Notat til Gymnasieskolerne om udviklingen i institutionsstrukturen
|
|
- Charlotte Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat til Gymnasieskolerne om udviklingen i institutionsstrukturen Indledning: Dette notat er et led i Gymnasieskolernes Rektorforenings forberedelser på de politiske drøftelser om regeringens kommende udspil om styrket kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Udspillet er bebudet i regeringsudspillet Endnu bedre uddannelser for unge og voksne fra december Spørgsmålet om institutionsstruktur indgår i EUD reformen og i mange forskellige uddannelsespolitiske udspil og rapporter, herunder produktivitetskommissionens og i Vismandsrapporten i foråret Det ligger implicit i rapporterne, at gymnasieskolernes økonomi i de kommende år vil komme under pres. Der er flere grunde til, at indtægterne bliver mindre: For det første vil den demografiske udvikling medføre, at der kommer færre elever på landsplan. For det andet må det forventes, at taxametertaksterne fortsat vil blive reduceret med årlige effektivitetsbesparelser. For det tredje taler de politiske partier, især partierne til højre for regeringen, om at en mindre andel af de unge skal have en almen gymnasial uddannelse, dvs. at der skal flyttes unge fra STX og HF til HHX, HTX og de øvrige erhvervsuddannelser. Formålet med notatet er at give skolerne et overblik over de aktuelle og kommende problemstillinger i forhold til institutionsstrukturen, herunder at skabe klarhed over de begreber, der anvendes i disse sammenhænge, samt at stille skarpt på nogle udviklingstendenser, som rektorer og bestyrelsesmedlemmer på gymnasieskolerne må forholde sig til. Kort rids over institutionsudviklingen efter år 2000 I dag er der ifølge Undervisningsministeriets regnskabsportal 122 selvejende institutioner for almen gymnasial uddannelse og 20 private gymnasier, hf- og studenterkurser, der får statstilskud til de almengymnasiale uddannelser. Det er et forholdsvis stort antal selvstændige institutioner spredt ud over hele landet. Dertil kommer, at nogle gymnasieskoler og hf-kurser er en del af en institution for erhvervsrettet uddannelse. Det lever fint op til det uddannelsespolitiske mål, at der udbydes almengymnasiale uddannelser over alt i landet, så ingen behøver at rejse langt for at tage STX eller HF. Imidlertid rejses spørgsmålet af og til politisk og på embedsmandsplan, om institutionsstrukturen er økonomisk hensigtsmæssig. Der er intet politisk ønske om at reducere antallet af udbudssteder for ungdomsuddannelser i landet. Alle anerkender, at det modvirker målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, hvis man gør afstanden mellem elevernes bolig og uddannelsessted større. Målt på antal elever og årlig omsætning hører gymnasieskolerne til blandt de mindre selvejende institutioner. Det må derfor forventes, at regeringen vil have fokus på dette. Det kan føre til krav om, at de mange enkeltstående gymnasieskoler hver især bliver en del af en større selvejende uddannelsesinstitution.
2 2 For bedre at forstå den tankegang, der præger statsadministrationen, henvises til den tværministerielle rapport, Selvejende institutioner - styring, regulering og effektivitet, der blev udarbejdet af en embedsmandsgruppe ledet af Finansministeriet og med deltagelse fra alle de ministerier, som har selvejende institutioner under sig. Rapporten udkom i april 2009 og kaldes Styringsanalysen. Det gennemsyrer Styringsanalysen, at embedsmændene advokerer for større ensartethed i forvaltningen af selvejende institutioner på tværs af institutionsområder. Således blev det fx foreslået, at der kun skulle være én områdelov for uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. Det omfattede dengang både institutionerne for ungdomsuddannelserne og for både de korte og mellemlange videregående uddannelser. En sådan forenkling og afbureaukratisering ville bl.a. gøre det lettere for institutioner at fusionere. Desuden er det illustrativt ganske kort at skitsere udviklingen på andre områder af uddannelsessektoren, hvor der er sket flere bølger af fusioner. Gennemførte fusioner og baggrunden herfor Rigtigt mange erhvervsskoler er fusioneret i løbet af de sidste år. I provinsbyerne er der opstået byskoler som fusion af handelsskole og teknisk skole, og i hovedstadsområdet er der sket flere fusioner blandt de tekniske skoler og også nogle blandt handelsskolerne. På erhvervsskoleområdet har frivilligheden i nogen grad været styrende for fusionerne, men økonomisk nødlidende institutioner er ret konsekvent blevet lagt ind i større og økonomisk bedre funderede institutioner. Fx blev mange af de selvstændige AMU-centre lagt ind under institutioner for erhvervsrettet uddannelse, efter at AMU-området i forbindelse med regeringsskiftet i november 2001 var blevet overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Undervisningsministeriet. På Undervisningsministeriets hjemmeside findes en liste over gennemførte fusioner mellem institutioner for ungdomsuddannelser fra betisk.ashx Gennemgår man listen, kan man se, at der i mange tilfælde er tale om frivillighed, men der er også mange tilfælde, hvor sammenlægningerne skyldes økonomisk nødvendighed eller overhængende fare for økonomiske vanskeligheder. Resultatet er blevet, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse i mange tilfælde er blevet ret store selvejende institutioner og væsentligt nok, at nogle institutioner er slået sammen, men har bevaret de geografiske udbudssteder i de byer, hvor institutionerne før var selvstændige. Det er en bemærkelsesværdig undtagelse, at Social- og Sundhedsskolerne (SOSU-skolerne) alene har fusioneret monofagligt, selv om disse kom ind under loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der er ingen tvivl om, at SOSU-skolerne ser det som en styrke, at skolerne har en klar og afgrænset uddannelsesprofil. På de dele af de videregående uddannelsers område, som ved regeringsskiftet i oktober 2011 blev overflyttet til Uddannelsesministeriet fra Undervisningsministeriet, har institutionerne siden 2000 gennemgået en meget større fusionsproces. Først dannedes en række centre for videregående uddannelse, hvor en lang række monofaglige uddannelsesinstitutioner blev slået sammen til tværfaglige centre. Dernæst blev stort set alle centre for videregående uddannelse fusioneret sammen til i alt 7 professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
3 3 Rammerne og processerne har i høj grad været styret af politikerne gennem lovgivning, mens de konkrete udmøntninger i en vis udstrækning er blevet besluttet af de deltagende interessenter. Erhvervsakademierne har en særlig historie, idet de blev oprettet ved et politisk forlig imod erhvervsskolernes ønske, og det blev lovgivningsmæssigt dikteret, at erhvervsskolerne skulle overføre udbudsretten til erhvervsakademiuddannelserne og udspalte de relevante dele af erhvervsskolerne til den nye institutionstype, erhvervsakademierne. I første omgang var det overladt til parterne selv at forhandle de økonomiske vilkår for overførslerne, men da visse erhvervsskoler var utilbøjelige til at afgive dele af egenkapitalen til de nye erhvervsakademier, blev der lagt et administrativt pres på disse erhvervsskoler med underliggende trussel om et politisk indgreb. Så føjede skolerne sig. Læren af historien er, at staten både har magten og viljen til at gennemføre ændringer i institutionsstrukturen imod institutionernes ønsker. Begrebsafklaring Begreberne fusion og campus forekommer hyppigt i forbindelse med overvejelser om ændringer i institutionsstrukturen. Ligeledes findes der en række samarbejdsformer, som de enkelte gymnasieskoler indgår i. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man præcist mener, når man bruger begreberne. Samarbejdsformer Alle uddannelsesinstitutioner er forpligtede til at samarbejde med omverdenen. Når man bruger terminologien samarbejde og samarbejdsformer mellem institutioner eller mellem institutioner og andre organisationstyper, er der tale om, at forskellige juridiske personer indgår i et samarbejde om et eller flere formål. Principielt er der tale om samarbejde mellem ligeværdige parter, hvor hver part er ansvarlig for sine egne beslutninger og handlinger. Indgår en selvejende institution en aftale med en anden selvejende institution, er aftalen bindende for begge institutioner i den forstand, at begge institutioner skal handle som aftalt, og at den ene part kan kræve den anden part til ansvar i forhold til det aftalte. Den enkelte selvejende institution har dog fortsat sin selvstændighed og kan opsige aftalen for sit eget vedkommende efter de vilkår for opsigelse, parterne har aftalt. Indgår en selvejende uddannelsesinstitution et forpligtende samarbejde med en anden part, kræver Undervisningsministeriet, at samarbejdsaftalen er skriftlig, at vilkårene for samarbejdet er velbeskrevet, og at det er formuleret, hvordan samarbejdet kan opsiges. Administrative fællesskaber er eksempler på sådanne samarbejder, hvor de deltagende selvejende institutioner aftaler vilkårene for samarbejdet, herunder naturligvis de økonomiske forpligtelser og rettigheder. Det er normalt, at det aftales, hvilken institution der skal påtage sig værtskabet og dermed ledelsen af det administrative fællesskab. De andre deltagende institutioner afgiver dermed en del af deres suverænitet til fællesskabet, og denne udøves herefter af værtsinstitutionen, som så igen er ansvarlig for sin forvaltning over for de andre deltagere. Der kan samarbejdes om alt muligt. To institutioner kan fx dele læreres ansættelsesforhold, og man kan etablere et lokalefællesskab, som fx giver mulighed for at udnytte nogle lokaler mere effektivt.
4 4 Når der er tale om samarbejde med offentlige myndigheder som fx regionsadministrationen eller den kommunale forvaltning, ser det ikke altid ud som et samarbejde mellem ligeværdige parter. Den offentlige myndighed kan i lovgivningen være tillagt særlige kompetencer, som den selvejende uddannelsesinstitution så er underlagt. Kommuner har fx særlige myndighedsbeføjelser på bygningsområdet. Det er derfor væsentligt at understrege, at den selvejende uddannelsesinstitution er juridisk ansvarlig for sine handlinger i forhold til den offentlige myndighed, men selvfølgelig ikke for sidstnævntes forvaltning. Den selvejende institution, som indgår aftalen, er alene forpligtet af samarbejdsaftalens ordlyd, og den selvejende institution er fortsat uafhængig og har sin fulde selvbestemmelse i alle andre anliggender inden for rammerne af de gældende love og regler. Campus Ordet campus bruges om netop et sådant form for samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner om bygninger og arealer med det formål at skabe attraktive uddannelsesmiljøer for de unge. Et campussamarbejde kan bestå i, at to eller flere selvejende uddannelsesinstitutioners bygninger ligger i fysisk nærhed af hinanden. Det vil typisk være i form af en fælles bygning eller som bygninger, der grænser op til hinanden. Kommunale institutioner kan også indgå i et campussamarbejde. Det kan eksempelvis bestå af et alment gymnasium, en erhvervsskole, et VUC, en produktionsskole, 10. klasse og UUvejledning. Ved campus kan der også ligge et idrætsanlæg, kulturhus, musikskole eller lignende. Ideen er, at selve den fysiske placering kan være med til at skabe et mere sammenhængende og attraktivt uddannelsesmiljø i lokalområdet, som kan være med til at fremme målsætningen om, at 95 pct. af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover giver campus mulighed for bedre udnyttelse af lokale- og andre bygningsmæssige faciliteter, eksempelvis ved fælles udnyttelse af kantine, idrætsfaciliteter m.v. Juridisk og økonomisk er der tale om et samarbejde som beskrevet i afsnittet ovenfor. Fusion En fusion derimod er en juridisk og økonomisk forpligtende sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiske personer, og resultatet er en ny juridisk person. I uddannelsessektoren indebærer det, at den nye juridiske person bliver en ny selvejende institution med ny vedtægt, selvstændig bestyrelse og ansat ledelse. Ifølge lovgivningen skal selvejende uddannelsesinstitutioner ansøge om Undervisningsministeriets godkendelse af sammenlægninger, og først når ministeriets godkendelse foreligger, er sammenlægningen juridisk bindende. Nærmere herom i afsnittet om de juridiske og økonomiske rammevilkår for institutionsdrift. Det er dog ofte ikke sådan, at der er tale om fusioner mellem ligeværdige parter. Det er det fx ikke, når en økonomisk nødlidende institution sammenlægges med en økonomisk stærkere (og normalt større) institution. Uanset at der formelt dannes en ny selvejende uddannelsesinstitution, kan den store institution oftest dominere beslutningsprocessen i forhold til de konkrete
5 5 vilkår for den fortsættende institution, fx institutionens navn og afgørelsen af personspørgsmål som, hvem der skal være leder af institutionen, og hvordan bestyrelsen skal sammensættes. Er der tale om en tværfaglig fusion, er det et væsentligt spørgsmål at afgøre, hvilken institutionslov den fortsættende institution skal høre under. Dette har umiddelbart betydning for, hvordan bestyrelsen skal udpeges, eftersom der er store forskelle i lovgivningen på netop dette punkt. Der er eksempler på, at erhvervsskoler og almene gymnasieskoler er fusioneret og fortsat under lov om institutioner for almengymnasial uddannelse, ligesom der er eksempler på tilsvarende fusioner, hvor den fortsættende institution er en institution for erhvervsrettet uddannelse. Spaltning Selvejende uddannelsesinstitutioner kan også spaltes, således at én institution bliver til to, eller en del af uddannelsesinstitution skilles ud og placeres i en anden uddannelsesinstitution. Ligesom ved fusioner skal spaltninger godkendes af Undervisningsministeriet for at være juridisk bindende. Økonomiske og juridiske rammevilkår for institutionsdrift Tilskudsreglerne Staten yder tilskud til uddannelserne i henhold til de forskellige taxametre på finansloven. Det drejer sig primært om undervisningstaxameter, bygningstaxameter og fællesudgiftstaxameter. De udløses pr. elev efter de derom gældende regler til de institutioner, som har fået tildelt retten til at udbyde de pågældende uddannelser. Desuden er der særskilte færdiggørelsestaxametre, der udløses, når eleverne har afsluttet deres uddannelse. Derudover findes der en række andre tilskud til særlige formål. De fleste skal søges specielt og er oprettet for at fremme bestemte uddannelsespolitiske formål. Særligt om grundtilskud Hver godkendt institution for almengymnasial uddannelse tildeles et grundtilskud til basale udgifter. Grundtilskuddet omfatter et basisgrundtilskud samt et uddannelsestypetilskud til første etablerede fuldtidsuddannelse (institutionens hovedaktivitet) og anden etablerede fuldtidsuddannelse. Tilskuddet ydes kun, hvis der er mere end 40 grundlagsårselever pr. uddannelse. Der kan ydes tilskud til stx, hf og studenterkursus. Basisgrundtilskud: Basisgrundtilskuddet udgør op til 1,0 mio. kr. Basisgrundtilskuddet kan dog ikke overstige et beløb svarende til kr. pr. grundlagsårselev. Hvis gymnasieskolen fusionerer med en institution for erhvervsrettet uddannelse, og den nye institution godkendes som en institution for erhvervsrettet uddannelse, bortfalder basisgrundtilskuddet efter en overgangsperiode på 4 år. Hvis den fusionerede institution godkendes som en institution for almengymnasial uddannelse, kan der ud over institutionens basisgrundtilskud ligeledes i en overgangsperiode på 4 år udbetales et grundtilskud (svarende til basisgrundtil-
6 6 skuddet til institutioner for erhvervsrettet uddannelse) på op til 1,8 mio. kr., dog maksimalt kr. pr. grundlagsårselev på de erhvervsrettede uddannelser. Hvis der fusioneres med en anden institution for almengymnasiale uddannelser, bortfalder basistilskuddet til den ene af de fusionerende institutioner efter en overgangsperiode på 4 år. For en afdeling på en institution for erhvervsrettet uddannelse, som opfylder betingelserne for at modtage lokalskoletillæg efter reglerne om grundtilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og som fusioneres med en institution for almengymnasiale uddannelser, kan der i en overgangsperiode på 4 år udbetales et lokalskoletillæg (svarende til lokalskoletillægget til institutioner for erhvervsrettet uddannelse) på op til 2,0 mio. kr., dog maksimalt kr. pr. grundlagsårselev på de erhvervsrettede uddannelser til institutionen for almengymnasiale uddannelser. Uddannelsestypetilskud: Der ydes et tilskud på 1,75 mio. kr. for den første etablerede fuldtidsuddannelse (institutionens hovedaktivitet) og 0,25 mio. kr. for den anden etablerede fuldtidsuddannelse. Uddannelsestypetilskuddene opretholdes, hvis en institution for almengymnasiale uddannelser fusionerer med en institution for erhvervsrettet uddannelse, og stx-, hf- og studenterkursusaktiviteten fortsætter. Hvis der fusioneres mellem to institutioner for almengymnasiale uddannelser, vil uddannelsestypetilskuddene til den ene af de fusionerende institutioner bortfalde efter en overgangsperiode på 4 år. Hvert uddannelsestypetilskud kan ikke overstige et beløb svarende til kr. pr. grundlagsårselev. En afdeling af et gymnasium, der oprettes efter godkendelse af ministeriet efter høring af det regionsråd, hvor gymnasiet er hjemmehørende, og afdelingen vurderes som et nødvendigt led i det landsdækkende gymnasieudbud, er berettiget til at modtage særskilt uddannelsestypetilskud for afdelingens stx-udbud, dog således at der maksimalt udløses kr. pr. elev. Under indfasningen gælder dog, at afdelingen i første udbuds år udløser et uddannelsestypetilskud på kr., i det andet udbuds år på kr. og i det tredje udbuds år på 1,5 mio. kr. Kilde: Anmærkningsteksten til Finanslov for 2014, Særlige fusionstilskud Når der er tale om fusionerende institutioner, kan der være to ting i spil. Dels har Undervisningsministeriet en pulje penge til delvis dækning af visse ekstraordinære udgifter. Der ydes tilskud til rimelige bygningstilpasninger, ekstraordinære advokat- og revisorregninger, it-systemtilpasninger og visse personalemæssige omkostninger ved ledende medarbejderes fratræden. Ministeriet har tidligere disponeret over ret store midler til fusionstilskud, men der står ikke særligt mange penge til rådighed for tiden. Dels råder ministeriet over en pulje med lån og tilskud til nødlidende institutioner. Hovedreglen for tildelinger fra puljen er, at pengene gives som lån. Men hvis en nødlidende institution skal sammenlægges med en anden institution, har ministeriet mulighed for at yde tilskud til hel eller delvis afvikling af den nødlidende institutions gæld. Hvorvidt ministeriet vil yde et sådant tilskud, beror ofte på en forhandling, idet ingen institution vil fusionere med en nødlidende institution og dermed overtage så meget gæld, at den selv får økonomiske vanskeligheder.
7 7 De juridiske rammer Reglerne for sammenlægninger og spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner findes i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 929 af 19. november 2002 om sammenlægning og spaltning af visse uddannelsesinstitutioner. Ministeriet henviser til denne bekendtgørelse, selv om den er udstedt før udarbejdelsen af lov om institutioner for almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse m.v., og der aldrig er udstedt en bekendtgørelse om, at bekendtgørelsen gælder for gymnasierne. Til supplering heraf har ministeriet udarbejdet Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse: fusion/081014_sammenlaegning_vejledning.ashx Virksomhedsoverdragelse er også en mulighed i visse tilfælde. Mulighederne fremgår af ministeriets vejledning og reguleres i øvrigt efter virksomhedsoverdragelsesloven (lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002). Regelgrundlag for etablering og styring af en campus Campussamarbejde er i dag ikke en selvstændig reguleret samarbejdsform. Uddannelsesinstitutioner kan derfor i dag lave samarbejdsaftaler om i fællesskab at eje og drive bygninger, herunder etablere administrative fællesskaber. Uddannelsesinstitutionerne skal dog være opmærksom på en række eksisterende begrænsninger for campussamarbejder, blandt andet: Et campussamarbejde kan ikke etableres som en selvstændig juridisk enhed. Det kan for eksempel ikke etableres som et interessentselskab. Kommuner må ikke yde til uddannelsesinstitutioners driftsbudget, men må alene yde til anlægsudgifter. Uddannelsesinstitutioner må ikke bygge med henblik på at udleje til andre uddannelsesinstitutioner eller andre aktører. Uddannelsesinstitutioner må ikke drive kollegium inden for rammerne af en campussamarbejdsaftale. Dette indebærer, at der er en lang række forhold, som parterne skal aftale på forhånd, og hvor parterne skal følge op på, om aftalerne afspejler de faktiske forhold, så der er gennemskuelighed og klarhed for hver part, der indgår i campussamarbejdet. Da der ikke er ministerielt fastsatte regler for samarbejdet, må parterne selv etablere de nødvendige samarbejdsorganer. Det forhold, at campussamarbejdet ikke kan etableres som selvstændig juridisk enhed, indebærer, at campussamarbejdet ikke kan eje ejendomme eller optage lån med pant i ejendommen, men at det er de involverede parter, som skal gøre det enten hver for sig eller i fællesskab. Dette gør låneoptagelse til en mere kompliceret handling. Når en uddannelsesinstitution samtidigt ikke må bygge for at udleje til andre, vil byggeri, ombygning og større vedligeholdelsesarbejder let blive komplicerede forretninger at finansiere. Institutionsledelsernes opgaver i forhold til fremtidens institutionsstruktur Bestyrelsen er den selvejende uddannelsesinstitutions øverste ledelse. Bestyrelsen træffer som sådan alle strategiske beslutninger om institutionens forhold, herunder hvorvidt institutionen
8 8 skal indgå i samarbejder med andre juridiske personer eller eventuelt fusionere med andre selvejende uddannelsesinstitutioner. Gymnasieskolernes rektorer har selvsagt i kraft af deres indsigt i institutionsforholdene og viden om udviklingen i uddannelsessektorerne en stor ekspertise, som det er væsentligt at formidle til deres respektive bestyrelser. Derfor må bestyrelserne forvente, at rektorerne tilvejebringer et fyldestgørende og strategisk orienteret beslutningsgrundlag for bestyrelsernes beslutninger. Dialogen mellem bestyrelse og rektor om udformningen af beslutningsgrundlaget er afgørende for en vellykket proces, når der skal tages afgørende beslutninger om institutionens fremtid. Den enkelte institution for almengymnasial uddannelse indgår i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor der er en række andre aktører. Gymnasieskolen står således langt fra frit i forhold til at træffe afgørelser om sin fremtid, men er bundet i forhold til offentlige myndigheder, andre uddannelsesinstitutioner og i øvrigt det omgivende samfunds forventninger og ønsker til gymnasieskolen. Enhver beslutning om ændringer i institutionsstrukturen skal godkendes af Undervisningsministeriet. Desuden har Regionsrådet i den region, hvor gymnasieskolen ligger, udtaleret, fordi regionsrådene har til opgave sikre udvikling af uddannelsesudbuddet og -kapaciteten i forhold til at varetage en overordnet planlægning af udviklingen i gymnasiale uddannelsesudbud i regionen. Formålet med regionsrådenes arbejde på uddannelsesområdet er at sikre, at der er et tilstrækkeligt, geografisk dækkende og varieret udbud af ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser til alle i regionen. Den enkelte gymnasieskole skal også være opmærksom på de uformelle beslutningstagere på området. Politiske udtalelser i både lokale, regionale og nationale medier kan få betydning for kommende beslutninger, som gymnasieskolen bliver påvirket af. Det er vigtigt at holde sig for øje, at vilkårene for gymnasieundervisning aldrig er statisk, og at mange faktorer har betydning for udviklingen i disse vilkår. Tendenser i tiden at være opmærksom på Ønsket om at styrke erhvervsuddannelserne er meget udbredt, idet både politikere og mange kommentatorer fremfører dette. Målet er, at erhvervsuddannelserne tiltrækker en større andel af de unge end i dag. Dette vil hovedsageligt kun kunne lade sig gøre på bekostning af det almene gymnasiums elevtal. Det er derfor helt essentielt for den enkelte gymnasieskoles bestyrelse at forholde sig til denne mulige udvikling, fordi den kan få væsentlige konsekvenser for skolen med hensyn til elevtal og dermed for økonomi, antal spor og antal ansatte. En ofte forekommende måde at løse økonomiske problemer på samt at ændre uddannelsespolitiske målsætninger på har som nævnt været at skabe større administrative enheder. Et led heri har været skabelsen af de administrative fællesskaber, men det anses for tvivlsomt, om de økonomiske stordriftsfordele, der hermed er opnået, er tilstrækkelige på længere sigt, når der kan forventes et mere massivt økonomisk pres på gymnasieskolerne. Derfor kan fusioner blive et vigtigt redskab. Når gymnasieskolerne skal vurdere fusionsmulighederne, er den vigtigste opgave at holde fokus på fagligheden. Hvordan styrkes den bedst? Man kommer ikke udenom at tage stilling til spørgsmålet om monofaglig eller flerfaglig fusion? Ser man på erhvervsuddannelsesområdet, finder man mange forskellige modeller, men for gymnasieskolerne er det værd at
9 9 være opmærksom på, at man de steder, hvor det økonomisk har kunnet lade sig gøre, fortsat holder fast i at bevare rene handelsskoler. Desuden kan man notere sig, at SOSU-skolerne med stor succes holder fast i at være en skoleform for sig i kraft af sin særlige faglighed. Bestyrelserne må desuden forholde sig til de positive omtaler af campusdannelse: Rundt omkring i det danske uddannelseslandskab ser, campussamarbejder med bl.a. deltagelse af ungdomsuddannelser dagens lys. I flere lokalområder er uddannelsesinstitutionerne gået sammen i campussamarbejde for at skabe attraktive uddannelsesmiljøer for de unge. Campussamarbejderne skal bl.a. bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Herudover dannes campusser oftest som et forsøg på at trække flere uddannelsessøgende til lokalområdet. Der er flere eksempler på lokalområder, hvor campussamarbejdet opstår som et samarbejde på tværs af uddannelsestyper. Her placerer forskellige institutioner sig i et bygningsfællesskab eller i fysisk nærhed af hinanden, men fungerer ellers som selvstændige institutioner med forskellige profiler og udbud samt drift og økonomi. (Notat på Undervisningsministeriets hjemmeside dateret 29. september 2011 med konkrete eksempler på campussamarbejder rundt om i landet: %20paa%20campusser.ashx) Selv om de positive aspekter ved campussamarbejder fremhæves på Undervisningsministeriets hjemmeside, er der endnu ingen officiel politik på området, og ministeriet har for tiden ingen økonomiske incitamenter til at fremme campussamarbejder. Tænketanken DEA har udarbejdet en analyse af campus, hvor der udskilles følgende former: Et permanent fællesskab mellem mindst to (ungdoms)uddannelser, som tidligere har fungeret separat fra hinanden. Et fællesskab mellem flere af den samme type eller flere forskellige typer uddannelser. Et fællesskab, der er geografisk afgrænset, hvor hidtil separate uddannelser helt eller delvist deler bygninger. Et fællesskab, hvor man samarbejder på et eller flere af følgende niveauer: om ledelse og administration, på lærerniveau og elevniveau. I analysen rejses en række spørgsmål, som det er vigtigt at stille sig forud for beslutninger om campussamarbejder: Hvordan kan man skabe en campuskultur, der udnytter mangfoldigheden til faglig udvikling uden at gå på kompromis med kvalitet og faglige profiler? Hvordan kan man motivere til og udvikle et lærersamarbejde mellem uddannelserne når traditionen ikke er der, og plejer er mere trygt? Hvordan kan man som ledelse blive en frontfigur for alle på campus og gøre sig fri af tidligere faglige eller uddannelsesspecifikke tilhørsforhold? DEA registrerer også en del skepsis, og der henvises til selve analysen, der er fra 2011:
10 10 Afslutning De politiske tendenser kan opsummeres i følgende spørgsmål, som ledelsen på hver enkelt gymnasieskole bør stille sig allerede i dag: Hvordan sikrer vi kvaliteten af uddannelserne bedst muligt? Hvordan er økonomien i vores institution om fem år? (Hvilke forventninger til elevoptag, taxametertilskuddets udvikling mm. har vi?) Hvilke samarbejdsformer indgår vores institution i i dag, og hvad får vi ud af dem? Hvem vil det være fordelagtigt at indlede et nærmere samarbejde med i dag? Hvilke fusionsformer er de mest fordelagtige for vores institution i forhold til at sikre uddannelseskvalitet og udbud? Hvordan undgår vi at komme i en tvangssituation i forhold til et krav om fusion?
Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR
Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt
Læs mereFusioner på gymnasieområdet
Den 15. maj 2009 Fusioner på gymnasieområdet Der har indtil nu kun været ganske få skoler, der enten har fusioneret eller er ved at fusionere, og i disse sager har sekretariatet været med på sidelinjen
Læs mereTeknisk gennemgang af taxametersystemet
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereOpkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler
Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
Læs mereI det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereForslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereØkonomiske scenarier ved fusioner
Økonomiske scenarier ved fusioner Dette notat belyser en række økonomiske konsekvenser af forskellige typer af fusioner mellem almengymnasiale institutioner og erhvervsrettede institutioner. Notatet skal
Læs mereBudgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering
Læs mereVejledning om Forpligtende samarbejder. Opdateret version 14. Februar 2007
Vejledning om Forpligtende samarbejder Opdateret version 14. Februar 2007 I henhold til 14 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 i lov om institutioner for almengymnasiale udannelser og almen voksenuddannelse
Læs mereNotat om forskelle mellem private gymnasier og offentlige gymnasier
JORDAN LØGSTRUP J. nr. 12-12577 Notat om forskelle mellem private gymnasier og offentlige gymnasier Indholdsfortegnelse: I. Undersøgelsen side 1 II. Lovgivningen side 1 III. Uafhængighedsbestemmelserne
Læs mereAfstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse
A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereRegulerede selvejende institutioner
Professionshøjskoler Regulerede selvejende institutioner Eksterne repræsentanter Særligt om kommunale og regionale bestyrelsesrepræsentanter Særligt om arbejdsgiver- og Særligt om forældre Studerende Der
Læs mereMin vurdering af de rejste spørgsmål er alene baseret på ovennævnte faktiske oplysninger.
HED/HMA Marselisborg Gymnasium Att.: Rektor Kirsten Skov Birketinget 9 8000 Aarhus C Peter Hedegaard Madsen hed@poulschmith.dk Direkte +45 72 30 72 86 Mobil +45 25 10 05 50 Notat om håndtering af Langkær
Læs mereAnsøgningen er bl.a. bilagt følgende dokumenter: Sammenlægningsredegørelse, underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer
AMU-Center Vest- og Sydsjælland Selandia - Center for Erhvervsuddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Godkendelse af sammenlægning
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereDe begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.
Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang
Læs mereBekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut
LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til
Læs mereBesparelser i milliardklassen på uddannelse
Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste
Læs mereTaxametersystemet helt enkelt
Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres
Læs mereHvis campus er fremtiden fra nød til lyst. Maria Lindorf, seniorkonsulent Tænketanken DEA
Hvis campus er fremtiden fra nød til lyst Maria Lindorf, seniorkonsulent Tænketanken DEA Side 1 Tænketanken DEA Samfundets investeringer Værdiskabelse - og konkurrencekraft Side 3 Rapportens empiriske
Læs mereBekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut
LBK nr 449 af 10/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/06259 Senere ændringer til forskriften LOV nr 745 af 08/06/2018
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for
Læs mereUndervisningsministeriet har modtaget ansøgning af 28. april 2005 om ministeriets forhåndsgodkendelse af sammenlægning af Lyngby Uddannelsescenter
Lyngby Uddannelsescenter Hillerød Handelsskole Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Forhåndsgodkendelse af sammenlægning af Lyngby Uddannelsescenter
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 121 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet
Læs mereFinansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse
Som noget nyt vil bidraget i 2022 blive tilbageført fuldt ud til uddannelsesområdet, dog uden nogen garanti for, hvor stor en del der tilbageføres til de respektive områder, hvor det er høstet. Omprioriteringsbidraget
Læs mereUDKAST. Forslag. til. (Tilskud til fjernundervisning m.v.)
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 14 Offentligt Sagsnr.: 175.89M.541 UDKAST 20. oktober 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereUdnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser
Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg
Læs mereAnsøgning om udbud af 2-årigt HF
1 - Ansøgning 2-årig HF på UCRS.pdf Hører til journalnummer: 1-10-76-2-17 Skjern den 2. oktober 2016 Ansøgning om udbud af 2-årigt HF UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern ansøger hermed Ministeriet
Læs mereUddannelser i hele landet. 7 anbefalinger skal sikre bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikterne
Uddannelser i hele landet 7 anbefalinger skal sikre bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikterne 1 2 Bedre adgang til uddannelse uanset postnummer Der er gennem de senere årtier sket en markant centralisering
Læs mereVedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer
Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereRegion Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet
Region Midtjylland Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND
Læs mereAfrapportering af processen med at udvikle en strategi for fremtidens institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne
Afrapportering af processen med at udvikle en strategi for fremtidens institutionsstruktur for ungdomsuddannelserne Udkast af 15. december 2009 til offentliggørelse 5. januar 2010 Bestyrelsesforeningen
Læs mereKombineret ungdomsuddannelse - oplæg
Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik
Læs mereBekendtgørelse af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)
LBK nr 950 af 24/09/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 159.52J.271 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNotat. EUD udbudsrunde 2017 - notat om indstillingsgrundlag
Regionshuset Viborg Notat Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk EUD udbudsrunde 2017 - notat om indstillingsgrundlag Forretningsudvalget
Læs mereBilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mere2015/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Tilskud til fjernundervisning m.v.)
2015/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr. 15/01253 Fremsat
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereStor opbakning til campus
Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereUndervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser
STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 L 42 Bilag 1 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
Læs mereSvar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms
Læs mereNOTAT. Økonomi og analyse. Kommisorium for Campus Køge. Side 1/6
NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 08-04-2011 2009-28938 2011-64253 Kommisorium for Campus Køge Baggrund Vores uddannelsesinstitutioner, Køge Kommune,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereSamlet vurdering af ansøgninger om at udbyde toårig hf i Region Sjælland
Samlet vurdering af ansøgninger om at udbyde toårig hf i Region Sjælland Hf er en almen studieforberedende uddannelse. I den nye gymnasiereform er der lagt op til, at hf skal være moderne og mere praksisorienteret
Læs mereSAMLET VURDERING AF ANSØGNING FRA VUC ROSKILDE OM UD- BUD AF 2-ÅRIG HF PÅ CAMPUS KØGE
Dato: 17. oktober 2017 SAMLET VURDERING AF ANSØGNING FRA VUC ROSKILDE OM UD- BUD AF 2-ÅRIG HF PÅ CAMPUS KØGE VUC Roskilde har den 29. september 2017 ansøgt om udbud af 2-årig hf på Campus Køge. I dette
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Ansøgninger fra VUC Århus, VUC Djursland og Århus Akademi om oprettelse af nye uddannelsesudbud
Region Midtjylland Ansøgninger fra VUC Århus, VUC Djursland og Århus Akademi om oprettelse af nye uddannelsesudbud Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 29 Region Midtjylland Tingvej
Læs mereHerning, den 19. september Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med gymnasiereformen
1 - Ansøgning til Region Midt om udbud af 2-årig HF.pd Region Midtjylland Skottenborg 26 Postboks 21 8800 Viborg Herning, den 19. september 2016 Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med
Læs mere2011/1 LSF 128 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni Forslag. til. (Digital kommunikation i sager om specialpædagogisk støtte)
2011/1 LSF 128 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 128.92K.271
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 128 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L 128 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Tilskud til særligt
Læs mereDet forudsættes, at den sammenlagte institution opretholder de oprindelige institutioners nuværende udbudsprofil.
AMU-Center Nordsjælland Erhvervsskolen Hamlet Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Forhåndsgodkendelse af sammenlægning af AMU-Center Nordsjælland
Læs merevoksen- og efteruddannelse.
BEK nr 1797 af 27/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/13828 Senere
Læs mereForslag til finanslov for finansåret 2020
Forslag til finanslov for finansåret 2020 Der er meget få nye og væsentlige initiativer på finanslovsforslaget for 2020 ud over de allerede varslede initiativer med bortfald af omprioriteringsbidrag og
Læs mereTaxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx
Taxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx Dette notat gennemgår de fire taxametre, som de fire gymnasiale uddannelser har til fælles samt et femte, som kun er bevilliget til stx.
Læs mereFakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)
Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov
Læs mereTransportafstandens betydning for placering af FGU-skoler
Undervisningsministeriet, januar 2017 Transportafstandens betydning for placering af FGU-skoler I dette notat gennemgås en række faktorer, som skal tages i betragtning i forbindelse med kommunernes forslag
Læs mereInformation til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner
Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser
Læs mereForslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser
Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Der
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2013-14 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
Læs mereBAGGRUND VISION MÅLSÆTNING
CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs merePuljen til tilskud til naturfagsrenovering. 6. april 2011 Sags nr.: J.011
Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Puljen til tilskud til naturfagsrenovering I dette notat beskrives proces
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE OM EUX FORLØB
SAMARBEJDSAFTALE OM EUX FORLØB Samarbejdsaftalens parter er: og Stadionsvej 2 8700 Horsens CVR 66294110 Tørring Gymnasium Kirkevej 20 7160 Tørring CVR 29550751 Med virkning fra den 1. august 2020 har og
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereUndersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold
www.gl.org Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen GL s fusionsundersøgelse er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til knap 800 medlemmer
Læs mereBilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse
Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende
Læs mereVækst og valgmuligheder
N O T A T Til Folketingets Uddannelsesudvalg Vækst og valgmuligheder - regional uddannelsesdækning under fremtidig institutionsstruktur for ungdomsuddannelser 07-12-2010 Sag nr. 09/3091 Dokumentnr. 61199/10
Læs mereKurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium
Kurt Møller Pedersen Rektor Ikast-Brande Gymnasium 1.Hvordan påvirkes uddannelsesinstitutionerne (= gymnasier og HF-kurser) af aktuelle politiske initiativer? 2.I hvilken udstrækning kan Danmark på Vippen
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereÆndringsforslag. til
Uddannelsesudvalget 2010-11 L 33 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereTeknisk gennemgang FFL18
Teknisk gennemgang FFL18 20. Undervisningsministeriet Teknisk gennemgang af FFL18 for det regulerede område 1. september 2017 Side 1 Disposition Nøgletal om Undervisningsministeriets bevilling Aktivitetsudviklingen
Læs mereKøbenhavns Tekniske Skole AMU-Center København. 30. september 2003 J.nr. 2002-3552-3
Københavns Tekniske Skole AMU-Center København Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Godkendelse af sammenlægning af Københavns Tekniske
Læs mereAfgjort den 17. december 2015. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. København, den 14. december 2015.
Aktstykke nr. 55 Folketinget 2015-16 Afgjort den 17. december 2015 55 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. København, den 14. december 2015. a. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Læs mereKONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV
KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER
Læs mereDriftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Københavns VUC. vedrørende. forberedende voksenundervisning (FVU)
mellem XX (driftsoverenskomstpart) og Københavns VUC vedrørende forberedende voksenundervisning (FVU) 1 Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag 1 og danner rammen om parternes
Læs mereBørne- og Undervisningsministeriet 2019 Udkast af 11. oktober Forslag. til
Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale
Læs mereEnergi & Miljø A d v o k a t f i r m a
J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning
Læs mereMed henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev
Læs mereTilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering
4. november 2010/CL Tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering Med mail af 27. oktober har Undervisningsministeriet udsendt udkast til tilsynsundersøgelse af erhvervsakademierne. DE-L har
Læs merePrivate gymnasier og studenterkurser Departementet. Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017
Private gymnasier og studenterkurser Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget
Læs mere2008/1 LSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts Fremsat den 8. oktober 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag.
2008/1 LSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j.nr. 080.137.031 Fremsat den 8. oktober 2008 af undervisningsministeren
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................
Læs mereKopi til institutionernes revisorer, regnskabskonsulenterne og UNI*C
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almene offentlige gymnasier, VUC'er, erhvervsakademier, professionshøjskoler og øvrige institutioner for videregående uddannelse Kopi til institutionernes revisorer,
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.
Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 13 Offentligt Sagsnr.: 147.354.121 Til Lovforslag nr. L 196 Af undervisningsministeren, tiltrådt af Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 2 1) I stk. 1, 1. pkt., udgår:»,
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereSamarbejdsaftale indgået mellem. EUC Syd. Produktionsskolen Vejen
Samarbejdsaftale indgået mellem EUC Syd og Produktionsskolen Vejen Aftalen indgås i henhold til: Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 5. juli 2010, med de ændringer,
Læs mereTil godkendelse i regionsrådet 12. december 2011
UDKAST Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne
Læs mereDriftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne
Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mere