Dansk økonomis udslip af drivhusgasser

Transkript

1 Dansk økonomis udslip af drivhusgasser Oplæg ved Peter Rørmose og Thomas Olsen, Danmarks Statistik Møde i Statistisk Forening 24. november 29

2 Baggrund

3 Dansk økonomis udslip af drivhusgasser Af Ole Gravgård, Thomas Olsen og Peter Rørmose Klimaforandringer og drivhusgasser Dansk økonomis udledning af drivhusgasser Udslip af drivhusgasser fra danske erhverv og husholdninger FN s klimakonvention og Kyoto-aftalen Sammenhængen mellem økonomisk vækst og CO 2 -udslip Forbrugets og eksportens betydning for de samlede CO 2 -udslip Betydning af at se på udslippet opgjort ud fra produktionsaktiviteterne frem for forbruget

4 Miljøregnskabet - et satellitregnskab til nationalregnskabet Oplysninger om ressourceforbrug og miljøbelastning Samme afgrænsning som nationalregnskabet (residensprincippet) Samme erhvervs- og forbrugsklassifikation Ressourceforbrug og udslip forårsaget af danske økonomiske aktiviteter I Danmark såvel som i udlandet Konsistent analyse af miljøpåvirkning og økonomisk aktivitet

5 Udvikling af det danske miljøregnskab 974 Energiregnskab i tilknytning til nationalregnskabet Supply-use system for energi (966->) Input-output energi-analyser 99 Betænkning om økonomi og miljø i statistisk belysning 99 NYT nr. 74 fra Danmarks Statistik: Energiforbrugsrelateret luftforurening Miljøregnskabsarbejdet begynder 999 Løbende publicering begynder Udslip til luft og IO-analyser 2 Løbende publicering udvides Vandindvinding og forbrug, Mængde og værdiopgørelse af olie og gasreserver Miljøskatter og -subsidier 23 Overgangstabeller sammenhæng med Kyoto-protokollen 24 Dekomponeringsanalyse af drivkræfter bag udviklingen i udslippene Udviklingsprojekter siden 22 Bl.a Skovregnskaber Materialestrømsregnskaber Affaldsregnskab Fysiske input-output tabeller IO-baseret dekomponeringanalyse Regionale miljøregnskaber Spildevand Omsættelige CO 2 -kvoter Now Casting Up-to-date -regnskaber 26 Materialestrømme 28 Koncernprojekt: Vækst, Klima og Konkurrenceevne 29 Temaartikel i Statistisk Tiårsoversigt og temapublikation om drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter Udviklingsprojekt om CO 2 -indholdet i importen og eksporten 2 Nye projekter (Eurostat): Udbygning af energiregnskabet - Følsomhedsanalyse af dekomponeringsanalysen

6 Miljøøkonomisk regnskab for Danmark Andre typer udslip Udslip CO NO 2 SO x 2 NMVOC N 2 O CH 4 NH 3 CO Grænseoverskridende udslip Energi tilgang og anvendelse Nationalregnskabet / Input-output tabeller Miljøpåvirkninger Drivhuseffekt Økonomien Forsuring Affald Vandindvinding og forbrug Materialestrømme Olie og naturgas reserver PIOT Skov aktiver CO kvoter 2 Miljøskatter og - subsidier

7 International systemudvikling SEEA 993 SEEA 23 SEEA, rev. (22) FN håndbog: System of Integrated Environmental and Economic Accounting Multipurpose system men med en del vægt på: Værdisætning af forurening og ressourcer Økonationalprodukt Ikke operationel! London-gruppen: Bl.a. FN, EU, Verdensbanken, OECD, nationale statistikinstitutioner NAMEA indarbejdes (National Accounting Matrix including Environmental Accounts) Mindre vægt på værdisætning Økonationalprodukt som modelresultat Standard på linie med SNA UNCEEA London-gruppen EU: NAMEA Fysiske satellitregnskaber (udslip, energi, vand, affald mv.) EU-forordning på vej Stiglitz-kommissionen (28)

8 Nationalregnskabet (SNA) SEEA 23 Anvendelser Beskrivelse af økonomiske aktiviteter Statuskonti for økonomiske aktiver Produktionsog indkomstkonti Miljømæssig opdeling af de sædvanlige nationalregnskabskonti Udvidelse af aktivbegrebet til at omfatte ikkeøkonomisk naturkapital Værdisætning af naturressourcer og miljøaktiver Fysiske data vedr. strømme mellem miljøet og økonomien samt om beholdninger af ressourcer Miljøstatistik og information om forbindelsen mellem miljø og økonomi Indikatorer Analyser Modelberegninger

9 Drivhusgasser CO 2, N 2 O (lattergas) og CH 4 (methan) HFCs, PFCs, SF 6 (halocarboner) Afbrænding af biomasse er CO 2 neutral Tilvæksten i vedmasse binder CO 2 Drivhuseffekten måles i GWP og er en sammenvejning af ovennævnte stoffer *CO 2 + (2 * CH 4 ) + (3*N 2 O) = CO 2 -ækvivalenter = Global Warming Potential (GWP)

10 Klimaforandringer og drivhusgasser FN s klimapanels (IPCC) fjerde vurderingsrapport (AR4), 27: Der er ingen tvivl om klimasystemets opvarmning, hvilket nu utvetydigt fremgår af observationer af stigninger i de gennemsnitlige globale luft- og havtemperaturer, omfattende smeltning af sne og is samt den stigende gennemsnitlige globale vandstand i havene Baseret på observationer fra alle kontinenter og de fleste verdenshave er det påvist, at mange naturlige systemer påvirkes af regionale klimaændringer, især temperaturstigninger.

11 Årsager til ændringerne Den atmosfæriske koncentration af CO 2 (379 ppm) og CH 4 (774 ppb) i 25 oversteg langt det naturlige interval gennem de sidste 65. år. Der er meget stor sikkerhed for, at nettovirkningen af menneskets aktiviteter siden 75 har været opvarmning. Det er meget sandsynligt, at det meste af den observerede stigning i globalt midlede temperaturer siden midt i det 2. århundrede skyldes den observerede stigning i koncentrationerne af menneskeskabte drivhusgasser. Det er sandsynligt, at der gennem de sidste 5 år har fundet en væsentlig menneskeskabt opvarmning sted, set som gennemsnit for hvert kontinent (med undtagelse af Antarktis) Det er sandsynligt, at menneskeskabt opvarmning i de sidste tre årtier har haft mærkbar indflydelse på observerede ændringer i mange fysiske og biologiske systemer på globalt plan.

12 Globale udledninger af drivhusgasser som følge af menneskelige aktiviteter er vokset med 7 % siden 97 opgjort som CO 2 ækvivalenter Globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser M ia. to ns C O2 ækvivalenter (GWP ) Lat tergas M etan C O2 fra sko vrydning o g jo rde mv. C O2 fra brug af fo ssile brændsle r mv.

13 Vigtigste drivhusgasser Kuldioxid (CO 2 ) dannes ved enhver forbrænding af fossile brændsler og biomasse samt ved nedbrydning af organisk stof. En del af det CO 2, der slippes ud, bliver optaget i havene, skove og andre økosystemer, mens resten bliver i atmosfæren. Metan (CH 4 ) er primært af organisk oprindelse. Naturlige udslip kommer fra vådområder, drøvtyggere og insekter. Menneskeskabte udslip stammer fra lagre af kul, udvinding og transport af naturgas samt lossepladser, afbrænding af biomasse, risdyrkning og husdyrhold. Metans opvarmningspotentiale regnes for at være 2 gange større end CO 2 s ved en tidshorisont på år. Lattergas (N 2 O) kommer naturligt fra havene og fra nedbrydning af organisk materiale. Menneskeskabte udslip stammer fra landbrugets kvælstofgødning, afbrænding af biomasse og industrielle aktiviteter. Lattergas opvarmningspotentiale regnes for at være 3 gange større end CO 2 s ved en tidshorisont på år. Halocarboner (CFC-gasser, HCFC'er, HFC er, PFC'er og SF 6 ) er kunstigt fremstillede kulstofforbindelser, som indeholder fluor, klor, brom eller jod. Brugen af CFC (freon) i bl.a. køleskabe er blevet stærkt begrænset af internationale aftaler, fordi det ud over at være en drivhusgas - også nedbryder ozonlaget. Til erstatning for CFC erne anvendes andre halocarboner som HCFC'er og HFC'er, der sammen med PFC er og SF 6 er kraftige drivhusgasser. Eksempelvis er SF 6 s opvarmningspotentiale 22.8 gange større end CO 2 s ved en tidshorisont på år.

14 Udvikling i udledningen af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter 4 2 Mio. tons CO 2 -ækvivalenter (GWP) CO2 Lattergas Metan Halocarboner * Anm. Udslippene af lattergas, metan og halocarboner er opgjort som CO 2 ækvivalenter (GWP)

15 Drivhusgassernes fordeling på erhverv og husholdninger 27 Husholdninger CO2 Lattergas Metan Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hoteller og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Pct Anm. Udslippene af lattergas og metan er opgjort som CO 2 ækvivalenter (GWP)

16 Udviklingen i erhvervenes og husholdningernes CO 2 -udslip 4 Mio. tons CO 2 Husholdninger Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2 Industri Transport, post og tele Energi- og vandforsyning Øvrige erhverv *

17 Det private forbrugs direkte CO 2 -udslip 6 4 Mio. tons CO 2 Benzin og diesel Fyringsolie mm Naturgas mm Biomasse *

18 CO 2 -udslippet fra økonomiske aktiviteter fordelt efter formål Husholdninger Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Vejtransport Anden transport Produktion / opvarmning Processer (ikke-energi) Energi- og vandforsyning Bygge- og anlæg Handel, hotel- og restauration Transport post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Mio. tons CO 2

19 CO 2 -udslippet fra økonomiske aktiviteter fordelt efter energitype Husholdninger Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Olieprodukter Kul Naturgas mv. Biomasse Industrielle processer (ikke-energi) Bygge- og anlæg Handel, hotel- og restauration Transport post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Mio. tons CO 2

20 Kyoto-aftalen For at reducere den globale opvarmning og afbøde virkningerne af temperaturstigningerne har 92 lande siden 992 tilsluttet sig FN s klimakonvention (United Nations Framework Convention on Climate Change, UNFCCC) 83 lande har siden 997 tilsluttet sig Kyoto-aftalen. Aftalen indebærer bl.a., at 4 industrialiserede lande (Annex lande) under ét i perioden 28 til 22 skal have nedbragt deres årlige udledninger med 5,2 pct. målt i forhold til 99 Politisk aftale ikke alt er medtaget (international transport og biomasse) EU har påtaget sig en fælles reduktion på 8 pct. Danmark påtaget sig at reducere med 2 pct. i forhold til 99

21 Udledning af CO 2 fra danske økonomiske aktiviteter 4 2 Mio. tons CO 2 Omfattet af Kyoto-protokollen International transport Biomasse *

22 Fra de totale CO 2 udslip til Kyotoopgørelsen Mio. tons Totalt CO 2 udslip fra dansk økonomi (Miljøøkonomisk regnskab) ,2 6,8 - Binding af CO 2 i biomasse ,5 5, Heraf biomasse anvendt som brændsel ,6 2, Yderligere biomassetilvækst ,8 3, - CO 2 udslip fra international transport (tankning i udlandet) ,4 49,6 Heraf skibe ,2 47,2 Fly ,3,8 - Andre forskelle i udslip fra transport og grænsehandel ,,5 Totalt udslip i Kyoto-opgørelsen ,3 52,

23 Kyoto-mål og udvikling i udslip af drivhusgasser Turkey Australia (8) Spain (25) Canada (-6) Portugal (27) Greece (25) Ireland (3) New Zealand () 3,8 25,2 22,6 8,3 46,7 55,3 82, 36,7 Iceland () 6, United States 5,8 Sweden (-4) 2,7 Japan (-6) 8,2 Austria (-3) 7,6 Italy (-6.5) 7,4 Liechtenstein (-8) 7, Switzerland (-8),5 Finland (), Netherlands (-6) -2, Danmark: Croatia (-5) Denmark (-2) Luxembourg (-28) -4, -5,6-6, Reduktion: 2 pct. i forhold til 99 Belgium (-7.5) Monaco (-8) France () United Kingdom (-2.5) Slovenia (-8) -8,5-9,3 -,8-7,8-2,3 Udvikling 99-27: -5,6 pct. Slovakia (-8) Germany (-2) Czech Republic (-8) -2,3-2,8-2,6 Norway () -22, Poland (-6) -33,2 Køb af kvoter / kreditter sikrer reduktionen på de 2 pct. i forhold til 99 Hungary (-6) Russian Federation () Bulgaria (-8) Belarus Romania (-8) Ukraine () -36,4-4,3-46,4-48,6-52,4-54, Lithuania (-8) -59,7 Estonia (-8) -6, Change 99 to 27, percent. Kyoto target (percent in brackets)

24 Drivhusgasser - og økonomisk vækst, og afkobling - og input-output - indbygget i endelig anvendelse - indbygget i udenrigshandlen

25 Definition af afkobling

26 Sammenhæng mellem CO 2 -udslip og BNP Miljøøkonomisk Kuznets-kurve: Hypotetisk sammenhæng mellem miljømæssig nedbrydning (forurening) og indkomst pr. capita (fx BNP) som en omvendt U-formet kurve.

27 Sammenhængen mellem CO 2 -udslip og BNP Mange har empirisk prøvet at påvise denne sammenhæng, både statistisk og økonometrisk Kunne være resultatet af rige landes voksende komparative fordel i videnstung produktion og tjenesteydelser, som pr. definition ikke forurener så meget som traditionel industri. Politisk grundlag. Vi skal have mere vækst og økonomisk velstand, så får miljøet det også bedre (Fx Brundtland kommisionen, 987)

28 Økonomisk vækst og CO 2 -emissioner En dansk Kuznets-kurve? (Emissioner uden biomasse og international transport) Million tonnes CO GDP, billions DKK, fixed prices

29

30 Udviklingen i CO 2 -udslip og BNP 7 Index 99= Dansk økonomis udslip af CO 2 Udslip af CO 2, ekskl. CO 2 fra international transport Udslip af CO 2, ekskl. CO 2 fra biomasse og international transport BNP *

31 Miljøregnskaber og input-output Sektionen udarbejder såvel fysiske regnskaber (primært for energi og luftemissioner) som økonomiske regnskaber (input-output tabeller) Takket være det fælles interface 3 erhverv er det muligt at lave en lang række miljøøkonomiske analyser af sammenhængene mellem den miljømæssige og den økonomiske udvikling (SE, IO-årspubl. Statistikbanken) Input-output tabeller udgives årligt samtidig med det endelige nationalregnskab. Det er væsentlig senere end de miljømæssige statistikker. Direkte udledninger fra erhverv og husholdninger = statistik Indirekte udledninger som kan henføres til endelige anvendelser = input-output modelberegning

32 Input-ouput tabel for Danmark 25 Input i erhverv Endelig anvendelse I alt. Landbrug, fiskeri, råstofud-vinding 2. Industri 3. Energi- og vandforsyning Milliarder kroner, årets priser. Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Import inkl. told mv Produktskatter, netto og moms Anvendelse i køberpriser Andre produktionsskatter, netto Aflønning af ansatte Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Produktionsværdi Bygge og anlæg 5. Handel, hotel og restauration 6. Transport, post og tele 7. Finansiering og forret-ningsservice 8. Offentlige og personlige tjenester Privat forbrug Offentlig forbrug Faste bruttoinvesteringe Lagerforøgelser Eksport

33 AX + E = X Input-output beregninger (Koefficienter * produktionsværdi ) plus endelig efterspørgsel = produktionsværdi X AX = E <-> (I A)X = E X = (I A) - E (input-ouput model) Fx: Direkte og indirekte emissioner pr. mio. kr. leverance fra erhverv i til endelig anvendelse CO 2 i = ( (I A) -.* E ) i.* (CO 2 i / X i )

34 CO 2 -udslip forårsaget af forskellige typer endelig anvendelse 2 Million tonnes CO Private consumption, direct Private consumption, indirect Government consumption Gross fixed capital formation etc. Exports CO 2 j = ( (I-A) - * E j ).* (CO 2 /X)

35 Det private forbrugs direkte CO 2 -udslip 6 4 Mio. tons CO 2 Benzin og diesel Fyringsolie mm Naturgas mm Biomasse *

36 Det private forbrugs indirekte CO 2 -udslip via danske erhvervs produktion 35 Million tonnes CO Electricity, gas and other fuels Food Transport Housing Recreation and culture Other private consumption CO 2 C73 = SUMC( (I-A) - * E C73.* (CO 2 /X) )

37 Det private forbrugs samlede direkte og indirekte CO 2 -udslip 6 Million tonnes CO Direct Danish CO2 emissions Indirect Danish CO2 emissions Indirect CO2 emissions abroad CO 2 C73 = SUMC( (I-A D -A U ) - * (E d C73 + E u C73 ).* (CO 2 /X) )

38 Analyse af årsager til ændringer i CO 2 -udslip Strukturel Dekomponerings Analyse (SDA) emis = emkoef # emix # enint summa # (I - A g ) - EAstrukt EAniv (3 ) (3 4) (3 4) (3 ) (4 ) (3 3) (3 97) (97 ) y y y = d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a d c b a y = = + + = + = = t t t t t d c b a y =

39 Dekomponeringsanalyse af faktorerne bag de observerede ændringer i erhvervenes energirelaterede CO 2 -emissioner fra 99 til 27 -,7 Actul change in emissions from 99 to 27 Calculated effect of economic growth on CO 2 -emissions Calculated effect of structural changes on CO 2 -emissions Calculated effect of changes in energy efficiency on CO 2 -emissions Calculated effect of shifting to other types of energy on CO 2 -emissions Million tonnes CO 2

40 Produktions- eller forbrugsvinkel på emissionsregnskabet

41 Produktions- eller forbrugsvinkel på emissionsregnskabet, emperi Million tonnes CO Consumption based Production based International transport production