INVESTERINGSBREV OKTOBER 2012

Transkript

1 INVESTERINGSBREV OKTOBER 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig. Vi varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke uden om kunden kick-back el.lign. fra formueforvaltere. Modtaget kick-back el. lign. returneres til kunden. Vi modtager alene betaling efter timebetaling (1.500 kr.) eller maksimalt 0,45 % af formuen. Vi tager udgangspunkt i kundens formuesammensætning, risikoprofil, forpligtelser og formuemål, dvs. ALM. 1 Vores rådgivning fokuserer på langsigtet værdiskabelse, der tager højde for makroøkonomiens forventede indflydelse på formueudviklingen. Dette investeringsbrev vil beskrive hvordan vores rådgivning kan tilføre kunden værdi, samt følge op på Investeringsbrev MAJ 2012, der havde fokus på investeringsmulighederne, set i lyset af Eurokrisen og udviklingen i den globale økonomi. Hvordan tilfører vi kunden værdi? Dialogen med kunden fokuserer på 3 spørgsmål: 1. I hvilken retning vurderer vi, at makroøkonomien og hermed investeringsmulighederne, bevæger sig. 2. Hvilke investeringsmuligheder kan sikre den ønskede formueudvikling, under hensyn til kundens risikoprofil, forpligtelser og formuemål? 3. Hvad anbefaler vi konkret at der investeres i, for at forene 1. og 2. Spørgsmål 2 er det der i fagsprog hos institutionelle investorer, som pensionsselskaber, bekrives som ALM, dvs. Asset Liability Management eller på dansk Aktiv Passiv Styring. SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning overfører ALM erfaringer fra institutionel kapitalforvaltning til formuende private, så de opnår en langsigtet værdiskabelse 2, og får et uvildigt filter til salgsbaseret investeringsrådgivning. 1 ALM er en struktureret risikostyringsproces, som anvendes af bl.a. institutionelle investorer, som pensionsselskaber, for at sikre at formueudvikling og forpligtelser afbalanceres på kort og lang sigt. 1

2 ALM er i sin natur enkelt, fordi det svarer til, som i en husholdning, at der er i længden er balance mellem udgifter og indtægter, så man kan svare hver sit og have noget tilbage på kistebunden til uforudsete udgifter eller fremtidige behov, og det man ønsker at efterlade til arvingerne. A et (Aktiverne) i ALM kompliceres når det handler om formueforvaltning. Her må man acceptere usikkerhed og risici på de finansielle markeder, som man ikke selv har indflydelse, og man er omgivet af rådgivere, hvis kvalitet, man kan have svært ved at vurdere før det er for sent. Hertil kommer, at evolutionen har givet mennesket evnen til at overvurdere egne evner og formåen. Det har gennem historien for enkeltpersoner og familier skabt imponerende formueudviklinger og spektakulære tab. Vi kender alle historierene om personer, der ved egen flid og nøjsomhed har skabt en formue, for så at sætte den helt eller delvist over styr. Det skyldes ofte, at man undervurderer nødvendigheden af at sikre rådgivning og overvågning af formueforvaltningen, og ikke mindst sparring om enkeltinvesteringer, dvs. M (management) i ALM. De mest professionelle investorer har erkendt, at formuepleje er som at få en have til at trives og gro. Man skal plante og pleje, og hele tiden holde ukrudtet nede, så det ikke tager over og kvæler de sunde planter. Ukrudtet på investeringsområdet tager over, hvis man lader tilfældighederne råde, undervurderer risiciene, fravælger attraktive investeringer på grund af manglende indsigt og kompetence, og har for høje omkostninger ift. de afkast der skabes. Ukrudtet breder sig, hvis man ikke har rådgivere, der ser på helheden for udviklingen og beskyttelsen af ens formue. Hvis man ikke har en dialog med en rådgiver om ens risikoprofil, forpligtelser og formuemål, dvs. hvad ens L er i ALM, leder det ofte til overlappende investeringer, en skæv risikospredning, unødigt høje omkostninger og enkeltinvesteringer, som er for risikable i forhold til de tab man kan tage. 2 Peter Schmiegelow har i over 20 år arbejdet med institutionel kapitalforvaltning og risikostyring, senest som investeringschef (CIO) hos Nordea Liv & Pension. Anbefaling herfra ( ) og fra øvrige arbejdssteder, herunder ATP ( ) kan rekvireres via hjemmesidens kontaktformular. 2

3 Det er derfor institutionelle investorer har egne investeringsafdelinger, og meget velhavende familier har et family office. De har ansat eksperter indenfor formuepleje, der overordnet rådgiver om investering og risikostyring, herunder udvælgelse af specialiserede investeringsforvaltere på specifikke områder, som aktier, obligationer, fast ejendom, private equity, hedgefonde etc. Det er den opgave SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning løser for kunder, der ikke har ansat medarbejdere eller som ønsker uvildig rådgivning, som supplement eller alternativ til den salgsbaserede investeringsrådgivning fra banker og andre formueforvaltere. Vi gør det for omkostninger, der er væsentligt lavere end ved ansættelse af egne medarbejdere eller ved at få rådgivningen via en formueforvalter, f.eks. banken, der ikke er uvildig og trækker væsentlige skjulte omkostninger på 1 % 2,5 % af formuen ved kick-back og handelsomkostninger. Banker og andre formueforvaltere sælger oftest deres egne investeringsprodukter. De høje omkostninger på ofte 1 % - 2,5 % om året af formuen betaler investeringsrådgivere, bankrådgivere, administrativt personale etc. Hos bankerne er det ofte muligt at trække på en bredere rådgivning, som f.eks. pension, skat og arv, hvor vi henviser til eksperter på disse områder. Så den enkelte kunde bør overveje, hvad der bedst matcher egne behov. Den brede, men dyrere salgsbaserede rådgivning eller den fokuserede og billigere uvildige rådgivning. Som uvildig investeringsrådgiver sender vi en regning til kunden, mens banker og andre trækker hovedparten af betalingen i kundens depot. Det sker ved at de modtager betaling (kick-back) på ½ - 0,75 % fra de investeringsforeninger de anbefaler. Penge, som altså først er trukket fra kundens formue, som betaling til investeringsforeningen, og nu sendes uden om kunden tilbage til banken / formueforvalteren. Hvis de anbefaler enkeltinvesteringer i aktier og obligationer er det ofte handelsomsætningen plus et rådgivningshonorar, der genererer indtjeningen, og kunden kan sjældent gennemskue hvad omsætningen trækker af omkostninger fra formuen. 3

4 I England er kick-back blevet forbudt fra 1. januar 2013, fordi undersøgelser viser at investeringsrådgivere ofte anbefaler de formueforvaltere, hvor de får det største kick-back og ikke altid dem der er bedst, og fordi de meget høje omkostninger forringer formueudviklingen i væsentligt omfang. I England skal investeringsrådgiverne nu sende en regning til kunden, ligesom vi gør det. Hos SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning betales der således ikke omkostninger, som kunden ikke har kendskab til og der foretages ingen handler, som kunden ikke selv har sat i gang. Vi rådgiver alene, og kunden giver handelsordre til depotbanken. Af en formue på f.eks. 5 mio. kr. er det normalt, at kunden for aktieinvesteringer hos banken, årligt betaler mellem 1 % ( kr.) og 2,5 % ( kr.). En væsentlig del af denne indtjening kommer fra skjulte omkostninger, som kick-back og handelsomkostninger. Omkostningen hos SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er til sammenligning kr. (maksimalt 0,45 %) ekskl. depot- og handelsomkostninger. Det vil sige en væsentlig besparelse, hvis kunden køber værdipapirerne direkte til depot eller kun vælger de bedste investeringsforeninger. Ved investering direkte til depot, har vi en række anbefalinger, der tager udgangspunkt i prisfastsættelsen på aktie- og obligationsmarkederne og forventninger til den langsigtede udvikling for virksomheder og brancher. Disse kan suppleres med kundens egne præferencer, og kunden kan vælge bankens/formueforvalterens anbefalinger og sparre med os. Vi rådgiver om investeringer og er således ikke sælgere af investeringsprodukter. Ved investering gennem investeringsforeninger anvender vi Morningsstar Direct, og sikrer herved at kunden har de bedste investeringsforeninger. I centrum for vores rådgivning er kundens risikoprofil, således at der undgås paniksalg og opnås en konkurrencedygtig langsigtet formueudvikling. Vores rapportering til kunden giver et pædagogisk overblik, der sikrer gennemsigtighed, og at investeringernes afkast kan sammenholdes med markedsudviklingen. 4

5 I det følgende vil vi følge op på Investeringsbrev MAJ 2012, der fortsat dækker vores holdning til økonomierne og investeringsmulighederne. Investeringsrådgivning i en turbulent tid Vores kunder har de seneste år haft en konservativ investeringsprofil med en meget forsigtig holdning til aktiemarkederne, som følge af gældskrisen i Vesten. Vores fokus er derfor på: 1) Virksomheder der har en stabil og høj udbyttepolitik og er velkonsoliderede. 2) Virksomheder, der indgår i vores temaer, som styrkes af strukturelle udviklinger i den globale økonomi, herunder udviklingen i Asien og de råvareproducerende lande.. 3) Virksomhedsobligationer fra finansielt stærke virksomheder. 4) Statsgæld og aktier fra lande med store valutareserver og stor opsparing, der kan omsættes i øget forbrug og investering, og hvor også valutakursudviklingen kan øge afkastet på investeringen. 5) Korte og mellemlange obligationer med høj kreditværdighed 6) Aftaleindskud i banker inden for grænsen på Euro ( kr.), hvor tab dækkes af indskydergarantifonden. Herudover anbefaler vi overvågning af ejendomsgæld, så f.eks. rentestigninger kan nedbringe ejendomsgælden. Det kan ens egen bank gøre, eller vi kan henvise til en uvildig rådgiver, som er ekspert på dette område. I MAJ 2012 Investeringsbrevet skrev vi om udviklingen I Eurozonen: Det kan forventes, at både EU og ECB vil gøre hvad de kan for at sikre, at landene får den fornødne tid til at gennemføre reformerne. Men det sker ikke uden stor politisk og økonomisk dramatik, da enigheden ofte først nås når alternativet med et opbrud af euroen eller et uoverskueligt finansielt sammenbrud er truende nær. 5

6 Denne dramatik var vi vidne til i 2. og 3. kvartal 2012, og resultatet blev beslutninger om yderligere økonomisk integration i EU, og ECB gav reelt tilsagn om stille ubegrænset likviditet til rådighed for de lande der måtte have behov for det og som indordner sig under sparekrav, der skal skabe balance i deres økonomi. Vi skrev også, at forudsætningen for at dette skal lykkedes er: at det er de rigtige reformer der vælges, dvs. reformer der styrker landenes internationale konkurrenceevne og samtidigt sikre den sociale sammenhængskraft baseret på demokrati og en reform af velfærdsstaten. I USA gav den amerikanske centralbank også tilsagn om ubegrænset likviditet, som finansmarkederne nu kalder QE infinity, der svarer til pengeudpumpning i uendelighed eller som nogen kalder det QEnfinity. Her stilles dog ingen sparekrav til politikerne, fordi politikerne allerede har vedtaget besparelser og skattestigninger, der automatisk træder i kraft 1. januar 2013, med hvad der svarer til 3-4 % af BNP og evt. mere. Det forventes, at nogen af disse besparelser og skattestigninger vil blive udskudt. USA s kreditværdighed kan sænkes, hvis der ikke foreligger en langsigtet plan for gældsnedbringelsen. Offentlige besparelser og skattestigninger sænker væksten og giver recession i nogle lande. Men besparelserne i det offentlige sektor frigør også ressourcer til den private sektor, så den private sektor kan vokse, øge produktiviteten, dvs. skabe velstandsfremgang, og styrke den internationale konkurrenceevne og hermed samlet styrke beskæftigelsen og genskabe balancen i en gældspræget økonomi. Men fordi de økonomiske ubalancer i dag er historisk store, er det en meget barsk og lang tilpasningsproces for befolkningerne i de sydeuropæiske lande og vil være det i USA, hvis besparelserne og skattestigninger slår igennem efter 1. januar Historisk er der 3 måder, lande med stor og uholdbar gæld, kan servicere den og afvikle den på. 1. Betale under markedsrente for gælden ved finansiel repression. For at undgå rentedøden og default fra en uholdbar stor offentlig gæld (normalt over 90 % af BNP) holdes renten kunstigt nede ved at tvinge investorerne til 6

7 at finansiere gælden gennem regulering og begrænsninger. Det skete efter 2. verdenskrigs store gældsbyrde og det sker i dag, hvor Eurolandenes befolkninger (investorerne) reelt tvinges til at finansiere de sydeuropæiske landes gæld via overførselsfonde, som landenes befolkninger hæfter for. (Grækenland, Irland, Portugal og formodentligt snart Spanien og Italien). Derfor er modkravet besparelser, så der er sikkerhed for at lånene kan betales tilbage. Det kan kun fastholdes i længden, hvis den politiske opbakning er til stede hos befolkningerne i Nordeuropa og Sydeuropa. Da det er en proces der tager rigtig mange år er det en meget stor udfordring i et politisk demokrati, fordi de siddende regeringer bliver upopulære, med mindre befolkningerne har forstået fordelene ved denne løsningsmodel. 2. Betale markedsrente for gælden, men nedskrive dens realværdi gennem øget inflation, der tilvejebringes via en aggressiv pengepolitik med forøgelse af pengemængden (seddelpressen), der medfører inflation og forringelse af valutaen, dvs. devalueringer. Det var det Tyskland i ekstrem grad valgte i 1920 erne, og er det USA i mild grad er startet på i dag. Det kaldes også reflation. Det er også den vej de sydeuropæiske lande vil vælge, hvis de træder ud af euroen og genindfører deres egen valuta. Denne vej kombineres ofte med offentlige besparelser, men det er oftest inflation og devalueringer, der er trækker mest i gældsnedbringelsen. Det er den politisk lette løsning, men den rammer især de svage grupper i samfundet, der lever af overførsler fra det offentlige eller har lave lønninger og ikke kan kompensere for den højere inflation, der udhuler deres købekraft. 3. Nedskrive gæld gennem tvungne aftaler med investorerne eller default (betalingsstandsning). Her reduceres gælden med ad.hoc nedskrivninger (f.eks. Grækenland i 2011), tvangsomlægning af gæld til lavere renter, udskyde rente- og afdragsbetalinger og evt. helt stoppe alle betalinger på gælden (default), som Argentina har gjort det 3 gange fra Rendyrket default sker sjældent. 7

8 Det mest sandsynlige scenarie for Euro landene de næste år er besparelser og overførsler af penge fra Nordeuropa til Sydeuropa, ledsaget af øget økonomisk og finansiel integration mellem Eurolandene. Men det forudsætter som beskrevet ovenfor, at befolkninger i Sydeuropa fortsat kan leve med besparelserne, og at man i Nordeuropa vil fortsætte pengeoverførslerne og integrationen. Der kan også forventes elementer af 3. (delvise gældsudsættelser og nedskrivninger), som det er set med Grækenland i Muligt er også at enkelte lande forlader euroen. For de finansielle markeder betyder det svag vækst i en længere årrække i Europa, mens gælden afvikles. Det giver også lave renter, og aktier der er prissat rimeligt til billigt, fordi usikkerheden er stor og afsætningsmarkederne er i stagnation eller kun vokser svagt. Det svarer til udviklingen i Tyskland efter genforeningen. For den langsigtede investor er det derfor attraktivt at købe europæiske aktier. Men hvis euroen brydes op og lande som Italien og Spanien træder ud, kan der ventes store aktiekursfald, fordi landene er så finansielt integreret og gældsniveauerne så høje, at gældstabene vil være som en tsunami gennem det finansielle system. Herefter vil stormen lægge sig og markederne rejse sig langsomt. Danmark vil være tilknyttet en stærkere valuta og renterne vil normaliseres, dvs. 1-3 % højere end de er i dag afhængig af tilliden til den danske valutakurspolitik. USA, derimod synes at have valgt 2. ( reflation ) og det er en vej som ligger lige for, når man har en privilegeret status som international reservevaluta og politisk er mest orienteret mod de indre politiske forhold. Så bliver det långiverne, der betaler prisen ved en forringelse af dollarens værdi. Grafen nedenfor viser at den amerikanske dollars købekraft er faldet meget fra og det må forventes, at denne udvikling vil fortsætte. 8

9 Investorerne skal således være opmærksomme på, at selvom amerikanske aktiver stiger i pris, som er den amerikanske centralbanks ønske, for at styrke væksten via den formueeffekt, der opstår når fast ejendom, aktier m.v. stiger i pris, så vil dollarens købekraft falde gennem højere inflation og lavere valutakurs, og det trækker afkastet den modsatte vej, medmindre ens egen valutas købekraft også forringes. Det er således sandsynligt at euroen på sigt vil blive styrket ift. dollar, enten ved at de sydeuropæiske lande træder ud eller der kommer orden i økonomierne. Af tabellen nedenfor fremgår, at hvis denne reflation af USA s økonomi lykkedes for USA centralbank, hvilket er sandsynligt på længere sigt med QE infinity, kan investering i USA aktier og andre reale aktiver være positivt (grønne felter), mens tab vil opstå på dollaren og amerikanske statsobligationer (røde felter). På kort sigt kan denne reflation politik dog havde den utilsigtede virkning, at inflationsforventningerne stiger og det får også reale aktiver, som råvarer (olie, metaller m.v.) til spekulativt at stige, fordi investorerne spekulerer i yderligere prisstigninger. Det kan dæmpe væksten, fordi råvareprisstigninger på kort sigt virker som en skat på den globale økonomi. Sammen med gældskrisens deflationspres, og USA's kommende skattestigninger og besparelser (fra 1. januar 2013), kan det få USA i recession i Risikobilledet for den globale økonomi er således langt fra entydigt og verdensøkonomien balancerer på kanten af en ny økonomisk afmatning. 9

10 Det er på grund af disse risikobilleder, at vi anbefaler vores kunder, at være forsigtige og meget fokuserede med deres investeringer, samt have en lang og tålmodig tidshorisont. Vi anbefaler vores kunder, at investere i valutaer der styrkes, og afdække dollarrisikoen med guld og råvarer, der normalt stiger når dollaren svækkes. Vores fokuserede aktietemaer, særligt udvalgte investeringsforeninger pga. deres resultater og omkostninger, og anbefaling af indeksfonde (ETF) giver vores kunder en fokuseret risikospredning. Nedenstående oversigt der viser sammenhængen mellem udviklingen i forskellige aktivklasser i 2012, hvor de finansielle markeder oversvømmes af likviditet fra centralbankerne. Dollar / Guld Inflation (reflation) Oversigten viser at korrelationen (samvariationen) i 2012 mellem investeringerne er stor. Risikospredningen er derfor sat alvorligt på prøve, fordi tab på nogle aktiver ikke opvejes af gevinst på andre aktiver. Kun dollar og langeobligationer modvirker tab på aktier, og tab på dollar modvirkes af gevinst på olie og andre dollarnominerede råvarer. Det afspejler derfor også den situation verdensøkonomien står i. Virker pengeudpumpningerne fra centralbankerne kan det ventes at aktierne vil stige i værdi og dollar og lange obligationer (renterne) vil falde i værdi. Virker pengeudpumpningerne ikke 10

11 tilstrækkeligt til at opveje det nedadgående pres på den økonomiske vækst fra gældskrisen og offentlige besparelser i Europa og USA og evt. fortsat lavere vækst i Asien og Kina pga. af deres afhængighed af vestlige markeder, så vil væksten i verdensøkonomien falde. Det betyder at aktier vil falde i værdi og obligationer stige i værdi, dvs. renterne vil falde. Svaret herpå fra centralbankerne kan ventes at være yderligere pengeudpumpninger, der får de langsigtede inflationsforventninger til at stige, og understøtter aktier og andre reale aktiver. Når pengeudpumpningerne pt. ikke virker, skyldes det likviditetsfælden. Gældskrisen gør husholdningerne tilbageholdende med at låne, selvom renten er meget lav, og bankernes udlån er samtidigt restriktivt pga. af tab og presset indtjening. Efterspørgslen efter penge er således meget lav og øges ikke af de lave renter, og bankerne kreditvurderinger er mere restriktive og begrænser udbuddet af penge. Så selvom pengemængden er steget meget kraftigt, omsættes den ikke ( Velocity of Money ) af husholdninger og virksomheder til øget forbrug og investering. Pengeudpumpningerne realøkonomiske virkning er derfor begrænset, fordi de sker midt i en historisk stor gældskrise, der vil tage mange år at afvikle. På kort sigt er der således meget store udfordringer for verdensøkonomien med svagere vækst og deflationstendenser, og på lang sigt må forventes øget inflation, der accelererer når væksten igen øges og omsætningen af penge stiger ( Velocity of Money ) og centralbankerne formodentligt for sent trækker likviditeten hjem. Kort sigt kan her strække sig fra 1-5 år og lang sigt fra 3-10 år. Tallene angiver den meget store usikkerhed. Verdensøkonomien er som en supertanker, der vender meget langsomt. Den er meget svær at få på ret spor igen, når den først kommer ud af kurs, som i dag med gældskrisen i Vesten og de store økonomiske ubalancer. For at vende supertankeren løber centralbankerne risikoen for at overdosere med pengeudpumpninger og om 3-10 år når inflationen igen kan ventes at få tag i økonomierne, understøttet af befolkningstilvækst og en voksende middelklasse, der giver globalt større ressourceforbrug, skal supertankeren igen vendes, med store pengepolitiske stramninger. 11

12 Det er derfor vores kunder har en meget fokuseret investeringsstrategi, hvor formuebeskyttelse og løbende afkast er i fokus, hvad enten det er fra aktier med udbytte, virksomheder der vokser strukturelt (temaer) og i mindre grad påvirkes af konkjunkturerne, virksomheder der er solide og langsigtet attraktivt prissat, rente fra virksomhedsobligationer, lejeindtægter fra fast ejendom med beskyttelse ved øget inflation og andre investeringsaktiver, der genererer stabile afkast. Investorerne må derfor forvente store prisudsving på deres investeringer, fordi markedernes risikovilje vil skifte meget, som følge af de store globale ubalancer og normaliseringen til en bedre balance i verdensøkonomien. Det er derfor vigtigt, at der løbende foreligger en grundigt gennemarbejdet ALM politik (Aktiv Passiv Styring). Kunden vil også opleve, at det er ALM og dialogen med SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning, der giver overblik og tryghed i en meget usikker investeringsverden. SLUT 12