PROJEKTPLAN TIL. PROJEKTPLAN TIL STEDET TÆLLER Side 1/13

Transkript

1 Side 1/13 PROJEKTPLAN TIL Projektplanen bidrager til at sikre, at I internt i projektgruppen og mellem projektgruppe og styregruppe og i forhold til samarbejdspartnere er enige om projektets indhold og aktiviteter. Dette skema baserer sig på Realdanias Håndbog i projektudvikling. Vi anbefaler, at I orienterer jer i håndbogen undervejs, når I udfylder dette skema, da bogen uddyber begreber og koncepter og giver metoder til udvikling af projektplanen i fællesskab i projektgruppen. I får et eksemplar af håndbogen på workshoppen i Vejle den 4. marts. I modtager også skemaet elektronisk, og I skal bruge det ved jeres ansøgning om støtte til realisering d. 18. august. Projekttitel CAREER CAMPUS fra rekreation til rekruttering. Ombygning og renovering af et Ulrik Plesner alderdomshjem. Indsæt evt. billede

2 Side 2/13 Kontaktinformation på ansøger Organisation Ringkøbing-Skjern Kommune, v. Erhvervscentret, Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Adresse Bredgade 77 Postnr. og by Kontaktperson 6940 Lem Lene Hagerup Hindbo, souschef Telefon (direkte) Direkte: , Mobil: Projektadresse Adresse Career Campus, Aldershvilevej 16 Postnr. og by Ringkøbing I det følgende skal I beskrive projektets formål og resultater. Alle punkter skal besvares. Under hvert punkt udfyldes de grå felter. Underspørgsmålene kan slettes undervejs. Generelt er det en fordel at holde svarene korte og præcise. Hellere flere punkttegn end lange sætninger. Vær så konkret som muligt. Hvad er projektets formål? Skriv her Sammenfat projektets formål korfattet og præcist. Hvorfor skal projektet gennemføres? Hvordan aktiverer projektet stedbundne potentialer FORMÅL Formålet med projektet Career Campus fra rekreation til rekruttering er at gøre Career Campus til det gode eksempel på, hvordan man kan anvende den lokale kulturarv til at øge tilflytningen til kommunen ved at tiltrække videnmedarbejdere, som

3 Side 3/13 dynamo for det lokale erhvervsliv. Med en gennemgribende istandsættelse af bo-enhederne, er formålet at huset dels kommer til at udgøre tidssvarende og attraktive rammer i forhold til beboernes hverdag, og dels at de renoverede og attraktive fysiske rammer kan være en medvirkende og afgørende faktor i forhold til at understøtte indsatsen med at tiltrække højtuddannet arbejdskraft/nyuddannede til de vestjyske virksomheder. Projektet skal gennemføres, så den smukke bygning også i fremtiden kan være et levende aktiv i den vestjyske arkitekturarv med funktioner, der underbygger lokalområdets og virksomhedernes behov for at kunne tilbyde en instant og temporær bomulighed for de unge veluddannede, vi ønsker at tiltrække til området, således at stedet også kan fungere som en portal for potentielle tilflyttere. En renovering som kan virke til inspiration for andre landdistrikts- og yderkommuner. HVORFOR Projektet skal gennemføres, så den smukke bygning også i fremtiden kan være et levende aktiv i den vestjyske arkitekturarv med funktioner, der underbygger lokalområdets og virksomhedernes behov for at kunne tilbyde en instant og temporær bomulighed for de unge veluddannede, vi ønsker at tiltrække til området. Det er i forvejen en udfordring at tiltrække veluddannet arbejdskraft til vores virksomheder i landdistrikterne og langt fra de større byer. Unikke bomuligheder i internationale fælleskaber og i særklasse arkitektoniske rammer, er nogle af de herlighedsværdier, der vil kunne understøtte kvaliteten i den dedikerede indsats, der foregår i tæt samarbejde mellem såvel erhvervsråd, virksomheder som kommune. BAGGRUND Plejehjemmet Aldershvile blev i 2009 omdannet til Career Campus: et hjem for unge studerende og nyuddannede, som er i job eller studiepraktik i Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med Career Campus var at etablere et kollegielignende miljø, som gav beboerne et fællesskab i fritiden og en nem introduktion til egnen igennem de andre beboere. Career Campus har såvel en lokal målgruppe som en ekstern målgruppe. I det lokale perspektiv er Vestjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune repræsentativ for de fleste land- og yderkommuner. Det lokale uddannelsessystem omfatter udelukkende ungdomsuddannelser, hvorfor en stor del af de unge forlader området for at læse videre. Mange af dem vender ikke tilbage til landdistrikterne og de lokale virksomheder har derfor ofte vanskeligt ved at tiltrække den nødvendige innovations- og arbejdskraft til udvikling af såvel de lokale virksomheder som området generelt. I det eksterne perspektiv bidrager Career Campus med at tilbyde en let tilgængelig og social platform for studerendes praktikophold eller for højtuddannede, der kan se området an og anvende Career Campus som en indslusning til et job og en fast bopæl i Vestjylland. På trods af den høje ledighed blandt nyuddannede akademikere i de større byer viser erfaringen, at der skal ydes en ekstra indsats for at perspektivere de job- og bosætningsmuligheder, der åbner sig, hvis man vælger at fraflytte de større byområder. Career Campus har i dag 28 værelser med eget bad. Beboertallet er hen over årene gået op og ned og specielt Vestas har været den helt store bruger af Career Campus. Med tiden er antallet af virksomheder, der bruger Career Campus blevet stadigt større. I efteråret 2013 var der fyldt helt op og stedet har kørt med over 90 % belægning siden da. Erhvervscentret er i dag tovholder på Career Campus og formidler nyuddannede og studerende til områdets virksomheder og bestyrer bostedet og udlejer værelserne. STEDBUNDNE POTENTIALER Det stedbundne potentiale i dette projekt ligger langt ud over aktiveringen af kulturarven og den smukke bygningsarkitektur. I dette projekt overlejres traditionelle stedbundne lokale potentialer (bygningskultur, mennesker, ildsjæle, organisationer og offentlig forvaltning) i bredeste forstand med potentialer i transit. Nemlig de beboere fra hele verden, der for en tid har deres hjem på Campus. Så hvor Campus som bygningsarkitektur i samspil med de tilknyttede interessenter udgør et traditionelt og geografisk stedbundet potentiale, - udgør Campus også som ramme for et erhvervskollegie et unikt hotspot for internationale potentialer på gennemrejse; en HUB for udveksling af potentialer. De mange potentialer udnyttes allerede i dag professionelt i det lokale erhvervsliv, men de ligger også som et uudnyttet reservoir af potentialer, der er lokale for en tid, og som derfor kan forløses og integreres i det øvrige lokalsamfund.

4 Side 4/13 Hvad er projektets forventede resultater? Skriv her Hvilke konkrete resultater skaber projektet? Hvilke fysiske rammer er genstand for projektet og hvordan forandres de? Det kan være fysiske konstruktioner/anlæg, eller bevaring/renovering af eksisterende byggeri. Projektets resultater kan også være nye netværk eller samarbejder. RESULTATER Projektet skaber gennem en gennemgribende renovering og istandsættelse et antal nye og tidssvarende bo-enheder i den del af Campus, der er placeret i den gamle Ulrik Plesner fløj. Projektet skaber nyrenoverede og tidssvarende boenheder gennem en renovering af den del af Campus, der er placeret i den bevaringsværdige Plesnerfløj fra Boligerne bliver en del af et inspirerende og dynamisk bomiljø, der tilbyder en række praktiske og sociale fællesfaciliteter som ramme om et midlertidigt ophold. Renoveringen vil vise, hvordan man i forbindelse med en nyindretning kan rette op på en uheldig og uharmonisk ombygning i en smuk og bevaringsværdig bygning, så et nyt og tidssvarende interiør igen respekterer og understøtter den oprindelige arkitekturs høje kvalitet. De nuværende boenheder er identiske med de tidligere plejehjemsboliger, og består af et værelse med en lille forgang og et stort handicapvenligt badeværelse. Indretningen er resultatet af en gennemgribende ombygning omkring 1980, hvor rumindretningen blev ændret i forbindelse med opførelsen af en ny bærende skillevæg i værelsesfløjen. De nye vægge står i blank, mørkerødt murværk, og sammen med brune metallofter, okkergult træværk, brune linoleumsgulve og andre tidstypiske detaljer giver det en umiskendelig 70-er stemning, der står i skærende kontrast til de oprindelige facader. Det er projektets mål, at interiøret efter renoveringen skal fremstå neutralt, så arkitekturen ikke længere forstyrres af denne modsætning mellem ydre og indre. Der vil ikke være tale om en tilbageføring eller en rekonstruktion, men gennem et bevidst valg af bygningsdele, materialer og overflader kan interiøret bringes op på en nutidig standard og samtidigt lade Ulrik Plesners historiske bygning spille hovedrollen. I kraft af bygningens tidligere funktion som plejehjem, er der i dag en række overflødige birum, der fremover inddrages til boliger, så det samlede antal kommer op på enheder i den ældste fløj. Nordfacaden er i dag skæmmet af en nyere tilbygning, og indretningen vil blive udformet, så det ikke er til hinder for, at denne kan fjernes på et senere tidspunkt i forbindelse med en retablering af bygningens oprindelige nordfacade. De eksisterende fællesfaciliteter i mellemfløjen ændres ikke, men gennem en fornyelse af indretning, belysning og farver vil de blive mere attraktive og indbydende som rammen om et velfungerende, men midlertidigt socialt fællesskab, der understøtter beboernes ophold på Campus. Den gennemsnitlige belægningsprocent har siden efteråret 2013 ligget på over 90 % mod tidligere %. Denne markante stigning i belægningsprocent skyldes givetvis, at krisen er ved at lette, men den er også det målbare resultat af en meget dedikeret indsats fra Erhvervscentret i forhold til information samt en opsøgende indsats i forhold til såvel virksomheder som andre interessenter, der benytter sig af den erhvervs- og matchmaking-service, der er ideen med Career Campus. Hvordan organiseres og styres anlægsprojektet? De fleste projekter har behov for en formel organisation, der er juridisk afsender på projektet og ansvarlig for dets gennemførelse. I den forbindelse bør det overvejes: Hvem er med i projektgruppen? Skal I bruge frivillig arbejdskraft og i så fald til hvilke opgaver? Skal der være en styregruppe? Hvem træffer beslutningerne? Hvem skal sidde i styregruppen? Skal der indgås partnerskaber med andre aktører? Er

5 Side 5/13 kommunen en del af vores projekt og på hvilken måde? Hvem er vores eksterne rådgivere? Hvem skal stå for driften, når projektet er realiseret? Organiseringen af projektet skal afspejle den kompetencesammensætning, som er nødvendig for at løse de mange forskellige typer opgaver på et projekt, der beskæftiger sig med det byggede miljø. Organiseringen skal også tage højde for den driftsopgave, der i mange projekter følger efter projektudviklings- og anlægsfasen. Hhv. anlægs- og driftsorganisationen kan godt være forskellige. Skriv her Hvem har ansvar for hvilke opgaver? Hvordan er rollefordelingen i teamet? ANSVARSFORDELING I DET DAGLIGE Ejendommen Aldershvilevej 16 er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune, der står for den udvendige bygningsvedligeholdelse Driften af Career Campus er udlagt til Erhvervscentret / Ringkøbing Fjord Erhvervsråd. Erhvervscentret tager sig af den daglige drift, forretningsudviklingen og det indvendige vedligehold. ANSVARSFORDELING I PROJEKTET Ringkøbing-Skjern Kommune er som grundejer den formelle projektholder samt økonomisk og juridisk ansvarlig. Erhvervscentret er projektleder på processen og projektudvikler i samarbejde med beboere, virksomheder og Ringkøbing- Skjern Kommune. Styregruppen består af: Erhvervscentret, Lene Hindbo, souschef Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Ringkøbing-Skjern Kommune Thomas Andersen, fagchef Ringkøbing-Skjern Kommune Iver Kristensen, fagleder for RKSK ejendomme Bent Brodersen, Byrådet, V Søren Elbæk, Byrådet S? Dialogpartner Ringkøbing Bevaringsforening Projektgruppe: Lene Hindbo Peter Ern Andersen Søren Damgaard Jan SinKjær Erhvervscentret, projektleder Ringkøbing-Skjern Kommune, arkitekt bygherre Repræsentant for Bevaringsforeningen Teknisk serviceleder Efter valg af bygeherrerådgiver samt totalrådgiver udvides gruppen med Bygherrerådgiver samt projekterende arkitekt og evt. ingeniør. Projektgruppen kan nedsætte arbejdsgrupper. Projektgruppens opgaver er i hele forløbet, at følge processen og lave indstillinger til styregruppen og Realdania, samt herunder at holde styr på økonomi og tidsplan.

6 Side 6/13 Hvilke andre aktører samarbejdes der med? Skriv her Er der tilknyttet eksterne rådgivere? (fx bygherrerådgivere, arkitekter mv.), hvordan vælges de, og hvem er der evt. tale om, hvis de er valgt? Vær opmærksom på eventuelle krav om udbud. Er der etableret eller planer om at etablere partnerskaber med andre lokale aktører, fx fra det lokale erhvervsliv, turismeorganisationer el. lignende? Hvilken relation har projektet til kommunen (hvis ikke kommunen er projektejer)? Bygeherrerådgiveren skal udarbejde ideoplæg, byggeprogram, udbud af rådgiveropgaven og efter behov deltage i projekteringsfaen. Bygherrerådgiver tildeles direkte og skal godkendes af Realdania. Rådgiveropgaven bliver udbudt i begrænset licitation. Erhvervscentret / Ringkøbing Fjord Erhvervsråd er i forbindelse med den daglige drift og den løbende udvikling af stedet i tæt kontakt til alle interessenter. (Kommune, virksomheder, A-kasser, Universiteter og beboere) Interessentkredsen har været inddraget i forbindelse med forprojektet, hvor både beboere og virksomheder er blevet inddraget og spurgt om deres ønsker til det fremtidige Campus og ombygningen. I forhold til beboerinvolveringen har Erhvervscentret en servicemedarbejder ansat på Career Campus, som beboerne kan gå til, hvis de har klager/forslag til stedet. Det er vores erfaring at beboerne på Career Campus er gode til at melde ind med forslag og vi har tidligere sat flere forbedringsprojekter i søen på baggrund af beboerdrevne input. Under selve projektet, har vi endvidere planlagt kvartalsmøder med beboerne, hvor Erhvervscentret inviterer samtlige beboere ind til dialog omkring byggeprojektet. De lokale virksomheder vil blive orienterede igennem vores gængse markedsføringskanaler, såsom nyhedsbrev, hjemmeside og LinkedIn. Herudover, vil vi selvfølgelig nævne både stedet og projektet, når vi er ude på vores mere end 300 årlige virksomhedsbesøg. I forbindelse med forprojektet og de afholdte spørgeskemaundersøgelser er vi dog blevet opmærksomme på, at Erhvervscentret kan hjælpe med at vedligeholde og formalisere tættere sociale kontakter til områdets beboere (løbeklubber ect.) samt til offentlige fritids- og kulturtilbud. Desuden foreligger der en oplagt opgave i forbindelse med at etablere en platform for dialog og kontakt mellem tidligere og nuværende beboere der arbejdes i Erhvervscenter-regi videre med at kickstarte og facilitere en facebook-gruppe, Hvem er projektets vigtigste interessenter? Et projekts interessenter er en samlet betegnelse for alle, der kan tænkes at have en interesse i projektet eller kan forventes at blive påvirket af projektet. Interessenter kan fx være kommunen, potentielle brugere af projektet, en offentlig styrelse, interesseorganisationer, virksomheder, naboer til projektet eller en bestemt ekspert. Ofte omtales dialog med og involvering af interessenter som borgerinddragelse. Inddragelse og kommunikation med interessenter er med til at sikre opbakning til projektet og kan være afgørende for projektets forankring i lokalområdet. Skriv her Hvem bliver påvirket af projektet? Hvem er projektets målgruppe eller kommende brugere/kunder? Er der mulige konkurrenter eller samarbejdspartnere i lokalområdet? Er der særlige ressourcepersoner, der inddrages i projektet? På hvilken måde planlægger projektet at holde (interne og eksterne) interessenter informerede om projektet eller at involvere dem

7 Side 7/13 direkte i projektet? PROJEKTET FÅR BETYDNING FOR Beboerne på Campus Virksomhederne i området ved at deres medarbejdere kan tilbydes en unik bomulighed i høj kvalitet. Lokalområdet, da Campus kan fungere som en portal for potentielle tilflyttere Inspiration for andre landdistrikts- og yderkommuner MÅLGRUPPE Beboere på Campus Virksomheder i området SAMARBEJDSPARTNERE OG RESSOURCEPERSONER De essentielle ressourcepersoner er i spil gennem samarbejde med: Lokale virksomheder gennem Erhvervsrådet Netværk inden for erhvervsservice og universiteter Frivillighedsnetværket De kommunale bosætningskonsulenter Det politiske niveau Ringkøbing Bevaringsforening INDDRAGELSE Beboere og virksomheder holdes løbende informeret gennem Erhvervscentret. Begge grupper har været involveret i forbindelse med projektudviklingen. Projektet markedsføres i forskellige faglige og professionelle sammenhænge af såvel kommune som Erhvervscenter. Det vurderes at der kan gøres en yderligere informations- og inddragelsesindsats i forhold til lokalområdets beboere. Hvordan er gennemførelsens proces, faser og milepæle? Tids- og milepælsplan Finansiering skal være på plads afsluttet 1. april 2015 Valg af bygherrerådgiver afsluttet maj 2015 Godkendelse af bygherrerådgiver af styregruppe og Realdania afsluttet maj 2015 Forundersøgelser, indsamling af data (se ydelsesbeskrivelserne afsnit til 1.1.7) pågår

8 Side 8/13 Ideoplæg, se ydelsesbeskrivelsens afsnit 1.2 og 1.3 pågår Udarbejdelse af byggeprogram ydelsesbeskrivelsens afsnit 1.4 pågår Realdania godkender annonce før offentliggørelse Annoncering efter rådgiver (udbud af rådg. i begrænset licitation) 21. maj 2015 Modtagelse af ansøgninger om prækvalifikation 11. juni 2015 Byggeprogram sendes til godkendelse hos Realdania 12. juni 2015 Udvælgelse af prækvalificerede (internt) 17. juni 2015 Godkendelse af byggeprogram og udbudsmateriale i styregruppe og Realdania 2015 Realdania godkender de prækvalificerede 22. juni 2015 Udsendelse meddelelse om prækvalifikation 24. juni 2015 Udsendelse af byggeprogram og tilbudsmateriale til prækvalificerede 24. juni 2015 Modtage tilbud fra prækvalificerede 17. august juni Godkendelse af rådgiver ved Realdania og Styregruppe 24. august 2015 Udarbejdelse af dispositionsforslag Dispositionsforslag sendes til kommentering hos Realdania 5. oktober 2015 Godkendelse af dispositionsforslag i byggeudvalg og styregruppe 12. oktober 2015 Udarbejdelse af projektforslag Godkendelse af projektforslag ved Realdania og styregruppe 16. november 2015 Udarbejdelse for- og hovedprojekt (udbudsmateriale) Godkendelse af hovedprojekt i byggeudvalg 18. december 2015 Udbud af håndværkerydelser i offentlig licitation i fagentreprise 11. januar 2016 Licitation på håndværkerydelser 1. februar 2016 Godkendelse af det endelige projekt hos Realdania 22. februar 2016 Godkendelse af det endelige projekt og licitationsresultat i styregruppe 25. februar 2016 Byggestart 29. marts spadestik Primo april Aflevering med efterfølgende mangeludbedring 17. oktober 2016 Ibrugtagning 31. oktober 2016 Indvielse 7. november års gennemgang (Ikke en del af det Realdania støtter) november års gennemgang (ikke en del af det Realdania støtter) november 2021 Ydelsesbeskrivelserne der henvises til er: For bygherrerådgivning: Bygherrerådgivning Foreningen af Rådgivende ingeniører, Danske arkitektvirksomheder og Bygherre Foreningen. Aftalegrundlag AB 92 For rådgivning: Byggeri og Planlægning Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder. Aftalegrundlag ABR 89

9 Side 9/13 Formidlingsplan Der skal udarbejdes en plan for formidling af projektet. Hvad er de centrale milepæle i projektet (f.eks. første spadestik, indvielse, mv.). På hvilke tidspunkter i løbet af projektets gennemførelsesfase er der behov for, at projektet formidles og synliggøres og på hvilken måde (f.eks. events, pressemeddelelser, nyhedsbreve, mv.)? Når den endelige tidsplan er på plads og godkendt af Stedet Tæller / Realdania vil vi gerne i samråd med kampagnesekretariatet, promovere følgende milepæle i forhold til medierne: valg af rådgiver, (pressemeddelelse godkendes af Realdania forinden) første spadestik (invitation og evt. pressemeddelelse godkendes af Realdania forinden) endelig indvielse (dato aftales med Realdania forinden offentliggørelse, Realdania inviteres som taler og den officelle invitation godkendes af Realdania før udsendelse) Vi forventer også at kunne formidle historier til pressen om beboernes syn på renoveringen, samt historier fra de virksomheder der støtter op om projektet. Styregruppen og projektgruppen tænkes løbende orienteret via de løbende møder. Vi vil, som beskrevet ovenfor, strukturere vores kommunikation omkring de centrale milepæle i projektet. Ud over den basale og løbende interessentkommunikation om selve byggeprocessen, vil vi målrette kommunikationen om milepælene til områdets virksomheder, studerende på landets universiteter samt relevante beslutningstagere i kommunen og regionen. Vi vil nå virksomhederne igennem vores gængse kanaler, såsom vores nyhedsbrev, hjemmeside eller linkedin men specielt igennem vores mange besøg og arrangementer. De studerende på landets universiteter, bliver informeret igennem vores strategiske partnerskaber, netværk og vores deltagelse i akademikerkampagnen. Herudover har vi stande på landets største uddannelsesmesser, hvor vi promoverer Career Campus. De relevante beslutningstagere vil nå igennem vores erhvervspolitiske indsats, hvor vi jævnligt har møder med relevante aktører både kommunalt, regionalt og nationalt. Den bredere markedsføring centrerer sig i høj grad omkring en øget presseindsats, hvor vi trækker på vores kontakter indenfor de lokale medier, eksempelvis Ringkøbing-Skjern Dagblad og Jyske Vestkysten, eller udsende en pressemeddelelse, hvis vi

10 Side 10/13 vurderer milestenen som værende af regional eller international interesse. Derudover vil Stedet Tællers hjemmeside, Linked in gruppe og nyhedsbrev også blive brugt i den bredere markedsføring. Realdania / Dansk Bygningsarv skal inddrages i hele formidlingsarbejdet og godkende invitationer og pressemeddelelser vedr. milepælene. Alle ovenstående indsatser udarbejdes i et samarbejde med sekretariatet ved Stedet Tæller. Budget for realisering Angiv det samlede budget for realisering i første skema. I andet skema angives dato for udbetaling fra Stedet Tæller. Det er vigtigt I er præcise, da dette skema danner grundlag for jeres udbetaling. Budgettet skal afspejle de ønskede aktiviteter. Budget for håndværkerudgifter kvalificeres i forbindelse med byggeprogrammet. Aktiviteter Beløb i kr. Håndværkerudgifter inkl. reserve på 10% Fondsafgift Totalrådgiver Bygherrerådgiver Forsikringer, byggesagsomkostninger, indvielse, annoncering, trykkeomkostninger, forundersøgelser for asbest, PBC og kloak og reserve Samlede udgifter Udbetaling fra Realdania Rate-datoer Delopgaver Beløb i kr. 1. december 2015 Efter godkendt projektforslag april 2016 Efter indgået entreprisekontrakt juni 2016 Efter en tredjedel af entreprisearbejdet er udført november 2016 Efter aflevering december 2016 Efter slutrapportering og Byggeregnskab er afsluttet

11 Side 11/13 Finansiering af realisering Angiv, hvordan I planlægger at finansiere projektet. Skriv, hvilke bidragydere I har tilsagn fra eller har ansøgt/planlægger at ansøge, og hvilket beløb der er tale om for hver bidragyder. Bidragyder Beløb i kr. Tilsagn / ansøges (Her anføres, om beløbet allerede er bevilget, eller om der er ansøgt/ planlægges at ansøge om det) RKSK, Beløbet er bevilget fra Økonomi- og Erhvervsudvalget Stedet Tæller ( ) Ansøges skal fratrækkes 17,5 % i fondsafgift Lån fra Vækstpuljen Beløbet er bevilget fra Økonomi- og Erhvervsudvalget RKSK, tilskud fra By, Land og Kultur Beløbet er bevilget I alt bevilget I alt ansøgt / ansøges hos fonde Forventet ansøgt støttebeløb fra Stedet Tæller til realisering: Er ansøger momsregistreret? (Ja / nej) ja Hvordan styres driften? Driftsbudgettet er en økonomisk oversigt over, hvad det koster at drive projektet, når det står færdigt, og hvordan driften tænkes finansieret. Det er en god idé at tænke driften ind i projektet fra starten, så det ikke kommer som en overraskelse, når byggeprojektet er afsluttet. I driftsbudgettet beskrives de konkrete udgifter og indtægter, som er forbundet med projektets drift. UDGIFTER Årlige udgifter i kr. Timer og kørsel til pedel og adm. medarbejder Vedligehold El, vand og varme Div. lokaleomkostninger Hjemmeside og internet Abonnementer og forsikringer Andre driftsudgifter

12 Side 12/13 Udgifter i alt INDTÆGTER Årlige indtægter i kr. Lejeindtægter Indtægter i alt BALANCE I alt i kr. Udgifter - indtægter Underskrift Dato Navn Thomas Andersen Projektplanen indsendes i 8 eksemplarer á max 15 sider i papirform samt som pdf- og word-fil til: info@stedet-tæller.dk Adresse: Dansk Bygningsarv, Mrk. Stedet Tæller Borgergade 111, 1300 København K Projektplanen skal være sekretariatet i hænde senest d. 18. august 2014 kl

13 Side 13/13