Klimapolitikken. muligheder og udfordringer i de fleksible mekanismer

Transkript

1 Klimapolitikken muligheder og udfordringer i de fleksible mekanismer

2 Klimapolitikken muligheder og udfordringer i de fleksible mekanismer Marts

3 Udgivet af CO-Industri og Dansk Industri Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN:

4 Forord Danmark står overfor en af de største erhvervspolitiske udfordringer i mange år nemlig forpligtelsen til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 pct. i , set i forhold til Danmarks udledning af drivhusgasser er allerede blevet reduceret ved, at Danmark løbende har anvendt og udviklet avanceret teknologi og knowhow på miljøområdet. Hvordan sikres en yderligere reduktion af drivhusgasserne, samtidig med at konkurrenceevnen og dermed væksten i samfundet ikke taber pusten? Svaret er en internationalisering af Danmarks klimapolitik. Ved at gøre fuld brug af de såkaldte fleksible mekanismer under Kyoto-protokollen, mindskes omkostningerne ved at leve op til klimamålsætningen samtidig med, at avanceret dansk teknologi udbredes til gavn for både det globale klima og udviklingslandene og overgangsøkonomierne. Det er vigtigt, at Danmark investerer i forskning og udvikling af renere energiteknologi, herunder vindkraft. Men det kan ikke i sig selv skabe den fornødne CO 2 -reduktion på kort sigt. Klimaforpligtelsen bliver en samfundsog erhvervsøkonomisk belastning for Danmark. Brugen af de fleksible mekanismer kan hjælpe os til at nå målene til tålelige omkostninger. Økonomisk ansvarlighed i opfyldelsen af klimamålene gør det, alt andet lige, lettere at finde råderum for andre opgaver som for eksempel forskning i renere teknologi. Indførelsen af markedsmekanismerne i den globale klimapolitik kan gøre indsatsen for at bekæmpe CO 2 -udslippet billigere, og det vil samtidig fremme udviklingen af renere teknologi. Men der ligger en stor udfordring i at modne dette marked og få systemet til at virke i praksis. Og selv med de fleksible mekanismer indebærer klimaudfordringen en stor udgift for det danske samfund. Denne pjece er CO-industris og Dansk Industris bidrag til at skabe opmærksomhed om Danmarks nye, internationale klimaudfordring og om de nye vilkår og muligheder, som danske virksomheder står overfor. Vi præsenterer vores bud på, hvordan det danske samfund bør prioritere sin klimaindsats, og hvordan samfund og virksomheder kan løse udfordringen. Sidst i pjecen præsenteres derudover en mere praktisk indførsel i brugen af de fleksible mekanismer. Marts 2003 Max Bæhring Formand CO-industri Hans Skov Christensen Adm. direktør Dansk Industri 3

5

6 Indhold Industriens vurdering af klimaudfordringen Sæt pris på klimaet De fleksible mekanismer Kvotehandel Joint Implementation og Clean Development Mechanism Vil du vide mere? Klima på nettet

7 6

8 Industriens vurdering af klimaudfordringen Danmark står over for en betydelig udfordring, når vi skal nå målet om at reducere udslippet af drivhusgasser med 21 pct. i i forhold til niveauet i Det svarer til en reduktion på mio. ton årligt fra eller ca. det dobbelte af udslippet fra hele den danske transportsektor (inkl. biler, lastbiler, fly og tog). Det er derfor givet, at klimaforpligtelsen vil blive en samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomisk belastning for Danmark. Danmark har i kraft af den hidtidige klimastrategi allerede ydet en betydelig indsats for at reducere udslippet af drivhusgasser. Der er imidlertid kommet nye virkemidler gennem de såkaldte fleksible mekanismer. CO-industri og DI bifalder, at disse nye muligheder inddrages i strategien. Regeringen har nu fremlagt en klimastrategi, der inddrager den nødvendige internationale dimension i klimapolitikken. DI og CO-industri bifalder dette initiativ, idet det giver Danmark mulighed for at bringe en række nye internationale virkemidler i anvendelse, der på en effektiv og økonomisk sund måde kan bidrage til at løfte opgaven. MEST MILJØ FOR PENGENE CO-industri og Dansk Industri mener, at hovedprincippet i den danske klimapolitik skal være, at Danmark lever op til sin internationale forpligtelse på den økonomisk og miljømæssigt mest forsvarlige måde ved som et supplement til den nationale indsats, der er gennemført frem til nu, fuldt ud at bruge de internationale og nationale instrumenter, som vi har til rådighed. Virkemidlerne omfatter de tre fleksible mekanismer: Kvotehandel, Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) samt nationale tiltag. Styrken ved denne tilgang er, at markedet vil sende tydelige signaler om, hvor meget de enkelte virkemidler skal anvendes og hermed hvor meget der skal reduceres i hhv. Danmark og udlandet. DI og CO-industri vurderer, at en stor del af Danmarks reduktionsforpligtelse skal nås i udlandet med anvendelse af de fleksible mekanismer. Med de nuværende usikre forventninger om at 7

9 priserne på kvoter formentlig ikke kommer over 100 kr. pr. ton CO 2 i perioden frem til 2012, vil det kun være relativt få ekstra nationale tiltag, der kan konkurrere med internationalt køb af kvoter og JI- og CDM-projekter. og udenlandske projekter, der reducerer udslippet af drivhusgasser. De danske erhvervsvirksomheder må derfor som en effekt af klimapolitikken styrkes via øgede offentlige investeringer i forskning og udvikling på energiområdet. Samtidig vil der fortsat være behov for en langsigtet indsats, hvor forskning og udvikling inden for renere teknologier spiller en central rolle. Et højt teknologisk niveau vil stille Danmark stærkere i forhold til at gennemføre både danske STATEN SPILLER VIGTIG ROLLE Danmarks klimaudfordring er stor, og staten bør spille en væsentlig rolle i at sikre, at Danmark er i stand til at udnytte de fleksible mekanismer. De 130 mio. kr., som er afsat i 2003 til klimaindsatsen, bør betragtes som et førstegangsindskud i en statslig klimafond, der skal have til formål at understøtte den danske klimaindsats. Fonden vil til en start spille en central rolle ved at bidrage til modning af markedet for de fleksible mekanismer. Men de 130 mio. kr. er langt fra nok, hverken til modningen af markedet eller til indfrielse af Danmarks klimaforpligtelse. For at styrke Danmarks mulighed for at anvende de fleksible mekanismer, bør Danmark prioritere et tæt samarbejde med myndighederne i de lande, hvor potentialet for anvendelse af kvotehandel, JI og CDM er størst. Denne indsats er en del af den nødvendige markedsmodning, som skal ske i de kommende år. Danmarks miljø- og udviklingsindsats i udviklingslandene bør have et væsentligt klimafokus. Indsatsen bør omfatte opbygning af rammebetingelserne for CDM og forberedelse af konkrete 8

10 D I o g C O - i n d u s t r i m e n e r Den danske klimapolitik må ikke ramme danske virksomheders konkurrenceevne og deres beskæftigelse. Danmark skal nå sit reduktionsmål ved økonomisk og miljømæssig fornuft ved anvendelse af de fleksible mekanismer og indenlandske reduktioner. Der er fortsat behov for forskning og udvikling i renere teknologi. Der bør ske en målrettet indsats fra statens side for at modne markedet for de fleksible mekanismer. Der bør etableres en klimafond, som kan understøtte den danske miljøindsats bl.a. ved at modne markedet for de fleksible mekanismer. Dansk miljøbistand til udviklingslandene bør fremover have et væsentligt fokus på CDM-projekter. Der bør etableres et klima-kontaktudvalg mellem erhvervslivet og de danske myndigheder. projekter. Det vil fremme investeringer i bæredygtig teknologi i udviklingslandene. Endelig er der behov for et tæt samarbejde mellem danske myndigheder og erhvervslivet om implementeringen af klimastrategien for at sikre den bedste og mest hensigtsmæssige udnyttelse af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer. Til det formål bør der etableres et kontaktudvalg mellem erhvervslivet og de danske myndigheder. I en opbygningsfase af den nye klimapolitik vil denne tætte dialog være helt afgørende for at skabe den nødvendige fremdrift og indretning af klimapolitikken. Eksempelvis er det med indførelsen af EU s kvotedirektiv afgørende, at de kvoteomfattede virksomheder ikke stilles ringere end deres konkurrenter i de øvrige EU-lande, ligesom rammerne omkring JI, CDM og kvotekøb også bør følge en erhvervs- og miljødagsorden. 9

11 K Y O T O - P R O T O K O L L E N O G D E F L E K S I B L E M E K A N I S M E R Kyoto-protokollen, vedtaget i Kyoto, Japan Mål: 5 pct. reduktion af udslippet af drivhusgasser i i forhold til niveauet i 1990 for de industrialiserede lande. EU s reduktionsmål: 8 pct. Danmarks reduktionsmål: 21 pct. EU-LANDENES REDUKTIONSFORPLIGTELSER procent Luxemburg Danmark Tyskland Storbritannien Østrig EU-samlet Belgien Italien Holland Frankrig Finland Sverige Irland Spanien Grækenland Portugal DE FLEKSIBLE MEKANISMER Kyoto-protokollens fleksible mekanismer består af tre metoder til at reducere den globale udledning af drivhusgasser. Det drejer sig om: Kvotehandel giver mulighed for at lande kan handle kvoter med hinanden. Joint Implementation drivhusgasreducerende projekter i industrialiserede lande. Clean Development Mechanism drivhusgasreducerende projekter i udviklingslande. 10

12 Sæt pris på klimaet Med vedtagelsen af Kyoto-protokollen blev der sat pris på klimaet. Protokollens fleksible mekanismer til reduktion af CO 2 -udslippet indebærer nemlig indførelsen af markedsmekanismerne i den globale klimapolitik. Det vil ikke blot sikre en effektiv indsats for at bekæmpe CO 2 -udslippet. Men det skaber også kraftige incitamenter til at investere i og udvikle renere teknologi. Der ligger dog en stor udfordring i at modne dette marked, og få de fleksible mekanismer til at fungere i praksis at få givet klimaet den rigtige pris. Og selv med de fleksible mekanismer indebærer klimaudfordringen en stor udgift for det danske samfund. INDSATS UDE OG HJEMME I regeringens klimastrategi opgøres Danmarks juridiske reduktionsforpligtelse til 25 mio. ton CO 2 pr. år i perioden 2008 til Store vandmængder i Norge og Sverige gav anledning til meget høj el-import og dermed lav dansk el-produktion i udgangsåret Derfor var Danmarks udslip af CO 2 usædvanligt lavt i dette år. Ud af den samlede reduktionsforpligtigelse på 25 mio. ton CO 2 skyldes 5 mio. ton alene de usædvanlige forhold i udgangsåret. I strategien antages denne del af reduktionsbehovet løst, når EU i 2006 endeligt skal fastlægge medlemslandenes reduktionsbehov. I strategien tages således udgangspunkt i et reduktionsbehov eller manko på 20 mio. tons. Ud af den samlede manko på 20 mio. ton CO 2 skyldes 10 mio. ton forventet eksport af elektricitet. Udover spørgsmålet om el-eksport er regeringens strategi ikke særlig præcis med hensyn til fordelingen af den resterende del af mankoen på 10 mio. ton. Hvor stor en del af de 10 mio. ton, der skal dækkes ved køb af kvoter og CO 2 -kreditter 1) i udlandet, bør efter CO-industris og Dansk Industris opfattelse som hovedprincip afhænge af kvoternes pris på det fremtidige marked for kvoter samt muligheden for nationale forbedringer. Regeringen har i forbindelse med fremlæggelsen af klimastrategien understre- 1) De kvoter, som de projektbaserede mekanismer (Joint Implementation og Clean Development Mechanism) genererer, betegnes CO 2 -kreditter. 11

13 get, at tildelingen af CO 2 -kvoter skal udformes på en måde, så konkurrenceevnen for de danske kvoteomfattede virksomheder opretholdes i forhold til tilsvarende virksomheder i Europa. Ved opgørelse af kvoterne må det ligeledes sikres, at virksomheder, der tidligt har gennemført energibesparelser, ikke stilles ringere end konkurrenter, der som følge af en svagere indsats tidligere får et højere udgangspunkt for kvoteopgørelsen. Skal danske virksomheders herunder danske el-producenters konkurrenceposition opretholdes som følge af kvotetildelingen, betyder det imidlertid, at der også må findes andre økonomiske bidrag til lukning af Danmarks klimamanko. Det kan betyde, at staten må afsætte flere midler til indkøb af kvoter og CO 2 - kreditter fra projekter, end der indtil videre er afsat på finansloven. Der er efter CO-industris og DI s vurdering behov for et bidrag fra andre dele af det danske samfund i størrelsesordenen 5-10 mio. tons CO 2 om året. Hvis CO 2 -kvoteprisen lander mellem kr. pr. ton, vil udgiften ligge mellem mio. kr. pr. år i MEKANISMERNES LOGIK Tankegangen bag de fleksible mekanismer stammer fra USA s model for reduktion af udledningen af svovl. Her kan virksomhederne handle udledningstilladelser med hinanden, således at de virksomheder, der har lave reduktionsomkostninger kan sælge udledningstilladelser til de virksomheder, der har høje reduktionsomkostninger. Markedet sikrer dermed en effektiv miljøindsats, samtidig med at det samlede udslip (eller forureningsomfang) kan besluttes politisk. Samtidig trækker en kvoteordning i retning af, at den samlede udledning er præcis så stor som tilladt. I kraft af Kyoto-protokollen overføres denne model nu til drivhusgasser og udvides til at gælde på internationalt plan. Der åbnes nu mulighed for, at der kan handles med tilladelser til at udslippe C0 2 (kvoter) mellem lande og mellem virksomheder i forskellige lande. NYE KLIMAFORKÆMPERE Prisen på klimaet har også givet anledning til, at der er kommet en ny type af klimaforkæmpere. Siden vedtagelsen af Kyoto-protokollen har erhvervslivet i stigende omfang fået øjnene op for, at der kan være virksomhedsøkonomisk fornuft i klimaprojekter. Internationale industrivirksomheder, finansieringsinstitutioner og investorer afsøger nu markedet for klimaprojekter. Projekter som tidligere måske ikke ville kunne have rejst finansiering. Incitamenterne til at investere i og udvikle bæredygtig teknologi på globalt plan er blevet forøget væsentligt med indførelsen af markedsmekanismerne i den globale klimapolitik. Markedsmekanismerne præmierer rene 12

14 teknologier og rene produkter på globalt plan. BEHOV FOR LIKVIDT MARKED Selvom principperne for de fleksible mekanismer er relativt simple, og et effektivt marked i teorien skulle give en optimal løsning, er markedet for de fleksible mekanismer stadig meget svagt og præget af både kommercielle og politiske risici, som hverken stater eller virksomheder er vant til at håndtere. Der er behov for et likvidt kvotemarked, hvor der er mulighed for at købe kvoter fra mange forskellige kilder herunder lande, der har kvoter i overskud, JI-projekter og CDM-projekter. Hvis markedet ikke fungerer ordentligt, vil der ikke være tilstrækkeligt med kvoter til de virksomheder, der har behov for kvoter til at opretholde deres produktion. Samtidig vil det være vanskeligt for de virksomheder, der gennemfører JI- og CDM-projekter, at sælge deres kvoter på markedet. Derfor er der på kvotemarkedet, som på alle andre markeder, behov for stor likviditet og mange transaktioner for at sikre tilfredsstillelse af både efterspørgsel og udbud. REDUKTION AF TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER Derfor ligger der en stor udfordring i at modne disse markeder. Modningen skal ske ved at skabe rammerne for, 13

15 at der kan gennemføres så mange transaktioner, at markedet bliver likvidt. Rammerne for JI- og CDM-projekter er kun på plads i ganske få lande, meget få aktører har erfaringer med disse projekttyper, og priserne på kvoter er ukendte. Især i udviklingslandene vil det være en stor udfordring at håndtere den administration, som er forbundet med Clean Development Mechanism, og der er behov for at fokusere på dette område i regi af udviklingsbistanden. Danmark kan via en målrettet indsats bidrage til at modne markederne for de fleksible mekanismer. Gennem de første år vil det være nødvendigt at styrke virksomheder, projektudviklere og myndigheder ved at gennemføre konkrete pilotprojekter. Det kræver stor administrativ kapacitet at håndtere JI- og CDM-projekter i værtslandene. Derfor ligger der en væsentlig udfordring i kapacitetsopbygning i disse lande. Klimaprojekter vil ofte falde inden for områder, hvor internationale finansieringsinstitutioner er aktive f.eks. energi, fjernvarme og renere produktion. Ved at støtte denne type af projekter, vil Danmark forbedre sine vilkår for at gennemføre JI og CDM-projekter og for samarbejde med internationale finansieringsinstitutioner. 14

16 De fleksible mekanismer Kvotehandel, Joint Implementation og Clean Development Mechanism vil være de centrale elementer i fremtidens internationale klimapolitik. Der er tale om et nyt indsatsområde, hvor reglerne endnu ikke er fastlagt i detaljer. Samtidig har miljøministrene i EU vedtaget, at handel med kvoter fra 2005 skal være et centralt element i EU s bestræbelser på at reducere udslippet af drivhusgasser. Store energibrugere skal herigennem have adgang til at handle med kvoter, og det er tanken at udvide systemet til at omfatte JI- og CDM-kreditter. Danmark og andre lande står i et dilemma. Man ønsker i stigende grad at benytte sig af de nye grønne markedsmekanismer, men der findes endnu ikke et internationalt marked, som kan få det hele til at fungere. CO 2 -kreditterne fra JI- og CDM-projekterne kan således ikke umiddelbart afsættes på markedet. Det betyder, at der må en proces i gang, hvor de første større indkøb af JI- og CDM-kreditter sker på basis af offentlige indkøb, da kun få private aktører er i stand til at gennemføre projekterne på nuværende tidspunkt, hvor systemet er nyt og ikke færdig etableret. Når et egentligt kvotemarked fungerer, vil det skabe større sikkerhed omkring projekterne. Derudover vil kreditterne fra JI- og CDM-projekter i stigende grad komme til at ligne egentlig kvotehandel. Dette skyldes ikke mindst sammenkoblingen af den EU-interne kvotehandel med JI og CDM. 15

17 Som på andre markeder vil der også på JI- og CDM-markedet være sammenhæng mellem kvalitet, risici og pris. Men det må forventes, at priserne på JI- og CDM-kreditter vil rette sig ind efter prisen på CO 2 -kvoter, når denne handel kommer i gang. Prisen på projektkreditter forventes at ville svare til kvoteprisen med fradrag af risikopræmier, der afspejler de enkelte kreditters kvalitet og risici. Der kan således forventes en proces, hvor kvotemarkedet efterhånden vil overtage de indledende indkøb fra offentlig side. Men omvendt vil mekanismerne formentlig ikke på kort sigt kunne bringes i anvendelse i større skala, hvis der ikke sker et offentligt indkøb af kreditter fra JI- og CDM-projekter. Kvotehandel Kvotehandel emissions trading er den første af de tre fleksible mekanismer, der blev introduceret med Kyoto-protokollen. I Danmark og Storbritannien eksisterer der i dag nationale kvotehandelssystemer for udvalgte virksomheder. Disse vil blive afløst af et fælleseuropæisk system, når EU s kvotehandelsdirektiv træder i kraft i Den grundlæggende idé bag kvotehandel på tværs af landegrænser er at sikre, at den reduktion af drivhusgasserne, som er politisk vedtaget, opnås på den mest økonomiske og effektive måde. Dette gøres ved at give virksomheder og stater mulighed for at handle kvoter indbyrdes til markedspris. Takket være kvotehandel kan en virksomhed undtagelsesvist udlede større mængder af CO 2, end den har kvoter til, fordi den kan købe yderligere kvoter på markedet. Samtidig kan virksomheder, der på grund af miljømæssige for- 16

18 L O G I K K E N B A G K V O T E H A N D E L En virksomhed, der udleder mindre CO 2 end den har lov til, i forhold til de kvoter den har fået tildelt, kan sælge kvoterne eller opspare dem til senere brug. En virkomhed, der udleder mere CO 2 end den har lov til, er nødt til at købe kvoter på markedet. Således opstår der et marked for kvotehandel. Total udslip i 1990 Virksomhed 1 Virksomhed 2 Underskud af kvoter der skal købes Mål for udslip i Overskud af kvoter der kan sælges eller opspares til senere brug bedringer har udledt mindre CO 2, end de har kvoter til, sælge deres overskydende kvoter. Dermed opnås en mere miljøeffektiv produktion, og både køber og sælger af kvoten kan drage fordel af den fleksibilitet, som handlen åbner mulighed for. Nedenstående figur illustrerer, hvordan en virksomhed kan vælge at købe ekstra kvoter på markedet for at opnå et antal, der svarer til dens faktiske udledning. Omvendt kan en virksomhed, der har et overskud af kvoter i forhold til sin faktiske udledning sælge de overskydende kvoter på markedet. Således opstår der et marked for kvotehandel. FORDELENE VED KVOTEHANDEL Miljøfordelene ved kvotehandel opnås ved, at alle virksomheder bliver bevidste om deres udledning af CO 2, og at de virksomheder, der kan spare på udledningen, vil opnå en konkurrencefordel. Kvotehandel giver således et miljømæssigt udbytte i og med, at virksomhederne tilskyndes til at introducere CO 2 - reducerende teknologi i det omfang, omkostningerne er lavere end prisen på CO 2 -kvoter. På den måde sikres det, at CO 2 -besparelserne finder sted dér, hvor det bedst kan betale sig for både virksomhederne og samfundet. Flere undersøgelser viser, at en fælles handelsordning i EU er en gunstig løsning i økonomisk henseende. Blandt andet fordi en EU-ordning vil mindske konkurrenceforvridninger og handelshindringer i det indre marked, som ellers ville kunne opstå, hvis der indføres forskellige handelsordninger og dermed forskellige priser på CO 2 i EU. 17

19 3 M Å D E R AT F O R D E L E K V O T E R P Å Der eksisterer overordnet tre forskellige metoder til at fordele kvoterne. Ingen af dem er perfekte, hvis man stiller dem i forhold til kriterier så som økonomisk effektivitet, fair fordeling eller politisk gennemslagkraft. Alle tre metoder har både fordele og ulemper og forskellige fordelingsmæssige konsekvenser mellem økonomier, sektorer og forbrugere. 1. Auktionering Ved denne fordelingsform bortauktionerer staten kvoterne, hvorved virksomheder, der har behov for kvoter, kan købe dem. Denne fordelingsform giver uundgåeligt virksomhederne ekstra omkostninger, men regnes for den mest effektive for samfundet, idet kvoterne vil blive brugt af de virksomheder, der er mest energieffektive. Årsagen er, at auktionering belønner de virksomheder, der har et lavere udslip af drivhusgasser, fordi de anvender miljøvenlig energi eller teknologi. På samme tid fører auktionering til en pris på kvoter og dermed en pris på CO 2. Auktionering kan således være med til at understøtte et marked for kvoter, under alle omstændigheder i begyndelsen. 2. Grandfathering Ved denne fordelingsform tildeler staten virksomhederne kvoterne gratis med udgangspunkt i deres historiske udledning. Eksempelvis med udgangspunkt i deres gennemsnitlige udledninger i perioden I modsætning til auktionering, der giver industrien omkostninger (i absolutte tal), har grandfathering, hvor kvoterne tildeles gratis, den fordel, at virksomhederne ikke umiddelbart påføres omkostninger. Det er grunden til, at en overvejende del af nationale kvotehandelsplaner i praksis er blevet gennemført ved grandfathering. 3. Opdatering Denne fordelingsform er en konstant revidering af fordelingen, baseret på virksomhedernes nuværende og fremtidige aktiviteter. Eksempelvis kan en fordeling i 2005 være baseret på aktiviteter i 2004, og fordelinger i 2006 være baseret på aktiviteter i 2005 og så fremdeles. Fordelen ved denne metode er i forhold til grandfathering, at den tager højde for en virksomheds fremtidige behov, eksempelvis hvis virksomheden skal ekspandere. I realiteten forfølger opdatering et relativt mål, men forskellen er, at den overordnede kvote forbliver uændret, hvorved en miljømæssig effekt sikres. 18

20 DANSKE ERFARINGER MED KVOTEHANDEL Siden 1999 har danske el-producenter med udledninger af CO 2 over en vis minimumsgrænse været omfattet af kvoter. Det betyder, at elselskaberne hvert år har modtaget en CO 2 -kvote, der angiver den mængde i tons CO 2, som de må udlede i det følgende år. Kvoten er blevet tildelt af staten og er gradvist blevet reduceret for at mindske udslippet af CO 2. Den samlede CO 2 -kvote for de store danske el-producenter er således blevet reduceret fra 23 mio. tons i 2000 til 20 mio. tons i Størrelsen af kvoten tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds CO 2 -udledning i perioden I det danske kvotehandelssystem har el-producenterne modtaget CO 2 -tilladelserne gratis. DEFINITION AF KVOTER EU s kvotehandelsdirektiv arbejder med to centrale begreber. Det ene er drivhusgastilladelser (permits), som en virksomhed skal indhente til alle anlæg, der er omfattet af ordningen. Det andet begreb er drivhusgas-kvoter (allowances), som giver virksomheden ret til at udlede en bestemt mængde drivhusgas (målt i tons CO 2 -ækvivalenter). Myndighederne i de enkelte medlemslande udsteder drivhusgastilladelserne, der forpligter virksomheden til ikke at udlede mere CO 2, end den har kvoter til. Med tilladelsen følger en pligt for virksomheden til at overvåge og rapportere udledningerne til myndighederne. Mens tilladelsen er knyttet til et bestemt anlæg eller anlægsområde, kan kvoterne handles frit. Myndighederne vil hvert år tildele virksomhederne et bestemt antal kvoter. Kvoterne kan handles mellem virksomhederne, hvis de ønsker det. Dog skal virksomheden mindst råde over et antal kvoter, der svarer til den faktiske udledning. Hvis den ikke har tilstrækkeligt med kvoter til at dække de faktiske udledninger, når regnskabet årligt gøres op, vil virksomheden blive idømt bøder. DET EUROPÆISKE KVOTEHANDELSSYSTEM Med Danmarks tiltrædelse af det europæiske kvotehandelssystem vil ikke alene danske el-producenter men også energiforbrugende virksomheder inden for udvalgte brancher blive omfattet af kvoter. Det bliver op til de enkelte medlemslande at fordele kvoterne for perioden De nationale handlingsplaner skal godkendes af EU-kommissionen. Hvordan antallet af kvoter i de respektive virksomheder vil blive tildelt, er endnu ikke afklaret af de danske myndigheder. I det europæiske kvotehandelssystem skal kvoterne fastlægges for en 5-årig periode ad gangen. Den første periode omfatter dog kun årene EU-kommissionen foreslår, at kvoterne vil blive uddelt gratis i perioden , hvorefter 10 pct. af kvoterne kan auktioneres til de kvoteomfattede virksomheder. Der åbnes dog for, at kvoter fra foregående perioder kan opspares 19

21 og benyttes i de efterfølgende 5-årige perioder. Europa-Parlamentet ønsker tilsyneladende, at en del af kvoterne skal auktioneres allerede i første periode ( ) og i den følgende periode ( ). Direktivet skal igennem Europa-Parlamentet igen, inden det endeligt kan vedtages i Rådet og træde i kraft i Det forventes, at der i kraft af Kyoto-mekanismerne vil opstå et internationalt marked for CO 2 -kvoter uden for EU, og at kvoterne vil blive handlet som værdipapirer på linje med andre værdipapirer, der handles internationalt. Der er allerede igangsat internationalt standardiseringsarbejde, der skal sikre sammenlignelighed mellem forskellige kvotemarkeder. Kvotehandelssystemet vil fungere på den måde, at de enkelte virksomheder tildeles et antal kvoter. Kvoterne bruges derefter som betaling til myndigheder for virksomhedens udslip af CO 2. Det indebærer, at virksomhedernes udslip skal måles, rapporteres og verificeres efter retningslinier, som EU-kommissionen fastlægger. Hvis en kvoteomfattet virksomhed udleder mere end den mængde, den har kvoter til, udløser det en bøde på 40 EUR pr. tons CO 2 i og 100 EUR pr. tons CO 2 i Virksomheden forpligtes endvidere til at erhverve de kvoter, der svarer til kvoteoverskridelsen. HANDEL MED KVOTER EU s kvotehandelsdirektiv vil skabe et indre marked for handel med kvoter i Europa. I første omgang vil handelen i EU være forbeholdt handel med CO 2 - kvoter, men kvotemarkedet kan senere udvides til at omfatte andre drivhusgasser. Det er i første omgang virksomheder inden for el- og varmeproduktion, stål-, cement-, glas-, tegl-, papir- og papproduktion, der bliver omfattet af kvotehandelsdirektivet. Dog er det besluttet i EU, at de enkelte medlemslande kan udvide med flere sektorer og drivhusgasser fra Der gives mulighed for i perioden at undtage visse virksomheder fra kvotehandel. Det gælder dog, at de virksomheder/anlæg, som midlertidigt ikke omfattes af kvoter, er underlagt anden regulering af deres udslip af CO 2. Kvotehandel mellem EU-lande er endnu ikke begyndt, idet handelen først formelt kan starte i Derimod er der allerede opstået en række private børser, der via nettet formidler kontakt mellem virksomheder, der ønsker at købe eller sælge CO 2 -kvoter, der er fremkommet via JI- OG CDM-projekter. 20

22 HVORFOR HANDLE MED KVOTER? En kvoteomfattet virksomhed, der udleder mere CO 2, end den har kvoter til, har overordnet tre muligheder: 1. Virksomheden kan vælge at købe ekstra kvoter til at dække dens udslip af CO 2 gennem private børser allerede nu eller på det fremtidige fælles europæiske kvotemarked. 2. Virksomheden kan vælge at investere i udstyr, der kan føre til en mere CO 2 -besparende produktion på det pågældende anlæg eller anlægsområde. 3. Virksomheden kan vælge at neddrosle sin produktion. Men ikke alle muligheder er lige attraktive eller rentable. For en virksomhed i vækst er det næppe attraktivt at neddrosle produktionen. Undersøgelser viser desuden, at det for danske virksomheder kan være billigere at købe kvoter opnået gennem energibesparende projekter i udlandet end ved at foretage energibesparelserne i Danmark. Som P R I VAT E W E B B Ø R S E R F O R C O 2 - K V O T E R Følgende hjemmesider for handel med projektbaserede CO 2 -kvoter kan nævnes som eksempler: det også fremgår af regeringens klimastrategi, vil nogle nationale tiltag på sigt kunne blive omkostningseffektive. Inden for vedvarende energi har det f.eks. allerede vist sig, at vindenergi er blevet mere og mere konkurrencedygtig, og med en yderligere udviklingsindsats er det meget sandsynligt, at vindkraft i løbet af nogle år kan blive fuldt konkurrencedygtig på rene markedsvilkår. Hvorvidt en virksomhed finder det rentabelt at købe kvoter, afhænger naturligvis af prisen på kvoter i forhold til omkostningerne ved at foretage reduktionerne selv. PRISEN PÅ KVOTER HVAD AFHÆNGER DEN AF? De fleste undersøgelser af den forventede markedspris på CO 2 -kvoter svinger mellem 5 og 8 EUR per ton CO 2. Men en lang række ubekendte faktorer gør det vanskeligt at estimere prisen. Udbuddet af kvoter er i høj grad afhængig af, om Rusland vælger at ratificere Kyotoprotokollen. Kyoto-protokollens videre succes eller fiasko, herunder om EU bestemmer sig for en reduktionsforpligtelsesperiode efter 2012, er ligeledes helt afgørende for efterspørgslen på kvoter og dermed for kvoteprisen. Endelig er prisen på kvoter afhængig af, hvor gode virksomhederne og samfundet er til at udvikle energibesparende teknologier og til at udføre projektbaserede CO 2 -besparelser. Jo mere klimavenlig teknologien bliver, desto mindre 21

23 bliver efterspørgslen på CO 2 -kvoter. Og jo flere JI- og CDM-projekter der gennemføres, desto større bliver udbuddet af CO 2 -kvoter. Begge udviklinger vil alt andet lige reducere markedsprisen på CO 2 -kvoter. SAMMENHÆNG MELLEM JI- OG CDM-PROJEKTER OG KVOTEHANDEL JI- og CDM-projekter er allerede påbegyndt både i Østeuropa og i udviklingslandene. Men ingen af mekanismerne er endnu fuldt operationelle. Dog forventes begge projektbaserede mekanismer at blive væsentlige instrumenter i indfrielsen af de nationale klimaforpligtelser. EU barsler med et JI- og CDM-direktiv, der forbinder de projektbaserede mekanismer med EU s planer for kvotehandel. Hensigten er, at det på længere sigt vil være ønskeligt at medtage CO 2 -kreditter fra de projektbaserede mekanismer under kvotehandelsordningen og derved skabe et marked for de forskellige slags CO 2 -kvoter, som alle vil være lige meget værd i det europæiske kvotehandelssystem. Dermed bliver et ton CO 2 lig med et ton CO 2, uanset om det er en CO 2 - kredit eller en CO 2 -kvote. Det afgørende bliver derfor som udgangspunkt ikke, hvor kvoterne stammer fra, men hvad prisen bliver. Direktivet forventes at blive fremlagt i efteråret Joint Implementation og Clean Development Mechanism Et JI- og CDM-projekt går ud på, at en virksomhed fra ét land gennemfører et projekt i et andet land og dermed reducerer udslippet af drivhusgasser. Eksempelvis ved at etablere en vindmøllepark i et område, der forsynes af et kulværk. Dermed får virksomheden af værtslandet et antal CO 2 -kreditter, der som udgangspunkt svarer til den CO 2 - reduktion, som er opnået med projektet. Det specifikke antal er dog et forhandlingsspørgsmål mellem projektudvikler og værtsland. CO 2 -kreditterne kan projektudvikleren enten sælge til en stat eller virksomhed, som efterspørger CO 2 - kreditter, eller vælge at beholde selv. Ræsonnementet bag JI og CDM er at gennemføre projekter, dér hvor behovet for miljørigtig teknologi og muligheden for at nedbringe udledningen af drivhusgasser er størst. På den måde vil omkostningerne blive lavere og gevinsten for miljøet større. Tilskyndelsen til at gennemføre JI- og CDM-projekter er, at de skaber CO 2 -kreditter, som kan sælges af projektudvikleren og således repræsenterer en værdi, der afhænger af markedsprisen på CO 2 - kreditter. Logikken bag JI og CDM er den samme, men der er forskelle i regelsættet. Hovedforskellen på JI- og CDM-projekter er, at JI-projekter kan gennemføres 22

24 E K S E M P L E R P Å J I - O G C D M - P R O J E K T E R Vedvarende energi: Vindenergi, solenergi, biomasse, biogas, geotermi Kraft/varme-produktion: Energieffektivisering på udbudssiden ved hjælp af ny teknologi, bedre transmission og distribution, bedre fjernvarme Energieffektivisering på efterspørgselssiden: Bedre isolering og energiregulering af beboelsesejendomme og industribygninger Sinks (projekter der fjerner drivhusgasser fra atmosfæren, eksempelvis skovrejsning) i industrialiserede lande, mens CDMprojekter kan gennemføres i udviklingslandene. En anden vigtig forskel på JI- og CDMprojekter er, at CDM-projekter kan generere CO 2 -kreditter fra år 2000, mens de reduktioner, som et JI-projekt medfører, først tæller fra Derfor opnås kreditter fra JI-projekter først fra år For at det skal kunne betale sig at gøre et projekt til et JI- eller CDM-projekt, skal projektudvikleren med andre ord kunne forudsætte, at fortjenesten ved salget af de tilvejebragte CO 2 -kreditter er større end omkostningerne ved at lade sit projekt registrere og gennemføre som et JI- og CDM-projekt (transaktionsomkostningerne). Dette regnestykke kan først gøres op, når man både kender de transaktionsomkostninger, der er forbundet med JI- og CDM-projekter, og prisen på CO 2 - kreditter. Som nævnt ovenfor kendes markedsprisen på CO 2 -kreditter ikke, og prognoserne er forbundet med betydelig usikkerhed. Omkostningsniveauet er vanskeligt at fastsætte af flere årsager: For det første er regelsættet og praksis for JI- og CDM-projekter ikke endeligt fastlagt. Der findes endnu ingen endeligt afsluttede JI- eller CDM-projekter. For det andet vil omkostninger skønsmæssigt variere en del afhængig af projekttype og i hvilket værtsland, projektet gennemføres. Regeringen anslår i Klimastrategien fra februar 2003, at niveauet for de ekstra omkostninger ligger mellem kr. og 2,8 mio. kr. pr. projekt. Det vurderes dog, at for de fleste projekter vil den værdi, som JI- og CDM-projekter tilvejebringer, udgøre mellem 5-15 pct. af den samlede projektinvestering. Det virker attraktivt, men vurderingen er forbundet med en stor usikkerhed, idet den afhænger af omkostningerne og af markedsprisen på CO 2 -kreditter. 23

25 De fleste danske virksomheder vil formentlig deltage i JI- og CDMprojekter som underleverandører, fordi de kan levere avanceret miljøteknologi, som indgår som delelementer i projektudviklernes turnkey-løsninger. For underleverandørerne er det vigtigt at kunne dokumentere, hvordan anvendelsen af deres produkter yderligere kan reducere udledningen drivhusgasser i forhold til andre, gængse løsninger. På den måde bliver underleverandørens produkter attraktive for projektudvikleren, der skal udregne det samlede projekts additionalitet i forhold til baseline. HVOR KAN PROJEKTERNE GENNEMFØRES? Formelt set kan et JI-projekt gennemføres i et hvilket som helst industrialiseret land, men reelt vil JI-projekter kun blive gennemført dér, hvor potentialet for CO 2 -reduktioner er størst og billigst. Det vil sige i de lande, der ikke allerede har gennemgået en miljøteknologisk udvikling og reduceret deres udslip af CO 2 inden for forskellige sektorer. JI-projekter kan gennemføres efter to regelsæt, som benævnes henholdsvis spor-1 og spor-2. Spor-1 anvendes i de lande, der fuldt ud har udviklet deres eget regelsæt for reduktion af drivhusgasser og har etableret et nationalt register, der registrerer udslippet af CO 2. Spor-2 anvendes i de lande, hvor der endnu ikke er udviklet et fuldt regelsæt og etableret et nationalt register for drivhusgasser. Reglerne for JI-projekter under spor-2 minder meget om reglerne for CDM-projekter. Ingen lande opfylder endnu betingelserne for at gennemføre JI-projekter under spor-1. Men det forventes, at når et land opfylder disse betingelser, vil kravene til JI-projekter blive formuleret af de pågældende landes regeringer, og det vil blive lettere at gennemføre JI-projekter. Årsagen til at Kyoto-protokollen opererer med denne skelnen mellem JI- og CDM-lande, skal findes i det forhold, at JI-lande er pålagt en kvote for drivhusgasser, som de må udlede i perioden , mens CDM-lande ikke er pålagt kvoter. Fordi JI-lande er underlagt reduktionsforpligtelser, skal de opgøre deres samlede udslip af drivhusgasser og holde regnskab med, hvor mange kvoter der eksporteres/importeres, for på den måde at kunne dokumentere, at de lever op til deres forpligtelse. Da CDM-lande ikke er underlagt reduktionsforpligtelser, kræves der ikke samme form for registrering af udledningen af drivhusgasser. Når man skal gennemføre et JI- og CDM-projekt, skal man overholde en række krav og administrative procedurer, som skal sikre, at den kvote, man opnår gennem projektet, overføres på baggrund af reelle CO 2 -reduktioner i værtslandet. 24

26 Overordnet set skal projektudvikleren gennemføre seks trin, for at projektet opnår JI- og CDM-status: 1) På baggrund af et såkaldt baselinestudie skal der udarbejdes et projektdesign, der indeholder en beskrivelse af den opnåede CO 2 -reduktion; 2) Projektdesignet skal godkendes i hjemlandet og værtslandet; 3) Projektet skal valideres af en uafhængig part; 4) Projektet skal gennemføres og resultaterne overvåges; 5) Den uafhængige part skal godkende resultaterne; 6) Hele projektet godkendes af FNmyndighederne, og der gives tilladelse til overførsel af kvoterne. Omkostningerne ved at udvikle og gennemføre projekter som JI- og CDMprojekter betyder, at det er vigtigt at erkende, at det er nødvendigt at forholde sig politisk til de særlige risici og transaktionsomkostninger, der er forbundet med projekterne, hvis JI og CDM skal blive en succes. HVORFOR KRÆVER JI OG CDM EN POLITISK KICKSTART? At det er en stor udfordring kan illustreres ved, at gennemførslen af JI- og CDM-projekter kræver, at: virksomheden dokumenterer reduktionen af drivhusgasser det sker fra projekter, der foretages på nye og usikre markeder projektet strækker sig over en periode på mange år, værtslandet accepterer løbende at overdrage de opnåede kvoter til projektudvikleren, kreditterne fra projekterne først godkendes, når de faktiske drivhusgasudslip fra projekterne er blevet målt og godkendt af flere uafhængige instanser det sker på baggrund af Kyoto-protokollen, som endnu ikke er trådt i kraft, og hvor reglerne endnu ikke er endeligt på plads. Samlet set indebærer dette, at når JI- og CDM-projekter sættes i søen, pådrager projektudvikleren sig en række ekstra omkostninger og risici, der ligger ud over de omkostninger og risici, der er forbundet med normale projekter. 25

27 O M K O S T N I N G E R O G R I S I C I I J I - O G C D M - P R O J E K T E R Økonomisk bidrag fra salg af CO 2 -reduktioner Risici der ligger ud over projektets normale risici Transaktionsomkostninger ved gennemførelse af projekter som JI/CDM Økonomien i et JI/CDM-projekt afhænger af balancen mellem det økonomiske bidrag fra salg af CO 2 -kreditter, de risici der ligger ud over de normale risici og transaktionsomkostningerne forbundet med at dokumentere reduktionen i udslippet af drivhusgasser. Det er således en delikat balance, der afgør, om et JI- eller CDM-projekt gennemføres eller ej. Balancen består af en afvejning af: det økonomiske bidrag til projektet fra salget af CO 2 -kreditterne, de specielle risici der ligger ud over projektets normale risici, og transaktionsomkostningerne ved gennemførelse af et JI- og CDM-projekt. Vurderes de specielle risici og transaktionsomkostninger at være for store set i forhold til det økonomiske bidrag fra salget af kreditter, vil projekterne ikke blive gennemført. En strategi omkring JI og CDM skal derfor specifikt fokusere på at minimere de særlige risici og transaktionsomkostninger. Det skyldes ikke mindst, at det økonomiske bidrag fra salget af kreditter i JI- og CDM-projekterne i forvejen er begrænset. Erfaringer fra Verdensbanken viser, at afhængig af hvilke typer projekter, der er tale om, bidrager salget af kreditter med mellem 1 til 6 procentpoint til projekternes interne forrentning. Hvis transaktionsomkostningerne ved at gennemføre projekterne er for høje, vil disse hurtigt spise gevinsten fra salget af kreditterne. De høje transaktionsomkostninger er forholdsvis uafhængige af projekternes størrelse. Det betyder, at for at få en fornuftig sammenhæng mellem det økonomiske bidrag fra salget af kreditter og transaktionsomkostninger, vil det typisk være større JI- og CDM-projekter, som bliver gennemført. Store energiforsyningsprojekter og metan-begrænsende projekter indenfor 26

28 affaldsbehandling eller indsamling og afbrænding af lossepladsgas synes foreløbig at give de laveste reduktionsomkostninger, jf. nedenfor. PROJEKTERNE ER FORBUNDET MED FORSKELLIGE RISICI Håndteringen af de specielle risici, der er forbundet med gennemførelse af JI- og CDM-projekter, udgør som beskrevet en anden hovedudfordring. Det er et velkendt fænomen fra den finansielle verden, at mindre risiko betyder, at investor er villig til at betale en højere pris, hvilket afspejler, at der kræves en mindre risikopræmie. Det betyder, at flere projekter kan gennemføres, hvis der skabes større sikkerhed omkring rammerne og vilkårene for JI- og CDM-projekter. De særlige risici ved JI- og CDM-projekter opstår bl.a. ved, at man formentlig delvist må betale forud for kreditterne, mens man først opnår endelig godkendelse af kreditoverførslen efter en årrække. K L I M A P R Æ M I E N effekt af klimafinansiering på forskellige projekters interne forrentning Bidraget fra salget af CO 2 -kreditter til projekternes interne forrentning varierer mellem 1 og 6 pct. CO 2 -kvoterne kan således give projekterne en bedre økonomi, men sjældent ændre økonomien markant. Kilde: Prototype Carbon Fund 27

29 F O R S K E L L I G E T Y P E R A F R I S I C I V E D J I - O G C D M - P R O J E K T E R Tekniske risici: Den anvendte teknologi leverer måske færre reduktioner/kreditter end lovet. Markedsrisici: Anlægget, der leverer reduktionerne/kreditterne, stoppes eller neddrosles måske pga. afsætningssvigt, nye miljøregler mv., eller der skiftes tilbage til mere kulholdige brændsler, hvis det viser sig billigere. Prisen på kreditterne bliver lavere end forventet. Kontraktrisici: Det firma, der ejer det fysiske projekt, og som leverer kreditterne, kan gå konkurs. Det kan medføre stop for anlægget i kortere eller længere perioder. Desuden vil der pga. generelle finansieringsproblemer i de typiske værtslande for JI og CDM især i opstartsfasen være et stærkt pres for delvis forudbetaling af kreditterne. Hvis kreditterne herefter ikke leveres, vil der være risiko for et økonomisk tab, selvom kontrakterne indeholder bestemmelser om tilbagebetaling mv. Endelig vil der være risiko for, at sælger af kreditterne vil søge genforhandling af priser og mængder, hvis det viser sig, at priserne generelt er stigende på markedet. Politiske risici: Et værtsland kan få problemer med at overholde sin reduktionsforpligtelse og kan evt. forsøge at få ophævet eller ændret JI- og CDM-kontrakter. UDFORDRINGERNE FOR JI OG CDM Overordnet melder udfordringerne for JI og CDM sig på tre fronter: 1 De manglende administrative kapaciteter i værtslandene er en alvorlig barriere for virksomhederne, der dermed ikke kan få godkendt deres projekter (PDD er). Dette gælder for JI- og især for CDM-lande. Oprettelsen af såkaldte Designated National Authorities kræver oftest tidskrævende koordinering mellem flere eksisterende myndigheder, som forudsætningen for, at der kan blive indgået aftaler om overførsel af kvoter. Den første udfordring for JI og CDM er derfor opbygningen af relevante myndigheder i værtslandene. 2 Der mangler klarere retningslinier for udregningen af såkaldte baselines og opfyldelsen af additionalitetskravet, der begge er afgørende for projektgodkendelsen. Den usikkerhed, der er forbundet med de kriterier, der lægges til grund for vurderingen af baselines og additionalitetskravet, 28

30 medfører, at virksomhederne ikke på et ordentligt grundlag kan afgøre, om JI- og CDM-projekter er attraktive. Den anden udfordring for JI og CDM er således udvikling af faste og klare retningslinier evt. i form af standarder for baselines og opfyldelsen af additionalitetskravet. 3 JI og CDM forudsætter tilstedeværelsen af et velfungerende marked og dermed et kvotehandelssystem, der ikke eksisterer i dag. Som beskrevet barsler EU med et kvotehandelsdirektiv, der vil træde i kraft fra Men hvis JI og CDM skal leve op til sin målsætning om at blive en effektiv mekanisme til gavn for det globale klima allerede nu, kræver det, at der frem til etableringen af et velfungerende globalt kvotemarked ydes en politisk indsats for at skabe de nødvendige rammer for, at virksomhederne kan gennemføre projekterne. Den tredje udfordring for JI og CDM er derfor, at der træffes en politisk beslutning om at afsætte de nødvendige midler til at skubbe JIog CDM-projekterne i gang. 29

31 Vil du vide mere? Det kan være vanskeligt på kort tid at sætte sig ind i Kyoto-protokollens fleksible mekanismer. Det gælder både grundlaget for dem og den praktiske implementering af dem. Følgende manualer og guides kan være en hjælp: Joint Implementation and Clean Development Mechanism projects, Danish Energy Authority (2002) En omkostningseffektiv klimastrategi, Finansministeriet mv. (2003) A Guide to the Climate Change Convention and its Kyoto Protocol, Climate Change Secretariat (2002) Clean Development Mechanism, UNEP Collaborating Centre on Energy and Environment (2002), Risø A Guide to the Climate Change Convention Process, Climate Change Secretariat (2002) A Guide to Emissions Trading, UNEP Collaborating Centre on Energy and Environment (2002), Risø 30

32 Klima på nettet CO2e.com er et selskab, der har specialiseret sig i serviceydelser og konsulenttjenester vedrørende drivhusgasser og vedvarende energi CO-industri er et kartel, der har 12 fagforbund som medlemmer. Medlemsforbundene har godt medlemmer Dansk Industri er organisationen for alle konkurrenceorienterede virksomheder i Danmark. Under Miljø & Energi findes mere information om kvotehandel, Joint Implementation og Clean Development Mechanism EcoSecurities Ltd. er et finansieringsselskab, der har specialiseret sig i videnskabelige, politiske og kommercielle aspekter af klimaforandring Energistyrelsen varetager administrationen af den danske energilovgivning og gennemfører analyser og vurderinger af udviklingen på energiområdet nationalt såvel som internationalt EU s hjemmeside om klimaforandring samler information om klimaforandring og de tiltag, som EU har taget initiativ til for at leve op til Kyoto-forpligtelsen Finansministeriet Joint Implementation Network er et internationalt forsknings- og informationsnetværk om Joint Implementation og i mindre udstrakt grad Clean Development Mechanism og kvotehandel. Endvidere publiceres det kvartalsvise Joint Implementation Quarterly på hjemmesiden environment/climat/home_ en.htm Miljøministeriet har ansvaret for klimastrategien og samler information og links til styrelser og miljørelevant lovgivning 31

33 Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse og miljøstøtten til landene i Central- og Østeuropa Natsource er et rådgivnings- og mæglingsfirma inden for miljø og energi Point Carbon blev etableret i 2000 af norske forskere og konsulenter. Point Carbon beskæftiger sig med international og regional klimapolitik og markedsanalyser heraf og analyserer faktorer af relevans for værdien af CO 2 -kvoter Prototype Carbon Fund (PCF) blev etableret i 1999 af Verdensbanken og har som målsætning at fremme offentlige/private partnerskaber om klimaforandring. PCF investerer i Joint Implementation og Clean Development Mechanism projekter og opbygger i den forbindelse en vidensbase, som er tilgængelig for alle interessenter Senter bistår den hollandske regering med at købe CO 2 -kvoter gennem Joint Implementation projekter. Virksomheder, der laver JI-projekter, kan således sælge kvoterne til Senter. Indtil nu har denne pris ligget på mellem 3-5 EUR per CO 2 -kredit The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) er et organ, etableret af World Meterological Organization (WMO) og FN s miljøprogram (UNEP), der vurderer videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske informationer i relation til klimaforandring UNEP Collaborating Centre on Energy and Environment (UCCEE) understøtter FN s miljøprogram og inkorporerer miljømæssige aspekter i energiplanlægning med særlig fokus på udviklingslande. UCCEE sponseres af FN s miljøprogram (UNEP), Danida og Risø National Laboratory United Nations Framework Convention on Climate Change beskriver Kyoto-protokollen og aspekter knyttet hertil 32