Pædagogiske principper på Tech College Aalborg

Transkript

1 Pædagogiske principper på Tech College Aalborg Introduktion og formål Den nye erhvervsuddannelsesreform er en pædagogisk reform, som retter sig mod erhvervsskolens kerneydelse, undervisningen. Reformens pædagogiske principper og fokusområder er centrale i forhold til udvikling af et fælles pædagogisk sprog, og de skal derfor indgå i tæt sammenhæng med skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. Formålet med at definere aktuelle pædagogiske begreber og principper er at skabe en fælles forståelses- og referenceramme på hele Tech College Aalborg. De pædagogiske principper gælder al undervisning De pædagogiske principper retter sig mod al undervisning på skolen, grundforløb såvel som hovedforløb. Fælles sprog fælles forståelse af pædagogiske principper Med udgangspunkt i det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag samt reformens pædagogiske begreber og fokusområder udgør nedenstående principper grundstammen for et fælles pædagogisk sprog på Tech College Aalborg. Det er imidlertid en væsentlig pointe, at selve målsætningen med udvikling af et fælles sprog er at opnå et dynamisk sprog, som over tid udvikles og forandres gennem nye ord og begreber. Med andre ord skal nedenstående på ingen vis betragtes som en permanent ordliste, men en ordliste der udvikles og ændres over tid. 1) Differentiering - undervisningsdifferentiering og niveaudeling 2) Eksperimenterende undervisning 3) Erhvervsrettet didaktik 4) Faglige læringsfælleskaber mellem elever 5) Helhedsorienteret undervisning 6) Kollaborativ undervisning 7) Læringsledelse 8) Motion og bevægelse i undervisningen 9) Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning 10) Problemløsning i undervisningen 11) Professionelle læringsfællesskaber 12) Projektorganiseret undervisning 13) Pædagogisk it i undervisningen 14) Sociale fælleskaber mellem elever 15) Studiemiljøet psykisk, fysisk og æstetisk 16) Tematiseret undervisning 17) Tværfaglighed i undervisningen Særligt om pædagogiske forhold på grundforløbets 1. del På grundforløbets 1. del (GF1) gælder der nogle særlige forhold og principper, som har betydning for den pædagogiske praksis - både i forhold til skolens organisering af undervisningen og lærerens planlægning og gennemførelse af samme. På Tech College Aalborg gennemføres undervisningen på GF1 ud fra 4 tematiserede praktiske Side 1 af 8

2 projekter, der indeholder typiske arbejdsprocesser inden for det hovedområde og den fagretning, eleven har valgt. GF1 er en indledende del af en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse og retter sig specifikt mod unge. Det er derfor et krav, at der skabes et tydeligt ungdomsmiljø, hvor følgende forhold kendetegner den pædagogiske praksis: o Det sociale fællesskab Det sociale fællesskab med andre unge spiller en central rolle for læring og trivsel gennem uddannelsesforløbet. o Kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg Eleven skal præsenteres for en række uddannelser indeholdt i fagretningen, hvorved der gives mulighed for at afprøve forskellige erhvervsfaglige discipliner. o Motivationsskabende undervisning Et godt undervisnings- og uddannelsesmiljø øger elevens motivation og skaber afklaring og kvalificering til det videre uddannelsesforløb. Det er den enkelte lærers og /eller det enkelte lærerteams ansvar at planlægge, forberede og gennemføre undervisning, der fremmer og understøtter ovennævnte krav og fokus. 1) Differentiering - undervisningsdifferentiering og niveaudeling Differentiering betyder at gøre forskel på. I pædagogisk sammenhæng betyder differentiering derfor, at man tilpasser undervisningen til elevernes forskellige forudsætninger, fx faglige, sociale og læringsstile. Differentiering omfatter undervisningsdifferentiering og niveaudeling. Undervisningsdifferentiering betyder, at eleverne arbejder med de samme læringsmål og på samme niveau, men at undervisningen giver eleverne mulighed for at nå læringsmålene på forskellige måder, i forskellige tempi og i forskellig grad. Ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen tilpasser læreren undervisningsformen og elevernes arbejde med stoffet til elevforudsætningerne. Eleverne arbejder parvis med emner, som de har haft mulighed for at sætte sig ind i inden undervisningen. Elevernes opgave er at præsentere og forklare emnet for hinanden. Læreren fungerer primært som støtte for de elevpar, der har særligt brug for hjælp. Niveaudeling betyder, at eleverne inddeles i forhold til hvilket læringsmål og niveau de skal nå. Elever med forskellige læringsmål og niveau kan placeres på forskellige hold. Alternativt underviser læreren eleverne på forskellige niveauer inden for samme hold. Læreren gennemfører undervisning på niveauerne E og D ved, at elever på det ene niveau arbejder selvstændigt med et udvalgt emne, mens læreren gennemgår nyt stof for elever på det andet niveau. Skolen udbyder Talentspor undervisning, der udfordrer elever med særlige faglige talenter. Side 2 af 8

3 2) Eksperimenterende undervisning Eksperimenterende undervisning handler om at iværksætte eksperimenter, hvor der kan afprøves grænser, og materialernes ydeevne presses til det yderste. Ved at undersøge og eksperimentere i undervisningen kan der skabes noget nyt, hvilket åbner op for forskellige muligheder for læring. I forbindelse med undervisning i Naturfag laves forsøg med friktionsberegninger mellem vejbane og dæk, herunder forskel mellem vinterdæk/sommerdæk ved forskellige temperaturer. I biologiundervisningen laves forsøg med planters formering. 3) Erhvervsrettet didaktik Erhvervsrettet didaktik omhandler de overvejelser, vurderinger og problemer, der knytter sig til undervisning på erhvervsuddannelserne. Inden for disse uddannelser sigter undervisningen mod praksis og/eller bestemte professioner. Erhvervsrettet didaktik har derfor et særligt fokus på praksisnær undervisning og samarbejde med virksomheder og/eller andre eksterne aktører. Specifikt inden for vekseluddannelserne planlægges og gennemføres undervisningen på en måde, der skaber sammenhæng mellem uddannelsens praktik- og skoleophold. Udvalgt virksomhed afholder oplæg for grundforløbselever - om erhvervet, faglige områder, jobmuligheder, krav og forventninger. 4) Faglige læringsfælleskaber mellem elever Faglige læringsfællesskaber er fællesskaber mellem elever om noget fagligt, typisk forankret i holdfællesskaber. I faglige fællesskaber lærer eleverne sammen, af og med hinanden. Sparring mellem elever om en given faglig disciplin i forbindelse med undervisning i svejseværkstedet. Elever på smedeuddannelsen gennemfører fælles lektielæsning som forberedelse til værkstedsundervisningen. 5) Helhedsorienteret undervisning Helhedsorienteret undervisning knytter sig til en forståelse af, at verdenen uden for skolen ikke er opdelt i fag- og delelementer. Det vil sige, at elevernes tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer sker gennem arbejdet med opgaver og problemstillinger, der er tilrettelagt i en tæt sammenhæng mellem almene fag som dansk, engelsk, matematik og de erhvervsfaglige fag. Undervisningen planlægges og gennemføres med en praksisnær tilgang. Elever fra landbrugsuddannelsen undersøger, hvad det koster at gøde en udvalgt mark, som er vist på et satellitbillede (med angivelse af målestoksforhold). For at løse opgaven skal eleven arbejde med forskellige faglige discipliner - i en helhed, der er typisk for erhvervet. Side 3 af 8

4 6) Kollaborativ undervisning Kollaborativ betyder samarbejdende. Ved kollaborativ undervisning lærer eleverne sammen i et fællesskab. Læring er dermed et fælles anliggende, som foregår i socialt forankrede miljøer - baseret på gensidig afhængighed. Videndeling, kommunikation og refleksion er omdrejningspunktet for elevernes samarbejde. En gruppe elever skal fremstille en buffet. Gruppen afgør i fællesskab, hvilke retter, der indgår i buffeten. Eleverne er indbyrdes afhængige, fordi én person alene ikke kan nå at fremstille alle retter og sikre, at de er varme til tiden. Hvis én elev er ansvarlig for økonomien, en anden for ernæringssammensætningen og en tredje for diæt-retter, har eleverne brug for de andres viden for at kunne overholde alle krav, ligesom de har brug for at diskutere og beslutte alle elementer af produktionen. 7) Læringsledelse Læringsledelse handler om lærerens ledelse af adfærd og undervisning, udført på en måde, der motiverer eleverne og skaber optimale muligheder for læring. En god læringsleder er relationskompetent, ledelseskompetent og didaktisk kompetent. Centrale elementer for læringsledelse: - Etablering af arbejdsfællesskab - Kommunikation og kontakt - Synliggørelse af faglige mål - Feedback før, under og efter - Synliggørelse af undervisningens organisering - Pædagogisk logistik Ved undervisningens opstart synliggør læreren sit program eller oversigt over det planlagte forløb. Læreren italesætter forhold vedr. rollefordeling mellem lærer og elever, herunder klare forventninger til elevernes arbejdsmåder m.v. Læreren indfører rutiner for at bede om ordet og griber ind over for negativ adfærd. 8) Motion og bevægelse i undervisningen Motion og bevægelse er en del af skoledagen på grundforløbet med gennemsnitligt minimum 45 minutter pr. dag, enten integreret i den almindelige undervisning eller i forbindelse med udvalgte læringsaktiviteter. Motion kan også indgå som grund- eller valgfag (idrætsundervisning). Orienteringsløb med ordkort med ord/forklaring, uden- eller indendørs. Cirkeltræning i faglige omgivelser med de ting, der er for hånden (løfte, flytte, løbe, mave, osv.) Klargøring og udførelse af murerarbejde efter særlige ergonomiske principper. Energizers eller andre små øvelser anvendes som afbræk i undervisningen. Side 4 af 8

5 9) Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning Med praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning holdes der fokus på, hvordan det, eleverne arbejder med i undervisningen, kan anvendes i praksis. Dette handler også om, at læreren skaber og tydeliggør forbindelsen mellem indholdet i undervisningen og praksis inden for et bestemt erhverv. Typisk inddrages forhold i omverdenen, og der skabes sammenhæng mellem samfunds- og erhvervsmæssige emner og problemstillinger. I matematikundervisningen kan udregning af rette vinkler og beregning af materialeforbrug relateres til opførelsen af bæredygtigt byggeri. I forbindelse med undervisning på maleruddannelsen arbejder eleverne med en caseopgave, der er en konkret bestillingsopgave fra en kunde. 10) Problemløsning i undervisningen Problemløsning i undervisningen sigter mod, at eleverne lærer at anvende viden, færdigheder og kompetencer til at løse almene og erhvervsfaglige problemer, gerne med tydelig kobling mellem skoleundervisning og praktikophold. Der kan dog også være tale om problemer inden for et specifikt fag. Problemløsning er en proces, der har en udgangssituation (problem) og en målsituation (løsning) og indeholder et samspil mellem at handle og at reflektere over disse handlinger. Elever på frisøruddannelsen skal finde frem til hvilken frisure, der passer bedst til en kunde, der skal styles til sit bryllup. Eleverne vurderer og diskuterer muligheder ud fra kundens ansigtsform, proportioner og farver. 11) Professionelle læringsfællesskaber Et professionelt læringsfælleskab er en inkluderende gruppe af mennesker, der motiveres af en fælles læringsvision. I den læringsorienterede gruppe støtter og samarbejder man og finder - både inden for og uden for fællesskabet måder, hvorpå man kan undersøge egen praksis og sammen lære nye og bedre tilgange, der øger elevernes læring. Et professionelt læringsfælleskab har fem centrale kendetegn: 1. Fælles værdier og vision 2. Fokus på elevers læring 3. Reflekterende dialoger 4. Deprivatisering af praksis 5. Samarbejde. Ved ugentligt møde i lærerteam er der fastsat tid til behandling af ét eller flere pædagogiske indsatsområder og/eller problemstillinger, valgt for en given periode. Lærerteamet udveksler viden og erfaringer, evt. efter afprøvning i praksis, hvorefter forskellige metoder og løsningsmodeller fremlægges og diskuteres i gruppen. På baggrund af en række teammøder opnår lærerteamet fælles forståelse og fælles tilgang i forhold til det valgte emne eller en konkret problematik. Side 5 af 8

6 12) Projektorganiseret undervisning Projektorganiseret undervisning indebærer, at teori og praksis forbindes ofte tværfagligt, og der udarbejdes et produkt. Nedenstående model viser, hvordan der arbejdes med progression i forbindelse med projektorganiseret undervisning - fra begynderniveau (betjeningskompetence) rutineniveau (forståelseskompetence) avanceret niveau (refleksionskompetence). Begynderniveau Rutineniveau Avanceret niveau Opgavetype Konkrete øvelser/opgaver Casearbejde / Problem Based Learning (PBL) / Projekttræning Projektarbejde Lærerens opgave, ansvar og rolle Udarbejde passende og konkrete øvelser /opgaver At lede og styre arbejdsprocessen Elevindflydelsen begrænser sig til arbejdsindsatsen. Udarbejde case og problemstilling med passende udfordring Rammesætte (forventninger til opgaveløsningen, tid m.m.) Materialer Vejledning Evaluering Elevernes indflydelse sker i processen og i måden at gribe opgaven an på. Fastsætte, afgrænse og beskrive fagligt tema Rammesætte (forventninger til opgavebesvarelsen, deadline m.m.) Vejledning/inspiration Anvise kildemateriale Evaluering Eleverne har indflydelse på indhold, metode, design, praktisk tilrettelæggelse og evaluering. Lærerstyring Elevstyring Som det fremgår indeholder niveauerne forskellige grader af faglig kompleksitet samt forskellige vilkår og rammer for eleverne - dvs. forskellige opgavetyper, krav og arbejdsformer. I starten af et læringsforløb har eleverne brug for meget lærerstyring, anvisning og konkrete opgaver. Først når eleverne har opnået et vist rutine- og vidensniveau, kan de arbejde med komplekse problemstillinger. Der er stor forskel på at blive stillet over for en konkret opgave, bearbejde en case eller udforske en faglig problemstilling. Side 6 af 8

7 Konkret opgave: På et tandklinikassistent-hold skal eleverne øve sig i at anvende nogle helt bestemte teknikker og arbejde ud fra bestemte kvalitetskrav i faget radiologi. Produktet er røntgenbilleder. Caseopgave: Nogle elever på Auto College arbejder med en case, hvor eleverne skal forholde sig til en problemstilling om kundekontakt, kommunikation og service. Elevernes produkt er et rollespil, som de filmer i værkstedet eller på kontoret. Projektopgave: En gruppe elever fra Food College arbejder med emnet Amerikansk madkultur. Gruppen vælger at undersøge: Hvad er sammenhængen mellem fedme og det stigende forbrug af fastfood i Danmark? Gruppen afleverer en skriftlig opgave og laver evt. en udstilling. 13) Pædagogisk it i undervisningen Pædagogisk it i undervisningen drejer sig om at udnytte digitaliseringens muligheder for at skabe øget kvalitet og bedre ressourceanvendelse. It-understøttet undervisning kan bl.a. anvendes som redskab til undervisningsdifferentiering og opnåelse af tættere kobling mellem skoleforløb og virksomhedspraktik. I personvognsværkstedet udarbejder en gruppe elever QR-koder med små instruktionsvideoer (til senere brug i værkstedet for alle elever). Samtidig ser resten af eleverne instruktionsvideo sammen med læreren, hvorefter de parvis udarbejder en arbejdsplan. Eleven dokumenterer en arbejdsopgave i virksomheden under praktikophold, og dokumentationen anvendes i undervisningen på efterfølgende skoleophold. 14) Sociale fællesskaber mellem elever Sociale fællesskaber skabes mellem to eller flere personer, der udvikler og vedligeholder sociale relationer. Typisk er sociale fællesskaber organiseret ved holdundervisning og gruppesamarbejde - som meningsfyldte fællesskaber rettet mod samme mål. Elevernes udarbejder klassens fælles værdier, der efterfølgende anvendes aktivt som omdrejningspunkt for klassens trivsel og samværsformer. Alle elever deltager i bowlingaften som fælles klassearrangement. 15) Studiemiljø fysisk, psykisk og æstetisk Studiemiljøet omfatter det fysiske, psykiske og æstetiske miljø på skolen. Således er studiemiljøet tæt forbundet med undervisningsmiljøet, men begrebet rummer desuden forhold vedrørende de øvrige rammer og vilkår, som eleven indgår og tager del i under uddannelsesforløbet. Det fysiske studiemiljø omfatter de fysiske rammer, herunder forskellige lokaletyper, inventar, indeklima, sidde-/skrive- og spisepladser. Det psykiske studiemiljø tilgodeses gennem sociale arrangementer, fællesskab og studievejledning samt inddragelse af eleverne i udvikling af det gode studiemiljø. Side 7 af 8

8 Æstetisk studiemiljø skabes gennem indretning, udsmykning samt vedligehold af fysiske rammer med fokus på, at skolen skal være et rart og inspirerende sted at være. Skolen indretter et særligt område eleverne kan benytte i forbindelse med faglig fordybelse, gruppearbejde og pauser. Området afspejler en ungdommelig, fleksibel og uformel stil, der tager højde for unges behov og adfærdsmønstre. 16) Tematiseret undervisning Tematiseret undervisning betyder, at undervisningen (typisk et undervisningsforløb) er knyttet op på ét overordnet tema eller evt. flere temaer, som er rammesættende for elevernes arbejde med relaterede emner, discipliner, problemstillinger osv. Internationalisering er tema for et givent undervisningsforløb, hvor eleverne udvælger relaterede emner, som de arbejder med, fx amerikansk madkultur. 17) Tværfaglighed i undervisningen Tværfaglighed i undervisningen betyder, at eleverne arbejder med en opgave eller en problemstilling, som skal belyses eller løses ved at inddrage flere forskellige fag og faglige discipliner. Tværfaglig undervisning tilrettelægges, så eleverne ved lærerens hjælp inddrager begreber, teorier, metoder mv., der tydeligt viser sammenhængen i de udvalgte fag - frem for en række fag, som er uafhængige af hinanden. Undervisning i matematik, nivellering og afsætning samlæses, fordi eleverne skal gennemføre mange beregninger i forhold til nivellering og koter. Side 8 af 8