SkoleKom FirstClass 8

Transkript

1 Torben Frentz UNI C FirstClass 8 I. Klient- og webbaseret adgang til Indledning... 3 Forord... 3 Oversigt... 3 Om vejledningen... 4 II. Klient-baseret adgang til Login, vinduer, logout og kodeord... 6 Login... 6 Det første vindue... 7 Andre vinduer... 9 Logout Ændring af kodeord adresser adresser med eget domænenavn Skrive og afsende en Ufuldstændige adresser Modtage og læse en Vedlægge en fil i en Modtage en vedlagt fil i en Fremvisning af vedlagte filer Oprette en automatisk signatur Besvarelse og eftersendelse af post Filtrering Oprette en adressebog Kontaktdatabase Oprettelse af postmapper Flytning af breve til postmapper Udløbstid for breve med mere Fortryd afsendelse Benyt formular Formatering af tekst Indsættelse af filer i skrivefeltet Indsættelse af baggrundsgrafik eller baggrundsfarve

2 Indsættelse af sideskift og vandrette linier i skrivefeltet Indsættelse af lyd Tabeller Stavekontrol Konferencer Konferencestruktur i Konferencer med interesse for alle brugere af Øvrige konferencer Skrive, læse og svare i en elektronisk konference Oprettelse af henvisninger til konferencer Følg tråd Historikken for et indlæg Udløbstid for indlæg i konferencer Oprettelse af konferencer og ordstyrer Øvrige faciliteter Dokumenter og præsentationer Udfyld eget resumé Hvem er online? Fortryd Søgning Bogmærker Links Markører Print layout Personlig opsætning af klienten Udvidet farvemarkering Genvejstaster Windows: Højre musetaste Explore look Chat Privat chat Chatforum Lås for chat III. FirstClass Web Explore Stikordsregister

3 I. Klient- og webbaseret adgang til 1. Indledning Forord Nærværende vejledning til er udarbejdet med udgangspunkt i en tidligere udgivet publikation: FirstClass version 7 Siden udgivelsen er der fremkommet nye versioner af klienten og serveren med mange udvidede faciliteter og en delvis anderledes brugergrænseflade. Vi har derfor foretaget en revidering af publikationen. Resultatet er nærværende vejledning, der tager udgangspunkt i klienten ver. 8. Vejledningen er anvendelig for lærere og elever/kursister inden for enhver skoleform (undervisning af børn, unge og voksne). Der lægges op til brugen af og konferencer i lærersamarbejde og i elev-/kursistsamarbejde. Vejledningen er bygget op over forklaringer blandet med praktiske øvelser, der tilsammen bringer læseren igennem vigtige områder af i praktisk brug. Ønskes oplysninger om dele af, som denne vejledning ikke kommer ind på, opfordres man til - efter gennemgang af vejledningen hér - selv at prøve sig frem og eksperimentere, bl.a. ved hjælp af s hjælpefunktion. Endvidere kan enhver bruger af skrive spørgsmål til konferencen spm SKOL, ligesom det kan anbefales at følge med i konferencerne Om SKOL og Gode råd SKOL (herom senere). Der er ligeledes hjælp at hente under Web-adressen Vi håber, at vejledningen kan være til hjælp for alle brugere. UNI C/ Maj 2005 Oversigt er en betalingstjeneste (se for alle institutioner, som er berettiget til Sektornet-opkobling, og omfatter og konferencefaciliteter med tilhørende services som fx chat og kalender. 3

4 Brugerne arbejder med en såkaldt klient eller med en webbrowser. Begge kan kalde op til en server for udveksling af og konferenceindlæg m.m. Det er endvidere muligt at skrive sammen direkte fra computer til computer (Chat), hvor kommunikationen foregår her og nu, så man kun kan skrive direkte sammen med andre, der har forbindelse med på samme tidspunkt. har adgang til internettet så brugere kan sende og modtage til og fra fremmede elektroniske postsystemer. Brugere af kan via sende konferenceindlæg, som andre brugere kan læse og eventuelt kommentere med nye indlæg. En elektronisk konference er altså en slags elektronisk diskussionsforum, hvor alle kan læse med og selv deltage aktivt med nye indlæg. I er der allerede oprettet en lang række konferencer. Nogle er åbne for alle -brugere, medens andre er lukkede konferencer, hvor deltagelse skal godkendes af konferencens ordstyrer. Der er fx mulighed for at deltage i lukkede lærerkonferencer til brug for fjernundervisning. Faglige foreninger kan også benytte konferencesystemet. FirstClass omfatter to servere, den ene til håndtering af internt FC-format og den anden til håndtering af HTML-format samt faciliteter til automatisk konvertering mellem internt FC-format og HTML-format. HTML-formatet benyttes på World Wide Web (WWW). Dette betyder, at serveren kan kontaktes med klienten eller med en webbrowser, fx Microsoft Internet Explorer. FirstClass klienten kan også stilles til rådighed som en såkaldt aktivxapplikation (FirstClass Web Explore) og kan dermed anvendes som plugin i forbindelse med browseren Microsoft Internet Explore. Førstnævnte mulighed omtales i kapitel II Klientbaseret adgang til og sidstnævnte i kapitel III FirstClass Web Explore. Webbaseret adgang til behandles i en selvstændig vejledning og omtales dermed ikke yderligere i nærværende vejledning. Om vejledningen I kapitel II er der indarbejdet en række hints, der uddyber de beskrevne faciliteter. Ved en første gennemgang af vejledningen anbefales det ikke at fordybe sig i hints. Disse kan evt. sidenhen studeres alt efter behov. I stikordsregistret finder man en oversigt over samtlige behandlede emner i hints. 4

5 Kapitel II omfatter også øvelser og omtaler en lang række begreber i samt konferencestrukturen. Disse begreber og konferencestrukturen forudsættes bekendt i kapitel III, som er mere summarisk og kun bør læses selvstændigt af brugere med forhåndskendskab til. Hvis man ikke ønsker at benytte FirstClass Web Explore adgangen til, kan man helt undlade at læse kapitel III. 5

6 II. Klient-baseret adgang til 2. Login, vinduer, logout og kodeord Login Login forudsætter, at pc en er forbundet med internettet. Herefter dobbeltklikkes på ikonen for klienten. Dette medfører, at klienten startes minimeret i Windows proceslinie og hér med et begrænset antal valgmuligheder. Endvidere åbnes et login-vindue med navnet FirstClass forbindelse. Login-vindue. Login finder sted ved at klikke på trykknappen Log på. Inden login kan der evt. være behov for at klikke på trykknappen Konfiguration og indsætte brugerid (Bruger-id) og evt. kodeord (Adgangskode). Af sikkerhedsgrunde medfører forsøg på login med forkert kodeord tre på hinanden følgende gange, at fornyet login først kan finde sted ét min. efter sidste forsøg. Hints 6

7 Sikkerhed ved klient-adgang Når man indtaster sit kodeord ved login vises kodeordet som stjerner i indtastningsfeltet så andre ikke kan aflæse det. Efter indtastningen kan man vælge at få gemt brugerid og kodeord således, at disse ikke skal indtastes ved næste login. Også i dette tilfælde vises kodeordet som stjerner. Fjernelse af brugerid og kodeord ved login Når man logger ind på skal brugerid og kodeord angives. Inden man trykker på knappen Log på kan man trykke på knappen Gem. Herved gemmes brugerid og kodeord, således, at disse ikke behøver at blive angivet ved næste login. Men dette er ikke hensigtsmæssigt, hvis andre har adgang til den pågældende pc. Problemet løses ved under login at slette brugerid og kodeord og trykke på knappen Gem. Det første vindue Efter tryk på Log på vises det første vindue med overskriften Skrivebord efterfulgt af en menulinie og en værktøjslinie med trykknapper, som er specifikke for vinduet. Det første vindue. Om ønsket kan knappernes betydning m.m. tilpasses individuelt af brugeren ved at vælge Vis > Værktøjslinie > Tilpas værktøjslinier Vis > Værktøjslinie giver også mulighed for fx at skjule værktøjslinien og statuslinien og forsyne visse af værktøjsknapperne med tekst til højre for disse. 7

8 Statuslinien er placeret forneden i vinduet og viser bl.a. betydningen af diverse trykknapper, når man placerer musemarkøren på knapperne. Under menu- og værktøjslinien er placeret et personligt skrivebord, som indledes med en statuslinie, der fortæller, hvor man er (skrivebord) og hvor mange filer og mapper, der ligger på bordet samt mail adresse og ledig plads. Ikonerne på skrivebordet fortæller lidt om, hvad der gemmer sig bag dem. Maibox: Hjælp: Lærere: Undervisning: Brugerens private postkasse. Konferencer om bl.a.. Kun lærere har adgang til dette konferenceområde. Både lærere og elever (undervisningsmodtagere) har adgang til dette konferenceområde. Man ser indholdet af en mappe ved at dobbeltklikke på den tilhørende ikon. En mappe vil i almindelighed indeholde en eller flere andre mapper og/eller en konference. Hvis der er et lille rødt flag ud for en ikon, betyder dette, at der er nyheder, dvs. nye ulæste konferenceindlæg eller ulæste breve i postkassen. De enkelte breve og konferenceindlæg kan ligeledes være forsynet med et rødt flag med samme betydning. Man kan evt. fjerne flag ud for de enkelte breve eller konferenceindlæg ved at holde Ctrl nede, medens man klikker på flaget og få det tilbage ved at gentage processen. I det foregående er skrivebordet præsenteret med såkaldt Klassisk look. Skrivebordet kan alternativt vises på en anden måde med Explore look, som omtales senere. Hints Tomt skrivebord Et tilsyneladende tomt skrivebord kan skyldes en såkaldt splitlinie. Problemet kan løses ved at vælge Vis > Del > Ingen split Stivnet skrivebord Hvis man ikke kan flytte rundt på skrivebordets ikoner, kan man vælge: 8

9 Vis > Skift Vis egenskaber > Ikoner Fjern herefter evt. hak ud for Lås ikonplaceringer Ulæselig tekst til værktøjsknapper Klienten benytter værktøjslinier med trykknapper. Betydningen af disse vises (normalt i et gult felt med sort tekst) ved at placere musemarkøren på knapperne. I visse få tilfælde er feltet sort, således at betydningen ikke kan læses. Dette problem i Windows kan i mange tilfælde løses ved at benytte følgende (lidt aparte) fremgangsmåde: Højreklik på Windows skærm og vælg Egenskaber. Under fanebladet Udseende skal der vælges et farveskema. Hvis der allerede står Windows-standard, skal der vælges et fornuftigt alternativ. Tryk derefter på Anvend. Vælg derefter Windows-standard og tryk på Anvend og OK. dækker for proceslinien Hvis dækker for proceslinien i Windows, kan man afslutte og klikke med højre musetaste på proceslinien. Vælg herefter Egenskaber og sæt hak ved Altid øverst. Flag for nye indlæg i en underkonference Der vil kun komme flag på en konference, når der er ulæste indlæg i selve konferencen. Underkonferenceindlæg har ingen indflydelse på hovedkonferencen. Andre vinduer Når der åbnes andre vinduer med klienten, vil disse ligeledes være forsynet med en overskrift efterfulgt af en menulinie og en værktøjslinie med trykknapper, som er specifikke for vinduet samt en statuslinie. Alle vinduestyper giver i menulinien adgang til Vis > Værktøjslinie > Tilpas værktøjslinier, hvorved trykknappernes betydning kan tilpasses hver enkelt vinduestype, ligesom det via Vis > Værktøjslinie er muligt at skjule og genindsætte værktøjslinien og statuslinien. 9

10 Tilretningerne forbliver gyldige for hver enkelt vinduestype, indtil de ændres på ny, dvs. også efter nedlukning og efterfølgende start af klienten. Logout Afbrydelse af forbindelsen til serveren og afslutning af klienten under et finder sted ved på menulinien at vælge Fil og efterfølgende Afslut i undermenuen eller ved at trykke på Afslut-knappen i værktøjslinien. Afbrydelse af forbindelsen kan også finde sted ved inaktivitet: Efter 7 minutter uden aktivitet bliver man automatisk koblet af, idet der efter 5 minutter uden aktivitet bliver givet en besked om, at der er 120 sekunder tilbage. Hints Alternative afbrydelser Afbrydelse af forbindelsen til serveren kan også finde sted ved på menulinien at vælge Samarbejde og efterfølgende Afbryd forbindelse i undermenuen eller ved at trykke på knappen X øverst til højre. Herved fremkommer et vindue med diverse statistiske oplysninger. Statistiske oplysninger. Herefter kan foretages fornyet login ved at trykke på knappen Log på. Alternativt kan trykkes på Afslut, som afslutter klienten. Aktivitetstid Under ovennævnte kontostatistik er anført en resttid på 7 timer 31 minutter og 30 sekunder som følge af at man har været tilsluttet severen i 29 minutter og 30 sekunder det pågældende døgn. Man kan dermed i alt være tilsluttet 8 timer med mindre man benytter sig af muligheden for at købe mere aktivitetstid. 10

11 Ændring af kodeord Alle nye brugere tildeles et kodeord af. Det anbefales stærkt, at hver bruger ændrer sit kodeord ved første login. Vælg Samarbejde > Ret kodeord og angiv det nye hemmelige kodeord. Skriv det ned og gem det på et sikkert sted. Bemærk, at store og små bogstaver har betydning ved Web-opkobling. 11

12 3. -adresser En -adresse inden for kan fx være: joergen w hansen Hvis man fra skal skrive til en fremmed -adresse (i et andet system end ), skal den korrekte internet-adresse anføres, fx: [email protected] efterfulgt af Enter. Skal man fra et fremmed postsystem skrive til en -adresse inden for, skal den interne -adresse udvides til en internet- -adresse, som fx kan være: [email protected] Adresserne er opbygget af fire elementer: Intern postadresse: joergen.w.hansen Navnet på postsystemet: skolekom Nationalitet: dk (med et punktum foran). Bemærk: Der må ikke forekomme blanke tegn Der benyttes punktum til at adskille / sammenknytte navne Hint Hvorfor kan der ikke benyttes danske tegn i -navne? FirstClass kan godt håndtere æ-ø-å i -navne, men æ-ø-å kan generelt ikke anvendes i internet-adresser. Derfor omdannes æ-ø-å i -navne. -adresser med eget domænenavn I stedet for navnet på postsystemet (det såkaldte domænenavn) skolekom, kan en skole benytte sit eget særegne domænenavn i -adresser. 12

13 Hvis en skole har fået oprettet eget domænenavn, kan dette domænenavn anvendes på af alle brugere oprettet på skolens reg. nr., men kun under forudsætning af, at skolen ikke benytter domænenavnet på et andet mailserver-system. Brug af eget domænenavn får indflydelse på brugernes internet- -adresser efter følgende model: Post afsendt fra til en internet- -adresse vil blive påført denne adresse som afsenderadresse, og post tilsendt med denne adresse som modtageradresse, vil komme frem til brugerne. Intern post på vil ikke blive berørt af ændringen. Det nye domænenavn indføjes som et såkaldt alias. Dette betyder, at det tidligere omtalte domænenavn på (skolekom) fortsat er aktiv for postmodtagelse, samt at det nye domænenavn sættes på som afsenderadresse, hvis der sendes post til en internet- -adresse. Skrive og afsende en Øvelse 1 Teksten til en , som skal afsendes, kan indtastes medens man er opkoblet eller før opkoblingen. 1.1 Etabler forbindelse til. Login-vindue. 1.2 Når forbindelsen er etableret, fremkommer det personlige skrivebord, som kan se således ud: 13

14 Skrivebordet. 1.3 I MailBox fås en oversigt over aktiviteter: Hvad er der sendt? Hvad er der modtaget? Dobbeltklik nu på ikonen MailBox. Herved fremkommer et nyt vindue med overskriften MailBox efterfulgt af en menulinie og en værktøjslinie med trykknapper, som er specifikke for dette vindue. Forneden i vinduet er der også placeret en statuslinie. Postkassen. 14

15 Postkassen er placeret mellem værktøjslinien og statuslinien og er tom. Her ses, at alt hvad der evt. tidligere har været sendt og modtaget, er slettet. 1.4 Klik på knappen Ny meddelelse i værktøjslinien eller klik på Meddelelse i menulinien og et menu- rullegardin en undermenu trækkes ned). Klik i denne undermenu på Ny meddelelse. Herved fremkommer igen et nyt vindue med overskriften Ny meddelelse efterfulgt af en menulinie og en værktøjslinie med trykknapper, som er specifikke for dette vindue. Forneden i vinduet er der også placeret en statuslinie med procentangivelsen 100% til venstre. Dette betyder, at indtastet tekst i tekstfeltet vises med den valgte skriftstørrelse (herom senere). Som det fremgår af pilknapperne til højre for procentangivelsen kan denne øges eller mindskes efter behag. Dette gælder også ved læsning af indlæg og dokumenter. 15

16 Ny meddelelse. Under værktøjslinien følger meddelelsens hoved med diverse felter, fx Emne:, Til: og Cc: afsluttet med en ny værktøjslinie efterfulgt af en linie, hvor man bl.a. kan vælge skrifttyper, størrelse, farve og placering af tekst (herom senere). Derudover findes en såkaldt lineal, der kan benyttes til diverse indstillinger (herom senere). Vinduet indeholder også et tomt brev med afsenderens interne -adresse ude til højre for Fra: 1.5 Udfyld Emne-linien og tryk Enter. 1.6 Udfyld Til-feltet med en gyldig -adresse, fx egen -adresse, og tryk Enter. Bemærk, at det er nødvendigt, at Til-feltet afsluttes med Enter! 16

17 1.7 Under den vandrette linie er skrivefeltet. Her kan man skrive helt frit og/eller indsætte et evt.indhold fra Windows-udklipsholderen. Klik med musen under den vandrette linie (for at få indtastningsmarkøren anbragt i skrivefeltet). 1.8 Indtast teksten. Man kan i Til-feltet tilføje flere modtagere, hvis man ønsker dette. Hver -adresse optager her en linie afsluttet med Enter. Man kan også sende en eller flere kopier af brevet ved, som i Til-feltet, at anføre e- mail-adresser i Cc-feltet. Nu skal brevet sendes: 1.9 Klik på Meddelelse i menulinien og klik Send (i undermenuen). Som kvittering for afsendt ser man et rødt post-stempel øverst til venstre i brevhovedet. 17

18 Rødt post-stempel. Når man er færdig med at arbejde med, bør forbindelsen mellem klienten og serveren afbrydes Klik Samarbejde Klik Afbryd forbindelse (i undermenuen). Når man ser nedenstående billede med kontostatistik, er forbindelsen afbrudt: 18

19 Afbrudt forbindelse. Som tidligere nævnt kan man sende en eller flere kopier af et brev ved at anføre adresser i Cc-feltet. Alle, som modtager brevet, vil i dette tilfælde få oplyst, hvem der har modtaget en kopi. Kopier kan også sendes, uden at andre får oplysning om dette (såkaldte blindkopier). Dette gøres ved (under indtastningen af brevet) at vælge Vis og efterfølgende Vis Bcc eller ved blot at klikke på knappen Vis Bcc i værktøjslinien. Herved fremkommer under Cc-feltet et Bcc-felt, som kan udfyldes med de relevante adresser. Hvis man ikke kan se Bcc-feltet, kan man trække den vandrette linie længere ned. Ufuldstændige adresser Ved indtastning af en -adresse til fx Torben Frentz kan man nøjes med kun at indtaste en del af adressen, fx Tor Fre afsluttet med Enter. Herefter får man fra s katalog forslag til fuldstændige -adresser, som man kan vælge imellem. 19

20 s katalog. Er man i tvivl om, hvorvidt modtagernavnet er det rigtige, kan man markere et navn ved at klikke på den pågældende linie og efterfølgende klikke på knappen Resumé. Det kan ved Torben Frentz5 give dette svar: 20

21 Resumé. s katalog omfatter samtlige brugere og åbne konferencer og kan altid kaldes frem ved at trykke på knappen Katalog i værktøjslinien eller ved at vælge Samarbejde > Katalog..., hvorefter der fx kan søges på en bruger eller en konference. 21

22 Hint Katalog i Ved opslag i s katalog kan findes navne på brugere og åbne konferencer i. Kataloget virker meget hurtigt og dynamisk, hvilket betyder, at søgning starter, så snart man har skrevet det første bogstav. Man behøver kun at kende lidt af navnet for at få forskellige valgmuligheder. Dette er en stor fordel, hvis man er usikker på et navns stavemåde. Men man kan i mange tilfælde få så mange valgmuligheder, at det er nødvendigt med en mere præcis angivelse af navnet, end man har valgt i første omgang. Hvis flere brugere hedder det samme, vil de kunne skelnes fra hinanden ved et tal, der er sat på efternavnet. Ved opslag på brugerens resumé kan man ofte bestemme, hvem der er hvem. Hvis man i TIL-feltet i et brev skriver et ufuldstændigt navn, åbner kataloget med forskellige valgmuligheder. Dette vil fx ske, hvis man kun skriver et fornavn. Ved at markere alle og klikke på knappen Til: i det åbnede katalogvindue bliver alle brugere med det valgte fornavn indsat som modtagere. Herved kan et brev sendes til en meget stor gruppe modtagere, som bestemt ikke bryder sig om at blive forstyrret på denne måde (dette kaldes spam). Og helt galt går det, hvis nogle af modtagerne begynder at svare på henvendelsen, for så kan svaret evt. også blive sendt ud til resten af modtagerne. Desværre synes nogle brugere (elever), at det er meget spændende at afprøve denne form for forsendelse. Vi opfordrer naturligvis lærerne til at hjælpe med til, at eleverne ikke generer andre brugere på denne irriterende måde! Modtage og læse en Når man efter login ser et lille rødt flag ud for MailBox-ikonen (eller en konferenceikon), betyder det, at der er et eller flere ulæste indlæg. Vi skal her interessere os for, om der er ulæste breve i postkassen. Øvelse På skrivebordet dobbeltklikkes på MailBox. 2.2 Når vinduet MailBox kommer frem på skærmen, kan man se, hvilke ulæste breve der er: 22

23 Postkassen. Se på linien med rødt flag. Der står: Torben Frentz5 Min første 1K :53. Det betyder, at der ligger en ulæst fra Torben Frentz5. Emnet for en er Min første . Størrelsen af en er 1K. Afsendelsestidspunktet er :53. Bemærk også minusikonen, der refererer til en såkaldt tråd, som omtales senere. Læsning af 2.3 Dobbeltklik på linien, og en kommer frem på skærmen. Udskrivning af på printer 2.4 Åbn en ved at dobbeltklikke på linien. 2.5 Klik på knappen Udskriv i værktøjslinien eller klik på Fil og klik på Udskriv 23

24 Overførsel af til tekstbehandlingsprogram 2.6 Åbn en ved at dobbeltklikke på linien og klik på Fil og klik Gem som Sletning af 2.7 Marker en ved at klikke på linien eller åbn en ved at dobbeltklikke Hints på linien og klik på knappen Slet menulinien og klik Slet. Overførsel af alle indlæg til egen pc i værktøjslinien eller klik på Fil i Overførsel af alle indlæg i en mappe, fx en konferece eller postkassen, kan finde sted på følgende måde: Åbn mappen. Vælg Rediger > Marker alt. Vælg Meddelelse > Opsummer valgte. Herved åbnes et vindue med alle tekster samlet under et. Vælg dette vindue og vælg Fil > Gem som Alle indlæg i en mappe, fx en konference eller postkasse, kan også overføres til egen pc med bibeholdelse af evt. tekstformateringer m.m. på følgende måde: Åbn mappen. Vælg Rediger > Marker alt. Vælg Fil > Eksporter Herved åbnes et vindue, hvor man skal sætte hak ud for Eksporter filer, meddelelser, og dokumenter (.rtf). Efter tryk på knappen OK tages stilling til, hvortil der skal overføres til egen pc, hvorefter indlæggene gemmes som selvstændige filer i rtf-format, dvs. med bibeholdelse af evt. tekstformateringer etc. Overførsel af enkelte indlæg i en mappe kan også finde sted. I dette tilfælde skal man blot markere de ønskede indlæg frem for at vælge alle. 24

25 Filer i rtf-format på egen pc kan omvendt overføres, fx til skrivebordet, med bibeholdelse af evt. tekstformateringer etc. Dette finder sted ved at vælge Fil > Importer > Importer filer og mapper Hvorledes forsynes breve med ikoner? Et brev kan forsynes med en ikon, som vises ved præsentationen af brevet i postkassen. Vælg Ny Meddelelse og efterfølgende Fil > Egenskaber Klik på ikonfeltet øverst til venstre og dobbeltklik på en ønsket ikon. Klik på X øverst til højre og derefter på Gem. Ikonen tilknyttes dermed brevet. Hvorfor står der Receipt: i MailBox? Inden man sender et brev kan man vælge Meddelelse > Kvittering. Derefter kan vælges mellem: Kvittering ved læsning Kvittering ved levering Kvittering ved route Med en af disse valg returneres en med angivelse af teksten Receipt: i MailBoxens emne-felt. Man bør ikke bede om kvittering, når man sender et indlæg til en konference som følge af, at man nemt kan få MailBox fyldt med kvitteringer. Vedlægge en fil i en Når man har en helt eller delvist klar til at blive sendt, kan man inden afsendelsen vedlægge en eller flere filer med placering på diskette eller på harddisken. Øvelse Gør en klar til afsendelse til egen adresse. 3.2 Klik på knappen Vedlæg i værktøjslinien eller klik på Fil i menulinien og klik så på Vedlæg I dialogboksen peges på den ønskede fil, som skal vedlægges, og efterfølgende klikkes på knappen Åbn. 25

26 Herefter kan man på skærmen følge med i selve filoverførslen. Overførselsstatus. Når filen er overført, angives dette i hovedet af den pågældende under Cc:- feltet. Hvis man ikke kan se det, kan man trække den vandrette skillelinie længere ned. 26

27 Overført fil. 3.3 Tilbage er blot at sende meddelelsen og evt. lukke ned. 27

28 Modtage en vedlagt fil i en En netop afsendte med en vedlagt fil anføres med et vedhæftnings-symbol. Symbol for vedlagt fil. Øvelse Sørg for, at vinduet MailBox kommer frem på skærmen, og åbn en med den vedlagte fil (ses af papirklips-symbolet i linien for den pågældende mail). 4.2 Når man har åbnet en, kan man se navnet og størrelsen på filen. 28

29 Navn og størrelse for vedlagt fil. Klik på filnavnet og klik (på menulinien) Fil og klik derefter Gem Bilag... Som ved al anden lagring af filer får man en dialogboks, som giver mulighed for at vælge disk, bibliotek og filnavn (man behøver ikke nødvendigvis at benytte det navn, afsenderen af filen har valgt). 29

30 Gem en vedlagt fil. Bemærk, at der i klientinstallationen er lavet et standardvalg af bibliotek Download Dette kan ændres ved på menulinien at vælge Rediger > Indstillinger og efterfølgende vælge fanebladet Generelt, hvor man i feltet Mappe til hentede filer: selv kan specificere, hvortil en vedlagt fil skal overføres. Hint Flere vedlagte filer Når man skal sende flere filer som bilag, kan man benytte Windows træk- og slipfunktion. I FirstClass kan man, ved at organisere vinduerne på skærmen, trække markerede (Shift - klik) filer fra Windows Stifinder direkte ind i brevhovedet. Derefter vil filerne blive uploaded som bilag. Man kan også hente bilag hjem (download) på samme måde. Træk de enkelte bilag direkte over til destinationsmappen i Stifinder - eller marker en gruppe af filer i brevhovedet og træk dem alle over på en gang. Fremvisning af vedlagte filer Udover at gemme vedlagte filer er det muligt, at åbne vedlagte filer og direkte få præsenteret indholdet af filerne, hvis FirstClass understøtter filtypen, fx en grafisk jpgfil. Dette kan finde sted ved at dobbeltklikke på filnavnet. 30

31 Filer, der åbnes og fortolkes af klientens egne fremvisningsprogrammer gemmes ikke i modsætning til filer, som ikke direkte kan fortolkes. Disse downloades, åbnes og fortolkes af fremvisningsprogrammer under Windows (såfremt de er installerede). Oprette en automatisk signatur Såfremt man for det meste afslutter breve og indlæg til konferencer med en række standardoplysninger, fx: Navn Skolens navn Klasse/hold WWW-hjemmeside Telefonnummer vil det være hensigtsmæssigt en gang for alle at placere disse i en signaturfil. Herved kan oplysningerne manuelt eller automatisk indføjes, når man skriver et brev eller et indlæg. Øvelse Klik (på menulinien) Rediger, vælg Indstillinger klik på fanebladet Meddelelsesfunktioner og efterfølgende på fanebladet Signatur. 5.2 Check Føj automatisk signatur til nye meddelelser 5.3 Indsæt den ønskede signaturtekst i tekstfeltet og vælg OK. Hvis man ikke har valgt automatisk indføjning af signaturteksten, kan denne indføjes ved at klikke på Rediger i menulinien og efterfølgende på Indsæt > Indsæt signatur, efter at man har markeret, hvor i skrivefeltet signaturen skal indsættes. Alternativt kan trykkes på knappen Indsæt signatur værktøjslinie. i meddelelsens nederste Besvarelse og eftersendelse af post Modtagelse af en kræver ofte, at denne skal besvares eller eftersendes. Dette gøres ved at markere eller åbne brevet og klikke (på menulinien) Meddelelse. Herefter er der bl.a. følgende muligheder: Besvar Der åbnes et meddelelsesvindue, hvor emne og modtageradresse er udfyldt. 31

32 Indtast svaret og send dette. Besvar speciel Her kan man vælge mellem: Svar med citat Svar til alle Svar til afsender Svar til konference Besvar original forfatter Valg af Svar med citat giver samme resultat som Besvar men med hele brevets tekst citeret over i Meddelelsesvinduet. Den citerede tekst er indrammet i grå felter. Herefter kan der redigeres i den citerede tekst, fx med fjernelse af uønskede linier og indsættelse af svartekst. Denne måde at svare på er normalt den mest hensigtsmæssige og kræver, at brevet åbnes på forhånd. Videresend Der åbnes et Meddelelsesvindue med en tro kopi af det markerede eller åbnede brev og med udfyldt emne. Herefter kan der redigeres i teksten med fjernelse af evt. uønskede linier og indsættelse af supplerende tekst. I modsætning til Besvar og Svar med citat skal man selv indtaste -adressen på den person, som skal modtage det eftersendte brev. Alternativt til Meddelelse > Besvar og Meddelelse > Videresend i menulinien kan der blot klikkes på knappen Besvar og Videresend i værktøjslinien, efter at brevet er åbnet. Der findes også knapper til Svar til afsender og Svar med citat. 32

33 Filtrering Indholdet af postkassen, konferencer mm. kan vises på forskellig vis ved fx at åbne disse og vælge Vis > Filter. Herefter er der følgende valgmuligheder: Valgmuligheder. Vis indgående emner. 33

34 Vis ulæste emner. Vis udgående emner. 34

35 Vis usendte emner. Bemærk, at tråde bevares i det omfang det er muligt. Oprette en adressebog Indholdet af adressebogen vises øverst til venstre i kataloget, når dette åbnes. Det er kun ejeren af adressebogen, som kan se adressebogens indhold i kataloget. Visning af adressebogens indhold i kataloget kan udnyttes ved oprettelse af en ny meddelelse (herom senere). Man kan oprette en adressebog med navne på personer, som man ofte skriver til og med tilhørende alias, der efterfølgende kan bruges i stedet for den fulde -adresse. Adressebogen er også nyttig, hvis man ofte skriver enslydende breve til samme gruppe af modtagere. I stedet for at skrive hvert enkelt navn i Til-feltet, kan man give gruppen et fælles alias i adressebogen. Oprettelse og indsættelse af værdier i adressebogen kan finde sted på følgende måde: Vælg Fil > NY > Ny Kontakt i menulinien. 35

36 Efter Fil > NY > Ny kontakt. Her ses, at det fremkomne vindue er inddelt i 3 hovedfelter: Det første med felter til angivelse af Fornavn:, Mellemnavn:, Titel:, Job titel:, Firma:, Afdeling: og Kontor:. Det næste med fanebladene Tale/Fax, /URL, Adresse, Bemærkninger og Bilag. I det sidste hovedfelt kan indtastes vilkårlig information i lighed med alle andre meddelelser., dvs. med tekst, grafik, tabeller og indlejrede filer etc. 36

37 Hvis første og/eller andet hovedfelt ikke er synligt i deres helhed kan dette afhjælpes ved at trække skillelinien over sidste hovedfelt ned. Under fanebladet Tale/Fax anføres evt. telefon- og faxnumre. /URL benyttes til angivelse af adresse og adresse på hjemmeside og under Adresse anføres personlig adresse og firma adresse. Bemærkninger benyttes til evt. supplerende information. Her kan også anføres Fødselsdag samt Kategori og Hurtig navn, hvor sidstnævnte, fx med initialer, kan erstatte det fulde navn i adressebogen. Under det sidste faneblad Bilag kan tilknyttes filer ved at klikke på knappen Gennemse og udvælge filerne. Øverst til venstre er angivet et areal, hvor der fra Windows udklipsholder kan indsættes et billede ved at højre klikke og vælge Sæt ind. Når alle oplysninger er indtastet klikkes på knappen OK. Herved oprettes der på skrivebordet en ikon med betegnelsen Contacts for adressebogen, hvis denne ikke findes på forhånd. Skrivebordet med adressebogen. Adressebogen kan åbnes på et senere tidspunkt med henblik på at tilføje og fjerne oplysninger. Åbningen finder sted ved at dobbeltklikke på ikonen Contacts eller ved at trykke på knappen Contacts mappe i værktøjslinien. 37

38 Åbnet adressebog. Her vises indholdet af adressebogen efter Vis som indeks kort. Dette kan ændres ved at vælge Vis i menulinien og efterfølgende Vis efter ikon, Vis efter små ikoner eller Vis efter liste. Adressebogen kan også indeholde alias, som er tilknyttet flere -adresser. Vælg Fil > NY > Ny Postliste i menulinien. Ny personlig postliste. Slet indholdet ud for Navn: og indtast et alias, fx GR1. Indtast i feltet ud for Medlemmer: en eller flere -adresser, som skal tilknyttes det anførte alias, fx: Ole Petersen1 Hans Andersen 38

39 -adresserne skal afsluttes med Enter. Afslut ved at klikke på knappen OK. Herved opdateres adressebogen med de anførte informationer. Opdateret adressebog. Det fremgår ikke direkte af indgangen i adressebogen men alias GR1 er tilknyttet begge adresser, Ole Petersen1 og Hans Andersen. Man får i almindelighed adgang til alle oplysninger for en given indgang ved fx at dobbeltklikke på denne. Indholdet af adressebogen vises som tidligere nævnt øverst i kataloget, når dette åbnes og det er kun ejeren af adressebogen, som kan se adressebogens indhold i kataloget. Andre brugere kan dermed ikke se adressebogens indhold i kataloget. Kataloget åbnes ved at klikke på Samarbejde i menulinien og efterfølgende på Katalog Alternativt kan klikkes på knappen Katalog i værktøjslinien. 39

40 Åbnet katalog. Visning af adressebogens indhold i kataloget kan udnyttes ved oprettelse af en ny meddelelse. Vælg Meddelelse > Ny Meddelelse i menulinien eller tryk på knappen Ny meddelelse i værktøjslinien og udpeg det felt, fx Til-feltet, hvortil en adresse skal overføres. Vælg Samarbejde > Katalog i menulinien eller tryk på knappen Katalog i værktøjslinien, hvorved kataloget bliver åbnet, og dobbelt klik på den ønskede adresse. Herved overføres adressen til det udpegede felt i den nye meddelelse. Alternativt kan en ønsket adresse markeres i katalogudskriften og overføres ved at klikke på knapperne Til:, Cc: og Bcc: i katalogudskriften i forbindelse med den pågældende mail. Når man har modtaget et brev og har åbnet dette, kan man i et af felterne fx Fra-feltet klikke med højre musetaste og vælge Tilføj til Kontakt mappe Herved åbnes vinduet Ny personlig adresse. 40

41 Ny personlig adresse. Efter klik på X øverst til højre overføres herved den pågældende adresse til adressebogen og kan efterfølgende genanvendes via kataloget. Hints Adresseliste med alle lærere Det er ikke muligt direkte at specificere en adresseliste med alle lærere på en skole, fx Tjørnegårdsskolen. 41

42 Men det kan være en hjælp at søge i Sektornets adressebog på Søg herefter på skolen, fx Tjørnegårdsskolen. Desværre må hver enkelt adresse tilføjes manuelt i egen adresseliste. Frem for benyttelse af en adresseliste med alle lærere anbefales oprettelse/brug af en konference. Kontaktdatabase Kontaktdatabasen supplerer adressebogen og med mulighed for import og eksport af oplysninger samt mulighed for at dele indholdet med andre brugere. Kontaktdatabasen oprettes ved at vælge Fil > Ny > Ny kontaktdatabase. Herved oprettes en ny tom kontaktdatabase, der repræsenteres med en ikon på skrivebordet. Navnet på kontaktdatabasen kan om ønsket ændres til fx Torbens kontakt database ved at højre klikke på navnet under ikonen og vælge Omdøb. I lighed med adressebogen oprettes nye kontakter og postlister i kontaktdatabasen ved at vælge Fil > Ny og derefter Ny kontakt eller Ny postliste. Kontakt database med kontaktperson og postliste. I den henseende er der ingen forskel mellem adressebogen og kontaktdatabasen. Ovenfor er indholdet af kontaktdatabasen vist som indeks kort, hvilket kan ændres fx til Vis efter liste under menupunktet Vis. Information om kontaktpersoner i kontaktdatabasen kan også vises på forskellig vis ved hjælp af formularer. 42

43 Man får adgang til disse ved at åbne kontaktdatabasen og vælge Samarbejde > Tilladelser eller ved at højre klikke på ikonen og vælge Tilladelser Efter Samarbejde > Tilladelser Herefter er der følgende valgmuligheder ud for Brug formular: Valgmuligheder. Formularerne får først virkning efter lukning og fornyet åbning af kontaktdatabasen og dobbelt klik på en kontaktperson. Adressebogens kontakter med mail adresser og postlister vises i kataloget. Dette er derimod ikke tilfældet med kontaktdatabasen. Dermed kan indholdet af kontaktdatabasens postlister ikke udnyttes direkte ved oprettelse af nye meddelelser. Indholdet bliver først virksomt, når det evt. overføres til adressebogen. Udveksling af kontakter og postlister mellem adressebogen og kontaktdatabasen kan finde sted ved at åbne disse. Herefter kan en eller flere kontakter og postlister markeres og trækkes over i adressebogen eller omvendt. En kontakt eller postliste kan også kopieres ved at holde Ctrl tasten nede under trækningen. 43

44 Kontaktdatabasen kan også i sin helhed trækkes over i adressebogen, hvorefter kontaktdatabasens kontakter med mail adresser og postlister vises i kataloget efter at man har logget ud og ind. Kontaktdatabasen placeres dermed i adressebogen og er derfor ikke synlig på skrivebordet. Hvis dette ikke er ønskeligt kan man alternativt markere kontaktdatabasen og vælge Tilføj til skrivebord ved højre klik eller ved at vælge Samarbejde > Tilføj til skrivebord. Herved oprettes en ny ikon, som trækkes over i adressebogen. I modsætning til adressebogen kan indholdet af kontaktdatabasen som tidligere nævnt deles med andre brugere. Dette finder sted ved som tidligere anført at vælge Samarbejde >Tilladelser Herefter kan man i feltet for Abonenter anføre hvem, der skal have adgang til kontaktdatabasen i dette tilfælde Torben Frentz6. Abonnenter med Torben Frentz6. Kontaktdatabasen vises herefter på deltagernes skrivebord, hvor indholdet kan læses og evt. kopieres over i adressebogen. Det er også muligt at tilknytte andre adgangsrettigheder til kontaktdatabasen. I dette tilfælde anføres de pågældenes navne i Hvem feltet, hvorefter der vælges adgangsrettighed i feltet Adgang. 44

45 Adgangsrettigheder. Efter valg af adgangsrettighed vises de mere detaljerede adgangsrettigheder i feltet Tilladelser med fremhævede ikoner. Adgangsrettighed Åbne emner. De mere detaljerede adgangsrettigheder kan også individuelt slås til og fra efter valg af den overordnede rettighed Brugerdefineret. Udover selv at indtaste kontakter i kontaktdatabasen er det muligt, at importere og eksportere disse. Dette finder sted ved at vælge Fil > Importer > Importer Personlig Kontakt eller Fil > Eksporter Der kan oprettes vilkårlig mange kontaktdatabaser, som kan henvende sig til forskellige grupper, fx lærere og elever i forbindelse med en klasse eller skole. 45

46 Oprettelse af postmapper Det er muligt at oprette en eller flere postmapper, enten i postkassen (MailBox) eller på skrivebordet, hvor man kan placere breve, som ønskes gemt, fx fordelt efter forskellige emner eller afsendere. Det er kun muligt at lægge breve fra postkassen i mapperne. Hvis man ønsker at placere en postmappe i postkassen, skal denne åbnes. Luk alt andet end skrivebordet, hvis man ønsker at placere postmappen der. Det anbefales at placere postmapper i postkassen. Øvelse 6 Placering af postmappe i postkassen (MailBox) 6.1 Åbn postkassen. 6.2 Klik på Vis (på menulinien) og klik derefter på Del > Split vandret. Hermed er man sikker på, at der over -listningen frembringes et areal, hvor postmappen kan placeres. 6.3 Klik på Fil i menulinien og klik på Ny > Ny mappe eller klik på knappen Ny mappe i værktøjslinien. Nu ligger der en postmappe med benævnelsen Ny mappe i postkassen. Hvis man vil være sikker på (og ønsker), at mappen vises som en ikon, skal vælges Vis (på menulinien) og efterfølgende Vis efter ikon. 46

47 Postmappe. 6.4 Marker mappen og tast Alt+Enter (hold Alt-tasten nede og tryk Enter). Herved åbnes en dialogboks. Navngiv ny mappe. 6.5 Ud for Navn indtastes det ønskede navn for postmappen fx Eksamen. Ud for Emne indtastes en beskrivelse, fx Opgaver. 6.6 Afslut ved at trykke på knappen OK. De tilhørende felter for: Kategori, Nøgleord Generelt Vis, ikon ID, ikon position fremkommer ved at klikke på de tilhørende højretrekanter. 47

48 Flytning af breve til postmapper Man kan flytte breve fra postkassen til en postmappe. Dette gøres ved at trække brevet over i postmappen. Omvendt kan breve i postmappen trækkes over i postkassen. Hints Beskyttede breve Breve i postkassen er normalt ikke beskyttede, hvorved de direkte kan trækkes over i en mappe eller slettes ved fx at højreklikke på brevet og vælge Slet. Man kan også højreklikke på et brev og vælge Egenskaber... Herefter kan indsættes eller fjernes et evt. hak i feltet Beskyttet. Hvis et brev er beskyttet, kan det ikke overføres til en mappe eller slettes. Sidstnævnte gælder dog ikke, hvis udløbstiden for brevet overskrides. Beskyttede mapper Det er ikke muligt at overføre materiale, fx mail, til en mappe, hvis denne er beskyttet. Marker mappen. Vælg Fil > Egenskaber Fjern hak til venstre for "Beskyttet". Udløbstid for breve med mere I postkassen har brevene en udløbstid på standard 30 døgn (der normalt øges i ferieperioder). Hvis udløbstiden overskrides, vil de ældste breve blive slettet. Som tidligere nævnt kan man selv oprette postmapper, hvortil breve kan trækkes. Men udløbstiden er stadig standard 30 døgn. Hvis man ønsker at gemme et brev længere, kan man enten kopiere det over til egen pc eller forlænge udløbstiden. Udløbstiden for et brev kan ændres ved at markere brevet og taste Alt+Enter. Nu kan udløbsperioden sættes til fx Aldrig. Dette skal gøres for hvert enkelt brev. 48

49 Udløbstid. Derudover har lærere på mulighed for at tilpasse diverse indstillinger for postkassen. Dette finder sted ved at åbne eller markere MailBox og vælge Samarbejde > Tilladelser. Herefter klikkes på højretrekanten ud for Størrelsesgrænse, Udløb. MailBox tilladelser. 49

50 Her er det under Udløb til højre for Emne grænse muligt, at sætte en grænse i intervallet fra 1 til ubegrænset for mails i postkassen, således at de ældste mails vil blive slettet, når grænsen overskrides. Til højre for Meddelelses udløbstid (dage): er der følgende tre muligheder for håndtering af mails i postkassen med udgangspunkt i alderen: Aldrig Standard svarende til 30 døgn Antal døgn angivet med en numerisk værdi Ved benyttelse af ovenstående muligheder skal man være opmærksom på, at hver bruger max. har 50 MB lagerplads på serveren. Efter valg af Samarbejde > Tilladelser er det også muligt at sætte en øvre grænse for størrelsen af modtaget post og håndtering af afvisninger med Afvis med NDN eller Afvis diskret. Afvis med NDN medfører, at der returneres en mail til afsenderen med oplysning om, at den pågældende mail ikke kunne afleveres. Afvis diskret afviser uden at give afsenderen besked. Med feltet Hvem er det endvidere muligt at anføre mail-adresser og derefter i feltet Adgang definere, hvilke tilladelser/begrænsninger, der skal være i forbindelse med modtaget post fra de pågældende adresser. Hvis alle adresser ønskes angivet, anføres fx all og derefter vælges All users. I feltet Hvem indtastes og håndteres en adresse ligesom ved fx oprettelse af en ny mail, dvs. afsluttet med Enter. Herefter kan der i feltet Adgang for den pågældende adresse vælges mellem forskellige adgangsforhold, fx Forbudt post afvises Kun send den pågældende kan sende, men ikke fortryde afsendelse Send og Fortryd send den pågældende kan både sende og fortryde afsendelse Speciel - den pågældende kan tilordnes individuelle tilladelser i feltet Tilladelser Hvis adressen indeholder opfattes dette som et ønske om at håndtere al internet post med angivelse af en havelåge ikon. Individuel behandling af internet-afsender-adresser kan dermed ikke finde sted. Fortryd afsendelse Hvis man fortryder et afsendt brev til en -adresse inden for (eller et indlæg til en konference), kan man trække brevet tilbage, uanset om modtageren (modtagerne) har læst brevet eller ej. 50

51 Dermed kan der (på mystisk vis) forsvinde breve fra en postkasse, hvis afsenderen fortryder. Man får ingen advarsel brevet er blot væk. Fortrydelsen finder sted ved at markere brevet og klikke på menuen Meddelelse og efterfølgende på Fortryd send. Alternativt kan klikkes på knappen Fortryd send værktøjslinien. i Derefter vil man se et lille hvidt flag ud for brevet. Dette betyder, at brevet er usendt og derfor ikke længere optræder i modtagerens (modtagernes) postkasse. Bemærk, at det ikke er muligt at fortryde et afsendt brev sendt til et fremmed postsystem. Benyt formular I stedet for at skrive en almindelig meddelelse, kan der benyttes en formular, som udfyldes og sendes i lighed med almindelige breve. Dette finder sted ved at vælge Meddelelse i menulinien og menupunktet Ny specialmeddelelse, som giver anledning til følgende valgmuligheder: 51

52 Specialmeddelelser. Formatering af tekst Indtil nu har vi kun beskæftiget os med indtastning af almindelig tekst i en meddelelses tekstfelt. Derudover findes utallige muligheder for formatering med virkning fra og med det sted, hvor markøren er placeret i skrivefeltet eller med virkning på forhånd markeret tekst. Ved påbegyndelse af en ny meddelelse ses, at der mellem meddelelsens hoved og skrivefeltet er placeret en værktøjslinie med trykknapper efterfulgt af en linie, hvor man bl.a. kan vælge skrifttype, størrelse, farve og placering af tekst til venstre, centreret eller til højre. Derudover findes en såkaldt lineal, der kan benyttes til indstilling af venstre- og højremargin, indrykninger fra venstre og højre samt mellemliggende tabulatortegn. 52

53 Ny meddelelse. Den øverste værktøjsliniens knapper har fra venstre mod højre følgende betydning: Send og luk Slet Contacts mappe Katalog Vedlæg Vis Bcc 53

54 Indsæt tale Udover ovennævnte værktøjer til formatering af tekst kan vælges Formatering i menulinien. Dette giver anledning til følgende muligheder: Efter klik på Formatering i menulinien. Her får man under Stil supplerende adgang til at hæve og sænke tegn, således at simple matematiske og kemiske formler kan specificeres. 54

55 Eksempel. Formateret tekst i meddelelser vises både med klienten og når meddelelserne åbnes med en browser via webadgangen. Man skal være opmærksom på, at evt. formateringer går tabt, hvis en meddelelse sendes til en internet- -adresse. Indsættelse af filer i skrivefeltet Udover at vedlægge filer er det muligt at indsætte filer i en meddelelses skrivefelt. Hvis FirstClass understøtter filtypen på en indsat fil, fx en grafisk jpg-fil, vises indholdet af filen direkte, fx det tilhørende billede. Fremvisning af indsatte billedfiler kan være ressourcekrævende, hvorfor den automatiske fremvisning om ønsket kan slås fra ved at vælge Rediger > Indstillinger og efterfølgende fanebladene Indhold > Visning. Her fjernes hak til venstre for Vis altid billeder. 55

56 Efter indsættelse af en billedfil er det muligt at redigere i filen. Hvis FirstClass ikke understøtter filtypen på den indsatte fil, markeres indsætningen blot på det pågældende sted, og filen vedlægges meddelelsen. Man kan højreklikke på ikonen og vælge Gem. Herved gemmes filen. Ved at dobbeltklikke på ikonen bliver filen vist/afspillet med det program, der er installeret til dette under Windows. Indsættelse af en fil i skrivefeltet finder sted ved at markere det sted, hvor filen skal indsættes. Herefter vælges Rediger i menulinien og efterfølgende Indsæt > Indsæt fil. Herved fremkommer en dialogboks, hvorfra den ønskede fil udvælges. Grafik og lydfil i skrivefeltet. Det er også muligt at indsætte et billede ved at klippe og klistre. 56

57 Dette gøres ved at overføre billedet (eller en del af dette) til Windows udklipsholder ved hjælp af et grafikprogram. Indsættelse i skrivefeltet kan herefter finde sted ved at markere stedet og klikke på højre musetaste og vælge Sæt ind. Efter indsættelse af en grafikfil, der fortolkes af FirstClass, kan billedet markeres og efterfølgende redigeres ved at vælge Formatering i menulinien og efterfølgende Formater billede Herved fås følgende muligheder, hvor der bl.a. kan vælges mellem forskellige størrelser og placeringer af billedet: Efter valg af Formatering > Formater billede Mulige størrelser af billedet. 57

58 Mulige placeringer af billedet. Indsættelse af baggrundsgrafik eller baggrundsfarve En meddelelses tekstfelt kan forsynes med baggrundsgrafik eller med en baggrundsfarve, når tekstfeltet er aktiveret. Her vælges Rediger > Indsæt > Indsæt fil, hvorefter den ønskede grafikfil udvælges. Alle grafikformater, som understøttes af FirstClass, kan anvendes, fx jpg men ikke gif. Baggrundsgrafikken kan også oprettes og evt. efterfølgende redigeres ved at vælge Formatering > Formatter baggrund Efter valg af Formatering > Formatter baggrund Ved at vælge Brug grafik og klikke på knappen Browse kan den ønskede grafikfil udvælges. Det er også muligt ud fra Grafik position: at vælge om grafikken skal udfylde hele baggrunden ( ved gentagelser) eller kun placeres i øverste venstre hjørne. 58

59 Meddelelse med baggrundsgrafik. Alternativt kan vælges Brug farve, hvorefter der udvælges den ønskede baggrundsfarve. Efter åbning af en meddelelse med baggrundsbillede, er det muligt at gemme eller åbne dette ved at vælge Formatering > Formatter baggrund, hvorefter billedet gemmes ved at klikke på knappen Gem som eller åbnes i et selvstændigt vindue ved at klikke på knappen Åbn 59

60 Åbnet baggrundsgrafik i selvstændigt vindue. Efter åbningen er det herefter muligt, at foretage forskellige manipulationer ved hjælp af vinduets værktøjsknapper, fx rotation. Billedet kan naturligvis også udskrives og gemmes. Hvis meddelelsen ønskes læst uden baggrundsgrafik kan man fjerne hakket i Brug grafik efter valg af Formatering > Formatter baggrund En evt. baggrundsfarve kan ligeledes ændres eller fjernes. Indsættelse af sideskift og vandrette linier i skrivefeltet Indsættelse af sideskift og vandrette linier finder sted ved at markere det ønskede sted. Herefter vælges Rediger i menulinien og efterfølgende Indsæt > Indsæt sideskift og Indsæt > Indsæt horisontal linie. Efter indsættelsen af en vandret streg kan den redigeres ved at markere stregen og vælge Formatering > Formater horisontal linie 60

61 Efter valg af Formatering > Formater horisontal linie Indsættelse af lyd Hvis den anvendte pc er tilknyttet en mikrofon, kan der inden afsendelsen af en meddelelse, tilknyttes lyd, som direkte indspilles til den pågældende meddelelse. Dette kan kun gøres en gang pr. meddelelse. Hvis modtagerens pc er tilknyttet højtalere, kan den indspillede lydfil afspilles ved åbning af meddelelsen. Indsættelse af lyd finder sted ved at vælge Rediger i menulinien og efterfølgende Indsæt > Indsæt tale eller ved at trykke på knappen Indsæt tale meddelelsens værktøjslinie. i 61

62 Efter valg af Rediger > Indsæt > Indsæt tale 62

63 Tabeller Man får adgang til at oprette en tabel ved at vælge Rediger > Tabel > Insæt tabel Tabeloprettelse. Herved fremkommer et vindue med overskriften Ny tabel. Ny tabel. Her tages stilling til om der skal være mulighed for ordomløb omkring tabellen samt antal rækker og kolonner. 63

64 Endvidere vælges om tabellen i sin helhed skal venstrestilles, centreres eller højrestilles i forhold til den aktuelle liniebredde. Med hensyn til den samlede bredde af tabellen kan denne vælges som en procentdel af liniebredden eller med en absolut bredde med måleenheden pixels. Tabel med defaultværdier. Ved valg af ordomløb vil tekst under tabellen blive flyttet op på siden af denne, hvis tabelbredden mindskes i forhold til den aktuelle liniebredde. Foruden tabellen suppleres linealen for oven med markeringer af cellebredden, der nemt kan ændres ved at trække i markeringerne. Efter oprettelse af en tabel er det muligt at udvælge en eller flere rækker, kolonner eller celler. Ved udvælgelse af en række placeres curseren til venstre for denne, hvorefter der klikkes når curseren ændres til en højrepil. Ved udvælgelse af en kolonne placeres curseren over denne, hvorefter der klikkes når curseren ændres til en nedadgående pil. 64

65 Ved udvælgelse af en celle placeres curseren i denne, hvorefter der klikkes når curseren ændres til en pil med en cellemarkering. Der findes andre former for udvælgelse, fx ved at holde Shift tasten nede under udvælgelsen eller ved at udvælge en celle og trække curseren hen til den sidste celle i det område, der ønskes markeret. Ved blot at klikke i en celle udpeges denne og hele tabellen som den aktive celle og tabel. Herefter vil formateringskommandoer være virksomme for cellen og tabellen. Efter oprettelsen af en tabel kan man klikke på denne og igen vælge Rediger > Tabel. Herved fremkommer følgende muligheder vedrørende indsættelse og sletning af rækker og kolonner. Indsættelse og sletning af rækker og kolonner. Som det fremgår kan man også vælge Insæt tabel, hvorved der vil blive indsat en tabel i den celle man oprindeligt klikkede på. 65

66 Tabel med tabel. Det er også muligt at flette indholdet af to eller flere udvalgte celler i en række eller kolonne sammen. Dette gøres ved at vælge Rediger > Tabel og efterfølgende vælge Sammenføj søjler eller Sammenføj række. Grænserne mellem cellerne fjernes herved og indholdet af cellerne samles i et enkelt område. 66

67 1. række udvalgt. Indholdet af 1. række flettet sammen. 67

68 I almindelighed kan en celle i en tabel indeholde alle FirstClass objekter og dermed fx tekst og billeder. Tabel med tekst og billede. Efter oprettelse af en tabel kan man klikke på denne og vælge Formatering > Formater tabel eller Formatering > Formater celler Formatering af oprettet tabel. 68

69 Man får ligeledes adgang til Formater tabel og Formater celler ved at højre klikke på tabellen. Formater tabel giver adgang til følgende muligheder. Formater tabel Her kan man bl.a. regulere tabellens og cellernes afstand til omgivelserne i feltet ud for Tabel fyld: og Celle fyld:. Det er ligeledes muligt at angive placeringer og bredder samt farve og tykkelse af den ydre ramme og linierne, der adskiller rækker og kolonner. Ved markering af Første række er hoved opnås, at den første række gentages på efterfølgende sider ved fx præsentationer og udprintning. 69

70 Varieret stregtykkelse. Formater tabel giver begrænsede muligheder for formatering af alle celler, som også kan formateres individuelt. Dette finder sted ved valg af Formater celler Formater celler 70

71 Højrestillet tabel med individuelle celleformateringer. 71

72 Stavekontrol Det er muligt at foretage stavekontrol af en meddelelse, inden den bliver sendt. Det er også muligt at foretage stavekontrol på en del af meddelelsen ved at markere den ønskede del, inden stavekontrollen iværksættes. Stavekontrollen udføres i overensstemmelse med de indstillinger, der er sat/vælges under Rediger > Indstillinger > Indhold > Rediger. Efter valg af Rediger > Indstillinger > Indhold > Rediger. Igangsættelse af stavekontrollen finder sted ved at vælge Rediger > Kontroller Stavekontrol eller ved at trykke på knappen Stavekontrol værktøjslinie. i en meddelelses Hvis FirstClass herefter finder et ukendt ord, åbnes et vindue Stavekontrol med en række valgmuligheder. 72

73 Vinduet Stavekontrol. Her ses, at der er alternative valgmuligheder til det ukendte ord Frentz, som kan erstattes med en af valgmulighederne eller springes over. Det er også muligt at erstatte alle forekomster af Frentz eller springe alle forekomster over. Det ukendte ord Frentz kan også tilføjes til den ordliste over kendte ord, der benyttes ved stavekontrollen. Ved valg af fanebladet Indstillinger er det muligt at styre stavekontrollen på forskellig vis. 73

74 Efter valg af fanebladet Indstillinger. Efter evt. tilretning kan trykkes på knappen Gem, hvorefter tilretningen vil være gældende for den resterende del af stavekontrollen og for fremtidige nye stavekontroller. 74

75 4. Konferencer Konferencestruktur i På skrivebordet kan man ud over MailBox se flere konferenceikoner. Skrivebordet. Konferencer med interesse for alle brugere af Mellem konferenceikonerne ser man bl.a. Hjælp, som er af interesse for alle brugere af. Ved at dobbeltklikke på denne ikon vil man se, at mappen indeholder en række øvrige mapper. Mappen Hjælp. Hjælp indeholder tre mapper, hvor Tjenester HJÆ bl.a. giver adgang til TJE. 75

76 Mappen Tjenester HJÆ. Mappen TJE. I det aktuelle tilfælde indeholder TJE følgende mapper: 76

77 Om SKOL spm SKOL Brugerforum SKOL Vejledninger SKOL Gode råd SKOL Her kan læses konferenceindlæg af generel interesse om. Her kan sendes spørgsmål om. Denne konference er beregnet til, at brugere kan udveksle synspunkter, fx om uden indblanding fra -personalet. Her finder man en række dansksprogede vejledninger med relation til. Her finder man en lang række konferenceindlæg med tips og tricks / hints vedrørende brug af. Spm Offline-Reader SKOL Her kan sendes spørgsmål om brug af Offline-Reader jfr. nedenfor. Foruden onlinedelen af, som omtales i nærværende vejledning, findes en offlinedel Offline-Reader, der kan anvendes til at læse og skrive breve og konferenceindlæg uden at være opkoblet til. Øvelse Konferencestrukturen er levende som følge af, at der til stadighed tilføjes og slettes konferencer og konferenceindlæg. Det kan dermed være vanskeligt at foreskrive en eksakt øvelse, hvorfor det overlades til eget initiativ at gå på opdagelse inden for Hjælp. Øvrige konferencer Blandt øvrige konferencer finder man Lærere og Undervisning, som begge er porten til det nationale konferencesystem. 77

78 Konferenceområdet Lærere. Kun lærere har adgang til konferenceområdet Lærere. Her vil der løbende, efter ønsker fra lærere, kunne oprettes nye konferencer. Elever kan se ikonen for Lærere, men de kan ikke åbne den og har dermed ikke mulighed for at læse og indsende konferenceindlæg. Som det fremgår af ovenstående, er konferenceområdet Lærere inddelt i en række mapper grupperet efter skoleform, fx FSk for Folkeskoler etc. Der findes også konferencen Lærerværelset, hvor alle lærere på tværs af skoleformer og fag kan udveksle synspunkter om løst og fast. Mappen Se lige her! er en dynamisk opslagstavle med henvisninger til hotte steder på. Her ligger en række korte indlæg, som fortæller hvor på systemet, der sker noget spændende. Mappen Lokale konferencer LÆ indeholder konferencer, som er relateret til den geografiske opdeling af Danmark. 78

79 Indeks LÆ giver adgang til lærerområdets konferencer i alfabetisk rækkefølge. I modsætning til konferenceområdet Lærere har både lærere og elever (undervisningsmodtagere) adgang til konferenceområdet Undervisning. Konferenceområdet Undervisning. Her findes bl.a. en række mapper, som er grupperet efter skoleform, fx Folkeskoler. 79

80 Mappen Folkeskoler. 80

81 I administrationen af bestræber man sig meget på, at strukturen bliver overskuelig, selv om det er vanskeligt med så mange forskellige konferencer. Ingen vil med rimelighed have mulighed for at danne sig et totalt overblik. Der er derfor oprettet en række Indeksikoner i relation til øvrige konf erencer, fx Indeks FSK1, som bliver synlig ved at åbne mappen FSk1. Mappen FSk1 med konferencer og Indeks FSK1. Når man åbner Indeks FSK1, får man herefter en fortegnelse over alle oprettede konferencer i relation til konferencen FSk1. 81

82 Indeks FSK1. Herefter kan man dobbeltklikke på en af de viste konferencehenvisninger, fx Fagemner FSK1. Fag-emner FSK1. Som det ses, kan henvisninger i Indeks FSK1 pege på konferencer, som indeholder underkonferencer. 82

83 Bemærk også, at s katalog omfatter samtlige brugere og åbne konferencer. Dette betyder, at hvis man blot er interesseret i, om der findes en bestemt konference (uden at få direkte adgang til denne), kan man åbne kataloget, hvorefter der kan foretages en søgning, fx efter en konference. Øvelse Gå på eget initiativ på opdagelse inden for fx konferenceområdet Undervisning. Hint Hvad betyder FSk1, FSk2 og FSk3 under Undervisning/Folkeskoler? Folkeskoleområdet er delt op i 3 afsnit, beregnet for Bh. - 2 kl., 3-6 kl. og 7-9 (10) kl. Disse områder er beregnet til undervisning med deltagelse af lærere og elever. Skrive, læse og svare i en elektronisk konference Det er naturligvis ikke tilstrækkeligt at klikke sig ind i og ud af konferencer. Det interessante er at læse konferenceindlæg og evt. bidrage med sin egen mening. Alle konferencer har en ordstyrer. Denne skriver normalt et velkomstbrev med oplysninger om meningen med konferencen og måske et par ord om, hvem konferencen primært er beregnet for. Nogle konferencer er specielt beregnet på, at brugeren udelukkende læser deri eller henter filer hjem. De kaldes rettelig biblioteker, og kan kun oprettes af konferencens ordstyrer. Et eksempel på et sådant bibliotek er Hjælp > Tjenester HJÆ > TJE > Vejledninger SKOL. Andre konferencer er beregnet til åben debat. Lukkede konferencer Der findes også særlige lukkede konferencer, som udelukkende har adgang for særlige brugere omkring et specifikt samarbejde, fx FAGLIG KLUB Det er konferencens ordstyrer, der melder brugerne ind i en lukket konference. Man behøver ikke at spekulere på, om man af vanvare er kommet ind i en sådan konference, idet kun medlemmerne kan se, at konferencen eksisterer. Øvelse 9 83

84 I denne øvelse skal der skrives et indlæg til en elektronisk konference. Hertil vil det være forkert at skrive et temmeligt meningsløst indlæg til en levende konference. Der er derfor oprettet konferencer til kursist- og testbrug. Navnene på disse konferencer har følgende opbygning: Øverum xxxx, hvor xxxx angiver tilhørsforholdet, fx Øverum UFSK med tilhørsforhold til Folkeskolerne. 9.1 Åbn Undervisning og efterfølgende Folkeskoler. 9.2 Her finder man bl.a. konferencen Øverum UFSK. Åbn denne. Hvis Øverum UFSK ikke eksisterer, når nærværende læses, find da selv et andet øverum. 9.3 Klik i menulinien på Meddelelse og efterfølgende på Ny meddelelse eller klik på knappen Ny Meddelelse i værktøjslinien. Her ser man, hvordan konferencen man står i, automatisk bliver modtager af det nye indlæg. 9.4 Skriv et indlæg og send det ved at vælge Meddelelse og efterfølgende Send. Som kvittering for afsendt indlæg ser man lige som ved et rødt poststempel øverst til venstre i hovedet. 9.5 Kontroller, at indlægget er modtaget i konferencen, hvortil det er sendt. Øvelse 10 I denne øvelse skal vi læse og svare på et konferenceindlæg Åbn den konference, hvortil der i foregående øvelse blev sendt et indlæg. Konferencens indlæg står angivet på lignende måde som i MailBox Åbn det tidligere sendte indlæg og læs det Medens konferenceindlægget er åbent, vælges i menulinien Meddelelse og efterfølgende Besvar eller klik på knappen Besvar i værktøjslinien På sædvanlig vis (som ved ) kan man herefter skrive sit svar og sende det ved i menulinien at vælge Meddelelse og efterfølgende Send eller Send og luk eller klikke på knappen Send og luk i værktøjslinien. 84

85 Specielt svar I visse tilfælde kan det være ønskeligt kun at afsende et svar til forfatteren af et indlæg, uden at andre kan læse svaret. Dette gøres ved under Meddelelse at vælge Besvar speciel og efterfølgende Svar til afsender. Alternativt kan man klikke på knappen Svar til afsender i værktøjslinien. Frem for at åbne en konference for at sende et konferenceindlæg kan man fra sit skrivebord direkte vælge Meddelelse og efterfølgende Ny meddelelse eller klikke på knappen Ny meddelelse i værktøjslinien. Det foregår som ved , hvor man kan vælge at skrive det præcise konferencenavn, eller ved at skrive en del af navnet for derefter at taste Enter. I dette tilfælde fås det fuldstændige konferencenavn, hvis man har været tilstrækkeligt éntydig, eller en række valgmuligheder for konferencenavne, der opfylder forslaget. Direkte afsendelse af konferenceindlæg fra skrivebordet anbefales kun benyttet i specielle tilfælde, idet man har bedre overblik over en konferences indlæg ved først at åbne konferencen. Øvelse 11 I denne øvelse skal vi kontakte en konference direkte fra skrivebordet Luk alle konferencevinduer, så skrivebordet fremstår alene Gør klar til at skrive et indlæg til en konference ved fra skrivebordet at vælge Meddelelse og efterfølgende Ny meddelelse eller klikke på knappen Ny meddelelse i værktøjslinien Udfyld modtager som hammel og tast Enter. Katalogvinduet vises med flere muligheder, som indeholder tekststrengen hammel. 85

86 Konferencer og adresser med tekststrengen hammel. Navne med en illustration af en person er -adresser. Der findes også navne på konferencer. I dette tilfælde er illustrationen erstattet med et konferencebord. Hvis man har oprettet en adressebog, vil indholdet af denne blive vist med navne med illustration af en adressebog, såfremt indholdet matcher søgestrengen hammel Fjern hak ud for Lokalt og Ekstern og bibehold hak ud for Konferencer. 86

87 Konferencer med tekststrengen hammel. Herved fremkommer en liste over konferencer, der indeholder tekststrengen hammel Vælg fx konferencen Hammel FSKJYL ved at dobbeltklikke på linien med denne konference. 87

88 Meddelelse til konferencen Hammel FSKJYL Herefter er det muligt at skrive et indlæg til konferencen og sende indlægget. Men gør det ikke! Irrelevante indlæg til konferencer er altid uønskede Dobbeltklik på ikonen øverst til venstre i hovedet eller enkeltklik på X øverst til højre. Hints Grønne og blå personer i kataloget Det henviser til licensforhold, som ikke har nogen særlig betydning for brugerne på. 88

89 Ordstyrere og kontaktpersoner er grønne. Hvordan videresender man et indlæg fra en konference til en anden konference? Hvis den konference, hvortil man ønsker at sende indlægget er åben, kan man åbne indlægget og vælge Meddelelse > Videresend. Kopiering af indlæg Det er kun ordstyren af en lukket konference, som kan trække et indlæg over i en mappe, som følge af at indlægget fjernes fra konferencen. Men alle kan kopiere indlæg til en mappe. Marker indlægget, klik med venstre musetaste og hold den nede. Tryk på tasten Ctrl, som holdes nede, og træk indlægget over i mappen. Oprettelse af henvisninger til konferencer Det er muligt at oprette en henvisning til en konference på skrivebordet. Henvisningen betyder, at man kan gå direkte fra skrivebordet til konferencen uden om den hierarkiske struktur. Man opretter en henvisning til en konference ved at klikke på konferenceikonen og trække den ud på skrivebordet samtidig med at Shift tasten holdes nede. Henvisningen kan slettes igen ved at markere henvisningen på skrivebordet og klikke på menuen Fil og menupunktet Slet eller ved at klikke på knappen Slet i værktøjslinien. Hvis man følger med i mange konferencer, kan skrivebordet hurtigt blive fyldt op med henvisninger. I dette tilfælde kan man med fordel benytte bogmærker, som omtales senere. Følg tråd Et indlæg i en konference afføder som regel et svar. Svaret har samme overskrift som det første indlæg, blot står der Re: foran overskriften. Det næste svar er markeret med Re(2): osv. Når man har læst det første indlæg, er det muligt at gå direkte til et evt. svar ved i menulinien at vælge Samarbejde og efterfølgende Navigation > Næste emne osv. På den måde kan man følge tråden i en debat. Alternativt kan man klikke på knappen Næste i tråd i værktøjslinien. 89

90 Under Samarbejde findes også menupunktet Navigation > Forrige emne og på værktøjslinien knappen Forrige i tråd fremadgående og tilbagegående retning., hvorved det er muligt at følge tråden i både Tråde i debatter præsenteres normalt samlet, jfr. følgende eksempel fra konferencen Brugerforum SKOL. Eksempel på tråd. Her ser man fx indlægget Gem indsendt af Annie Bzorek og besvarelsen fra Henrik Andreasen1, Re: Gem og Lisbeth Roeder, Re(2): Gem umiddelbart oven over det oprindelige indlæg. Disse indlæg udgør tilsammen en tråd, som kan pakkes sammen i en enkelt linie ved at klikke på minusikonen ud for Lisbeth Roeder. Resultatet ses nedenfor. 90

91 Pakket tråd. Minusikonen er nu omdannet til en plusikon, som man kan klikke på for igen at få vist tråden i sin helhed. Hvis man ønsker, at alle tråde skal pakkes sammen, skal man blot klikke på minusikonen i den indledende linie med Navn, Str., Emne og Sidst ændret. Her kan man ligeledes klikke på Navn, Str., Emne og Sidst ændret med henblik på at få indlæggene sorteret efter disse størrelser. i postkassen og konferenceindlæg kan præsenteres på forskellig vis, afhængig af hvilken sorteringsmetode, der anvendes. Man kan se og ændre sorteringsmetoden, fx for konferencen Brugerforum SKOL, ved at åbne denne og vælge Vis i menulinien og efterfølgende Skift Vis egenskaber... 91

92 Vinduet Vis egenskaber. Her ses, at der sorteres i omvendt rækkefølge angivet med hak i feltet Modsat sortering. Dette betyder, at de nyeste breve vil blive vist først, dvs. øverst i postkasse-vinduet, når der ikke forekommer tråde. Sorteringen er grupperet efter Emne, hvilket medfører, at breve i en tråd vises samlet, dvs. med mulighed for at tidsrækkefølgen brydes. Hvis man ønsker at opretholde tidsrækkefølgen strengt, kan dette finde sted ved at sortere med Sidst ændret og ligeledes gruppere med Sidst ændret eller Ingen. Tryk herefter på knappen Anvend og på OK, hvis disse indstillinger skal bevares. Der er mange andre muligheder, som fremkommer ved at trykke på pil-knapperne ud for Sorter efter: og Grupper emner efter: Ved at klikke på knappen Standard kommer man tilbage til default-indstillingen. Hints Sammenklappet +/- knap Hvis man har mistet +/- knappen i overskriftsbjælken til en konference eller i postkassen, kan man anbringe musemarkøren mellem overskrifterne "Størrelse" og "Emne". Markøren bliver herved til et kors med pile på den vandrette streg. Træk herefter med musetasten nede til en af siderne. Hvis dette ikke hjælper, har man ikke grupperet på emne. Vælg Vis i menulinien og efterfølgende Skift Vis egenskaber og grupper efter emne. 92

93 Overførsel af tråde til mapper Hvis man overfører en sammenpakket tråd til en mappe, overføres kun det sidste indlæg i tråden. Hvis hele tråden skal overføres (eller en del af tråden), skal tråden pakkes ud, og de ønskede indlæg i tråden skal markeres (Ctrl/venstre museklik). Herefter kan indlæggene under et trækkes over i mappen. Historikken for et indlæg Alle indlæg (en eller et konferenceindlæg) har en historie. Historien viser bl.a., hvem der har læst indlægget, hvornår de har læst det, og hvem der har svaret på det. Man kan få adgang til historien ved at markere eller åbne indlægget. Herefter vælges i menulinien Meddelelse og efterfølgende Historik. Alternativt kan klikkes på knappen Historik i værktøjslinien. I det øjeblik, hvor man læser et indlæg med rødt flag, optræder man i indlæggets historie. Hvis man ikke ønsker at optræde i historien, skal man blot fjerne det røde flag, inden man læser indlægget. Fjernelse af flaget finder sted ved at holde Ctrl-tasten nede, medens man klikker på flaget. Hints Manglende svar Hvis man påbegynder et svar uden at sende det, vil historikken anføre, at man har svaret. Manglende modtagelse af indlæg i en konference Afsenderen kan gøre indlæg usendt, hvorved det ikke kan ses, selv om historikken angiver et svar. Hvem er online med åbnet konference Efter åbning af en konference vises bl.a. for oven i statuslinien, at det drejer sig om en konference med angivelse af ordet Konference. Til venstre for Konference kan være angivet en eller flere ikoner for personer. 93

94 Statuslinie med person ikoner. Ved at klikke på person ikonerne vises alle brugere som er online med konferencen åbnet. 94

95 Efter klik på person ikonerne. Udløbstid for indlæg i konferencer I modsætning til har indlæg i konferencer ubegrænset udløbstid, men der kan maksimalt være 200 indlæg. Herefter vil de ældste indlæg blive slettet. I visse tilfælde er det ikke ønskeligt, at et indlæg bliver slettet. Ordstyreren kan derfor oprette arkiver, hvortil ordstyreren kan trække indlæg, som skal gemmes. Hint Forsvundne indlæg i konferencer og i MailBox Dette sker fx, hvis man har valgt Rediger > Indstillinger > Visning og har sat hak til venstre for Vis kun ulæste emner. 95

96 Indlæg kan tilsyneladende også forsvinde, hvis en konference eller MailBox åbnes med pakkede tråde. I dette tilfælde bliver indlæggene synlige efter udpakning af trådene. Oprettelse af konferencer og ordstyrer Alle brugere af kan bede om at få oprettet en åben eller lukket konference med en ordstyrer. Dette finder sted ved at skrive forslaget til henholdsvis Konf-forslag Lærere, Konfforslag UV og Konf-forslag Lukk, der alle befinder sig under Hjælp > Konf Adm HJÆ og også omfatter vejledninger. Ved oprettelsen af en konference aftales, hvem der skal være ordstyrer for konferencen. En ordstyrer er en almindelig bruger, som har påtaget sig ansvaret for konferencen. Ansvaret indebærer, at der skal overholdes en række ordstyrerregler, som er beskrevet i ovenstående konferencer. 96

97 5. Øvrige faciliteter Dokumenter og præsentationer Udover meddelelser (breve og konferenceindlæg) er det muligt at oprette dokumenter og præsentationer, der er normale dokumenter blot med sideskift til at adskille de enkelte sider (præsentationssider). Herved kan præsentationssiderne vises en ad gangen i fuldskærmsformat. Med hensyn til indholdet af et dokument, fx tekstformatering, grafik, lyd, etc. er der samme muligheder som ved meddelelser. Oprettelse af et dokument finder sted ved at vælge Fil > Ny > Nyt dokument. Herved fremkommer et nyt vindue med overskriften Nyt dokument og med samme opbygning som ved en ny meddelelse bortset fra, at der tilsyneladende mangler et hoved. Nyt dokument. 97

98 Hovedet er imidlertid gemt mellem de to værktøjslinier og fremkommer ved at trække skillelinierne mellem disse ned. Nyt dokument med hoved. Her er det muligt at navngive dokumentet og anføre værdier for Emne Kategori Uddrag Nøgleord Hvis dokumentet vedlægges en eller flere filer udvides hovedet med feltet Bilag:. Det er muligt at ændre på udseenet af dokumentet ved at vælge Vis > Indhold, som giver adgang til følgende valgmuligheder Standardvisning (default) Sidevisning Præsentationsvisning 98

99 Når dokumentet lukkes bliver det gemt det sted, hvorfra det er oprettet, fx på skrivebordet eller i postkassen. En præsentation er et normalt dokument blot med sideskift til at adskille de enkelte sider (præsentationssider). Fremstilling af præsentationer finder sted ved at vælge Fil > Ny > Ny præsentation. Herved åbnes følgende vindue: Ny præsentation. Også i dette tilfælde er hovedet gemt mellem de to værktøjslinier og fremkommer ved at trække skillelinien mellem disse ned. Det tilrådes at maksimere vinduet, hvorefter indholdet (tekst, billede, baggrundsgrafik etc.) tilføjes. Hver side i præsentationen skal adskilles med sideskift, hvorefter det er muligt at bladre mellem siderne ved hjælp af tasterne Page Down og Page up på tastaturet. 99

100 Det er muligt at editere i præsentationen ved at åbne denne og fx vælge Vis > Indhold > Standardvisning. Herved vises præsentationen som et normalt dokument med synlige sideskift, hvorefter der kan foretages rettelser. Fremvisning af et dokument som en præsentation finder sted ved at åbne dokumentet og vælge Vis > Vis præsentation. Herved vises præsentationssiderne en ad gangen i fuldskærmsformat. Page Down fører frem til næste side og Page Up til foregående side. Uanset, hvor man er placeret fører Home frem til første side og End til sidste side. Præsentationen afsluttes med Esc, hvorefter dokumentet kan lukkes. 100

101 Udfyld eget resumé Alle nye brugere får tildelt et standardresumé, som efterfølgende kan redigeres. Det er af stor betydning, at man som bruger af udfylder sit resumé, som normalt er en kort beskrivelse af en selv, fx: Resumé. 101

102 Øvelse Vælg i menulinien Samarbejde og efterfølgende Katalog eller klik på knappen Katalog i værktøjslinien. Kataloget Marker eget navn og tryk på knappen Resumé. Alternativt til ovenstående kan blot klikkes på knappen Resumé i værktøjslinien Udfyld resuméet med egne oplysninger Luk vinduet, hvorefter man selv og andre kan læse det. Som det fremgår består et resumé af et vindue med tre hovedfelter i lighed med Ny Kontakt i adressebogen. Hvis første og/eller andet hovedfelt ikke skal være synlige i deres helhed kan dette afhjælpes ved at trække skillelinien over sidste hovedfelt op. Hvem er online? Ved at vælge Samarbejde i menulinien og efterfølgende Hvem er online kan man få oplyst, hvem der lige nu er logget ind på. Alternativt kan klikkes på knappen Hvem er online i værktøjslinien. Fortryd Hvis man ved en fejltagelse er kommet til fx at slette en eller flere breve i sin postkasse, kan man åbne denne og i menulinien vælge Vis og efterfølgende Vis slettede emner. Herved vises postkassens oprindelige indhold plus de slettede breve, som er markeret med en skraldespand. 102

103 Postkasse med et slettede breve. Man kan herefter markere en eller flere slettede breve, og få disse reetableret ved at vælge Fil > Fortryd sletning. Evt. slettede ikke reetablerede breve kan til slut skjules ved at vælge Vis > Skjul slettede emner. Fortryd slet har generel betydning, hvorfor fx slettede mapper også kan reetableres. Søgning Det er muligt at foretage en søgning fra og med det vindue, hvor man i menulinien vælger Rediger og efterfølgende Find... Alternativt kan klikkes på knappen Find værktøjslinien. Herved fås følgende valgmuligheder: i 103

104 Søgning fra skrivebordet. Hvis man fx åbner Rediger > Find med Søg listeinformation og Søg i underkonferencer og mapper fra skrivebordet og søger på FirstClass, får man alle konferenceindlæg og med FirstClass i emne-feltet. Søgningen kan være meget tidskrævende. Bogmærker Man opretter et bogmærke, fx til en konference ved at udpege denne. Udpeget konference Brugerforum SKOL. Herefter vælges Samarbejde > Tilføj til bogmærker 104

105 Oprettelse af bogmærke. Her ses, at konferencens navn automatisk er blevet sat ind i navnefeltet. Emnefeltet kan valgfrit udfyldes, hvorefter der kan klikkes på knappen OK. Bogmærket oprettes herefter i mappen Bookmarks. Hvis denne mappe ikke findes på forhånd, oprettes mappen på skrivebordet. Mappen kan efterfølgende åbnes ved at dobbeltklikke på denne. 105

106 Oprettet bogmærke. Herefter skal der blot dobbeltklikkes på bogmærket for at aktivere dette. Der kan oprettes vilkårligt mange bogmærker og om ønsket, kan et bogmærke slettes ved at markere dette og vælge Fil > Slet i menulinien eller ved at klikke på knappen Slet. Man kan få vist egenskaberne for et bogmærke ved at højreklikke på dette og vælge Egenskaber Links FirstClass omfatter foruden en FC-server også en webserver samt faciliteter til automatisk konvertering mellem internt FC-format og HTML-format. Sidstnævnte format benyttes på WWW. Dette betyder, at serveren kan kontaktes på normal vis med klienten eller med en webbrowser og at der åbnes op for bl.a. brug af hyperlinks. Når man sender eller modtager meddelelser med klienten, og meddelelsen indeholder en -adresse med (internetadresse), fx [email protected], eller en URL, fx omformes -adressen eller URL en automatisk til et hyperlink. Hyperlinket, fx kan aktiveres direkte, såfremt der er installeret en webbrowser på computeren. Eksempel 106

107 Anne og Peter har begge installeret klienten samt en webbrowser. Anne sender følgende brev til Peter: Hej Peter Du spurgte tidligere til SkoDa s hjemmeside og Pers internet -adresse. Hjemmeside adressen er og adressen er [email protected]. Anne Når Peter modtager brevet, ser det således ud: Hej Peter Du spurgte tidligere til SkoDa s hjemmeside og Pers internet adresse. Hjemmeside adressen er og adressen er [email protected]. Anne Peter kan herefter blot klikke på det fremhævede hyperlink hvorefter Peters webbrowser starter og forbinder ham. Man kan også klikke på hyperlinket [email protected]. I dette tilfælde startes Peters standard -program med et vindue klar til afsendelse af en til Per. Til:-feltet udfyldes automatisk med -adressen [email protected], hvorfor kun emne og tekst skal indtastes. Man kan om ønsket definere klienten til at være standard -program: 1. Klik (på menulinien) Rediger og klik Indstillinger Klik på fanebladet Generelt. 3. Til venstre for Registrer FirstClass som standardpostklient skal anføres et hak. 107

108 4. Tryk på OK. For Annes vedkommende omformes og først til et hyperlink ved afsendelse af brevet. Hvis Anne ønsker at teste adressen før afsendelsen, kan hun klikke i midten af eller [email protected] og vælge Fil > Åbn > Åbn link. Herefter vil Annes webbrowser eller standard -program blive startet med disse links. Ovenfor er vist brug af links med direkte indtastning af den pågældende URL i tekst. Derudover er det muligt at trække FirstClass objekter, markører (herom senere) og webadresser ind i en meddelelses tekst, hvorved der dannes et link, som man kan klikke på for at få adgang til henholdsvis objektet, markøren og webadressen. Det er også muligt direkte at oprette et link. FirstClass objekter Objektet kan vises uåbnet og trækkes over til det ønskede sted i meddelelsens tekst. Herved vises en link-ikon med objektest navn, der evt. kan ændres. Herved kan der fx fra en meddelelse henvises til en anden meddelelse eller til et FirstClass dokument. Markør Markøren kan med Shift-tasten nede trækkes over til det ønskede sted i meddelelsens tekst. Herved vises en link-ikon med en tekst, der evt. kan ændres. Det er muligt at trække markører fra andre meddelelser over i den aktuelle tekst eller inden for den aktuelle tekst. Webadresse Når den pågældende webside vises, kan URL-ikonen med webadressen trækkes over til det ønskede sted i meddelelsens tekst. Herved vises en link-ikon med det tilknyttede navn til URL en. Dette navn kan evt. ændres. 108

109 Direkte oprettelse af link Markeret tekst eller et indsat billede kan benyttes som link ved at vælge Rediger > Opret link Herved fremkommer et vindue, hvor man bl.a. kan indtaste den ønskede adresse og evt. link-titel. Efter klik på OK vises en link-ikon med den markerede tekst som link-tekst. Ligesom ved direkte indtastning foretages en egentlig omdannelse til et link først ved afsendelsen af meddelelsen. Hvis man ønsker at teste linket før afsendelsen, kan dette finde sted ved at vælge Fil > Åbn > Åbn link. Det er også muligt at formatere et link ved at klikke på link-ikonen og vælge Formatering > Formater lænke Både før afsendelsen og ved modtagelse af en meddelelse med links kan alle links listes ved at vælge Rediger > Vis link Herved åbnes et vindue, der viser alle link-titlerne. En link-titel kan herefter markeres, hvorefter man kan få vist linket i teksten ved at klikke på knappen Vis. Linket kan også åbnes og editeres ved at klikke på henholdsvis knapperne Åbn og Rediger Markører Et link til en anden meddelelse eller et FirstClass dokument vil åbne meddelelsen eller dokumentet fra og med første linie. Hvis meddelelsen eller dokumentet er forsynet med en markør, kan meddelelsen eller dokumentet også åbnes fra og med markøren. Markører kan endvidere benyttes til at hoppe fra et sted til et andet inden for samme meddelelse eller dokument. Placering af en markør finder sted ved at markere det sted, hvor markøren skal anbringes. Vælg herefter Rediger > Indsæt > Indsæt markør Herved åbnes et vindue, hvor man indtaster det ønskede navn på markøren. Denne bliver herefter aktiv med en ikon efter klik på knappen OK. 109

110 Det er muligt efterfølgende at formatere en markør ved at klikke på markøren og vælge Formatering > Formater markør Sletning af en markør finder sted ved fx at klikke på den og slette den med Delete tasten. Markør-ikoner er kun tilgængelige før afsendelsen af en meddelelse. Efter afsendelsen bibeholdes markørerne men uden ikoner. Både før afsendelsen og ved modtagelsen af en meddelelse med markører kan alle markører listes ved at vælge Rediger > List markører Herved åbnes et vindue, der viser navnene på alle markørerne. Et markørnavn kan herefter udvælges, hvorefter der hoppes til det sted i teksten, hvor markøren er placeret ved at klikke på knappen Vis. Eksempel Åbn postkassen. Efter valg af Fil > Ny > Nyt dokument oprettes et dokument, der indledes med en markør med navnet Indledning efterfulgt af tekst. Herefter oprettes en ny markør med navnet Klient-baseret der ligeledes efterfølges af tekst. Dokument med markører. Fra en meddelelse ønskes oprettet et link til dokumentet, der skal åbnes ved markøren Klient-baseret. 110

111 Dette finder sted ved at åbne dokumentet og trække markøren, med Shift tasten nede, over i meddelelsen. Meddelelse med link. Om ønsket kan teksten Nyt link ændres, fx til Klientbaseret adgang. Når modtageren åbner meddelelsen, vises linket med link-teksten men uden ikon. 111

112 Åbnet meddelelse efter modtagelsen. Herefter kan modtageren blot klikke på linket. I dette lidt fortænkte eksempel er afsender og modtater af meddelelsen samme person, og meddelelse og dokument er begge placeret i postkassen, hvorved linket virker. Hvis meddelelsen sendes til en anden person, vil dette ikke være tilfældet, som følge af at andre ikke har adgang til postkassen. Teknikken kan benyttes i en konference, hvor ordstyreren kan placere dokumenter med markører og links. Disse vil være tilgængelige for alle konferencens medlemmer. Ovenfor er beskrevet et link i en meddelelse til en markør i et andet dokument. Samme teknik kan anvendes med hensyn til links og markører inden for samme dokument eller meddelelse. Hint 112

113 Web- og MailTo-links på skrivebordet Om ønsket er det muligt at placere weblinks (URL-adresser) og MailTo-links på s skrivebord, hvorved der automatisk etableres forbindelse med en webbrowser eller et postprogram, når der dobbelklikkes på et link. Sådan gør man: Sørg for at klienten ikke fylder hele skærmen. Åbn en webbrowser og tilpas browservinduet, så det ikke dækker hele skrivebordet. Fra browservinduet kan der nu trækkes links, der befinder sig i teksten, over på 's skrivebord. Ved højreklik på disse links og valg af punktet Egenskaber kan beskrivelsen af linket tilpasses efter behag. Ved den anførte fremgangsmetode blandes links med de øvrige ikoner på skrivebordet. Dette er nødvendigvis ikke hensigtsmæssigt. Det anbefales derfor at forsyne skrivebordet med en splitlinie ved at vælge Vis > Del og efterfølgende Split vandret eller Split lodret, hvorved der fremkommer et tomt areal, hvortil bl.a. links placeres. Print layout Det er muligt at specificere print layout i forbindelse med udskrivning af meddelelser, dokumenter, kalenderoplysninger, adresseoplysninger og indholdet af et præsentationsvindue med grafik. Dette finder sted ved at vælge Fil > Udskriftslayout og det tilhørende faneblad: 113

114 Print layout. Alle sider, uanset hvad der skal udskrives, kan forsynes med hoved og fod, hver med i alt fire felter fordelt over to linier. Indholdet af disse felter kan specificeres ved brug af udskriftslayout. Øvrige specifikationer afhænger af, hvad der skal udskrives. Fx kan man ved meddelelser vælge at få udskrevet headerinformationer (Til:-/Fra:-oplysninger etc.) sammen med teksten eller fx kun teksten. Det er også muligt at vælge, hvilken printer, der skal anvendes. Dette finder sted ved at trykke på knappen Opsætning. De anførte oplysninger er gældende indtil de ændres eller nulstilles ved at trykke på knappen Standard. Bemærk, at brug af knappen Standard nulstiller alle oplysninger for alle udskrivningskategorier og dermed bør benyttes med omtanke. Tryk på knappen OK aktiverer de anførte oplysninger og lukker vinduet Print layout. Det samme finder sted ved at trykke på knappen Vælg, dog uden at vinduet lukkes. 114

115 Personlig opsætning af klienten Klienten giver mulighed for utallige individuelle opsætninger, således at brugergrænsefladen kan præsentere sig efter personlig smag. Skrivebordet og underliggende vinduer kan opsættes individuelt (lokale opsætninger) ved at klikke på det pågældende vindue og efterfølgende vælge Vis > Skift Vis egenskaber Efter valg af Vis > Skift Vis egenskaber Herefter kan vælges fanebladet Visning, som bl.a. giver mulighed for at vælge skrifttype, størrelse og farve. Efter valg af Vis > Skift Vis egenskaber > Visning. 115

116 Eksempel Skrivebord, hvor ikonerne er forsynet med stor skrift. Ved valg af fanebladet Ikoner er det muligt at låse ikonplaceringerne, åbne ikoner med et enkelt klik og skjule ikontitlerne. Fanebladet Baggrund giver endvider mulighed for at fjerne eller ændre baggrundsbilledet mm. Hvis man efter et valg øjeblikkeligt ønsker at se resultatet, skal man blot klikke på knappen Anvend. Hvis man fortryder sine valg, kan disse sættes tilbage til standard ved at klikke på knappen Standard og efterfølgende OK. Globale opsætninger, som gælder overalt, finder sted ved at vælge Rediger > Indstillinger 116

117 Efter valg af Rediger > Indstillinger Herefter vælges fanebladet Indhold, som bl.a. giver mulighed for at vælge skrifttype, størrelse og farve vedrørende afsendt tekst i mail og konferenceindlæg. 117

118 Efter valg af Rediger > Indstillinger > Indhold. Udvælgelsen finder sted på samme vis som nævnt under lokale opsætninger. Man kan også vælge fanebladet Visning, som bl.a. giver mulighed for at angive procentvis forstørrelse af tekst, når man læser mail og konferenceindlæg. 118

119 Efter valg af Rediger > Indstillinger > Indhold > Visning. Klik på feltet til højre for Indholds zoom: og vælg den ønskede forstørrelse og klik OK. Som det fremgår, kan man også vælge skrift, størrelse og farver mm., som vedrører citater i mail og konferenceindlæg. Det er endvidere muligt at bestemme, hvorledes links i tekst skal præsentere sig. 119

120 Brev med 400% forstørrelse. Forstørrelsen kan alternativt nemt og hurtigt ændres ved at rette i feltet nederst til venstre. Udvidet farvemarkering Undermenuen Farve under Formatering kan benyttes til farvelægning af tekst i forbindelse med skrivebordet samt indholdet af postkassen, konferencer, adressebogen, kontaktdatabaser, bogmærker etc. Dette forudsætter at det pågældende objekt eller den pågældende tekst markeres inden der skiftes farve. 120

121 Skrivebord med røde tekster. Brev fra Torben Frentz6 med blå tekst i postkassen. Ved en evt. sammenklappet tråd virker farveskiftet kun på det sidste indlæg i tråden. Det er brugeren selv som foretager den individuelle farvelægning. Dette betyder, at alle breve fra fx Torben Frentz6 ikke automatisk kan forsynes med fx blå farve. 121

122 Genvejstaster er med klienten tilgængelig med en grafisk brugerflade, hvor de fleste brugere finder det let at bruge mus, klikke osv. Men bruger man systemet meget, kan det være en fordel at kende til genvejstaster, dvs. en kombination af tastetryk, som udfører en bestemt funktion. Genvejstasterne fremgår af de enkelte menupunkter. Hvis man fx i menulinien vælger Samarbejde og besigtiger Katalog, ser man, at genvejstasten for denne funktion er Ctrl+L. Windows: Højre musetaste Foruden værktøjslinier og genvejstaster kan man under Windows benytte højre musetaste til at få hurtig adgang til kommandoer, der præsenteres i en menu. Mulighederne afhænger af, hvor man klikker med højre musetaste, dvs. om man klikker på skrivebordet, uden for skrivebordet, i et åbnet vindue eller fx på en linie i postkassen. 122

123 Explore look Hvis intet andet er anført, præsenteres skrivebordet med såkaldt Klassisk look. Skrivebordet kan alternativt vises med Explore look. Explore look vises on the fly i et selvstændigt vindue ved at vælge Vis > Explore. Herved vises skrivebordet med Explore look såfremt der ikke er fremhævet et objekt på dette. Skrivebord/Explore look. Hvis derimod noget er fremhævet på skrivebordet, fx postkassen, vises dette i Explore look. 123

124 Postkassen/Explore look. Det er også muligt at åbne skrivebordet med Explore look ved at vælge Rediger > Indstillinger > Visning og derefter vælge FirstClass Explore ud for Klient grænseflade:. Skrivebordet vises herefter med Explore look ved efterfølgende opstart af FirstClass klienten og kan sættes tilbage til Klassisk look ved at vælge Rediger > Indstillinger > Visning og vælge FirstClass klassisk ud for Klient grænseflade:. Ved Explore look anvendes tre forskellige vinduer. Det venstre viser indholdet af skrivebordet hierarkisk. Det øverste højre viser indholdet af et objekt, som er fremhævet i den venstre vinduesrude. Det nederste højre viser indholdet af et objekt i den øverste højre vinduesrude. Dette kræver, at der klikkes på objektet. Alternativt til valg af FirstClass Explore ud for Klient grænseflade: kan vælges Explore uden detaljer eller Explore side ved side. 124

125 Explore uden detaljer. Ved Explore uden detaljer viser det venstre vindue indholdet af skrivebordet og det højre indholdet af det objekt, som er fremhævet i det venstre vindue. Når der dobbelt klikkes på et objekt i det højre vindue vises indholdet af dette i et selvstændigt vindue. 125

126 Explore side ved side. Ved Explore side ved side viser det højre vindue indholdet af et objekt i det miderste vindue, når der klikke på dette objekt. 126

127 6. Chat Privat chat Start af chat kan finde ved i menulinien at vælge Samarbejde og efterfølgende Instant Message eller ved at klikke på knappen Instant Message i værktøjslinien. Herefter åbnes et vindue til chat, hvorefter man kan invitere en eller flere deltagere. Det er også muligt at se, hvem der er online, hvorefter der kan hoppes direkte til Instant Messaging med henblik på kontakt med vedkommende. Navne på dem, der er online vises med fed skrift en lang række steder, fx i kataloget og i meddelelsers To-, Cc- og From-felter samt naturligvis også i listen over, hvem der er online. Man kan blot højre klikke på navnet, hvorefter man får følgende valgmuligheder: Brev. Torben Frentz5 søger kontakt med Torben Frentz6. 127

128 Efter højre klik på Torben Frentz6 og valg af Instant Message åbnes et vindue hos Torben Frentz5, hvor det oplyses, at Torben Frentz5 deltager i chatten. Privat Chat Torben Frentz5 deltager i chatten. Hos Torben Frentz6 åbnes ligeledes et vindue med invitation til chat, som kan ignoreres, afvises eller accepteres. Invitation til chat. Ved accept åbnes et nyt vindue hos Torben Frentz6, hvor det oplyses, at Torben Frentz6 deltager i chatten, hvilket ligeledes meddeles i Torben Frentz5 vindue. Chatten kan herefter påbegyndes. 128

129 Klar til chat. Torben Frentz5 og Torben Frentz6 kan herefter udveksle meddelelser i lighed med alle andre meddelelser, dvs. med tekst, grafik, tabeller og indlejrede filer samt indsættelse af lyd og vedlagte filer. Meddelelserne vises i den afgivne rækkefølge hos alle deltagerne i meddelelsesvinduet øverst til venstre. Indsættelse af lyd og vedlagte filer håndteres dog på en lidt anden måde (herom senere). Meddelelserne afsendes ved aktivering af Enter eller ved at klikke på knappen Send. Begge kan ligeledes invitere andre til at deltage i chatten ved at klikke på knappen Invitere. Den der stater chatten bliver automatisk ordstyrer af denne med udvidede muligheder i forhold til de øvrige deltagere og kan fra start give chatten et navn (herom senere). De udvidede muligheder omfatter brug af knapperne Tillad og Afvis samt mulighed for moderering under Opsætning. Ved brug af sidstnævnte forbydes det alle andre deltagere direkte at sende indlæg til chatten. 129

130 Modereret chat. En deltager må derfor bede ordstyren om tilladelse til indsendelse af indlæg. Dette finder sted ved at vedkommende trykker på knappen Hånden op. Herved vil der ud for vedkommende i listen over deltagere blive vist en ikon med en oprejst hånd sammen med de øvrige ikoner, som angiver om deltagerne må sende indlæg eller ej. Torben Frentz6 anmoder om indsendelse af indlæg. Ordstyren kan herefter evt. efterkomme ønsket ved at markere vedkommende i deltagerlisten og trykke på knappen Tillad. 130

131 Tilladelse til Torben Frentz6 om indsendelse af indlæg. Retten kan igen om ønsket fratages ved at ordstyren markerer vedkommende i deltagerlisten og trykker på knappen Afvis. Alternativt kan blot klikkes på den ikon, der angiver om vedkommende må sende indlæg eller ej. Både ordstyren og de øvrige deltagere kan i listen over deltagere markere en eller flere deltagere og efterfølgende trykke på knappen Ignorer. Herved slettes tidligere indlæg fra de pågældende deltagere og evt. nye vises ikke. Indlæggene kan igen vises ved markering og tryk på knappen Ignorer. Under Send og Hånden op knapperne finder man knappen Pause, der benyttes til at angive, at man midlertidig ikke deltager i chatten. Dette angives i deltagerlisten med en kaffekop ud for vedkommende. 131

132 Torben Frentz6 holder pause. Udover de omtalte ikoner i deltagerlisten benyttes også en ikon med en hånd over et tastatur. Denne ikon vises ud for en deltager, som har påbegyndt indtastning af et indlæg. Dermed benyttes i alt følgende ikoner: Påbegyndt indtastning Må sende indlæg Må ikke sende indlæg Anmodning om at sende indlæg Pause Under chatten er det muligt for alle at invitere nye deltagere. Dette finder sted ved at trykke på knappen Invitere. Med hensyn til Opsætning kan den, der startede chatten, fra start give chatten et navn ved at udfylde feltet til højre for Navn:. Navnet kan om ønsket evt. sidenhen ændres. Alle har endvidere mulighed for at slå lyd og tidsstempler til og fra. 132

133 Torben Frentz5 med tidsstempler. Det er endvidere muligt at give nye deltagere adgang til den udvekslede korrespondance ved at afmærke Aktiver Med fra start. Korrespondancen bliver dermed tilgængelig fra og med afmærkningstidspunktet. Ved afmærkning af Gem referat gemmes korrespondancen hos den, der startede chatten, fra og med afmærkningstidspunktet. Korrespondancen gemmes i vedkommenes postkasse, når alle deltagere har forladt chatten. Alle har endvidere mulighed for at markere hele eller dele af korrespondancen og kopiere til Windows udklipsholder. Udveksling af filer mellem deltagerne finder sted ved at klikke på fanebladet Bilag og efterfølgende på knappen Vedlæg, hvorefter der kan uploades en fil, som stilles til rådighed for alle deltagerne. Alternativt kan en fil uploades ved at vælge Fil > Vedlæg 133

134 Filen b1.bmpl rådighed for alle. Hvis en deltager ikke har tilladelse til at sende indlæg og forsøger at stille en fil til rådighed afvises dette med en fejlmeddelelse. I modsætning til afsendelse af almindelige meddelelser er det ikke muligt at benytte Rediger > Indsæt > Indsæt tale til indsættelse af lyd. Hertil benyttes i stedet for knappen Tryk for at tale, som forudsætter at vedkommende har tilladelse til indsendelse af indlæg, Hold knappen nede og indtal beskeden. Når knappen frigives stopper lydoptagelsen og sendes til de øvrige deltagere, hvor den afspilles om muligt. At der er tale om en lydoptagelse angives med en grøn højrepil. 134

135 Lydoptagelse indtalt af Torben Frent5 Lydoptagelsen kan siden hen afspilles på ny ved at højre klikke på pilen og vælge Afspil. Fornyet afspilning. Alternativt kan dobbelt klikkes på pilen, hvorefter lydoptagelsen præsenteres i et selvstændigt vindue. Foruden afspilning ser man, at der er en række andre valgmuligheder, når der højre klikkes på pilen. 135

136 Dette er ligeledes tilfældet, når der højre klikkes et vilkårligt sted uden for pilen. Valgmuligheder efter højre klik. Der kan ligeledes højre klikkes på andre objekter, fx billeder og tabeller, hvorefter der kan manipuleres med disse. Hvis et billede fx vises for lille og utydeligt kan problemet ofte løses ved at højre klikke på billedet og vælge Åbn, hvorefter billedet vises med max. størrelse. 136

137 Chatforum Frem for at invitere til chat eller selv blive inviteret kan man, hvis man har adgang, deltage i et chatforum, der kan oprettes og nedlægges i forbindelse med konferencer. Et chatforum fremtræder som en ikon og man får adgang til at deltage ved at dobbeltklikke på ikonen. Chatforum med Torben Frentz5 og Torben Frentz6. I dette tilfælde er der ingen oplagt ordstyrer som følge af, at der er ingen som nødvendigvis har startet chatten. Der tages derfor ved oprettelsen af et chatforum stilling til, hvem der skal være ordstyrerer. I ovennævnte tilfælde har Torben Frentz5 fået tildelt moderatorrettigheder og er dermed ordstyrer, når han deltager i chatten. 137

138 Torben Frentz5 med moderatorrettigheder. Korrespondancen bibeholdes i meddelelsesvinduet øverst til venstre uafhængig af om Gem referat under Opsætning er afmærket eller ej også selvom der ikke er aktive deltagere i chatforummet. Lås for chat Det kan være temmelig trættende at modtage invitationer til chat, hvorfor denne mulighed kan slås fra ved at vælge Rediger > Indstillinger > Meddelelsesfunktioner > Instant Messaging og sætte hak til venstre for Afvis invitationer. Hvis man ikke ønsker at optræde i listen over, hvem der er online kan man endvidere vælge ingen ud for Vis tilstedeværelse til:. 138

139 III. FirstClass Web Explore FirstClass klienten kan stilles til rådighed som en aktivx applikation (FirstClass Web Explore) og kan dermed anvendes som plugin i forbindelse med web browseren Microsoft Internet Explore. Installation og login finder sted ved at benytte adressen og efterfølgende klikke på linket WebPlugin. Installation og login. Herefter præsenteres man for et nyt vindue med oplysninger om bl.a. installation af plugin. I dette vindue klikkes på linket Installér Browserplugin. Efter klik på Installér Browserplugin præsenteres man for endnu et vindue med beskrivende tekst samt et vindue med en advarsel. 139

140 Efter klik på Installér Browserplugin. Klienten installeres herefter som plugin ved at klikke på knappen Ja, hvorefter man præsenteres for det sædvanlige login vindue. FirstClass login. 140

141 Når klienten er installeret som plugin præsenteres man kun for login vinduet ved efterfølgende opkald via linket Installér Browserplugin med mindre der foreligger en nyere version af klienten. I sidstnævnte tilfælde installeres den som plugin oven i den gamle. Ved benyttelse af ovenstående metode er det dermed ikke nødvendigt at downloade og installere klienten på egen pc. Alternativt til login via linket Installér Browserplugin kan man efter installationen starte Microsoft Internet Explore og vælge Vis > Panel > FirstClass eller klikke på FirstClass værktøjsknappen. Herefter præsenteres man for det sædvanlige login vindue. Efter login startes derefter op med brug af Explore look til venstre i browser vinduet. Explore look. Om ønsket kan en installeret plugin fjernes af brugeren ved at vælge Funktioner under Microsoft Internet Explore. Herefter vælges Internetindstillinger og fanebladet Generelt. 141

142 Under Midlertidige Internetfiler klikkes på knappen Indstillinger og efterfølgende på knappen Vis objekter, hvorefter FirstClass Control kan slettes. Efter login via Installér Browserplugin præsenteres man for FirstClass skrivebordet. FirstClass skrivebordet. Skrivebordet indledes med en værktøjslinie med de sædvanlige trykknapper, som benyttes af klienten bortset fra den sidste og den første. Sidste er gråtonet og kan dermed ikke anvendes til logout. I modsætning til direkte brug af klienten er der ingen menulinie. Menuerne stilles derfor til rådighed ved at klikke på den første værktøjs knap. 142

143 Menuadgang. Herefter kan man fx vælge Samarbejde > Afbryd forbindelse til logout. I andre tilfælde præsenteres menuerne i en selvstændig menulinie såfremt vinduet åbnes som et selvstændigt vindue uden mulighed for brug af web browserens Tilbage knap. 143

144 Nyt brev/selvstændig menulinie. Der benyttes ligeledes en selvstændig menulinie ved brug af Explore look (Vis > Explore). 144

145 Explore look/selvstændig menulinie. Med hensyn til udskrifter er der generelt 3 muligheder (foruden brug af højre musetaste): Brug af den evt. tilhørende værktøjsknap Brug af Fil > Udskriv Brug af browserens Filer > Udskriv Sidstnævnte virker dog ikke korrekt. 145

146 Stikordsregister Afbrydelse af forbindelse;10 Bogmærke;105 Brugerid;6 Chat - forum;138 - låsning;139 - privat;128 Dokumenter;98 - adressebog;35 - adresser;12 - adresser med eget domænenavn;12 - afsendelse;13 - besvarelse;31 - blindkopier;19 - eftersendelse;31 - filtrering;33 - flere modtagere;17 - flytning;48 - formatering af tekst;53 - formularer;52 - fortryd afsendelse;52 - fremvisning af vedlagt fil;30 - indsættelse af baggrundsfarve;59 - indsættelse af baggrundsgrafik;59 - indsættelse af fil;56 - indsættelse af lyd;62 - indsættelse af sideskift;61 - indsættelse af vandret linie;61 - kontaktdatabase;42 - kopier;17 - læsning;23 - modtagelse;22 - modtagelse af vedlagt fil;28 - personlig adresse;37 - personlig post liste;38 - postkasse;15 - postmapper;46 - poststempel;17 - signatur;31 - skrivning;13 - sletning;24 - stavekontrol;73 - tabeller;64 - tilladelser;50 - udløbstid;49 - udskrivning;23 - ufuldstændige adresser;19 - vedlæggelse af fil;25 Explore look;8;124 Flag;8 Formater - FC-format;4 - HTML-format;4 Fortryd;103 Genvejstaster;

147 Hints - Adresseliste med alle lærere;41 - Alternative afbrydelser;10 - Beskyttede breve;49 - Beskyttede mapper;49 - Fjernelse af BrugerID og Kodeord ved login;7 - Flag for nye indlæg i en underkonference;9 - Flere vedlagte filer;30 - Forsvundne indlæg i konferencer og i MailBox;96 - Grønne og blå personer i kataloget;89 - Hvad betyder FSk1, FSk2 og FSk3 under Undervisning/Folkeskoler;84 - Hvem er online med åbnet konference;94 - Hvordan videresender man et indlæg fra en konference til en anden konference?;90 - Hvorfor kan der ikke benyttes danske tegn i -navne;12 - Hvorfor står der Receipt i MailBox;25 - Hvorledes forsynes breve med ikoner;25 - Katalog i ;22 - Kopiering af indlæg;90 - Manglende modtagelse af indlæg i en konference;94 - Manglende svar;94 - Overførsel af alle indlæg til egen PC;24 - Overførsel af tråde til mapper;94 - Sammenklappet +/- knap;93 - Sikkerhed ved klient-adgang;7 - dækker for proceslinien;9 - Stivnet skrivebord;9 - Tomt skrivebord;8 - Ulæselig tekst til værktøjsknapper;9 - Web- og MailTo-links på Skrivebordet;114 Hyperlinks;107 Højre muse-taste;123 Katalog;19 Klassik look;8 Kodeord;6;11 Konferencer - besvarelse;85 - biblioteker;84 - historie;94 - lukkede;84 - læsning;85 - oprettelse;97 - ordstyrer;84;97 - skrivning;85 - struktur;76 - udløbstid;96 Login;6 Logout;10 Markører;110 Menulinie;7 Personlig opsætning af klienten;116 Print layout;114 Præsentationer;98 Resumé;20;102 Signatur;31 ;3 Skrivebord;8 Sortering;93 Statistiske oplysninger;10 Statuslinie;8 Søgning;104 Tråd;90 Udvidet farvemarkering;121 Vinduestyper;7;10 147

148 Værktøjslinie;7 Web explore;140 Web-baseret adgang - skrivebord;