GPS & Roadpricing. Martina Zabic, Civilingeniør. Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet (MZ@CTT.DTU.DK)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GPS & Roadpricing. Martina Zabic, Civilingeniør. Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet (MZ@CTT.DTU.DK)"

Transkript

1 GPS & Roadpricing Martina Zabic, Civilingeniør Center for Trafik og Transport, Danmarks Tekniske Universitet Introduktion I denne artikel præsenteres analysemetoderne og resultaterne fra et eksamensprojekt (Zabic, M., 2004) omhandlende en analyse af GPS kvaliteten i forhold til roadpricing i København. Denne undersøgelse af GPS kvaliteten i forbindelse med roadpricing, er foretaget i tilknytning til det danske AKTA forsøg ( hvor GPS data er indsamlet for 500 biler over en 2-årig periode ( ). Artiklen præsenterer således en analyse af GPS nøjagtigheden med henblik på at undersøge om kvalitet og pålidelighed er tilstrækkelig, til et GPS-baseret roadpricingssystem i København. Ved GPS-baseret roadpricing, udstyres den enkelte bil med en computer, der ved hjælp af signaler fra satellitter, kan bestemme bilens placering på vejnettet. Herved kan bilens computer ved hjælp af elektroniske vejkort udregne kilometertaksten det pågældende sted, således at det skyldige beløb enten trækkes direkte eller akkumuleres til senere betaling. Systemets detaljeringsgrad stiller store krav til positionsbestemmelsen af køretøjet. I modsætning til eksempelvis landmålere, der anvender avanceret og dyrt udstyr, f.eks. med flere modtagere og kontrolstationer til signalkorrektion, var det anvendte udstyr under AKTA forsøget designet med henblik på enhedsomkostningerne skulle være økonomisk realisable til brug i et så omfattende roadpricingssystem. Endvidere vanskeliggøres positionerings forholdene, idet bilen der ønskes positionsbestemt er i bevægelse. Når både satellitterne og GPS modtageren er i bevægelse, reduceres estimeringskvaliteten af positionen, som specielt ses når bilerne accelererer, deaccelererer og drejer hurtigt i sving m.m. Hver GPS-baseret observations nøjagtighed afhænger af antallet af satellitter inden for sigt, kvaliteten af hvert signal (HDOP) og den retning satellitterne befinder sig i forhold til enheden og dens bevægelse. GPS modtageren har brug for mindst 4 satellitter i sigt for at kunne estimere x, y og z, såvel som tiden, der anvendes til at beregne satellitternes position med. En HDOP værdi mindre end 4 indikerer en god signalkvalitet og dermed en god måling. Pålidelig og uafbrudt positionering kan normalt kun opnås under åben himmel samt hvor ingen eller meget få hindringer forstyrrer positionbestemmelsen. Derfor er GPS modtagelsen speciel følsom i tætte byområder, hvor signalproblemer ofte skyldes høje bygninger, der blokerer for signalerne. Signalproblemerne ses også i skovområder og ved kørsel gennem tunneler og under broer. Netop derfor er det fundet interessant, at analysere og evaluere GPS Trafikdage på Aalborg Universitet

2 kvaliteten og pålideligheden med henblik på indførelsen af et roadpricing system i et tæt byområde som København, hvor signalproblemer af ovenstående karakter kan forventes at forekomme. Under AKTA-forsøget fik 500 deltagere installeret et taxameter i bilen og blev fulgt, ved hjælp af en indbygget GPS modtager, over en toårig periode (Nielsen et al, 2000). Perioden var inddelt i 3 forsøgsrunder med forskellige takstsystemer (jf. figur 1). Figur 1: Forskellige takssystemer i AKTA (Baggrundskort fra KMS, Copyright Kort & Matrikelstyrelsen G X-03, Databehandling og analysemetode Det indsamlede data udgør ca ture og GPS observationer. GPS modtagerne estimerede og registrerede bilens position hvert sekund. For hver bil registreres en række informationer omkring den kørte tur. Blandt de vigtigste, foruden dato og tid, er X- koordinaten, Y-koordinaten, antal synlige satellitter, HDOP (Horizontal Dilution of Precision), distancen og hastigheden. Idet hver bils data gemmes i separate logfiler, blev en fælles database oprettet med henblik på at kunne udføre nogle overordnede analyser på det samlede data. Disse logfiler blev således importeret i databasen, hvori GPS observationer indgik. Grundet Windows Trafikdage på Aalborg Universitet

3 begrænsninger med hensyn til store databaser, blev forskellige datasæt oprettet som subsets af den samlede datamængde ved brug af SQL. Disse subsets blev alle oprettet ud fra tilfældigt udtrukket data og indenfor forskellige kategorier, som for eksempel et subset af alt data og et subset af data kun fra København, osv. Disse datasæt blev importeret i ArcGIS, hvor forskellige analyser af data blev foretaget. Analysemetoderne er baseret på GIS-analyser af det eksisterende datamateriale, hvor manglende data og de systematiske udfald understreger problemerne omkring anvendelsen af GPS til roadpricing. Dataanalysen bygger på forskellige delanalyser af GPS kvaliteten. Først sammenholdes både antallet af satellitter i sigt og HDOP værdien med bebyggelsestætheden i København, for at finde sammenhængen mellem bytæthed og GPS kvalitet. Dernæst undersøges vejnettets egnethed til roadpricing ud fra gennemsnitlige GPS værdier udregnet for hver vej. Her holdes fokus på de områder eller veje, hvor GPS værdierne er kritiske og derfor uegnet til positionsbestemmelse. Tilsvarende foretages en analyse af GPS forholdene udenfor København, for primært at analysere GPS kvaliteten i skovområder, men også for at se på lande- og motorvejene. Det indsamlede data af bilernes position og hastighed til hvert sekund, er under AKTA projektet blevet sammenholdt med digitale kort, og en mapmatching procedure er gennemført. Mapmatching er en fortolkning af hvilken sekvens af strækninger, en given sekvens af GPS punkter følger. Mapmatchingen sker ved hjælp af en udviklet algoritme, der søger at fortolke data for at undgå fejlregistreringer af målingerne. Idet bilernes originale logfiler ikke indeholder oplysninger om de forekomne udfald i signalmodtagelsen, er der i analysen foretaget en undersøgelse af det mapmatchede datasæt, hvori udfaldene er registreret. Resultatet sammenlignes med resultater fundet under eget forsøg på at teste GPS dækningen i København. Ved brug af BlomInfo s 3D Bymodel, sammenlignes de omgivende bygningsdimensioner i forskellige gader med henblik på, hvornår udfald i positionsbestemmelsen forårsages af blokeringer. Eftersom denne 3D bymodel ikke eksisterer for hele hovedstadsregionen og analysen desuden ville være krævende i form af beregningstid for computeren, blev en mere aggregeret analyse foretaget for hele regionen. Bebyggelsestætheden blev estimeret ud fra både befolkningstætheden og arbejdspladsdensiteten for hovedstadsregionen. Dataanalysen blev understøttet af HSKs digitale arealanvendelseskort (jf. figur 2), som illustrerer arealanvendelseskategorien for hvert område. Arealanvendelseskortet er detaljeret og indeholder 44 forskellige kategorier, hvilket gør det muligt at se GPS forholdene i relation til omgivelserne i området. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Legend Land Use 2000 <all other values> ANVEND_KAT Polygon Error Appartments BE Close-low Housing (Row, Town) BT Old Village BL One family Houses BP Urban Development Area BS Summer Houses FS Center area, Development CB Center area, Primarily CK Center area, Local CL Shopping, Traffic Center ES Hotel, Course Facility EH School DA Highschool, University DN Children and Elderly Institutions DB Theater, Museum DJ Library, Church DK Social Institution DO Hospital DM Office ED Administration, Municipal DD Administration, State and County DP Government Property DR Traffic Area DT Harbour EE Heavy Industry EA Public Plant (Electricity, etc.) DF Light Industry EB Church Yard DH Sport Facility FA Allotment Gardens FB Camping Facility FC Golf FG Park FP Raw Material Extraction JR Gardening JG Farming JL Military area JM Nature area JN Forrest JS Beach, Beach meadow VK Small River, River Valley VL Moor, Meadow VM Lake VS Figur 2: Arealanvendelseskort fra Hovedstadens Statistik Kontor (baseret på et kort fra HUR, Resultater Resultaterne fra analysen er præsenteret i det følgende. De forskellige resultater er illustreret ved figurer eller digitale kort fra ArcGIS med fokus holdt på satellittilgængeligheden. De samme delanalyser er foretaget for HDOP værdien, men er ikke præsenteret i denne artikel, idet disse tendenser ikke er tilsvarende tydelige. Sammenligning med omgivelserne Bebyggelsestætheden blev udregnet for hver GPS observation indenfor en buffer på 30 meter med henblik på at bestemme sammenhængen mellem bebyggelsestætheden og antallet af satellitter i sigt. Bebyggelsestætheden er antaget at afspejle et aktivitetsniveau, der er estimeret ud fra befolkningstætheden og arbejdspladsdensiteten i hovedstadsområdet. Figur 3 illustrerer den gennemsnitlige bebyggelsestæthed i København plottet for hvert antal af synlige satellitter. Grafen er udarbejdet som et gennemsnit af de mange målinger. Hvor det gennemsnitlige aktivitetsniveau og dermed bebyggelsestætheden er høj, er antallet af synlige satellitter lavt. Af grafen ses en tydelig sammenhæng mellem antallet af satellitter i sigt og bebyggelsestætheden, hvilket understreger, hvorledes GPS forholdene afhænger af omgivelserne. Hvis GPS modtageren omvendt har flest satellitter i sigt, er den gennemsnitlige bebyggelsestæthed meget lavere. Eftersom roadpricing typisk omhandler højere takster ind mod centrum af byen, er det givetvis et problem at antallet af satellitter i sigt og dermed positioneringskvalitet er forringet i centrumområdet. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Figur 3: Sammenhæng mellem antallet af synlige satellitter og den gennemsnitlige bebyggelsestæthed i København. Ved at udregne det gennemsnitlige satellitantal for hver zone med en arealanvendelseskategori, er sammenhængen mellem antallet af synlige satellitter og omgivelserne fundet. For fem udvalgte karakteristiske arealanvendelseskategorier, er det gennemsnitlige satellitantal og HDOP værdien udregnet (jf. figur 4). Figur 4: Gennemsnitligt satellitantal og HDOP for forskellige arealanvendelseskategorier. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Af figuren ses, hvorledes det gennemsnitlige satellitantal varierer mellem kategorierne. Værdien er lavest for etagebolig, idet de høje bygninger som tidligere nævnt, skygger for signalerne. Analyse af vejenes egnethed til roadpricing Vejenes egnethed til roadpricing blev undersøgt på baggrund af gennemsnitlige værdier udregnet for hver vej i København. I forbindelse med roadpricing er det interessant at undersøge, hvilke veje der er egnet dertil med hensyn til satellitforholdene. En vej kan f.eks. have gode forhold i vejens ene ende, mens satellitforholdene ændres for vejens modsatte ende. Dette kan eksempelvis skyldes tværgående sideveje eller andre ændringer af de omgivende forhold. Satellitforholdene er undersøgt for vejnettet i København ved at lave en buffer (på 30 m) omkring hele vejnettet i Hovedstadsområdet. Derefter, er det gennemsnitlige satellitantal og HDOP udregnet for hver vejstrækning på baggrund af de målinger, der findes indenfor bufferen. Resultaterne er til sidst sammenlignet med bebyggelsestætheden. Resultaterne viser sammenhængen mellem GPS kvaliteten og bebyggelsestætheden i København. Både for HDOP og antallet af satellitter i sigt, er værdierne dårligere i København specielt for Brokvartererne, Frederiksberg og Indre by, hvor de kritiske områder findes (jf. figur 5). Omkring parkområderne i København, er positioneringsmuligheden bedre, idet de kritiske værdier aftager i disse områder. Endvidere viste resultaterne, at hvis 5 satellitter er i sigt, opnås en væsentlig bedre positionsbestemmelse, idet HDOP værdien derved er lavere. Ved 5 satellitter i sigt, er der en overbestemmelse i positionsbestemmelsen, der dermed sikrer en bedre nøjagtighed af positionen. Figur 5: Gennemsnitligt satellitantal pr. vej i København (vejkort baseret på Kraks kdv geodatabase, Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Udenfor København, viste analysen, hvorledes skovområder også har indflydelse på GPS kvaliteten. Skovområderne har 5-6 synlige satellitter, men omgivelserne har 6-7 satellitter i sigt. (jf. figur 6) I disse områder er GPS forholdene dårligere end for de grønne områder i København, hvilket skyldes, den tættere beplantning af høje træer i skovområderne. I skovområderne forringes signaler på grund af multipath, der opstår når signalerne ikke modtages direkte, men bliver reflekteret på omgivende overflader. Når GPS signalerne reflekteres på store objekter, såsom træer og bygningerne, forsinkes signalerne fra satellitten, hvilket giver fejl i positioneringen. Langs hovedveje og motorveje er satellitdækningen god med undtagelse af strækninger under broer og gennem tunneler, hvor udfaldene opstår. Figur 6: Lavere satellitantal i skovområder (zoner angivet med navn). Zonepolygonerne er baseret på OTMs zone kort. Analyse af signaludfald Idet GPS modtageren ikke kan registrere bilens position ved færre end 3 satellitter, indeholder de originale logfiler ikke oplysninger om de faktisk forekomne udfald i signalmodtagelsen. Det er derfor fundet interessant at undersøge det mapmatchede data, hvor udfaldene er registreret for hver vejstrækning. Figur 7: Udfaldsprocent per vej i København. (Vejkort baseret på Kraks kdv geodatabase, På baggrund af dette mapmatchede data blev et forhold mellem antallet af faktiske udfald og det samlede antal GPS målinger på vejstrækningen udregnet for hver vej i København. Hvis en vejstrækning har en forholdsværdi på 1, har alle målinger på vejstrækningen således været udfald, og omvendt har der ingen udfald været på vejstrækningen hvis forholdsværdien er 0. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Disse forholdsværdier er illustreret på et vejkort i ArcGIS med henblik på at vise de områder i København, hvor udfaldene sker hyppigst (jf. figur 7). Resultaterne for et specifikt område i København er herefter blevet sammenlignet med resultaterne fra et mindre selvgjort forsøg med henblik på at bekræfte resultaterne. Figur 7 viser de veje i København, hvor der er udfald i signalmodtagelsen i over 80 % af alle tilfælde på vejen. Endvidere ses det, at de mindre sideveje har en større udfaldsprocent end de bredere veje. Størstedelen af de større trafikveje har få eller ingen udfald. Sammenligning med digital 3D Bymodel På baggrund af figur 7, ses at Nansensgade har en lavere udfaldsprocent (<40 %) i den ene ende af vejen og en højere udfaldsprocent (60-80 %) i den anden ende. For dette specifikke område i centrum af København, er det valgt at sammenligne bygningsdimensionerne for disse veje for at undersøge eventuelle forskelle. Dimensionerne er hentet fra BlomInfos 3D bymodel ( For forskellige positioner i både Nansensgade og den tværgående Vendersgade, er vejens bredde og bygningshøjden i begge sider af vejen målt ved hjælp af modellen (jf. figur 8). Figur 8: Position 1-8 til sammenligning af dimensioner for område i centrum af København. (vejkort baseret på Kraks kdv geodatabase, og bygningspolygoner baseret på KMS Top10DK I den nedenstående tabel (jf. figur 9) ses de målte dimensioner samt udfaldsprocenten. Sammenligningen viser at bygningernes højde har større indflydelse på vejens satellitdækning end selve vejbredden. Satellitdækningen på vejen ændres ikke markant, hvis vejen kun er en smule bredere, mens en lille ændring i bygningshøjden har stor indflydelse på udfaldsprocenten. Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Position Road width Building height, Building height, Signal fall-out west or south side east or north side 1 16 m 20 m 20 m <40 % 2 16 m 19 m 19 m <40 % 3 16 m 19 m 20 m <40 % 4 16 m 19 m 20 m <40 % 5 16 m 19 m 21 m % 6 19 m 20 m 22 m % 7 19 m 21 m 20 m % 8 16 m 21 m 20 m % Figur 9: Sammenligning af dimensioner for område i centrum af København. Diskussion På baggrund af de forskellige foretagne delanalyser, viser analyseresultaterne overordnet samme tendenser. Lukkede gaderum og tæt bebyggelse, bevirker at GPS kvaliteten forringes i København. Med hensyn til roadpricing, er resultaterne fra analysen ikke tilfredsstillende. Ved roadpricing kræves et pålideligt system, der gør det muligt at regulere trafikken ved variable kørselsafgifter, der afhænger af hvor, hvornår og hvor langt, der køres. Ved et sådan afgiftssystem, kan fuldstændig "fair" prissætning kun opnås, hvis positionsbestemmelsen af bilerne er tilstrækkelig nøjagtig. GPS kvaliteten på vejene i København skal være bedre, hvis et roadpricingssystem med variable afgifter, skal fungere optimalt. Som det fremgår af analysen, afhænger GPS kvaliteten af bebyggelsestætheden, hvorfor problemområderne primært findes i de tættest bebyggede områder, hvor trafikken netop skal reguleres og ledes væk fra. Indflydelse på systems udformning Afhængigt af detaljeringsgraden stilles forskellige krav til positionsbestemmelsen. Hvis takststrukturen skal baseres på enkeltstrækninger eller efter vejklasser/typer, stilles de største nøjagtighedskrav, da det i disse tilfælde er nødvendigt, at bestemme den præcise rute, hvorpå der køres. Selvom der på de større trafikveje i København var få udfald under AKTAforsøget, er problemerne ikke løst, idet der på mange af de omkringliggende sideveje var udfald i signalmodtagelsen, ved hver måling på vejen. Problemet opstår, når der ikke kan takseres for kørsel på de små veje i lokalområderne. Selvom der er væsentlig færre kørte ture på de små veje, har deres virke stor betydning for systemets pålidelighed. Hvis der i København findes veje, hvor takseringen ikke fungerer optimalt, kan der forstilles en situation, hvor bilisterne bevidst vælger at køre ad mindre veje for at undgå opkrævning. Ved udfald under broer og gennem tunneler er problemet mindre, dels forbi udfaldet vil være kortvarigt og dels fordi den kørte strækning, vil være entydig, da der typisk ikke er frakørselsmuligheder. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Forstilles en mindre detaljeret takststruktur baseret på betalingszoner, stilles der mindre krav til positionsnøjagtigheden. Ved et sådan system, er det ikke nødvendigt at vide, hvilken rute der præcist køres på, men i hvilken zone bilen befinder sig. I dette tilfælde opstår problemerne omkring zonegrænserne, hvor det er nødvendigt at vide, hvilken zone, den kørende bil befinder sig i. Ved denne løsning, vil det være nødvendigt at indføre bufferzoner omkring takstgrænserne, da positionsbestemmelsen er forbundet med en vis unøjagtighed. Bufferzonerne vil dermed sikre at der ikke fejltakseres i systemet. En anden mulighed er at placere zonegrænserne strategisk i områder eller på veje, hvor der ikke er kritiske GPS forhold. På baggrund af de udarbejdede kort, der viser gennemsnitlige værdier pr. vej (jf. figur 5) eller udfaldene i GPS modtagelsen (jf. figur 7), vil det være muligt at udpege de områder eller veje, hvor zonegrænserne eksempelvis kan placeres for at minimere risikoen for fejltaksering. Når der i betalingszonesystemet takseres efter hvilken zone, en pågældende bil befinder sig i, opstår der tilsvarende problemer på de mange små sideveje, hvor der ved alle målinger var udfald i positionsbestemmelsen. På disse små veje opstår det største problem, når den pågældende bil har parkeret og GPS modtageren har været slukket i længere tid. Selvom bilens sidste position er gemt, vil GPS modtageren når bilen (og GPS enheden) starter op, ikke kunne modtage satellitsignaler og deraf beregne sin næste position. Hvis positionen ikke kendes, kan den tilhørende betalingszone ikke bestemmes, hvorfor takseringen ikke bliver korrekt. Ved takstsystemet baseret på enkeltstrækninger, vil problemet være tilsvarende, idet takseringen ikke kan foregå for en bil, der ikke er tilknyttet en vej. Forbedringsforslag Positionsbestemmelsen kan forbedres, hvis GPS enheden integreres med andre positioneringssystemer, som f.eks. et Kalmanfilter (Cederholm, P., 1999). Filteret sammenholder de seneste målinger med de sidst udregnede positioner og på baggrund af en statistisk vægtning af disse, bliver positionsnøjagtigheden forbedret. En anden fordel ved Kalmanfilteret er, at der kan beregnes en position, selvom der ikke er kontakt til satellitterne i sigt. Kalmanfilteret er allerede integreret i de fleste håndholdte GPS modtagere. Et supplementsystem til GPS er pseudolit systemet (kort for pseudosatellit). En pseudolit er en landbaseret elektronisk enhed, der transmitterer et GPS lignende signal, som kan modtages af en GPS modtager. Tilføjelsen af pseudolit signaler forbedrer satellitdækningen og satellitgeometrien, hvorfor også positionsnøjagtigheden bliver bedre. Antallet af pseudolitter og placeringen af disse kan vælges efter behov. Ved integration af GPS og pseudolit systemet, vil det integrerede system eksempelvis kunne anvendes i forbindelse med roadpricing i tætte byer. Ved placering af pseudolitterne på tagene i Københavns kritiske gader, kunne forstilles en forbedring af satellitdækningen og positionsangivelsen i disse områder (jf. figur 10). Trafikdage på Aalborg Universitet

11 Figur 10: GPS/Pseudolit system til brug ved eksempelvis roadpricing ved placering af enheden på tagene i København (El-Rabbany, A., 2002) Positionsnøjagtigheden kan tilsvarende forbedres ved integration af fremtidige GNSS- og hjælpesystemer, der p.t. er under udvikling. Fordelene ved at modernisere gamle systemer og udvikle nye, ligger i samarbejdet mellem systemerne. Modtagere, der er integreret mellem systemerne, har en række fordele. Grundet de flere satellitter, er modtageren givetvis mere pålidelig, men er også mere robust overfor jamming og interferens. GLONASS er globalt navigations system udviklet af Sovjetunionen ( Systemet har meget til fælles med det amerikanske NAVSTAR system og består af 24 satellitter, hvoraf 7 p.t. kredser om Jorden. GLONASS systemet er under videreudvikling og en ny generation af satellitter designes med henblik på at gøre systemet fuldt operationelt igen. Den nye generation af satellitter vil være forbedret og i stand til at transmittere civilkoden på både L1 og L2, i overensstemmelse med NAVSTAR systemet. De nye satellitter forventes lanceret i Problemet ved en integration af NAVSTAR og GLONASS er, at NAVSTAR og GLONASS anvender forskellige referencesystemer, til at angive satellitternes position. NAVSTAR anvender WGS84, mens GLONASS anvender PZ- 90. Endvidere anvender de to systemer forskellige reference tider. Der er udviklet en transformationsmulighed mellem de to systemer (Boucher, C. et al, 2001). GALILEO er Europas svar på NAVSTAR og udvikles af Europa Kommissionen i samarbejde med ESA (European Space Agency, Systemet er et civilkontrolleret system, der udvikles uafhængigt af militære interesser, med udgangspunkt i det amerikanske militærs tilbageholdelse af præcision for civile brugere. Det fuldt udviklede Galileo system består af 30 satellitter, fordelt i 3 baner om Jorden. Den første satellit skal opsendes senest d. 13. februar Galileo systemet vil være interoperabelt med både GLONASS og NAVSTAR. En civil bruger kan således ved sin ene GPS modtager, bestemme positionen ud fra enhver kombination af de tre systemers satellitter. Trafikdage på Aalborg Universitet

12 Indtil disse GNSS systemer er færdigudviklede, kan brugen af regionale hjælpesystemer være gavnlig. Et regionalt hjælpesystem er typisk et system bestående af geostationære satellitter kombineret med en eller flere satellitkonstellationer (NAVSTAR eller GLONASS) og endnu flere stationære GPS modtagere på Jorden. Systemet fungerer i få ord ved at de mange stationære GPS modtagere på Jorden samarbejder med satellitterne fra GNSS systemet. Det regionale hjælpesystem mindsker altså de fejl, der forstyrrer satellitsignalerne og sikrer derved en bedre positionsnøjagtighed ned til omkring 3-5 meter. Forskellige hjælpesystemer er under udvikling, som en del af GNSS. I Europa er netop udviklet (2004) et regionalt hjælpesystem, EGNOS, i samarbejde mellem ESA (European Space Agency), Eurocontrol (Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed) og Europa Kommissionen. EGNOS er baseret på både NAVSTAR og GLONASS og dækker foreløbigt Europa og Nordafrika. Systemet består af 3 geostationære satellitter og et netværk af referencestationer på Jorden. EGNOS fungerer ved at transmittere signaler, der indeholder informationer om positioneringssignalernes pålidelighed og nøjagtighed. Ved EGNOS hjælpesystemet kan brugere få forbedret positionsnøjagtigheden fra de tidligere ca. 20 meter til 5 meter i dag ( De forskellige hjælpesystemer vil, når de er færdigudviklet, forbedre positioneringen i de pågældende regioner. De forventes, at de mange regionale hjælpesystemer med tiden vil blive sammenkoblet og interoperable. Et sammenkædet system af regionale hjælpesystemer, vil supplere GNSS systemet og forbedre positionsnøjagtigheden væsentligt overalt på Jorden. Konklusion og perspektivering Dataanalysen har vist sammenhængen mellem GPS kvaliteten og bebyggelsestætheden i København. Både for kvaliteten af hvert signal (HDOP) og antallet af satellitter i sigt, er værdierne dårligere i København specielt for Brokvartererne, Frederiksberg og Indre by, hvor de kritiske områder findes. Omkring grønne områder i København aftog de kritiske værdier. Resultaterne viste, at det primært var de mindre sideveje, der havde udfald. De faktiske udfald under AKTA forsøget, stemte godt overens med de anslået kritiske områder. Det blev endvidere vist, bygningshøjderne har stor betydning for satellitdækningen i gaden, mens vejens bredde har mindre betydning. Udenfor København, viste analysen, hvorledes skovområder med tætte træer også har indflydelse på GPS kvaliteten. I disse områder er GPS forholdene dårligere end for de grønne områder i København, hvilket skyldes, den tættere beplantning af høje træer i skovområderne. Langs hovedveje og motorveje er satellitdækningen god med undtagelse af strækninger under broer og tunneler, hvor udfaldene opstår. Trafikdage på Aalborg Universitet

13 På baggrund af flere foretagne delanalyser, viser analyseresultaterne overordnet samme tendenser. De lukkede gaderum og tæt bebyggelse, bevirker at GPS kvaliteten forringes i København. Med hensyn til roadpricing, er GPS kvaliteten ikke tilfredsstillende. Ved roadpricing kræves et pålideligt system, der gør det muligt at regulere trafikken ved variable kørselsafgifter, der afhænger af hvor, hvornår og hvor langt, der køres. Som det fremgår af analysen, afhænger GPS kvaliteten af bebyggelsestætheden, hvorfor problemområderne primært findes i de tættest bebyggede områder, hvor trafikken netop skal reguleres og ledes væk fra. En forbedrende mulighed er at placere betalingszonegrænserne strategisk i områder eller på veje, hvor der ikke er kritiske GPS forhold. På baggrund af de udarbejdede kort, vil det være muligt at udpege de områder eller veje, hvor zonegrænserne eksempelvis kan placeres for at minimere risikoen for fejltaksering. Positionsbestemmelsen kan yderligere forbedres, hvis GPS enheden integreres med andre positioneringssystemer. Både Kalmanfiltrering samt forskellige andre positioneringssystemer kan forbedre positionsbestemmelsen, idet systemerne overtager positionsbestemmelse i de tilfælde hvor GPS enheden ikke har tilstrækkeligt antal satellitter i sigt. Indenfor den nærmeste fremtid, vil flere GNSS- og hjælpesystemer træde i funktion, hvilket vil forbedre positionsnøjagtigheden specielt i tæt bebyggede områder. Fordelene ved at modernisere gamle systemer og udvikle nye, ligger i samarbejdet mellem systemerne. Modtagere, der er integreret mellem systemerne, har en række fordele. Grundet de flere satellitter, er modtageren givetvis mere pålidelig, men er også mere robust overfor jamming og interferens. Integrerede hjælpesystemer i andre lande, har vist at have en forbedrende effekt. Simulationsundersøgelser har tilmed vist, hvorledes de integrerede hjælpesystemer forbedrer satellitdækningen i storbyer med væsentlig højere bebyggelse end i København. Den samlede vurdering af GPS kvaliteten til roadpricing er, at GPS dækningen i København umiddelbart ikke er tilstrækkelig. Grundet de mange udfald i positionsbestemmelse, samt de anslåede kritiske områder i København, vil der ved indførelse af et GPS-baseret roadpricingssystem, opstå en række problemer i forbindelse med betaling for hver kørte kilometer. Problemerne og omfanget af disse, vil givetvis afhænge af kørselsafgiftssystemets udformning. Trafikdage på Aalborg Universitet

14 Referencer Zabic, M. En GIS-analyse af GPS-kvalitet til Roadpricing. Eksamensprojekt ved CTT, DTU, November Boucher, C.; Altamimi, Z. ITRS, PZ-90 and WGS84: Current Realizations and the Related Transformation Parameters. Journal of Geodesy, vol. 75, p Cederholm, P. Kalmanfiltrering af GPS positioner. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Landinspektøren Nr. 3 99, oktober 1999, p El-Rabbany, A. Introduction to GPS The Global Positioning System. Artech House, London, Nielsen, Otto Anker; Kristensen, Jens Peder & Würtz, Christian. Using GPS for road pricing Experiences from Copenhagen. 19th World Congress and Exhibition on Intelligent Transport Systems and Services. Session: PS 117. Madrid, November Tak til BlomInfo A/S og Stadskonduktørembedet i Københavns Kommune for lån af 3D Bymodellen for Nørrevold Kvarter i København. Trafikdage på Aalborg Universitet

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen Nye GNSS satellitter på himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen DdL Fagligt Møde, 31. januar 2014 Hvem er foredragsholderen? Uddannet: Landinspektør i 1994 Ph.d. i geodæsi fra Københavns Universitet Ansat:

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

Teknologiske udfordringer ved positionsbestemmelse i GNSS-baserede kørselsafgiftssystemer

Teknologiske udfordringer ved positionsbestemmelse i GNSS-baserede kørselsafgiftssystemer Teknologiske udfordringer ved positionsbestemmelse i GNSS-baserede kørselsafgiftssystemer Martina Zabic PhD Student Logistics & Intelligent Transport Systems Department of Transport Technical University

Læs mere

Er GPS teknologien præcis nok til brug i Road Pricing løsninger?

Er GPS teknologien præcis nok til brug i Road Pricing løsninger? Er GPS teknologien præcis nok til brug i Road Pricing løsninger? Martina Zabic PhD Student Logistics & Intelligent Transport Systems Department of Transport Technical University of Denmark Ph.d.-projekt

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Abstrakt. Baggrund og formål

Abstrakt. Baggrund og formål Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel

Læs mere

Positionering- Navigations- og Tidsdata

Positionering- Navigations- og Tidsdata Positionering- Navigations- og Tidsdata GNSS og Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS) Kontor Geografiske referencer Dato 26. september 2018 GNSS Global Satellite Navigation

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Galileo et europæisk GNSS med potentiale

Galileo et europæisk GNSS med potentiale Galileo et europæisk GNSS med potentiale Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 29. juni 2018 Side 1 Lad os starte med lidt at slå mave på: https://www.youtube.com/watch?v=6oecc58teia Galileo Europæisk

Læs mere

Praktiske erfaringer fra GNSS-baserede kørselsafgiftsforsøg

Praktiske erfaringer fra GNSS-baserede kørselsafgiftsforsøg Praktiske erfaringer fra GNSS-baserede kørselsafgiftsforsøg Martina Zabic PhD Student Logistics & Intelligent Transport Systems Technical University of Denmark Agenda Kort om GNSS-baserede kørselsafgiftssystemer

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

Positionering Nokia N76-1

Positionering Nokia N76-1 Nokia N76-1 2007 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia, Nokia Connecting People, Nseries og N76 er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Nokia Corporation. Andre produkter og firmanavne,

Læs mere

Nyt fra satellitternes fagre verden

Nyt fra satellitternes fagre verden KTH ROYAL INSTITUTE OF TECHNOLOGY Nyt fra satellitternes fagre verden Anna B.O. Jensen, Afdelingen for Geodæsi og Satellitpositionering, KTH Hvem er foredragsholderen? Siden 2014 professor i geodæsi og

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Om TAPAS. TAPAS - Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer

Om TAPAS. TAPAS - Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer Om TAPAS TAPAS - Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer Et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, DTU Space og Aarhus Kommune Indledning Testbed for

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Logfiler Basestationpositioner. GPS Kortservice. Database

Logfiler Basestationpositioner. GPS Kortservice. Database Kort Logfiler Basestationpositioner GPS position GPS Kortservice Rapporteret position Logfiler til DB Server Web Lager, database eller filer Webservice Database Dataudveksling Retningsbestemt dataudveksling

Læs mere

Nyt referencenet og højdesystem

Nyt referencenet og højdesystem Nyt referencenet og højdesystem System 2000 marts 2000 6150000 m.n 530000 m.e Hvad er et referencenet? Alle kender et kort, men de færreste kender kortets fundament referencenettet. Kortets nøjagtighed

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's

Læs mere

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt

Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ANALYSE AF TRÆNGSEL OG HASTIGHEDER V.H.A. GPS-DATA

ANALYSE AF TRÆNGSEL OG HASTIGHEDER V.H.A. GPS-DATA ANALYSE AF TRÆNGSEL OG HASTIGHEDER V.H.A. GPS-DATA Otto Anker Nielsen, Professor Centrer for Trafik og Transport (CTT), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, st. tv. 2800 Lyngby, Denmark Tlf.:

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon.

mobiletelefon (eller modem indbygget i en anden enhed) kan sende og modtage emails eller browse på Internettet via mobiletelefon. GPS baseret tracking af mobile objekter Christian S. Jensen, Aalborg Universitet og & Kristian Torp, Aalborg Universitet Denne artikel beskriver hvorledes man med eksisterende teknologi, herunder Global

Læs mere

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter Andreas Ulovec, Universität Wien 1 Introduktion Masser af mennesker bruger GPS til at bestemme deres egen geografiske placering, eller til at

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB,

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, 7.5.2014 Roadpricing i Trængselskommissionen Kommissionen skal ( ) belyse mulighederne for roadpricing

Læs mere

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Introduktion til GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk

Introduktion til GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk Introduktion til GPS Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk Hvad bruges en håndholdt GPS til? Måle tilbagelagt distance og fart Optage spor og markere punkter Navigere til et punkt efter et spor efter en rute

Læs mere

Worldtrack Tracking Platform BRUGERVEJLEDNING Version 2.01

Worldtrack Tracking Platform BRUGERVEJLEDNING Version 2.01 2018 Worldtrack Tracking Platform BRUGERVEJLEDNING Version 2.01 WORLDTRACK Ejby industrivej 2, 2600 Glostrup Indhold Introduktion... 2 Login... 2 Menu... 2 Overvågning... 3 Bevægelses status... 4 GPS data

Læs mere

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand EU-Støjkortlægning 2012 - Vallensbæk Kommune Støjkortlægning af Vallensbæk Kommune 4781rap001, Rev. A, 17.1.2012 Vallensbæk Kommune

Læs mere

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Tirsdag den 8. juni 2010 kl

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Tirsdag den 8. juni 2010 kl Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Tirsdag den 8. juni 2010 kl. 9.00 12.00 IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt. Opgavesættet består af 5

Læs mere

VENTUS GPS G730 DATA LOGGER. Brugervejledning

VENTUS GPS G730 DATA LOGGER. Brugervejledning VENTUS GPS G730 DATA LOGGER Brugervejledning 1 Advarsel Læs før brug: Det globale positionssystem (GPS) administreres af det amerikanske forsvarsministerium og de har det fulde ansvar for dets præcision

Læs mere

Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 209 Offentligt. Koncept Funktion Services Sandsynlighed

Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 209 Offentligt. Koncept Funktion Services Sandsynlighed Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 209 Offentligt P-Watch Payment System ( PPS2 ) Koncept Funktion Services Sandsynlighed Hvad har Cartime Technologies gang i? FS03 (forbedret version af FS01

Læs mere

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO:

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO: side 1 ================================================================================ DOKUMENTAKTUELHENT ================================================================================ DOKUMENT: Dato/løbenummer:

Læs mere

1 Baggrund og formål

1 Baggrund og formål Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Norm for RTK-tjenester

Norm for RTK-tjenester Forslag til norm for RTK-tjenester version v.5 Norm for RTK-tjenester Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Registrering af RTK-tjenester 3. Koordinatgrundlag 4. Nøjagtighed 5. Integritet 6. Kontinuitet

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Undersøgelse af parkeringssøgende trafik i København

Undersøgelse af parkeringssøgende trafik i København Udvidet resumé 90 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet

Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut for Planlægning Aalborg Universitet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 39 Offentligt TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Er GPS teknologien moden til roadpricing v/ lektor Harry Lahrmann Trafikforskningsgruppen Institut

Læs mere

RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen.

RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen. Q RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen. Erfaringer fra 4 RTK test: Test af enkeltstations RTK, November 2000 Test af GPS referencens RTK løsning i Herning by, September 200 Test af Netværks RTK,

Læs mere

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004 Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.

Læs mere

En studerende der har gennemført Geodæsi elementet af kurset vil kunne følgende:

En studerende der har gennemført Geodæsi elementet af kurset vil kunne følgende: Geodæsi Lars Stenseng stenseng@space.dtu.dk Læringsål En studerende der har genneført Geodæsi eleentet af kurset vil kunne følgende: Beskrive den grundlæggende virkeåde for GNSS systeer Beskrive de tre

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Artikel. P-henvisning

Artikel. P-henvisning Artikel P-henvisning Rambøll Nyvig Notat nr. 1 Til Vejforum Fra RA Rambøll Danmark as Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark T: +45 4575 3600 D: +45 4574 3620 M: +45 2013 6182 F: +45 4576 7640 ra@nyvig.dk www.nyvig.dk

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune

Læs mere

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere

Læs mere

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Lineære sammenhænge, residualplot og regression Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge

Læs mere

TAPAS, PERSPEKTIVER SET FRA AARHUS. Positionering som element i udviklingen af Aarhus Kommunes Smart City aktiviteter

TAPAS, PERSPEKTIVER SET FRA AARHUS. Positionering som element i udviklingen af Aarhus Kommunes Smart City aktiviteter TAPAS, PERSPEKTIVER SET FRA AARHUS Positionering som element i udviklingen af Aarhus Kommunes Smart City aktiviteter Søren Dall-Hansen, Aarhus Kommune 6. februar 2019 1. Samarbejde med staten om kort og

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nyheder i version 3.x (siden 2.x)

Nyheder i version 3.x (siden 2.x) Nyheder i version 3.x (siden 2.x) Generelle ændringer: Vista kompatibel 64bit kompatibel Nyt grafisk layout Nemmere installationsprogram Beregning af den hurtigste vej fra forrige stop til den fanger log

Læs mere

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet

GPS-pilotprojekt. Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet GPS-pilotprojekt Paper til Trafikdage 2007 Charlotte Holstrøm og Jens Foller, Vejdirektoratet Baggrund: Vejdirektoratet har, baseret på en foranalyse, i juni 2006 besluttet at gennemføre et GPSpilotprojekt,

Læs mere

Stationsnærhed kun for banetrafik? - Regressionsmodeller

Stationsnærhed kun for banetrafik? - Regressionsmodeller kun for banetrafik? - Regressionsmodeller Aalborg Trafikdage, Tirsdag d. 28. august 2018 Marie Karen Anderson, Adjunkt (marie@dtu.dk) Jesper Bláfoss Ingvardson, Postdoc (jbin@dtu.dk) DTU Management Engineering

Læs mere

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne? Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk

Læs mere

GIS. Guide til indlæsning af data i ArcGIS herunder KMS-data fra internettet

GIS. Guide til indlæsning af data i ArcGIS herunder KMS-data fra internettet GIS Af Anders Bartholdy Guide til indlæsning af data i ArcGIS herunder KMS-data fra internettet Baggrundskort fra KMS er en rigtig god resurse der er tilgængelig via ArcGIS. Derfor starter vi med at gennemgå

Læs mere

Vendbare Vognbaner Vejsikkerhed Vendes

Vendbare Vognbaner Vejsikkerhed Vendes Vendbare Vognbaner Vejsikkerhed Vendes Michael Sørensen Forsker, civilingeniør, ph.d. Transportøkonomisk institutt Trafikdage, Aalborg Universitet, Tirsdag den 26. august 2008 Civilingeniør, ph.d. Michael

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Kan en rundkørsel dæmpe støjen?

Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer Af fuldmægtig Christine Jørnø Vestergaard, Transportministeriet Resumé: Af EU-reglerne i interoperabilitetsdirektivet fremgår de betingelser, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem automatiske

Læs mere

Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).

Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU). Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

TAPAS en testplatform til afprøvning af fremtidens positionerings teknologier Søren Fauerholm Christensen, Kontorchef i Styrelsen for Dataforsyning

TAPAS en testplatform til afprøvning af fremtidens positionerings teknologier Søren Fauerholm Christensen, Kontorchef i Styrelsen for Dataforsyning TAPAS en testplatform til afprøvning af fremtidens positionerings teknologier Søren Fauerholm Christensen, Kontorchef i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Indhold Geodæsien set med samfundets

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Quickguide for Worldtrack professionel tracking system. Version 1.09

Quickguide for Worldtrack professionel tracking system. Version 1.09 for Worldtrack professionel tracking system Version 1.09 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Login... 4 Menu... 4 Overvågning... 5 Ikon forklaring... 5 Bevægelses status... 6 GPS data akkurat... 6 Forbindelses

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere