Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Transkript

1 Boligpolitik Odense Odense Kommune

2 2

3 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag 12 Boligpolitik 12 Planer i dag - mål og initiativer 12 Samarbejdspartnere 18 Virkemidler i boligpolitikken 19 Boligmarkedet - nye behov 20 Boligmarkedet i Danmark frem til Det fremtidige boligbehov i Odense 23 Boligudviklingen de seneste 10 år 27 Boligudviklingen i Odense Kommune 27 Ung og studerende 30 Børnefamilier 32 Enlige 34 Par uden børn 36 Ældre 38 Litteratur,, planer og love 40 Udgivet af: Odense Kommune Juni

4 Indledning Indledning På baggrund af en stigende fraflytning de senere år blev der i foråret 2001 udarbejdet undersøgelse af udviklingen i flyttemønstret i Odense Kommune. Et af de virkemidler, der blev fremhævet for at ændre denne udvikling var en aktiv og helhedsorienteret boligpolitik der igen fremmer bosætningen i Odense. Økonomiudvalget besluttede derfor, at Borgmesterforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger skulle udarbejde et forslag til en samlet boligpolitik for Odense Kommune. Byrådet har den 4. juni 2003 efter en forudgående offentlig debat vedtaget den nye boligpolitik for Odense. 4

5 Sammenfatning Sammenfatning Boligpolitiske mål Det overordnede mål for den fremtidige boligpolitik i Odense Kommune er, at der skal være egnede boliger til alle. Dette gælder både for unge, familier, ældre, personer med anden etnisk baggrund, samt borgere som af en eller anden grund ikke kan bebo en almindelig bolig. Boligpolitikken skal sikre, at der er mulighed for at vælge mellem forskellige botilbud, som henholdsvis tiltrækker nye borgere og fastholder nuværende borgere. Der er bl.a. opstillet følgende boligpolitiske mål: der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier unge skal garanteres en bolig ved uddannelsesstart udbuddet af boliger til studerende skal svare til efterspørgslen og være tidssvarende antallet af familieboliger i udlejningsbyggeri skal fastholdes udbuddet af grunde skal størrelses- kvalitetsog prismæssigt være differentieret. der skal bygges flere seniorboliger og plejeboliger i takt med det voksende antal ældre. Der skal også opføres et begrænset antal ælderboliger udbuddet skal være af en kvalitet, størrelse og pris, der tilskynder til at seniore, enlige og par uden børn fraflytter store udlejnings- og ejerboliger (flyttekæden påvirkes) der skal sikres lejligheder, som tilgodeser flygtninge/indvandrerfamiliernes behov og efterspørgsel. Andre overordnede mål i boligpolitikken er, at der skal ske forbedring af eksisterende bebyggelser og boligkvarterer, og at fremtidige boliger skal være bæredygtige. Begge disse mål søges sikret ved den fysiske planlægning i kommunen. Yderligere centrale boligpolitiske mål er, at Odense skal have et stort, attraktivt og varieret boligudbud af tidssvarende boliger, og der skal ske en boligudbygning af de boligtyper, som efterspørges. Begge disse mål søges sikret ved, at det fremtidige boligbehov og boligefterspørgslen følges tæt i samarbejde med de øvrige partnere på boligområdet. Ungdomsboliger - Ørstedsgade, Glasvejskvarteret. Solsikkemarken 5

6 Sammenfatning 6 Den fremtidige boligefterspørgsel i Danmark I de senere år er der udarbejdet flere forskellige analyser på den fremtidige boligefterspørgsel. Arbejderrådets Erhvervsråd udarbejdede i 2000 en prognose for boligefterspørgslen i fremtiden. Prognosen viste, at boligefterspørgslen vil stige. AKF (Amternes- og Kommunernes Forskningsinstitut) og Statens byggeforskningsinstitut har belyst flyttemønstret og boligbehovet i en undersøgelse Konklusionen var bl.a. at mobiliteten kan øges, hvis der bygges boliger målrettet til bestemte befolkningsgrupper. Boligselskabernes Landsforenings registeringsundersøgelse fra 2000, belyste de fortsatte problemerne i det sociale boligbyggeri. Det fremtidige boligbehov i Odense I de seneste 10 år er der taget flere boliger i brug i Odense Kommune. Befolkningstallet er kun steget med ca Antallet af beboere pr. bolig er i 2001 på 2,09 personer. Frem til 2013 forventes ifølge befolkningsprognosen for 2002 for Odense ca flere indbyggere. Det samlede behov for nye boliger vurderes til ca Der forventes primært at blive brug for rækkehuse/andelsboliger og lejligheder især til enlige og ældre, samt få ungdomsboliger. Der skal imidlertid også sikres attraktive bomuligheder for bl.a. børnefamilier. På kort sigt frem til 2005 forventes der opført tre nye plejecentre med hver ca. 45 nye boliger og ca. 80 ældreboliger. Udviklingstendenserne i de kommende år tegner sig således: Unge Der er i de senere år blevet flere studerende. De fleste unge bor til leje i lejligheder. På kort sigt forventes der færre unge. Børnefamilier Ca. 50 pct. af børnefamilierne bor i dag i parcelhuse. Der forventes et svagt fald i antallet af børnefamilier de næste 10 år. Enlige Enlige uden børn bor for det meste i lejligheder. Der forventes flere enlige de kommende 10 år. Par ar uden børn De fleste ugifte par bor i lejlighed, mens ægtepar uden børn fortrinsvis bor i parcelhuse. Der forventes at blive færre unge ugifte par uden børn de kommende år, mens antallet af ægtepar uden børn ventes at stige. Ældre Mange ældre bor i lejligheder, men der er en tendens til, at flere og flere bor i parcelhuse og rækkehuse. Der forventes et stigende antal ældre i de næste år. Ny regeringsaftale i folketinget om flere og bedre boliger. Der afsættes 1 mia. kr. til støtte til opførelse af ekstra boliger til unge under uddannelse over de næste fem år. Byfornyelsen skal være mere effektiv og den privat finansierede modernisering af den gamle del af boligbestanden skal styrkes. Der indføres fuld regulering af beboerbetaling i offentlig byfornyelse. Investeringerne boligforbedring koncentreres om private udlejningsboliger. Støtten til boligforbedringer af andelsboliger bortfalder. Som forsøg indføres der et skattemæssigt fradrag ved opførelse af udlejningsboliger. Pensionsinstitutter må opføre både leje- og ejerboliger. Der indføres fri husleje ved indretning af nye boliger i tagetager. Det private udlejningsbyggeri ventes øget med 800 nye boliger om året. Støtten til nye andelsboliger nedsættes og bortfalder i Kvoten skal fortsat udgøre boliger i årene 2003 og Nedsat kommunalgrundkapital frem til 2004 forventes at medføre øget byggeri af almene familieboliger og ældreboliger i Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til renovering og forbedring i nedslidte almene afdelinger i perioden , i alt 8,7 mia. kr. Landsbyggefonden yde støtte til forbedring rettet mod handicappede og tilgængelighed i almene boliger.

7 Boligpolitik for Odense Boligpolitik for Odense Boligpolitik - overvejelser Flere familieboliger Odense har i de seneste år haft en stagnerende befolkningsudvikling. Fraflytningen har været større end tilflytningen. I 2000 valgte ca. 550 børnefamilier at flytte fra Odense, mens kun ca. 300 børnefamilier flyttede til Odense. Flere par uden børn vælger også at flytte fra Odense, mens flere enlige søger til Odense. Odense er landsdelscenter og regionalt center for Fyn. Det er vigtigt, at Odense har et befolkningsunderlag i balance med det store udbud af service-, kultur- og fritidstilbud, byen byder på og fremover må ventes at få. Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier, der bidrager i væsentlig grad til det økonomiske fundament og en stabil befolkningsudvikling. Øget fleksibilitet på boligmarkedet - ældres og enliges hurtigere fraflytning fra store boliger kan være med til at fastholde og tiltrække børnefamilier. Et bredere og større udbud af familieboliger kan også være med til at tiltrække erhvervsaktive familier. Attraktive pacelhusgrunde og byomdannelsesområder Byggegrunde i attraktive områder - fx ved skov og golfbane kan medvirke til, at reducere fraflytning blandt børnefamilierne til omegnskommunerne. Samtidig kan dette betyde, at Odense Kommune beholder flere yngre familier, som har et indkomstgrundlag fra og opefter. Udbuddet af parcelhusgrunde skal svare til efterspørgslen. Men det er også vigtig, at der kan tilbydes attraktive parcelhusgrunde med forskellige kvaliteter og beliggenhed. Der er derfor udpeget attraktivt beliggende parcelhusgrunde forskellige steder bl.a. i Kirkendrup og Fraugde. Byomdannelse er også en vigtig kilde til nye attraktive boligområder. Billige byggegrunde Omkostningerne ved at opføre et nyt parcelhus er stort set ens i hele landet. Grundpriserne kan for nogen være afgørende for, hvor man vælger at bygge sit parcelhus. Odense bør derfor også have et udbud af parcelhusgrunde til konkurrencedygtige priser. Almene familieboliger Yngre danske personer/familier, som ønsker at bo i alment byggeri vil gerne bo tæt/lavt, d.v.s. i række- eller klyngehuse. I forbindelse med flytning fremføres ofte ønsket om at komme "ned til jorden", at der er have til, og at børnene kan lege ude. Flere rækkehuse til børnefamilier kunne være en del af løsningen. Personer/familier med anden etnisk baggrund end dansk ønsker ofte at flytte til en bolig, hvor der i nærheden bor andre med samme etniske baggrund. Denne gruppe ønsker tillige ofte en bolig, som ikke er særlig dyr. Det er her ikke afgørende, at boligen er placeret "nede ved jorden". Løsning kan være flere almene lejligheder i mindre enheder. Nye typer seniorboliger årige bor ofte i husstande med 1-2 personer i relativt store boliger (mellem m2). Antallet af ældre over 70 år, der bor i parcelhuse er steget i de sidste 10 år. For at opnå en større mobilitet må man skabe nye attraktive boligmiljøer, som tiltrækker dem, der i dag bor i meget store boliger. Boligerne skal være af en størrelse af minimum 100 m2. Byggeriet kan opføres som andelsboliger eller ejerboliger med visse udgifter til fælles faciliteter. Byggeriet skal være egnet for gangbesværede, det skal derfor være enten lav byggeri eller etagebyggeri med elevatorer. 7

8 Boligpolitik for Odense Boligmiljøet skal være attraktivt med faciliteter som: mulighed for forplejning/restaurant, motionscenter, diverse hobbyfaciliteter, gæsteværelser med badefacilitet, garageanlæg m.m. Byggeri efter dette koncept kunne opføres som forsøgsprojekt, og erfaring deraf kunne bruges på fremtidige seniorbebyggelser. Boliger til unge. Odense er en stor uddannelsesby. Det skal derfor sikres, at der er et tilstrækkelig antal boliger til de nye unge studerende, der kommer til byen. Der er et godt udbud af kollegieværelser og ungdomsboliger i byen i dag. Men med forsat vækst i antallet af studerende bør der bygges flere ungdomsboliger, men de må ikke være for dyre. Ombygning af eksisterende almene boliger, der er blevet for små som familieboliger, kan også være en god måde at skaffe flere ungdomsboliger på. Byfornyelse Byfornyelsen af private udlejningsboliger og boligforeningsboliger i bymidten og de ældre boligkvarterer nær bymidten vil give mulighed for at indpasse nye boligtyper og opfylde nye krav til boliger om fleksibilitet, kvalitet, medbestemmelse og medejerskab. Formålet med byfornyelsen er bl.a., at udnytte den ressource de gamle boliger udgør, deres centrale placering og deres gode image til at skabe nogle bedre boligkvarterer, der opfylder nutidens boligbehov og ønsker. Byfornyelsen kan også bidrage til integration af befolkningens forskellige social- og aldersgrupperinger. I såvel nye som gamle boligområder bør der være plads til forsøg med nye boligtyper, og ikke mindst boligtyper der appellerer til den stigende ældre befolkning. Nye små etageboligområder til lejligheder kunne også være interessant i fremtiden. Byfornyelse - familieboliger, Glasvejskvarteret. 8

9 Boligpolitik for Odense De boligpolitiske mål og handlinger Målsætninger og handlinger for udbygning af boliger i Odense Kommune De efterfølgende kapitler danner grundlaget for de kommende års planlægning og budgetlægning på boligområdet i kommunen. Mål egnede boliger til alle Initiativer/handlinger boligudbygningen skal være helhedsorienteret/ flerstrenget og baseres på samarbejde med boligmarkedets aktører boligudbygningen skal være helhedsorienteret/ der skal tages initiativ til at indkalde aktører Odense skal have et attraktivt og varieret boligudbud af tidssvarende boliger fremtidige boligområder skal være bæredygtige der skal ske udbygning af de boligtyper der efterspørges forbedring af eksisterende bebyggelser og boligkvarterer der skal tages initiativ til at indkalde aktørerne på boligmarkedet med henblik på at samarbejde om konkrete udviklingsprojekter der skal udvikles nye boligtyper, som imødekommer fremtidens boligbehov som fx - at bo centralt i den højteknologiske bolig - byboligen af høj kvalitet med et lavt arealforbrug, - at bo med udfordringer - i den fleksible, multianvendelige, "rå" bybolig indrettet i tidligere erhvervsbygninger, - at bo alene, aktivt og i fælleskab - i den ny seniorbolig for den aktive senior - flexible skillevægge i boligen, så det er muligt selv at foretage rumindretning gennem den fysiske planlægning skal der skabes mulighed for at bydele kan indeholde både boliger, arbejdspladser, lokale aktiviteter, rekreative områder og service i samarbejde med boligorganisationerne udarbejdes løbende status over den aktuelle boligstandard med henblik på at fastlægge, hvilke boligtyper der kan tilbydes eller udvikles for at opfylde den fremtidige efterspørgsel på almene boliger i samarbejde med boligmarkedets aktører udarbejdes status for den aktuelle efterspørgsel og for boligønsker der skal løbende gennemføres omdannelse og byfornyelse på baggrund af kommuneplan, lokalplan og byfornyelsesbeslutninger 9

10 Boligpolitik for Odense Mål markedsføring af Odense, som en god by at bo i der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier, der bidrager i væsentlig grad til det økonomiske fundament og en stabil befolkningsudvikling udbygningen af familieboliger skal primært ske ved nybyggeri af rækkehuse eller parcelhuse udbuddet af parcelhusgrunde skal størrelses-, kvalitets- og prismæssigt være differentieret der skal være et passende udbud af udlejningsboliger. I perioder med mangel på private udlejningsboliger bør offentligt støttet udlejningsbyggeri bidrage til at dække et eventuelt behov for udlejningsboliger udbuddet af boligerskal være af en kvalitet, størrelse og pris, der tilskynder til at seniorer og par uden børn fraflytter store udlejningsog ejerboliger (flyttekæden påvirkes) udbuddet af boliger til studerende skal svare til den aktuelle efterspørgsel og være tidssvarende. I det omfang at udbuddet ikke sker gennem privat initiativ, skal det sikres ved opførelse af almene ungdomsboliger boliger til studerende skal placeres i bymidten eller nær uddannelsesinstitutionerne unge garanteres en bolig ved uddannelsesstart Initiativer/handlinger boligmarkedet i Odense skal markedsføres på internettet en aktiv jordforsyningspolitik skal sikre, at der i privat og kommunalt regi løbende er et udbud der modsvarer efterspørgslen. Der skal i kommunalt regi være et udbud på ca. 75 parcelhusgrunde og storparceller svarende til boliger udbuddet sikres gennem udarbejdelse af 4- årige produktionsplaner, som indarbejde i budgetterne i første kvartal hvert år udarbejdes en statistik der viser status for antallet af boliger i henholdvis privatfinansieret og offentligt støttet byggeri det foregående år. Denne statusopgørelse indgår i den politiske budgetbehandling om midler til opførelse af almene boliger der søges maksimal kvote ved staten til opførelse af støttede andelsboliger. Kommunen afsætter nødvendige midler til det kommunale anlægstilskud for at imødekomme efterspørgslen og skabe mobilitet. Der forsøges etableret en garantiordning, der sikrer, at enlige og ældre igen får en almen bolig, hvis parforhold opløses eller flytning til sommerhus fortrydes. der gennemføres analyse af det forventede ungdomsboligbehov set over 5, 10 og 15 år der udarbejdes en handlingsplan for udbygningen af ungdomsboliger, der skal redegøres for, hvordan udbygningen kan gennemføres - eksempelvis ved omdannelse af utidssvarende almene familieboliger, ombygning/renovering af kollegieboliger der udstedes en boliggaranti til unge der starter uddannelse i Odense fra uddannelsesstart september

11 Boligpolitik for Odense Mål Initiativer/handlinger alment boligbyggeri skal opføres spredt og i mindre enheder dog sådan, at der kan opnås en fornuftig økonomi ved både anlæg og drift antallet af familieboliger i alment udlejningsbyggeri skal fastholdes - dvs. at der skal ske udbygning i takt med nedlæggelser og omdannelser der skal skabes botilbud i alment udlejningsbyggeri, som bl.a. tilgodeser flygtninge- og indvandrerfamiliernes behov der skal sikres store almene lejligheder ved nybyggeri og ombygninger flygtninge og indvandrere skal bo spredt så der skabes forbedret grundlag for integration i det danske samfund det skal sikres, at der skabes særlige botilbud til borgere (skæve eksistenser), som af den ene eller anden grund ikke kan bebo en almindelig bolig. "Boligerne" skal etableres i små enheder og tildeles definerede målgrupper der skal tilbydes boliger med nødvendig støtte til handicappede og sindslidende. Boligerne skal opføres i mindre enheder og integreres i de bestående boligområder. Boligtilbudet skal give mulighed for at tilrettelægge støtte i forhold til den enkeltes handicap der skal bygges et begrænset antal ældreboliger. Ældreboligerne skal placeres i de bydele, hvor behovet er størst. i samarbejde med de almene boligorganisationer udarbejdes et konkret forslag til udbygningsplan for familieboliger i det støttede byggeri. Planen udarbejdes på baggrund af en vurdering af behovet for omdannelse af utidsvarende almene familieboliger til eksempelvis ungdomsboliger der skal ved nybyggeri og ombygning stilles krav om etablering af nogle større boliger i den samlede bebyggelse. Dette vil samtidig bevirke en naturlig spredning i beboersammensætningen der skal ikke boligplaceres flygtninger/indvandrere i boligafdelinger, hvor der i forvejen bor mange flygtninge/indvandrere der skal efter behov og i samarbejde med de almene boligorganisationer etableres opgangsfællesskaber, skurvognsbyer og lignende. "Boligerne" skal medvirke til at der er relevante botilbud til "skæve eksistenser" og "utilpassede borgere" der skal i de kommende 4 år findes placeringsmulighed for ét bofællesskab for udviklingshæmmede med sindslidelser i de kommende 4 år skal der opføres 3 nye plejecentre med hver 45 boliger. Og der skal bygges 80 ældreboliger inden 2005 der skal oprettes boligrådgivning for ældre der skal findes egnede lokaliteter/arealer til opførrelse af attraktive seniorboliger behovet for ældreboliger blandt. borgere over 60 år bør undersøges, det kan danne beslutningsgrundlaget for byggeriet af ældreboliger. 11

12 Boligudbygningen idag Boligudbygningen idag Boligpolitik De boligpolitiske mål og retningslinier findes i dag i Kommuneplanen, i budgettet og i forskellige "delpolitikker", som fx bosætnings- og integrationspolitikken. Kommuneplanen udstikker i afnittet om By- og boligudvikling mål og retningslinier for den fysiske planlægning af bl.a.: bymidten, de ældre bydele, de nyere bydele og Vollsmose - herunder også de overordnede mål og retningslinier for byfornyelsen fremtidige boligområder - herunder en rækkefølge for boligudbygningen. Budgettet udstikker de økonomiske retningslinier for bl.a. jordforsyning støttet byggeri byfornyelse og udvikling. Brombærranken, Blangstedgård. Almene familieboliger. Planer i dag - mål og initiativer Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og en rækkefølgeplan for boligudbygningen. I Kommuneplanen er de boligpolitiske målsætninger og retningslinier bl.a.: Bymidten skal fortsat være mangfoldig og alsidig, og dens funktion som bolig- og handelsområde skal styrkes. Erhvervsaktiviteter skal fastholdes og udvikles for at bevare arbejdspladser. Bymidten skal have aktiviteter og oplevelser for alle aldersgrupper. Vollsmose skal i løbet af 10 år blive et velfungerende bolig-, erhvervs- og fritidsområde og blive en fuldt ligeværdig og integreret del af Odense og det danske samfund iøvrigt. For fremtidige boligområder er målsætningen, at udlæg og byggemodning af nye områder primært skal finde sted hvor der allerede er anlagt veje, spildevandsledninger mv. og hvor der er fjernvarme, kollektiv trafik og skolekapacitet. 12 I de ældre bydele skal utidssvarende boliger og kvarterer forbedres. For at fastholde et varieret bymiljø bør der fortsat kunne sikres plads til produktionsvirksomheder. Det er dog en forudsætning, at disse virksomheder ikke forurener væsentligt. De nyere bydele skal forbedres for beboere i alle aldersgrupper. Det skal tilstræbes, at bydelene rummer såvel boliger som lokale aktiviteter og rekreative områder for flest mulige aldersgrupper og interesser. Odense Kommune skal så vidt muligt sikre, at der placerings- og kvalitetsmæssigt er et bredt udbud af parcelhusgrunde i kommunen. Hvert år udarbejdes en boligudbygningsplan, der er en detaljeret planlægning af boligudbygningen i kommunen i overensstemmelse med kommuneplanen og rækkefølgeplanen for udbygningen af boligområder. Derudover udarbejdes en produktionsplan for kommunale byggegrunde.

13 Boligudbygningen idag Boligudbygningsplanen i Odense Kommune Den forventede boligudbygning de første år er baseret på en konkret viden om byggerier under opførelse, projektforslag og byggerier under planlægning, hvorfor sikkerheden i den forventede boligudbygning er størst i de første år af den 12-årige prognoseperiode. Boligudbygningsplanen er som nævnt en registrering af kendte byggeprojekter såvel private som kommunale samt et forslag til, hvor kommende boligudbygning vil finde sted set i forhold til plangrundlag og rummelighed. Antallet af nye boliger forventes at ligge på godt 675 boliger i 2002 og 600 i 2003 svarende til det nuværende niveau. I 2004 forventes tallet fortsat at være på 600 for i 2005 at falde til 425. I 4-årsperioden forventes således et samlet boligbyggeri på ca boliger % af disse skønnes at blive små boliger rettet mod unge, ældre og enlige. I yderområderne påregnes der særligt en boligudbygning i Fraugde, Seden Syd og Højby. I Fraugde er der nu påbegyndt et nyt, stort udbygningsområde, og der sker fortsat udbygning ved Nørrebjerg Runddel. I Seden Syd og Højby Syd fortsætter udbygningen af de områder, som har været under udbygning i en årrække. Også i Villestofte og Kirkendrup forventes et anseeligt byggeri. Område I alt Forventet boligudbygning i udlagte boligområder fordelt på kommuneplanområder. Forventningerne til byggeri ved Højby er større end tidligere. Endelig forventes det høje aktivitetsniveau i bymidten at fortsætte sammen med omdannelsen i Skibhuskvarteret tæt på havnen samt omdannelsen af Odense Kaserne og Hunderupskolen. I Bellinge forventes et par arealer bebygget, og i Ejlstrup forventes en mindre, løbende udbygning af de lokalplanlagte områder. Niveauet for boligbyggeriet i bymidten forventes fortsat at være højt, og af de 2325 boliger i 4-årsperioden forventes de 800 opført her og i Skibhuskvarteret. Knap 50% af disse forventes at være små boliger rettet mod unge, ældre og enlige. 13

14 Boligudbygningen idag Odense Kommunes budget 2003 I det følgende afsnit beskrives de budgetområder i Odense Kommunes budget 2003, der indeholder boligpolitiske målsætninger. De samlede anlægsudgifter for hele kommunen, ekskl. varmeforsyning, udgør i budget mio. kr. Heraf er der anlægsudgifter vedrørende boligpolitiske målsætninger under budgetområderne 2.2 Byfornyelse og udvikling på 13 mio. kr. til byfornyelse og 7 mio. kr. til støttet byggeri, 3.2 Pleje og omsorg på 56 mio. kr. og 3.3 Handicap og psykiatri på 0,4 mio. kr. 3.2 Pleje og omsorg 2.2 Byfornyelse og udvikling 3.3 Handicap og psykiatri 7,8% 22,0% 0,2% 66,9% Øvrige kommunale anlæg Anlægsudgifter til boligpolitiske målsætninger i budget 2002 relateret til kommunens samlede anlægsudgifter, excl. varmeudgifter. Under budgetområde 2.2 Byfornyelse og udvikling er køb til kommunale formål ikke medtaget. Støttet byggeri Målgruppen for aktiviteten i støttet byggeri er: indbyggere i Odense over 16 år, der ønsker at bo til leje personer, der overvejer at flytte til Odense studerende ældre og handicappede flygtninge der skal integreres i befolkningen boligsociale Budgetområdet omfatter planlægning, opførelse samt tilsyn med drift af offentligt støttet byggeri, herunder kommunal grundkapital i form af indskud i Landsbyggefonden ved opførelse af almene familie- og ungdomsboliger, samt anlægstilskud til andelsboliger. Budgettet for indskud i Landsbyggefonden i 2003 andrager 5,4 mio. kr. Under forudsætning af uændret finansiering, svarende til 7% indskud kan der opføres ca. 50 familieboliger, hvoraf ca. 20 boliger opføres som seniorfællesskab. Yderligere opføres der ca. 50 ungdomsboliger. Herudover ansøges om kvote til opførelse af 40 støttede private andelsboliger årligt. Endvidere stiller Odense Kommune gerne garanti for realkreditlån ved opførelse af ustøttede private andelsboliger. 2.2 Byfornyelse og udvikling Byfornyelsesaktiviteterne omfatter utidssvarende udlejningsejendomme, andelsboliger og almene boliger, samt ejere af bevaringsværdige og fredede ejendomme, men omfatter også ombygning af erhvervsejendomme til boligformål. Antal boliger omfattet af beslutning om bygningsforbedring Antal boliger Etageboliger på Bjørnemosevej. 14

15 Boligudbygningen idag 2.3 Jordforsyning Området omfatter kommunens aktiviteter vedr: køb af jord til byggemodning og videresalg byggemodningsudgifter salgsindtægter Kommunen har pr følgende beholdninger af salgsjord og jord til fremtidig byudvikling: Beholdning af jord Salgbare byggemodnede arealer - parcelhusgrunde 53 grunde - storparceller 388 boliger - erhvervsarealer 146 ha. 3.2 Pleje og omsorg Området dækker hjemmehjælp, hjemmesygepleje og hjælpemidler til alle i Odense Kommune, herunder bolig-, genoptrænings-, og aktivitetstilbud til alle med relevant behov samt personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap. Boligområdet omfatter: ældre- og handicapegnede boliger i henhold til Lov om almene boliger plejeboliger i henhold til Lov om almene boliger og Lov om social service Handicap og psykiatri Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne tilbydes boliger med tilknyttet støtte fra personale efter behov. Boligerne opføres centralt i mindre enheder integreret i bestående boligområder. Psykiatriområdet omfatter støttecentre, der er botilbud hvor der ydes hjælp til at skabe en meningsfyldt tilværelse. Støttecentret skal være bindeled til det omgivende samfund. Antallet af pladser på støttecentrene er i 2003 på 134. Odense Kommune har driftsoverenskomst med Lindehuset, Dania og Louiselund hvor der er 38 pladser. Handicapområdet Handicapområdet omfatter bosteder støttecentre og bofællesskaber, som er kommunale boligtilbud, med mulighed for at tilrettelægge støtte i forhold til den enkelte beboers handicap. Antallet af pladser i bostederne var i 2003 på 181. Planer for handicap- og psykiatriområdet De kommunale boligtilbud skal ligge spredt i samfundet, for at integrere de handicappede. Der er planer om, at Louisenlund i Kerteminde skal nedlægges og flyttes til Odense. Her forventer man, at antal boliger udvides fra 14 til 20. Klaregade skal herefter anvendes til et opgangbofællesskab for sindslidende. Vista Balboa (værested for sindslidende) udvides med et pensionat. I 2003 etableres et nyt støttecenter for sindslidende og et støttecenter for udviklingshæmmede med sindslidelser på den tidligere kaserne på Sdr. Boulevard. Antallet af boliger på plejehjem og plejecentre i Odense Kommune er opgjort til Ældreboliger Pensionistboliger Lette kollektivboliger Boliger i alt Antal + 75 årige Boliger % I alt I tabellen er opgjort antallet af almindelige ældreboliger. 15

16 Boligudbygningen idag Andelsboligforeningen Brombærlunden på Brombærranken, Blangstedgård. Vollsmose. Øvrige Politikker i kommunen Udover Kommuneplanen og Budgettet, som i dag udgør de centrale dele i de boligpolitiske målsætninger, så er der også vedtaget politikker på specifikke områder. Disse politikker griber også enten direkte eller indirekte ind i de boligpolitiske målsætninger. Bosætningspolitik for almene boliger Odense Byråd vedtog i 1998 en Bosætningspolitik for de almene boliger. Denne politik har følgende målsætning. Det overordnede mål med Odense Kommunes bosætningspolitik indenfor gældende lovgivning er, at stabilisere, forbedre og udvikle byens lokalområder/kvarterer, så følgende formål opnås: lokalområderne/kvartererne kan afspejle et alsidigt billede af samfundet der skal skabes mulighed for at indgå i et kulturelt fællesskab, som kan fremme den enkeltes tryghed og trivsel der er i nærmiljøet leve- og adfærdsformer, som fremmer børns og unges udvikling til et hensigtsmæssigt voksenliv der tilstræbes at boligsøgende tilbydes en bolig, der tilgodeser den enkeltes/familiens behov og økonomiske situation der skabes lokale bomuligheder til personer, som varigt har behov for et særligt botilbud der skabes grundlag for en forbedret udnyttelse af de kommunale servicetilbud. Principper for tildeling Miljø- og Teknikudvalget har i 2000 vedtaget principper for tildeling af byggeopgaver for almennyttige boliger. Kravene til placering af de forskellige boligtyper er: at familieboliger søges placeret spredt i mindre enheder, hvor der er plads på skoler og få flygtninge/indvandrere at ungdomsboliger søges placeret tæt ved bymidten eller nær uddannelsesinstitutioner at ældreboliger placeres hvor Ældre- Handicapudvalget vurderer behovet er størst. Integrationspolitik Odense Byråd vedtog i 2001 en integrationspolitik. I denne politik indgår der også nogle bestemmelser om bosætningen. der skal skabes botilbud i lejligheder, som tilgodeser flygtninge/indvandrere familiernes behov flygtninge/indvandrere skal boligplaceres spredt, så der skabes forbedret grundlag for integration i det danske samfund der skal ikke boligplaceres flygtninge/indvandrere i boligafdelinger, hvor der i forvejen bor mange flygtninge/indvandrere. En bolig og nogle gode rammer i nærmiljøet er et vigtigt udgangspunkt for flygtninges og indvandreres integration. For at skabe de bedste rammer, er det Odense Kommunes politik, at forhindre sociale ghettoer samt at skabe gode og trygge 16

17 Boligudbygningen idag Samarbejdspartnere boligområder. Samtidig skal bosætningen skabe nogle leveformer, som giver tryghed for den enkelte person og familien i relation til det som omgiver boligen. I den vedtagne integrationspolitik har man valgt at fastholdde de før omtalte mål fra Odense Kommunes Bosætningspolitik fra Der er igangsat arbejde vedrørende nye bosætningsinitiativer i forbindelse med helheds- og kvarterplan for Vollsmose. Den vedtagne integrationspolitik skal nu gennemføres på tværs af alle fag- og forvaltningsgrænser. Boliger til skæve eksistenser, Skurvognsby på Kildemosevej. Boliger til skæve eksistenser Odense Kommune bør til stadighed sikre, at der skabes særlige botilbud til borgere, som af den ene eller anden grund ikke kan bebo en almindelig bolig. Der bør efter behov etableres opgangsfællesskaber, skurvognsbyer og lignende til "skæve eksistenser". Boligerne bør etableres i små enheder og tildeles sammensatte målgrupper. Boligerne bør medvirke til, at der altid er relevante botilbud til målgruppen skæve eksistenser og utilpassede borgere. Alle byens 21 boligorganisationer er omfattet af krav om tildeling af boliger til kommunal anvisning af boligsociale og flygtninge. Begrebet boligsociale er borgere, som af den ene eller anden grund ikke er i stand til selv at skaffe sig en bolig. I sådanne tilfælde, har kommunen en forpligtelse til af hjælpe den pågældende borger. Der er i samarbejde med byens boligorganisationer udarbejdet og vedtaget kriterier for, hvornår en borger er berettiget til en bolig via kommunal anvisning. Kommunernes faste samarbejdspartnere på boligområdet er dog byens store boligorganisationer: Fyns almennyttige Boligselskab, Boligforeningen Højstrup, Odense Andelsboligforening, Boligforeningen Kristiansdal, Arbejdernes Boligforening og Næsby Boligselskab. Disse boligorganisationer er faste medlemmer i: kontaktudvalget for det støttede byggeri, hvor der gensidigt informeres og koordineres tiltag på det almene boligområde. Miljø- og Teknikforvaltningen har formandsskabet for udvalget. Herudover deltager 2 repræsentanter fra de øvrige boligorganisationer og Ældre- og Handicapforvaltningen på grund af behov og udbygningsplaner for ældreboliger. et månedligt mødefora hvor der laves konkrete aftaler om boligplacering af boligsociale og flygtninge mellem Odense Kommune og boligorganisationerne. Kultur- og Socialforvaltningen har formandsskabet, og medbringer opskrevne personer fra boliglisten til de månedlige møder. Fordeling af personer og antal boliganvisninger sker udfra fraflytningsstatistik og dermed et fastlagt antal boliger - som svarer til at hvert 4. ledige lejemål tildeles boligsoicale og flygtninge. Hvis en boligafdeling er særlig belastet anvises boligsociale og flygtninge i stedet til boliger fra en af boligforeningens andre boligafdelinger. Denne særlige boligformidlingsaftale er indgået for at skåne belastede boligafdelinger for boligsocial anvisning. De små boligselskaber er omfattet af den almindelige boligaftale, og de tildeler hver 4. ledige lejemål til kommunal anvisning af boligsociale og flygtninge, idet ingen af disse boligorganisationer har belastede boligafdelinger. 17

18 Boligudbygningen idag 18 Ved boligformidlingsordningens ikrafttræden pr , blev den ny integrationslov vedtaget. Odense Kommune har kunnet fremskaffe boliger til direkte indflytning for alle flygtninge fra første dag, som lovgivningen forpligter til. Inden boligformidlingaftalens indgåelse, blev der anvist lejere til ca. 140 boliger i Vollsmoseområdet. I 2001 blev der alene anvist lejere til 14 boliger i hele NØ området, heraf var de 11 boliger i Vollsmose. Ud fra intentionen om, at nedbringe akutboligventelisten, skåne udvalgte boligområdet samt afkorte ventetiden må det konstateres, at den nye boligformidlingsaftale lever op til forventningerne. Forbruget af kommunalt anviste boliger er faldet år for år. Det må forventes, at det kommende behov bliver max boliger årligt mod det forventelige 600 boliger årligt ved boligformidlingsaftalens indgåelse. Endvidere er der, i det daglige, samarbejde i en række arbejdsgrupper med en af boligorganisationerne udpeget repræsentant fra byens boligorganisationer. Som ekspempel på dagligt samarbejde kan nævnes Vollsmoseinitiativer i forbindelse med den vedtagne helhedsplan - herunder bosætningsinitiativer, fysisk omdannelse/ombygning, kvarterløft m.m. Den fælles opnotering til byens almene ungdomsboliger er etableret via de faste samarbejdspartnere blandt de almene boligorganisationer. RIU-Fyn deltager ikke i den fælles opnotering. RIU-Fyn er en privat værelsesanvisningsinstans baseret på frivillig arbejdskraft i og blandt byens studerende. I forhold til det private marked, er der samarbejde mellem bygherre, totalentreprenør, arkitekt/ingeniør. Odense Kommune indgår også i samarbejde med projektledere og kommende beboere i såvel støttede som ustøttede private andelsboligprojekter. Virkemidler i boligpolitikken Kommunen har i dag nogle virkemidler på boligmarkedet både på det almene og det private boligområde. Loven om almene boliger giver bl.a. mulighed for kommunal anvisning af boligsociale og flygtninge. Loven giver også mulighed for, at kommunen og boligorganisationerne kan aftale fleksible udlejningsregler, som eksempelvis giver fortrinsrettigheder for bestemte grupper i befolkningen til en del af boligafdelingerne. På det private område har kommunen et direkte virkemiddel i forhold til salgsklare parcelhusgrunde - herunder også attraktive større byggegrunde. Endvidere har Odense fortsat mange boligudbygningsmuligheder i kommunen. Disse muligheder udmøntes ved hjælp af kommuneplanen og den forventede boligudbygning. Regeringen ønsker at sikre balancen på boligmarkedet. Familierne skal have et reelt valg mellem ejer- og lejeboliger. Det er derfor afgørende, at både ejere og lejere har en rimelig sikkerhed for deres fremtidige boligudgifter. I visse områder af Danmark er der mangel på gode og fleksible udlejningsboliger. Regeringen vil videreføre byggeriet af støttede almene udlejningsboliger. Desuden vil regeringen sikre, at der igen kommer gang i byggeriet af private udlejningsboliger, bl.a. ved at give pensionskasser og pensionsfonde bedre mulighed for at bygge og udleje boliger, herunder ungdomsboliger i de større uddannelsesbyer og boliger til ældre. Regeringens boligaftale 15. oktober 2002 Regeringen har indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristelig Folkeparti om flere og bedre boliger. Aftalen indeholder følgende initiativer: Flere boliger til unge under uddannelse Der afsættes 1 mia. kr. til støtte til opførelse af nye boliger til unge under uddannelse over de næste fem år. Det skal sikre ekstra boliger. Private bygherrer kan konkurrere om at modtage et engangsbeløb til konkrete byggeprojekter i de områder af landet, hvor behovet for boliger er størst.

19 Boligudbygningen idag Reform af byfornyelsen Byfornyelsen skal være mere effektiv og den privat finansierede modernisering af den gamle del af boligbestanden skal styrkes. - Der lægges gradvist loft over kommunernes tabs- og refusionsandelen, fra 60 pct. i 2003 til 50 pct. fra Beboerbetaling i offentlig byfornyelse reguleres fuldt ud med pris- og lønudviklingen. - Støttebeløbet for aftalt boligforbedring afkortes og rentegrundlaget gøres mere enkelt. Investeringsrammen til offentlig byfornyelse vil udgøre mill. kr. i Investeringerne i aftalt boligforbedring koncentreres om private udlejnings boliger. Der fastlægges en årlig investeringsramme på 300 mill. kr. Støtten til forbedringer af andelsboliger bortfalder. Fremme af privat udlejningsbyggeri - Som en 5 årig forsøgsordning indføres et skattemæssigt fradrag ved opførelse af nye udlejningsboliger. Den private investor kan søge om et skattemæssigt fradrag svarende til lejebyggeriets anskaffelsessum inden for en samlet investeringsramme på 1 mia. kr. årligt i perioden Der fastsættes et loft for anskaffelsesudgifterne. Loftet vil blive differentieret, så der tages højde for forskelle i grundpriserne. Mindstegrænsen for det enkelte byggeris størrelse fastlægges som udgangspunkt på 15 lejligheder. Byggeriet skal opføres, hvor efterspørgslen er størst, geografiske kriterier vil derfor indgå ved fordeling af investeringsrammen. Det ventes, at det private udlejningsbyggeri vil øges med op til 800 nye boliger om året. - Adgang til, at pensionsinstitutter kan opføre boligejendomme med både leje- og ejerboliger. Max. 50 pct. af de nye lejligheder kan sælges som ejerlejligheder, uden at de har været lejet ud forinden. - I den ældre boligmasse indføres fri husleje ved indretning af nye boliger i tagetager i private udlejningsejendomme. Aftrapning af støtte til nye andelsboliger Støtten ydes som et engangstilskud, og kan maksimalt andrage kr. pr. m2. Støtten nedsættes gradvist og bortfalder i Kvoten skal fortsat udgøre boliger om året i 2003 og Flere almene boliger, herunder ældreboliger Frem til medio 2004 er den kommunale grundkapital ved etablering af nyt alment byggeri nedsat fra 14 til 7 pct. Det forventes, at der i 2002 gives tilsagn til almene familieboliger og ældreboliger. Aktivering af Landsbyggefondens midler - Staten stopper sit tilskud til dækning af udgifter beboerrådgivning. - Landsbyggefonden får mulighed for at yde tilskud til dækning af udgifter til beboerrådgivning ( max 50%) i afdelinger med økonomiske eller andre problemer. Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til renovering og forbedring i nedslidte almene afdelinger i perioden , i alt 8,7 mia. kr. - Landsbyggefonden får mulighed for at yde støtte til forbedring rettet mod handicappede og tilgængelighed i almene boliger i perioden , i alt 300 mill. kr. Odense Kommune har sikret sig fuld kommunal anvisningsret af boligsociale og flygtninge i frasolgte tidligere kommunale ejendomme, anvisningsretten er tidsbegrænset. Kommunens anvisningsret i almene boliger gælder til hvert 4. ledige lejemål. Byfornyelseslovens mulighed for kommunal anvisningsret benyttes i boliger, der har fået tilsagn om byfornyelsesstøtte fra den 1. januar Odense Kommunes beboelsesejendomme benyttes fuldt ud til løsning af akutboligbehov til boligsociale og flygtninge. 19

20 Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel med forskellige alternativer, som tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til år Udviklingen i de forhold der påvirker boligefterspørgslen, viser: at unge flytter senere hjemmefra der bliver lidt færre parfamilier der bliver flere enlige med og uden børn (flere husstande) parfamilier bor i langt højere grad end enlige i ejerboliger unge og ældre bor i højere grad end de midaldrende i lejeboliger. Der skal årligt bygges boliger afledt af ændringer i befolkningstallet. Hertil kommer nybyggeri, der opføres som erstatning for nedlæggelse af et stigende antal forældede boliger. Der vil ske store forskydninger på boligmarkedet, når den midaldrende parcelhus-generation rykker ind i lejeboliger og andelsboliger. Fremtidens ældre vil utvivlsomt også stille store krav til boligen i den tredje alder. Medfinansiering kunne bruges til at imødekomme de nye ældres boligkrav. En mulighed for en ny boligtype kunne være parcelhuse udlejet af almene boligselskaber. I 2030 bliver der en boligefterspørgsel på yderligere boliger. Indgåelse af færre parforhold kan betyde en boligefterspørgslen på boliger i Flere ældre og enlige øger behovet for lejeboliger og andelsboliger. Efterspørgsel efter lejeboliger og andelsboliger ventes at stige stærkere end for ejerboliger. Emilieparken, Sct. Hans Gade. Ombygning og indretning af boliger i tidligere erhvervsejendom. Plus Pak på hjørnet af Tolderlundsvej og Sct. Hans Gade bliver ombygget til familie- ældre- og plejeboliger. 20

21 Boligmarkedet - nye behov Boligpolitik - fremtidens befolkningssammensætning (Byforum er en bypolitisk tænketank nedsat af den tidligere by- og boligminister Lotte Bundsgaard). BYFORUM bad i foråret 2001 AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) og By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) om at gennemføre en undersøgelse, der kunne afdække flyttemønstre på det danske boligmarked og belyse fremtidens boligbehov og ønsker. Især var det målet, at se på særlige gruppers situation: unge familier, ældre, enlige, socialt udsatte grupper og indvandrere. Byforums hovedkonklusionen er: det er nødvendigt at skabe og videreudvikle et varieret boligmarked forskellige mennesker har forskellige boligønsker vi er i stigende grad individualister mobiliteten på det danske boligmarked er ikke tilstrækkelig boliger målrettet til bestemte grupper kan sætte gang i flyttekæderne de seneste 20 år er der sket væsentlige forbedringer af både boligstandard og boligudbud ældres ønsker og forventninger til bosætningen er differentieret de ældre strømmer ikke til de større byers centre. De ældres ønsker til fremtidig bosætning adskiller sig ikke drastisk fra deres nuværende boligsituation. De fleste ældre lokaliseret i forstadsområder eller i mindre og mellemstore byer foretrækker at blive, hvor deres netværk er de unge, de enlige forsørgere og kontanthjælpsmodtagere har kun fået begrænset glæde af de generelle forbedringer på boligmarkedet indvandrerne har fået bedre boligforhold, men bor stadig i relativt små boliger flere unge bliver boende længere tid hjemme unge der vil flytte hjemmefra er interesserede i at bo i almene medejerboliger folk pendler i dag længere og mere mellem bolig og arbejde, og dette gør stadigt nye områder til attraktive boligområder. Vollsmose, Egeparken - beboerhus og almene boliger. Analyser af situationen på boligmarkedet Boligselskabernes Landsforening har september 2000 udarbejdet en omfattende registeranalyse, hvori alle familier i Danmark indgår med oplysninger om boligform, familietype, alder, socioøkonomisk gruppe, uddannelse, etnisk oprindelse samt indkomst- og formueforhold. Materialet er geografisk opdelt på kommuner. I analysen indgår der oplysninger for 1991 og De seneste 25 års erfaringer har vist, at problemerne med en stadig svagere beboersammensætning i visse boligområder snarere synes at være et langsigtet udviklingstræk, som siden begyndelsen af 1970 erne har ført til en stadig større social opdeling af boligmarkedet. Beboerne i de almene boliger har fået en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, de har haft en ringere indkomstudvikling, lavere formuer, og de er mere afhængige af de offentlige indkomstoverførsler. Udviklingen fra 1991 til 1997 har vist: der er blevet flere enlige med og uden børn i de almene boliger fra 1991 til 1997 er der kommet flere parfamilier med børn i de almene boliger i udlejningsboliger og andelsboliger er en stor andel af familierne enlige andelen af parfamilier er stor i ejerboligerne parfamilierne med børn er samlet i ejerboligerne de fleste familier med anden etnisk baggrund end dansk især fra de mindre udviklede lande bor i almene boliger. I 1997 var ca. 16 pct. af parfamilierne i de almene boliger fra mindre udviklede lande 21

22 Boligmarkedet - nye behov fra 1991 til 1997 er antallet af familier fra Eksjugoslavien steget med knap , og over halvdelen af dem er kommet til at bo i almene boliger. der bor flere uden arbejde i de almene boliger end i nogle af de øvrige boligformer, og andelen af beskæftigede er faldet fra 1991 til 1997 under 50 procent af de årige i de etniske grupper er i arbejde.et lignende mønster ses for de enlige familier. familier med de laveste uddannelser bor i almene boliger. Stigningen i antallet af parfamilier med børn i de almene boliger er ikke et udtryk for, at økonomisk stærke børnefamilier nu er begyndt at foretrække de almene boliger. En ny gruppe af økonomisk svage parfamilier med børn er tværtimod begyndt at vokse i de almene boliger - familier med anden etnisk baggrund end dansk og deres efterkommere fra mindre udviklede lande med beskeden uddannelse og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. at vi udvikler koncepter for blandede byggerier, hvor man f.eks. blander ustøttede andelsboliger med almene boliger. Tryghed og service skal være nøgleordene. Ny langtidsbefolkningsprognose Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose fra maj 2001 rækker frem til Disse tendenser vil slå kraftigt igennem: i de kommende 40 år vil folketallet i Danmark vokse med i alt personer i 2001 er folketallet , og det vil i 2040 nå op på mennesker. En stigning på 16 procent antallet af ældre vil stige dramatisk. Gruppen over 65 år vil vokse med mere end 70 procent, fra i 2001 til i En stigning på i alt ældre Danmark vil blive langt mere multietnisk antallet af personer i den arbejdsduelige alder fra 25 til 64 år vil stort set være uændret i perioden. Prognosen viser dog et svagt fald på personer. 22 Boligselskabernes landsforening anbefaler følgende: at vi iværksætter et storstilet program for at bringe en halv million almene boliger i overensstemmelse med fremtidens kvalitetskrav. Der er behov for en offensiv bypolitik, og ikke mindst de fremtidige dispositionsfonde kan være et aktivt led heri at vi går forrest i introduktionen af variationer over den almene boligform også i medejerskab, og ved en bredere og mere fleksibel service. Visionen skal være demokratisk styret med mange forskellige grader af medejerskab at vi gør en væsentlig indsats for at styrke betjeningen af den enkelte beboer, herunder ved fortsat udvikling af råderetten at vi lokalt drøfter indholdet af udlejningsreglerne, herunder oprykningsretten. At fastholde staten og kommunerne på deres ansvar for løsningen af den boligsociale opgave at vi skaber øget politisk forståelse for, at mængden af boliger til rådighed for samfundet skal øges f.eks. ved et krav om en vis andel af lejeboliger med offentlig anvisningsret i al fremtidig boligbyggeri er veje til at opnå dette Byggeri på Rugmarken.

23 Boligmarkedet - nye behov Det fremtidige boligbehov i Odense Boligudbygningen i Odense - behersket vækst Ifølge befolkningsprognosen fra 2002 for Odense kommune vil der om 10 år i 2012 være ca flere indbyggere. Der bliver alene flere årige. Det er derfor meget relevant, at boligudbygningen retter sig mod behovet for seniorboliger. Antallet af årige ventes at stige med ca , mens der ventes ca. 350 flere 80+ årige. Der vil derfor også være et behov for flere plejeboliger i de næste 10 år. Der bliver ca færre unge årige. Det opvejes kun delvis af en stigning på ca flere årige. Behovet for ungdomsboliger vil være meget beskedent, især da de årige ofte bor hjemme. Tilflytningen af unge studerende kan imidlertid udløse et beskedent behov for ungdomsboliger. Antallet af årige ventes at falde med ca Antallet af 0-6 årige ventes ligeledes at falde med Der forventes en fortsat fraflytning af unge børnefamilier Befolkningsprognose årige årige årige 80+ årige Familier flytter fra Odense Flyttemønsterrapporten (Flyttemønster og boligpolitik i Odense Kommune, maj 2001) viste, at fraflytterne typisk var familier med eller uden børn, hvor de voksne er år. Familierne, der flytter, har jobs og bor ofte i lejlighed i Odense. Blandt ledere og lønmodtagere på mellem og højt niveau var der ca. 500 flere fraflyttere end tilflyttere. Man flytter ofte til en af nabokommunerne. Boligudbygning på beskedent niveau De sidst 10 års boligudbygning viser, at tilvæksten i boligbestanden er faldet fra ca boliger pr. år til under 300 boliger i Nybyggeriet har i denne periode udgjort mellem 300 og 600 boliger pr. år. Den egentlige årsag til den mere beskedne vækst i boligbestanden skyldes øvrige ændringer i boligbestanden - et stigende antal nedlagte boliger og at færre boliger skabes gennem byomdannelse. Gennem byfornyelse nedlægges flere små boliger, som erstattes af nye større moderne boliger. Gennem ændringer af bestående bygninger fremkom der 538 boliger i 1991, mens der i 2000 blev 65 færre boliger. Ændringer af bestående bygninger finder typisk sted ved byomdannelsesprojekter nær bymidten. Nedlæggelser af utidssvarende og udtjente boliger sker også typisk i de ældste bydele. Boligtilvæksten er altså blevet mindre i de ældste bydele Befolkningsprognose 2002/12 - alternativer flere fødsler Alternativ få fødsler hovedforløb Beboede boliger Boliger nedlagt/skabt i bestående bygninger Nye opførte boliger Ændringer i samlet boligbestand Odense Kommunes befolkningsprognose forventer få fødsler frem til år Ændres forudsætningerne fra få til flere fødsler viser befolkningsprognosen, at befolkningstallet i Odense i 2012 ville være vokset med mod forventede personer. Konsekvensen vil i første omgang være et større behov for familieboliger. (200)

24 Boligmarkedet - nye behov ALLESØ LUMBY NÆSBYHOVED-BROBY STIGE SEDEN KORUP NÆSBY PÅRUP ODENSE BLOMMENSLYST AASUM DALUM HJALLESE FRAUGDE Opførte boliger parcelhuse rækkehuse lejligheder øvrige_boliger BELLINGE FANGEL De seneste 10 års byggeri. Der er opført få nye boliger i den vestlige og sydvestlige del af kommunen. Der er opført mange boliger i Villestofte, Seden Syd, Hjallese, Højby og Fraugde. Parcelhusbyggeriet har været beskedent. Rækkehusbyggeriet har domineret i forstæderne. I bymidten, de ældre boligkvarterer, Hjallese og Højby er der opført mange lejligheder. ALLESØ LUMBY NÆSBYHOVED-BROBY STIGE SEDEN KORUP NÆSBY PÅRUP ODENSE BLOMMENSLYST AASUM DALUM HJALLESE FRAUGDE Opførte boliger BELLINGE FANGEL Boligbyggeri I de seneste 4-5 år har byggeaktiviteten været størst i Hjallese, Åløkkekvarteret (Dæhnfeldt), Blangstedgård og Højby Syd. Der er kun opført få boliger i kommunens periferi.

25 Boligmarkedet - nye behov Vurdering af boligbehovet i de næste 10 år I Odense er der en god efterspørgsel efter andelsboliger. Rækkehusbyggeriet har været i fremgang i de seneste år. Det vil derfor være naturligt, at en del af den fremtidige boligudbygning bliver andelsboliger i form af rækkehuse eller små fritliggende huse. Antallet af årige forventes at stige i de næste 10 år, der bør derfor skabes nye attraktive seniorboliger både i byen og i naturskønne områder. Gennem fortsat byomdannelse bør der også skabes attraktive almene familieboliger. Befolkningen over 67 år vokser fortsat, og der bliver derfor behov for flere plejeboliger. Odense er en af landets største uddannelsesbyer, det bør derfor sikres, at der er et passende udbud af ungdomsboliger på trods af udsigterne til et faldende antal unge. Den beskedne vækst i boligbestanden forventes at forsætte. Tendenser til at flere vælger at leve alene ventes at fortsætte. I de sidste 10 år er der netto skabt ca nye boliger, samtidig har der været en befolkningstilvækst på kun ca personer. I nedenståede fremskrivning anbefales en vækst i boligbestanden på 400 boliger pr. år. Væksten i boligbestanden beregnes som summen af nybyggeriet og boliger fremkommet ved ændringer i bestående bygninger - modregnet nedlagte og nedrevne boliger. Prognosen baseres på de sidste 10 års boligbyggeri, udviklingen i husstandsstørrelserne og den gældende befolkningsprognose. Især indgåelse af parforhold/skilsmisse kan påvirke boligbehovet. En aktiv boligpolitik kan sætte yderligere gang i boligbyggeriet og dermed øge befolkningsgrundlaget mere end forudset i befolkningsprognosen for Pæregrenen, Blangstedgård. En mere positiv fremskrivning for boligbestanden i Odense kan baseres på følgende forudsætninger (Fremskrivning maksimum): større befolkningstilvækst end ventet flere familier bliver boende i Odense flere får arbejde/uddannelse i Odense og flytter til byen mere byomdannelse/støttet byggeri i Odense. Omvendt kan en pessimistisk fremskrivning for boligbestanden baseres på disse forudsætninger (Fremskrivning minimum): flere fraflyttere dårligere beskæftigessituation færre byomdannelsesprojekter færre unge studerende flere boliger nedlægges. Boligbestand prognose ændringer pr år (anbefalet): (maximum) (minimum) Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder Øvrige boliger Samlet Den forventede tilvækst i boligbestanden Øvrige boliger er her summen af antallet: stuehuse, kollegier, institutionsboliger og anden helårsbeboelse 25

26 Boligmarkedet - nye behov Plejeboliger Det fremtidige behov for plejeboliger vil være forholdsvis stort, idet antallet af 80+årige er stigende. I langtidsprognosen forventes således en stigning i antallet af 80+årige på ca Ser man på befolkningsprognosen for Odense Kommune frem til 2005, forventes der en stigning i antallet af 80+årige på ca Skal dækningen svare til det nuværende niveau, skal der frem til 2005 etableres ca nye plejeboliger. Krav til arbejdsmiljøet betyder, at det vil være nødvendigt at renovere en betydelig del af kommunens utidssvarende plejeboliger, hvilket vil bevirke et væsentligt behov for erstatningsboliger. Til nærmere belysning af det reelle behov kan der være behov for at igangsætte en nærmere analyse af de eksisterende utidssvarende plejeboliger i Odense Kommune. Derudover er der behov for opførelse af erstatningsboliger i forbindelse med udløb af lejekontrakter for privatfinansierede ældreboliger. En del af de kommende erstatningsboliger bør bygges som plejeboliger for at opnå en større fleksibilitet i boligmassen. Det vurderes, at der indenfor de kommende ca. 4 år vil være behov for opførelse af 3 nye plejecentre med hver ca. 45 boliger. Placeringen af disse plejecentre undersøges løbende med baggrund i blandt andet befolkningsudviklingen. Nyt plejecenter, Albanigade. Ældreboliger Behovet for ældreboliger ventes i årerne at være faldende, idet befolkningsprognosen viser en nedgang i antallet af årige på ca Herefter stiger antallet dog frem til Frem til 2005 udløber ca. 280 lejekontrakter i forbindelse med privatfinansierede ældreboliger. Der skønnes imidlertid ikke at være et tilsvarende behov for erstatningsboliger, idet fordelingen mellem pleje- og ældreboliger ændres til en større vægtning af plejeboliger. Siden den store udbygning med ældreboliger fandt sted i 1980èrne er den generelle boligsituation forbedret væsentligt. De fleste af nutidens pensionister bor i betydelig bedre og mere ældreegnede boliger end tidligere. Behovet for nye ældreboliger vil derfor i fremtiden være begrænset. Generelt søges ældre- og plejeboliger dog opført så fleksibelt, at boligmassen kan tilpasses efter det aktuelle behov. Der forventes frem til 2005 at skulle opføres ca. 80 ældreboliger. 26

27 Boligudviklingen de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca indbyggere i Odense Kommune i Boligbestanden er i de seneste 10 år steget med ca boliger. Antallet af beboede boliger er steget med ca Gennem de sidste 10 år har der i Odense været mellem ledige boliger pr. år svarende til 3-4% af det samlede antal boliger. Ledige boliger er boliger, der midlertidigt står tomme bl.a. på grund af renovering, flytninger eller fordi boligerne afventer sammenlægning eller nedrivning. I Århus og Ålborg kommune var der i 2001 henholdsvis og ledige boliger svarende til ca. 5% af samtlige boliger. Antallet af indbyggere pr. bolig er faldet jævnt gennem de sidste 10 år. I 1991 var der ca. 2,18 indbygger pr. beboet bolig mod ca. 2,09 i Antallet af boliger er steget mere end antallet af indbyggere. Forklaringen er, at der er blevet væsentlig flere husstande - flere vælger at bo alene, væksten i antallet af husstande har de sidste 10 år været på Boligudviklingen Etageboliger- almene familieboliger på Bjørnemosevej. Dæhnfeldt. Ombygning af erhvervsejendom til andelsboliger og butikker. 27

28 Boligudviklingen Husstandene bliver flere og mindre Forklaringen på faldet i antal beboere pr. bolig er: flere husstande med en og to personer flere enlige - især mænd færre voksne hjemmeboende børn færre husstande bestående af flere familier. Antallet af husstande med en og to personer er vokset med henholdsvis ca (+20%) og ca (+6%) i de sidste 10 år. Der er blevet ca. 600 flere husstande med mere end 4 personer. Antallet af husstande med 3 personer er derimod faldet med ca (-12,5%). Antallet af enlige mænd og enlige kvinder med og uden børn er steget med henholdsvis ca (+26%) og ca (+13%). Antallet af ægtepar og par i øvrigt er også steget med henholdsvis 800 og ca par. Der er blevet færre husstande med voksne børn (-800) og husstande bestående af flere familier (-1.100). Vækst i alle boligtyper I Odense er der ca. 42% lejligheder, ca. 31% parcelhuse og ca. 21% rækkehuse. De seneste 10 års boligtilvækst har ikke ændret meget på dette forhold. Boligtilvæksten har været størst inden for boligtyperne: lejligheder (+2.400) række- og dobbelthuse (+1.800) parcelhuse (+1.200) institutionsboliger (+1.100). Siden 1995 har andelen institutionsboliger og lejligheder været konstant. Væksten i det samlede antal parcelhuse har ikke kunnet følge med væksten i andre boligtyper, men fra 1999 er andelen af parcelhuse igen svagt stigende. Ørstedsgade. 28

29 Boligudviklingen Størrelser Der er blevet flere boliger i alle størrelseskategorier. Men størst vækst er der i boligstørrelsen m2 med boliger i de sidste 10 år. Relativt set bliver der også flere boliger over 160 m2. Frem til 1995 steg antallet af små boliger under 40 m2. Denne udvikling er gået i stå. Mindst vækst har der været i boligstørrelsen m2. Det typiske parcelhus i Odense er på m2. Mange parcelhuse har fået tilbygninger, derfor er antallet af parcelhuse på under 120 m2 (-700) faldet. Rækkehuse på m2 er stadig det mest efterspurgte. Siden 1991 er antallet af rækkehuse i denne størrelse vokset med ca Der er også opført en del rækkehuse på m2. Der opføres derimod få rækkehuse over 120 m2. De typiske lejligheder er m2 og m2. I de sidste 10 år har disse boligstørrelser haft den største vækst på henholdsvis boliger og 650 boliger. Relativt set er der også sket en stor vækst i antallet af boliger under 40 m2 (+320). Nyopført parcelhus på Pæregrenen, Blangstedgård. Selskaber ejer flere boliger 50 % af boligerne i kommunen er ejet af privatpersoner. Ca. 25 % er ejet af de almene boligselskaber. I de sidste 10 år er antallet af boliger ejet af privatpersoner stagneret, mens antallet af boliger ejet af almene boligselskaber (+2.000), selskaber (+2.000), ejerlejligheder (+1.400) og andelsboligforeninger (+1.000) er steget. De seneste tendenser viser fortsat vækst i andelen af boliger ejet af private selskaber, i antallet af ejerlejligheder og almene boliger. 29

30 Boligudviklingen Unge og studerende Færre unge årige fra Befolkningsprognosen for de årige viser et fald på 900 personer frem til Herefter vil antallet af årige stige med godt personer. Der vil især blive flere unge i kvarterene nær bymidten, mens der ventes at blive færre unge udenfor. Antallet af unge årige er faldet med 18 % i de seneste 10 år, der er ca færre årige i forhold til Antallet af unge årige er steget med ca i de sidste 10 år, men efter 1993 er antallet uændret. Flere studerende over 24 år Ca. 60 % af de årige er under uddannelse - primært i gymnasier, HF, handelsskoler og tekniske skoler. 44,5% af de årige er under uddannelse. Flere årige er i gang med en lang videregående uddannelse end for 10 år siden. Antallet af årige studerende med bopæl i Odense er steget med personer fra år Unge og studerende studerende år studerende år år Studerende på SU Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder Kollegier ALLESØ LUMBY NÆSBYHOVED-BROBY STIGE SEDEN KORUP NÆSBY BLOMMENSLYST PÅRUP ODENSE AASUM DALUM HJALLESE FRAUGDE DAVINDE BELLINGE årige procent af alle indbyggere 20 til til 20 5 til 10 2 til 5 0 til 2 FANGEL 30

31 Boligudviklingen Unge flytter i lejlighed De fleste unge, der er flyttet hjemmefra bor i lejlighed og forestrækker at bo til leje. Blandt de studerende, der modtager uddannelsesstøtte (SU), bor ca flere i lejligheder i 1999 end i % af de årige bor hjemme, mens kun 15% af de årige bor hjemme. Der er ingen tegn på at unge vælger at flytte tidligere hjemmefra. Unge foretrækker at bo nær bymidten Langt de fleste unge bor i lejlighed i bymidten og de nærmeste boligkvarterer udenfor bymidten. En mindre del bor på kollegier i bymidten, Bolbro og Rosengård. Fremtidens ungdomsbolig Det er fortsat dyrt at stifte eget hjem, og der er ingen tegn på, at unge begynder at flytte tidligere hjemmefra. På trods af at mange unge har jobs, er de stadig afhængige af økonomisk hjælp fra forældrene eller af offentlig støtte. Kollegieværelset vil fortsat være en god start for de helt unge studerende og for udenlandske Kollegiebyggeri, Rapsmarken. studerende, der står uden det store sociale netværk. Ældre studerende vil foretrækker deres egen selvstændige bolig. Billige centralt beliggende lejligheder vil også i fremtiden være en foretrukken bolig. Nye ungdomsboliger bør derfor som hovedregel være placeret centralt nær bymidten. En del nye ungdomsboliger bør desuden placeres med kort transporttid til uddannelsesstederne. ALLESØ LUMBY NÆSBYHOVED-BROBY STIGE SEDEN KORUP NÆSBY BLOMMENSLYST PÅRUP ODENSE AASUM DALUM HJALLESE FRAUGDE årige med egen bolig lejlighed parcelhus rækkehus kollegievær BELLINGE FANGEL DAVINDE 31

32 Boligudviklingen Børnefamilier Familier med flere børn Godt 24% af husstandene er børnefamilier. Antallet af husstande med børn har været konstant i de sidste 6 år. Men der er blevet ca færre familier med et barn, og tilsvarende flere familier med to og flere børn. Selvom der er godt 500 flere familier med 3 eller flere børn, udgør disse familier stadig kun ca. 13% af det samlede antal børnefamilier. Børnefamilier dækker i den forbindelse også enlige forældre med børn. 50% bor i parcelhus I parcelhuse er der blevet flere husstande med 2-4 børn i de sidste 6 år. Ca. 180 (+2%) flere børnefamilier har valgt at bo i parcelhuse. 49% af samtlige husstande med børn bor i parcelhuse. Færre børnefamilier i rækkehuse Hver fjerde børnefamilie bor i rækkehus. I de sidste 6 år har 500 (-10%) færre børnefamilier valgt at bo i rækkehus. Det er især husstande med et og to børn, der har fravalgt rækkehuset Børnefamilier 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5- børn Flere store børnefamilier i lejligheder Siden 1995 er antallet af familier med 2 børn, der bor i lejlighed, steget med 200. Antallet af familier med 3-5 børn er steget tilsvarende. Denne stigning skyldes, at ca. 400 flere ægtepar er flyttet i lejlighed. Relativt få børnefamilier i de ældre bydele Der er i dag få børnefamlier i de ældre bydele - undtaget er Åløkkekvarteret. Relativt set bor der også mange børnefamilier i landdistrikterne. Flest børnefamilier bor der i de nyere bydelene Skt. Klemens, Højby, Holluf Pile, Dalum, Sanderum, Korup, Bullerup og Vollsmose. ALLESØ LUMBY NÆSBYHOVED-BROBY STIGE SEDEN KORUP NÆSBY PÅRUP BLOMMENSLYST ODENSE AASUM DALUM HJALLESE FRAUGDE DAVINDE BELLINGE Børnefamilier i procent af alle husstande 50 til til til til 30 0 til 15 FANGEL 32

33 Boligudviklingen Børnefamilier med lidt plads Langt de fleste af de ca børnefamilier bor godt i gode boliger med tilstrækkelig plads både inde og ude. Men ca. 300 familier med 2-4 børn bor i lejligheder på under 80 m2. Æblegrenen, Blangstedgård - nyopført parcelhus. Børnefamilier i alle boligtyper I de nyere bydele bor børnefamilier typisk i parcelhuse og tildels i rækkehuse. I Hunderup-, Åløkke,- og Skibhuskvarteret bor der mange børnefamilier i parcelhuse. I Holluf Pile, Højme, Næsby og Vollsmose bor mange børnefamilier i rækkehuse. I Bolbro, Tarup og boligkvarterne syd og øst for bymidten bor mange børnefamilier i lejligheder. Fremtidens familiebolig De seneste års tendenser ventes at fortsætte i de næste 10 år. Antallet af børnefamilier er uforandret, men familierne får flere børn. Børnefamilierne vil gerne bo i parcelhus. En del vil foretrække at bo i et ældre hus i de ældre bydele, mens andre hellere vil have et nyt hus i byens udkant. Der vil stadig være en del unge familier, der flytter til nabokommunerne for at få et parcelhus lidt billigere. Det bliver vanskeligere at få et ældre parcelhus nær bymidten, da der nyligt er sket et generationsskifte her. I Næsby er generationsskiftet ikke sket endnu; her vil der stadig være gode chancer for at få et ældre hus. Flere ægtepar med børn vil bo i lejlighed nær bymidten, måske fordi det er vanskeligt at få ældre parcelhuse her. ALLESØ LUMBY NÆSBYHOVED-BROBY STIGE SEDEN KORUP NÆSBY PÅRUP BLOMMENSLYST ODENSE AASUM DALUM HJALLESE FRAUGDE DAVINDE Børnefamilier boligtyper Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder BELLINGE FANGEL 33

34 Boligudviklingen Enlige Væsentlig flere enlige Siden 1995 er der flere enlige uden børn. Antallet af enlige mænd er vokset kraftigst, men der er dog stadig flere enlige kvinder (20.000) end mænd (15.000). Enlige ændrer boligvalg Ca enlige bor i lejligheder, svarende til 59% af det samlede antal enlige. Fra 1995 er der blevet flere enlige mænd i rækkeog parcelhuse og i lejligheder (+974). Der er især blevet flere enlige kvinder i rækkehuse og parcelhuse i de seneste 6 år. Der bor forholdsvis flere enlige kvinder end enlige mænd i parcelhuse og rækkehuse. Flere enlige i parcelhuse I de sidste 10 år er der blevet flere enlige i parcelhuse. De enlige har i de seneste 10 år foretrukket parcelhuse på m2, og på m2. 15% af parcelhusene er beboet af enlige. Der bor stort set lige så mange enlige i parcelhuse på m2, som familier bestående af 3-4 personer. Flest enlige bor der i parcelhuse på m2. At der er færre enlige i små parcelhuse kan skyldes at flere små parcelhuse udvides. Ca enlige bor i dag alene i et parcelhus, heraf er 3/4 over 55 år En person i et parcelhus Enlige kvinder uden børn Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder Kollegier Institutioner Enlige mænd uden børn Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder Kollegier Institutioner -39 kvm kvm kvm kvm kvm kvm kvm kvm 34 Beklædningsfagskolen og Ungdomsboliger på Brummers Plads, Glasvejskvarteret. Provstegade, boliger langs Odense Å.

35 Boligudviklingen ,9% ,3% 120 2,8% 306 7,2% ,4% Enlige i parcelhuse ,4% under 30 år år år år år over 80 år KORUP ALLESØ NÆSBYHOVED-BROBY NÆSBY LUMBY STIGE SEDEN Enlige vil bo centralt De fleste enlige bor i lejlighed i bymidten eller inden for ringvejen (ring 2). I de nyere bydele bor de enlige fortrinsvis i rækkehuse. Rosengård, Rising, Næsby, Hunderup, Sanderum og Dalum har hver flere end 180 enlige beboere i parcelhuse. Enlige med god plads Godt enlige bor i parcelhuse eller rækkehuse på mere end 100 m2. Flest enlige med gode pladsforhold er der i Sanderum, Dalum, Seden, Korup, Tarup, Næsby, Bellinge og Højby. Enlig uden børn boligtyper Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder BLOMMENSLYST PÅRUP FANGEL BELLINGE ODENSE DALUM HJALLESE AASUM FRAUGDE DAVINDE Fremtidens boliger for enlige Der vil blive lidt flere enlige i de næste 10 år. Der vil blive brug for flere boliger til enlige både lejligheder nær bymidten og rækkehuse/andelsboliger i de nye bydele. Parcelhuse er også interessante for enlige. KORUP ALLESØ NÆSBYHOVED-BROBY NÆSBY LUMBY STIGE SEDEN PÅRUP BLOMMENSLYST ODENSE AASUM DALUM HJALLESE FRAUGDE DAVINDE Enlige uden børn parcel-/rækkehuse over 100 m2 100 til til til til 20 1 til 10 BELLINGE FANGEL 35

36 Boligudviklingen Par uden børn Ægtepar uden børn vil bo i parcelhus husstande er uden børn, ca. halvdelen af disse er gifte par. Fra 1995 til 2001 er der blevet 5% flere ægteskaber uden børn i Odense. Over halvdelen af ægteparrene uden børn bor i parcelhuse og tendensen er stigende. 300 flere ægtepar uden børn valgte samtidig at flytte i rækkehus, mens færre vil bo i lejligheder. Der er blevet 900 færre ægtepar med hjemmeboende børn over 17 år. De fleste er fraflyttet parcelhus. Ugifte par foretrækker lejligheder Der er godt ugifte par uden børn. Fra 1995 til 2001 er der blevet ca. 450 flere ugifte par uden børn. Godt 60% af parrene uden børn bor i lejligheder. I ca husstande bor flere familier uden børn sammen. Disse husstande bor typisk i lejligheder. Fra 1995 til 2001 er der blevet 900 færre husstande med flere familier uden børn, 70% af disse er fraflyttet parcelhuse og rækkehuse. 40% af parcelhusene er kun beboet af to personer I de sidste 10 år har flere familier bestående af to personer valgt at bo i parcelhus. Flere af disse har valgt et stort parcelhus på m2 eller på 200 m flere familier bestående af to personer valgte at bo i parcelhuse på m2. Tabellen nedenfor viser husstandene fordelt på antal personer i parcelhusene. Fx ses, at 17,3% af parcelhusene på m2 bebos af familier bestående af 2 personer. Familier bestående af to personer er det mest almindelige i vore parcelhuse i dag. Mere en 40 % af parcelhusene er kun beboet af to personer. Dæhnfeldt. år m m m m m m m2 m2 1 pers. 0,0% 0,2% 0,9% 3,7% 3,5% 4,7% 1,3% 0,4% 2 pers. 0,0% 0,1% 1,0% 5,0% 8,3% 17,3% 6,7% 2,1% 3 pers. 0,0% 0,0% 0,3% 1,7% 3,7% 7,8% 3,0% 0,9% 4 pers. 0,0% 0,0% 0,1% 1,4% 3,8% 9,7% 4,0% 1,2% 5 pers. 0,0% 0,0% 0,0% 0,2% 0,7% 2,6% 1,4% 0,6% 6 pers. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,4% 0,3% 0,2% 7 pers. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 8 pers.+ 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 36

37 Boligudviklingen Ægtepar uden børn bor uden for bymidten Når børnene er flyttet hjemmefra, foretrækker mange ægtepar at blive boende i parcelhuset. Det gælder både i de nyere bydele og i de ældre boligkvarterer uden for bymidten. KORUP ALLESØ NÆSBYHOVED-BROBY NÆSBY LUMBY STIGE SEDEN Ugifte par uden børn vil bo nær bymidten Mange ugifte par uden børn har valgt at bo i lejlighed i bymidten og de ældre boligkvarterer. Skibhuskvarteret, Rosengård og Bolbro er også populære hos de ugifte par. BLOMMENSLYST PÅRUP ODENSE DALUM HJALLESE AASUM FRAUGDE Fremtidens bolig for voksne uden børn I de næste 10 år vil ægtepar uden børn vælge at bo i parcelhuse overalt i kommunen, mens færre vil bo i lejlighed. Der bliver flere ægtepar uden børn. Antallet af ugifte par vil stige lidt de kommende 10 år. Der bliver især flere ugifte par uden børn i lejlighederne. Antallet af husstande bestående af flere familier uden børn vil falde, især i rækkehuse og parcelhuse. Par - samboende Boligtyper parcelhuse Rækkehuse Lejligheder BELLINGE FANGEL ALLESØ NÆSBYHOVED-BROBY LUMBY STIGE SEDEN KORUP NÆSBY PÅRUP ODENSE BLOMMENSLYST AASUM DALUM HJALLESE FRAUGDE Ægtepar boligtyper Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder BELLINGE FANGEL 37

38 Boligudviklingen Ældre Færre årige - især i lejligheder Der er blevet færre ældre mellem år. Der er ca mænd og ca kvinder i 2001 mellem 70 år og 79 år. Der er sket store ændringer i boligvalget blandt de årige personer færre end for 10 år siden bor i lejlighed. Andelen af årige i lejligheder er faldet fra 44% til 31%. I både rækkehuse og parcelhuse er ca. 650 flere årige end for 10 år siden. I dag bor der flere årige mænd i rækkehus eller parcelhus end i lejligheder - for 10 år siden var det omvendt. En lignende udvikling tegner sig for kvinderne om nogle få år år Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder Institutioner ALLESØ LUMBY NÆSBYHOVED-BROBY STIGE C KORUP BLOMMENSLYST C C PÅRUP C C C C C C NÆSBY C C C C DALUM C ODENSE C CC C C C C C C SEDEN C AASUM C HJALLESE FRAUGDE årige i procent af befolkningen 29 til til til 22 8 til 15 1 til 8 CPlejecenter CPlejehjem Pensionistbolig Ældrebolig FANGEL C BELLINGE DAVINDE 38

39 Boligudviklingen Flere over 80 år i rækkehuse og parcelhuse Antallet af ældre over 80 år er steget med 900 i de seneste 10 år. ¾ af disse er kvinder. I 2001 er der ca mænd og kvinder over 80 år. Hos mænd over 80 år ses den samme udvikling i boligvalget som for de årige mænd, færre ønsker at bo i lejlighed. Flere kvinder over 80 år bor i parcelhuse og rækkehuse. Et markant fald i antallet af kvinder over 80 år i lejligheder ses først fra 1999 til % af kvinder over 80 år bor stadig i lejlighed. Mange ældre bor uden for bymidten De ældre borgere på 70 år og derover udgør ca. 10,5 % af befolkningen i Odense. De ældre villakvarterer Kragsbjerg, Hunderup(syd), Bolbro og Skibhuskvarteret har en stor andel af ældre borgere. Men også i dele af Dalum, Tarup og Pårup bor der mange ældre. Der bor forholdsvis få ældre i landområderne. Langelinie. Antallet af ældre, der bor i institutioner, er beskedent, men ventes at stige sammen med det forventede stigende antal ældre. I 2020 ventes endnu flere ældre især uden for bymidten. I Tarup, Sanderum, Dyrup og Bellinge bor der mange ældre enlige og ældre ægtepar i parcelhuse. Her kan der ventes et generationsskifte i parcelhuskvarterene inden for det næste årti endnu flere ældre uden for bymidten Den nyeste befolkningsprognose fra 2001 viser, at antallet af ældre vil stige markant i boligområderne uden for bymidten. Generelt stiger antallet af ældre. Det forventes fortsat at være et stort antal af ældre borgere i bymidten og de nære ældre boligkvarterer. Der bliver brug for flere plejeboliger og seniorboliger i de næste 20 år. Flere ældre borgere vil bo i parcelhuse om år. ALLESØ LUMBY NÆSBYHOVED-BROBY STIGE NÆSBY KORUP PÅRUP ODENSE BLOMMENSLYST DALUM SEDEN AASUM Fremtidens ældrebolig Flere ældre end tidligere vil blive boende i deres egen bolig. Det vil få antallet af ældre i rækkehuse og parcelhuse til at stige. Det er også sandsynligt at flere vælger at flytte fra en lejlighed til rækkehus eller parcelhus. Der ventes et markant fald i antallet af ældre i lejligheder. Parcelhuse beboet af årige 300 til til til til til 30 BELLINGE FANGEL HJALLESE FRAUGDE DAVINDE 39

40 Litteratur, planer og love Litteratur, planer og love Boligpolitisk redegørelse og handlingsplan Århus Kommune, juli 1999 Analyser af situationen på boligmarkedet. Boligselskabernes Landsforening, september 2000 Debatoplæg Fremtidens almene Bolig. Boligselskabernes Landsforening, september 2000 Debatoplæg Boliger for alle Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune Københavns Kommune 2000 Bolgpolitik. Af Bent Madsen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, marts 2000 Flyttemønster og boligpolitik i Odense Kommune Borgmesterforvaltningen, maj