Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium

Transkript

1 Kurt Møller Pedersen Rektor Ikast-Brande Gymnasium

2 1.Hvordan påvirkes uddannelsesinstitutionerne (= gymnasier og HF-kurser) af aktuelle politiske initiativer? 2.I hvilken udstrækning kan Danmark på Vippen siges at have ret i, at en manglende balancevurdering kan resultere i et uddannelsesmæssigt Danmark i ubalance?

3 1.En ny gymnasiereform er på trapperne. Et vigtigt element i denne reform bliver et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser 2.Regeringen forventes at fremlægge et forslag om 4 i dansk og matematik, S og R mener 02, DF siger 6 som snit af alle fag, og LA ønsker 7

4 Påstande: 1.Adgangskravet er aktuelt og diskuteres i isolation, hvilket er misvisende ift. spørgsmålet om gymnasiernes bæredygtighed 2.Adgangskravet skal ses i sammenhæng med mindst 3 andre forhold: 1.Den demografiske udvikling 2.Gennemførte og bebudede besparelser 3. De politiske bestræbelser for at styrke erhvervsuddannelserne

5 Hvordan påvirkes Ikast-Brande Gymnasium af adgangskrav?

6 Konklusion: Adgangskrav på 4 vil ikke påvirke STX og IB nævneværdigt HF vil derimod blive reduceret med 25-30% Adgangskrav på 5+ vil reducere STX med 1/3 af eleverne HF ville ikke kunne meningsfyldt videreføres

7 Demografi:

8 Demografi:

9 Konklusion: Den demografiske udvikling er den enkeltfaktor, som vil få størst indflydelse på søgningen til gymnasierne Der er et generelt fald i antallet af årige frem mod 2030 I region Midtjylland er det kun i Århus og Horsens, at man opretholder index 100 Faldet i årgangene er ligefrem proportionalt med afstanden til Aarhus

10 Hvordan påvirker udmeldte og bebudede besparelser IBG?

11 Hvordan påvirker udmeldte og bebudede besparelser IBG? Besparelser af denne størrelsesorden vil medføre store økonomiske og personalemæssige tilpasninger Med forbehold af den kommende reform vil muligheden for et varieret udbud ad studieretninger og valgfag blive påvirket negativt Særlig socialpædagogiske tilbud vil blive påvirket Ekstracurrikulære tilbud vil blive begrænset

12 Hvordan påvirkes IBG af interessen for erhvervsdannelserne? 1. andelen af elever, der vælger en gymnasial uddannelse blandt elever med Ikast-Brande som grundskolekommune er steget fra 77,7 % til 78,6 %. Tilsvarende er andelen, der vælger en erhvervsuddannelse fra denne gruppe faldet fra 19,5 % til 19,0 %. 2. procentdelen, der vælger en gymnasial uddannelse blandt elever med Ikast-Brande Kommune som grundskolekommune er næsthøjest i regionen (78,4 % ift. regionsgennemsnittet på 72,9 %)

13 Hvordan påvirkes IBG af interessen for erhvervsdannelserne? 3. andelen af elever, der vælger en gymnasial uddannelse blandt elever med Ikast-Bande som bopælskommune er faldet fra 73,6 % til 71,3 %, mens andelen, der vælger en erhvervsuddannelse fra denne gruppe er steget fra 20,7 % til 24,7 %. 4. procentdelen, der vælger en gymnasial uddannelse blandt elever med Ikast-Brande Kommune som bopælskommune ligger således under regionsgennemsnittet på 73,3 %. 5. bilagene viser ikke noget om, hvilke gymnasiale uddannelser, eleverne vælger, eller hvor.

14 Hvordan påvirkes IBG af interessen for erhvervsdannelserne? Ikast-Brande Kommunes strategi vedr. erhvervsuddannelserne er lykkedes Færre elever fra Ikast-Brande Kommune vælger en gymnasial uddannelse Ikast-Brande Gymnasiums strategi er lykkedes Flere elever til IB og elitesportstilbud (uafhængigt af demografi og politiske interesser)

15 Hvor mange vælger gymnasiale uddannelser i forskellige dele af landet?

16 Hvad betyder afstanden til et gymnasium for om brugerne vælger det? Region Hovedstaden har i 2013 lavet en analyse, der peger på, at den væsentligste faktor for valget er selve uddannelsen, men at afstand og transporttid også har en betydning. Heri angiver 28 pct. af unge og deres forældre, der har valgt gymnasiet, at afstand og transporttid har en stor betydning, mens 27 pct. angiver at det har en vis betydning.

17 Hvad betyder afstanden til et gymnasium for om brugerne vælger det? En analyse fra Danske Regioner fra 2011 peger på afstand og transporttid som havende en betydning for gennemførelse. Dog først og fremmest på erhvervsuddannelserne. Analysen fra KL peger også på en sammenhæng mellem afstand og demografi. Der fremgår følgende: Nye tal fra Danske Regioner viser, at de kommuner, der har de laveste andele af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, samtidig er kommuner, hvor de unge i gennemsnit har længst til deres uddannelse. I de 24 kommuner, hvor andelen af unge, der har eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavest, har de unge i gennemsnit 18,7 km. til deres ungdomsuddannelse. Det er mere end 50 pct. længere end de 24 kommuner, hvor flest opnår en ungdomsuddannelse. Her har de unge i gennemsnit 11,8 km til deres ungdomsuddannelse.

18 Hvad betyder afstanden til et gymnasium for om brugerne vælger det? En analyse fra Danske Regioner fra 2014 cementerer dette. Her fremgår bl.a.: I de kommuner, hvor færrest har en ungdomsuddannelse, har de unge længere til uddannelse end i kommuner, hvor flest får en ungdomsuddannelse. I kommunerne, hvor færrest får en ungdomsuddannelse, har dobbelt så mange unge mere end 1,5 times daglig rejsetid, jf. tabel 1.

19 Hvor mange vender tilbage til deres hjemegn efter gennemført videregående uddannelse? Analyse fra KL præsenterer mønstre i tilbageflytning. Kommuner tæt på storbyernes arbejdsmarked har størst succes med at lokke fraflyttede unge til at flytte tilbage som voksne. Tilbageflytning til hjemkommune: Se kort: l_deres_hjemkommune_-_k.jpg

20 Findes der undersøgelser af det faglige niveau i gymnasiale uddannelsestilbud forskellige dele af landet?

21 A: Hvordan påvirkes uddannelsesinstitutionerne (= gymnasier og HFkurser) af aktuelle politiske initiativer? Alle institutioner vil blive tvunget til økonomiske, aktivitets-og personalemæssige tilpasninger. De økonomiske vilkår vil blive signifikant påvirkede af Demografien Den uddannelsespolitiske diskurs Besparelserne Adgangskrav og indskrænkning af studieretninger, mv.

22 B: I hvilken udstrækning kan Danmark på Vippen siges at have ret i, at en manglende balancevurdering kan resultere i et uddannelsesmæssigt Danmark i ubalance? Ovenfor nævnte konsekvenser vil ikke mindst gælde institutioner i udkantsområder. Det er områder, hvor der er ringe uddannelsesdækning, lange transporttider, lavt uddannelsesniveau. Mulige scenarier: Lukning af institutioner Campus og/eller fusioner Særlige nicher Andet?