge r 02:24 01:55 01: :57 00:28 00:00 A B V N Figur 8. Visiteret tid pr. uge pr. borger i de fire distrikter i Struer kommune. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune Som det fremgår af figur 8, er der forskel på tværs af distrikterne i visiteret serviceniveau, ligesom der er forskel på tværs af årstallene. Den forskel kan have forskellige forklaringer, men er vigtig viden når en effekt i hjemmeplejen skal måles. I Struer Kommune er distrikt A et interventionsdistrikt og sammenlignes det med f.eks. distrikt V, vil det, på visiteret tid, se ud som om der er opnået en stor effekt, mens udgangspunktet 17
18 allerede er bedre inden interventionen sættes i gang og distrikt A ligger under kommuneniveauet på 2,3 t/u pr. borger. Her kan det også være interessant at sammenligne med socioøkonomiske, kulturelle, sundhed og sygelighedsdata, samt boligens indflydelse, for at identificere hvad der ligger bag denne forskel. 11. Afslutning af selvhjulpne borgere fra hjemmeplejen i årene Et parameter som indgår i vurdering af effekten ved rehabiliterende ældrepleje i Struer Kommune og i andre kommuner, er afslutningsgraden af borgere der tilbydes et rehabiliteringsforløb. Interventionerne eller det nye hjemmeplejeparadigme, bygger alle steder på, at tilbyde en intensiv team-intervention fra dag et, når borgeren visiteres til støtte fra hjemmeplejen. Kommunerne opsætter effektmål der peger på, at mellem 40 % og 50 % af de nye borgere der inkluderes i hverdagsrehabilitering, skal afsluttes indenfor 3 måneder. I Struer Kommune, er der en lang tradition for, at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende med bl.a. borgernes mestringskompetencer. Det har givet anledning til en refleksion over, hvorvidt nogle af de borgere som tilbydes hverdagsrehabilitering, kunne tænkes at have en naturlig restitueringsperiode i forlængelse af et evt. sygdomsforløb eller f.eks. koglebrud. Det vil være en rimelig antagelse, at nogle af de borgere som modtager støtte, i sær som midlertidig hjælp, af sig selv vil blive bedre indenfor en tre måneders periode. Såfremt det er en korrekt antagelse, kan den intensive rehabiliterende teamindsats, vise sig at være en fordyrende omkostning som ikke opvejes af en reel økonomisk effekt. Kommunen har valgt at analysere det eksisterende og naturlige afslutningsmønster blandt borgere i hjemmeplejen. Resultatet vurderes i forhold til det effektønske som er defineret i projektprotokollen. I Struer Kommune er det forudsat at 117 borgere inkluderes i projektperioden på et halvt år. Af de borgere som har rehabiliteringspotentiale forventes 50 % afsluttet hvis de er nye ansøgere til hjemmehjælp. 50 % forventes at bevare eller reducere behovet for hjælp i forhold til ansøgningstidspunktet, hvis de er kendte af hjemmeplejen i forvejen og har ansøgt om nye ydelser. Hvis det antages at 2/3 af de inkluderede er ukendte nye borgere, der søger hjælp første gang, svarer det til at der i projektfasen skal afsluttes 50 % af 78 borgere eller 39 borgere, i de to interventionsdistrikter. I kommunen antages det, at bevilling af hjælpen som midlertidig foranstaltning med borgerbetaling eller som varig foranstaltning uden betaling, har indflydelse på om borgerne afsluttes til egen hjælp igen. Derfor er fokus i projektet også, hvorvidt en højere grad af visitation til midlertidig støtte og progressive mål, vil motivere borgerne til at blive selvhjulpne indenfor de 3 måneder. Gennem årene er der afsluttet 419 borgerforløb til egen hjælp fra hjemmeplejens fire distrikter. Tallene er renset for borgere der er døde, fraflyttet kommunen eller flyttet på et plejecenter. Af de 419 borgerforløb afsluttes ca. 62 % indenfor 95 dage som svarer til de forudsatte 3 måneder, ca. 24 % afsluttes 18
19 mellem 3 måneder og et år og ca. 13 % skal bruge mere end et år på at blive afsluttet til at klare sig selv. (figur 9) 56 % af borgerforløbene er bevilget som midlertidig hjælp, mens 44 % er bevilget som varig hjælp. Borgerforløb der er bevilget som midlertidig hjælp afsluttes i højere grad indenfor de tre måneder, som man måtte forvente, men det ser ikke ud til, at varig eller midlertidig bevilling, spiller en afgørende rolle for om borgere afsluttes fra den bevilgede hjælp igen. Det peger i retning af at sosu-personalet i forvejen har stort fokus på funktionsniveauet og arbejdet med at gøre selvhjulpne, uanset hvordan støtten er bevilget. Antal afsluttede forløb til egen hjælp i Struer Kommune (419 forløb) 80% 70% 62% 71% 60% 50% 40% 30% 52% 24% 25% 24% 24% <95 dage dage >365 dage 20% 13% 10% 5% 0% i alt Struer = 419 midlertidig hjælp = 234 varig hjælp = 185 midlertidig hjælp udgør 56% og varig hjælp 44% af de afsluttede forløb Figur 9. Antal afsluttede borgerforløb fra hjemmeplejen uden støtte i perioden kilde: Unique Omsorg Struer Kommune Hvis vi ser på hvor længe de enkelte borgerforløb varer, ser man tydeligt at hovedparten af de borgerforløb som afsluttes ligger under 100 dage (figur 10). Der er en klar indikation af, at borgere der kan afsluttes indenfor tre måneder eller måske 100 dage, i stor udstrækning er i stand til at klare dette, med den vanlige støtte fra sosu-personalet i hjemmeplejen. Det er altså en myte, hvis man tror at hjemmeplejens sosupersonale ikke har været i stand til at afslutte borgerforløb, inden indførsel af rehabiliterende ældrepleje. 19
20 antal dage for det enkelte forløb samlet antal sagsforløb Figur 10. fordeling af afsluttede borgerforløb i forhold til antal aktive dage i hjemmeplejen. I alt 419 forløb. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune Hvis ovenstående tal bruges til at stille et regnestykke op for projekt Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune, vil det vise at ca. 30 % af de borgere som forventes afsluttet, sker helt af sig selv, hvis det forudsættes at alle de borgere som i dag afsluttes indenfor 95 dage, ville blive vurderet til at have et rehabiliteringspotentiale. Årligt afsluttes 84 borgere i Struer Kommune, 62 % indenfor 95 dage, Af disse afsluttes halvdelen i de to interventionsdistrikter svarende til 26 borgerforløb årligt eller 13 borgerforløb pr. ½ år. I projektprotokollen er effektmålet, at ca. 39 borgere skal afsluttes indenfor 3 måneder, på det halve år som projektet udgør. Det betyder at de 13 borgere der ville blive afsluttet uden intervention udgør 33 % af den samlede forventede effekt. Det ser dermed ud til, at en tredjedel af den forventede effekt vil indtræffe af sig selv og en intensiveret effekt kan derfor vise sig ikke at være omkostningseffektivt. Det svarer til de fund som Aarhus Kommune har gjort på den korte bane i den økonomiske midtvejsevaluering af deres projekt Grib Hverdagen. 8 Det bliver interessant at se om projektet Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune kan skabe resultater der får borgerforløbene til at vare endnu kortere eller flere til at blive afsluttet. Ellers kan det på sigt 20
21 måske bedre svare sig økonomisk, at sætte ind hvis borgerne ikke af sig selv er restitueret og afsluttet efter 100 dage. Når man ser på afslutningsdata på tværs af distrikterne i Struer Kommune og på tværs af årene, tegner der sig også her et billede af en dynamisk kontekst som skal tages højde for i en effektmåling. Der er stor variation mellem distrikterne og mellem de enkelte år. Det ser altså ud som om andre faktorer kan spille ind på afslutning af borgerforløb. Det kan være influenza epidemier, mange fald i glatte vintre eller andet. Det kan dog også skyldes tradition, kultur, fokus, praksis og/eller ledelse i hjemmeplejedistrikterne og/eller i myndigheden. I forhold til et interventionsprojekt med effektmåling, som i Struer Kommune ser man tydeligt at det kan påvirke resultatet, hvilke områder der interveneres i og hvilke områder der sammenlignes med og hvilket år der laves et studie. Andel af borgere der afsluttes til egen hjælp i forhold til visiterede borgere Distrikter N V B A ,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Andel af aktive borgere der afsluttes til egen hjælp Figur 11. Afsluttede borgerforløb i forhold til antal visiterede borgere. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune Myndighedsopgaven i forhold til afslutning af borgerforløb Unique Omsorg giver mulighed for at se på antallet af visitationer og revisitationer af borgerforløb i kommunen. Struer Kommune har organiseret sin myndighed så en visitator som udgangspunkt har et geografisk område. Når der sker en forskydning af antallet af visiterede borgere på tværs af kommunens distrikter, kan dette have indflydelse på de ressourcer den enkelte visitator har pr. visiteret borger i området, hvis der ikke sker en ressourcefordeling i forhold til antallet af aktive borgere i myndighedsområdet. En hypotese kan være, at afslutning af borgerforløb hænger i lige så høj grad sammen med myndighedens opfølgning på borgernes bevilling, som den gør med leverandørens indsats. En tættere og mere intensiv opfølgning på det enkelte borgerforløb, kan understøtte leverandørens fokus på at gøre borgeren selvhjulpen. I Struer Kommune ses af figur 12 en stor forskel på antallet af revisitationer pr. visiteret borger på tværs af distrikterne. 21
22 Antal revisitationer i distrikterne pr. visiteret borger 4 Antal revisitationer pr. borger 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Øst A Øst B Vest Nord Årne gennemsnit for de 5 år Figur 12. Antal revisitationer pr visiteret borgerforløb. kilde: Unique Omsorg Struer Kommune Der er ikke sket ændringer i myndighedsfunktionen som har indflydelse på procedurer eller erfaring med revisitation og dataindtastning. I Nord er der ansat ny visitator i perioden, som kan have en mindre betydning på data i det distrikt. Der kan ikke entydigt ses en sammenhæng mellem antallet af visitationer pr. borgerforløb og afslutningsgraden, men dog en vis tendens. I alle år har distrikt N haft det færreste antal revisitationer og det færreste antal afsluttede borgerforløb (2011 undtaget), mens de tre andre distrikter har en højere grad af revisitation og afslutning af borgerforløb. Det kan altså være værd at undersøge om myndigheden og evt. samarbejdet mellem myndighed og leverandørleddet i områderne, har lige så stor indflydelse som selve samarbejdet med borgeren. 12. Diskussion af resultater Ovenstående resultater er alene baseret på kvantitative data fra det kommunale omsorgssystem. Data kan være behæftet med fejl og usikkerheder baseret på dataadfærd. Sammenligninger med data fra Fredericia Kommune, bygger alene på data som har indgået i DSI rapporten Økonomisk evaluering af Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune. Der har ikke været taget kontakt til kilder. Det må formodes at datarutiner i Struer Kommune er meget ens på tværs af organisationen, men der er ingen viden om hvordan de to kommuner adskiller sig fra hinanden på datasikkerhed. 22
23 Data siger alene noget om det kvantitative billede af Struer Kommunes hjemmepleje og intet om kvalitet, koordination, sammenhæng og borgerinddragelse eller oplevelse, som er afgørende faktorer i rehabiliteringsindsatser. Hensigten har ikke været at sammenligne økonomi på tværs så det indgår ikke i analysen. Det har alene været hensigten at skabe et overblik over hjemmeplejen de sidste fem år, som grundlag for bedre at kunne vurdere en effekt af rehabiliterende ældrepleje i Struer Kommune. Fredericia Kommune er brugt som sammenligning, for at vurdere det potentiale som på forhånd kan forventes i Struer Kommune. Sammenligning mellem kommuner indbefatter også en vis usikkerhed, da kommunerne i udgangspunktet kan variere i rutiner, serviceniveau, kulturer og arbejdsgange som kan påvirke resultater. 13. Konklusion på kvantitativ dataanalyse Ovenstående analyse viser, at hjemmeplejen i Struer Kommune er en dynamisk organisation med store udsving mellem distrikterne og mellem kalenderår. En vigtig faktor som kan påvirke tolkning af resultatet af interventioner i den kommunale hjemmeplejekontekst. Resultater skal derfor tolkes med en vis forsigtighed og økonomiske rationaler i forlængelse af resultater kan blive overfortolket. Analysen viser at Struer Kommune har en væsentlig større demografisk udfordring i forhold til Fredericia Kommune. At Struer Kommune har et andet udgangspunkt end Fredericia Kommune når der ses på antallet af borgere der er bevilget hjælp fra hjemmeplejen og på serviceniveau pr. borger pr. uge. På alle parametre ligger Struer Kommune allerede inden Rehabiliterende Ældrepleje, bedre end Fredericia Kommune. Analysen viser også at det ikke nødvendigvis er sandt, at det stigende antal ældre er lig med øgede omkostninger i Ældreplejen. En konstant faldende andel af ældre borgerne har de sidste fem år fået bevilget hjemmehjælp. Den demografiske udfordring ligger nærmere i faldende indtægter fra den erhvervsaktive gruppe af borgere og der kan derfor ikke tales om en ældrebyrde i fremtiden, når der sammenlignes med de seneste år. Der ses en kraftig indikation for, at en stor andel af de borgere som kan afsluttes indenfor 3 måneder, hænger sammen med en almindelig restitueringsperiode, hos ældre der bevilges hjemmehjælp uanset om det handler om en varig eller midlertidig lidelse. Det er derfor en myte at Social & sundhedspersonalet i hjemmeplejen ikke har haft fokus på afslutning af borgerforløb. En terapeutbaseret teamindsats, kan vise sig at være en øget økonomisk omkostning. På tværs af Struer Kommune ses en tendens til store forskelle mellem distrikterne, som bør undersøges nærmere for en naturlig forklaring og som afsæt for en strategisk kvalitetsindsats der kan have mindst lige så 23
24 stort økonomisk potentiale, som indførsel af rehabilitering i ældreplejen. En undersøgelse af myndighedens udøvelse på tværs af distrikterne kan være lige så interessant som adfærden i leverandørleddet, da der ses en tendens til sammenhæng mellem afslutning af borgerforløb og det antal revisitationer den enkelt borger modtager. 14. Refleksion og perspektivering Analysen understøtter, at kommunerne har brug for et sammenligneligt grundlag når interventioner og effekter skal vurderes på tværs af kommuner og kontekster. Også på det sociale område er der brug for at arbejde mere videns og evidensbaseret, når der tilrettelægges interventioner eller omlægges arbejdsrutiner. Kommunerne bør intensivere arbejdet med databåret kvalitetsudvikling og anvende de mange data fra f.eks. de kommunale omsorgssystemer, til at se indad i organisationen, men også til at sammenligne nøgletal på tværs. Data som ikke altid kan findes nemt i f.eks. Danmarks Statistik. Det er vigtigt at huske på at rehabilitering ikke handler om kvantitet, men om kvalitet og borgercentrering af indsatsen, sammen med koordination og sammenhæng m.h.p at sikre borgeren gode livsbetingelser og livskvalitet. Denne analyse siger intet om disse aspekter som er grundlæggende antagelser for at indføre en større grad af rehabilitering i ældreplejen. Analysen er et eksempel på hvordan der kan arbejdes med databåret kvalitetsudvikling i det kommunale ældreområde, men også et bud på at anvende de store datamængder fra ældreområdet til refleksion over sammenhæng mellem hjælp fra hjemmeplejen og f.eks. borgernes sundhedsprofil. Man kan overveje, om niveauet af bevilget støtte, kan hænge sammen med borgernes helbredssituation. Der ses f.eks. en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og netværk med det antal borgere der er bevilget hjemmehjælp i de to kommuner: 24
25 Figur 13. Sammenligning af selvvurderet helbred mellem Struer og Fredericia Kommune. Kilde Sundhedsprofil2010.dk 9 Figur 14. Sammenligning af borgere der er ufrivilligt alene, mellem Struer og Fredericia Kommuner. Kilde: Sundhedsprofilen 2010.dk 25
26 Det kan give anledning til at sammenligne kommunale forebyggelses og sundhedsfremmeaktiviteter på ældreområdet. Der er måske endnu større effekt i at holde ældre fra døren frem for at vende dem i døren. En samlet indsatsstrategi hvor forebyggelse og sundhedsfremme går hånd i hånd med rehabiliterende adfærd kan tilsammen være en del løsningen på den velfærdsudfordring som kommunerne står overfor. En sammenligning med f.eks. de kommunale forebyggelses-, sundhedsfremme og rehabiliteringstilbud som træning og hjælpemidler er også relevante at se på, sammen med kontaktmønsteret til regionale sundhedsydelser og yderligere oplysninger om antal borgere med f.eks. kroniske lidelser. Ligeledes kan kulturelle aspekter og socialdemografiske faktorer have betydning. Når der tales om rehabiliteringsydelser, her den arve art der kaldes hverdagsrehabilitering er borgerperspektivet vigtigt at inddrage i kommunale evalueringer. Rehabilitering handler om, at skabe bedre borgerforløb og arbejder ud fra en helt anden bundlinje end kommunal økonomi. Det handler om livskvalitet, livsindhold, muligheder for at varetage borgerrollen og skabe et meningsfuldt hverdagsliv med de begrænsninger som nedsatte funktioner kan betyde. Kun undersøgelse af borgeroplevelsen kan sige noget om resultater på dette vigtige rehabiliteringsfelt. Et perspektiv som tjener den opgave kommunerne har som leverandør af offentlige velfærdsydelser i samfundet og som kan være lige så værdifulde for almenbefolkningen som økonomiske faktorer. 26
27 15. Referencer 1 Kjellberg Pia Kürstein, Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering, DSI Kjellberg Pia Kürstein, Ibsen Rikke og Kjellberg Jakob, Fra pleje og omsorg til rehabilitering - viden og anbefalinger, DSI Kjellberg Pia Kürstein, Ibsen Rikke og Kjellberg Jakob, Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fra Fredericia Kommune, DSI Kjellberg Jakob og Ibsen Rikke, Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune, DSI Sundhedsstyrelsen, Kan evidensen bruges miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens, SST Hansen Eigil B., Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til 2007, AKF, Anvendt Kommunal Forskning, KL s Kommunebenchmark, 8 Tonnesen Merete, Grib hverdagen midtvejsevaluering sundhedsøkonomiskanalyse midtvejsstatus, Aarhus Kommune Sundhedsprofil 2010, 27
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereNOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund
Læs mereProjekt 1 Hverdagsrehabilitering
Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereRehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen
Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende
Læs mereEn ny måde at arbejde på I Fredericia kommune
En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet
Læs mereMøde 10. oktober 2012 kl. 12:00 i Mødelokale 3
Socialudvalg Referat Møde 10. oktober 2012 kl. 12:00 i Mødelokale 3 Afbud/fraværende: Mødet afsluttet kl. 14.40 Indkaldte: kl. 12.15 - Britta Rasmussen vedr. punkt nr. 146 og 147 kl. 12.30 - Mariann Mikkelsen
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre
Læs mereNøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering:
Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering: Formål: Denne nøgletalsrapport har til formål at give et indblik i udviklingen indenfor hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering. Rapporten
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i Hverdagsrehabilitering
Organisatoriske udfordringer i Hverdagsrehabilitering Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut DSI undersøgelser om hverdagsrehabilitering Fredericia: Længst
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereLivet skal leves hele livet
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing
Læs mereHverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst
Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI Motiveret af et øget pres. Sund aldring? Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011 Andel 65+
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereIndsatsområder SSU 1. kvartal 2014
Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.
Læs mereSygeplejersker i rehabilitering
Sygeplejersker i rehabilitering Oplæg på KORA temadag d. 4.3.2013 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation 1 Slagplan Baggrund + udviklingen i Danmark 4 nyere
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst Muligt I Eget Liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Juni 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Læs mereLængst Muligt i Eget Liv
Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereProjektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv
Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1 Fire DSI publikationer Hverdagsrehabilitering.
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft
Læs mereTemadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september
Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde
Læs mereRehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen
Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskildemodellen for rehabilitering Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen
Læs mereVi træner mere end vi plejer
Vi træner mere end vi plejer Fredericia Modellen for Hverdagsrehabilitering Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
Læs mereForslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...
Læs mereSimon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereBehovsanalyse af plejeboligområdet
Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats
Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:
Læs mereKapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune
Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune August 2014 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling...
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereVelfærdsudvalget -300
Budgetopfølgning pr. 30. september 2018 Udvalg: Velfærdsudvalget Område Beløb i Note 1.000 kr. Velfærdsudvalget -300 Egentlige tillægsbevillinger - Serviceudgifter 0 Finansieret til/fra andre udvalg -
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereLedelsesinformation Februar 2014
Ledelsesinformation Februar 14 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. For løbende at
Læs mereLedelsesinformation August 2015
Ledelsesinformation August 215 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereNOTAT. Samlet konkluderes, at mængden og kompleksiteten af de opgaver, der udføres indenfor hjemmehjælpsområdet, er øget kraftigt.
SOLRØD KOMMUNE VISITATION OG KOORDINATION NOTAT Emne: Til: Udviklingen på hjemmehjælpsområdet SSFU Dato: 28. april 2017 Sagsbeh.: ØKA og V&K Sagsnr.: Indledning Hjemmehjælpsområdet, som består af såvel
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereNOTAT Ø Budgetopfølgning pr. 30. november 2018 VEL. Budgetopfølgning pr. 30. november 2018 VEL
NOTAT 00.30.14-Ø00-38-18 Budgetopfølgning pr. 30. november VEL Budgetopfølgning pr. 30. november VEL Budgetopfølgning pr. 30. november Velfærdsudvalget Budgetopfølgningen peger på en udfordring på 6,6
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereTemadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi
Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Pleje- og sundhedschef: Lone V. Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktisk- og
Læs mereKAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben
Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mere24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi
Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereKommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015
er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre
Læs mereSundhedsøkonomiskanalyse af Grib Hverdagen: Midtvejsstatus
Sundhedsøkonomiskanalyse af Grib Hverdagen: Midtvejsstatus Baggrund Projektets overordnede formål er at udvikle, afprøve og implementere Grib Hverdagen, der er en model for hverdagsrehabilitering i Aarhus
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereSolrød kommune Rehabiliteringsafsnittet på Christians have
Ældrepuljeprojekt 3 døgnpladserne på Christians Have rehabiliteringsafsnit Formål: I forbindelse med puljemidler fra ældremilliarden startede et projekt 1.5. 2014, med fokus på en øget rehabiliterende
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereTabel 1. Den forventede udvikling i antal 67+-årige i Furesø Kommune år
Notat om resultaterne af plejeboliganalyse (august 2018) Index100 har i samarbejde med Furesø Kommune foretaget en fremskrivning af behovet for plejeboliger i Furesø Kommune. I det følgende skitseres resultaterne
Læs mereSundhed er en del af grundlaget fordi
Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2
KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet
Læs mere10.2 Mindreforbrug på 0,184 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til
Noter til regnskab Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -10.827 Serviceudgifter -10.040 Overførselsudgifter 218 Den centrale refusionsordning 680 Ældreboliger -1.685
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereHandleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten
Handleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten Baggrunden for handleplanen Hjørring Kommune oplevede i årene 2014 og 2015 en markant stigning i antallet af borgere, der modtager bostøtte efter Servicelovens
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereNOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget
NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.
Læs mereStatus på plejeboliger i Varde Kommune Indhold
Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4
Læs mereVISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns
Læs mereKontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016
Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat
Læs mereKvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen
Læs mereNOTAT om KORA analyse af ældreområdet
Dato: 31.08.2015 Sags nr.: Ref.: Pernille Bruun-Guassora / Effekt og faglig udvikling Aktiv hele livet NOTAT om KORA analyse af ældreområdet KORA analyse 2014 I august 2014 udgav Det nationale Institut
Læs mereNøgletal til SÆH-udvalget 1. kvartal 2017
Nøgletal til SÆH-udvalget 1. kvartal 2017 Indhold Serviceniveau... 2 Ventetid myndighed Ældre... 3 Ventetid genoptræningsplaner... 4 Budgetstrategi... 6 Styrket borgerkontakt... 7 Den gode modtagelse...
Læs mereTOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.
TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereBefolkningsprognose 2016
Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse
Læs mereNotat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry
Sag: 15/7551 Budget & Analyse / Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune Sagsbehandler Leif Haarbo Nielsen Tlf 87947082 23. februar 2015 Notat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry 2014-2025
Læs mereEvaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune
Evaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune Evalueringen er gennemført af praktikant Camilla Vraa Nielsen Varde Kommune, januar 2019 1 Baggrund Pr. 1. januar 2018 gennemførte Varde Kommune
Læs mereFra pleje og omsorg til rehabilitering
Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Foreløbige konklusioner fra DSI organisationsevaluering 14. april 2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder, ph.d. Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre
Læs mereNotat. Bilagsnotat vedrørende 1. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister
SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 17. marts 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 1. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mere