Offentlig-privat samarbejde kan løfte produktiviteten yderligere
|
|
- Jens Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sagsnr Den 4. november 13 LO s input til Produktivitetskommissionens rapport om offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde kan løfte produktiviteten yderligere Danmark har trods meget debat om opgaveløsningen muligvis verdens mest velfungerende offentlige sektor. Det er vigtigt at være opmærksom på dette udgangspunkt, og i den forbindelse forstå samspillet mellem den private og den offentlige sektor som en mulighed for at skabe udvikling og merværdi i begge sektorer. Det kan også styrkes samfundets konkurrencekraft yderligere. I de sidste år er det offentlig-private samarbejde vokset. Op gennem 80 erne og 90 erne var omdrejningspunktet at høste kortsigtede økonomiske gevinster i form af budgetforbedringer. Offentlig-privat samarbejde handlede i vid udstrækning om udlicitering af offentlige opgaver, mens virkningen på kvalitet og medarbejdernes forhold var mindre vigtig. I slutningen af 90 erne og op gennem 00 erne er udviklet nye samarbejdsformer, da der er grænser for, hvor mange flere opgaver der kan løses ved udlicitering (klassisk udbud). Fremadrettet er det fortsat nødvendigt at kvalificere det offentlig-private samarbejde, og her vil innovation være et vigtigt omdrejningspunkt. De nye samarbejdsformer vil derfor som fx funktionsudbud, offentlig-private partnerskaber og offentlig-private innovations-partnerskaber inddrager den private part i udvikling af nye velfærdsløsninger. Det vil kunne forbedre servicen til brugerne, og løfte produktiviteten yderligere. En sidegevinst er, at de nye velfærdsløsninger kan kommercialiseres, så der også skabes eksport og job. Det er også det vigtig, at offentlig-privat samarbejde ikke forringer medarbejdernes vilkår, og at arbejdet sker på overenskomstmæssige vilkår. Forringes disse vilkår af offentlig-privat samarbejde, kan svage grupper udstødes fra arbejdsmarkedet og/eller resultere i ringere kvalitet i opgaveløsningen. Derfor bør en kontrakt mellem den offentlige og private part rumme arbejdsklausuler og sociale klausuler. Mere offentlig-privat samarbejde gennem de sidste år Traditionelt er private virksomheder blevet inddraget som underleverandører til forskellige velfærdsydelser. Mejerier har leveret mælk til skolernes mælkeordninger, medicinalvirksomheder har leveret medicin til bl.a. sygehuse, og offentlige veje og broer er blevet anlagt af private entreprenører. 1 Gennem de sidste år er offentlig-privat samarbejde blevet mere udbredt, og de private leverandørers rolle er vokset i den offentlige produktion. I begyndelsen af 80 erne udgjorde det offentlige køb af varer og tjenester omkring 6½ pct. af BNP svarende til knap ¼ af det offentlige serviceforbrug. Nu (12) er det offentlige indkøb af varer og tjeneste vokset til over 9 pct. af BNP, så det udgør ca. ⅓ af det offentlige serviceforbrug, jf. figur 1a og 1b. 1 En undtagelse er dog de praktiserende læger, som varetager en stor del af produktionen i den primære (praksis) sundhedssektor. Her er der i princippet tale om private virksomheder, som opererer under kontrakt med den offentlige sygesikring.
2 Figur 1a. Offentligt indkøb af varer og tjenester, Figur 1b. Offentligt indkøb af varer og tjenester som andel af offentligt forbrug, af BNP af BNP Kilde: Danmarks Statistik Det er især indkøb af tjenester, der er taget til mellem 1980 og 12. Således udgjorde tjenesteindkøbet i knap 40 pct. af det samlede offentlige indkøb i I 12 var denne andel vokset til over 50 pct., jf. 2a. Figur 2a. Tjenesteandelen i det offentlige indkøb, 1980 og Figur 2b. Indikatorer for konkurrenceudsættelse, alle kommuner, PLI IKU Kilde: Danmarks Statistik Note: PLI Det Private LeverandørIndeks. IKU Indikator for konkurrenceudsættelse Kilde: Økonomi- og Inderigsministeriets kommunale nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets indikatorer for konkurrenceudsættelse tegner et tilsvarende billede. Det Private Leverandør Indeks (PLI) er vokset fra 16 pct. i 1993 til 25 pct. i 12, og den nyere Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU), der startede i 06, viser også en stigning frem til 12, jf. figur 2b 2. Offentlig-privat samarbejde eller konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver, har de sidste - år været under forandring. Det stigende indkøb af tjenester dækker i væsentlig omfang over, at opgaver som fx rengøring og affaldshåndtering er blevet konkurrenceudsat gennem udlicitering. Andre områder er også blevet berørt og erfaringerne med udlicitering er blandede. Således peger en AKF-undersøgelse på, at der formentlig har været økonomiske gevinster ved udlicitering på de områder, såsom rengøring og affaldshåndtering, mens der ikke ses økonomiske gevinster på bløde velfærdsområder. På begge områder er der tendens til negative virkninger på kvalitet Indikatorerne for konkurrenceudsættelse (PLI og IKU) lider af datamæssige udfordringer, da kvaliteten af de indrapporterede data for konkurrenceudsættelse kan være mangelfuld. 2
3 og medarbejderforhold, jf. AKF (11), Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver en forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale erfaringer. Op gennem 80 erne og 90 erne var omdrejningspunktet for offentlig-privat samarbejde at høste kortsigtede økonomiske gevinster uden nødvendigvis at indregne effekter på kvalitet og medarbejderforhold. Udbud gennem udlicitering af offentlige opgaver var velegnet til en sådan konkurrenceudsættelse. En meget stor del af offentlige opgaver pct. der er i udbud (når vi ser bort fra offentlige vareindkøb), sker fortsat ved udlicitering. Siden slutningen af 90 erne og op gennem 00 erne er der udviklet nye samarbejdsformer, i forhold til det offentlig-private samarbejde, jf. boks 1. Dertil har den offentlige sektor opbygget strategiske indkøbsfællesskaber, der skal sikre et mere effektivt indkøb af varer og tjenester. Udgangspunktet for de nye samarbejds- og indkøbsformer er fortsat, at de skal bidrage til mere effektiv opgaveløsning, men her spiller nytænkning og udvikling af nye og bedre velfærdsløsninger en central rolle. Udviklingen har også betydet, at det løbende er blevet diskuteret, om dele af den offentlige serviceproduktion, der opfattes som en naturlig del af den offentlige sektor, med fordel kan varetages af private virksomheder eller løftes i samarbejde med private virksomheder. I den sammenhæng er der vigtigt, at huske på, at den offentlige sektor varetager flere roller: Arrangørrollen: Det offentlige udstikker rammerne for den udbudte service og sikrer (ideelt set) også kvalitet, retssikkerhed mv. Finansieringsrollen: De fleste offentlige serviceydelser er skattefinansierede og i mindre grad gennem egenbetaling Producentrollen: Inden for de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer tilvejebringer offentlige myndigheder konkrete service til målgrupperne. Ved traditionelle offentlige indkøb og udlicitering udbydes producentrollen, mens arrangør- og finansieringsrollen bibeholdes i offentlig regi. Ved fx funktionsudbud, der adskiller sig fra klassisk udlicitering ved, at den offentlige udbyder ikke giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan opgaven skal løses, men derimod opstiller en række funktionskrav, som leverandørens løsningsforslag skal leve op til. Her varetager den private aktør produktionen og er medarrangør, mens det offentlige tilvejebringer finansieringen. Ved offentlig-private partnerskaber (OPP) er den private og offentlige aktør partner i alle dele projektet. Det vil sige, at partnerne i fællesskab arrangerer projektet og finansiering, mens produktion og drift varetages af den private aktør. Ved offentlig-privat innovationspartnerskab (OPI) går den offentlige og private sektor sammen om at udvikle nye velfærdsløsninger. Der er ikke tale om en kontraktbaseret arbejdsform, men derimod udbydes en problemstilling, som sigter mod udviklingen af en løsning, hvor kravspecifikationerne tilpasses løbende. Her bevarer den offentlige sektor finansieringsrollen, mens den private aktør deltagere i arrangørrollen og helt eller delvist overtager producentrollen. 3
4 Boks 1. Forskellige former for offentlig-privat samarbejde Offentlige indkøb omfatter offentlige institutioners erhvervelse af produkter eller ydelser (fx kontor artikler, hospitalssenge mv.) ved anvendelse af udbud, hvor andre (ofte private) aktører kan byde ind. Arrangør- og finansieringsrolle fortsat offentlig. Udlicitering anvendes ofte som betegnelse for (klassisk) offentligt udbud, hvor en virksomhed vinder udbuddet/licitationen, og den offentlige myndighed gennem en kontraktlig aftale overdrager leveringen af en vedligeholdelses- eller driftsydelse til en privat part, typisk for en kortere tidsperiode på 3-4 år. Arrangør- og finansieringsrollen er fortsat offentlig. Funktionsudbud indebærer, at den offentlige opdragsgiver ikke på forhånd detaljeret beskriver, hvordan opgaven skal løses, men i stedet opstiller en række overordnede funktionskrav, som leverandørens løsningsforslag skal leve op til. Den private leverandør deltager således også som medarrangør. Offentlig-privat partnerskab (OPP) er en samlet aftale mellem en offentlig og privat aktør om planlægning, opførelse, drift, finansiering og vedligeholdelse af et givent anlægsprojekt over en længerevarende aftaleperiode, typisk år. Den private aktør medvirker i alle roller. Frit valg anvendes som betegnelse for en række forskellige modeller, hvor modtagerne af en serviceydelse kan vælge mellem en offentlig eller privat leverandør, som konkurrerer på kvalitet, men ikke på prisen. Der er i Danmark bl.a. indført frit valg på hjemmehjælpsområdet, sygehuse, dagtilbud, skoler, gymnasier og praktiserende læger. Finansierings- og delvist arrangørrollen forbliver offentlig. Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) er en samarbejdsform, hvor den offentlige sektor og private virksomheder går sammen om at udvikle nye innovative løsninger primært med fokus på velfærdsområderne. Der er i modsætning til udlicitering ofte tale om en ikke-kontraktbaseret samarbejdsform, hvor der udbydes en problemstilling, og hvor kravspecifikationen tilpasses undervejs. Den offentlige myndighed bevarer finansieringsrollen alene, mens den private partner deltager i arrangørrollen og evt. helt eller delvist overtager producentrollen. Samlet udbud er en model, hvor den offentlige sektor selv projekterer et projekt og derefter indgår en samlet aftale med en privat entreprenør om udførelse, vedligeholdelse og efterfølgende drift af projektet. Det samlede udbud er forskelligt fra et OPP ved, at den private part ikke er med i planlægningsfasen (projekteringen) og ved, at finansieringen er offentlig. Finansierings- og i vidt omfang arrangørrollen forbliver offentlig. Driftspartnerskab/servicepartnerskab betegner en samlet aftale med en privat part om vedligeholdelse og drift og er den af modellerne, som er tættest beslægtet med udlicitering. Finansierings- og i vidt omfang arrangørrollen forbliver offentlig. Sale and lease back-modellen indebærer, at den offentlige myndighed opfører nogle bygninger og sidenhen sælger dem til en privat aktør for derefter at leje dem tilbage over en aftalt årrække. Den private part inddrages på den vis i drifts- og vedligeholdelsesfaserne, mens projekteringen og selve udførelsen derimod gennemføres af den offentlige sektor. Den offentlige sektor er her som udgangspunkt arrangør, men finansierings- og producentrolle deles. Totalentreprise eller partnering indebærer, at en privat entreprenør indgår i projekteringen og udførelsen af et offentligt anlægsprojekt. Denne form for inddragelse af private entreprenører er ofte anvendt i traditionelt offentligt byggeri, idet den offentlige sektor sjældent selv gennemfører selve byggeriet. Finansieringsrollen forbliver offentlig, mens arrangørrollen deles. Kilde: AKF (11) og KL (), Seks modeller for offentlig-privat samarbejde en guide til kommunerne. Der foreligger endnu ikke en fuldstændig opgørelse af udbredelsen af de forskellige nye samarbejdsformer, og deres indvirkning på den offentlige sektors effektivitet, medarbejderforhold og samfundsøkonomien. Velfærdsinnovation omdrejningspunkt for offentlig-privat samarbejde Fremadrettet ventes innovation at blive et centralt omdrejningspunkt for det offentligprivate samarbejde. Et samarbejde på tværs af fag, kompetencer og sektor vil kunne løfte effektiviteten i den offentlige sektor, og bidrage til, at der udvikles nye og bedre 4
5 velfærdsløsninger til gavn for brugerne samtidigt med, at der identificeres gode løsninger til at takle morgendagens velfærdsudfordringer. Offentlig-privat samarbejde kan under de rette forudsætninger føre til nytænkning og en bedre udnyttelse af samfundets ressourcer. Et bedre samspil mellem offentlige og private leverandører kan samtidigt styrke fokus på brugernes behov og ønsker og til, at offentlige institutioner også selv får kortlagt deres kernekompetencer, så inddragelse af private virksomheder i udviklingsarbejdet kan løfte kvaliteten i velfærdsydelser. Det har allerede betydet, at samarbejdsformer, som funktionsudbud, offentlig-private partnerskaber og offentlig-private innovationspartnerskaber er blevet udviklet. Samarbejdsformer, hvor den private part tager del i udviklingen af løsningen. Dette samarbejde er en fordel for både den offentlige og private part, og kan styrke innovationen og produktiviteten i begge sektorer. Dertil kommer, at det innovative offentligprivate samarbejde kan skabe en sidegevinst, da nogle af de udviklede løsninger kan kommercialiseres til gavn for eksport og jobskabelse. En væsentlig udfordring for at sikre de bedste rammer for offentlig-privat samarbejde og implementeringen i fremtiden er opbygning og spredning af viden, så gode og dårlige erfaringer kan anvendes til at understøtte offentlig-privat samarbejde i fremtiden. En del af indsatsen for at kvalificer samarbejdet består i at styrke viden om, hvad det indebærer at deltage i og lede offentlig-private samarbejder, herunder at give en større indsigt i forskellige ekspertiser, forudsætninger og bundlinjer, som eksisterer i de forskellige sektorer. Det kan blandt andet ske ved at give medarbejdere og ledere fra både den offentlige og privat sektor mulighed for at indgå i lærings- og kompetenceforløb, der gør dem i stand til at indgå i konkrete og effektfulde samarbejder 3. Samarbejde og effektivitet i den offentlige sektor Offentlig-privat samarbejde skal gerne styrke opgaveløsningen i den offentlige sektor, så ressourcerne anvendes bedre og der leveres god service til brugerne. På den baggrund opstillede den tidligere VK-regering konkrete mål for, hvor stor en del af den offentlige opgaveportefølje der skulle konkurrenceudsættes, som dog ikke omfattede myndighedsopgaver. Disse mål skelede ikke til, om det var hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte bestemte opgaveområder, hvorfor den tvungne konkurrenceudsættelse kan have svækket opgaveløsningen og derved forringe servicen til brugerne. Et velfungerende offentlig-privat samarbejde stiller en række krav. Det offentlige og det private skal ses som ligeværdige partner, der hver især har spidskompetencer, som skal bringes i spil for at sikre det bedst mulige resultat. Endvidere indebærer offentlig-privat samarbejde, at der skal eksistere et privat alternativ. Altså, at der er et konkurrencemarked, som kan løfte opgaven. Et eksempel på, at det ikke er tilfældet, er, at det næppe er muligt at konkurrenceudsætte den kommunale lønadministration, da der kun er 2-3 private udbydere, hvorfor dette marked er præget monopolistisk konkurrence. Det er også en af grundende til, at flere kommuner, som har udbudt deres 3 Se blandt andet initiativ vedr. innovationsagenter i Silkeborg Kommune, hvor 575 medarbejdere og ledere gennemgår et kursusforløb, der skal sætte dem i stand til at lede innovation i samarbejde med kolleger, borgere og andre aktører. 5
6 lønadministration, har hjemtaget opgaven igen: De private leverandører ikke har kunnet leverer tilstrækkelige gode løsninger. For det andet bør samarbejdsgevinsterne overstige transaktionsomkostningerne i form af udbuds- og følgeomkostninger. 4 For det tredje bør der også laves en helhedsvurdering af om offentlig-privat samarbejde fremmer den ønskede udvikling af den offentlige sektor, da valg af styre- og samarbejdsform bør understøtte produktion af service, der leveres til borgerne. Endvidere bør opgaver i forbindelse med myndighedsudøvelse og frihedsberøvelse ikke varetages af private aktører. Det giver ikke mening at lade private virksomheder udøve magt over borgerne. Dertil viser flere internationale studier eksempelvis, at privat fængselsdrift øger tilbagefaldet til kriminalitet, jf. fx Mason (13), International Growth Trends in Prison Privatization, The Sentencing project. Sidst men ikke mindst bør offentlig-private samarbejder ikke forringe medarbejdernes vilkår. Hvis disse vilkår forringes, kan det lede til, at svage grupper fortrænges fra arbejdsmarkedet og/eller ringere kvalitet i opgaveløsningen. En kontrakt mellem den offentlige og private part skal rumme arbejdsklausuler og sociale klausuler. Offentlig-private partnerskaber om infrastruktur I de kommende år er der behov for udbygning af den offentlige infrastruktur, hvilket blandt andet afspejles af Trængselskommissionens anbefalinger. Her kunne fx pensionsmidler inddrages i finansiering, da levetiden i sådanne projekter ofte flugter med pensionskassernes investeringshorisont. Endvidere kan iværksættelsen af sådanne projekter understøtte den økonomiske udvikling de kommende år. Det kunne fx ske gennem offentlig-private partnerskaber, hvor en offentlig og privat aktør går sammen om at anlægge og drive en vej, en bro eller offentlig bygning. Projekterne er typisk indrettet, så den private part anlægger, og herefter driver og vedligeholder anlægget i en årrække, fx år, hvorefter anlægget overdrages til det offentlige. Typisk tilvejebringer den private investor finansiering, der sikres et markedsmæssigt afkast af investeringen, som også afspejler de risici, som den private aktør skal håndtere. Der er både fordele og ulemper ved offentlig-private partnerskaber. På den ene side vil et offentlig-privat partnerskab fordyre finansieringen, da privatfinansiering alt andet lige er dyrere, end statsobligationer. På den anden side kan en totaløkonomisk tilgang opveje de højere finansieringsomkostninger gennem en bedre risikohåndtering. Fx er offentlige anlægsprojekter ofte præget af, at byggebudgetter og tidsfrister ikke overholdes. Dertil vil en totaløkonomisk tilgang, hvor den private partner både er ansvarlig for anlæg, drift og vedligeholdelse, tilskynde til en bedre drift og vedligeholdelse, da det forbedre totaløkonomien og derved afkastet. Det er ikke altid tilfældet i offentlig regi. Fx når skolelederen skal vælge mellem nye undervisnings-materiale og renovering af skolebygningen. Manglende renovering kan fordyre vedligeholdelsen og forringe totaløkonomien. En totaløkonomisk tilgang kan fx også opnås ved, at den offentlige aktør indgår en totalenterprise med en privat aktør, som sammenkæder anlæg og drift, mens finansieringen fortsat er offentlig. 4 Transaktionsomkostninger dækker fx over omkostningerne ved udbud, ved kontraktindgåelse og ved udgifter til den løbende overvågning, om hvorvidt arbejdet lever op til den aftalte kvalitet mv. 6
7 Det er vigtigt, at offentlig-private partnerskaber kun anvendes til samfundsmæssige rentable projekter, hvor den styrkede totaløkonomi kan bidrage til mere effektive infrastrukturløsninger. Endnu har det ikke været muligt at lave en grundig evaluering af offentlig-private partnerskaber, og der mangler viden om effekterne, jf. KORA (13), Offentlig-private partnerskaber Notat om danske og internationale erfaringer med OPP. Det er derfor vigtigt, ligesom Eldrup og Schütze (13), Organization and financing of public infrastructure projects a path to economic growth and development of the Danish welfare model, anbefaler, at der opsamles viden om offentlig-private partnerskaber og organiseringen af offentlige anlægsprojekter generelt, da det også kan styrke den offentlige sektors kompetencer som bygherre. Indtil der er opbygget mere viden om effekten af offentlig-private partnerskaber, bør denne samarbejdsform anvendes med omhu. Erfaringer med frit valg i kommuner og regioner Mulighederne for frit valg på de offentlige serviceydelser er blevet væsentlig udbygget op gennem 00 erne. Der er i dag frit valg på en del serviceområder, fx hjemmehjælp, skoleområdet, sygehusvalg, børnepasning mv. Når der tales om frit valg dækker det over to betydninger: For det første frit valg mellem offentlige udbydere, fx på tværs af kommune- og regionsgrænse. Det betyder, at det i udgangspunktet er muligt for forældre at vælge folkeskole til deres barn, selv uden for kommunegrænsen. Eller, at den enkelte frit kan vælge sygehus på tværs af regionsgrænsen. For det andet kan der frit valg mellem en offentlig og privat leverandør. I mange kommuner er der indført mulighed for privat hjemmehjælp. ligesom det siden 02 har frit valg mellem offentlig eller privat behandling, hvis ventetiden overstiger to måneder. Siden 07 er det under 2 pct. af offentlige finansierede behandlinger, der varetages af privathospitaler. Derimod har der været en forholdsvis stor vækst i den private hjemmehjælp de senere år. I 08 udgjorde den private hjemmehjælp ¼ af hjemmehjælpen. I 11 udgjorde den private hjemmehjælp ⅓. Det er dog vigtigt, at den offentlige og private sektor konkurrere på lige vilkår, hvorfor det offentlige bør have mulighed for at udbyde tilkøbsydelser. Det fremmer ikke bedst og billigst, at der ikke konkurreres på lige vilkår. Dertil kan de senere års tilvækst i privat hjemmehjælp være en konsekvens serviceforringelser i den offentlige hjemmehjælp, hvilket peger på at konkurrencen ikke foregår på lige vilkår, og at serviceforringelse bør undgås. Ordninger med frit valg er forholdsvis nye, og savner en grundig belysning. Særligt om der i tilstrækkelig grad sikres konkurrence på markeder med ydelser, hvor der er frit valg mellem offentlige og private alternativer, herunder om konkurrencen foregår på lige vilkår. 7
8 Fælles offentlige indkøb I 06 blev Statens indkøb etableret med det formål at styrke effektiviteten i de offentlige indkøb. Det har også betydet, at en voksende del af de offentlige indkøb blevet koordineret de senere år. Det vil sige, at man har kunnet høste stordriftsfordele, og derved har kunnet opnå lavere priser og mindsket transaktionsomkostningerne. En udfordring ved fælles offentlige indkøb er såkaldte stordriftsulemper. Det vil sige, at fællesindkøb mindsker mulighederne for skræddersyede løsninger, som kan løfte opgaveløsningen i den enkelte institution. Fremadrettet kan offentlige indkøb anvendes strategiske til at fremme innovation af nye velfærdsløsninger, om end potentialet herfor endnu ikke er kortlagt. Må ikke overse offentlig-offentlig samarbejder Der er generelt stor bevågenhed om samarbejde mellem den offentlige og private sektor, mens samspillet mellem forskellige dele af den offentlige sektor overses, da der mangler viden og overblik om samarbejdsformen. Men meget innovation sker ved egen kraft i den offentlige sektor, fx gennem medarbejdernes idéer og god ledelse. Den medarbejderdrevne innovation er et væsentligt element i Tillidsreformen for den offentlige sektor. Samarbejde på tværs af den offentlige sektor er også givtigt. Der er særlige gevinster forbundet hermed. Det er en god måde at fremme videndeling og sikre, at god praksis lettere spredes og implementeres i den offentlige sektor. Dermed kan styrket offentlig-offentlig samarbejde også fremme produktiviteten yderligere. Analyseforslag For bedre at kunne belyse betydningen af og de fremadrettede muligheder for offentlig-private samarbejde foreslås, at der analyses på en række forhold: Udviklingen i offentlig-privat samarbejde de sidste år: Hvordan har offentligprivat samarbejde udviklet sig de sidste år, hvordan har samarbejdsformen ændret sig, og hvordan er udbredelsen af de forskellige samarbejdsformer. Effekt af offentlig-privat samarbejde de sidste år: Hvilke effekter har offentligprivat samarbejde haft på effektivitet, kvalitet og medarbejdernes forhold. Hvad har offentlig-privat samarbejde betydet for brugerne og samfundet som helhed. Herunder kunne man eventuelt også belyse offentlig-offentlig samarbejder. Kortlægning af tiltag, der understøtter offentlig-private samarbejder: Der er gennem de senere år etableret forskellige projekter, forsknings- og videncentre og andre tiltag, som har fokus på velfærdsinnovation og offentlig-privat samarbejde i den sammenhæng. Det gælder fx MindLab, Center for Sundhedsinnovation, Welfare Tech Region, Kommunernes Innovationsakademi (KIA), OPI-Lab, projektpartnerskabet Offentlig-Private Alliancer (OPALL) mv. Der mangler dog et samlet overblik over den eksisterende viden og erfaring om ikke mindst offentlig-private samarbejder om innovation. Det kunne være relevant med en kortlægning af initiativer, hvordan de kunne bringes bedre sammen for at understøtte hinanden, samt hvordan man styrke videndelingen om OPS og OPI. Desuden kan det være 8
9 gavnlig at se på erfaringer i de andre lande. Samlet set kan en sådan kortlægning bringe inspiration til, hvordan vi i Danmark skaber de bedste rammer for velfærdsinnovation og offentlig-privat samarbejde. Desuden kan der gennem andre eksisterende styringsredskaber, såsom regionale vækst- og udviklingsplaner, partnerskabsaftaler mellem staten og regionale vækstfora samt innovationsagentordningen eller INNOplus (det nationale prioriteringsgrundlag for investeringer i innovation) mv., sættes yderligere fokus på OPS og velfærdsinnovation. Formålet er således ikke blot at samle viden, men at sikre, at viden og rådgivning kommer ud til relevante aktører og brugere med stærkt fokus på implementering og videnspredning. Der er formentlig ikke behov for større regelændringer som fremmer OPS. Analyse af offentlig-private samarbejde, herunder særligt samarbejde om innovation: Kortlægning og analyse af erfaring med og praksis i offentlig-private samarbejder. En sådan analyse kan bygge videre på tidligere analyser af området, fx Erhvervsstyrelsens Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation (09) eller KORA, Udvikling af offentlig-privat samspil (OPS) på det specialiserede socialområde (13). Formålet er at uddrage væsentlige pointer eller forklaringer på, hvorfor samarbejde lykkes, henholdsvis ikke lykkes, og på den baggrund give en række guidelines til aktører, der ønsker at etablere samarbejder. Det kan også trækkes på og suppleres med internationale erfaringer. Sikring af konkurrence ved frit valg i kommuner og regioner: Op gennem 00 erne er mulighederne for frit valg blevet væsentlig udbygget. Der er nu frit valg på en lang række serviceområder, fx hjemmehjælp, skoleområdet, sygehusvalg, børnepasning mv. Det kunne være interessant med analyse om virkningen af frit valg, og om der i realiteten er konkurrence om frit valg mellem offentlige og private leverandører, herunder om konkurrencen foregår på lige vilkår. Endvidere bør virkningen af den nye udbudsmodel belyses, som kan få store betydning for området i fremtiden. Virkning af Velfærdsinnovation: Innovation vil være et centralt omdrejningspunkt for offentlig-privat samarbejde om udviklingen af nye velfærdsløsninger. Der er en del, som tyder på, at det kan sikre en bedre ressourceanvendelse i den offentlige sektor samtidig med, at det i højere grad matcher brugernes behov og ønsker. Samtidigt kan der også være et kommercielt perspektiv udviklingen af nye velfærdsløsninger. Effekt af fællesindkøb. Kan det fremme velfærdsinnovation?: Op gennem 00 erne har der været fokus på at effektivisere det offentlige indkøb. En belysning af virkningen heraf kunne være interessant. Dertil mulighederne for fremme innovation af velfærdsløsninger gennem indkøb, der også kan åbne op for kommercielle muligheder. 9
Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat
Læs mereKonsulent og professionel værdiskaber
Samarbejdsformer Konsulent og professionel værdiskaber 14 års erfaring med affaldsog ressourceoptimering heraf 7 år i topledelsen af Renosyd Den værdifulde kundeoplevelse er omdrejningspunktet for mit
Læs mereStrategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi
R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEn stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at
N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.
Læs mereUdbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune
Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på
Læs mereRapport Analyse af offentlig-privat samarbejde
Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.
Læs mereBilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering
Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende
Læs mereFM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009
DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde
Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens anbefalinger til at øge Danmarks produktivitet gennem
Læs merekonkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mereDigitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst
Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,
Læs mereForslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde
Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs
Læs mereNotat til Produktivitetskommissionen om mulighederne for styrket offentlig-privat samarbejde
Oktober 2013 Notat til Produktivitetskommissionen om mulighederne for styrket offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionen har bedt en række aktører, herunder DI, om input til kommissionens videre
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereDET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet
Læs mereVærd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde
Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017
Læs mereEn betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.
N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget
Læs mereUdbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler
Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereRekordmange private leverer offentlig service
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 APRIL 219 Rekordmange private leverer offentlig service Antallet af ansatte i private erhverv, der leverer offentlig service, sætter ny rekord. Siden
Læs mereDET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet
Læs merePolitik for offentlig-privat samarbejde - udkast
Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000
Læs mereKonkurrence og effektivisering
Til Magistraten, til drøftelse Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. august 2014 Konkurrence og effektivisering De økonomiske rammer for kommunerne må forventes at være under forsat pres i de kommende år.
Læs mereKonference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet
Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det
Læs mereUdbudslovens potentiale udnyttes ikke
Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereOffentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission
Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar
Læs mereOffentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013
Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab
Læs mereInnovative indkøb PCP Markedsmodningsfonden - Netværksdage 2015
Innovative indkøb PCP Markedsmodningsfonden - Netværksdage 2015 Morten Rasmussen Indkøb og sundhedsinnovation Danske Regioner 1. september 2015 Dagens program 1. Jeres syn på innovative indkøb 2. Indkøb
Læs mereDrøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg
Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereErfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP)
Erfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP) - Evaluering af etablering af psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Vejle, 2012-2018 Ulf Hjelmar, Projektchef, VIVE Jakob Kjellberg, professor, VIVE (Ole
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs merenvf årsmøde 4. og 5. juni 2009
1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med
Læs mereUdbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune
Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød
Læs mereFrit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet
Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 2 Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017 Frit valg for alle
Læs mereBILAG A OPP-redegørelse
BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING
Læs mereIndkøbs- og Udbudspolitik 2016
Indkøbs- og Udbudspolitik 2016 Langeland Kommune Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 3. Indkøbs- og udbudsprocesser... 3 3.1 Langeland Kommune skal overholde lovgivning om offentlige
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereMarkedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling
www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har
Læs mereOffentlig service leveres også af privatansatte
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 JUNI 218 Offentlig service leveres også af privatansatte Antallet af offentligt ansatte er en dårlig indikator for den offentlige service, der bliver
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ISHØJ Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereUdbuds- og indkøbsstrategi 2016
Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012
Fakta om konkurrenceudsættelse GRIBSKOV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereDjøfs forslag til. principper for udlicitering
Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Emne: Christians Have Plejecenter - fremtidig drift. Til: Dato: 03/ Sagsbeh.: ETO Sagsnr.
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Christians Have Plejecenter - fremtidig drift Til: Dato: 03/01-2017 Sagsbeh.: ETO Sagsnr.: Kontrakten med Aleris Omsorg vedrørende driften af halvdelen af Christians
Læs merePrimo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil
Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereUddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium
Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om
Læs mereUdvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor
Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereMål for fælleskommunal indkøbsstrategi
Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det
Læs mere2017 STRATEGISK RAMME
2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mereOPP. KKR Hovedstaden 16. april 2013
OPP KKR Hovedstaden 16. april 2013 PensionDanmark den korte version 633.000 medlemmer 27.700 virksomheder 10,7 mia. kr. er indbetalt i 2012 4 mia. kr. er udbetalt i 2012 Formue 2012: 139 mia. kr. 2017:
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereFlere ældre per ansat i ældreplejen
Presset på ældreplejen stiger Fra 21 til 218 er antallet ældre over steget markant, samtidig med at antallet af hænder i ældreplejen er faldet. Antallet af ansatte per ældre er i 218 på det laveste niveau
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereResultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab
24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt
Læs mereFortsat udvikling af det offentligtprivate
Danske Regioner 06. mar. 15 Fortsat udvikling af det offentligtprivate samarbejde Branchedirektør Mette Rose DI s mål DI arbejder for en mere effektiv offentlig sektor.. det gælder også i forhold til en
Læs mereStrategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013
Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens
Læs mereANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat
ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central
Læs mereU D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING
U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende
Læs mereBaggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereBaggrundsnotat om OPP input til arbejde med ressourcepolitik
Opgang Blok C Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Ref.: Kristina Arnov
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse IKAST-BRANDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mere4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17
4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereSvag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal
April 2016 Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal Fortsat svag stigning i PLI'en 1. Sagen kort Med de netop offentliggjorte kommuneregnskaber har DI beregnet
Læs mereUdviklingstendenserne på markedet for grønne driftsopgaver. Thomas B. Randrup Christian Lindholst Jacob Scharff
Udviklingstendenserne på markedet for grønne driftsopgaver Thomas B. Randrup Christian Lindholst Jacob Scharff Indhold: Trends og status Fremtidens udbud (Partnerskaber) Perspektiver Kommunal reformen
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 SYDDJURS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 REBILD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereoffentlig-privat samarbejde analyserapport 6
offentlig-privat samarbejde analyserapport 6 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:
Læs mereoffentlig-privat samarbejde analyserapport 6
offentlig-privat samarbejde analyserapport 6 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:
Læs mereOPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013
OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereOPP-Byggeprojekter Region Sjælland
OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereOffentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi
Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.
Læs mere2010/1 BSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2010/1 BSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. februar 2011 af Rasmus Prehn (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Vibeke Grave (S), Magnus Heunicke
Læs mere