SSF-forretningsudvalgsmedlem Kirsten Futtrup Ved årsmødet på Risby Danske Skole Fredag den 19. juni 2015 kl

Transkript

1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF-forretningsudvalgsmedlem Kirsten Futtrup Ved årsmødet på Risby Danske Skole Fredag den 19. juni 2015 kl Vi vil begynde med at synge synge Fra løven i nord og til Ejderen. Vi skal synge den fordi ordene hænger meget fint sammen med den aktuelle Årsmøde plakat. Plakaten er lavet af en ung pige fra AP Møller skolen og sangen er skrevet af to unge drenge fra Egernførde området, Alex Carving Ahn og Magnus Werner. Her har vi unge mennesker der gør sig tanker om Sydslesvig. Pigen sidder i midten af plakaten og tænker over sit liv ( jeg tror hun er ved at læse,men så flyver hendes tanker). I hendes hjerte er der både en dansk og en tysk del. Dannebroget og ballonerne minder hende nok om Årsmøderne. Løven sidder ved hendes fødder med Nørreport i baggrunden. Vandet for neden er alt det vand vi har på hver side af Sydslesvig, og Ejderen med broen over. Sydslesvig fra løven i nord og til Ejderen. Der er Lyksborg slot, et ferie- rejse- barn der vinker, med Dybbølmølle i baggrunden. Sangen og plakaten giver begge en flot beskrivelse af Sydslesvig. Find Sydslesvig er overskriften på dette årsmøde. Find er et aktivt ord, en opfordring. I kender sikkert alle sammen Find Holger bøgerne. Jeg har ofte oplevet en stor interesse hos børn for denne bog. Mange af jer kender den sikkert godt. Det er en stor bog, hvor man på forskellige spændende sider, hvor der foregår en hel masse, skal finde Holger. Børnene sidder sammen og skal finde Holger. Det giver anledning til en masse fælles snakken og en fælles opdagelses rejse inden de når frem til Holger. Som dansklærer syntes jeg egentlig

2 at de i første omgang hellere skulle læse bøger, men jeg kunne også se at børnene fik en masse fælles snakken ud af det. En herlig måde at være sammen på,- en aktiv måde. Flere bøger er fulgt efter, med netop det at finde noget sammen er det bærende element. Bøgerne De skøre flunkere og Fra oldtid til vore dage ( som I kan se her) er nye bud på den samme oplevelse. Årsmøde opfordringen find Sydslesvig er både noget, som udefra skal finde, men det er også os der skal finde vores Sydslesvig. Vi skal aktivt finde vores mindretal, vi skal være aktive sammen. Jeg oplever, at det er let at få nogen udefra til at finde os. Vi har så utroligt meget at byde på. Jeg har familie og venner der har været på besøg, og de har været meget imponeret over vores muligheder. Foruden en helt fantastisk natur med både østkyst og Vadehav, med høje bakker og fladt marskland, har vi spændende byer der hver især har unikke ting at byde på. Vi har også et fascinerende kulturliv med musik i mange stilarter, gallerier, museer, kunstner og teater, og det endda alt sammen på to sprog. Jeg har flere gange oplevet at gode venner fra København har været meget forbavsede over at teater stykker og udstillinger kom samtidig med, og nogen gange før de havde hørt om det. Vi nyder godt af at vi er et grænseland, hvor Danmark gerne vil vise sit ypperste. Vi har inden for det sidste år også haft flere gode og populære fjernsyns udsendelser om Sydslesvig, også udover 1864 temaet. Jeg hæftede mig især ved udsendelsen om Anne og Anders på tur. De så med helt almindelige øjne på Sydslesvig, de var åbne og gik på opdagelse sammen. De kørte rundt i Simon Fabers gamle Mercedes og oplevede interesseret hvad der var omkring dem: mennesker, mad og landskabet. Den anden udsendelse med Gintberg på kanten så også med andre nysgerrige øjne på Sydslesvig. Med humoristiske øjne. Jeg og mange andre kunne ikke lade værre med at le; også meget af os selv. Det at vi her lever fredeligt sammen, trods forskellige sprog og kulturer, klip fra fascinerer mange. Det er også med til at gøre Syslesvig til et virkeligt spændende område. Vi har meget at byde på og være stolte over. Aldrig har vi haft så flotte rammer omkring os, men det kniber for os at fylde dem ud!! Vi må ikke putte os i sofaen derhjemme og tænke at det går jo fint det hele. Jeg har for nyligt været til en mindretals konference i Grækenland, og der oplevede jeg tydeligt hvor godt vi har det. Det var det tyrkiske mindretal som var værter. Grækerne vil ikke anderkende dem som kulturelt mindretal, de havde heller ikke megen økonomi at gøre godt med. Men de var stolte og varme i deres engagement. Vi besøgte bl. a. en lille by hvor alle var mødt op på deres beskedne sportsplads for at tage imod os og vise os klip fra

3 deres kultur. Det var en varm oplevelse. De havde ikke mange økonomiske midler, og deres rammer var bestemt ikke optimale. Men de var engagerede. Når jeg hørte om de mange forskellige mindretal, kunne jeg ikke lade værre med at føle, at vi her i vores mindretal på begge sider af grænsen er yderst priviligerede. Det overskud vi har synes jeg er vigtigt at vi bruger lidt af til at række en hånd ud og give lidt støtte og nok også lidt inspiration til de andre mindretal. Her er det at vi med et mindretallenes Hus i Flensborg kan være et fredeligt basissted for de andre mindretal. Mindretals politik er fredspolitik For en lille uge siden kom jeg hjem fra Folkemødet på Bornholm. En spændende oplevelse som jeg kunne unde rigtig mange af jer at opleve. At opleve et mangfoldigt, fredeligt, varmt og inspirerende fællesskab. Og sjældent har jeg oplevet så megen fællessang. Midt i alle disse herlige oplevelser er der dog nogle udtalelser fra debatterne i Grundtvigs og Mindretallets telt som jeg ikke kan lade værre med at stoppe op og give videre til eftertanke. Kommunikationsdirektør Kresten Schultz Jørgensen er ikke en hvem som helst. Han har beklædt en række højtstående poster, er specialist i kommunikation og branding. Han sagde bl.a. - Det danske mindretal trænger til et gevaldigt los i røven -. Vi skal tale mere med en stemme og finde de gode historier. Han skønnede, at det danske mindretal er et skridt fra at miste sin bevilling. Han ser på os udefra, men det er nok værd at have med i baghovedet, selv om vi ikke selv synes det står helt så dårligt til. Over vores entre dør hjemme hos os har vi et billede af et gammelt keramik fad fra Kæler hvor der står kom ind og snak di ut, og gå ud og hold di snut. Det synes jeg godt kan overføres til os i Sydslesvig. Både for de ledende organer og for alle os rundt omkring. Lad os spytte ud hos hinanden inden for vores egne døre, vores foreninger, organisationer, lad os være uenige og diskutere så det brager. Men når vi kommer ud fra vores egne døre skal vi stå for det som vi indbyrdes er blevet enige om. Her går jeg så videre og mener at vi må kunne finde ud af en fælles historie som vi kan fortælle til omverdenen. Det var sådan set det, der også var ønsket på vores Jaruplund konference i januar, og det som der arbejdes kraftigt på med indførelse af flertals afstemninger i Samrådet. Det bliver spændende at se hvad der bliver til virkelighed. En anden person fra debatterne i mindretallets telt på Bornholm og som kender os særdeles godt er Grænseforeningens generalsekretær Knud Erik Therkelsen han udtrykte frygt for at Grænseforeningen kunne lukke og slukke efter Han gav udtryk for, at vi ikke kan blive ved med at bruge historien som begrundelse for mindretallets eksistens. Vi må finde de levende historier frem fra vores nutid. Selv om 1864 året fik danskerne til at interessere sig mere for os, er deres uvidenhed om os desværre ret stor. Jeg kan bare nævne karaktersagen. Studentereksaminerne fra vores to danske gymnasier var i mange år ligestillede med en dansk studentereksamen. Pludselig

4 lavede man omregnings reglerne om, så vores gymnasiers studentereksamen ikke blev ligestillede med de danske gymnasier. I undervisningsministeriet så man helt bort fra at vores unge havde dansk på modersmål niveau og var en del af dansk kultur. De lå i Tyskland og dermed var de tyske og skulle sammenlignes med et gymnasium i Köln eller München. Embedsmændene vidste ikke ret meget om vores mindretal og derfor kunne de ikke tage hensyn til os. Eller tag sagen om Duborg Skolen som ikke kunne regnes for et nordisk gymnasium, fordi det lå i Tyskland, mente nogle embedsmænd i Nordisk Råd. Men hvad kan vi gøre ved disse holdninger. Føler vi selv at vi er spræl levende? Vi må finde Sydslesvig finde hinanden engagere os gøre noget sammen få fælles oplevelser. Vi må have flere med. Jeg ved godt at I her i de mindre distrikter er bedre til at finde sammen og gøre noget sammen med hinanden, det er vanskeligere i de store by distrikter. Der er det, at vi skal finde hinanden og sammen finde Sydslesvig. Tage udgangspunkt i lige det der interesserer os, - det kan være alt fra haven, bilen, sporten, fodbolden, strikningen, naturen, musikken. Tage nogen under armen og gøre det sammen med. Vi har så mange muligheder i vores mindretal for at gøre noget sammen. Vi kan gøre det inden for de flotte rammer vi har. Inden for mindretallet har vi også gode muligheder for blive understøttet i nye tiltag. Tag bare fat i jeres lokale SSF, SdU foreninger og skole. Det er græsrødderne der skal bære mindretallet, det er os alle der må bidrage. Men engager jer, hvor I synes I kan!! Vi skal jo også nå ud over grænsen nordpå, (og det er de vi sammen skal prøve på. Lad mig nævne nogen personlige oplevelser for at belyse det jeg mener. Jeg havde meldt mig til et kursus som hed Forårskoncerten i Musiklærerforeningens regi. Her kom jeg til at arbejde sammen med en lærer fra Fyn. Vi begyndte at lade vores kor besøge hinanden og synge sammen. Her oplevede vores elever at de danske elever syntes at det var fantastisk, at de både kunne snakke dansk og tysk. Og synge, det var jo noget vi gjorde sammen,- det forbandt. Sikken en masse sprog der kom ud af det. Vi tog på besøg hos hinanden i adskillige år. Behøver jeg at sige at det var til stor berigelse for os alle, og jo egentlig en banal ide. Det får mig til at tænke på hvordan Feriebørn projektet har udviklet sig. I mange år fik mange af vores sydslesvigske børn en ferie plads i Danmark. 4 uger på ferie i Danmark, det kom der rigtig mange varme og varige venskaber ud af. Men som vi alle ved har samfundet forandret sig. For nogen er det stadig muligt at opretholde et ferie forløb på denne måde, nok i færre uger. Og godt for dem, hvor det stadig kan lade sig gøre. Disse forløb har så udviklet sig til et udvekslings forløb. Eleverne fra 4. klassetrin har fået mulighed for at besøge en elev i Danmark i en uge, og en anden uge komme denne elev så på genbesøg i en Sydslesvigs skole. En gensidig udveksling en god ide udvikler sig,- og en ny historie bliver til.

5 De forskellige idrætsforeninger har mange muligheder for at samarbejde hen over grænsen. Fælles træningslejre,- konkurrencer,-fælles ture. SdU er med i DGI, og her er der mange 100 muligheder for at få en kontakt. Ofte ved jeg godt at vi mangler overskud til at gennemføre disse kontakter. Vi har meget at se til, med blot at få vores egne aktiviteter til at fungere. Men igen flere må hjælpe med der hvor de nu en gang står. Det angår os alle. Grænseforeningen har talt om at vi skal genoplive eller måske forny de gamle partnerskaber. Vi skal mødes og i et fælles forløb forsøge at få skabt nogle flere personlige kontakter. Jeg ved at der arbejdes på dette. Jeg har erfaring for at det er lettere at få en god snak når man gør noget sammen. Munden kommer lettere på gled når hænderne arbejder. I Lyksborg findes et historisk værksted hvor elever kan opleve et stykke historie og gennem praktisk arbejde lære hvordan man levede i jernalderen og vikingetiden. De prøver at lave håndværk fra den gang, de laver mad som dengang med bål og brænde der skal hugges. De kan skyde med bue og pil og meget mere. Alle kan være med her, de lærer med alle sanser. Jeg har haft fantastiske oplevelser med børn og voksne her. Her er der også mulighed for, at den danske skole kan tage nabo skolen, - måske den tyske skole under armen og opleve noget sammen. Måske kunne dette praktiske historiske værksted også være noget som en sydslesvigs skole kunne invitere en dansk skole med til. Her er der i hvert fald nogle gode muligheder for et fælles møde, som man ovenikøbet kan få hjælp til at gennemføre.- Og igen er en ny historie blevet til!!!! Hvis et distrikt, en forening eller lignende skulle få lyst til et besøg her, ja så kan man bare kontakte skolen. Jeg har lovet at tage mig af de besøg der ligger uden for normal undervisnings tid. Endnu et praktisk eksempel som peger ud i fremtiden, hvor hænder kan snakke sammen er Sydslesvig Strikkefestivallen. Den finder sted den 7. november. Her er plakaten Igennem de sidste par år har en gruppe af meget forskellige kvinder været samlet i Aktivitetshuset i Flensborg en gang om måneden. Her har der altid været et lille oplæg, en god historie, små fortællinger af nogle mennesker der havde noget på hjertet. Samtidig og bagefter er der blevet syslet med mange forskellige håndarbejder. Det har været uformelle aftner, de meget forskellige mennesker der her har været samlet, har fået mangen god snak, ofte med udgangspunkt i den fortælling vi fik. Vi ved godt at der samles folk (ofte kvinder) til håndarbejds-aftner mange steder. Vi udviklede tankerne om at samle disse mennesker til en strikkefestival. Både med udstilling af egne og fælles arbejder, og workshop hvor man kunne arbejde med hænderne og få kvalificerede oplæg og hjælp. Tilbuddet kommer også til at gælde grupper nord for grænsen.

6 Vi skal aldrig bedømme hinanden. Jeg har en virkelig historie om en familie med et par børn som kom i dansk skole. Børnene trivedes, men det kneb gevaldigt for forældrene at få lært dansk. Men som faderen udtrykte det de havde givet det bedste de havde til mindretallet og hvad mere kan vi forlange. Begge børn gennemførte gode uddannelser og er i dag yderst bæredygtige i vores mindretal.--- Også en god historie. Vi kender sikkert alle nogle lignende historier. Dansk sprog og kultur er selvfølgelig meget bærende faktorer i vores Sydslesvig, men det er umuligt at sætte vores liv med hinanden på en sort hvid formel, vi er meget forskellige, og det er det spændende. Her ligger kimen til mange gode spræl levende historier om Sydslesvig Det er det vi kan fortælle til andre lande og mindretal, det der gør Danmark lidt større. Derfor skal vi synge danskerne findes i mange modeller omkvædet synes jeg er så herligt: Lad os tale om det frit, Lære hvor vi står. Blive tvivl og kulde kvit, Skabe gyldenår..