2. OM ORDET OG MORFEMER

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "2. OM ORDET OG MORFEMER"

Anna Bech
8 år siden
Visninger:

1 2. OM ORDET OG MORFEMER Ordet Er man på besøg i Grækenland og ikke har lært græsk, så er det mit gæt, at man er helt ude af stand til at høre forskel på de ord, der bliver sagt. Det hele flyder sammen til én stor lydsuppe. De af os, der har lært fransk i 2 år, vil kunne forstå en del af normal talt fransk, men tales der hurtigt og eventuelt med accent, ja så mindskes muligheden for, at vi kan høre forskellen på ordene. Tænker man over det, så er det faktisk en stor præstation, at vi er i stand til at opdele en talestrøm i enkelte ord. Får vi skriften med og ser det skrevne sprog samtidig med det tales, så bliver det straks lettere, hvis vi da ellers forstår bogstaverne. De fleste i vesten vil nok alligevel have besvær med at dechifrere en persisk tekst simpelthen, fordi vi ikke kender bogstaverne. Men hvad er et ord? Ordet er efter den almindelige opfattelse den fundamentale sproglige enhed. Et bogstav giver ikke mening i sig selv, kun hvis det i sig selv eller sammen med andre bogstaver danner et ord. Definition: Et ord er den mindste betydningsbærende enhed, der kan optræde som ytring, dvs. selvstændigt, frit, uafhængigt af omgivelserne: Gå! Farvel! Davs! Meget osv. Ordets rod og derivativer Et ord består mindst af en rod. Ord som bil,, stor, lyst og rød er alle ord, som består af en rod. Nu er det ikke alle ord, der er så enkle. Der kan tilknyttes såkaldte derivativer til roden. Derivativer er præfikser (forstavelser) fx lyst, og suffikser (endelser), fx., eller både præfiks og suffiks som i ordet: - ig. Sætter man rod og derivativer sammen, så får man ordets stamme. Vi kan stille det op på følgende måde: PRÆFIKS + ROD + SUFFIKS = STAMME Derivativer er ikke som roden et selvstændigt element, da de forudsætter en rod, men de betyder noget for ordet. I ulyst og uig giver ordet en negativ betydning; ændrer ordets betydning fra at være en person til at det angiver en egenskab ved personen. 7

De af os, der har lært fransk i 2 år, vil kunne forstå en del af normal talt fransk, men tales der hurtigt og eventuelt med accent, ja så mindskes muligheden for, at vi kan høre forskellen på ordene.

2 Om præfikser kan man sige, at de har den særlige egenskab, at de ikke bevirker en ændring af ordklassen. Dvs. er roden eller stammen et verbum, så forbliver det også et verbum selvom man tilsætter et præfiks. F.eks. gen- fortælle, dygtig, fornuftig. Sætter man et suffiks til et ord kan det godt betyde, at et ord ændrer ordklasse. god (adjektiv) forhold (substantiv) social (adjektiv) godhed (substantiv) forholdsvis (pronomen) socialisere (verbum) Ord, der dannes med præfiks (forstavelse) eller med en suffiks (endelse), kaldes for afledte ord. I listen herunder kan du se nogle almindelige afledninger med præfiks og suffiks: an- be- mis- Præfikser: antage, anse, anslå, anvise, anklage, anbringe, ankomme, anholde, anfald, anliggende, angreb benægte, benytte, beregne, belyse, beskrive, beretning, beskidt, besøge, bevæge, bedømme misforstå, misbruge, mistænke, misunde, mishag, misfarvet, mislyd, mishandle, mistillid mod- modtage, modsige, modstand, modsat, modsvare, modvind, modvilje, modstå, modsætning, modvægt nær- op- nærliggende, nærlæse, nærsynet, nærved, nærvær opad, opbevare, opbremsning, opbygge, opdage, opfinde, opholde, opfordre, opgang, opgave, opgive. over- overalt, overarbejde, overarm, overbevise, overblik, overflødig, overfrakke, overgang på- sam- påfaldende, påfund, påfylde, påklædning, påkøre, pålæg, påpege, pårørende, påskud, påstå, påvirke samarbejde, samfund, samvær, samkvem, samspil, samtale, samtid, samvittighed uafbrudt, ualmindelig, uartig, ulykke, uenig, usund, ugift, ugyldig, uholdbar, ukendt, uhyre ud- und- van- ved- udad, udbetale, udbringe, udbrede, udbrud, uddø, uddanne, uddybe, udføre, udgang, udgave, udgift undgå, undlade, undse, undskylde, undslippe, undvære, undtagen vanskabt, vanvid, vantro, vantrives, vanfør vedhæng, vedkende, vedkomme, vedrøre, vedtægt, vedligeholde, vedvare 8

Sætter man et suffiks til et ord kan det godt betyde, at et ord ændrer ordklasse.

3 Suffikser: Husk: når et ord får en ny endelse tilhører det nye ord som oftest en ny ordklasse. Eksempel: tillægsordet kærlig bliver sammen med endelsen -hed til (kærlig + hed = kærlighed) et navneord. dom- sygdom, fattigdom ungdom, barndom, rigdom hed- kærlighed, frihed, nyhed, svaghed, skønhed skab- ægteskab, dovenskab, venskab, fjendskab, klogskab, ondskab else- sel- værelse, tilladelse, forståelse, tykkelse, forbavelse, hørelse trængsel, færdsel, kørsel, fængsel, advarsel, glemsel ning- ridning, svømning, læsning, skrivning eri- er- maleri, bageri, fiskeri, røveri, sløseri maler, bager, fisker, røver, tømrer, murer n- køren, råben, skrigen, sankken, syngen, løben bar- ig- lig- dyrbar, frugtbar, holdbar, brugbar tørstig, kraftig, modig, snedig, kløgtig, prægtig, trodsig lig, kvindelig, barnlig, glædelig, huslig, rødlig, frygtelig, hyggelig, fredelig som- glemsom, voldsom,ensom, langsom, frygtsom, beslutsom de- dybde, højde, længde, tygde, bredde e- bade, sole, made, lyse, vande, lande Fleksiver Når et ord indgår i en sammenhæng med andre ord må det ofte bøjes. et rød -t hus det rød -e hus Man kalder de markerede elementer for fleksiver. Som derivativerne kan fleksiverne ikke stå alene, da de forudsætter en rod eller stamme. Det hedder f.eks. dreng -e. Fleksivet -e kan ikke stå alene, men for ordet betyder det, at det står i flertal. Modsat derivativer, så kan fleksiver være afhængige af andre størrelser i en ytring. I store drenge tilkendegiver -e, at ordene står i flertal, men -e i store er afhængig af at drenge er flertal. Man skelner mellem nominale og verbale fleksiver. De nominale (dvs. dem der er tilknyttet til substantiver og adjektiver) angiver køn, tal, fald, bestemthed og ved adjektiver grad. De 9

forståelse, tykkelse, forbavelse, hørelse trængsel, færdsel, kørsel, fængsel, advarsel, glemsel ning- ridning, svømning, læsning, skrivning eri- er- maleri, bageri, fiskeri, røveri, sløseri maler,

4 verbale fleksiver angiver tid, måde, diatese (aktiv/passiv) navneforme og tillægsform. Vi kan sætte det op på følgende måde: rod + fleksiv(er) = det bøjede ord rod + derivativ = stamme stamme + fleksiv(er) = det bøjede ord Definition: En ROD er det element i ordet, der bliver tilbage, når fleksiver og derivativer tages fra. Vi kan nu prøve at sætte nogle ord op i et ordskema: Ordskema 1 -e -ere -st,-e, -hed -n, -s lyst lyst stor stor -t van- triv -sel Verbum van- triv -es,be- grib(e) -lig, be- grib(e) -lig,-hed -en 10

bøjede ord Definition: En ROD er det element i ordet, der bliver tilbage, når fleksiver og derivativer tages fra.

5 I ordskemaet kan man se, hvordan ord kan opdeles i sine enkelte dele. Til venstre angives, hvilken ordklasse ordet tilhører. Dernæst følger præfikserne. Læg mærke til, at der kan være flere end et præfiks i et ord. Efter præfikserne kommer roden og herefter kommer suffikserne og fleksiverne, som også kan bestå af flere end et. Morfemer Vi kalder de elemeter, som et ord deles op i for morfemer Eksempel: Bil -er -ne er rød -e Sætningen ovenfor består af 6 morfemer. Hvert af disse morfemer giver sit bidrag til betydningen af sætningen: 1. bil = motordrevet køretøj 2. -er = mere end én 3. -ne = bestemte eksemplarer 4. er = binder subjekt og prædikativ sammen (bil og rød). 5. rød = farve 6. -e = flertal. Man skelner mellem frie og bundne morfemer. Morfemet -ne kaldes for et bundet morfem, da det kun kan stå sammen med andre morfemer. -ne giver ingen mening i sig selv, kun i forbindelse med andre morfemer, som f.eks. i hus, -e, -ne. Her siger -ne os, at der er tale om bestemthed i flertal. Ordet bil er derimod et frit morfem, fordi det kan forekomme som ord uden andre morfemer. Definition: Alle derivativer og fleksiver er bundne morfemer og kaldes for grammatiske morfemer. Ord er friemorfemer og kaldes også for semantiske morfemer. Frie morfemer kan danne sammensætninger. Sammensatte ord består af to eller flere ord, der kan være af samme ordklasse f.eks. to substantiver: sommer + dag = sommerdag. Eller ordene kan være af forskellig ordklasse, f.eks. et adjektiv og et substantiv fransk + brød = franskbrød. Sammensatte ord bøjes altid som det sidste ord i sammensætningen bøjes. 11

Morfemer Vi kalder de elemeter, som et ord deles op i for morfemer. 1. 2. 3. 4. 5. 6. Eksempel: Bil -er -ne er rød -e Sætningen ovenfor består af 6 morfemer.

6 Sammensatte ord (komposita) består altid af to eller flere rødder. Mellem rødder kan der så placeres endnu et element, et infiks eller en bindelyd, der som regel oprindelig er et genitivfleksiv. ROD BINDELYD ROD Eksempel: armbånd -s ur Indsat i et ordskema kan enkle sammensætninger se således ud: Ordskema 2 Ordklasse Rod Bindelyd Rod rød vin høj rød Verbum op hidse land land -s papir kurv papir -s kurv Ovenstående sammensætninger er forholdsvis enkle. Gør man sammensætningerne mere komplicerede kunne vi få følgende ordskema: Ordskema 3 Ordkl. Præfi ks Rod/ rødder Suffiks Bindelyd Præfiks Rod/ rødder Suffiks Fleksiv Adj. Adj. Verbum -u -u vanfor- be- bar varm hat fersk + vand vejr død(e) vid fat(t) rig -lig -er -te- an- for- ben blod puld under + søg meld gør fald hen + vend bryd -et -ing -en -r, -ne -r, -ne -e, -ene -n -r, -ne 12

papir -s kurv Ovenstående sammensætninger er forholdsvis enkle. Gør man sammensætningerne mere komplicerede kunne vi få følgende ordskema: Ordskema 3 Ordkl.

7 13

Relaterede dokumenter

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,