Forskningsbaserede principper for at undervise i kompleks og nuanceret tænkning
|
|
- Emil Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra barnestol til gymnasium Forskningsbaserede principper for at undervise i kompleks og nuanceret tænkning Forestil dig et klasseværelse - eller hvis du er heldig, husk et - som dette: Lærere og elever arbejder sammen om ægte produkter, ægte problemer. Aktiviteterne er fulde af sprog og lærerne opfordrer eleverne til at udvikle deres færdigheder i at tale, læse, lytte til og skrive engelsk og de specielle faglige sprog i matematik, naturfag, humaniora og kunst. Der bliver undervist i pensum gennem meningsfulde aktiviteter, der har relation til elevernes liv og erfaringer fra deres familie og lokalsamfund. Lærerne udfordrer eleverne til at tænke komplekst og nuanceret og til at bruge deres læring til at løse meningsfulde problemer. Klasseværelset er fuldt af tale, den vigtigste undervisningsmåde er samtale. En variation af aktiviteter finder sted samtidig (individuelt arbejde, teamwork, øvelse og repetition, vejledning gennem skulder mod skulder lærer-elev samarbejde). Eleverne får systematisk mulighed for at arbejde sammen med alle deres klassekammerater. De lærer og udviser selvkontrol og de fælles værdier: hårdt arbejde, høj læring og hjælpsomhed mod andre. Roland Tharp og Susan Entz 1 Denne beskrivelse af et klasseværelse er et udtryk for de forskningsbaserede undervisningspraksiser, der har vist sig at være de mest effektive for alle de befolkningsgrupper, vi har undersøgt (Tharp et al. 2002) fra børnehave til mellemskole. Fire årtiers forskning i uddannelse og mangfoldighed har medført en solid mængde beviser, der er stærke nok til at vejlede lærere uanset sprog, etnicitet, race eller velstanden i deres samfund. Lige meget hvilken kultur, race, personlige interesser eller færdigheder børn har, så gælder disse resultater, og er derfor særlig velegnede til en helt inkluderende undervisning. Begge forfattere arbejder for CREDE 2, den ældste forfatter har også arbejdet på dets forgængere, "National Center for Research on Cultural Diversity and Second Language Learning" og "Kamehamema Early Eduvation Program"(KEEP). Der gennemførte vi 200 undersøgelser af børn, som man mente havde risiko for uddannelsesmæssig fiasko på grund af kulturel og sproglig forskelligartethed, race, fattigdom og geografisk isolation. De børn vi undersøgte omfattede latinamerikanere, indianere, hawaiianere og børn fra Alaska, immigranter fra Asien og Caribien og sorte og hvide, der bor i fattigdom i de indre byer og i fjerne bjergegne. Dette er de børn, som hyppigt bliver efterladt, og som fortsat bliver efterladt, selvom viden er tilgængelig for reformer, som ville kunne føre dem alle hen mod en vellykket skolegang. Forskningsarbejdet har været langsommeligt, besværligt om omhyggeligt. Ud fra vores eget arbejde og fra alle vore kollegers, har vi brugt analytisk deduktion og fundet fem elementer, der er til stede i al vellykket undervisning af risikoelever: 1 Roland Tharp, Ph.D er direktør for CREDE og professor i uddannelse og psykologi ved University og California, Santa Cruz. han har forsket og skrevet om mangfoldighed og uddannelse i fire tiår Susan Entz, M.A. er lektor i tidlig undervisning af børn på Hawaii Community College i Kailu-Kona og er tilknyttet CREDE som specialist i tidlig undervisning af børn. Susan Entz har holdt kurser på Big Island i Hawaii for undervisere af mindre børn i afsides områder. 2 Center for Research on Education, Diversity and Excellence
2 fælles produktiv aktivitet udvikling af sproglige færdigheder på tværs af fagene sammenhæng udfordrende aktiviteter læringsdialog Disse elementer fører til forbedring af faglige præstationer, fremmøde i skolen, frafald, elevengagement og tilfredshed hos forældre og lokalsamfund. Uanset klassetrin, kulturel eller racemæssig gruppe eller fagligt indhold var to eller flere af disse elementer til stede i vellykket undervisning. Så brugte vi fem år på at søge efter undtagelser fra disse almenbegreber, opfordrede kolleger (på tryk, Internet, tv, foredrag fokusgrupper) til at hjælpe os med at finde dem. Vi fandt ingen. I de næste 12 år undersøgte vi systematisk disse almene fem elementer, hver for sig og kombinerede. Til sidst forfinede vi dem til "Five Standards for Effective Pedagogy". Ordet standard blev valgt i dets mere oprindelige betydning som et banner eller flag, som man samles om, og som viser vej, og ikke i dets nuværende brug som et kriterium til brug for bedømmelse af præstationer. "Som bannere udtrykker de pædagogiske standarder idealer ikke skabeloner" (Dalton 1998). På den måde giver standarderne en generel vejledning til lærere, skoler og mennesker, der uddanner lærere, der er interesseret i pædagogik og dets virkning på læring. Vi er nu i stand til at måle den grad af anvendelse, som lærere bruger og til at hjælpe dem gennem kurser og vejledning (Doherty et al. 2002) Beviserne er klare. Under anvendelse af alle passende metoder, fra etnografiske til eksperimenterende, randomiserede afprøvninger, i børnehaver til mellemskoler er resultaterne ensartede. Elementerne er også blevet afprøvet på grupper med specialundervisning (Gallimore, Tharp & Rueda, 1989). Jo mere de fem standarder er til stede i klassen, jo højere scorer eleverne på de standardiserede tests af fagligt udbytte (Tharp, 1982; Hilberg, Tharp & DeGeest, 2000; Doherty et al. 2002, 2003; Tharp et al. "003). De fem metoder (standards) 1. Fælles produktiv aktivitet: Elever og lærere arbejder sammen om et fælles produkt. Samarbejde hen mod et fælles mål er den ideelle ramme for at fremme gensidig hjælp og for at udvikle sprog i en meningsfuld sammenhæng. Der er især værdifuldt for lærer at samarbejde med børn i løbet af aktiviteterne; der kan de se, evaluere, hjælpe og være mest imødekommende overfor hvert barns styrker og behov. 2. Sproglige færdigheder: Udvikling af sprog og læse- og skrivefærdighed på tværs af fagene (læreplanerne). I enhver aktivitet, indenfor ethvert område af målene for undervisningen har læreren et metamål: udviklingen af børnenes sprog og læse- og skrivefærdigheder. 3. Sammenhænge, skabe mening: Skabe forbindelse mellem elevens livserfaringer og skoleerfaringer. Enhver større teori om menneskelig udvikling - fra kognitiv videnskab til sociokulturelle teorier - antager, at forståelse udvikles ved at forbinde ny information til viden, der allerede er kendt. At indlejre skolens abstrakte mål i den viden, de erfaringer og værdier som børn og deres familier har, forøger hukommelsen og forståelsen mere end nogen anden strategi. 4. Udfordrende aktiviteter. At undervise i nuanceret og kompleks tænkning. Børn lærer, hvad de bliver undervist i, og jo mere læreren udfordrer dem til at bruge kompleks tænkning, jo mere gør de det. Den menneskelige hjerne er skabt til at opsøge nye erfaringer og inkorporere dem (Shonkoff & Phillips, 2000). Da læring forandrer de fysiske strukturer i hjernen, har opmærksomhedskrævende, kognitive udfordringer en afgørende og langsigtet virkning på den egentlige opbygning af
3 hjernen (Shore, 1997; Bransford, Brown & Cocking, 2000) 5. Læringsdialog: Undervisning gennem samtale. En gang i mellem har børn brug for at lytte i store grupper og øve nogle rutiner sammen med læreren som leder og børnene som kor. Men det er ikke de ideale rammer for læring, og der er intet grundlag i forskning eller i teorier for at tillade, at klasseundervisning i voksende omfang dominerer undervisningen fra børnehaveklassen til gymnasiet. Snarere er det modellen med individuelle dialoger og samtaler i små grupper, der præger den gode børnehaveklasse, der er den ideelle model for læring. Kun gennem dialog, en undervisningssamtale kan læreren vurdere og støtte med største mulige hensyn til barnets udvikling. Selvom vi omtaler hver metode (standard) for sig, er alle fem integrerede dele af en samlet undervisning lige som det ideale læringsmiljø, der bliver præsenteret på de følgende sider. Hver metode er betydningsfuld, og kan selvom den bruges alene styrke undervisning og læring. Men brugt sammen tilbyder de fem en stærk tilgang til undervisning. Når undervisning og læring bliver organiseret på disse måder, viser forskningen konsekvent, at eleverne får større udbytte, engagement, glæde og harmoni. Men hvorfor er det sådan? Grundlæggende voksen-barn interaktion i hjemmene En forklaring ligger i de måder familier forbereder deres småbørn i de første tre år af deres liv på at få den bedste skolegang (Shonkoff & Phillips, 2002). Børn, der på et tidspunkt vil få succes i skolen, er "badet" i samtale med deres mor af far og familie begyndende med babypludren. Når en baby ser noget, taler moren med barnet om det. Moren gør også barnet opmærksom på interessante mennesker, ting og bøger og begynder at læse historier, mens barnet endnu kun kan pege på bogstaver og billeder. Disse samtaler er altid mere komplekse, end et barn kan forstå helt, men moren leder barnet in det udfordrende område med nyt ordforråd og nye tanker (Hart & Risley, 1995) De fem metoder beskriver lærerbarn interaktion, der maksimerer de samme interaktioner. Det er måske den bedste forklaring på, at CREDE-metoderne, ligesom forældre-barn interaktionerne i Hart og Risleys forskning, giver eleverne bedre faglig parathed og udbytte (Doherty et al. 2003). At lære i sine naturlige omgivelser fremmer nysgerrighed og vedholdenhed, fordi emnerne er meningsfulde for barnet. Forstanden bliver grundlæggende udviklet i aktiviteter baseret på tillidsforhold. Hvordan kan voksne bedre skabe tryghed og tiltro end ved at vise deres kærlighed gennem at lytte, tale med, støtte og gøre ting sammen med deres børn? Børn, der har fået denne forberedelse, har fået en værktøjskasse med sprog, tanker og en kærlighed til at lære og er forberedt til skolen. Børn, der hører meget mindre sprog, ser meget mindre tekst, og som først og fremmest modtager verbal kommunikation i form af påbud og advarsler fra dem, der passer dem, mangler de nødvendige færdigheder til at få succes i klasseværelset. Mange skoler tilbyder ikke denne værktøjskasse til børnene; de regner med, at familien har sørget for den. Og så er præstationsgabet til stede allerede den første skoledag, og det bliver breder hver dag derefter. Lærere i skoler, der ændrer deres undervisning - til pædagogikken i de fem metoder - antager ikke, at børnene har disse sproglige og tankemæssige færdigheder, de underviser i dem. Så den mest nærliggende forklaring på metodernes succes er, at de skaber det nærmeste skolen kan komme et familiemiljø fuldt af samtale og muligheder for at engagerer sig i kompleks tænkning. Fordi kontinuiteten af gode læringsmiljøer hjemme og i skolen er mest synlig i overgangsperioder - i førskolen - tager vi vores eksempel herfra. De fem metoder og hensigtsmæssige praksiser der understøtter udvikling Der er kongruens mellem CREDE's metoder og NAEYC's praksiser.
4 De fem metoder Metode 1 - Fælles produktiv aktivitet: Elever og lærere arbejder sammen om et fælles produkt Hensigtsmæssige praksiser der understøtter udvikling (Bredekamp & Copple 1997) Børn lærer og udvikler sig bedst i et miljø, hvor de føler sig sikre og værdsat, deres fysiske behov bliver opfyldt, og de føler sig psykologisk sikre. Udvikling sker i en relativ ordnet rækkefølge, hvor evner, færdigheder og viden bygger på det, der allerede er tilegnet. Tidlige erfaringer har både kumulativ og forsinkende effekt på de individuelle børns udvikling. Der findes optimale perioder for forskellige typer af udvikling og læring. Metode 2 - Sproglige færdigheder: Udvikling af sprog og læse- og skrivefærdighed på tværs af fagene Metode 3 - Sammenhænge, skabe mening: Skabe forbindelse mellem elevens livserfaringer og skoleerfaringer De forskellige områder af børns udvikling - fysisk, social, emotionel og kognitiv - er tæt forbundne. Udviklingen af et område påvirker og bliver påvirket af udvikling i andre områder. Udvikling og læring foregår i og er påvirkede af mange sociale og kulturelle sammenhænge Metode 4 - Udfordrende aktiviteter. At undervise i nuanceret og kompleks tænkning Udvikling skrider fremad forudsigelige retninger hen mod større kompleksitet, organisation og internalisering Børn er aktive elever og bygger direkte på fysiske og sociale erfaringer så vel som kulturelt overført viden til at opbygge deres egne forståelse af verden omkring dem. Udvikling fremskyndes, når børn får mulighed for at øve sig på nye, tillærte færdigheder så vel som, når de oplever en udfordring lige over niveauet for deres nuværende beherskelse. Børn udviser forskellige måder at vide og lære på og forskellige måde at vise, hvad de ved. Metode 5 - Læringsdialog: Undervisning gennem samtale Udvikling sker i forskellig hastighed fra barn til barn og også ujævnt i de forskellige områder af hvert barns funktion. Anerkendelse af at individuel variation ikke bare skal forventes, men også værdsættes kræver, at beslutninger om læreplaner og voksnes interaktion med børn er så individuel som muligt.
5 Børnehavelærer Sheri Galarza fra Kamehameha Preschool på Hawaai viser kongruensen mellem d"e fem metoder" og "hensigtsmæssige praksiser der understøtter udvikling" (Tharp, Entz & Galarza, 2002). Skolens elever er fire og fem år gamle indfødt hawaiianske børn fra familier med beskedne midler, hvis modersmål er amerikansk-hawaiisk blandingssprog. Sheri Galarza tager udgangspunkt i de individuelle børn og den landlige livsstil i lokalsamfundet, hvor der lever vildsvin i bjergene, og nogle familier holder husdyr. Skabe meningsfulde sammenhænge De fireårige har for nyligt hørt historien om "De tre små grise" og er nu ved entusiastisk at gentage den. De taler om familiens erfaringer med vildsvinejagt, og klassen besøger et high school projekt med dyrehold for at se grise i bondegårdsomgivelser. Det at trække på deres egne førstehåndsoplevelser med både vilde og tamme grise gør historien mere meningsfuld for børnene. Læreren leder en samtale om oplevelser med rigtige dyr og dem i historierne og understreger forskellen mellem ting, der er rigtige og dem, der er lade som om. Hun bliver klar over, at aktiviteten med grisene giver et godt udgangspunkt for fremtidig læring. Hun ved også, at en familie har en ged, så hun opbygger et forløb med de fem metoder om det gamle eventyr om "De tre Bukke Bruse." Fr. Galarza introducerer den nye bog i "rundkreds-tiden", lærer gruppen en sang om en besværlig trold, og involverer så børnene i planlægningen af en udflugt til en kaffefarm, hvor der er en ged. Børnene nyder godt af førstehåndsoplevelsen med at røre ved gedens skæg, se den spise græs og høre trip-traptrip-trap'et fra dens hove på indkørslen lige som i bogen. For børn, der ikke har nogen tidligere oplevelse med geder, giver den slags sansemæssige udforskninger grundlag for de kognitive strukturer, der er nødvendige for at gøre den litterære oplevelse mere meningsfuld. Alle i klassen, også de med sproglige og andre udviklingsmæssige problemer, kan lave sammenhængen mellem de opdigtede personer i historien og levevisen hos rigtige dyr, der lever i lokalsamfundet. En betydningsfuld hjem-skole-samfundsforbindelse er blevet skabt, og både historien og udflugten skaber en fælles sammenhæng for efterfølgende aktiviteter. Lærer og elever arbejder sammen om et fælles produkt Senere på ugen arbejder fr. Galarza sammen med små grupper om at planlægge en dramatisering af "De tre Bukke Bruse" ved hjælp af store stangdukker og en bro af byggeblokke. Hvert barn lærer alle rollerne i skuespillet. For eksempel minder læreren gruppen om, at trolden i historien brøler, "Hvem er det, der tramper på min bro?" De diskuterer tonefaldet og beslutter, at trolden skal sige sine replikker på en ondskabsfuld måde. Så øver alle eleverne i den lille gruppe sig på troldens replikker. Efter de har lært alle delene, beslutter gruppen sig i enighed om, hvem der skal spille hver rolle. Fr. Galarza siger ja til at læse historien og til være uformel instruktør. Der bliver taget digitale billeder af hver gruppes forestilling, og de bliver brugt til at lave gruppebøger, hvor børnene sætter dem i rigtig rækkefølge og dikterer undertekster til billederne. Fr. Galarza læser bøgerne for hele gruppen, og bøgerne bliver populære valg i bibliotekshjørnet (Entz & Galarza, 2000; Rivera et. al. 2002) Kompleks tænkning og sproglige færdigheder ved hjælp af læringsdialog Efter dramatiseringen af historien taler hver lille gruppe om troldens opførsel. Børnene vedtager, at han er ondskabsfuld og en tyran. De tror ikke, han har nogen venner. Fordi det at have venner er meget betydningsfuldt for disse fireårige, synes de, at det er et alvorligt problem. Læreren foreslår, at børnene bruger deres egne erfaringer i at få og beholde venner til at skrive en liste med gode råd til trolden. I løbet af processen øver børnene sig i at lytte omhyggeligt, når andre taler, kommentere og støtte forslag fra deres kammerater og selv at komme med forslag. Gruppen flytter sig fra
6 råd om personlig hygiejne som "Børst dine tænder", til mere sofistikerede om social opførsel som "Brug ord" og "Du må ikke stange." Læreren skriver alle forslag ned og opfordrer så børnene til at skrive deres navn ved siden af deres forslag. De fireårige beslutter at læse deres liste med råd i den næste "rundkredstid" og så sætte den op på døren, så deres forældre kan se den ved dagens slutning. Processen med meningsfuld og vedvarende samtale er ikke altid nem. De mere verbale børn kommer hurtigt med deres forslag, og deres ord flyder let. For andre børn er processen med at forstå spørgsmålet, tænke over det og så lave et svar mere langsommelig og besværlig. Læreren bruger et varmt, understøttende tonefald over for disse børn og giver hver enkelt masser af tid til at være med. Børnene lærer, at det at vente på en anden, hvis sproglige færdigheder er mindre udviklede, sommetider giver en skarpsindig indsigt, som kan bidrage til styrken i det samlede produkt. Hver lille gruppe dramatiserer historien og arbejder med projektet. Ud over listen med råd arbejder de små grupper med forskellige måder, man kan konfrontere en tyran på, og hvad trolden kunne have gjort, så han ville have fået, hvad han ønskede. Udvidede aktiviteter Da aktiviteterne i de små grupper er færdige sætter fr. Galarza rekvisitterne i dramacentret, og det bliver en populær aktivitet. Fordi alle i klassen har lært alle rollerne i historien og deltaget i skuespillene, udvikler historien ændringer i plottet og ekstra personer efterhånden som de øvede skuespillere improviserer deres engen historier. Forskellige aktiviteter, der har relationer til geder og trolde, bliver tilføjet til aktivitetscentrene, på tværs af fagene, for at understrege nøgleideerne i historien. Fordi fr. Galarza havde fastlagt de specifikke faglige og udviklingsmæssige formål både for klassen og for enkeltindivider, før forløbet startede, er de tematiserede aktiviteter i centrene udarbejdet, så de støtter de færdigheder, der er ved at blive opbygget. Nogle børn udvikler matematiske ideer ved at sortere genstande i små, mellem og store og små plastikgeder i farve og størrelse. Andre forbedrer deres motorik ved at lave gedebilleder ved hjælp af en maleteknik med negativer ved staffelier. Pop-up troldekort fremmer skrivning, lege bygget på historiens trip-trap lyde fremmer opmærksomheden på det lydlige, og parlege med ord-billede spil er populære tilføjelser til læse-skrivecentret. Mellem en mængde andre aktiviteter samler børnene puslespil med geder, spiser gedeost som snack og laver trolde ud af trylledej. Bibliotekscentret har forskellige fiktion og nonfiktion bøger om geder ud over de børnefremstillede bøger fra forløbet. Klassens fremgang bliver målt ud fra de mål, der blev fastlagt i begyndelsen af forløbet, og "the Work Sampling System (Meisels et al. 1995) bliver brugt til at vise individuel fremgang. Afsluttende aktivitet Afslutningen på forløbet giver de fireårige mulighed for at tage bånd om hovedet med gedehorn og trip-trappe hen af fortovet på udflugt til en grøn eng. I løbet af undervisningsforløbet har børnene været udsat for hensigtsmæssige praksiser, der understøtter udvikling opbygget omkring stærke forskningsbaserede undervisningsprincipper. De har udviklet sig til et stærkt fællesskab med gensidig opbakning, der ivrigt vil lære. Og de har haft det lige så sjovt som springende gedekid.
Generelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereBrenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)
Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER
LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereTRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM
Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereOVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereIndtrykkene blev bearbejdet i børnegrupperne med en samtale om hvor høje tårnene i byen var og hvor meget vand der var i åen i Ribe.
Med afsæt i indsatsområdet Science fra Esbjerg kommune, har den ældste børnegruppe i Børnehus Syd arbejdet med måleenheder. Gruppen består af 44 børn som er fordelt i Paraplyen og Børnebo. Vi har arbejdet
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereBørnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011
Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereEngagement og fællesskab
Indhold: Engagement og fællesskab Sprog m fokus på leg, læsning og skrivning Kreative og musiske udtryksforme Matematisk opmærksomhed Naturlige fænomener Krop og bevægelse Mål for 0. klasse Evaluering.
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereGandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.
Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid
Læs mereDen gode overgang. fra børnehave til skole/sfo. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra børnehave til skole/sfo Brønderslev Kommune 2019 Version 040319 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i skole/sfo. Skolestarten er for nogle børn ny
Læs mereBØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER
EGEDAL KOMMUNE BØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER OG ÅRSHJUL 2017-2018 Indholdsfortegnelse Samarbejdspartenere... 3 Alsidige personlige udvikling og Sociale Kompetencer... 4 Sproglige kompetencer...
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs merePædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE
Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereNår børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor
Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereDokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013
Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan 2011-2012 & fokuspunkt for 2013 Indledning for læringsmål 2011-2012 Den integrerede Børneinstitution Køjevængets perspektiv for den pædagogiske læreplan
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs mereLidt om sprog i Malling Dagtilbud.
Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereHvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring
Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereUdelivsinstitutionen Terslev Børnehus
Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus TEMA: Barnets alsidige og personlige udvikling (Ulveholdet august december 2014) Barnets læring foregår i det daglige samspil med andre mennesker. Derfor er barnets
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereSamarbejdet mellem skole og SFO.
Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereEn god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mere