Overrækkelse af borgernes idékatalog, Borups Højskole, 3. maj Jeg er glad for Borgernes Idékatalog som jeg har smugkigget i men ikke nok!

Transkript

1 Overrækkelse af borgernes idékatalog, Borups Højskole, 3. maj Hans Christian Schmidt, miljøminister Jeg er glad for Borgernes Idékatalog som jeg har smugkigget i men ikke nok! Det som jeg holder utrolig meget af er medejerskabet og det at inddrage befolkningen. Jeg tror ikke på at miljøpolitik har mange chancer i fremtiden hvis ikke det bærende element er inddragelsen af befolkningen og borgerne får et medejerskab. Tak til Teknologirådet for et godt initiativ det er en spændende fremgangsmåde der er brugt til at udarbejde Idékataloget for Bæredygtig Udvikling. Tak til de mange borgere i Odense, Herning og Glostrup som har bidraget med deres idéer og råd til bæredygtig vækst og udvikling. Jeg har smugkigget i kataloget og det viser at der er en stor interesse og et stort engagement omkring miljø og bæredygtighed; det viser at der er gode idéer at hente ved at spørge befolkningen til råds. Det kan man gøre i det her spørgsmål og jeg vil kun sende en opfordring til politikere og alle andre om at det kan man også gøre i en stribe af andre tilfælde. Som I ved er høringsfasen på regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling netop afsluttet. Vi har desværre måttet gøre høringsfasen kort for at kunne nå at gøre strategien klar i god tid til topmødet i Johannesburg i august. Interessen har været stor for at diskutere den og vi har fået rigtig mange kommentarer fra organisationer, myndigheder, borgere, erhvervslivet og så videre. Tak for det. Vi er nu i gang med at bearbejde strategien i lyset af de indkomne forslag og jeg vil naturligvis lade resultaterne af borgerhøringerne indgå i det arbejde. Jeg vil så sige for jeg er ofte blevet spurgt om hvornår strategien er klar og det har jo været en travl tid. Der har foreligget en bæredygtighedsstrategi som vi gerne vil have tilpasset regeringsgrundlaget; nu har der været en kort høringsfase og vi forventer at den færdige strategi vil blive offentliggjort i juni. I forlængelse heraf vil regeringen så efterhånden fremlægge en række nye handlingsplaner der skal omsætte de langsigtede mål til konkret praksis. I denne måned offentliggør vi for eksempel et nationalt skovprogram. Omkring årsskiftet sender vi en handlingsplan for biologisk mangfoldighed i høring. Og der kommer forslag omkring ammoniak og pesticider og så videre. Men det vil komme i en lind strøm med handlingsplaner. Som jeg sagde har jeg jo altså smugkigget lidt, og jeg må sige at kigger man i kataloget kan man se at borgerne både kommer ind på de udfordringer vi står overfor, de virkemidler der skal tages i brug og de områder hvor der især er behov for en indsats. Indholdsmæssigt synes jeg at det falder meget godt i tråd med regeringens forslag til en national strategi for bæredygtig udvikling. Netop midlerne til at opnå en bæredygtig udvikling er et af de punkter som regeringen har haft særlig fokus på. Vi lægger afgørende vægt på at der ligger en vurdering af økonomi og effektivitet til grund for de enkelte forslag, så virkemidlerne samlet set giver det bedste resultat både for miljø og økonomi. Vi skal have med et udtryk som vi holder meget af, og som breder sig godt mest miljø for pengene. Et af de virkemidler der er peget på er det der kaldes prisudligning eller sande priser. Det falder også fint i tråd med regeringens intentioner om at udvikle en grøn markedsøkonomi. Vi må jo se i øjnene at det er begrænset hvor langt man kan nå med traditionel myndighedsregulering. Derfor har regeringen netop igangsat et arbejde der skal se på mulighederne for at udvikle markedet i en mere

2 grøn retning. Vi skal på en gang fremme miljøet og styrke erhvervslivets konkurrenceevne på et stadig mere miljøbevidst internationalt marked. Der vil blive inddraget eksperter fra otte ministerier og jeg har fået den fornøjelse at få lov til at lede arbejdet, hvilket jeg selvfølgelig er glad for. Vi skal bl.a. se på den praktiske brug af de økonomiske instrumenter afgifter, tilskud, brugergebyrer, omsættelig forureningsudledning osv. Vi skal se på ejendomsrettigheder og erstatningsansvar, og brugen af kvoter, mærkningsordninger og standarder. Opgaven er at finde frem til praktiske forslag der kan forbedre miljøindsatsen og fremme den teknologiske udvikling, og samtidig støtte virksomhederne i at bruge deres miljøindsats som konkurrenceparameter. Det handler altså om at finde ud af hvordan markedsorienterede virkemidler kan være med til at løse miljøproblemerne så det er bedst og billigst for samfundet. Specielt hvad de økonomiske instrumenter angår er det jo sådan at forholdene hos vores handelspartnere sætter snævre rammer for vores handlefrihed. Det handler om vores konkurrenceevne og derfor arbejder regeringen for en fælles, eller i alle tilfælde nøje afstemt brug af skatter og afgifter på miljøområdet i EU. For eksempel fælles minimumsatser for grønne afgifter. Borgerhøringerne peger også her på producentansvar som et vigtigt virkemiddel det er jeg meget enig i. Og det er det er en af de ting jeg har indskærpet overfor industrien og detailhandlen for eksempel i forbindelse med phtalater i legetøj; man må altså tage et moralsk ansvar. Det er selvfølgelig en producents ansvar at en vare er i orden og ikke indeholder farlige stoffer sådan må det være. Spørgsmålet er også aktuelt i EU hvor vi diskuterer et forslag til et direktiv om miljøansvar. Og som Idékataloget også fremhæver hænger information om produkter og ydelser snævert sammen med producentansvar. Det er naturligvis afgørende at forbrugeren kan træffe sit valg på basis af seriøse oplysninger om produkterne, herunder deres virkning på miljøet. Vi må sige det sådan at producenterne stiller også miljøkrav til hinanden og det samme gør investorerne. Det er godt. Derfor skal vi naturligvis opmuntre den udvikling der i gang med livscyklusanalyser, certificering efter anerkendte miljøstandarder, udbredelse af miljømærkninger og gode grønne regnskaber som fortæller om virksomhedernes miljøforhold. Lad os huske på at i år faktisk er ti-året for blomstermærket i EU. Det kan vi jo prøve at kigge på om vi skal gøre noget ved. Efter ti år, har mærket så nået det mål som vi har sat os eller skal vi gøre en ekstra indsats? Det har jo i alle tilfælde vist sig at virksomheder gør en aktiv miljøindsats. Gør de det klarer de sig godt i konkurrencen. En ny undersøgelse viser at rigtig mange mennesker bruger miljømærkerne når de køber ind. Jeg har været ude og besøge en del virksomheder som siger at deres erfaringer med brug af miljømærket er gode. Jeg er sikker på at de vil gøre en indsats for at mærkerne bliver endnu mere kendt. Jeg er også glad for at Borgernes Idekatalog fremhæver vigtigheden af dialog, oplysning og ansvar. Jeg er meget enig i vigtigheden af dialog. Det er også derfor at jeg har brugt en stor del af min tid på at tage rundt i landet og tale med foreninger, organisationer og de lokale myndigheder. Det er afgørende for tilliden til den miljøpolitik der bliver ført at den er baseret på tillid mellem befolkningen og myndighederne. Og tillid forudsætter nu engang grundige samtaler mellem alle interesserede parter. Man er nødt til at gøre en indsats. Og ønsket om selv at tage et ansvar viser at der er rigtig mange der er optaget af at gøre det rigtige for miljøet og medvirke til en bæredygtig udvikling. Det er også det indtryk jeg har fået af mine mange samtaler rundt omkring i landet. Og så vil jeg godt kommentere lidt af katalogets 10 temaer. Jeg har jo allerede været inde på nogle af de 10 prioriterede temaer som kataloget nævner som vigtige i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling: oplysning og ansvar og produktets livscyklus. Kemikalier er et af de

3 konkrete områder der peges på, og det er, efter min mening, et af de allervigtigste. Vi skal have afviklet brugen af de mest skadelige kemikalier og begrænset brugen af mange af de øvrige. Men kemikalier kender ikke til landegrænser så derfor skal vi først og fremmest prioritere det fælles arbejde med kemikalier i EU. Der er principiel enighed om behovet for en ny ambitiøs kemikaliepolitik. Jeg oplever at andre politikere presser på ved enhver lejlighed for at få et konkret forslag på bordet så hurtigt som muligt. Her skal vi blive ved med at bruge vores energi. Det er ikke en enkel sag, så alle er velkomne til at presse på der er brug for alle kræfter. Et andet konkret tema er transport, og jeg er enig i at det er et emne med mange udfordringer. Vi skal jo også sige til hinanden at der er jo mange stærke meninger om hvad der skal gøres. Men der er ingen lette løsninger; det moderne samfund afhænger af et effektivt transportsystem. Forskellige transportformer skal selvfølgelig supplere hinanden og vi skal bruge ny teknologi til at nedbringe forureningen fra de forskellige transportformer. Det er klart. Vi skal naturligvis følge udviklingen nøje som opfølgning på strategien på bæredygtig udvikling og sætte ind hvor vi kan, både af hensyn til bymiljøet, støj og luftforureningen og af hensyn til klimaet. Transportområdet skal naturligvis bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelser på klimaområdet ligesom alle andre sektorer. Og et helt overordnet tema er behovet for at udnytte naturressourcerne bedre. Det vil altid være et af de rige landes vigtigste forpligtelser i arbejdet med en bæredygtig udvikling og det er vi jo. Også at vi kan demonstrere i praksis at det er muligt at afkoble den økonomiske vækst fra vækst i forurening og ressourceforbrug sådan må det være, og særlig i et rigt land skal det kunne lade sig gøre. Regeringen vil arbejde for at fremme en sund udvikling både af hensyn til kommende generationers muligheder for at opfylde deres behov, og fordi det simpelthen er sund økonomi. Det er sund økonomi at økonomisere med ressourcerne, bevare dem i et økonomisk kredsløb og nedbringe affaldsmængderne. Så det hænger godt sammen. Omlægning af produktions- og forbrugsmønstre i de rige lande er et klart eksempel på at det er nødvendigt at anlægge et globalt perspektiv på bæredygtig udvikling. Det understreger at den indsats vi skal gøre i Danmark skal ses i sammenhæng med den udvikling der foregår i verden omkring os. Både i den rige del af verden, i udviklingslandene og i Central- og Østeuropa. Og vi har også indgået en række internationale aftaler som forpligter os til at bidrage til den fælles indsats: Fra klima og biologisk mangfoldighed til udviklingsfinansiering og bilateral bistand. Netop nu er det naturligvis forhandlingerne op til verdenstopmødet i Johannesburg om nogle få måneder der står i centrum. Her bliver den store udfordring at få kampen mod fattigdom og underudvikling til at hænge sammen med kravene til bæredygtighed. Regeringen arbejder på at få forhandlingerne om handel og investeringer, om udviklingsbistand, om miljø- og naturbeskyttelse og om demokrati og god regeringsførelse til at hænge sammen i en global aftale. Her skal alle lande udfra hver sine forudsætninger forpligte sig til at yde deres bidrag til en bæredygtig udvikling. Indsatserne skal konkretiseres i en handlingsplan der viser hvorledes agenda 21 fra Rio i 92 skal føres ud i livet. Håbet er at disse politiske dokumenter kan danne basis for en række partnerskaber hvor erhvervslivet og civile organisationer mødes med organisationer og myndigheder om en fælles indsats. Regeringens strategi for bæredygtig udvikling viser hvordan Danmark vil arbejde videre med bæredygtig udvikling. Som sådan er den både et bidrag til og en opfølgning af verdenstopmødet og den sender et stærkt signal om vores vilje til handling. Jeg er glad for at Borgernes Idékatalog viser en udbredt vilje til at arbejde med på at skabe en bæredygtig udvikling og for den store overensstemmelse mellem borgernes synspunkter og den politik regeringen lægger op til. Og jeg er selvfølgelig særlig glad for at høringerne peger på at

4 indsatsen for et bedre miljø skal gå hånd i hånd med større frihed for den enkelte. En formulering som der skal være plads til individuelle løsninger og individet før systemet når der satses på bæredygtig udvikling kunne efter min mening have stået i regeringens forslag til national strategi. Så jeg vil gerne sige tak for kataloget og gentage min tak til de mange engagerede borgere der deltog i Teknologirådets høringer, og jeg ser frem til en fortsat dialog om bæredygtig udvikling både i Danmark og globalt. Tak for ordet. Debat Anders Hansen, Roskilde Universitetscenter: Har en national strategi for bæredygtig udvikling ikke en længere horisont end regeringsperioden på 4 år, og så, i den sammenhæng, hvad der var galt med den tidligere regerings strategi? Ministeren: Bæredygtig udvikling mere end 4 år jo bestemt! Bæredygtig udvikling startede jo og jeg syntes det var et gennembrud tilbage i 1992, så bæredygtig udvikling skal strække sig meget længere end 4 år. Men man skal nok passe på med at tro at man kan forpligte sig længere end at man bliver genvalgt. Så jeg vil bare sige at når jeg diskuterer det, så er det selvfølgelig udfra de fire år hvor vi har en indflydelse på det. Så derfor, når du spørger hvad der var galt med den tidligere strategi: det jo klart at forhåbentlig har enhver der laver en bæredygtighedsstrategi lavet den så den er i overensstemmelse med deres eget regeringsgrundlag ellers er det næsten synd at man har brugt kræfter på den. Så det er klart at når vi laver den om, så er det fordi vi synes at den skal være i overensstemmelse med regeringsgrundlaget, og det kommer den så til her. Når vi går ind og kigger på en bæredygtighedsstrategi så ser vi hvert tilfælde på tre forhold som er meget afgørende inden vi lægger de forskellige handlingsplaner frem som tidligere omtalt. Nemlig vi prøver at kigge på hvad det kommer til at betyde for hele statsfinansieringen, altså alle statsfinanserne under ét. Hvordan kommer det til at virke på samfundets økonomi og udvikling, altså generelt samfundet. Og så selvfølgelig også fordelingspolitisk hvordan kommer det her til at virke? Der er nogen mennesker der har sagt til mig jamen, der var nogle procentsatser i den tidligere strategi hvor er de henne?. Jeg kan for mit eget vedkommende sige at det er mere interessant at se på hvordan de procentsatser er kommet frem. Planer kan se fantastiske ud, men jeg har altid interesseret mig mest for om de bliver til noget. Og det med at man kan sætte nogle mål og procentsatser på er godt nok; det er bare meget vigtigere at have nogle beregninger på der viser hvordan vi kommer derhen. Hvis vi for eksempel tænker på et an af de ting der også har stor betydning for os, nemlig CO2 reduktion, så har vi sat en undersøgelse i gang der skal afdække hvad der er op og ned, hvordan hænger det sammen, hvor gør vi tingene bedst muligt henne? Og jeg vil tro at vi får en debat, om hvilke virkemidler vi skal bruge. Ligesom i Folketinget skal vi diskutere sådan noget som hvor meget skal vi klare hjemme, hvor meget ude og hvilke mekanismer skal vi bruge. Regeringen stiller sig meget frit her og siger jamen, vi kan da bruge dem alle sammen. Og vi vil have lov til at vurdere til sidst hvilke midler vil vi bruge, hvor og hvor meget skal vi bruge dem. Så jeg er helt enig med dig: En bæredygtighedsstrategi skal selvfølgelig række længere frem end fire år, og det gør denne her. Men når jeg omtaler det, taler jeg altid kun om den periode hvor vi i hvert fald går ud fra at der har vi mulighed for at komme med handlingsplanerne det var sådan du skulle forstå det.

5 Jens Hald, Dansk Olie og Naturgas: Bæredygtig Udvikling er til gavn for verdenssamfundet og formentlig også for Danmark. Hvem er bæredygtig udvikling ikke til gavn for? Er der nogen der skal bære nogle byrder? Ministeren: Jeg vil sige at i virkeligheden bæredygtig udvikling bør et rigt land kunne opnå. Altså, det som blev vedtaget i Göteborg om at man skal kunne afkoble økonomisk vækst fra miljøpåvirkning det skal kunne lade sig gøre. Med den teknologiske udvikling vi har så er det klart at vi må kunne have en vækst samtidig med at vi undgår at påvirke miljøet mere end vi gør i dag eller måske endda mindre. De lande der får svært ved det og som selvfølgelig altid spørger ind til bæredygtig udvikling her vil jeg ikke påstå at jeg taler udfra meget stor erfaring, men jeg møder dog en del folk rundt omkring, herunder miljøministre fra andre lande de siger jamen bæredygtig udvikling er fint, global deal er fint; vi vil bare gerne lige vide: hvordan er det lige med os hvordan klarer vi spildevand og sågar drikkevand? Sådan noget taler de meget om, og derfor, når vi taler om at vi gerne vil have økonomisk vækst uden at påvirke miljøet, kan det være svært for dem. Så hvis der i det du sagde lå et spørgsmål om hvem der ville få problemer så er det selvfølgelig de lande som er i gang med at bygge deres samfund op. Det gør det selvfølgelig bare endnu vigtigere at vi er i stand til, for vores vedkommende, ikke at belaste miljøet yderligere. Gunver Bennekow, Danmarks Naturfredningsforening: Ministeren sagde at det var meget vigtigt at der var et ejerforhold i hele spørgsmålet om bæredygtig udvikling. Vi har en god tradition i Danmark for at have demokratiske høringer og diskussioner af denne her slags. I Østeuropa har man ikke i mange år haft den samme tradition. Den nye Øststøttestrategi skærer de penge væk som tidligere lå til NGO-arbejde indenfor det her arbejde. Mit spørgsmål til miljøministeren om man ikke kunne genoverveje at sikre at de folkelige bevægelser på miljøområdet i Østeuropa også havde mulighed for at få hjælp af den danske regering til at sikre en bæredygtig udvikling derovre? Jeg er glad for spørgsmålet, for jeg har jo hørt at der er nogen der har talt den øststøtte væk. Når jeg tænker tilbage til for fire måneder siden, så stod der alle steder at nu var alle østmidlerne væk. Også dengang sagde jeg at lad os nu lige se hvordan tingene udvikler sig. Der kunne jeg godt have tænkt mig at det havde stået i alle aviserne at dejligt, nu er pengene der igen, de holdt ord, men det var der ingen der skrev om. Danmark er det land i verden der betaler mest til Øststøtte mest af alle. I 2002 vil vi have 300 mio. som det er blevet aftalt plus 1 mia. i projekter der allerede kører. 1,3 mia. er hvad Danmark vil yde i Øststøtte. Det er som om det at glæde sig er en svær disciplin for nogle, men nogle gange skal man kunne det, og det her kan altså godt glæde sig over at vi har gjort. Vi har jo faktisk diskuteret det før for vi havde jo et møde for nylig hvor I bragte det her op, og det synes jeg jo faktisk er fint, for det er jo et vigtigt spørgsmål om hvad vi gør i henhold til kapacitetsopbygningen. Hvad gør vi med det at i Østeuropa har ikke den tradition for at diskutere og blive inddraget i beslutningsprocesserne? Det er der nu også danskere der ikke føler at de gør det er ikke alle danskere der oplever at den beslutningsproces har været lige enkel og at de er blevet inddraget. Men hensigten har måske været der og vi er måske nok bedre til det. Jo, jeg vil gerne overveje det. Nu er det jo sådan at når jeg spørger ovre hos mig hvor vi har øststøttemidlerne, så hører jeg at vi har projekter i gang, og det jeg hører dig spørge om er at når vi kommer til næste pulje i 2003 hvad sker der så? Jeg vil gerne tage det op til overvejelse og se på hvilke muligheder der er deri. Jeg mener nu stadigvæk at nogle af de projekter der kører nu og som

6 vi kører færdig også handler om kapacitetsopbygning. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved om det er en god ting at bruge øststøttemidlerne på. Flemming Bay Jensen, KL s miljøudvalg: Du talte om produktion og transport og kemikalier. På vejen herover fra Esbjerg i radioen hørte jeg en problemstilling omkring dioxin hvor direktøren for fiskeindustrien i Esbjerg var meget urolig over den kurs som regeringen nu lægger. Den samme virksomhed har jo ofret millioner af kroner på rensningsanlæg og det samme har Esbjerg Kommune; det betyder at nu kan man bade i bugten hvad man ikke kunne for bare år siden. Man han var meget foruroliget over noget af verdens skrappeste gift, at den skulle handles på en anden måde, altså en anden form for kontrol. Nu hørte jeg hans udlægning, så går jeg udfra at jeg kan høre din udlægning her. Ministeren: Flemming Bay Jensen fra KL s miljøudvalg det er jo interessant, for jeg er jo også interesseret i hvordan KL agerer på miljøområdet. Nu ved jeg jo ikke hvad den du snakker om sagde, havde jeg dog bare vidst det. Men hvis det tilfældigvis skulle være den historie der løber om at regeringen har skåret ned i forhold til noget dioxin eller sådan noget, selvom jeg kan næsten ikke tro det, for den er jo blevet begravet for længst. Så vil jeg bare sige som jeg har sagt igen og igen: Jeg har bedt miljøstyrelsen om at finde ud af at lave en statusrapport om hvor vi er med hensyn til dioxin. ( ) Vi er klar til at gå ind med penge, vi har pengene til rådighed det er ikke det der er problemet. Men jeg hører lidt den samme debat som med de hormonforstyrrede fisk. Der sidder eksperter hos mig i miljøstyrelsen og siger Miljøminister, vi kan ikke sætte en undersøgelse i gang om hormonforstyrrede fisk, for vi ved ikke hvad vi leder efter! Jeg kan selvfølgelig sige at der skal sættes noget i gang for at det skal se pænt ud, så er det jo fint. Der må jeg bare sige at sådan er jeg bare ikke indrettet; når jeg får at vide af mine eksperter at vi kan ikke undersøge noget før vi ved hvad vi leder efter, og det gør vi først den 1. oktober, så er jeg nødt til at sige at så venter vi til 1. oktober og bruger pengene med omtanke. Man kan lide det eller lade være men jeg kan ikke få mig selv til at sætte noget i gang når eksperter fortæller mig at det er fuldstændig omsonst; så må vi se tiden an. Og det med dioxin der kan jeg sige at vi skal nok vende tilbage til det. Hvis det viser sig i en statusrapport at vi skal gøre en indsats der, så er vi klar. Jeppe Læssøe, DMU, Teknologirådets arbejdsgruppe tilknyttet projektet: En ting man kan fremhæve er at borgerhøringerne viste at der i de kommuner hvor det blev lavet, er blevet sat ting i gang og det er udmærket. Men vi har set det før. Det der er mere nyt her er at den aktivitet der blev sat i gang her ikke kun drejede sig om det lokale miljø, men handlede om de store perspektiver, så det lokale, det nationale og det globale var mere koblet sammen. Og det har også vist sig at borgerne er interesseret i at snakke med på den måde og få de større visioner og de større perspektiver omkring udfordringerne med. Det jeg vil spørge om er om regeringen ifm. den nye national agenda 21 har tænkt på mulighederne for at koble den lokale proces med den nationale proces og dermed borgerinddragelsen lokalt med den nationale udvikling, som det har været tilfældet her. Det her har trods alt været Teknologirådets initiativ et enkeltgangsforetagende noget som man kunne risikere bliver en sæbeboble, sådan så når det er sket så pludselig bliver det væk. Hvad skal bære det her videre hvordan kan man forestille sig borgerinddragelsen fortsætter også omkring de større perspektiver. Jeg vil i den forbindelse nævne at et af jeres første initiativer var at lukke ned for den grønne fond. Man kan så mene om den hvad man vil, men det var i alle tilfælde et initiativ eller en måde at forsøge at organisere og understøtte den proces. Så spørgsmålet er om I har nye initiativer eller idéer på vej som kan være med til at bære dette her videre.

7 Ministeren: Jeppe Læssøe sagde noget om at sætte processen i gang, omkring den lokale borgerinddragelse. Det var jo sådan set virkelig et spørgsmål man kan få lov at sidde og tænke lidt over jeg kunne godt have brug for at sidde og tænke lidt over det, fordi det er jo en god idé. Når vi arbejder med for eksempel GMO så opbygger vi en hjemmeside og så videre. Nu kommer du så og siger: hvordan får vi det her videre, og jeg har jo også lagt mærke til at det er jo flot at den proces derude ikke blot tager fat i det lokale men også det globale og hvordan får vi det knyttet sammen? Der er ikke noget jeg hellere ville end at sige det gør vi sådan. Men jeg ved det ikke. Men du har da fået mig til at tænke over noget jeg ikke har tænkt over før, så det skal vi lige have gjort. Måske kan vi lave en portal på internettet til dig, jeg ved det ikke, jeg vil ikke give så mange bud her. Du er kommet med et godt spørgsmål som jeg lover dig at jeg vil tænke mere over. Vi skal lige have vendt hvordan vi gør det den store afstand taler for internettet jeg, vi, skal nok tænke over det. Lis Husmer, Center for Alternativ Samfundsanalyse: Jeg synes selvfølgelig at det er meget positivt at der er kemiingeniører der beder om at få mere fokus på kemiindsatsen, men jeg ved at det er et af de områder der er meget svære for borgerne at forholde sig til. Men nu er kemilinjen i miljøstyrelsen lukket og forbrugerrådet er skåret ned og det har desværre betydet at det er deres miljømedarbejder det er gået ud over. Grøn Information er ved lukningen af den grønne fond meget stærkt truet. Så det jeg er nysgerrig for at vide det er hvor skal borgerne få hjælp til at vurdere det her med hvordan de gør en indsats overfor kemien fremover. Ministeren: Det vi skal huske at sige er at det ikke er åbent hele døgnet det er jo stadig åbent for alle andre i dagstimerne. Man kan stadigvæk ringe, bare ikke hele døgnet rundt. Nu prøver vi det og mon ikke det går. Jeg har været lidt ked af at det, sikkert ved en fejl, er kommet til at lyde som om det er lukket ned. Det er det ikke. Jeg har spurgt i miljøstyrelsen og der er folk der svarer. Der har været nogen der har forsøgt at fremstille det som om vi har skåret ned på midlerne til det område. Jeg vil bare sige at aktivitetsniveauet vil være lige så stort i 2002 som i Jeg har sagt det flere gange. Vi gennemgår de pengestrømme der er og jeg kan se at de er stort set det samme beløb. Jeg har spurgt hvordan vores aktivitetsniveau kan være i år og jeg har fået at vide at det kan være mindst det samme som i Jeg vil så sige, omkring den diskussion der har været omkring den grønne fond: Hvis der en ting jeg har været overrasket over når jeg har været ude og snakke med alle borgmestrene rundt i landet, hvilket har været en god oplevelse, for så kunne jeg jo tage en debat med dem direkte. De har jo spurgt en del til de grønne guider. Så fortalte jeg dem at grønne guider kunne selvfølgelig være så god en idé at de også selv havde tænkt sig at betale for dem. Det er jo tankevækkende, når man ser på hvad kommunerne har foretaget sig på lokal agenda 21 området jeg synes at det er god idé for kommunerne at gå hjem og se på hvad kommunerne har foretaget sig her. Det synes jeg er en god øvelse, det kan man få megen inspiration fra. Jeg har lige været ude på Nørrebro og se hvordan man affaldssorterer virkelig god idé. Jeg spurgte så hvordan kan det være? Er affaldsselskabet nu godt med i det her? Og det var ikke så opløftende det jeg hørte det er jo fuldstændig efter reglerne hvis et affaldsselskab går med ind og investerer energi og økonomi i at lave nogle gode løsninger på affaldsområdet. Jeg har grundlæggende den holdning at hvis man tror at miljøpolitik bliver skabt ved at staten kommer med nogle penge og giver til nogen og så skal det nok gå. Det er jeg altså ikke tilhænger af. Hvis vi skal komme med nogle midler og det kan godt være at vi skal starte noget op så skal det overgå til kommunerne efterhånden, så det kan fortsætte hvilket også var tanken med den grønne fond og den grønne jobpulje. Og problemet er jo at der er flere kommuner der ikke har nogen medejerskab til det vi sætter i gang og heller ikke til deres affaldsselskab. Det skal de have, for hvis de ikke kommer med, og får befolkningen med, vil det være sådan at så snart vi stopper

8 med at sende penge går det i stå og dét er i sandhed ikke nogen god idé; så har vi ikke fået noget ud af vores penge. Så jeg vil sige omkring det med kemikalier, at jeg synes også at grøn information er en god idé og jeg har set andre tiltag af samme slags. Men vi har altså stadig midler på vores konto og til kemikalier er der de penge jeg omtalte tidligere. NN (umuligt at høre navnet), Odense, afspændingspædagog. Jeg mener at vi har et glimrende både pædagogisk og styringsmæssigt redskab i vores moms kunne man ikke lave en form for differentieret moms i forhold til miljø og bæredygtige produkter? Ministeren: Det er altid spændende at bevæge sig ind i andre ministres ressortområder det er en del nemmere, men man skal jo også passe på. Jeg vil sige omkring den differentierede moms, at den er jo nævnt mange, mange gange. Og jeg mener at vi skal blive ved med at diskutere den. Men hver gang den bliver diskuteret kommer også alle de andre argumenter op, om at det bliver for svært at styre, det bliver bureaukratisk og alt muligt andet hvem skal afgøre det osv. Jo, altså, jeg tager det gerne op igen jeg har løbende møder med skatteministeren. Men det plejer at være de-der synspunkter der dukker op, og jeg tror at hvis det skal være med miljø og natur: kommer der engang en differentieret moms engang, for det er ret omstændeligt, når man alligevel vil i gang skal tage flere ting med. Men det er jo blevet nævnt flere gange ikke mindst i forbindelse med sunde fødevarer, så du har fat i noget der af og til bliver nævnt. Kim Hjerrild, Teknologirådets bestyrelse: Jeg kommer jo fra folkeoplysningverdenen, nærmere betegnet højskolerne. Er der ikke en sammenhæng mellem borgerinddragelse og så folkeoplysning? Ministeren: Jeg har jo den store fornøjelse at mine første år har jeg haft et af de mest berigende jobs man kan få, nemlig som lærer. Jeg har 17 gode år som lærer, og det er jo oplysning. Når vi tager folkeoplysning så hører jeg dig sige højskolen, og det er jo også godt. Og det er jo dem der er lidt ældre. Og det har du ret i. For mit eget vedkommende, hvad angår det der har direkte med miljø at gøre, har vi netop siddet og arbejdet på en pakke der fremmer hele miljøforståelsen for børn og unge. Ude på Nørrebro hvor jeg var, der var der virkelig nogle gode oplevelser jeg havde nogle gode diskussioner med dem. De har sådan et miljø- og energikontor. De fortalte om et oplysningsprojekt hvor de også inddrog borgere og om hvor lang en proces det er. De havde nogle rigtig gode erfaringer som jeg snakkede med dem om; om vi ikke kan omsætte de erfaringer. Nørrebro er jo i alle tilfælde på det her område meget langt fremme, og det var imponerende at se hvad de havde lavet, så glæder jeg mig til at arbejde sammen med dem. Men generelt vil vi lave en pakke efter sommerferien kommer vi med et program der hedder miljø og sundhed. Der er også oplysningsaktiviteter her, men jeg kunne godt tænke mig ved siden af, og det er det jeg har sat i gang nu, at skal vi virkelig gøre en indsats skal der være flere penge til oplysning. Så derfor går vi ind og laver en pulje nu, direkte rettet mod børn og unge. Hvordan og i hvilket format kan I ikke spørge mig om endnu for tanken er ikke tænkt færdig, vi har diskuteret det for første gang her for 14 dage siden. Vi er ved at lave et oplæg. Jeg tror vi skal bruge betydelig flere ressourcer at sætte ind overfor børn og unge; de er også meget, meget interesseret. Hvis vi tænker nogle år tilbage hvor mange af os blev så ikke i nogle miljøsammenhænge sådan lige hægtet op af vores børn der sagde et par ting om hvad der er godt og skidt på natur- og miljøområdet. De er meget aktive på det område og det lover jo godt for fremtiden; når det er dem der kommer til at regere og styre det i fremtiden,

9 så vil det blive mindst lige så godt og sikkert bedre. For de er meget opmærksomme på miljøet. Så jeg er altså helt enig og vi sætter også midler ind til netop den brug. Miljøordførere fem minutters indlæg Elsebeth Gerner Nielsen, RV Som radikal er det altid vigtigt at gøre opmærksom på vigtigheden af at der mellem markedspladsen og velfærdsstaten ligger et samfundsrum som vi kan kalde de folkelige fællesskaber eller det civile samfund. Og det er et vældig vigtigt område for os på den måde at vi betragter det som en opgave at vi skal styrke det område. Ligeledes er det for mig afgørende at understrege betydningen af at mennesker gives mulighed for og pålægges ansvar for at opføre sig som borgere. I dag er der en tendens til at reducere borgeren til klient eller kunde, patient eller forbruger. Regeringen lægger således vægt at nu skal der være frit valg frit valg er det bedste guld, synes man at mene. Mennesket skal altså først og fremmest opføre sig som kunde på markedspladsen der optimerer sine egne behov. På den baggrund er jeg meget glad for Teknologirådets arbejde med at inddrage borgerne og gøre dem, dvs. os, ansvarlige for samfundets udvikling. Jeg vil også gerne sige tak for de idéer som borgerne har givet videre til beslutningstagerne, men også for de idéer som borgerne umiddelbart selv kan gøre brug af og tage et medansvar for. Og så vil jeg gerne fremhæve nogle af idéerne. For det første forslaget om prisudligning. Det skal kunne betale sig at handle miljørigtigt. Og derfor er jeg fuldstændig enig i at noget af det vi burde gøre er at nedsætte afgiften på arbejdskraft, dvs. nedsætte indkomstskatten, og til gengæld have højere ressourceafgifter. Det vil sige lette skatten på arbejde og til gengæld have højere afgifter der hvor vi har at gøre med ressourcer som ikke er fornybare. Men jeg tror faktisk at det skattestop regeringen har indført vil gøre det overordentligt besværligt at arbejde med så fornuftig en løsning. Regeringen siger gang på gang at man vil have mest miljø for pengene og det er der jo ikke nogen der vil modsige kan I høre det modsatte vi vil ikke have mest miljø for pengene! Mest miljø for pengene kunne jo for eksempel betyde at i stedet for at bruge mange penge på at rense vandet, så ville vi kunne få meget miljø ved at lægge tårnhøje afgifter på pesticiderne og så evt. give landmændene pengene tilbage i form at støtte til skovrejsning og bredere bræmmer osv. Så foreslår I også bedre mærkning. Jeg er enig i at vi skal mærke der hvor det overhovedet kan lade sig gøre, men det bliver meget hurtigt en sovepude for beslutningstagerne så kan vi bare sige at så længe vi mærker så har borgerne frit valg. Om de vil hormonforstyrres eller ej. Jeg mener at det er meget vigtigt at borgerne presser politikerne og beslutningstagerne der hvor helheden kræver det. Og derfor skal vi ind og forbyde de stoffer som er farlige. Så foreslår I at man skal løfte vidensniveauet. Det er fuldstændig rigtigt forudsætningen for at man kan sætte borgeren i centrum og at borgeren kan tage et ansvar, det er selvfølgelig at man har viden. Og af samme grund er det selvfølgelig fuldstændig vanvittigt at man har skåret støtten væk til den grønne fond, at man har skåret folkeoplysningen ned til sokkeholderne, at man har fjernet 5- procent puljen og alle de forskellige folkeoplysningsting man har haft i gang på det her område. Og dertil kommer at man har lagt eksperterne for had altså, hvor henne er det så at vi almindelige mennesker skal søge vores viden? Hvis vi ikke har mulighed for fx at få hjælp til det via folkeoplysningen og heller ikke har eksperterne at spørge til råds? Det er som om at regeringen nok er indstillet på at vi skal blive klogere, men ikke for kloge.

10 Og så er der det globale perspektiv. Det er meget, meget godt at opleve at der er så mange mennesker der er optaget af det globale perspektiv og jeg synes også at det kunne være meget interessant at få nogle idéer til hvordan vi nu, som optakt til Johannesburg, kunne kæde det lokale miljøarbejde sammen med det globale. Altså, hvordan får vi en folkelig debat. Og en idé kunne være at vi i forbindelse med at vi har formandskabet i EU også satte det folkelige miljøarbejde på dagsordenen og prøvede at folkeliggøre noget af det vi formodentlig kommer til at arbejde med i forbindelse med formandskabet. Tak for det engagement I har lagt for dagen, for dette arrangement og til Teknologirådet for at sætte fokus på vigtigheden af borgerne i miljøarbejdet. Jørn Jespersen, SF Jeg vil først og fremmest meget gerne sige tak til de borgere i de tre kommuner som har medvirket til at lave det her idékatalog, og selvfølgelig også til Teknologirådet. Jeg synes at det er en meget nyttig proces og et meget spændende resultat der er kommet ud af det. Og derfor, når jeg skal svare på hvad er i virkeligheden det vigtigste af de forskellige råd og anbefalinger der kommer, synes jeg at det er den bagvedliggende proces, som det er væsentligt for os at studere nøjere og sige: hvad er det egentlig der er blevet lærd ved at borgere i tre kommuner er gået sammen om at diskutere de her ret vanskelige og ret komplekse problemstillinger. Har det sat noget i gang, som det blev nævnt fra nogle af arrangørerne, som kan tænkes at slå rod lokalt, som der kan bygges videre på og som man måske kunne tage erfaringerne og bygge videre på og måske bruge dem andre steder det er sådan den ene dimension af processen. Det andet det er selvfølgelig: hvordan bliver det så brugt politisk? Jeg hæftede mig ved i min hurtige gennembladring af det oplæg der ligger her at der er en borger der har sagt, at hvis der bare er et af forslagene der finder vej til den politiske proces, så genvinder jeg troen på demokratiet i Danmark. Og det er jo virkelig en udfordring til os må man sige at sørge for at ikke bare den borger genvinder eller får styrket tilliden, men at mange flere gør det. Og jeg kunne da godt have som personlig ambition at ikke bare ét men flere af disse forslag kom ind i den politiske proces. Nogle af dem er det jo i forvejen men at de styrkede den diskussion der er om mange af tingene. Og når jeg lægger så meget vægt på denne her proces med at skabe en sammenhæng mellem lokale, folkelige, engagerede debatter og så det politiske system, så er det jo fordi at den største miljømæssige, bæredygtighedsmæssige, udfordring vi står overfor er at håndtere en miljøpolitik som er blevet meget mere abstrakt, besværlig, kompleks end den var for ti-tyve år siden. Vi har ikke mere de rygende skorstene og de døde skovsøer som var så nemme at forholde sig til med en enkelt ukompliceret årsag og en enkelt løsning og en enkelt synder. I dag hænger det meget mere snævert sammen. Fattigdomsbekæmpelse i den fattige del af verden. Befolkningstilvækst, krige, konflikter og miljøproblemer er på globalt plan noget meget kompliceret der hænger sammen og vi kan ikke løse den ene uden også få en positiv udvikling i gang på de andre områder. Man kan sige det på den måde at årsagerne til miljøproblemer, hvad enten det er kemikalier eller tilbagegang i miljøtilstanden osv., er på en eller anden måde langt væk fra os og svære at forstå, men konsekvenserne rammer hver enkelt af os i hverdagen. Det er derfor vi må øge diskussionen om hvordan hænger de her ting sammen, for at få de komplekse ting ned på jorden og dermed få en folkelig, demokratisk debat om hvad vi stiller op med dem. Og det synes jeg at denne her proces har været et godt redskab til.

11 Omkring mødet mellem borgere og eksperter som jeg lægger meget vægt på, der vil jeg gentage det Elsebeth [Gerner Nielsen] var inde på: jeg tror at det er afsindig vigtigt at vi på den ene side ikke overlader miljøpolitikken til eksperterne og lader dem køre det alene; så bliver det ufolkeligt og dermed kan det ikke gennemføres. På den anden side at vi ikke lægger eksperterne for had som der har været tendens til, men at vi i stedet udvikler former hvor vi får en ordentlig dialog og et samarbejde mellem eksperter og almindelige borgere. Så skal jeg bare knytte et par enkelte bemærkninger til nogle af de konkrete forslag. Kemikalier: Jeg synes at det er et godt eksempel på at man kan altså ikke lave ansvarsforflygtigelse og sige det må borgerne tage sig af via mærkningsordninger. Det er et område der er så uoverskueligt. Her må det politiske system vedkende sig sit ansvar. Omvendt med økologien der kan vi godt indrette markedet med differentieret moms og ordentlige, troværdige mærkningsordninger. Men vi kan ikke trække den igennem hvis ikke hver enkelt af os i vores hverdag også prøver at købe de økologiske varer når vi har råd til det. Så opgaven er i virkeligheden at finde den rette balance mellem det politiske system, statsmagten, markedet også indrette det så det trækker i en mere grøn retning civilsamfundet, de aktive borgere. Jeg synes at det er en spændende proces og vil gerne sige tak endnu en gang. Pernille Blach Hansen, Soc.dem. Jeg synes i virkeligheden at det mest spændende i oplægget er det I også har startet med og lagt mest vægt på her, nemlig at det drejer sig om at få folk med. Og for mig personligt synes jeg at det handler om at få engagement, men også at få afteknificeret miljødebatten, så det ikke bliver ren teknik, men handler om hvad vi faktisk hver især kan gøre. Det drejer sig om at gøre bæredygtighed til et fælles projekt. Så bliver vi også spurgt om her i oplægget: hvad er det så vi politikere kan gøre ved det? Hvad er det for nogen udfordringer jeg har som politiker for at sørge for at det bliver et fælles projekt. Jeg mener at man som politiker har et ansvar for at forsøge at gå forrest i den retning man mener er rigtigst. Forsøge at skubbe på for at få en holdningsændring, men også forsøge at engagere. Og det handler vel om at vi som politikere også konsekvent skal huske at påpege, at her er der et ansvar for den enkelte for også at handle på den rigtige måde. Men jeg synes også at der er en politisk udfordring i ikke mindst at få agenda 21 til at fungere lokalt. At få de opgaver ud i kommunerne, at få kommunerne til at tage depechen med så man i den enkelte kommune også engagerer folk. Hvad enten det er et lokalt naturområde hvor man skal diskutere hvordan den rigtige pleje skal være; eller det er en lokal debat om hvordan man bedst affaldssorterer. Men det handler også om, synes jeg, at gøre dette til en kampplads for os alle sammen om at give os nogle redskaber så vi reelt hver kan handle på den måde vi synes er rigtigst. Det har I en masse gode forslag til i jeres oplæg her i dag. Noget af det jeg i alle tilfælde fuldt ud kan tilslutte mig er diskussionen om at varens miljøbelastning skal afspejles i prisen. Der er flere forskellige måder man kan gøre det på. Personligt synes jeg at en del af løsningen kunne være at vi bruger de grønne afgifter noget mere målrettet. Så for eksempel de kemikalier vi ved er skadelige, som vi synes er problematiske, og hvor vi gerne vil have minimeret brugen af dem. Enten skal de forbydes eller også skal vi lægge en afgift på når mistanken opstår. Det har vi allerede forsøgt en enkelt gang i forhold til phtalater, altså de stoffer der bruges til at blødgøre plast. Vi ved at de er hormonforstyrrende og måske kræftfremkaldende. Der har vi brugt en afgift, fordi vores viden er ikke sikker nok; vi har brugt forsigtighedsprincippet. Det synes jeg er en af de måder hvorpå vi kan bruge jeres anbefalinger. Til at sige at varens pris skal afspejle miljøomkostningerne.

12 En anden ting jeg også er faldet over det er vi åbenbart alle sammen i panelet det er diskussionen om miljømærkning. Jeg så også godt EU-kommisionens opfordring til at folk skulle hver især som forbruger handle miljørigtigt. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt det er en progressiv udmelding eller en falliterklæring. Man kan sige, måske er det progressivt at sige at nu skal vi have borgerne mere med. På den anden side kan det også være en falliterklæring, som Jørn Jespersen var inde på. Fordi man så fralægger sig det politiske ansvar og siger vi har i virkeligheden givet op, vi kan ikke gøre noget, nu må den enkelte forbruger selv finde ud af det. Jeg synes at vi skal fastholde det politiske ansvar for at forbyde skadelige kemikalier, men også holde fast i at vi også kan gøre mærkerne noget bedre. En af de idéer som jeg personligt finder lidt spændende, det var den der var oppe i sidste uge om hvorvidt man kan gøre miljømærket svanen mere målrettet, så det ikke kun handler om at få de mest miljøvenlige varer under svanemærket, men også få inddraget at vi ikke vil have sundhedsskadelige varer der kan blive svanemærket, så vi inddrager både det miljømæssige og det sundhedsmæssige i mærkerne. Og det synes jeg er en udfordring som vi godt i fællesskab kunne tage op. Ellers vil jeg sige: det allermest positive er at det er lykkes at finde så mange der gerne ville være med. Jeg vover at tage det som et udtryk for at diskussionen om bæredygtighed og miljø er noget der favner bredt og hvor der er en mulighed for at få mange med. Det synes jeg at vi skal gøre en fælles anstrengelse for at gøre lidt bedre. Ole M. Nielsen, Kr. F. Tak til alle jer der har været med. Det er et rigtig godt initiativ som er nået ud til alle kommuner, til alle borgere. Det er et spørgsmål om at få det tæt på og blive engageret. Jeg har særlig hæftet mig ved to emner, som jeg altid har været optaget af. Nogle af dem der har samlet allermest tilslutning, det er dem der hedder affald og produkters livscyklus. Og det er, som en tidligere taler har været inde på, slet ikke spor abstrakt. Det er ikke spor indviklet at komme frem til at det allerstørste forureningsproblem, er vores alle sammens overforbrug og forkerte forbrug. Altså hver gang vi har været ude i weekenden og fylder bilen og slæber skidt hjem så forbruger vi nogle ressourcer. Og når så det er noget skidt det vi køber ja, selv nogle gange hvis det ikke er noget skidt og så kasserer det ret hurtigt og køber noget andet, så har vi altså bidraget ganske alvorligt til en ikke-bæredygtig udvikling. Det handler i høj grad om at vi tænker os om når vi køber produkter om det er nogen der kan have en vis levetid; og at vi så i øvrigt hæger lidt om dem før vi går ud og køber noget nyt og mere fancy til at erstatte dem med. Men det der også ligger i det her er det med produkternes livscyklus at få producenterne gjort motiveret til at skabe nogle produkter som har længere levetid, produkter som kræver færre ressourcer i produktionsprocessen og består af materialer som er til at komme af med igen når de får dem tilbage. Og det er derfor at vi skal have lavet den der producentforpligtelse at producenterne har en forpligtelse til at tage deres skidt tilbage, rent ud sagt. Det er noget vi ikke kan gøre alene, det skal gøres på EU-plan. Vi producerer trods alt kun en meget beskeden del af alt det skidt vi selv bruger. Men det er jo helt oplagt, at i en effektiv tid som vi lever i; der er alt for mange produkter alt, alt for billige. Prøv bare at tænke på alle de elektriske apparater som vi fylder vores huse med og de fylder så meget på køkkenbordet at vi ikke kan lave noget. Og det har alt sammen kostet ressourcer det er bestemt ikke bæredygtigt. Der skal vi altså have lavet nogle systemer sådan at producenterne er motiveret for at deres

13 produkter kommer langsommere og senere tilbage og at de selv får ansvaret for at skaffe dem væk igen evt. genbruge dem. Det er virkelig en øvelse som kan inddrage os alle sammen, men altså også producenterne. Det var det ene af mine hjertebørn. Det andet er det som hedder det globale perspektiv, som bestemt også er et af mine hjertebørn. Vi som er de stærkeste har også den største forpligtelse. Så hjælper det ikke, som nogen siger i folketingsdebatten om CO 2, at den smule CO2 vi udleder, det betyder ingenting!. Nej, men vi udleder mest per indbygger og så må altså gøre noget ved det! Os der har muligheden må gå forrest med det gode eksempel og gøre noget ved det. Og det er det den nye regering ikke vil, og derfor er jeg ked af at miljøministeren ikke er her, men han ved hvad jeg snakker om og ellers er hans meningsfæller her. Det med at sige at vi vil altså hellere investere i Østeuropa er helt fint, men kun hvis vi først nedbringer vores egen udledning så kan vi så bagefter hjælpe dem. Hvilket jo også allerede er i gang. Men at overlade vores CO2-nedbringning til dem i Østeuropa det er ikke bæredygtigt. Jørn Dohrman, DF Det er et meget spændende katalog i her har fået sat sammen. Det er godt at folk vil være med til at komme med nogle idéer til hvad vi kan gøre bedre. Men jeg vil lige sige til Ole M. Nielsen, angående CO2-udledningen, at så er det jo mærkeligt at man så bygger motorveje som er længere end der er behov for nu tænker jeg på den ved Vejle. Det giver jo også en større CO2-udledning når man laver længere veje. Det var en lille sidebemærkning. Jeg synes også at man skulle kigge på forbrugerne de skal stille krav til de produkter som man køber. Det er rigtig som Ole M. Nielsen var inde på, at når man som forbruger køber ind skal man overveje levetiden. Grønne afgifter er en god måde at regulere det på men pengene skal gå tilbage til miljøet, det nytter ikke at man bruger dem som en skatteskrue som man har gjort de sidste år. Mærkning er en god ting, det skal vi have indført mere af, men det skal bare være simple mærker. Jeg tænker på, for eksempel med hormonforstyrrende stoffer, så skal det mærkes med at det er farligt. Det skal ikke være ti forskellige mærker med at denne her er lidt hormonforstyrrende eller sådan noget: enten er det hormonforstyrrende eller også er det ikke. Mht. affaldsproblemet det er også et stigende problem, bl.a. med de stigende mængder og man skal gå ind for mere genbrug. I det hele taget er det et rigtig godt katalog med nogle gode idéer og noget som vi har som et godt værktøj til at arbejde videre med.

14 Eyvind Vesselbo, Venstre Jeg mener at det som er hoveddrivkraften er engagementet og optimismen på miljøområdet. Og derfor ser jeg denne her rapport netop som et redskab til at sende mørkemændene og mørkekvinderne et eller andet sted langt væk. For her er jo netop taget et initiativ, givet nogle forslag hvor udgangspunktet ikke bare er negativt, men positivt: vi vil godt have nogle resultater. Og det er det miljødebatten mangler. Og det er netop det der ligger her: en masse mennesker som har været samlet og som er kommet med nogle forslag. Og det ville være fint hvis det også var det vi diskuterede i Folketinget, men det er jo ikke det der normalt er på dagsordenen når vi diskuterer miljøpolitik. Så jeg hæfter mig ved og det er det der er vigtigt for mig er at der overhovedet er taget initiativ til at lave sådan noget og at der er kommet det fine resultat ud af det. Det næste jeg hæftede mig ved var en central ting nu kan det godt være at jeg kommer til at sige noget der ligner det der blev sagt af Hans Christian Schmidt, men det er jo ikke tilfældigt; vi er jo medlemmer af samme parti. Det der står her i starten er at vi alle har et ansvar for at være med i denne her proces og gøre en indsats. Det mener jeg er meget vigtigt at vi gør os klart. For uden det at vi alle sammen er med, uden det at vi alle er engagerede, uden det kan vi heller ikke gøre noget effektivt ved miljøet. Det næste punkt er dialogen, for hvis vi alle sammen har et ansvar kan vi komme ind i en dialog. Og det er det der bliver lagt op til med den nye regering, en dialog med befolkningen om at få løst de her problemer, og derfor er denne rapport jo et glimrende udgangspunkt. Samtidig med engagementet, med det at vide at man har et ansvar selv, dialogen, der kræver det selvfølgelig også en viden; en viden om de ting der er gode og dårlige på miljøområdet og en viden om hvordan man bedst selv kan være med til at gøre noget for at forbedre miljøet. Der var for et par dage siden en debat bl.a. i Jyllandsposten omkring kemikalier, hvor EU gik ud og sagde at nu måtte borgerne gå ud og boykotte de kemiske stoffer som er farlige. Og det bakkede jeg op om, for jeg mener at det er vigtigt at vi her alle er ansvarlige og alle tager et ansvar. Men jeg tænkte at der skal nok være nogen der kommer og siger at det her er uansvarlighed at kræve at borgerne også bliver inddraget og kommer med i det og ganske rigtigt: det var vist noget med ansvarsforflygtigelse. Men man glemmer jo at det at borgerne bliver inddraget er jo styrken i at vi som politikere kan gå ind og gøre noget ved det her. Man glemmer at den næste del af det er at politikerne kan lave de love og regler og vejledninger der skal til så borgerne kan tage det ansvar gå ud og boykotte osv. Så hvis man skal forstå det rigtigt er det selvfølgelig noget med at vi spiller sammen. Så hæftede jeg mig også ved at man taler lidt om renere teknologi omkring biler. Det synes jeg er en spændende ting, for hvis man vil have forureningen ned fra transportsektoren, så er det jo der man skal satse det er virkelig konstruktivt. Så en af de centrale ting i bæredygtighedsbegrebet, nemlig det sociale ansvar eller den sociale dimension at have mennesket i centrum. Det er jo vigtigt at man ikke bare siger miljø eller økonomi, men også får det tredje ben med, den sociale del. Og det glemmer man ofte for mange er fokuseret på miljøet, andre er fokuseret på økonomien, men meget få er fokuseret på den sociale del. Men det der er det vigtige er jo at hele bæredygtighedsbegrebet bæres oppe af de tre elementer der hedder miljø, økonomi og sociale forhold, som så i samspil skal give det samlede billede. Det er her det er vigtigt. Og det er også her at vi kan diskutere de grønne afgifter de grønne afgifter er jo et glimrende eksempel på hvor man har glemt netop den sociale del. For en stor del af de grønne afgifter vender jo den tunge ende nedad og rammer de lavestlønnede hårdest. Det må der da være nogen der har tænkt over da man lavede dem. Og det er også noget af det vi er i gang med nu, at se

15 om det kan gøres anderledes, således at de grønne afgifter får en reel virkning på miljøet og bliver brugt til tilbageføring til miljøindsatser, men samtidig ikke har den sociale slagside, dvs. igen: mennesket i centrum. Debat med salen Erik Borsholdt Jeg vil anbefale politikerne i forbindelse med alle de tiltag der evt. skal komme at være meget, meget opmærksom på begrænsning af regelsæt; vi drukner i regler. Vi har utrolig mange love og vi har bekendtgørelser som næsten er umulige at læse fordi regelsættene er blevet så komplicerede og så mangfoldige. Det anbefales i rapporten og jeg kan forstå, også i salen her at benytte mærkning. Og mærkning er da også en udmærket ting. Der forekommer altså bare mærker meget almindeligt som ikke en sjæl, stort set, kender. Hvis nogen af jer politikere skulle vove jer ind i en fødevareforretning og købe noget der hedder kylling eller kalkun, så forekommer der på de pakker et mærke som I, efter min opfattelse, ganske givet ikke kender. Og hvis man spørger i forretningen kan de ikke svare. Det er et ganske lille mærke det er efterhånden reduceret til en størrelse på 5-6 millimeter og der er nogle bygninger på. Ja, rigtig gættet det er halalmærket. Det er ikke kendt det er meget få mennesker som kender det; og det er dog et mærke som siger noget ganske præcist. Om man er enig eller ej er lige gyldigt, det kommer ikke sagen ved dét gør kun mærkning som sådan og mærkets betydning og kendskab til mærker og forenkling. Dernæst skal vi i gang med respekt for regler. Affald: Vi har en regel der blev indført for ikke så forfærdelig lang tid siden, der siger at imprægneret træ skal deponeres. Det skulle deponeres fordi destruktionsmetoderne ikke var fornødne. Og når de så blev fornødne, og det er de meget snart, så skulle træet tages frem igen og så skulle træet destrueres på en ordentlig måde. Og det var man i for sig ret enig i. Så sker der bare det at man administrativt accepterer at det bliver blandet med andet affald så en destruktion efterfølgende ikke kan gennemføres. Når sådan noget sker, så mister man altså fuldstændig respekten for regelsættene. En anden ting: Vi har noget der hedder benzinafgifter de blev i sin tid indført for at bygge veje. Hvad bliver de brugt til? Niels Erik Hansen, Teknik og Miljøudvalget i Herning. Det er et lille suk til Elsebeth Gerner Nielsen. Jeg har siddet og bladret lidt i materialet her, og kan konstatere at kemikalier i en eller anden form vækker bekymring i grunden i mange af spørgsmålene der er rejst. Så nævner du nogle reguleringsmekanismer eksempelvis en tårnhøj afgift på pesticider. Det er sikkert også fint nok, men pesticider udgør kun én procent af det samlede kemikalieforbrug i Danmark. Vi har en bekymring for de resterende 99 %, for det er faktisk dem vi slås med derhjemme i vores rensningsanlæg det er muligvis her miljøministerens hormonforstyrrede fisk kan findes, det ved jeg ikke. Men det gør jo i hvert tilfælde at vi har nogle produkter der kommer fra vores rensningsanlæg der ikke kan genbruges. Mit spørgsmål går på: Kunne I politikere ikke på en eller anden måde hjælpe os så vi kom af med en stor del af de kemikalier ved kilden? Det er en stor opgave, for det er jo ikke bare det der står under håndvasken,

16 det er ikke bare den danske sæbe, det er også parfumen fra Frankrig den bliver jo svær at undvære! (latter fra salen) Elsebeth Gerner Nielsen, RV Jo, men nu gav jeg kun et eksempel på hvad man skulle gøre når man nu vil have mest miljø for pengene. Så det var sådan set ikke en del af en kemikaliepolitik. Vi har lige fremlagt et forslag til hvad vi synes man bør gøre for eksempel ved de hormonlignende stoffer. Det er sådan at i dag ved vi at der er 112 stoffer plus syv andre vi lige lader ligge der har en hormonlignende effekt. Og der har vi det forslag at alle de stoffer der produceres i mængder over tons simpelthen forbydes, og at vi går ind i forbindelse med det danske formandskab og sikrer os at EU får forbudt de stoffer indtil vi med sikkerhed ved at de kan bruges på en måde så de ikke kommer ud i miljøet eller skader den menneskelige sundhed. Det er fuldstændig vanvittigt at vi i dag har det sådan at alkylphenoler for eksempel er forbudt i rengøringsmidler men ikke i shampoo og hudcreme og den slags til trods for at man ved at de har en hormonlignende effekt. Nu er det jo sådan med læbestifter og så videre at rent faktisk er det meningen at de skal være hormonforstyrrende (latter i salen); jeg har lige spurgt Jørn [Jespersen] hvordan min virker; han var meget høflig og sagde at den virkede (latter fra salen) Eyvind Vesselbo, V Ja, nu blev jeg jo lidt forstyrret Det var vedrørende regelsæt og bureaukrati. Det er en af de ting vi prøver at tage fat i. Foreløbig er vi gået i gang med planloven og den bliver forhåbentlig vedtaget her ganske snart med nogle regelforenklinger. Så det er et af områderne, men vi vil gerne videre. Det har været på vores agenda i mange år. Og med hensyn til pesticider og kemikalier: Det er jo meget interessant, det du siger Niels Erik Hansen kun en procent af det samlede kemikalieforbrug udgøres af pesticider, men det er jo altid det der bliver fremhævet. Det er det vi forsøger at gøre noget ved, at ikke bare bruge pesticiderne som fjendebillede, men at tage fat i de andre kemikalier og tage dem ved kilden også. Pernille Blach Hansen, S Det var Erik Borsholdt der snakkede om miljømærker. Jeg er enig i at det er kompliceret af og til og at det selvfølgelig er en balance mellem at give så meget oplysning som muligt på så få mærker som muligt, så man reelt får et valg der oplyser snarere end at forvirre. På den anden side kan man sige, at når det drejer sig om farlige stoffer så har vi jo flere forskellige ætsende, farlig ved indånding, brandfarlige og det kan folk godt håndtere. Så burde man måske også kunne udvikle nogle mærker der fx kunne gælde for eksempel de hormonforstyrrende stoffer efter samme principper som de andre. Så var der det med regelforenkling. Det er jo altid godt. Det kan ingen jo være uenig i. Problemet er når man bruger dem, som den nuværende regering, til at dække over svækkelser i miljøpolitikken. Så altså, regelforenkling er en fin ting, men når man ændrer en regel har det som regel nogle konsekvenser og dem synes jeg at man skal huske på i sammenhæng med de andre ting.

17 En kort bemærkning til det med Pesticider: Eyvind Vesselbo sagde at han synes ikke at vi skal bruge pesticider som et fjendebillede. Der vil jeg sige, at det synes jeg faktisk at man skal. Jeg synes at pesticider er et problem. Og jeg synes at et af problemerne er at vi hælder dem direkte ud i vores natur, og derfor har det selvfølgelig også nogle konsekvenser for hele vores natur og for vores grundvand. Det gør ikke at vi ikke skal kigge på de andre ting du nævner, jeg synes ikke at det ene udelukker det andet. Jeg synes at vi skal have fat hele vejen rundt. Flemming Larsen, Sundhedsrådet i Vestsjælland Jeg synes at det er svært at se hvordan vi skal få den folkelige debat i gang udover det som Teknologirådet nu har lavet. Den grønne fond er væk der skal være nogle tovholdere ude hos os. Vi kan ikke bare starte op uden penge. Der er ikke noget at gøre godt med mere. Vi har tidligere haft en grøn guide tilknyttet vores arbejde; det er væk nu. Vi ved ikke hvordan vi skal komme videre og få engageret foreningerne ude i vores område. Jeg vil gerne have politikernes bud på hvordan vi skal komme videre? Uruwan Supangkassen, deltagende borger i Odense Er det meningen at Danmark vil fortsætte samarbejdet i EU med bekæmpelse af forurening? For det andet: Hvad med tilsætningsstoffer og forbrugerne? Og så en tredje ting: Støtter alle de politiske partier op om at beskytte regnskoven? Mette Seier Helms Der er flere af jer der er inde på det med borgernes ansvarlighed og det synes jeg er meget interessant. For som borger sidder jeg så og tænker på: Hvad er det så jeg har ansvar for og hvad er det der skal være jeres ansvar det kunne være interessant at få et bud på. For med hensyn til fødevarer er jeg ikke interesseret i at min tur til Brugsen skal være et højere teoretisk skoleridt. Jeg er så glad for at der er eksperter jeg er ked af at de er blevet til smagsdommere der kan sætte sig ind i det her, så jeg kan bruge min tid på at sætte mig ind i noget andet. Hvor synes I at politikerne har et ansvar og hvor har borgerne et? NN (opgav ikke sit navn) Man nævner ikke, for eksempel, medicin. Der er jo meget medicin der er hormonforstyrrende. Og man ved jo også at tandplejen bruger kviksølv og at kviksølv skal fjernes på en meget omhyggelig måde så det ikke skader naturen. Det findes stadig. Hvor er ansvaret? Jeg synes faktisk at vi er på herrens mark. Elsebeth Gerner Nielsen, RV Med hensyn til det med grønne guider: der er jo kun en ting at gøre og det er at stemme på nogen andre ved det næste valg. Og i øvrigt skal vi sørge for at tage miljøministeren på ordet om at have

18 en folkelig debat, for det er noget pjat: Vi har allerede en folkelig debat. Det er også noget pjat at sige at vi ikke diskuterer det her i folketingssalen. Vi har diskuteret nedlæggelsen af den grønne fond, vandfonden og alle de andre folkelige aktiviteter, herunder folkeoplysningsloven. Så det bliver diskuteret. Men jeg vil gerne stå indenfor at det skal nok blive diskuteret yderligere i folketingssalen, og det er jeg sikker på at der er andre af mine venner der også vil bidrage til. Så bliver der sagt der her med at de grønne afgifter altid vender den tunge ende nedad. Jeg tror at denne her regering godt kunne tænke sig helt at fjerne de grønne afgifter for at bidrage til det sorte image. Men der skal man bare huske på at det er ikke rigtigt at de grønne afgifter altid vender den tunge ende nedad hvem har mest fordel af transportfradraget? Det er dem der bor nord for København, det er dem der tjener mest og det er også dem der bruger mest energi og kører mest i bil. Så er der blevet efterspurgt forenkling jeg er selvfølgelig enig i at forenkling er en god idé, men så tager man frem som eksempel at planloven bliver ændret. Ja, tak: Planlovgivningen kommer ud til kommunerne alle mulige små kommuner skal sidde og administrere planloven, det kalder jeg for forenkling! Jørn Jespersen, SF Jeg fortsætter i Elsebeths slipspor. Der er jo ikke meget forenkling i at 273 kommuner nu skal til at opbygge en kompetence på et område som tidligere har været klaret af 13 eller 14 instanser. Det vil føre til langt dårligere sagsbehandling og til langt større muligheder for indflydelse fra stærke kræfter i lokalsamfundet, så det er ikke fællesskabshensyn der vil blive varetaget der, det vil være noget andet. Så ingen forenkling og ingen miljø tvært imod. Så er der spørgsmålet omkring de grønne guider. Der er jeg også enig med Elsebeth i at det er dumt at fjerne nogle af de ting der virkelig kunne bidrage til at skabe den folkelige debat. Og det har man gjort helt systematisk hele vejen igennem med alt hvad der havde noget med det folkelige at gøre, både i Danmark og i forhold til vores samarbejdslande. Tag demokratifonden penge til at samarbejde med folk der hidtil har levet i diktatur og lære dem hvordan eksisterer det danske demokrati, til inspiration. Det er væk. Men så må man jo bare kæmpe uden de midler og sige: hvor meget kan vi så gøre indtil vi igen skal stemme. Det er jo i modgang man finder styrken forhåbentlig! Og så vil jeg sige omkring Østeuropa, som der blev spurgt til: Jeg har bare lyst til at oplyse faktuelt om hvordan det er, nu hvor miljøministeren selv var inde på det. I år 2001 blev der brugt 900 mio. på miljøbistand til Østeuropa. I 2002 var der afsat 1 mia., altså 10 x 100 mio. Det er skåret ned til 300 mio., dvs. under en tredjedel. I 2003 var der med det gamle flertal budgetteret med 1,1 mia. det er skåret ned til 400 mio. Dvs. en samlet nedskæring af miljøbistanden til øst til under en tredjedel. Det er realiteten. At man så kan smykke sig med at aktiviteten fortsætter skyldes at bevillingerne typisk bliver udbetalt de næste to-tre år. Så det er vores andres bevillinger for 2000 og 2001 der bliver brugt i 2002 og 2003 og det tillader man sig gud hjælpe mig at bryste sig med, at man ikke kan nå at afvikle det hurtigere. Det er simpelthen skammeligt. Så man kan være politisk uenig i om man skal yde bistand eller ej, det respekterer jeg selvom jeg synes at det er hamrende uklogt og usympatisk. Men man kan ikke komme udenom at det er en kraftig nedskæring af det område man har foretaget. Og det betyder også at miljøbistanden til udviklingslandende er skåret ned til det halve. Og derfor bliver indsatsen i forhold til naturen og regnskoven kraftigt decimeret. Endnu engang: Det er noget med at stemme anderledes næste gang der er valg.

19 Pernille Blach Hansen, S Til Flemming Larsen: Hvordan får vi den folkelige debat i gang igen når der ikke er nogen penge. Ja, der er ikke andet at sige end at vi er interesseret i at få gang i den grønne fond igen kommer tilbage, så vi kan give nogle penge også til det lokale miljøarbejde. Så snakkede Mette Seier Helms om hvad politikerne skal gøre i forhold til borgerne. For mig at se skal vi som politikere opstille nogle rammer der gør at vi som borgerne kan handle miljørigtigt. Både med hensyn til at spare på ressourcerne og når man er nede i Brugsen og skal vælge de rigtige varer. Det er os der skal stille de rammer op der gør at I har muligheden for at vælge, herunder oplyse ved hjælp af eksperter, og så skal vi forbyde de værste stoffer. Jeg har det modsat regeringen: Jeg vil gerne indrømme at der er nogen der er klogere end mig. Jeg synes også at det er vigtigt af og til at lytte til dem. Og derfor er det selvfølgelig noget skidt, på et område der er så svært som miljøområdet, at ligge dem for had der er lidt klogere. Mht. Østeuropa vil jeg tilslutte mig det Jørn Jespersen sagde. Nu skrev jeg ned hvad ministeren sagde, for jeg synes at det var ret groft; ministeren sagde: Vi holdt ord, nu er pengene der igen. Det kan man godt glæde sig over. Jeg vil godt sige, at jeg kan ikke glæde mig over at to tredjedele af pengene er skåret væk. Jeg mener heller ikke at det er udtryk for at holde ord. Jeg synes også at det er en forkert prioritering. Hvis vi skal have mest miljø for pengene skal vi vel også sikre bæredygtighed de steder hvor der er størst problemer og der hvor en stor del af problemerne havner hos os. Derfor mener jeg at der er tale om dårlig prioritering. Så spurgte du om regnskoven. Noget af det jeg mener vi skal satse meget hårdt på er at sikre oplysningen der gør at folk ved, at der findes et miljømærke for regnskovstræ, så man køber det rigtige når man køber havemøbler og sikre at det træ man bruger beskytter regnskovene og ikke det modsatte. Og der skal det offentlige selvfølgelig gå forrest og købe det træ som ikke er brugt til at ødelægge regnskovene. Ole M. Nielsen, KrF Det er lige ved at udvikle sig til et vælgermøde her! Nå, men det var det med motorvejene fra før der fik mig til at tænke på at jeg foreslog for nogle år siden at man lavede motorvejene dobbelt så brede, men til gengæld halvt så lange. Det samme ressourceforbrug, men mere plads og vi skulle kun køre halvt så langt! (latter fra salen) Den er jeg desværre ikke kommet igennem med sådan er det på Christianborg når man kommer med gode idéer. Det er svært at nå at besvare alt her, men til spørgsmålet om hvad borgernes skal gøre, og hvad skal politikerne gøre. Politikerne skal sætte nogle rammer. Og politikerne kan godt nogle gange tillade sig at være klogere end flertallet af vælgere. Det er der ikke noget mærkeligt i, når vi beskæftiger os med tingene professionelt. Nu er I jo nogle af de kloge brugere fordi I har været gennem et forløb hvor I er blevet opmærksomme på en masse ting, men ellers kan det faktisk være svært at komme igennem med nogle ting. Især nogle af de ting jeg nævnte. Det man selv skal gøre når man går ud at købe ind: Jamen, man skal først og fremmest købe noget mindre. Det er jo sådan set det det handler om. Det er klart at hver gang at vi smider noget ud i affaldssækken eller kører det på affaldspladsen, så har det brugt nogle ressourcer i den anden ende. Det hænger jo helt nøje sammen, vores affaldsproduktion er nogenlunde lig med vores ressourceforbrug der er i alle tilfælde nogenlunde parallelitet mellem de to ting. Man kan snakke om alt muligt andet, om de tekniske ting og sådan

20 noget, men det er nu engang os selv, den måde vi lever og forbruger på, der er den største forureningskilde. Så kan vi sagtens lægge ansvaret alle andre steder hen, men sådan er det bare! Jeg er fuldstændig enig i det med Østeuropa. Jeg er enig i at det er fuldstændig tåbeligt det man laver, ikke bare for miljøet men også for dansk industri. Det er nogle gange lidt belastende at være god, men det er betydelig lettere at være selvgod. Og man behøver kun at være selvgod for at gøre en indsats i ulandene og Østeuropa, for det er et spørgsmål om at lave en verden som er mere tryk at leve i i fremtiden. Hvor der er balance i sociale forhold og miljø og økonomi. Det er det vi skal hjælpe dem med, og så kan vi oven i købet få nogle ordrer hjem til vores industri. Og det der er helt åndssvagt ved den øststøtte vi fjerner er at vi trækker den sammen omkring de baltiske lande, altså dem der er nærmest ved os. De kommer hurtigt med i EU så kan vi ikke blive ved med at lave miljøstøtte selv, det skal vi lave igennem EU. Til gengæld har vi trukket os ud af Rumænien og Bulgarien osv. hvor vi er godt i gang, og som ikke kommer med i EU foreløbig. Så skal vi til at tilbage til arbejdet der det er så uigennemtænkt det regeringen laver på det punkt, så det er fuldstændig galimatias. Og de her ting omkring produkternes levetid osv., det skal vi ud og lave i et EU-samarbejde. Det kan vi jo ikke lave alene, og det er også allerede i gang. Man snakker om det i kommissionen, men det det er en lang proces. Men det er noget af det allervigtigste. Men vi kan selv gå foran med at købe lidt anderledes og lidt mindre. Jørn Dohrman, DF Jeg vil give Ole M. Nielsen ret i at man skal også selv være med til at sige at det her er et godt produkt; det vil jeg gerne give lidt mere for. Man skal ikke altid kigge på prisen. Og det gælder også med fødevarerne. Der er mange der kun kigger på prisen og så er de lige glade med hvordan det er produceret. Økologiske fødevarer koster lidt mere, men det skal vi alle sammen være med til at støtte for ellers får de ikke nogen gennemslagskraft. Jeg har ikke noget imod eksperter. De skal have lov til at være der; de skal være saglige de skal være med til at sørge for at der er en god mærkning. Vi skal ikke have de der 200 forskellige mærker så folk ikke ved hvad de køber. Det skal være enkelt. Og det skal være præcise mærkninger. Og eksperterne skal selvfølgelig også være med til at afgøre hvad der er hormonforstyrrende, og hvad er godt og skidt, så selvfølgelig skal de være der. Så var der det med at vi nedlægger nogle ting, fx vandfonden. Der skal man lige have for øje at 90 % det er et stort tal af deres penge bliver ikke brugt til de formål fonden blev oprettet til. Derfor var vi med til at nedlægge den vi vil da ikke støtte en fond der ikke opfylder sine formål. Selvfølgelig skal vi have et samarbejde i EU om de miljøproblemer der er rundt omkring. For selvfølgelig er det problemer. Og det er netop det der sker nu når vi kommer hen til 2004 og de baltiske lande kommer med, så får de en større støtte igennem EU. Vi kan jo ikke både betale herhjemmefra, direkte fra den danske kasse, og så bagefter giver man penge over EU. Så kan man lige så godt melde ud om hvor meget de skal have en gang for alle. Regnskovene der har Pernille jo svaret; der findes disse her mærker i dag. Igen, borgerne skal være parat til at tage det her ansvar, prøve at få denne her oplysning udbredt det skal vi jo give dem mulighed for og hvordan udbreder vi de her mærker. Men jeg er lidt ræd for at nogle gerne vil have utroligt mange mærker. Det skal være enkelt og nemt, så alle borgere har en chance for at finde ud af det. Med hensyn til medicin: Vi er jo også nødt til selv at tage denne her beslutning: Vil vi tage det her medicin der kan være hormonforstyrrende? Der er vi igen nødt til at oplyse. Men jeg vil jo heller